Årsberetning Det Centrale Handicapråd 2010

Årsberetning Det Centrale Handicapråd 2010

Kolofon Titel: Årsberetning 2010 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 E-mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Beretningen kan også findes på www.dch.dk Hel eller delvis gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Illustrationer: Istockphoto Redaktion: Ane Esbensen (ansvarshavende) Mette Dissing Sandahl Kommunikaitonsmedarbejder Juli 2011 Copyright: Det Centrale Handicapråd ISBN: 9788790985011

Indhold FORORD..................................................... LETLÆSTE RESUMEER.......................................... side 4 side 6 TEMA: MIT HJEM MIT VALG!.................................. side 18 TEMA: KAMMERTONEN, DER BLEV VÆK........................... side 20 FORSIKRINGSVELFÆRD OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE.............. side 22 LIGE ADGANG TIL UDDANNELSE................................. side 24 BESKYTTET BESKÆFTIGELSE STØTTET BESKÆFTIGELSE............ DØMTE MED UDVIKLINGSHÆMNING............................. LIGE ADGANG TIL OFFENTLIG INFORMATION OG VALG.............. TILGÆNGELIGHED TIL HJEMMESIDER............................ side 26 side 28 side 30 side 32 PSYKIATRI................................................... side 34 FOSTERDIAGNOSTIK OG ETIK................................... FATTIGDOM OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE........................ FRA VORES EGEN VERDEN...................................... side 36 side 38 side 40

Forord Folketinget traf i 2010 en beslutning, der blandt andet indebærer nye opgaver for og en ny konstruktion af Det Centrale Handicapråd gældende fra 2011. Det Centrale Handicapråd s beretning for 2010 markerer afslutningen på en periode i stedet for afslutningen på et år. Stafetten skal overdrages til det nye råd og til andre aktører i dansk handicappolitik, der skal varetage arbejdet fremover. Det vil denne beretning bidrage til. Som formand for det gamle råd vil jeg ønske det nye råd lykke til med opgaven. Det Centrale Handicapråd har en meget vigtig opgave, og jeg er overbevist om, at indsatsen bliver interessant at følge fremover. Denne beretning omtaler nogle temaer, som har været behandlet i Det Centrale Handicapråd i de senere år, og hvor der endnu er uløste spørgsmål og udfordringer. Ikke alle temaerne har været drøftet af rådet i 2010. Mange af dem har været behandlet tidligere og er således nævnt i tidligere årsberetninger. Dem alle kan man læse om på de følgende sider. Men der er også vigtige temaer i rådets hidtidige arbejde, som ikke har fundet plads i denne beretning, men som fortjener opmærksomhed: De kommunale handicapråd har været fulgt tæt af Det Centrale Handicapråd. Det er helt centralt, at de kommunale handicapråd fungerer godt som dialogfo rum for den kommunale indsats. Lige adgang til arbejdsmarkedet er et mål, som Det Centrale Handicapråd har forfulgt i hele sin funktionstid. I denne beretning omtales beskyttet beskæftigelse kontra ansættelse på det almindelige arbejdsmarked. Men kompensationsordninger, fysisk tilgængelighed og holdninger på det almindelige arbejdsmarked er også meget vigtige indsatsområder. Transportmulighederne for personer med funktionsnedsættelse har været behandlet mange gange i rådet. Der foreligger nu en tilgængelighedspolitik fra Transportministeriet, som skal udmøntes i konkrete tiltag. Rådet har opfordret ministeriet til at udforme en konkret handlingsplan, som grundlag for den fremadskridende forbedring af mulighederne. Den fysiske tilgængelighed til bygninger lader stadig meget tilbage at ønske. Det går langsomt med forbedringer i det eksisterende byggeri, selvom bygningsreglementet er revideret og har fået skærpede krav om tilgængelighed ved ombygninger. Muligheden for et socialt liv på egne præmisser er en underliggende målsætning for mange af de initiativer, Det Centrale Handicapråd har taget igennem tiden. Tegnsprogs- og skrivetolkning i sociale sammenhænge er en del af dette, og det er afgørende, at der gives tilstrækkeligt mange timer til tolkning, også i rent sociale sammenhænge.

Handicapområdet er lige så mangfoldigt som menneskelivet. Derfor bliver en beretning som denne naturligvis ikke dækkende for alle de aspekter af samfundslivet, hvor der er behov for en indsats for at sikre inklusion af mennesker med funktionsnedsættelse. Aktuelt er vores tid præget af økonomisk krise. Det betyder, at der er behov for en skærpet opmærksomhed på, at mennesker, der må leve med de særlige vanskeligheder, som deres handicap repræsenterer, sikres et ligeværdigt liv. Med dette udgangspunkt vil jeg opfordre alle interesserede til at arbejde videre med de nævnte temaer. Det er mit håb, at arbejdet i det gamle råd kan fungere som fundament for det videre arbejde på handicapområdet. Til slut vil jeg takke for det gode samarbejde, som jeg og Det Centrale Handicapråd har haft med mange interessenter og enkeltpersoner igennem årene. Jeg vil samtidig opfordre alle til at fortsætte og udbygge dette gode samarbejde med det nye Centrale Handicapråd. Ester Larsen Formand for Det Centrale Handicapråd (2004-2010)

Letlæste resumeer Det Centrale Handicapråd er lavet om Det Centrale Handicapråd skal fortælle regeringen, Folketinget og andre der bestemmer i Danmark hvad der er godt for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd har fået nye medlemmer og opgaver. Det er fordi vi har fået FN s Handicapkonvention. Konventionen betyder at der er nogle ting vi skal gøre bedre for personer med handicap. Danmark skal spare penge fordi der er økonomisk krise i Danmark og resten af Europa. Det Centrale Handicapråd mener at personer med handicap kan have et godt liv, selvom Danmark skal spare penge. Her kan du læse hvad Det gamle Centrale Handicapråd blandt andet har talt om i de år der er gået. Det gamle Centrale Handicapråd ønsker held og lykke til de nye medlemmer.

