Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard Interviewer: Lica Nielsen og Malene Jensen Interviewperson: Anders Bisgaard Dato for interview: 19. februar 2013 I det følgende er specialegruppen omtalt som S. og Anders Bisgaard som A. Præsentation og information S. Vi er i gang med at skrive speciale om udvidet gennemgang med fokus på, hvordan det påvirker revisor og hvordan hans arbejdshandlinger bliver ændret i den forbindelse. Som du har godkendt optager vi interviewet, så vi kan bruge det i specialet. Vi vil efterfølgende transskribere det og sende det til dig, så du kan gennemlæse det, hvis du har lyst. Du bedes svare på spørgsmålene, så vidt muligt, ud fra den holdning som FSR har, således at din personlige mening er sekundær. Interviewet: S. Kan du fortælle lidt om dig selv og din funktion i FSR og hos Beierholm? A. Jeg hedder Anders Bisgaard og jeg er statsautoriseret revisor ved Beierholm. Jeg sidder her i Beierholm som leder af vores faglige afdeling, dvs. som beskæftiger sig med regnskab og revision og med anden rådgivning. Jeg sidder i FSRs revisionstekniske afdeling og har været medlem en årrække, helt fra starten af, hvor vi for alvor begyndte at tale om det, der blev til udvidet gennemgang. S. Hvad mener du, er baggrunden for indførelse af den nye erklæringsstandard? A. Der er selvfølgelig forskellige tilgange, folk støtter nogle forskellige ting. For mig var det klart, at Erhvervsstyrelsen lavede nogle forskellige undersøgelser, der viste, at revision af de små virksomheder var noget der skete primært i Danmark og ellers i nogle få lande, Malta og Sverige tror jeg det var. Der var forskel på, hvordan man gengav om der var revisionspligt på eller ikke var. Diskussion om der var revisionspligt i Finland eller om der ikke var osv. Men jeg tror nu nok, at man var nogenlunde enige om, at der ikke var den samme revisionspligt, som der var i Danmark. I den Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 1
forbindelse, har det fra starten af været et spil, at alle selskaber i regnskabsklasse B skulle undtages for revision eller have adgang til at framelde revision. Det der sker, når man fravælger revision er, at man fravælger revisor, da der ikke er krav om, at man går til revisor for at få en anden erklæring. Og da regnskabsklasse B virksomhederne er et fantastisk stort segment, så var der selvfølgelig en stor interesse i, at der kom et alternativ til revision. Det er jo så det, som startede denne øvelse omkring udvidet gennemgang. Det var simpelthen om man kunne tilbyde myndighederne og politikere et produkt, som gjorde, at de ikke ville fjerne revisonspligten/ revisorpligt, men at man gav dem et alternativ, så der både var troværdighed, regnskabsinformation og samtidigt også en byrdelempelse, som gjorde, at der var forskel på de to produkter. S. Nu nævner du selv de andre lande i EU, nu er der nogle større lande end Danmark, som ikke har dette alternativ men stadig har højere grænser, er det så nødvendigt vi har det i Danmark? A. Isoleret set for en brancheorganisation, så gør man, det man kan for at holde fast i det arbejde, der er. Det er et lovpligtigt krav i øjeblikket - eller var, at selskaberne skulle have en revisor. Det betyder noget i forhold til revision, og betyder noget i forhold til de andre ydelser virksomheden trækker regnskabsmæssig assistance, opgørelse af skattepligtig indkomst og forskellige andre ting. Ikke kun et spørgsmål om vi stadig skulle give erklæringer med sikkerhed, det var også et spørgsmål om branchen som sådan kunne holde fast i den regnskabsassistance og forskellige andre ting. Så derfor var det i min optik vigtigt for FSR, at man fandt en løsning på dette. S. Hvad er succeskriteriet med den nye erklæringsstandard? A. For mig er der to ting omkring den nye standard. Det første er, at den egentlig har afbrudt den salami øvelse, sådan som jeg opfatter det, der var gang i gang på B- virksomhederne. Hvor man startede med at skære virksomheder fra, der havde en omsætning på 3 millioner. For et par år siden skar man lidt mere af pølsen, ved at sige, nu er det op til 8 millioner. Og man vidste, der var lidt mere på vej. Det tilblivelsen af dette har gjort er, at man har stået fast på de størrelsesgrænser på de 8 millioner. Det jeg først og fremmest synes er den vigtige ting ved udvidet gennemgang, det er, at den på det punkt sætter punktum for diskussion om, hvad man kan finde af byrdelempelser for revisor. Den anden del er selvfølgelig indholdet af udvidet gennemgang, om den er attraktiv for virksomhederne eller ej. Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 2
S. Hvad tænker du umiddelbart om det? A. Jeg synes, den er attraktiv for nogle virksomheder. Hvis man kiggede på det for nogle år siden, da det var udvidet gennemgang, hvor man byggede op ovenpå den gamle standard 910 som var blevet til 2400, så synes jeg der var nogle større forskelle mellem gennemgang og revision. Nu har vi så fået en ny 2400, hvor forskellen er blevet indsnævret noget. Derfor tror jeg også, det bliver spændende, at se hvor stor en forskel, der vil blive opfattet både af revisorerne og af kunderne. Og dermed hvor mange der aktivt vil vælge udvidet gennemgang i forhold til revision. S. Har FSR sat noget succeskriterie? A. Nej, der er ikke defineret noget og for mig er det heller ikke interessant. Det interessante er, at vi har fået udvidet gennemgang, som har afbrudt den løbende justering af grænserne. Og så synes jeg, at der er kommet et produkt ud af det, som har basis i noget vi kender review og som har nogle mere eller mindre objektive ting, som gør, at det ikke er gennemgang men udvidet gennemgang. S. Hvilke regnskabsbrugere kan få deres behov dækket af erklæringen? Og hvem der ikke kan? Er den lige så anvendelig som revisionen er? A. Jeg opfatter det sådan, at der er en forskel, fordi en erklæring om revision er en erklæring om høj sikkerhed og hvorimod erklæring om udvidet gennemgang er en erklæring med begrænset sikkerhed. Vi skriver ganske vist i erklæringen, det er med begrænset sikkerhed, men med yderligere sikkerhed fra de yderligere handlinger. Men jeg synes først og fremmest, at man skal se det som en erklæring med begrænset sikkerhed. Det gør så også, at man kan sige, at man som virksomhed, der skal ind og overveje dette, er nødt til at vurdere, hvilke regnskabsbrugere man har, og om de er trygge ved en erklæring med høj eller begrænset sikkerhed. Der kan være ting i virksomheder, der gør man er interesseret i høj grad af sikkerhed. Der kan også være ting hos nogle eksterne parter. S. Kan du give eksempler på nogle af de yderpoler? A. Jeg tror, at det interne er jo, at der er mange steder, hvor der ikke er krav om revision. Der er interessentskaber f.eks. hvor man så siger, vi ønsker egentlig ikke at bruge tiden som interessenter selv, tre tandlæger f.eks., at gå og bruge tiden og kræfterne på at kontrollere hinanden, så vi får en revisor til at revidere tingene, og så er vi trygge på den måde tingene kører på. Andre steder er der kun en ejer, ofte kun en ejer, som arbejder i virksomheden - og har ikke behov for at få sig selv kontrolleret. Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 3
