Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård



Relaterede dokumenter
Jævn og konstant produktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Viden, værdi og samspil

Udnyt dine data og boost soholdet

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Input fra workshops Styr på soholdet

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

Viden, værdi og samspil

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Valg af stald til drægtige søer

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Stil skarpt på poltene

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Soen længe leve - det betaler sig

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Korrekt fodring af polte

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

SENESTE NYT OM SOFODRING

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Effektiv svineproduktion med WinPig

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

Transkript:

Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård

KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård. Smågrise og polte flyttes til Engholm Vi driver ca. 340 ha. med korn og salgsafgrøder Inkl. Erik og Hanne er vi 10 medarbejdere Vores målsætning er at have en indtjening blandt de 10 % bedste.

Disposition Eget poltetillæg Poltestrategi før år 2011 Poltestrategi efter år 2011 (Bornholmer projektet) Poltestrategi Altresyn Mål for år 2013

Eget poltetillæg Fra år 2000 til 2005 lavede vi selv polte ved at udvælge gode søer til avl. I 2005 indkøbte vi 600 polte og startede med Kernestyring. De indkøbte polte fødte 1,5 grise mere. Med Kernestyring har vi fastholdt et højt antal fødte grise (1.kvt 18,7 totalfødte). Med Kernestyring har vi data på poltene.

Grundvaccinering når poltene er 6 mdr.

Poltestrategi før år 2011 Metode: Opserverede brunst i poltestald Flyttede polte i løbestald efter alder Løb polte med stående brunst i løbestalden Fordele: Nemt Ulemper: For få fødte løbet i 1. brunst Stor variation i antal løbne polte

Poltestrategi efter år 2011 Metode: (Bornholmer projektet) Registrere 1. stående brunst (poltekort) Styre 1. brunst ved at flytte poltene til anden stald ved 6 mdr. alderen Kontrollere 1. brunst med orne i stien 5 min. dagligt Flytte polte i løbestald 2 uger før forventet 2. brunst (flusing)

Resultat Fordele Flere fødte grise Ulemper

Forskel på antal totalfødte 18,5 18 17,5 17 16,5 Stigning i totalfødte skyldes formentlig at alle er løbet i 2. brunst 16 15,5 1. læg Alle læg 15 14,5 14 13,5 2011 2012

Resultat Fordele Flere fødte grise Ulemper Poltene blev ældre ved løbning

Poltealder før og efter 150 polte er blevet 30 dage ældre ved løbning 70 polte er blevet 60 dage ældre ved løbning Dvs. 8700 ekstra foderdage Eller 45500 kr. i ekstra foderforbrug + ekstra vedligeholdelsesfoder p.g.a. større søer

Resultat Fordele Flere fødte grise Bedre overblik over antal polte til løbning Fokus på poltene Ulemper Poltene blev ældre ved løbning Stadig stor variation i holdstørrelse Meget tidskrævende

Hvorfor Altresyn? Problemer i klimastaldene henover sommeren 2012. Vi fravænner for mange og for små grise.

Fravænnede grise pr. uge 2012 950 Fravænnede grise 900 850 800 750 700 650 600 550 500 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Fravænnede grise 8 per. bev. gnsn. (Fravænnede grise)

Hvorfor Altresyn? Problemer i klimastaldene henover sommeren 2012. Vi fravænner for mange og for små grise Hvis vi skal fortsætte stigningen i antal fravænnede gris:

39000 Solgte grise 38000 37000 36000 35000 34000 33000 32000 31000 30000 29000 28000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Hvorfor Altresyn? Problemer i klimastaldene henover sommeren 2012. Vi fravænner for mange og for små grise Hvis vi skal fortsætte stigningen i antal fravænnede grise kræver det: Stram styring af holdstørrelsen Bedre udnyttelse af farestalden Faringer først på ugen Hæve antal grise pr. so (Færre ammesøer)

Poltestrategi Altresyn Registrere cykliske polte fra 5+ mdr. (Hævede). Flytte polte til anden stald med ornekontakt ved ca. 6 mdr. for få de sidst i brunst. Hver torsdag samles 16 cykliske polte i 2 stier. Fredag påbegyndes træning med æblejuice.

Poltestrategi Altresyn Fra mandag og 18 dage frem gives Altresyn kl. 8.30 hver morgen. Sidste behandlingsdag er en torsdag, 6 dage senere om onsdagen løbes de første.