Mit hjem mit valg! Det Centrale Handicapråd har lavet en tænketank om boliger for personer med handicap. Det betyder at nogle personer der ved noget om boliger har kommet med forslag til at lave bedre boliger for personer med handicap. Når personer med handicap skal vælge en bolig er det vigtigt at der er trygt at være. Personer med handicap skal være med til at vælge hvilken by de gerne vil bo i. Personer med handicap skal også kunne vælge at bo sammen med en kæreste, bo alene eller sammen med andre. De skal også kunne flytte igen hvis de ønsker det. Det er ikke alle boliger som for eksempel har bad og køkken. Det skal der være. Personer der bruger kørestol kan ikke komme ind i alle boliger. Det skal der også laves om på. I Danmark har vi fået FN s handicapkonvention. Det betyder at der er ting vi skal gøre bedre for mennesker med handicap. Ifølge FN s Handicapkonvention skal personer med handicap have de samme valgmuligheder som alle andre. Vi skal have flere forskellige slags boliger så personer med handicap kan vælge mere frit.

Vi skal tale pænt til hinanden Mange kommuner skal spare penge. Nogle kommuner har sagt at samfundets hjælp til nogle mennesker med handicap er blevet for dyr i forhold til andre ting. Det syntes Det Centrale Handicapråd at de nogle gange sagde på en forkert måde. Det kunne få andre til at tro at personer med handicap er skyld i at der ikke er penge nok. Så vil de måske synes dårligt om personer med handicap uden at kende nogen. Det kalder man at have fordomme. Derfor sagde Det Centrale Handicapråd at alle skal tale pænt til hinanden. Socialministeren har givet Det Centrale Handicapråd ret i at alle skal tale pænt til hinanden.

Forsikringsordninger Det er enten staten eller kommunerne som betaler den hjælp som personer med handicap får. Nogle personer mener at hjælpen i stedet skal komme fra et forsikringsselskab. Det er et problem for personer med handicap. Forsikringsselskaberne kræver at man enten skal have et arbejde eller være rask for at få hjælp. Nogle personer med handicap har ikke et arbejde. Nogle personer med handicap er syge. Hvis politikerne beslutter at alle personer skal have hjælp fra forsikringsselskaber vil det gå ud over personer med handicap. Det skal alle huske når de snakker om at det er forsikringsselskaberne der skal hjælpe.

Lige adgang til uddannelse Børn med handicap har ret til at gå i skole. Det står i FN s handicapkonvention. Konventionen betyder, at der er nogle ting vi skal gøre bedre for personer med handicap. Det er vigtigt, at alle folkeskoler gør noget for inklusion. Inklusion betyder at alle kan være med og lære noget uanset om de har et handicap eller ej. Mange børn med handicap går ikke til eksamen i folkeskolen i dag. Mange børn med handicap klarer sig dårligere end andre børn, selv om de går i specialskole og får hjælp der. Nogle gange får unge med handicap heller ikke nok støtte på en uddannelse. Derfor er der mange personer med handicap som ikke har en uddannelse. Uden uddannelse kan det være svært at få et arbejde. Derfor er det vigtigt, at alle får mulighed for at tage en uddannelse. 10

Beskyttet beskæftigelse Nogle personer med handicap arbejder på beskyttede værksteder. Der arbejder i alt 8.000 personer på de beskyttede værksteder i Danmark. Mange af dem vil gerne have et almindeligt arbejde. Mange værksteder prøver at få folk ud på almindelige arbejdspladser. Kommunerne skal være bedre til at hjælpe med dette. Socialministeriet har skrevet en vejledning om hvordan beskyttet beskæftigelse skal foregå. Der står, at når en person får arbejde på et beskyttet værksted, så skal han eller hun ikke være der i mange år. Efter noget tid skal personalet sammen med personen finde ud af om han eller hun kan få job på en almindelig arbejdsplads. Det Centrale Handicapråd mener at personer på beskyttede værksteder skal have støtte så de kan få job på en almindelig arbejdsplads. De skal kunne få den samme slags støtte som andre personer med handicap kan få på arbejdspladsen. Når man arbejder på et beskyttet værksted optjener man ikke feriepenge som man gør i et almindeligt arbejde. Man får heller ikke penge, hvis man er syg. Det gør man i et almindeligt arbejde. Det Centrale Handicapråd mener, at der skal laves om på det. 11

Personer med udviklingshæmning der er dømt for kriminalitet Nogle personer kommer i fængsel hvis de har gjort noget kriminelt. Det hedder at de bliver straffet for at gøre noget kriminelt. Personer med udviklingshæmning får nogle gange en anden straf. De bliver tvunget til at bo et bestemt sted, hvor nogle medarbejdere holder øje med dem. Personer med uviklingshæmning der har gjort noget kriminelt, bor nogle gange sammen med nogle, der ikke har gjort noget kriminelt. Medarbejderne skal nogle gange kunne låse døren for at den, der har gjort noget kriminelt, ikke kan komme ud lige som i et fængsel. Men så kan de andre beboere ikke komme rundt som de vil. Det er et problem. Det er også et problem for medarbejderne, hvis de ikke ved noget om kriminalitet. Sådan er det nu, men Det Centrale Handicapråd mener, det skal laves om. Tidligere var det sådan at nogle personer med udviklingshæmning som havde gjort noget kriminelt ikke vidste hvor lang tid de skulle straffes. Det syntes Det Centrale Handicapråd var forkert. I år 2000 blev det lavet om så nogle personer med udviklingshæmning ikke kan straffes uden at vide hvor længe. 12

Alle skal kunne få information Alle personer i Danmark får information fra offentlige myndigheder. Offentlige myndigheder er for eksempel sygehuse og børnehaver. Offentlige myndigheder kan også være sagsbehandlere i kommunerne. Myndighederne sender tit breve. De skriver også tit vigtige informationer på deres hjemmesider. Det, der står i brevene og på hjemmesiderne, er tit svært at forstå. Derfor er der mange personer, som skal have hjælp til at forstå hvad der står. Myndighederne kan gøre breve og hjemmesider lettere at forstå. Det kan de gøre ved at skrive i et letlæst sprog. I England skriver de tit breve og hjemmesider i et letlæst sprog. Det Centrale Handicapråd mener, at myndighederne i Danmark skal være bedre til at skrive letlæste breve. Det der står på myndighedernes hjemmesider skal også være letlæst. Det er også vigtigt, at der er letlæste materialer om hvad demokrati er og hvad de politiske partier mener. Når man skal stemme til et valg, har man nemlig brug for at få information. Personer med udviklingshæmning har tit brug for letlæste materialer. 13

