VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening. Men blot 34 pct. af lederne i DI s innovationsundersøgelse vurderer, at de er gode til at evaluere, om deres innovationsprojekter har skabt den forventede værdi. Under halvdelen vurderer, at de er gode til at prioritere mellem de mulige projekter, at de er gode til at gennemføre udviklingsprojekter og efterfølgende gode til at markedsføre de nye produkter. Hele 66 pct. af virksomhederne i DI s innovationsundersøgelse 214 undlader at svare Enig eller Meget på et spørgsmål om, hvorvidt Kernen i udvikling er udvikling af en god forretning Spørgsmål: Vi er gode til at evaluere, om vores innovationsprojekter har skabt den forventede værdi, andel i pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 Hverken eller u u Helt u DI s innovationsundersøgelse 214

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 2 de er gode til at evaluere, om deres innovationsprojekter har skabt den forventede værdi. Når virksomhederne ikke evaluerer deres innovationsprojekter kan det have den konsekvens, at virksomheden mister konkurrencekraft og derfor ikke kan trække nye ordrer og arbejdspladser hjem til Danmark. Undersøgelsen bygger på svar fra 42 virksomhedsledere fra et repræsentativt udsnit af DI s medlemskreds. Selv om mange af lederne vurderer, at de ikke er gode til at evaluere værdien af deres innovationsprojekter, mener 51 pct. af lederne, at de har en større vækstrate end konkurrenterne på markedet. LEDELSE I INNOVATIONSPROCESSEN ER ALTAFGØRENDE Det er en central opgave for ledelsen i en virksomhed at skabe de konkrete ressourcemæssige rammer for innovation og samtidig skabe et innovativt miljø, hvor medarbejderne bliver motiveret til at bidrage med idéer og til at udvikle og implementere dem. Det er en vigtig forudsætning for at kunne øge innovationen, at virksomheder arbejder systematisk med processen for udvikling af produkter og services. Der må arbejdes systematisk med innovation DI har opstillet en model for innovation, der beskriver de faser, som produkt- eller serviceudvikling typisk vil gennemløbe: 1. Forståelse af kunden; Virksomheden tilegner sig størst mulig viden om sine kunder og fastlægger de behov, der vil skabe størst værdi at løse for kunden. 2. Viden og teknisk parathed; Virksomheden afklarer, hvilken teknisk viden og hvilke kompetencer de skal besidde, samt hvordan de skal tilegne sig de nødvendige tekniske kompetencer. 3. Udvælgelse af idé og koncept; Virksomheden udvikler idéer til løsning på behovet eller problemet, udvælger de mest værdiskabende koncepter og sikrer en klar sammenhæng mellem problem, løsning og virksomhedens strategi. 4. Udvikling af produkt eller serviceydelser; Virksomheden gennemfører innovationsprojektet, så de opfylder kundens behov - i den rette kvalitet, til den rette pris og på det rette tidspunkt. 5. Introduktion på markedet; Projektet skifter ejerskab fra udvikling til marketing/salg og bliver lanceret på markedet med fokus på kundebehov. 6. Ledelse og innovationskultur; Ledelsen fastlægger rammer for innovation ved at beslutte og synliggøre, hvorfor innovation, hvor meget innovation, samt hvor og hvordan der skal innoveres.

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 3 DI s innovationsmodel Forståelse af kunden Udvælgelse af ideer og koncepter Udvikling af produkter eller service Lancering på markedet DI s publikationsserie Innovationsprocessen Viden og teknisk parathed Ledelse og innovationskultur Mellem hver enkelt fase har virksomheden behov for kvalificerede og strategiske beslutninger om det videre forløb. I de enkelte processer og faser kan der anvendes forskellige værktøjer og metoder. Der er for eksempel flere måder at generere idéer eller tilrettelægge innovationsprocessen på i forhold til det enkelte produkt. DI s innovationsmodel danner rammen for virksomhedens arbejde med at frembringe innovation Hvis virksomheden skal opnå størst udbytte af en innovationsproces, må ledelsen løbende optimere processen og de enkelte faser på baggrund af erfaringer i tidligere projekter. Derved sikres, at relevant viden samles op fra hvert projekt og føres tilbage i virksomheden som en organisatorisk læringsproces. Det er ledelsens opgave at sikre læring FOKUS PÅ KUNDENS BEHOV OG RELEVANT TEKNOLOGI ER STÆRKE KONKURRENCEPARAMETRE Mange elementer skal spille sammen for at sikre succesfuld innovation. Men indsigt i kundens situation er en central parameter i mange virksomheders innovationsstrategi. For at skabe reel værdi for kunden skal virksomheden derfor fremskaffe størst mulig viden om sine kunder og deres behov. Teknisk parathed er også en vigtig konkurrenceparameter. Den teknologiske udvikling går hurtigt, og produkters livscyklus bliver kortere og kortere. For at virksomhederne kan bevare deres konkurrenceevne, må de være klar til at investere og anvende relevante nye teknologier. Inddragelse af kunderne i udviklingen Evnen til at skabe teknologisk overblik er en uvurderlig kompetence