Eksternt kan der være en række situationer, hvor virksomheden egentlig er afhængig af at eksterne parter kan træffe, fornuftige økonomiske beslutninger, det kan de hvis de er trygge ved regnskabet. Det betyder, der er en række situationer, hvor vi må forvente, at revision stadig vil være udgangspunktet i hvert fald her i starten. Det tror jeg, er de steder, hvor banker har store kreditter og er afhængige af regnskaberne som beslutningsgrundlag. Det kan også være leverandører og andre der skal yde kredit, som siger vi vil gerne være sikre på, at vi får truffet beslutninger på et korrekt grundlag. Der kan man så sige, at hvis en kunde ikke vil møde op med et revideret regnskab, så kan de risikere, at de skal dukke op med andre ting: forudbetalinger, garantier eller forskellige andre ting. Så på den måde tror jeg, der vil komme reaktion fra forskellige sider og være nogle ting, hvor man er nødt til at kigge fra virksomhed til virksomhed før man kan sige, hvad der er fornuftigt. Mange virksomheder har i dag et finansieringstilsagn fra banken, hvor det fremgår, at der skal afleveres et revideret regnskab. Det kan jeg høre, at det bliver taget bogstaveligt fra bankerne i dag. Så står der, at man skal komme med et revideret regnskab, så skal man ikke komme med en erklæring om udvidet gennemgang, så har man ikke levet op til de vilkår der er. S. Kunne man forestille sig, at bankernes krav følger virksomhedernes størrelse, jo tættere man kommer på 72 grænsen man kommer? A. Spørgsmålet er nok nærmere, hvor sårbar virksomheden er overfor finansiering og styrkeforholdet. I dag, hvor det er finanskrise, da er det stadig svært at gå til andre pengeinstitutter og få flyttet sit engagement og forvente at det bare kører. Derfor har bankerne en særlig magt position i det styrkeforhold, og det er klart det kan blive anderledes som årene går. S. Hvad vil en besparelse for en typisk klasse B virksomhed blive ved at vælge udvidet gennemgang frem for revision? A. Det er meget svært at sige, hvad besparelser der vil blive. Der blev lavet nogle undersøgelser på den gamle standard, der indikerede man både 20-25 og 30 %, det er meget svært. Og jeg ved FSR har gjort en del for at undgå at kommentere på dette. Jeg har ikke et bud på, hvad en virksomhed vil kunne spare på dette. S. Kunne man forestille sig at de personlige virksomheder ville opgradere fra review til udvidet gennemgang? Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 4
A. Det bliver lavet sådan, at A-virksomhederne får ikke adgang til den standard. Det bliver et produkt, der kun rettes mod B-virksomhederne. Men man kan diskutere om nogle af dem, der har fravalgt revision i klasse B vil vælge det. Indtil videre har man fra FSRs side valgt, at det ikke skal tilbydes A-virksomhederne. A-virksomhederne er en broget størrelse. Man introducere udvidet gennemgang nu, det kan være man kigger på det på senere tidspunkt, men kan også være man ikke vil det. S. Vil du kort beskrive, hvordan udvidet gennemgang adskiller sig fra revision og review? A. Revisionspåtegning er en erklæring med høj grad af sikkerhed. Hvor der er krav om, at man efterprøver en del af regnskabsgrundlaget. Revision og review og dermed også udvidet gennemgang er egentlig med fokus på de risici der er, som man så får afdækket. Det man kan sige er, at der er på en række punkter udtrykkeligt krav om, at man gør noget. Man kan sige, der er krav om at man får optalt varelageret efter standard 501, hvis det er væsentligt, der er også krav om, at man laver virksomhedsbeskrivelse, som indeholder en beskrivelse af intern kontrol, det kan ikke udtrykkeligt ses på review, at der er krav om en beskrivelse af intern kontrol. Man kan også se, at der ikke er krav om, at man egentlig tester de interne kontroller og dermed den del af regnskabsgrundlaget, som bliver besluttet derfra. Man kan også se på revision, at der er krav om, at man f.eks. tilgår omsætning, som et område der er født med forøget besvigelsesrisiko. Det betyder så, at eftersom at der er en forøget besvigelsesrisiko, så er det en betydelig risiko, det trækker så, at man skal lave noget substansrevision derpå, og det betyder også, at man tester de kontroller der er knyttet dertil, i dette tilfælde omsætning. Så der er en række ting, hvor man på revision er skarp på, at man ud fra risiko og væsentlighed skal gøre nogle bestemte ting. Det er der ikke på samme måde som ved review, der er selvfølgelig krav om, at man forholder sig til tingene. Jeg synes, at jeg kan se en markant skærpelse fra den gamle 2400 standard til den nye 2400. I form af at den gamle 2400 var mere baseret på arbejdshandlinger eller procedurer. Der var et bilag med, som opremsede 90 arbejdshandlinger, hvor man efterlod læseren af standarden med indtrykket af, at når man havde lavet de 90 handlinger, så var man kommet igennem, og så kunne man give en erklæring om, at man ikke havde fundet fejl og mangler. Der er kommet en markant skærpelse i min optik i den nye standard, da der er øget krav til at forstå risici og reagere på de forskellige risici, før man er bekendt med fejl og mangler. Der er Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 5