Hjemmesider skal kunne bruges af alle Der er mange hjemmesider som personer med handicap ikke kan bruge. Det kan være fordi det der står på hjemmesiderne er svært at forstå. Det kan også være at personer der er blinde ikke kan få læst teksten op af en stemme på hjemmesiderne. Tilgængelighed betyder at alle personer kan bruge alle hjemmesider lige meget om de har et handicap eller ej. Der er lavet undersøgelser af tilgængelighed til hjemmesider. De fleste hjemmesider er ikke tilgængelige. Det Centrale Handicapråd har skrevet til den minister der har ansvar for tilgængelighed på hjemmesider. Det Centrale Handicapråd har sagt at ministeren skal gøre mere for at hjemmesider bliver tilgængelige. 14

Psykiatri Nogle personer har en psykisk sygdom. Det betyder at de kan føle sig meget deprimerede. De kan også være meget bange. De kan også have meget svært ved at klare ting som ellers er lette at klare. Personer med psykisk sygdom har det nogle gange meget dårligt. Så har de brug for hjælp til at blive raske igen. Der er læger på hospitalet som kan hjælpe, fordi de ved meget om psykisk sygdom. Der kommer flere og flere personer med psykisk sygdom. Nogle gange skal de vente meget længe for at få hjælp. Derfor er der brug for flere læger, som kan hjælpe. Nogle personer med psykisk sygdom har ikke lyst til at blive hjulpet. Så bliver de nogle gange tvunget til at få hjælp. Det kan være meget ubehageligt. Nogle gange bliver personer med psykisk sygdom tvunget for meget. Det Centrale Handicapråd mener man skal samle en gruppe mennesker der skal finde ud af nogle ting. Sådan en gruppe kaldes en kommission. Den skal finde ud af hvordan personer med psykisk sygdom kan få den bedste hjælp. Den skal også finde ud af hvorfor der kommer flere og flere personer med psykisk sygdom. 15

Etik og handicap Når et kærestepar skal have et barn kan de vælge at få lavet en prøve. Prøven kan vise om det ufødte barn måske har et handicap. Prøven bliver lavet, når det ufødte barn har ligget i maven i 12 uger. Forældrene kan vælge at få en abort hvis prøven viser at det ufødte barn har et alvorligt handicap. Abort betyder at det ufødte barn bliver fjernet fra morens mave og ikke får lov at leve. Det Centrale Handicapråd mener forældre skal tænke sig godt om før de beslutter om de vil have lavet en abort. Forældrene skal også have noget at vide om hvordan det er at have et handicap. Så kan forældrene bedre tage en god beslutning. Hvis forældre vælger at få et barn som måske har et handicap så skal de have hjælp hvis de har brug for det. Det Centrale Handicapråd mener at alle personer er vigtige for samfundet og kan bidrage med noget. Det gælder også personer som har et handicap. 16

Fattigdom og funktionsnedsættelse EU bestemte at 2010 skulle være et år hvor alle politikere i Europa skulle tale om fattigdom. Fattigdom betyder at nogle personer ikke har penge nok til ting som er nødvendige for at have et godt liv. Det kan være mad og tøj og penge til at betale husleje. Hvis en person ikke har taget nogen uddannelse, kommer han eller hun heller ikke til at tjene så mange penge. Jo færre penge vi tjener, jo større er risikoen for at blive fattig. Nogle personer med handicap har svært ved at tage en uddannelse på grund af deres handicap. Så har de svært ved at få et arbejde. Nogle personer med handicap har også svært ved at arbejde på grund af deres handicap. Så kan de ikke tjene så mange penge. Hvis personer med handicap ikke har uddannelse og arbejde bliver de måske fattige. Nogle personer med handicap kan slet ikke arbejde på grund af deres handicap. Så får de førtidspension i stedet. En førtidspension er penge man får af kommunen, men det er ikke mange penge. Det Centrale Handicapråd har skrevet til den minister, der har ansvar for handicapområdet. Ministeren skal sørge for en undersøgelse af om der er mange personer med handicap, som er fattige. 17

Tema: Mit hjem mit valg! Personer med handicap skal have de samme valgmuligheder i livet som andre mennesker. Det står i FN s handicapkonvention, artikel 19, som også fastslår, at personer med handicap selv kan vælge, hvor og med hvem de vil bo, og ikke er tvunget til at leve i en bestemt boform. Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap, som blev nedsat af Det Centrale Handicapråd (DCH), har arbejdet med lige præcis dette budskab i 2010. Institutionelle rammer og tankegange skal afskaffes Danmark har ikke døgninstitutioner til voksne. I hvert fald ikke i lovgivningsmæssig forstand. Alle bor i deres egen bolig. Men der findes steder, hvor flere end 30, 40 eller sågar 100 mennesker med funktionsnedsættelse bor i samme bygningskompleks. Der er selvstændig administration og personalegruppe og garanti for, at naboen også har en funktionsnedsættelse. På langt de fleste steder er der tale om individuelle boliger med eget bad, (the)køkken og fællesrum. Men mange bor uden eget køkken eller uden eget bad. Dette er boliger, hvor man bor i mange år, nogle gange i et helt voksenliv, og der er ingen tvivl om, at den dårlige boligstandard, uden bad og køkken, er et problem, som skal løses. Men man må også stille spørgsmålstegn ved, om botilbuddene i almindelighed giver værdige boligforhold for mennesker med handicap: Hvordan spiller boligvalget sammen med finansieringsregler og kommunal administration? Hvordan kommer Danmark helt af med institutionelle rammer og tankegange, når det handler om boliger til voksne mennesker, der har en funktionsnedsættelse? Disse spørgsmål drøftede DCH s tænketank. Opgaven var at finde en ny vision for fremtidens boliger for mennesker med handicap. Et liv på egne præmisser - hvordan? 18 Boligen er rammen om livet, og valg af bolig handler derfor også om selv at kunne bestemme, hvordan man gerne vil leve. Ingen mennesker har dog frit valg på alle hylder. Alle er underlagt nogle vilkår i livet, og mennesker med handicap er underlagt livsvilkår, som gør det sværere end normalt selv at ændre sin livssituation. Hvordan sikrer man for eksempel, at en person, som har kognitiv funktionsnedsættelse, fysisk funktionsnedsættelse, begrænset eller intet verbalt sprog, selv kan bestemme, hvor og hvordan vedkommende vil bo og leve? Her er det klart, at omgivelsernes indretning, holdning og handlinger er afgørende for at begrænse eller eliminere betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed bane vejen for forandring på personens egne præmisser. Manifest: Mit hjem - mit valg DCH s tænketank har sat spot på retten til og muligheden for selv at vælge bopæl og livsform. Tænketankens budskab er formuleret i et manifest, som blev udgivet i september 2010. Hovedpointerne fra indledningen til manifest om fremtidens boliger er: Mennesker med handicap skal have mulighed for et hjem, hvor man kan være tryg, hvor man selv kan be stemme, og hvor man kan leve et vær digt liv. Mennesker med handicap skal kunne flytte til en anden bolig eller flytte til den anden ende af landet på lige vilkår med andre. Mennesker med handicap skal kunne flytte sammen med en kæreste eller ægtefælle. Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vælge, om han eller hun vil bo alene, i en selvstændig bolig eller sammen med andre.

