dskoling Y P - undervisningsmateriale or 12.000 år siden var der istid i anmark. en gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. ange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende sider finder i en række opgaver, som omhandler dyrenes evne til at klare sig i det hårde og barske vejr. Vi håber at opgaverne kan give nogle gode arbejdstimer og en masse god snak, som kan bidrage til en øget viden indenfor den natur, som omgiver dig. u er velkommen til at søge hjælp til besvarelse af spørgsmålene, ved at slå op i bøger eller på nettet. 1
dskoling ndholdsfortegnelse 3-4 1. Bergmans regel 5-6 2. llens regel 7 3. ilpasning er en balancegang 8 4. ilpasning skaber arter 9 5. år tilpasning ikke kan følge med 10-11 6. ind dyrearter 12 2
dskoling 6. Bergmans regel ammenhæng mellem omgivende temperatur og dyrs kropsstørrelse er kendt som Bergmans regel. Jo større et dyr er, jo mindre er overfladen i forhold til dyrets rumfang. erfor har et stort dyr et forholdsvis mindre varmetab en et lille dyr. isse 3 pingvinarter lever henholdsvis tæt på ækvator, på sydpolen og lige midt imellem ved rgentinas kyst. e kortet. e er tilpasset temperaturer fra tropisk varme til arktisk kulde med gennemsnitstemperaturer på hhv.: +24, -19 og +8 grader Celsius. eres vægt er henholdsvis: 40, 5 og 2 kg. eres højder er henholdsvis: 120, 70 og 50 cm pgave 7.a: Hvem lever hvor? ræk en streg fra hver pingvin til den rigtige cirkel. Hvordan kan du se det? 3
dskoling pgave 1.b: Beregn forholdet mellem overflade og rumfang for de 3 pingvinarter. Vi forsimpler opgaven ved at antage, at kroppen har form som et rør. Vi antager desuden, at pingvinen har samme massefylde som vand. ermed kan radius (r) for røret beregnes ud fra vægt og højde. nvendte formler for en cylinder: umfang = πx r2 x højde; verflade = 2πr2 + 2πr x højden Beregning af rumfang : ed en massefylde på 1 svarer 40 kg kropsvægt til 40 liter som svarer til et rumfang på 40.000 cm3 = 40.000 cm3 Beregning af radius r: umfang = πx r2 x højde r2= rumfang/højde x π r = rumfang/højde x π r = 40.000 cm3/120 cm x π r = 10,30 cm Beregn cylinderoverflade : = 2 x πx r2 + 2πr x højde. = 8.432,6 cm2 verflade-rumfang forholdet er dermed ejserpingvin: / = 0,210/cm agellan pingvin: /= 0,224/cm alapagos pingvin: /= 0,300/cm av de samme beregninger for de 2 andre pingviner. e fremkomne /r tal siger noget om, hvilken af disse 3 pingviner, der har det største overfladeareal i forhold til rumfang, hvilket er et udtryk for størrelsen af varmetabet. Jo større tal, jo større varmetab. pgave 7.c: år først radius er beregnet, kan formlerne / reduceres, hvilket kan spare nogle beregninger. Prøv det. /= 2 x πx r2 + 2πr x højde / πx r2 x højde = 2(r+h)/r x h en det er ikke kun kropsstørrelse, som bestemmer forholdet /r og dermed varmetabet. roppens form og ekstremiteter (dvs. alt hvad der stritter ud fra kroppen, så som ører, ben og hale), har også stor betydning. e næste opgave. 4
dskoling 2. llens egel Joel. llen skrev i 1877: for varmblodede dyr varierer kroppens form og størrelse i forhold det klima de lever i, nu kendt som llens egel. g hvad betyder så det? et han gjorde var, at sammenligne dyr der lever i varme områder, med dyr der lever i kolde områder, og dyr der lever midt imellem. Herved så han, at der er nogle karakteristiske træk, som forandrer sig på en forudsigelig måde. d fra det opstillede han en regel. Herunder er vist 3 arter af ræve. a b c pgave 2.a: isse 3 arter af ræve lever i varm ørken, tempereret klima og arktisk klima. Hvem lever hvor og hvordan kan du se det? a=, b=, c = yrs kropform og især ekstremiteter har betydning for forholdet mellem kroppens rumfang og overflade. n stor kropsoverflade er en fordel, hvis man skal afgive varme til omgivelserne, men en ulempe, hvis man gerne vil holde på varmen. 5