krav om, at revisor tænker på andre handlinger og også yderligere handlinger i forhold til revisors risikovurdering. Det betyder også, at inden man er færdig med en reviewopgave, skal man vurdere om det bevis, der foreligger, er tilstrækkeligt til en opgave med begrænset sikkerhed. S. Vil det sige den er langt mere resultatorienteret, langt mere rettet mod erklæring, hvorimod den anden fokuserer mere på, at vi skal have de her forskellige beviser, hvor det her er mere har vi nu nok bevis, fokuserer mere på hvad man kommer frem til? A. Man kan sige, at fra at gå fra en mere procedure orienteret tilgang, hvor man mere har fokus på, at man skal lave nogle bestemte ting. Så overlader man det mere i den nye standard til revisor at vurdere risici og hvilke arbejdshandlinger, der er relevante. Jeg opfatter det som, at med afsnittet om andre yderligere handlinger, for mig er sker en markant skærpelse for revisors erklæring, at det også er noget, der ikke fremgår af erklæringen. Det fremgår af erklæringen, at det primært er analyser og forespørgsler. Så man kan ikke se, hvad der er sekundært. Så det er nogle ting der foregår bagved, som ikke på nogen måde bliver afspejlet i erklæringen. S. Hvordan mener du, at det påvirker revisor, at der er kommet en ny erklæringstype? A. Som en del af det at lave standarden i FSR, brugte vi kendte byggeklodser dertil, der vil ikke blive behov for, at revisor bliver efteruddannet i de centrale ting omkring virksomhedsbeskrivelse, væsentlighed og risiko. Det er klart, at der vil komme behov for, at man forstår den nye systematik, og den mere risikobaserede tilgang der er i gennemgang. Men det opfatter jeg også som opgaven heri. Det opfatter jeg som noget, man kan implementere med en begrænset indsats. S. Hvordan ændres revisors arbejdshandlinger specielt i forhold til de supplerende handlinger, der er blevet lagt på som man skal lave. Kan du fortælle, hvorfor det netop er de handlinger der er blevet udvalgt? A. Der var et katalog af handlinger, som blev drøftet. Der var hurtig enighed om, at det var de handlinger, der var her, som gav ok mening derpå. Der er handlinger, som giver bevis for regnskabet, det er engagementsforespørgsler, tingbogsoplysning, advokatbrev. Det giver den yderligere sikkerhed, der er omtalt i erklæringen. Derudover er der en arbejdshandling, der går ud på at kontrollere indberetninger til det offentlige. Det er ikke en handling rettet mod at give ekstra sikkerhed om regnskabet. Det er en arbejdshandling, der gør, at revisor er bedre klædt på til give en evt. sup- Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 6
plerende oplysning om, at ledelsen kan ifalde et objektivt ansvar. Men det der afgørende var, at det er meget objektivt, at der skulle laves disse ting. Man ønskede ikke, at revisor skulle ende i en situation, hvor de ud fra væsentlighed og risiko skulle vurdere om de skulle indhente engagementsforespørgsler. Derfor er det meget præcist beskrevet, at man stort set altid skal indhente engagementsforespørgsler. Og også hvordan det formelle grundlag for at indhente bevis, det skal ske på det skema FSR har udarbejdet, og det skal udsendes af revisor og direkte modtages af revisor. Det er gjort meget for at det er objektivt. Der er en forskel i, at det almindelige review er revisors egen vurdering, hvor man får sammensat et arbejdsprogram, der dækker de risici der er. Men omkring de supplerende handlinger, da får revisor ikke selv lov at tage stilling til, om de skal udføres ud fra en betragtning om væsentlighed og risiko. S. Erklæringsstandarden siger, at revisor kun skal udføre de supplerende handlinger, hvis de er relevante. Hvorfor har man medtaget dette? Alle virksomheder har en bankkonto, så hvornår er der tilfælde, hvor det ikke er relevant? A. Det er klart, det er den måde man laver standarder på. Man laver en beskriver de situationer, hvor det gælder og ikke nødvendigvis en liste over, hvornår de ikke gælder. Alle virksomheder vil formentlig have en bankkonto, der er f.eks. krav om nemkonto. Der vil være behov for at udsende engagementsforespørgsler stort set alle steder. S. Laver man i praksis alligevel disse supplerende handlinger ved et review? A. Både ja og nej. Hvis man kigger på en bankkonto, vil der være krav om ved udvidet gennemgang, at man genfinder den her konto ved engagementsforespørgsler. I et review er der ikke udtrykkeligt krav om, at man afstemmer en bankkonto til et kontoudtog eller årsopgørelse eller til engagementsforespørgsel. Jeg tror, at det vil være sædvanligt, at revisor som det man kalder andre handlinger, finder det mere økonomisk, mere effektivt, og finder at det svært at gennemføre review uden at have afstemt bankkonti. Det vil være naturligt for revisor at slå op på netbank ude ved en kunde. Det vil ikke være muligt ved udvidet gennemgang, da der er nogle formelle krav til hvordan det gøres. S. Er det de "rigtige" supplerende handlinger som er blevet udvalgt? A. Jeg sidder ikke tilbage med en følelse af, at der mangler nogle, ej heller med en følelse af, at der er nogle der kunne have været med og give god mening. Det her er Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 7
klart, der er et forsøg på at lave noget, der er udvidet i forhold til gennemgang. Og hvis vi skulle lave noget, der var udvidet skulle der selvfølgelig noget med. Omvendt var der en klar opgave i, at differentiere det nye produkt fra revision. Derfor gav det ikke mening, at f.eks. sige, at en fysisk lageroptælling den skal vi have med, og vi skal også have saldomeddelelser med. Havde vi medtaget sådan noget, ville der ikke være en synlig forskel på udvidet gennemgang og på revision. Det er landet på et fornuftigt niveau det her. S. Kunne man forstille sig, at hvis man i stedet havde lavet mere ukonkrete krav (i forhold til f.eks. engagementsforespørgsel med skema osv.) om at der skulle være supplerende handlinger på risikofyldte poster, at det så ville være sværere for revisor at skelne mellem udvidet gennemgang og revision? A. Det er klart, fordi opfattelsen er, at hvis man skulle stille krav om, at revisor på risikofyldte poster skulle lave nogle efterprøvelseshandlinger, så man hurtigt ender med de to mest centrale områder, der typisk er, varelager og tilgodehavende så man var i gang med revision. Du kan ikke kun revidere debet, men også kredit. Svært at vide, hvad man beder revisor om. Klart et ønske om, at det blev meget afgrænset. S. Hvordan påvirkes revisors arbejdsgange ved udvidet gennemgang i forhold til arbejdsgangene ved review og revision? I forhold til accept, planlægning, udførelse, konklusion? A. For vores vedkommende her i Beierholm, der