Mennesker med handicap skal have ret til at definere, hvad han eller hun gerne vil have støtte til i sit hjem. Støtten skal gives på en måde, som giver mulighed for at udfolde sig i livet. Mennesker med handicap, der har svært ved at kommunikere eller træffe egne beslutninger, skal have hjælp til så vidt muligt at træffe egne valg om bolig og hjem. Manifestets hovedbudskab konkluderer, at Der er brug for strukturer, som understøtter et friere boligvalg. Der er brug for at udvikle et mangfoldigt boligmarked. Der er brug for at sikre et højt niveau af viden og etik..... Disse anbefalinger bliver beskrevet nærmere i manifestet. Arbejdet er ikke slut Det fondsstøttede projekt om tænketanken er afsluttet, men manifestets anbefalinger er langt fra ført ud i livet, og mange af tænketankens medlemmer arbejder fortsat på opgaven. Der er fem spor i det efterfølgende arbejde: afdækning og afvikling af økonomiske og strukturelle barrierer for lige boligvalg styrkelse af etikken i uddannelser og i den faglige, administrative og politiske indsats adskillelse af bolig og støtte øget opmærksomhed og interesse for tilgængeligt og inkluderende byggeri etablering af national vidensenhed med fokus på institutionsafviklende tiltag Fakta: Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap blev nedsat i 2009 af Det Centrale Handicapråd. Tænketanken har udformet et manifest, som kan bestilles i Det Centrale Handicapråd og læses på www.dch. dk. Tænketanken er støttet af Trygfonden, Helsefonden og Vanførefonden. 19

Tema: Kammertonen Den offentlige debat om styringen af udgifterne på det specialiserede område blev skærpet i 2010. Det fik Det Centrale Handicapråd (DCH) og socialministeren til at råbe vagt i gevær og advare mod en hård og unuanceret tone i debatten. Skadelig gøgeungeeffekt I mediedebatten om udviklingen i udgifterne brugte fremtrædende kommunale topfolk for eksempel udtrykket skadelig gøgeungeeffekt om det specialiserede område. Mennesker med alvorlige handicap og børn med behov for specialundervisning blev udpeget som enkeltpersoner, hvis serviceforbrug kostede besparelser på anden service til en større gruppe mennesker. Der blev talt om borgere, som gennemtvang deres ret ved klageinstanser og derved pålagde kommunen høje udgifter, og borgere med behov for støtte, der kunne undværes, hvis loven i stedet gav mulighed for mere brug af tvang og medicin. De konkrete eksempler på ydelser og service til enkeltpersoner blev holdt over for, hvad man i stedet kunne få for de samme penge i form af skoler og ældreomsorg. Sproget er det stærkeste våben Tonen i debatten fik DCH til at udsende en pressemeddelelse i juni 2010, hvor DCH advarede om, at retorikken kan medføre et skred i menneskesynet. DCH bad derfor de ansvarlige ministre holde øje med debatten. Kort tid efter skrev DCH s daværende formand, Ester Larsen, en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun advarede om risikoen for et skred i holdningen til mennesker med handicap på baggrund af den sprogbrug og tilgang til handicapområdet, som nogle kommunale topfolk fremlagde i medierne. I kronikken udtrykte Ester Larsen sin bekymring for, at det netop er kommunale topfolk, der lægger tonen an: Den sprogbrug og -tone, som folkets ledere benytter, smitter uhyre nemt af på både det øvrige personale og befolkningen. Selv om det ikke siges direkte, så betyder den hårde tone, at det også er legitimt for andre at betragte mennesker med handicap som en form for samfundssnyltere. Ester Larsen konkluderede, at sproget er det allerstærkeste våben, man har, hvis man vil ændre det menneskesyn, der bærer vores samfund. Så pas på tonen og på mennesker med handicap. Respekt for rettigheder og værdighed Med Danmarks tiltrædelse af FN s handicapkonvention skal staten arbejde for at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, som personer med handicap har ret til. Staten er også forpligtet til at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Dette kan ifølge konventionen for eksempel ske ved at tilskynde alle medier til at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med konventionens formål. DCH henvendte sig derfor til statsministeren, som minister for pressen, og socialministeren, som koordinerende minister på handicapområdet, for at bede dem tage afstand fra den udgrænsende tone i debatten. DCH gav udtryk for bekymring for de konsekvenser, det kan få for befolkningens forståelse for de behov og rettigheder, som borgere med handicap har. Socialministerens opbakning Socialminister Benedikte Kiær delte DCH s bekymring og advarede mod en forrået debat: At begynde at kalde de svageste grupper i 20

samfundet, nogle af de meget udviklingshæmmede, psykisk syge og fysisk handicappede gøgeunger, det synes jeg, man skal lade være med. Det er en grim måde at udstille nogle grupper på, som faktisk ikke har bedt om at være i den situation, de er i, udtalte hun. I et indlæg i dagspressen har ministeren derudover fastslået, at styring ikke betyder standardiserede pakker, øget medicinering, tvang, eller at institutionstankegangen bliver genindført. Socialministeren mindede om, at det er kommunernes opgave at yde en indsats målrettet den enkelte og samtidig styre økonomien. Fakta: DCH s henvendelse til statsministeren og socialministeren ligger på DCH s hjemmeside. Det samme kan socialministerens svar på begge henvendelser (bilag 65, 67 og 81/2010): link til DCH bilag for 2010 DCH s pressemeddelelse ligger på Center for Ligebehandling af Handicappedes hjemmeside: http://www.clh.dk/index.php?id=1586 Formandens kronik kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside. 21