dskoling orholdet mellem overflade og rumfang varierer med formen. pgave 2.b: e på ovenstående figurer. lle 3 figurer består af 8 terninger, så rumfanget er 8. igurerne er sat sammen på forskellig måde, så de danner 3 forskellige figurer, med forskellige overflader. Hvor stor er overfladen () på de 3 figurer? = B = C = Beregn forholdet overflade/rumfang (/). = B = C = an du sige nogen om hvad de tal der fremkommer betyder? en afrikansk elefants ører er store og tynde, med forholdsvis tynd hud, og de er uden behåring. e virker både som store vifter og radiatorer, hvor elefanten kan komme af med overskudsvarme til omgivelserne. il sammenligning er mammuttens ører små og dækket af pels. yrene har rigtig mange andre måder at regulere deres kropstemperatur på. Vi har kun arbejdet med nogle få af dem, så som isolering og varmeproduktion. ogle dyr bygger reder og går i hi i den koldeste periode, hvilket stiller helt andre tilpasningskrav. ndre dyr flyver syd på til varmere himmelstrøg, og det stiller også store krav til dyrene. er er rigtig mange forskellige strategier. egn/beskriv dit istidsdyr! u har nu lært lidt om hvordan istidsdyrene har tilpasser sig til kulden. Hvis du kunne skabe dit helt eget super tilpassede istidsdyr, hvordan skulle det så se ud? egn dit eget istidsdyr og beskriv, hvordan det er tilpasset til det kolde klima. 6
dskoling 3. ilpasning er en balancegang et er godt at have en god varm pels, når det er vinter, men den kan blive et problem om sommeren. ådan er der både fordele og ulemper ved de fleste strategier (langsigtet måde at løse problemer på). n varm pels betyder, at det er svært at komme af med den varme, som musklerne laver, når dyret f.eks. løber. r det et byttedyr, som forsøger at løbe fra et rovdyr, må det derfor forsøge at komme væk på en anden måde. r det et rovdyr, som jager, må det finde en anden jagtteknik. t tykt fedtlag holder også godt på varmen. il forskel fra pelsen kan dyret køle sig af ved at lade blodet strømme igennem huden, dvs. uden på fedtlaget, og således komme af med varmen. edt betyder også, at der skal ædes meget, og at dyret bliver større og derfor skal bære rundt på en større vægt. erved bliver det langsommere og et lettere bytte for rovdyrene. r det selv er et rovdyr, så får det sværere ved at løbe og jage. pgave 3.a: Prøv at finde fordele og ulemper ved de forskellige tilpasninger til kulde. Brug gerne bestemte dyr som eksempler. Husk at tage i betragtning, om det er rovdyr/planteæder, og om de færdes på land/i vand/i luften. e også på, om dyret har et specielt udseende eller en speciel adfærd, som en del af tilpasningen. dfyld kolonnerner i skemaet med dine bud, på fordele og ulemper. ilpasning ordele lemper Pels jer edt/spæk må ører ille hale orte ben tor kompakt krop amuflage Vinterhi/dvale 7
dskoling pgave 3.b: Prøv at tegne/beskrive dit eget supertilpassede istidsdyr en gang mere, hvor du tager højde for ulemperne ved en tilpasning. igner dit nye dyr det, som du tegnede før? igner det en af de dyrearter, som vi kender? Hvilket? 8
dskoling 4. ilpasning og isolering skaber arter aturen er god til at finde nye måder at løse problemerne på. et er denne opfindsomhed eller tilpasning, som over tid er med til at skabe nye arter. en er en af de mekanismer, der driver den udvikling, som vi kalder evolution. ilpasning er noget, der sker over meget lang tid, men nogle gange kan og skal det gå hurtigt. ksempel: sbjørne er udviklet fra den brune bjørn. en brune bjørn levede i skovene, som grænser op til tundraen og de kolde områder. åske var der nogle brune bjørne, som under en varmeperiode vandrede langt mod nord. a en efterfølgende kold periode satte ind, og isen kom tilbage, blev de isoleret i isen. en brune bjørnen er overvejende vegetar og bjørnene måtte hurtigt tilpasse sig til en ny fødekilde. u skulle den jage fisk og sæl. Ved tilfældig ændringer i arveanlæggene er lyse bjørne udviklet. ehavde mere held, når de jagede, fordi de var bedre kamuflerede. ordi de var bedre jægere, klarede de sig bedre end de andre, og fik dermed også flere unger som overlevede. isse unger bar de voksnes gener for lys pels, og nogle af ungerne blev endnu lysere i pelsen. ådan blev det ved, indtil alle unger blev født hvide. er var en selektion for hvid pels. år ydre forhold påvirker en arts udvikling, kalder vi det for et selektionstryk. rten bliver på en måde skubbet i en bestemt retning, fordi de individer, som har en fysisk fordel, som f.eks. hvid pels, lever bedre og får flere afkom. sbjørnen som art er kun 350-480.000 år gammel, og det er meget ungt i evolutions-sammenhænge. pgave 4.a: an du nævne andre eksempler mellem de dyrearter, som vi har arbejdet med, hvor deres tilpasning kan forklares på lignende måde? 9