har arbejdsprocessen egentlig ikke ændret sig voldsomt. Den måde som standarderne tilgår tingene på er jo stort set den samme. For at vores revisorer kan flytte umiddelbart fra en arbejdsplan til en anden, så har vi også forsøgt at holde fast i den samme proces på tingene. Men der, hvor jeg føler at der sker noget er, f.eks. på revision, der kan vi sætte nogle af vores prisbillige medarbejdere til at lave nogle af tingene, f.eks. deltage i en fysisk lagerkontrol eller udsende saldomeddelelser. Så skal der måske tages stilling til, hvilke saldomeddelelser, der skal udvælges af en mere erfaren medarbejder, men selve det, at håndtere en udsendelse af saldomeddelelser, det kan medarbejdere forholdsvist hurtigt gøre. Det jeg føler, at der sker ved den nye reviewstandard, det er egentlig, at vi kommer til, at stille krav om, at vi får brugt mere erfarne medarbejdere, fordi at man får ikke den samme slags bekræftelser og mere objektive svar på tingene. Det vil sige, at det er vigtigt, at vi har medarbejdere på, som forstår de sammenhænge, der er i regnskabet og som kan reagere, når der er aktivitet, som er usædvanlig eller på an- Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 8
den måde afviger fra det sædvanlige. Så derfor der tror jeg, at der vil være nogle ting, som vi vil bruge flere kræfter på. Jeg forventer, at vi vil komme til at bruge lidt flere kræfter på den indledende regnskabsanalyse, hvor vi laver nogle analyser af de indre sammenhænge i regnskabet og sammenligner med budget og med sidste år osv. Det gør vi fordi, hvis vi skal lave analyser og forespørgsler, så skal vi have et grundlag for det og det er svært at komme uden om det. S. Man skal vel også vide om, der er mulighed for at lave det her grundlag - altså om virksomheden har regnskabsdata nok til det? A. Det er også rigtigt, der bliver selvfølgelig også nogle ting der, men der kan man sige, at den indledende regnskabsanalyse er også et sædvanligt arbejdsværktøj ved en revision, men ikke et man måske altid vil lægge så meget vægt på i en revision, som man vil ved en udvidet gennemgangsopgave. S. Hvorfor er det yderligere review handlinger, man skal lave hvis revisor bliver opmærksom på at årsregnskabet kan indeholde fejlinformation? Altså hvis man vil mere i dybden er man vel nødt til at efterprøve, som jo er en revisionshandling? A. Ja tror nu godt nok, at jeg kan huske, at man egentlig også får forklaret der, at det er andre handlinger. Jeg synes ikke lige, at jeg kan genkende, at det er lukket ned til reviewhandlinger forstået som analyser og forespørgsler, men det er rigtigt nok, at det fremgår meget tydeligt af bilaget, at det også er ovre i revisionen. Undskyld, hvad var det du spurgte om? S. Gentager spørgsmålet med henvisning til pkt. 44 og A86 i FSRs erklæring om udvidet gennemgang. A. Jeg tror, at det er andre handlinger, altså det der er tænkt på er andre handlinger generelt. S. For ellers giver det ikke så meget mening. A. Ja, og andre handlinger her, det er alt, hvad man kan komme i tanke om, og selvfølgelig skriver man, at hvis ikke man i første gennemløb er tilfreds med det bevis man får samlet op, jamen så kan man da selvfølgelig lave flere analyser og forespørgsler, men bliver man decideret opmærksom på nogle konfliktende oplysninger eller beviser, jamen så skal man eftersøge, altså så skal man komme til en konklusion omkring det her. Og der ender man utrolig hurtigt i efterprøvelse af tingene, for at det Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 9
giver mening at vurdere om en analyse siger A og en anden analyse siger B og hvordan får man så afklaret hvad der er rigtigt. S. Ja, for det giver måske ikke så meget yderligere bevis at lave en tredje analyse? A. Nej, altså det er ikke givet, at du vil komme på plads med det og det vi hele tiden går efter er beviser som er omkostningseffektive og komme på plads med. Så derfor tror jeg, at lynhurtigt så vil man gå fra review til revision på den slags poster. S. Hvor i påtegningen vil en alm. regnskabsbruger kunne skelne mellem en revisionspåtegning og en udvidet gennemgang påtegning ud fra dens udformning? A. Spørger I, hvor man vil kunne se det henne? S. Ja, og om det står tydeligt nok frem? A. Det var en bunden opgave fra embedsmænd og politikere i, at det skulle være en erklæring med en positiv konklusion. Den er ikke formuleret på samme måde, som en almindelig revisionspåtegningskonklusion er. Den indledes med baseret på det udførte arbejde og det er selvfølgelig et revisorsignal om, at med det arbejde, man har udtalt sig om eller man har udført jamen der udtaler man sig så. Og der har det så været oppe til diskussion flere gange i IFAC og i deres begrebsramme, om en erklæring med begrænset sikkerhed nødvendigvis skal lede til en erklæring med en negativ formuleret konklusion. Det har man drøftet hvert eller hvert andet år og hver gang, indtil videre i hvert fald, er man nået frem til, at det skulle være en negativ konklusion, der kom ud af det. Men der er jo ikke noget naturgivet i, at det skal være sådan. Det er noget, der er beskrevet i et koncept. Så man kan sige, at det på den måde her så er et lovkrav, at det bliver med en positivt formuleret konklusion, og det betyder også, at det skal vi selvfølgelig afspejle i den erklæring som vi laver. Det fremgår også af den erklæringsbekendtgørelse, der kommer ud, hvordan vi skal formulere os. Der er ikke nogle muligheder for egentlig, at gøre noget, så det, der selvfølgelig er vigtigt er, at vi får beskrevet pænt og ordentligt, hvad det er for noget arbejde, vi baserer os på. Der fremgår det tydeligt af i beskrivelsen af det udførte arbejde, at det ikke er en revisionskonklusion og også, at vi kommer frem til en lavere grad af sikkerhed end ved revision. Ud fra det vil jeg selvfølgelig sige, at det er pænt og ordentligt beskrevet, at der er forskel på de to produkter udover ordene. S. Ved udvidet gennemgang skal revisor ikke lave revisionsprotokol, men i punkt 83 står der at revisor skal dokumentere drøftelser med ledelse, hvordan forestiller man sig det skal gøres (hvilken form)? Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 10