Forsikringsvelfærd og funktionsnedsættelse Det Centrale Handicapråd har siden 2008 haft særlig opmærksomhed på, hvordan forsikringsordninger indgår som en del af velfærden, og hvilken konsekvens de har for mennesker med funktionsnedsættelse: Forsikringsordninger bruges af erhverv saktive. Mennesker med funktionsnedsættelse har generelt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end befolkningen i almindelighed. Sundhedsforsikringsordninger bruges især af højtuddannede erhvervsaktive. Mennesker med funktionsnedsættelse har generelt set lavere uddannelse end befolkningen i almindelighed. Mennesker med funktionsnedsættelse vil ofte ikke kunne op fylde alle helbredskrav i en forsikringsordning. Den demografiske udvikling sætter nogle af de grundlæggende principper i velfærdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder, mens gruppen af ældre vokser. Der bliver således færre til at forsørge flere. Det afføder en debat om den fremtidige finansiering af velfærdsgoder. I debatten indgår muligheden for i højere grad at bruge forsikringsbaserede ordninger frem for skattefinansierede ordninger. Sådan en udvikling vil få konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelse. De hidtidige erfaringer med arbejdsmarkedspensioner og sundhedsforsikringer viser, at de vilkår, der stilles i forsikringsordningerne om 22 erhverv og helbred, ofte ikke giver lige adgang for personer med funktionsnedsættelse. Arbejdsmarkedspensioner På ret kort tid har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fået stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden på arbejdsmarkedet. Her giver en høj indkomst og fuldtidsarbejde mulighed for at spare op til pension. Det betyder, at de fleste af fremtidens ældre, som har en lang, stabil karriere på arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet pensionsformuer. De vil derfor være mindre afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre. Samtidig er der grupper, der ikke sparer op til deres pension, hvilket især gælder personer uden for arbejdsmarkedet. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsættelse. Desuden er der ingen garanti for at kunne få en fuldt dækkende arbejdsmarkedspension, selv når man har et arbejde hvis man også har en funktionsnedsættelse. Undersøgelser fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at det kan være svært for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet at opnå arbejdsmarkedspensionsordninger på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelse. Sundhedsforsikringer Men arbejdsmarkedspensioner er ikke det eneste sted, hvor forsikringsprincippet er i fremmarch. På sundhedsforsikringsområdet har der været en markant udvikling i omfanget af private forsikringsordninger. Ifølge forsikringsselskabernes og pensionskassernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, havde næsten en million mennesker en sundhedsforsikring i 2009, og ni ud af ti sundhedsforsikringer var arbejdsgiverbetalte ordninger.

De fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men også offentlige arbejdsgivere har tilbudt sundhedsforsikringer som en del af lønpakken. Der er en snæver sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsforsikring; Langt flere højtuddannede end lavtuddannede har en sundhedsforsikring. Uddannelse og arbejdsmarkeds -tilknytning er vigtig Det er primært personer med arbejde, der har forsikringer i forhold til sygdom og alderdom. Da personer med funktionsnedsættelse generelt har en lavere og mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden funktionsnedsættelse, står de med ulige forsikringsmuligheder. Personer med funktionsnedsættelse er generelt også lavere uddannet end personer uden funktionsnedsættelse og risikerer dermed at blive dobbelt ramt, hvis vi går en fremtid i møde, hvor velfærden bliver mere forsikringsbaseret. 23

Lige adgang til uddannelse Uddannelse er indgangen til arbejdsmarkedet ifølge statistikken. På handicapområdet er lige adgang til uddannelse et meget vigtigt mål. I de senere år har Det Centrale Handicapråd (DCH) drøftet begrebet inklusion og en række nye undersøgelser på uddannelsesområdet. I september 2010 havde DCH besøg af undervisningsministeren og skrev efterfølgende til ministeren: at DCH tilslutter sig regeringens målsætning om øget inklusion i folkeskolen. at målsætningen bør gennemføres for at sikre deltagelse i samfundet på lige vilkår og for at sikre lige muligheder for livsudfoldelse for personer med funktionsnedsættelser. DCH har derudover opfordret min isteren til at iværksætte en undersøgelse af uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med betydelige kogni tive funktionsnedsættelser. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap fastslår i artikel 24, at personer med handicap skal have adgang til inkluderende uddannelse og altså modtage undervisning, som er tilrettelagt ud fra de forskelligheder, som alle har. Inklusion i uddannelsessystemet er et godt udgangspunkt for at opnå inklusion i samfundet generelt. Det er derfor vigtigt at arbejde mere målrettet med inklusion som grundlæggende princip bag tilrettelæggelsen af uddannelser og undervisningsmiljøer. Folkeskoleområdet En undersøgelse fra Capacent fra 2009 viste, 24 at mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Undersøgelsen omfattede elever med funktionsnedsættelse, men uden generelle indlæringsvanskeligheder. Den viste, at kun 64 procent af elever med funktionsnedsættelse havde taget folkeskolens afgangsprøve mod 91 procent af elever uden funktionsnedsættelse. De fleste elever med funktionsnedsættelse, som tog folkeskolens afgangsprøve, gik videre til en ungdomsuddannelse. Det gælder for 56 procent mod 75 procent af elever uden funktionsnedsættelse. Undersøgelsen pegede desuden på, at vejledning virker og har større betydning for elever med funktionsnedsættelse end for elever uden funktionsnedsættelse. De elever, der klarede sig bedst, var de elever, som havde oplevet den mest kvalificerede støtte og vejledning. Siden Capacents undersøgelse er reglerne ændret, så det nu er obligatorisk at tage folkeskolens afgangsprøver. Der kan gives dispensation fra dette krav, men målet er at flere elever med funktionsnedsættelse skal tage afgangsprøverne. Effektundersøgelser af specialundervisningen fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) viser, at der er en positiv effekt af specialundervisning. En undersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede om forhold i folkeskolens vidtgående specialundervisning tyder imidlertid på, at lave forventninger kan være med til at begrænse elevernes udfoldelsesmuligheder. De videregående uddannelser I 2008 udgav Danske Studerendes Fællesråd, DSF, en undersøgelse om barrierer for studerende med funktionsnedsættelse på lange videregående uddannelser. 60 procent af studerende med funktionsnedsættelse oplevede, at deres funktionsnedsættelse havde negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre ud-