dskoling 5. år tilpasning ikke kan følge med ilpasning er en mekanisme, som normalt kræver meget tid. år det går meget hurtig, sker det over nogle få generationer, men for større dyr drejer det sig alligevel om mange, mange år. ogle arter, så som bakterier og virus, tilpasser sig meget hurtigt, mens andre arter, såsom de store pattedyr, tilpasser sig meget langsomt. et afhænger især af deres evne til at sætte unger i verden, og hvor hurtigt ungerne er til selv at få unger vi snakker om generationslængde. Chancen for, at der er en unge, som er lidt bedre tilpasset til en ny situation, er større, jo flere unger der bliver født, og jo kortere deres generationslængde er. pgave 5.1: ævn en art, som får mange unger, og som har en kort generationstid: ævn en art, som får få unger, og som har en lang generationstid: Jordens klima er lige nu under store forandringer. emperaturen er stigende global opvarmning og det medfører, at i de kolde områder, som fx rønland, smelter isen og der bliver mindre havis. limaændringen sker så hurtig, at ingen dyr kan nå at tilpasse sig. sbjørnen, som er afhængig af havisen for at kunne fange sæler, må derfor forsøge at finde nye fødeområder eller nye fødekilder. e fleste af de istidsarter, som ikke lever mere, uddøde, fordi de ikke kunne tilpasse sig de klimatiske forandringer, eller blev udryddet af mennesket. e sidste mammutter overlevede på Wrangeløen i ishavet nord for ibirien. Her levede de i 6.000 år, efter at arten var forsvundet fra alle andre steder. ens de levede isoleret på øen, blev arten mindre og mindre. e sidste uddøde for kun 3.700 år siden. pgave 5.2: Hvorfor blev mammutterne mindre på Wrangeløen? iskussion: På øer er der en tendens til, at store pattedyr bliver mindre, og små pattedyr bliver større. Hvad kan forklare denne tendens? e mere på: http://videnskab.dk/naturvidenskab/oeer-goer-store-dyr-mindre-og-smaa-dyr-stoerre 10
dskoling roksen stammer oprindelig fra ndien, hvorfra den over en periode på 250.000 år bredte sig over et kæmpe område mellem ngland i vest og til ina i øst. or 400 år siden, i 1627 blev den sidste ægte urokse dræbt i Jaktorów-skoven i Polen. pgave 5.3: iv din forklaring på hvorforuroksen forsvandt? ennesket har en helt speciel evne til at tilpasse sig alle former for miljøer. om menneske har vi ikke behov for at tilpasse vores krop for at klare os til nye omgivelser. Vi bruger i stedet vores hjerne til at udtænke måder at tilpasse os på: lave tøj, huse, mad og transportmidler. ller vi ændrer vores omgivelser, så de tilpasses os. et gør os til den hurtigst tilpassende og mest fleksible art, som nogensinde har eksisteret. pgave 5.4: Hvad er menneskets vigtigste evne i forhold til tilpasning? ennesket tilpasser sig, og breder sig mere og mere, ofte på bekostning af andre arter. enneskets behov for plads, mad og andre ressourcer gør, at der bliver mindre plads til andre arter. orandringer i naturen sker nu så hurtigt, at kun de arter, som er knyttet til mennesket eller til vores brug af naturen, kan følge med. pgave 5.5: Hvilke af følgende danske arter er truede eller uddøde pga. mennesket? rondyr: irkeugle: : Hasselmus: : lv: : rfugl: rævling: : dder: vane: ghjort: 11
dskoling 12 6. ind dyrearter edenfor er dyr, der levede under eller lige efter istiden, skrevet ind på kryds og tværs, på skrå og bagfra. er er også 14 dyrenavne inklusiv et enkelt fantasidyr eller betegnelser for dyregrupper. pgave 6.1: ind de 19 istidsarter? Vandret fra venstre mod høje: Vandret fra højre mod venstre: kråt fra venstre mod højre: kråt fra højre mod venstre: odret ned: B Æ Å P Q Å B Æ Y Y B V X Y Å Å Å P H H Y Æ Ø H V H B J Ø B Z Æ P H J Å Y P H Ø J