A. Der er selvfølgelig også krav om, at man skal dokumentere sine drøftelser med ledelsen i revision, og det kommer ikke nødvendigvis ind i revisionsprotokollen. Så der er ingen tvivl om, at der er standardmæssigt tænkt i både, at revisor indhenter regnskabserklæring, som jo også er noget nyt som et egentligt krav i reviewstandarden, der var ikke tidligere krav om en regnskabserklæring. Så kan man sige, at derudover er der selvfølgelig krav om, at revisor dokumenterer de mundtlige drøftelser, man har og selvfølgelig også de ting, som man nu indhenter fra ledelsen på sædvanlig vis. Så det opfatter jeg egentlig, som mere traditionel dokumentationsøvelse, at man simpelthen får skrevet ned, hvem har man talt med, hvornår har man gjort det, og hvad har man drøftet, hvad er det for nogle ting, man har fået bekræftet i de her ting. S. Kunne man forestille sig, at når der nu ikke er krav om revisionsprotokol, at man så ville lave et management letter eller noget til ledelsen alligevel? A. Ja, det er der i hvert fald rigtig mange, der går med tanker om, at man gør noget. Jeg kan ikke vurdere om i hvilket omfang det bliver. Et synspunkt på det kunne i hvert fald være, at hvis man vil have den her faste rapportering, så vil man kunne blive i revision. Det man også skal forstå er selvfølgelig, at der er forskel på, hvad revisor kan rapportere i en revision og i en gennemgang, fordi i en revision er vi inde og forholde os til forretningsgangene f.eks. som vi jo bliver bedt om at konkludere på i en revisionsprotokol. Vi er ikke inde - i hvert fald efter standarden nødvendigvis, at forholde os til interne kontroller og forretningsgange på den samme måde i gennemgang, så derfor vil revisor ikke have det samme grundlag, at rapportere på som i en revision, som kommer til udtryk i revisionsprotokollen. Så der vil være forskel på, hvad revisor kan rapportere om og drøfte med ledelsen for mig at se. S. Hvilke fordele og ulemper synes du den nye erklæringsstandard giver revisorerne? A. Fordelen er, at vi får et produkt som er mere renset for en masse formalistiske øvelser, som virksomheden ikke nødvendigvis kan se fornuften i, og som revisor ikke nødvendigvis synes passer på den konkrete virksomhed. Det betyder, at revisor egentlig får mulighed for at sammensætte et arbejdsprogram mere ud fra det behov, som revisor selv måtte føle at have eller føle, at der er på opgaven og indhente det bevis, der skal til. Og det er så i modsætning til revision, hvor der er nogle formelle ting, der skal laves, uanset om det giver mening eller nemt kan forstås af de mennesker, som får foretaget en revision. Så er der selvfølgelig også nogle fordele i, at re- Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 11
visor kan levere en mere prisbillig ydelse og det er vi så lidt spændte på, hvordan kommer til at udvikle sig, men det er givet, at der er nogle arbejdshandlinger, der kan tages ud, når man går fra revision over på udvidet gennemgang. Ulemperne: jeg tror, at der selvfølgelig vil kunne opstå nogle diskussioner om forventningskløften - hvad er det egentlig revisor står på mål på? Det ser vi jo allerede på revisionen og det er jeg sikker på, at det får vi så bare endnu mere nu, hvor det ikke er med høj grad af sikkerhed, men baseret på nogle forespørgsler og analyser, og derfor er jeg sikker på, at der vil blive en periode med at få forklaret regnskabsbrugere om, hvad der er forskellen på de to erklæringstyper. Hidtil har mange banker f.eks. mere været interesseret i, at der var en revisorerklæring derpå og måske også om det var fra et revisionsfirma de umiddelbart anerkendte og respekterede, og der kan man så sige, at nu bliver de så på en anden måde nødt til at læse, hvad det er der egentlig står i erklæringen for, at de ved hvilken sikkerhed de får. Så jeg tror, at det vil være nogle af de ting, der som vil være ulemperne og så bliver det selvfølgelig også diskussion om honoraret, som jeg ikke er sikker på bliver nemt, fordi jeg tror at kunderne vil forvente, at der bliver en mærkbar prisforskel på tingene og det er kun en del af revisors regning, der vedrører erklæringen, dvs. der er også noget regnskabsassistance, noget skat og sådan noget - det bliver jo ikke umiddelbart påvirket af det her. Det vil sige, at det er kun en andel af regningen, der kan reduceres med et eller andet antal procent, og derfor så er jeg selvfølgelig lidt spændt på, hvordan kunderne vil tage imod det her - om de vil føle, at når de skifter, at de så også får en mærkbar lettelse i deres revisorregning. S. Du snakker om det her med at der godt kan være en forventningskløft - har FSR gjort noget for at mindske forventningskløften overfor bankerne og andre? A. Nej, altså status lige nu er jo at årsregnskabslovens 135 er blevet ændret og i sidste uge kom der selve ændringen af erklæringsbekendtgørelsen. Det vil sige, at det faktisk først på det tidspunkt, at vi udover lovbemærkninger begyndte, at forstå sådan rent formelt, hvad udvidet gennemgang er, for ordet udvidet gennemgang er ikke nævnt i lovtekstens 135, det vil sige, at det først nu her i erklæringsbekendtgørelsen og så i det bilag, der er optrykt sammen med standarden og vejledningen, at vi rent faktisk kunne begynde at forstå, hvad det er. Så FSR har naturligt været bundet af, at man var nødt til at få drøftet indholdet og formuleringerne færdige med styrelsen før man kan gå ud og kommunikere på det her. Det vil sige, at FSR har så plan- Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 12
lagt en række aktiviteter nu her, hvor vi så kender udvidet gennemgang, og nu står vi så i februar og kan regne med at standarden træder i kraft, og vi kan komme til at give erklæringerne fra formentlig 1. april, som det tidligste og ellers i løbet af april måned. S. Hvordan vurderer du niveauet for sikkerheden for udvidet gennemgang i forhold til de andre erklæringsformer (procenttal)? A. Jamen det er umuligt at sige det, fordi at det der sker er, at man fra gennemgang til udvidet gennemgang lægger nogle arbejdshandlinger ind. Det kan være de er relevante og de rent faktisk giver revisor en yderligere reel sikkerhed, men det kan også godt være, at de ikke gør det. Vi snakkede f.eks. om bankkonto før - og hvis der ikke er noget indestående på bankkontoen eller nogle transaktioner, så vil det være en mere eller mindre ligegyldig øvelse at lave. Og andre gange kan det være helt centralt og virkelig gøre en forskel og en grad af sikkerhed, som revisor kan tage med. Så jeg synes ikke, at man kan tale om