dannelsen på lige vilkår med andre studerende. Desuden følte 40 procent af studerende med funktionsnedsættelse ikke, at de var en del af et større fællesskab på studiet. Jo mindre de studerende føler sig som en del af fællesskabet, jo oftere overvejer de at stoppe på det pågældende studie. Et af de problemer, studerende med funktionsnedsættelse oplevede, var manglende støtte i forbindelse med uddannelsen. Desuden oplevedes støttesystemet som et rigidt system med standardiserede løsningsmodeller, og flere oplevede lang sagsbehandlingstid ved ansøgning om støtte. Et andet problem var manglende vejledning. Samtidig viste undersøgelsen, at der generelt er behov for at øge bevidstheden blandt undervisere og medstuderende om studerende med funktionsnedsættelse og behov for at forbedre den fysiske tilgængelighed på uddannelserne. DCH har opfordret de ansvarlige ministre til at øge bevidstheden om dette på de videregående uddannelser. Andre har også arbejdet videre med undersøgelsens resultater om behovet for mere opmærksomhed. Beskæftigelseschancer Flere tidligere undersøgelser viser også, at børn og unge med funktionsnedsættelse i mindre omfang aflægger folkeskolens afgangsprøver eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En omfattende undersøgelse fra 2006 af døves uddannelses- og beskæftigelsesforhold viste, at den gruppe halter bagefter uddannelses- og arbejdsmæssigt i forhold til befolkningen generelt. Samtidig viste den meget tydeligt, at der er stor sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelseschancer. En undersøgelse fra SFI i 2010 viser, at for blinde og svagtseende går udviklingen den forkerte vej både i forhold til uddannelse og beskæftigelse. En analyse fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at der på mange voksen- og efteruddannelser ikke er ret til nødvendige hjælpemidler, undervisningsmateriale i brugbar form og andre lignende kompenserende foranstaltninger. Dermed har mennesker med dette behov ikke lige muligheder for efter- og videreuddannelse som middel til at opnå og fastholde beskæftigelse. Fakta: DCH har udarbejdet et refleksionspapir om inklusionsbegrebet. Papiret kan ses på www. dch.dk. 25

Beskyttet beskæftigelse og støttet beskæftigelse Det Centrale Handicapråd (DCH) har i årenes løb beskæftiget sig med beskyttet beskæftigelse. Hovedproblematikkerne er: En tredjedel af alle i beskyttet beskæftigelse ønsker at komme i job på almindelige vilkår, men få kommuner ser det som et mål og har en aktiv politik om det. Personer i beskyttet beskæftigelse er ikke ansat i det beskyt tede værksted, men er der som en social foranstaltning og har derfor ikke normale lønmodtagerrettigheder som sygedagpenge eller feriepenge. Muligheden for at arbejde er vigtig for inklusionen af mennesker med funktionsnedsættelse. Derfor har Det Centrale Handicapråd haft fokus på dette og har gennem årene arbejdet for at indføre kompensationsordninger, der kan være med til at sikre, at personer med funktionsnedsættelse har adgang til arbejdsmarkedet. Beskyttet beskæftigelse er et delområde af beskæftigelsespolitikken. Der er omkring 8.000 personer i beskyttet beskæftigelse. Det er ikke et stort antal set i forhold til den samlede arbejdsstyrke, men der er tale om en gruppe mennesker, som har svært ved selv at formulere krav og ønsker, og hvor mange har et uudnyttet potentiale. SFI s kortlægning I april 2009 udkom rapporten Beskyttet beskæftigelse En kortlægning. Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fremlagde undersøgelsens resultater for DCH. 26 Den viste blandt andet, at en tredjedel af personerne i beskyttet beskæftigelse ønsker at komme i job på almindelige vilkår. Det er især yngre personer, der har dette ønske. Men kun en sjettedel af kommunerne ser det som et mål, og kun meget få kommuner har en aktiv politik på dette område. 42 procent af de beskyttede værksteder har personer i beskyttet beskæftigelse placeret på andre arbejdspladser end selve det beskyttede værksted. I disse situationer følger der ofte en støtteperson med. 42 procent af værkstederne har sluset personer ud i fleksjob. Løn og ansættelsesvilkår SFI s undersøgelse fokuserer ikke på løn- og ansættelsesvilkår. Her henviste Steen Bengtsson til Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse Beskyttet beskæftigelse fra 2007. Den viste, at personer, der visiteres til beskyttet beskæftigelse, ikke har de samme lønmodtagerrettigheder til for eksempel sygedagpenge og feriepenge, som personer på det ordinære arbejdsmarked har. Årsagen er, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke er ansat på det beskyttede værksted, men er visiteret til det beskyttede værksted. Der er altså tale om en social foranstaltning og ikke om et ansættelsesforhold. Reglerne om beskyttet beskæftigelse hører under sociallovgivningen, mens de almindelige lønmodtagerrettigheder står i den arbejdsmarkedsrelaterede lovgivning. Personer i beskyttet beskæftigelse har heller ikke mulighed for at benytte kompensationsordninger som for eksempel personlig assistance, der normalt kan anvendes ved beskæftigelse på arbejdsmarkedet. DCH har prøvet at ændre på dette, men DCH s synspunkt har ikke vundet genlyd hos de socialministre, der har fået præsenteret problemstillingen.

Fra beskyttet til støttet beskæftigelse Værkstederne fokuserer i dag i højere grad end tidligere på den enkelte borgers arbejdsevne og ønsker til udvikling. Dette fokus støttes af Socialministeriets vejledning om den beskyttede beskæftigelse, som anbefaler, at visitationen til traditionelle beskyttede værksteder bliver tidsbegrænset, så man efter en periode kan vurdere, om personen vil kunne få beskyttet beskæftigelse i en almindelig virksomhed. Regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med funktionsnedsættelse fra 2004 har medført flere projekter med fokus på den beskyttede beskæftigelse. Det seneste er et modelprojekt fra november 2008 til januar 2011. Projektet har blandt andet til formål at udvikle og afprøve en model for den kommunale indsats så flere personer med handicap opnår beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Fakta: Hvem er i beskyttet beskæftigelse? SFI s rapport Beskyttet beskæftigelse En kortlægning 2009 viste, at der er mellem 205 og 210 beskyttede værksteder i Danmark, hvoraf cirka 96 procent er kommunalt drevet. Der er 8.000 personer i beskyttet beskæftigelse. Heraf er 70 procent personer med udviklingshæmning, 19 procent personer med sindslidelse, og seks procent er personer med fysiske handicap. Antallet af personer i beskyttet beskæftigelse er faldende og især tilgangen til beskyttet beskæftigelse blandt de 20 til 39-årige er aftagende. 27

