1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN
Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde Balance Muskelkraft 2 Metoder til behandling af tonus: Affolter -perception, hypotesedannelse, problemløsning, guiding Bobath -normalisering af tonus, normale bevægemønstre, kropssymmetri Coombes -ansigts/mundstimulation, inspireret af Affolter og Bobath
Tonus: Tonus Al menneskelig bevægelse er afhængig af normal postural kontrol, normal tonus og sensibilitet 3 Disse 3 komponenter er indbyrdes afhængige af hinanden, hvorfor principperne for tonus, dybdesensibilitetog truncus kontrol er vigtige aspekter i behandlingen af hemiplegi patienter
Tonus: Tonus Definition mængden af spænding (tonus) i en muskel og dennes parathed til at arbejde Tonusændringer Hypotoni ekstremiteten føles tung og løs og personen har svært ved at rekruttere muskelaktivitet. Bevægelsen fremtræder forsinket og der mangler stabilisering i stillinger og under bevægelse Hypertoni ekstremiteten føles tung og svær at bevæge og personen har øget muskelaktivitet. Bevægelsen fremtræder anstrengt og i stereotype mønstre 4
Tonuspåvirkes af forskellige faktorer Forskellige faktorer kan medvirke til øget spænding hos pt. og man skal derfor være særlig opmærksom på: Udgangsstillinger med lille understøttelsesflade ift. tyngdepunktet placering Længere tid ophold i samme stilling Stress, angst og bekymring og forventninger om at skulle præstere noget Ømhed eller smerte som pt. prøver at aflaste eller beskytte Træthed og andre basale behov som ikke bliver dækket Glæde/eufori 5
Principper for tonus 6 Hvis tonus er for lav, kan patienten ikke bære sig selv eller sine kropsdele mod tyngdekraften. Hvis tonus er for høj, kan patienten kun bevæge sig med stor indsats fra steoreotype mønstre imod modstanden af de hypertoniske antagonister. Normalisering af tonus er derfor afgørende, for at lære patienten at bevæge sig i et normalt mønster (SFS s. 131)
Behandlingsprincipper Ensidigt brug af ikke-afficeret side fremmer øget tonus i afficeret side, undgå bevægelser/aktiviteter der øger muskeltonus, ved at inddrage afficeret side i alle aktiviteter 7 Inhibering af hyperaktivitet er vigtig, faktisk er en af centralnervesystemest vigtigste opgaver inhibering af hyperaktivitet og der er flere inhibitoriske end excitatoriske baner i hjernestammen og rygmarven (SFS s. 57)
Behandlingsprincipper 8 Ved skader i centralnervesystemet mister de højere centre som indeholder de komplekse mønstre og muligheden for at inhibere massive, grove mønstre, kontrollen og de ukontrollerede eller delvist kontrollerede, stereotype mønstre fra de midterste og lavere centre dukker op. Det er vigtigt for behandlingen, at bevægelserne i massesynergierikke bliver stimuleret, men at patienten lærer at bevæge kroppen og ekstremiteterne selektivt, fordi han ellers ikke vil have mulighed for at bruge generhvervet motorisk aktivitet til funktionelle opgaver (SFS s. 61)
Behandlingsprincipper 9 Associerede reaktioner ved hemiplegi er unormale refleksbevægelser af den afficerede side. De defineres ofte som automatiske aktiviteter som fikserer eller ændrer en eller flere kropsdeles holdning, når en anden del af kroppen bringes i aktivitet, enten ved viljemæssig indsats eller ved refleksstimulation På grund af deres mange uheldige effekter, skal alt forsøges for at undgå, at sådanne hypertoniske reaktioner bliver fremkaldt i løbet af patientens daglige rutine. (SFS 1. 77)
Behandlingsprincipper 10 Da patienter med tonusforstyrrelser ikke bevæger sig normalt, er der fare for indskrænket ledbevægelighed/kontrakturer. Derfor må ledbevægeligheden vedligeholdes, passivt eller aktivt.
Metoder til behandling af tonus Inhibering af hypertoni (proximalt/distalt) Vægtbæring/vægtoverføring/approximation Rotation Is-behandling Guiding Brug af nøglepunkter 11
Metoder til behandling af tonus Facilitering af hypotoni Stimulere muskler (stryge/klappe/børste) Vægtbæring/approximation Guiding Hands-on facilitering 12
Facilitering har til formål at: -Lære pt. og få fornemmelsen af normal bevægelse ved at bevæger ekstremiteterne i normale bevægemønstre. -Stimulere musklerne til at kontrahere -Opretholde alignment og sørge for postural stabilitet mens pt. udøver aktivitet/bevægelse -Genindlære normale bevægemønstre 13 -Lære pt og inddrage den afficerede side
Metoder til behandling af tonus Vedligeholde ledbevægeligheden/mobiliteten Smerter undgås Bevægelsesindskrænkning/kontrakturer forhindres Et godt udgangspunkt for den begyndende funktion 14 Træne selektive bevægelser efterfulgt af aktivitet Flektion/ekstention Supination/pronation Rotation Når en terapeutisk aktivitet har normaliseret tonus, øves en selektiv bevægelse, som derefter inddrages i forskellige ADL-aktiviteter
Behandlingsprincipper for Dybdesensibilitet Dybdesensibilitet: Definition evnen til at registrerer ekstremiteter, muskler og leds stillinger og bevægelse uden synets hjælp (medicinsk ordbog) 15 Dybdesensibiliteten kaldes også for den proprioceptive sans eller led-stillingssansen Det at fornemme sig selv og have en fornemmelse for egen krop (skridt for skridt s. 198)
Principper for behandling af dybdesensibilitet Hvis man skal forbedre forskellige perceptuelle forstyrrelser, er intensiv behandling af afgørende betydning. 16 Den stimulering der gives fx arm og hånd, vil ikke kun forbedre sensibiliteten i selve kropsdelen, men vil også være gavnlig for hele personens kropsperception og forholdet til omgivelserne. Bedring af dybdesensibiliteten opretholdes bedst, når ekstremiteten konstant inddrages i ADL-aktivitet. Hvis en person med øget tonus skal træne sin dybdesensibilitet, er det vigtigt, at tonus først normaliseres, da tonus ellers kan øges yderligere.
metoder til behandling af dybdesensibilitet Træne bevægelsesforløb Ledposition Approximation 17 Identificere former/vægt/overflader/størrelser/temperatur gradueres fra store forskelle til små forskelle, eller fra brug af flere sanser til brug af få sanser Inddrages i ADL
Overvejelse 18 Hvis en arm/hånd ikke inddrages i bevægelserne og de daglige aktiviteter, får de næsten ingen erfaringer eller input overhoved. Dette er med til at sensibiliteten ikke stimuleres, og at aktiv bevægelse forbliver slumrende (Skridt for skridt s. 234)
Davies, Patricia(2001) Skridt for skridt 2. udgave, FADL 19 Levit, Kathryn (1995) Neurodevelopment (Bobath) Treatment Occupational Therapy for Physical Dysfunction by C. Trombly, Williams and Wilkins Brown, Anne W (2005) Bobath konceptet anno 2005, Fysioterapeuten 6. marts 2005 Wæhrens, Eva mfl.(2006) Neurologi og neurorehabilitering, Munksgaard 2006