et enkelt svar på om det her vil ligge tæt på hinanden eller om der vil være stor forskel. S. Mener du man burde indføre et nyt begreb for den sikkerhed man får ved udvidet gennemgang som f.eks. moderat sikkerhed? I så fald hvorfor hvorfor ikke? A. Det var man ret klar på, at det gav ikke mening, fordi at så skulle man ikke kun have opfundet et nyt begreb for sikkerhed, man skulle også have opfundet en anden type arbejdshandlinger, som passede til den her grad af sikkerhed. I dag, der har vi jo på revision analyser, forespørgsler og efterprøvning, som vores arbejdshandlinger og på review er det jo primært analyser og forespørgsler og derfor kan man sige, at så ville det være en stor udfordring at have fundet en naturlig måde også få beskrevet det krav om arbejdshandlinger der var, hvis man havde opfundet et andet begreb. Så det var noget som var rimelig hurtigt/tidligt afklaret, at det ønskede man ikke. S. Er "review-plus" metoden det mest retvisende? Eller kunne man forestille sig en anden model, som måske ikke er realistisk mht. administrative besparelser, men som ville give interessenterne mere sikkerhed? Evt. hvorfor har man ikke valgt en revision-minus model? A. Altså man kan altid diskutere, hvad vej man skal tilgå tingene. Sådan rent begrebsmæssigt så er der ingen tvivl om for revisorverdenen er det svært at tale omkring revision light eller revision minus eller revision discount eller andet, fordi hvad er det for noget? Derfor synes jeg egentlig igen, at den løsning man har fundet, hvor man Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 13
tager udgangspunkt i review og ligger nogle arbejdshandlinger ind, at det giver ga n- ske god mening. Det er også noget vi kan erklære os ud af nemlig ved at sige, at vi giver en erklæring med begrænset sikkerhed og en yderligere sikkerhed for nogle handlinger. Hvis vi skulle have givet en erklæring om høj grad af sikkerhed og med fradrag for nogle ting, så tror jeg, at der var kommet noget forfærdeligt noget ud af det. Det ville i hvert fald være meget svært at kommunikere ud. Så på den måde synes jeg faktisk, at det er en af de positive ting, at vi her har noget som er kendt omkring review og så bliver der lagt nogle arbejdshandlinger ind, som er forholdsvis få og som alle kan forholde sig til, og jeg tror også hurtigt de professionelle regnskabsbrugere lærer, hvad det er for arbejdshandlinger som er grebet til. S. Man har vel så også den fordel at det følger review, som kan udvikle sig internationalt, så standarden samtidig kan udvikle sig? A. Ja, det kan man sige, men det er på godt og ondt. Det er meningen, at det skal være udvidet gennemgang. Det giver jo ikke mening, at udvidet gennemgang har et givent niveau, fordi det er taget ud fra review på et tidspunkt og hvis review udvikler sig, og så ender det faktisk med, at review er mere omfattende end udvidet gennemgang, og derfor er det helt naturligt for mig, at man arbejder sig ind i de beslutninger og den måde som standarden ser ud nu, at det er nogle ganske tydelige afsnit, der er sat ind i forhold til review standarden. Så man er ikke i tvivl om, hvad det er for et produkt, som man står med. S. Så det er måske også derfor man bygger standarden på en international standard i stedet for at lave en helt igennem dansk standard? A. Det kunne man nok godt have gjort på forskellige måder, men der er ingen tvivl om at når man lægger sig op af gennemgang på den måde man gør, så giver det ikke mening at begynde at skrive tingene forfra, fordi hver eneste gang vi begynder at bruge andre ord og begreber så er der mange som begynder at filosofere over - jamen hvad er forskellen egentlig? Og vi har ikke haft noget ønske om, at der skulle være nogen forskel. S. Hvad synes du om anvendelsen af en positiv konklusion ved udvidet gennemgang, når nu handlingerne følger review som jo har en negativ konklusion? A. Jamen jeg synes ikke, at jeg har særlig stærke følelser om det, men der er selvfølgelig stor forskel i FSR på den del af det. For mit eget vedkommende, der synes jeg, at det er helt naturligt, at IFAC med mellemrum diskuterer om det her nu giver me- Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 14
ning. Det er noget man har skrevet i sin begrebsramme, og i bund og grund er det bare ord, som man kan lave om, så jeg synes ikke, at det giver mening at have den slags på. Altså det som er problemet med en negativ konklusion det er, at kunder og regnskabsbrugere har meget svært ved at forstå, hvad det egentlig er revisor skriver i erklæringen her. Det kan man selvfølgelig påvirke godt på forskellig vis. Det man har gjort i udvidet gennemgang synes jeg da er fornuftigt - at give en positiv konklusion. Det som jeg er lidt bekymret for måske er, om det kan give noget flimmer for revisorerne f.eks. i forhold til de yderligere handlinger, som vi snakkede om tidligere, fordi de yderligere handlinger, det er nogen som man overvejer for at komme i mål - altså har jeg nu den grad af sikkerhed, som jeg skal bruge til min konklusion? Der kunne jeg være bekymret for, at når mange skal stå og måle det op imod en udvidet gennemgang konklusionen, som pludselig fremtræder positiv, at man så vil sidde og tænke, at så skal jeg måske have udvidet - altså have yderligere bevis end jeg skal ved en reviewopgave, hvor der er negativ konklusion på. Men det er altså det yderligere bevis det skal selvfølgelig måles op imod, at det er en erklæring med begrænset sikkerhed og revisor kan så tillade sig at tænke i, at det er en negativ formuleret konklusion, som man skal vurdere tilstrækkeligheden af sit bevis op imod. S. Tror du vi i fremtiden vil få flere lempelser eller andre metoder i brug? A. Umiddelbart, så kan man sige, at der har været et pres på for at få skabt en lempelse af revisionspligten. Den er kommet nu og det eneste som vi hører i hvert fald i FSR det er, at man er nået i mål med den lempelse, som man ønsker at have med. Så derfor tror jeg egentlig ikke at der vil være noget. Udvidet gennemgang blev jo til som følge af et pres for at få skabt et alternativ til revision, og der tror jeg, at hvis der ikke opstår et nyt pres at få skabt for et nyt alternativ, så tror jeg ikke, at der vil være noget. FSR vil forsøge at få markedsført de produkter og ydelser, der er i øjeblikket altså at som minimum review eller assistanceopgave. Det synes jeg også er naturligt nok, altså vi er medlem af IFAC og forpligtet til at markedsføre de produkter og ydelser, som de har. Og derfor synes jeg, at jeg i hvert fald lige i øjeblikket har svært ved at se, hvor der skulle opstå pres fra, at vi får et nyt produkt og ligeså vel hvordan vi skulle udvikle det. Men nu må vi se, hvad der kommer til at ske her det næste år. S. Hvor bør udviklingen af de alternative erklæringer til revision med sikkerhed foregå? I nationalt regi eller i internationalt regi? Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 15