Dømte med udviklingshæmning Det Centrale Handicapråd har siden 1997 beskæftiget sig med forholdene for dømte med udviklingshæmning. Vigtige aktuelle problematikker i 2010 er: Uklarhed i sammenhængen mellem straffeloven og serviceloven, hvilket giver uklar retstilstand for den dømte, for personalet og for personer uden dom, som bor i botilbud sammen med dømte. Administrative tvangsanbringelser i bottilbud på baggrund af en dom er retssikkerhedsmæssigt betænkelige, men bliver brugt i be tydeligt omfang. Der bør tages stilling til behovet for særlige institutioner, som dels kan varetage opgaven som varetægtssurrogat og dels udgøre en anbringelses form, der ligger imellem de nuværende muligheder: sikret institution eller egen bolig i et botilbud. Mennesker med udviklingshæmning, som bliver dømt for kriminalitet, får foranstaltningsdomme, hvor formålet er at forebygge ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme var tidligere uden tidsbegrænsning. I 2000 blev straffeloven dog ændret, så en del af dommene til kriminelle med psykisk udviklingshæmning nu er tidsbegrænsede. Justitsministeriets forskningsafdeling gennemførte i 2010 en evaluering af regelændringerne. Evalueringen viste, at indførelsen af tidsbegrænsede foranstaltningsdomme ikke har medført et større tilbagefald til kriminalitet. Eller som rapporten formulerer det: Samlet set kan der således ikke påvises en negativ individualpræventiv effekt af lovændringen. 28 Socialt problem eller straf? Foranstaltningsdomme til dømte med psykisk udviklingshæmning bliver afsagt i straffesystemet, men udføres i det sociale system. I 2003 satte flere undersøgelser fra blandt andet Amtsrådsforeningen og Socialministeriet fokus på manglende sammenhæng mellem servicelovens regler og straffelovens regler. Der er brug for, at straffesystemet og det sociale system har et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven, ligesom der er brug for, at de to regelsæt passer sammen. Men det er ikke altid tilfældet. En person kan få dom om ophold i et botilbud, hvor dommeren mener, at botilbuddet kan låse døren, mens botilbuddet mener, det vil være ulovligt og at botilbuddet i øvrigt kun kan støtte den dømte inden for servicelovens rammer om selvbestemmelse. Sådanne uklarheder er et problem for alle parter. Politisk opmærksomhed I foråret 2009 tog DCH et nyt initiativ i samarbejde med Landsforeningen LEV, Socialpædagogernes Landsforbund og Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede. Samarbejdets mål var dialog med instanserne på området om konkrete anbefalinger og behovet for afklaring. Samtidig satte Ekstra Bladet fokus på problemstillingen i en række artikler, som blandt andet bragte en fyldestgørende oversigt over alle DCH s tidligere initiativer for at gøre opmærksom på behovet for at ændre lovgivningen. Den øgede opmærksomhed førte til, at Justitsministeriet tog sagen op. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdsgruppens opgave er at se på lovgivningen og behovet for ændringer. I efteråret 2009 holdt arbejdsgruppen møde med forskellige interessenter på området,

heriblandt DCH, for at få inspiration til arbejdsgruppen. Planen var, at arbejdsgruppen skulle fremlægge sine forslag i 2010, men der arbejdes stadig (juni 2011) på sagen. 29

Lige adgang til offentlig information og valg Det Centrale Handicapråd (DCH) har i de senere år beskæftiget sig med adgang til valghandlinger for mennesker med funktionsnedsættelse. Hovedproblematikkerne i 2010 er: Behov for bedre fysisk tilgænge lighed til valghandlinger og til valginformation. Der mangler letlæst information, herunder om demokrati og valg, målrettet mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse. Der er brug for at udbrede viden om, hvordan man udarbejder letlæst information. 2011 er valgår i Danmark, men spørgsmålet er, om alle har lige adgang til at stemme. Mange mennesker med kognitive eller fysiske handicap har særlig svært ved at benytte deres ret til at afgive stemme. Det er et oplagt ligebehandlingsproblem og en udfordring for et demokratisk samfund. DCH tog emnet op på decembermødet 2009. Baggrunden var, at Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) i 2008 og 2009 havde haft fokus på adgang til demokrati. Regler om stemmeafgivning CLH undersøgte valgloven i 2008 og fandt et betydeligt efterslæb på tilgængeligheden og informationssiden, selv om lovgivningen faktisk tager højde for, at nogle mennesker kan have brug for hjælp i forbindelse med valghandlingen. Undersøgelsen viste, at kommunerne kan fjerne nogle af de barrierer, der gør det svært for mennesker med handicap at afgive stemme. Helt konkret viste undersøgelsen, at kun syv procent af alle kommuner havde fuldt tilgængelige valglokaler i 2008. 30 Der er stor interesse for at afvikle valg elektronisk. Valgloven giver ikke mulighed for dette, som den ser ud i dag, men hvis det bliver aktuelt vil der være brug for særlig opmærksomhed på tilgængelighedsaspekterne. Kirkeministeriet forsøgte sig med elektronisk stemmeafgivelse ved brevstemmeafgivningen til menighedsrådsvalget i 2008, men havde valgt en løsning, som forhindrede blinde og svagtseende i at afgive stemme elektronisk. DCH har gjorde opmærksom på dette og fik oplyst, at problematikken indgår i evalueringen af forsøget. Tilgængelig information Adgang til demokrati handler om meget mere end selve valghandlingen. Det handler også om en grundlæggende mulighed for at være orienteret og kunne forholde sig til, hvad valget handler om, og hvad der foregår i samfundet i det hele taget. Derfor er det vigtigt, at politiske debatter både i medier og ved offentlige møder er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser og det er vigtigt, at offentlig information i det hele taget er tilgængelig. En stor del af den offentlige information er dog lukket land for mange mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Det sprog som benyttes, stiller nemlig ofte alt for høje krav til forståelse, læsefærdigheder, viden og abstrakt tænkning. Information om valg Et fælleseuropæisk projekt med titlen: Min mening, min stemme, har i 2008-2010 arbejdet med mulighederne for demokratisk dannelse for mennesker med udviklingshæmning. Projektets mål var at udvikle tiltag, som støtter mennesker med udviklingshæmning i at udøve deres demokratiske rettigheder. Den offentlige information, der udarbejdes i forbindelse med valg, såsom hjemmesider,

pjecer og lignende, er ikke tilgængelig for alle. Selvom der ofte er fokus på at skabe informationstilgængelighed, er det meget sjældent, at der tænkes på, hvordan informationer kan gøres tilgængelige for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Center for Ligebehandling af Handicappede deltog som den danske part i projektet og har på den baggrund anbefalet mere tilgængelige stemmesedler og letforståelig information om valg og folkeafstemninger. Som reaktion på projektets resultater, opfordrede DCH indenrigs- og sundhedsministeren til at gøre stemmesedler tilgængelige for mennesker med udviklingshæmning og andre med tilsvarende behov for letforståelig information samt at udarbejde letforståelige informationsmaterialer om demokrati og valg. Derudover har DCH opfordret de politiske partier til at udarbejde letlæste partiprogrammer. Letlæst offentlig information I England har man i en årrække arbejdet meget bevidst med at udforme informationsmateriale, der er tilgængeligt for mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmning. Der er udarbejdet offentligt informationsmateriale og hjemmesider til borgere med udviklingshæmning inden for alle sektorer i England, og ofte bliver der fremstillet flere versioner af forskellige materialer, herunder en letlæst version. Med inspiration fra praksis i England skrev DCH i 2008 til samtlige ministre samt KL og Danske regioner og opfordrede til at der på samfundsplan sættes en proces i gang for at sikre at borgerrettet informationsmateriale også fremstilles i et læs let format, der er tilgængeligt for borgere med kognitive funktionsnedsættelser. DCH gjorde opmærksom på, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bør inddrages i processen ved fremstilling af læs let format. DCH understregede samtidig, at der mangler viden i Danmark om, hvordan man bedst muligt skaber tilgængelighed til offentlig information for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Der kom en meget positiv respons på opfordringen til ministrene, som viste stor forståelse for problemstillingen og interesse for at få mere viden om, hvordan man kan forbedre tilgængeligheden til den offentlige information. Siden er der i Danmark kommet lidt mere fokus på letlæst information, men der mangler endnu en generel vejledning og udvikling af metode, som vil gøre det til et selvfølgeligt aspekt, når der udarbejdes offentlig information. I forlængelse af oversættelsen af FN s handicapkonvention har Socialministeriet udarbejdet en letlæst udgave af konventionen samt nogle videoklip til formidling af konventionens indhold. Disse udgivelser er et skridt i den rigtige retning på et område, hvor der kan gøres meget. Fakta: Letlæst materiale kommer ikke kun mennesker med udviklingshæmning eller andre former for kognitive vanskeligheder til gavn. Børn, unge og mennesker med dansk som fremmedsprog kan også have glæde af letlæste materialer. 31

Tilgængelighed til hjemmesider Tilgængelighed er et nøglebegreb inden for handicappolitik og dermed også et af de områder, som Det Centrale Handicapråd (DCH) altid har haft stor opmærksomhed på. Der skelnes traditionelt mellem fysisk tilgængelighed og tilgængelighed til kommunikation. I 2010 drøftede DCH to nye undersøgelser af tilgængelighed til hjemmesider. De aktuelle problematikker er: Siden 2008 har der været tilgængelighedskrav til offentlige hjemmesider, men 52 procent af offentlige hjemmesider er ikke tilgængelige for alle. Lovkrav må overvejes som næste skridt for at få en klar forbedring af tilgængeligheden til offentlige hjemmesider. På det private område er der brug for større opmærksomhed, mere information og formidling af gode eksempler. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap fastslår, at Danmark skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til information og kommunikation på lige fod med andre. Internettet og udviklingen af informations- og kommunikationshjælpemidler har stor positiv betydning for dette, men det forudsætter at hjemmesider er tilgængelige. I dag findes der ikke lovgivning, der sikrer dette. Men siden 1. januar 2008 har offentlige myndigheders hjemmesider skullet efterleve krav om forbedring af tilgængeligheden. To undersøgelser af tilgængelighed I 2010 har DCH vurderet resultaterne af to undersøgelser om tilgængeligheden til hjemmesider. Undersøgelserne er gennemført af IT- 32 og Telestyrelsen og af Center for Ligebehandling af Handicappede. I begge undersøgelser er hjemmesiderne vurderet i forhold til den gængse standard for tilgængelighed (WCAG). I IT- og Telestyrelsens undersøgelse indgik 226 statslige, regionale og kommunale samt udvalgte andre offentlige hjemmesider. Undersøgelsen viste, at 52 procent af de undersøgte hjemmesider var mangelfulde eller dårligt tilgængelige. Hver tiende af de undersøgte offentlige hjemmesider blev vurderet til at være decideret dårligt tilgængelige. Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse omfattede tilgængeligheden til 26 hjemmesider for e-handel, prissammenligning og netbetaling. Ingen af de testede 26 hjemmesider levede op til tilgængelighedsstandarden. 85 procent af de testede hjemmesider havde en mangelfuld eller dårlig tilgængelighed. Alle hjemmesiderne var lige utilgængelige, bortset fra hjemmesiderne med rådgivning om e-handel. Disse to hjemmesider, der er etableret af offentlige myndigheder, havde undersøgelsens bedste tilgængelighed. Henvendelse til Videnskabsministeren På baggrund af undersøgelserne opfordrede DCH videnskabsministeren til at fastsætte lovkrav om at offentlige myndigheders hjemmesider skal overholde de internationale retningslinjer for tilgængelighed. Rådet opfordrede også ministeren til at intensivere og målrette de initiativer, der allerede er sat i gang om information om tilgængelighed til hjemmesider, og i den forbindelse også målrette information til udbydere af private netsteder. Ministeren svarede, at hun var enig i, at lovgivning og brug af puljer kan være en mulighed for at sikre tilgængeligheden til hjemmesider. Men ministeren ønskede i første omgang at se nærmere på betydningen af, hvordan arbejdet med tilgængelighed organiseres hos