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 4 Hvis virksomheden både har en god forståelse for brugernes behov og tekniske parathed, så har virksomheden et godt grundlag for at udvikle nye produkter og dermed lægge et konstant pres på konkurrenterne. DI s undersøgelse viser, at en stor del af virksomhederne har en god forståelse for kunden og en god evne til at tilegne sig tekniske kompetencer. Hele 76 pct. af lederne i DI s innovationsundersøgelse er eller i, at de er gode til at opnå viden om kunderne, og 77 pct. er eller i, at de er gode til at tilegne sig tekniske kompetencer. Kundeviden og teknik er fundamental for innovation Spørgsmål: Vi er gode til at opnå viden om kunderne og Vi er gode til at tilegne os de nødvendige tekniske kompetencer, andel i pct. 6 Kundens behov Teknologisk parat 5 4 DI s innovationsundersøgelse 214 3 2 1 Hverken eller u u Helt u Danske virksomheder har således et godt udgangspunkt for deres innovationsprojekter. Resultaterne er dog noget anderledes, når virksomhederne skal evaluere de næste faser i innovationsprocesser. HELT CENTRALT AT ARBEJDE STRUKTURERET MED IDÉUDVIKLING Virksomhederne er ofte udfordrede, fordi de er begrænset af økonomiske- og/eller medarbejderressourcer. Det betyder, at de ikke kan gennemføre alle innovationsprojekter. Men de har svært ved at fra- og tilvælge projekter og samtidig sikre, at oplagte projekter ikke bliver overset. Virksomhedens ledelse må derfor løbende tage produktporteføljen op til vurdering, foretage den nødvendige prioritering af innovationsaktiviteterne og derved begrænse antallet af igangværende projekter. Fastlæg en procedure, der bringer idéer med potentiale frem

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 5 DI s innovationsundersøgelse viser, at relativt mange virksomheder har svært ved at prioritere innovationsprojekter. Under halvdelen af lederne nemlig 43 pct. er eller e i, at de er gode til at prioritere innovationsprojekter. Det samme mønster ses i både mindre og større virksomheder. Prioritering er en nødvendighed Spørgsmål: Vi er gode til at prioritere nye innovationsprojekter, andel i pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 Hverken eller u u Helt u DI s innovationsundersøgelse 214 En årsag til den manglende prioritering kan være, at ledelsen savner metoder, der kan sikre en struktureret stillingtagen til, hvilke initiativer der skal være særligt fokus på. Det grundlæggende formål med porteføljeledelse er at opnå det optimale miks og den bedst mulige timing af de vigtigste og mest værdiskabende innovationsprojekter. Projekterne må prioriteres efter aftalte kriterier, og der bør etableres en tæt opfølgning på innovationsaktiviteter, der løbende sikrer stillingtagen til ind- og udfasning af initiativer. Løbende revurdering af porteføljen 49 pct. af de virksomheder, som vurderer, at de har en større vækstrate end konkurrenterne, er gode til at prioritere projekter. Blandt de virksomheder, som har vurderet at have en lavere vækstrate end konkurrenterne, svarer 28 pct., at de er gode til at prioritere projekter. BRUG FOR RESSOURCER OG RETNING I UDVIKLINGSPROCESSEN Det er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, at ledelsen sikrer tempo og læring i udviklingsprocessen, ved at afsætte ressourcer til eksempelvis at prototyper løbende fremstilles og testes af kunder. Det handler om, at det endelige produkt eller en serviceydelse bliver færdigudviklet samt, at kunden bliver tilfreds med den nyudviklede løsning til den pågældende pris og kvalitet. Ledelsen skal vedvarende have fokus på udvikling