A. Det tror jeg ikke FSR har særlig mange følelser overfor - altså jeg ved, at Erhvervsstyrelsen med mellemrum overvejer at få taget ydelsen med til andre EU-lande. Men om de vil det og hvordan - det har jeg ikke nogen mening om. Jeg ved ikke, hvad der sker der. Men jeg tror ikke sådan specielt FSR føler, at de står med et produkt, som de ønsker at komme ud og få markedsført. Men man ønsker jo selvfølgelig, at pænt og ordentligt få forklaret, hvad det er man har gjort og hvorfor, men ellers er der ikke noget ønske om at - har jeg fornemmet - komme ud og få markedsført det her. Der er f.eks. ikke taget initiativer til at gøre noget særligt i forhold til IFAC for at forklare, hvad det er for en ydelse der bliver her. S. Har du som revisor for Beierholm kritik af den nye standard? A. Nej det har jeg ikke. Jeg er lidt spændt på, hvad det kommer til at betyde, at vi går fra en generation 2400 standard til en anden generation 2400 standard og det er klart, at der ligger nogle skærpede krav til revisors arbejde i den her 2400 standard og det gør, at forskellen mellem revision og review er indsnævret og det betyder også, at når vi så lægger oveni review, at så bliver forskellen mellem udvidet gennemgang og revision selvfølgelig det mindre. Så jeg vil ikke sige, at jeg har noget kritik på det, men er bare spændt på at se, hvordan den del af det kommer til at køre og jeg kan ikke se, at det kan være anderledes end at udvidet gennemgang må tage udgangspunkt i det produkt, vi kender fra gennemgang - standarden 2400. S. Har du andet du gerne vil kommentere på? A. Nej, det synes jeg ikke sådan lige umiddelbart. Jeg synes faktisk, at vi har været fint omkring og har indtryk af, at I har været igennem udvidet gennemgang også og har forstået, hvad det er. Nej, så jeg har ikke noget sådan umiddelbart. S. Så vil vi gerne sige tak! A. Velbekomme. Bilag 1: Transskriberet interview med Anders Bisgaard - Side 16
Bilag 2: Transskriberet interview med Kasper Thordahl Nielsen Interviewer: Lica Nielsen og Malene Jensen Interviewperson: Kasper Thordahl Nielsen Dato for interview: 28. februar 2013 I det følgende er specialegruppen omtalt som S. og Kasper Thordahl Nielsen som K. Præsentation og information S. Vi er i gang med at skrive speciale om udvidet gennemgang med fokus på, hvad revisors rolle er og hvordan hans arbejdshandlinger bliver ændret i den forbindelse. Du har godkendt at vi optager interviewet, så vi kan bruge det i specialet. Vi vil efterfølgende transskribere det og sende det til dig, så du kan gennemlæse det, hvis du har lyst. Du bedes svare på spørgsmålene, så vidt muligt, ud fra den holdning som Deloitte har, således at din personlige mening er sekundær. Interviewspørgsmål: S. Kan du fortælle lidt om dig selv og din funktion hos Deloitte? K. Jeg hedder Kasper Thordahl Nielsen og er statsautoriseret revisor - blev det i 2011. Jeg sidder med bred vifte af både kunder og størrelse af kunder, type, branche en generalist revisor. Jeg har ikke en decideret branche eller niche område. Så det er egentlig en bred vifte af forskellige kunder og forskellige størrelser. Jeg har også været på de børsnoterede kunder, fonder, foreninger og skoler, har været hele vejen rundt, koncentreret om SMV-markedet, små og mellemstore virksomheder. Jeg har været revisor i mange år, 11 år efterhånden. Startede som HHX, HD og Cand.merc.aud. og gået hele vejen til at blive statsautoriseret revisor. Jeg følger meget med i FSR, da jeg retter SR opgaver, prøveeksamener, modulopgaver, så man bliver tvunget til at følge med i det nyeste af det nyeste, og de lovforslag der nu kommer. Jeg er meget aktiv oppe på handelshøjskolen, både i form af forelæser og vejleder. Jeg følger også meget med i, hvordan udvidet gennemgang blev til og bevæggrunden, og hvad incitamentet til at implementere den nu var. S. Hvad mener du, er baggrunden for indførelse af den nye erklæringsstandard? Bilag 2: Transskriberet interview med Kasper Thordahl Nielsen - Side 1
K. Der er mange forskellige baggrunde. En stor del af årsagen skal nok findes i regeringens ønske, at de har lovet en del ting, det skal være nemmere at være iværksætter og nemmere at være virksomhed i Danmark. Så har de selvfølgelig bedt nogle om at komme op med nogle ideer, og så er der kommet sådan noget som dette op. Hvilket er en ganske glimrende ide, hvis det udføres rigtigt. Men vi kan vende tilbage til, hvordan og hvorledes det udføres og hvad der er fordele og ulemper. Men hovedårsagen er, at nogle af kravene der er, skal gøres mere lempelige til at være mindre virksomhed i Danmark, hvilket er en helt fornuftig tanke. Man kan diskutere måden, man har præsenteret det på og udformet lovforslaget på i sin tid. Jeg mener at huske, at det var Erhvervsstyrelsen, der skrev, at man pr definitionen kan spare 25 % på revisorregningen, det skriver de specifikt i lovforslaget. Hvilket jeg synes er sådan lige hurtigt nok at konkludere inden man egentlig har lavet helt tilbundsgående undersøgelse omkring kan det overhovedet lade sig gøre. En ting er, at man kan spare det på revisionshonoraret, men betyder det reelt set nogen lempelse for os som virksomhed, sådan rent administrativt. Hvis det ikke gør det, så er det lige vidt, så er det kun sådan 25 % af en revisorregning på 10-25.000 - det er ikke det, der gør det nemmere at være virksomhed i Danmark. Så jeg tror dybest set bevæggrunde er, at lempe de her krav til de mindre virksomheder i Danmark. S. Er det i dag hensigtsmæssigt for små virksomheder, at anvende de gældende revisionsstandarder, eller er der reelt behov for at få en ny standard? K. Det synes jeg der er, fordi de standarder der er nu, specielt revision, er ovre fra primært USA i det internationale, med forankring i det amerikanske. Deres virksomheder derovre er helt anderledes typer og størrelser end store og mellemstore virksomheder herovre i Danmark. Specielt de her typisk klasse B virksomheder. Der er hele tiden krav om at de bliver ændret, og så finder man ud af nu er det vigtigt at forholde sig til kontrolmiljø, så bliver der implementeret en masse ting man skal overholde og dokumentere at man laver det. Så finder man ud af, at hvis man er den type virksomhed kan man nøjes med det her. Jo, jeg synes, der har været behov for det. Fordi noget af al det revision, der ligger i standarderne er ikke nødvendige for en ganske almindelig lille virksomhed. Det er nogle gange overkill det, der bliver lavet på små virksomheder, så hellere finde ud af, hvor er det reelt risikoen ligger i revisionen eller i udvidet gennemgang af dette regnskab. Så er det der vi kaster kræfterne hen. Det er ikke nødvendigvis at både bogholder og chef og en eller anden Bilag 2: Transskriberet interview med Kasper Thordahl Nielsen - Side 2
kan nødvendigvis kan kodeordet til netbanken nødvendigvis. For det er ikke lige vigtigt i henhold til revision, det er vigtigt i forhold til at konkludere om, der er besvigelser, men det er der næsten alle steder, hvor der er små virksomheder. Så det er næsten sådan en "default" du kan sætte ind. Så jo, jeg synes der har været behov for det. Der har været behov for i højere grad end det er blevet til at definere reelt, hvad kræves i en ny standard mellemting mellem revision og review. Den måde det er udformet på nu, der vil der komme en masse spørgsmål til skal vi gøre det her, skal vi overhovedet gøre det her, er det nødvendigt som man ikke direkte kan læse ud af dette her. Så man kan også risikere, der kommer måske forskellige typer af udvidet gennemgang. Jeg kan også forestille mig, at mange de laver det samme som før. Selvom de går fra en revisionserklæring til en udvidet gennemgang erklæring, fordi jeg har set nogle revisionsfirmaer, som faktisk gør det rigtigt fornuftigt, men som allerede er kørt lidt over på udvidet gennemgang konceptet, hvor de simpelthen siger, vi koncentrerer os om det allervigtigste ved denne kunde, alt andet det vurderer vi, at der ikke er nogen risiko i, og det kører vi på review-mode, men det er vel egentligt lidt det udvidet gennemgang ligger op til. S. Burde man bare have fjernet revisionspligten helt op til 72 mio. grænsen? K. Nej, det mener jeg ikke. Når jeg ser niveauet af det materiale, vi kommer ud til på en almindelig klasse B virksomhed og også i vores terminologi kan det godt være en ret stor virksomhed op til 72 millioner i omsætning. Det kan godt være ret betydeligt, og der er altså nogle der, som ikke har nok styr på det, så fejlmargin vil være for stor i min optik specielt også i relation til långivere og andre interessenter for et regnskab. S. Mener du, at der er et reelt behov for en særlig erklæringsstandard for små virksomheder i Danmark, når man i andre europæiske lande har kunnet lempe revisionspligten uden at indføre en lignede mulighed? K. Ja, det mener jeg. S. Hvor mange af Deloittes kunder forventer du vil anvende den nye erklæringsstandard? K. Vi anbefaler som udgangspunkt, at man går over til udvidet gennemgang, hvis ikke banker og kreditforeninger siger; vi vil gerne have et revideret regnskab. Jeg kan faktisk godt forestille mig, at mange virksomheder, som stadig selv vil ønske revision, fordi de netop vil kunne have den sikkerhed i at vise overfor leverandør, kunder Bilag 2: Transskriberet interview med Kasper Thordahl Nielsen - Side 3
og samarbejdsparter og kreditinstitutter i øvrigt, at det er revideret regnskab. Det skal forklares og præsenteres rigtigt overfor virksomheden. Fordi modtager af sådan en erklæring, når man sidder med en udvidet gennemgang - menig mand kan ikke se forskel på de to, når man tænker på den konklusion, der står deri. I revision står der, at det er vores opfattelse, at det giver et retvisende billede. I udvidet gennemgang står der, at det på baggrund af det udførte arbejde, mener vi, at det giver et retvisende billede, dvs. ud fra det arbejde vi har lavet, da giver det et retvisende billede, hvorimod ved revision, der skriver vi, at hele regnskabet, det giver et retvisende billede. Menig mand kan knap nok forstå forskellen, jeg kan knap nok selv forstå forskellen, hvad der egentlig menes. Så en almindelig bankmand kan ikke se, at der ikke er lavet revision ved udvidet gennemgang. Han vil opfatte det som revision. Jeg tror heller ikke på at en leverandør til den virksomhed, hvis regnskab han læser kan skelne mellem om det er revideret eller ikke revideret, eller om det er revision eller udvidet gennemgang. Det kan godt være han kan finde frem til, at det er udvidet gennemgang, men han ved ikke hvori forskellen ligger. S. Hvilke former for virksomheder kan du forestille dig kommer til at anvende standarden? Kan du beskrive virksomhedens karakteristika - f.eks. branche? K. Jeg tror faktisk rigtig mange detailbutikker, kan finde på at går over til den på grund af markedssituationen, og fordi de typisk kun har et lager og så er det som egentlig det. Det vil man hurtigt kunne skræddersy, det her er de i realiteten eneste risikoområder, der er, hvis det så tilknytter sig omsætningen, så er det det vi gennemgår. Hvis man som udgangspunkt laver en udvidet gennemgang og der er en risiko - hvis der er en specifik risiko tilknyttet et område, da skal man stadig gennemgå det. Du kan stadig tage ud og lave lagerkontrol selv om der ved udvidet gennemgang står, det er det som bliver skåret væk. Hvis du definerer det som en specifik risiko tilknyttet et område, så kan du stadig tage ud og lave lagerkontrol, alt andet kan sagtens køre på review basis. Det kan jeg sagtens forestille mig, med mindre det er så skidt, at banken kræver, at det skal være revideret. Der mener jeg, så måske forskellen mellem revision i dag i detailbutikker og udvidet gennemgang, den er ikke så stor. Det vil stadig være den samme risiko, samme arbejdsprofil du laver på kunden. Dybest set handler det nok mere om, at få informeret modtageren om forskellen i de her to ting. Og også, hvor stor sikkerhed, der reelt er i en erklæring om udvidet gennemgang. Der har man en udfordring i at få forklaret specielt bankerne om, at det godt kan væ- Bilag 2: Transskriberet interview med Kasper Thordahl Nielsen - Side 4