Effekten af Altresyn 1. Hvor mange af de behandlede polte løbes? Ud af de første 400 behandlede er 372 polte løbet (93%). 2. Hvor mange dage går der fra endt behandling til løbning?

45,0% Løbedag efter endt behandling 40,0% 35,0% 40,6% 89,7 % er løbet på det optimale tidspunkt. 30,0% 29,1% 25,0% 20,0% 20,0% 15,0% 10,0% 6,3% 5,0% 0,0% 0,6% 1,7% 1,7% Løbet dg 5 Løbet dg 6 Løbet dg 7 Løbet dg 8 Løbet dg 9 Løbet dg 10 Løbet dg 11

70,0% Ugedag ved løbning alle løbninger 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 94,5 % af alle løbningerne foretages på det optimale tidspunkt med Altresyn mod 83,5 % før. 10 uger med Altresyn 10 uger uden Altresyn 20,0% 10,0% 0,0% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Effekten af Altresyn 1. Hvor mange af de behandlede løbes? Ud af de første 400 behandlede er 372 polte løbet (93%). 2. Hvor mange dage går der fra endt behandling til løbning? 3. Holdstyring?

75 Antal løbninger pr. uge 65 55 45 35 Altresyn 25 15 5 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 1 3 5 7 9 11 13 Antal løbninger Gylte løbninger

Fravænnede pr. uge 950 900 Fravænnede grise Betydningen af jævne ugehold Altresyn 850 800 750 Gns. 52 uger 2012 Gns. uge 4-18 2013 Fravænnede/uge 716 stk. 743 stk. Diedage 28,1 dg. 29,4 dg. 700 650 600 550 500 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 1 3 5 7 9 11 13 Fravænnede grise

Effekten af Altresyn 1. Hvor mange af de behandlede løbes? 2. Hvor mange dage går der fra endt behandling til løbning? 3. Holdstyring? 4. Faringsprocent? 93,4 % gylte, 95,1% alle læg 5. Antal fødte? 16,5 totalfødte på gylte behandlet med Altresyn

Når det ikke går som forventet! Altresyn er ikke et mirakelmiddel. Brunsten efter Altresyn er fuldstændig naturlig. Derfor gælder samme forhold som ved en almindelige brunst. Ornekontakt, lys, varme, flusing, Stress osv. Altresyn kan ikke gøre gammel jomfru til ungmø

Succes med Altresyn kræver: At man er sikker på polten har haft første brunst At man minimere slagsmål og stress i træningsholdet At man er præcis med tildeling. Mængde og tid At man stimulere polten til brunst efter Altresyn behandling At man er forberedt på at mange polte kommer i brunst samtidig

Mål for år 2013 1. Reducere sodødeligheden fra 10 5 % Strategisk udsætning I 1 kvt. 2013 er sodøeligheden reduceret til 7,5 % Huldstyring (rygspæk scanning) Klovbeskæring? 2. Reducere foderforbruget hos søerne Huldstyring (rygspæk scanning) Optimal løbealder

Optimal løbealder? Data 010110-311212 Løbet dag 210-239 (2664 løbninger/33%) Løbet dag 240-269 (3384 løbninger/ 42%) Løbet dag 270-299 (11234 løbninger/15%) Total.fød. Total.fød. Læg/ gylt Alle læg grise/liv Frav.grise/ læg 14,0 15,8 4,0/62,7 13,7 14,9 16,0 3,7/59,1 13,5 14,9 16,0 3,6/58,1 13,7 Løbet dag 210-219 (609 løbninger/7,8%) 13,8 15,8 4,1/65,1 13,8 Løbet dag 220-229 (836 løbninger/10,7%) 13,6 15,8 3,9/61,7 13,7 Løbet dag 230-239 (1158 løbninger/14,9%) 14,4 15,8 3,9/62,0 13,7

Mål for år 2013 1. Reducere sodødeligheden fra 10 5 % 2. Reducere foderforbruget hos søerne Huldstyring (rygspæk scanning) I 1. kvt. er foderforbruget reduceret fra gns. 1578 fe/årsso til 1433 fe/årsso inkl. poltefoder. Årligbesparelse 340.000 kr. Optimal løbealder 3. Øget udnyttelse af farestalden Holdstyring (Altresyn) Strategisk udsætning Klovbeskæring? Reducere antallet af ammesøer med 10%