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 6 Ifølge analysen er 44 pct. af lederne eller Enige i, at de er gode til at gennemføre udviklingsprojekter. Det vil sige, at 56 pct. mener, at de ikke er specielt gode til at gennemføre innovationsprojekter. Zoomet ind på virksomhedsstørrelse vurderer 38 pct. af virksomheder med 1-99 ansatte, at de er gode til at gennemføre innovationsprojekter, hvorimod 47 pct. af virksomheder med over 5 ansatte vurderer, at de er gode til at gennemføre projekter. Forskellen kan skyldes, at mindre virksomheder oftere har begrænsede ressourcer til at gennemføre innovationsprojekter. Ifølge DI s innovationsundersøgelse i 212 er økonomiske og medarbejderressourcer de største udfordringer for mindre virksomheder til at sikre innovationsindsatsen. Omvendt har større virksomheder oftere flere ressourcer til at sætte gang i flere innovationsaktiviteter. Men her viser undersøgelsen fra 212, at de store virksomheders største udfordringer ligger i, at innovationsaktiviteter ofte nedprioriteres til fordel for driftsopgaver. Udfordring at vælge det rigtige Et klart fokus i processen er nødvendig Spørgsmål: Vi er gode til at gennemføre innovationsprojekter, andel i pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 Hverken eller u u Helt u DI s innovationsundersøgelse 214 Undersøgelsen viser samtidig, at 51 pct. af de virksomheder som har vurderet, at de har en større vækstrate end konkurrenterne, er gode til at gennemføre projekter, mens 26 pct. af de virksomheder som har vurderet sig til at have en lavere vækstrate end konkurrenterne, er gode til at gennemføre projekter. MARKEDSFØRINGEN KAN FORBEDRES Ved introduktion på markedet når virksomheden en fase, hvor der er særlig fokus på samarbejdet på tværs i virksomheden, fordi innovationsprojektet ofte skifter ejerskab fra udvikling til marketing og salg. Fokus skal skifte fra features til reel værdi for kunden

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 7 I DI s innovationsundersøgelse vurderer 48 pct. af de deltagende ledere, at de er eller i, at de er gode til at markedsføre de nye produkter. Over halvdelen af virksomhederne vurderer således, at de har mulighed for at forbedre markedsføringen af deres produkt eller serviceydelse. Få sælgerne inddraget i udviklingen Virksomhederne har på dette tidspunkt brugt mange ressourcer på at identificere kundens behov og udviklet produktet eller serviceydelsen, men mange virksomheder mener selv, at de ikke er særligt gode til at overbevise kunderne om, at de nu har et produkt eller serviceydelse, som opfylder deres behov. 58 pct. af de virksomheder, som har vurderet, at de har en større vækstrate end konkurrenterne, er gode til at markedsføre nye produkter eller serviceydelser. Omvendt mener blot 28 pct. af de virksomheder, som har vurderet, de har en lavere vækstrate end konkurrenterne, at de er gode til at markedsføre nye produkter eller serviceydelser. Markedsføring kan være en udfordring Spørgsmål: Vi er gode til at markedsføre nye produkter/serviceydelser/koncepter, andel i pct. 4 35 3 25 2 15 1 5 Hverken eller u u Helt u DI s innovationsundersøgelse 214 LÆRING FRA TIDLIGERE INNOVATION ER GULD VÆRD Danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at gennemføre innovationsprojekter. De er gode til at lytte efter kundens behov, og til at tilegne sig de nødvendige tekniske kompetencer. Kunden skal være i centrum DI s innovationsundersøgelse viser imidlertid, at der er større udfordringer i en del af den øvrige innovationsproces, og det handler især om interne processer. Mange virksomheder har vanskeligt ved at prioritere, og sætter for mange projekter i søen i forhold til deres ressourcer. Når virksomhederne starter for mange projekter, har de også svært ved at gennemføre dem med det størst muligt udbytte.

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION DI INDSIGT MARTS 15 SIDE 8 Når produkter eller serviceydelser er klar til salg, har virksomhederne ofte svært ved at markedsføre og følge op efter lanceringen. Holde dampen oppe også efter markedsintroduktion Det betyder alt i alt, at den viden, der genereres i virksomheden gennem innovationsprocessen, ikke kommer tilbage og indgår i grundlaget for de næste innovationsprojekter. Det kan medføre, at virksomheden mere eller mindre begynder forfra gang på gang. I sidste ende kan manglende vækst og nye arbejdspladser i den enkelte virksomhed blive konsekvensen. DI s innovationsundersøgelse viser, at virksomhederne er gode til den første del af innovationsprocessen, men at de kan få mere ud af den sidste del af processen, som især drejer sig om interne processer og samarbejde på tværs i virksomheden. FAKTA DI s innovationsundersøgelse 214 er gennemført i oktober 214 blandt ledere i DI s medlemsvirksomheder. Resultaterne fra undersøgelsen bygger på svar fra 42 respondenter fra et repræsentativt udsnit af DI s medlemsvirksomheder. Alle har besvaret en række spørgsmål om innovation og innovationskompetencer. Respondenterne repræsenterer et bredt udsnit af brancherne i DI med en overvægt af ledere fra jern- og metalindustrien, byggematerialeindustrien og fødevareindustrien. Respondenterne er primært ledere på alle niveauer dog ikke administrerende direktører. De større virksomheder er overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til den aktuelle virksomhedsfordeling i Danmark.

> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk