0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1"

Transkript

1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m, bredde 5,00m og højde 3,50m? b) Find værdier for Jordens masse og Jordens radius i datahæftet (som radius kan du bruge gennemsnittet af radius ved Polen og Ækvator!). Benyt disse til at beregne Jordens gennemsnitlige densitet. c) En familie skal have støbt et betonfundament til en tilbygning. Fundamentet er 3 3 0,25m højt, 5,00m langt og 4,30m bredt. Betonens densitet er 2,2 10 kg/m. Hvad er betonens masse? d) En guldsmed har noget guldtråd med en diameter på 0,45 mm. Guldtrådens masse er 150 mg. Hvor lang er tråden? (Gulds densitet kan findes i datahæftet). 2BOpgave 2 Blandede opgaver i kraft, tryk og opdrift: a) Bestem tyngdekraften på et menneske, der vejer 70 kg. b) En kvinde går på stilethæle på et gulv. Hvor stort et tryk udøver kvinden på underlaget, hvis hun et øjeblik kun hviler på én stilethæl? Det oplyses, at hælens areal er 1 cm 2 og at kvinden vejer 55 kg. c) Ovenover os befinder der sig en søjle af luft. Betragt en flade på 1m 2 på jorden. Hvor stor er massen af den luftsøjle, som befinder sig lodret over fladen, og som i princippet er uendelig høj? d) Hvis der i stedet for luft var en søjle af vand over os, hvor høj skulle denne da være for at trykket var det samme som fra luftsøjlen? e) Et rektangulært vindue i et fly har dimensionerne 25 cm og 30 cm. Hvor stor en kraft påvirkes vinduet med, når det oplyses, at trykket i kabinen er 90 kpa, mens det udenfor er 60 kpa? Hvilken vej virker kraften? f) Hvor stor en kraft skal man anvende for at presse en tom øldåse med volumenet 35 cl ned under vandet? g) En trykluftscylinder forbundet med en kompressor, som kan levere et tryk på 9,0 atm. Stemplets diameter er 8,2 cm. Hvor stor en kraft kan stemplet yde? h) Hvor stort er trykket på bunden af Atlanterhavet i en dybde af 3500 m? (Husk barometertrykket, principielt). i) Bestem opdriften på en sten med volumenet 2 liter, når stenen er helt nedsænket i et kar med vand. j) Hvad er opdriften, hvis stenen fra i) i stedet for er nedsænket i sprit? 1

2 3BOpgave 3 Højhælede sko giver ofte mærker i parket- og linoleumsgulve. En dame på 60 kg hviler et kort øjeblik med hele sin vægt på en af sine stilethæle. Hælens areal er 1 cm 2. Hvor stort er damens tryk mod underlaget? 4BOpgave 4 a) Hvor stort er trykket på bunden af Atlanterhavet i 4000 meters dybde? b) En frømand kan tåle et tryk på 4 atm. Hvor dybt kan han dykke? 5BOpgave 5 Et lod bestående af jern nedsænkes i en balje vand. Loddets masse er 540 gram. a) Bestem loddets volumen. b) Bestem opdriften på loddet. c) Bestem den resulterende kraft på loddet. 6BOpgave 6 Med en cykelpumpe skal vi pumpe en cykel op. Vi trækker stemplet ud og sætter mundingen til ventilen i cyklen. Det viser sig, at man må presse stemplet 70% ind i pumpens cylinder før der kan presses luft ind i cyklens slange. Boyle-Mariottes lov er et specialtilfælde af idealgasloven og siger, at p V = konstant eller p V = p V under visse betingelser. a) Hvad er disse betingelser og hvorfor kan de med rimelighed antages opfyldt i processen med sammentrykningen ovenfor? Hjælp: Kig på idealgasligningen. b) Hvor stort er slutvolumenet V2, udtrykt ved startvolumenet V1? c) Hvor stort er starttrykket p 1? d) Brug nu Boyle-Mariottes lov til at bestemme sluttrykket p 2 i pumpen. 2

3 7BOpgave 7 En stålflaske med hydrogen ved stuetemperatur (20 C) rummer 20 liter. Trykket i flasken er 300 atm. a) Hvor mange mol H 2 er der i flasken? b) Beregn hydrogenets masse. 8BOpgave 8 En kugleformet hornmine fra anden verdenskrig har en radius på 35 cm og en masse på 120 kg. Minen er lænket til havbunden med en jernkæde. a) Hvor stor er opdriften på minen? b) Hvad er tyngdekraften på minen? c) Hvor stor en kraft påvirker den kæden med? 4 3 (Hjælp: Rumfanget af en kugle med radius r er V = π r ) 3 9BOpgave 9 Gay-Lussacs 1. lov er et specialtilfælde af idealgasloven og siger, at under visse betingelser. p T p p = konstant eller = T T a) Brug idealgasligningen til at sige, hvad disse betingelser er. Noget heliumgas befinder sig i en lukket beholder og temperaturen der er 25 C, mens trykket er 1 atm. b) Hvor meget vokser trykket til, hvis man opvarmer gassen til 80 C? c) Hvor meget skal det opvarmes før trykket bliver 1,5 atm.? 3

4 10BOpgave 10 Da en stor del af et menneske består af vand er det en god tilnærmelse at regne med, at mennesket har samme massefylde som vand. a) Kurt vejer 75 kg. Giv en tilnærmet værdi for hans volumen, ved brug af ovenstående betragtning. b) Hvor stor er opdriften på Kurt, hvis han er neddykket i vand? Der er også en opdrift på Kurt, når han befinder sig i luften på en strand! Den skal vi regne os frem til i det følgende. c) Brug idealgasloven til at beregne hvor mange mol atmosfærisk luft, som kan være inde i et volumen svarende til Kurts volumen. Vi antager, at temperaturen på stranden er 25 C og at trykket er 1 atm. d) Bestem massen af den atmosfæriske luft, som kan være inde i Kurt, når det oplyses, at molarmassen for atmosfærisk luft er 28,96 g/mol. e) Hvad er opdriften på Kurt, når han står på stranden? 11BOpgave 11 Betragt figuren nedenfor. Et stempel føres stykket 45 cm ind i et cylindrisk rør med den indvendige diameter 16 cm under udøvelse af et tryk på 3,8 atm. a) Bestem volumenet af det rum, stemplet fejer hen over. b) Beregn det arbejde (angivet i Joule), som er blevet udført. 4

5 12BOpgave 12 På figuren nedenfor er to cylindriske rør forbundet med hinanden og der er et stempel i hvert rør. Under stemplerne er der en væske. Diameteren af de to rør er anført på figuren. a) Bestem overfladearealerne af de to stempler. b) Hvis Emil trykker ned på stempel 1 med en kraft på 100N, hvor stor en kraft skal Jette da presse stempel 2 ned med for at holde systemet i ligevægt? c) Hvis Emil nu lægger en sten med massen 2,3 kg ned på sit stempel, hvor stor en kraft skal Jette så bruge for at holde stenen oppe? (Der ses bort fra stemplets masse) Antag nu, at Jette presser ned på sit stempel, så stenen bevæger sig 3 cm opad i den anden side. d) Hvor meget må Jette da presse sit eget stempel ned? e) Hvor stort et arbejde har Jette udført? f) Hvor stort et tryk udøver Jette på væsken? 13BOpgave 13 En flaske med helium har volumenet 22 liter. Trykket i flasken er 180 atm. Temperaturen er stuetemperatur, 20 C. a) Bestem hvor mange mol helium, der er i flasken. b) Hvor meget vejer heliumet? c) Hvor meget skal flasken varmes op til før den springer, når det oplyses, at flasken kan klare et tryk på 320 atm? 5

6 14BOpgave 14 På figuren nedenfor ser du et vandtårn. En pumpe 14 meter nede i bunden af en brønd pumper vand op i et reservoir, 23 meter over jordoverfladen. Højden af reservoiret vil bestemme trykket i forbrugernes vandhaner. a) Bestem trykket i forbrugernes vandhaner. b) Hvor stort et tryk skal pumpen levere for at kunne hæve vandet fra brønden op i reservoiret? Det oplyses nu, at pumpen kan hæve 500 m 3 vand op pr. døgnet, og at det rør, som pumpen pumper vand op igennem, er cylindrisk med en diameter på 25 cm. c) Bestem pumpens effekt. d) Hvor lang tid vil det tage at hæve 125 m 3? e) Bestem hvor stor en kraft pumpen kan præstere. 6

7 15BOpgave 15 En dykker observerer en boble i vandet, der stiger op fra bunden af søen. På bunden af søen er temperaturen 12,0 C, mens den i overfladen er 25 C. På bunden er trykket 2,7 atm. og ved overfladen er den 1 atm. pv a) Argumentér for, at boblen under opstigningen må opfylde: = konstant T b) Benyt a) til at bestemme hvor stort volumen boblen vil have ved overfladen, hvis den ved bunden har et volumen på 5 cm 3? c) Hvor dyb er søen? Hjælp: Tænk på formlen for trykket fra en væskesøjle. d) Hvor stor en kraft vil der være på et område på 10cm 10cm på bunden? 16BOpgave 16 (Vejrballon) En vejrballon fyldes ved trykket 1013 mbar og temperaturen 20 C med helium til et rumfang på 3,5 m 2. Hvor meget helium er der i ballonen, hvis vi antager, at trykket inde i ballonen er det samme som udenfor? (Hjælp: Brug idealgasligningen). 17BOpgave 17 (Tynd luft på Mount Everest) På toppen af Mount Everest er trykket ca Pa. En dag er temperaturen 20 C. a) Bestem hvor mange mol luft, der er i 1 m 3 luft. b) Bestem massefylden af luft på Mount Everest under nævnte forhold. (Hjælp: Som molmassen for atmosfærisk luft kan bruges samme værdi, vi kom frem til i opgaveark med varmluftsballon: 28,96 g/mol) c) Den lille densitet indvirker på vejrtrækningen for personer, som vil opholde sig i den højde. Forklar hvordan. 7

8 18BOpgave 18 (Internetopgave med balloner) I denne opgave skal du gå ind på følgende hjemmeside og besvare nogle spørgsmål: HUhttp:// a) Hvor stort volumen har en typisk 4-personers varmluftsballon? b) Hvad afhænger løfteevnen af? c) På hvilke tidspunkter af dagen er det bedst at flyve, og hvorfor? d) Hvordan kan man styre en varmluftsballon? e) Hvor højt flyver varmluftsballoner typisk? f) Hvem var den første til at flyve med varmluftsballon? Vi skal prøve at regne lidt på situationen. Betragt en typisk 4-personers ballon. Lad os sige, at ballonen bevæger sig i 1000 meters højde. Aflæs i tabellen tryk og temperatur af luften i denne højde. Antag, at luften inde i ballonen er 90 C varm. Som molarmasse for atmosfærisk luft kan bruges den værdi, vi tidligere har udregnet: 28,96 g/mol. g) Brug blandt andet idealgasligningen til at bestemme massen af både den varme luft inde i ballonen og massen af den fortrængte kolde luft. h) Hvor meget kan ballonen løfte, inklusiv dens egen vægt? Jordens Atmosfære: 19BHøjde (m) 20BTryk (kpa) 21BTemperatur ( C) 0 101, , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 50 8

9 22BOpgave 19* (Hvor stor en procentdel af et isbjerg ligger under havets overflade?) I denne opgave vil du blive ledt frem til en beregning af, hvor stor en del af et isbjerg, som ligger under havets overflade. Et af vore redskaber til at besvare dette spørgsmål er blandt andet formlen for trykket fra en væskesøjle: Δ p =ρ g h (1) væske Hvis vi også medregner luftens tryk, dvs. barometertrykket B, fås p =ρvæske g h+ B som det samlede tryk. Tilbage til vores opgave: I det følgende vil vi, for at simplificere situationen, antage at isbjerget har form af en kasse. Lad os betegne isbjergets højde over havoverfladen med h1 og isbjergets maksimale dybde med h2, som angivet på figuren. Lad os endvidere betegne isbjergets massefylde med ρ is og vands massefylde med. ρ vand 9

10 a) Angiv et udtryk for det tryk, som havet udøver på undersiden af isbjerget. Hjælp: Da trykket i samme dybde overalt er det samme, kan vi lige så godt flytte os fra punktet P ud i punktet Q og beregne trykket her for at undgå forvirring. Trykket i Q kan findes ved at udnytte formlen for trykket fra en væskesøjle + trykket fra luften. b) Angiv et udtryk for det tryk, som isbjerg + luften udøver på undersiden af isbjerget. Hjælp: Formel (1) gælder selvfølgelig ikke blot for væsker, men også for faste stoffer. Brug nu formlen til at bestemme trykket i punktet P, ved at se på en søjle is, som ligger over punktet. Husk også lufttrykket for at få det samlede tryk. c) Argumentér for, at de to tryk udregnet i a) og b) må være ens. Hjælp: Hvis de ikke var ens, hvad ville der så ske med isbjerget? Argumentér! d) Sæt de to udtryk fra a) og b) lig med hinanden og vis, at der må gælde: h ρ = h + h ρ 2 is 1 2 vand Bemærk, at venstresiden netop angiver den brøkdel af isbjerget, som er under havoverfladen! e) Brug formlen under d) til endeligt at afgøre, hvor stor en del af et isbjerg, som ligger under havets overflade. Bemærkning: Resultatet kan vises at kunne generaliseres til isbjerge af enhver form, altså også isbjerge, som ikke er kasseformede! f) Vi har ovenfor antaget, at der er tale om ren is i et isbjerg. Imidlertid er der ofte isbobler i isen. Hvilken effekt tror du denne kendsgerning har på den omtalte brøkdel? g) Hvis man nedsænkede en jernklods i flydende kviksølv, hvor stor en del af jernklodsen vil da ligger under overfladen? Ekstra: I Psykologi bruger man ofte resultatet med at en stor del af isbjerget ligger under havoverfladen, som et billede på noget helt andet, hvad er det? 10

11 23BOpgave 20 (Lille test i Archimedes lov) Nedenstående opgaver skal løses uden brug af lommeregner! Lad os forestille os, at vi har to lodder, A og B. Begge lodderne har et volumen på 100 cm 3. Massen af lod A er 500 g, mens massen af lod B er 80 g. a) Bestem massefylden af lodderne. b) Bestem en omtrentlig værdi for tyngdekraften på hvert af lodderne (afrund en vigtig størrelse passende!). Lodderne nedsænkes nu i et kar med vand. c) Hvor stor er opdriften på hver af de to lodder? d) Hvis man lader lod A hænge i et dynamometer, mens loddet er helt dækket af vand, hvor meget vil dynamometeret da vise? e) Hvad sker der med de to lodder, hvis man smider dem ned i karret med vand? 24BOpgave 21 En flaske med oxygen har volumenet 15 liter. Trykket i flasken er 220 atm. Temperaturen er stuetemperatur, 20 C. a) Bestem hvor mange mol helium, der er i flasken. b) Hvor meget vejer oxygenet? c) Hvor meget skal flasken varmes op til før den springer, når det oplyses, at flasken kan klare et tryk på 325 atm? 25BOpgave 22 En heliumballon med massen 125 m 3 befinder sig ved jordoverfladen. Udenfor er temperaturen 5 C. Hvor stor er ballonens opdrift? Hjælp: Bestem først ved hjælp af idealgasloven, hvor mange mol atmosfærisk luft, som ballonen fortrænger. Bestem, herefter massen af denne luft og endelig dens tyngde. 11

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard

Erik Vestergaard   1. Gaslovene. Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1. Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang,f ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes

Læs mere

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre. NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

GEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet

GEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet GEOMETRI I DET FRI Regnvandopsamling på Natursamarbejdet 4 opgaver, 7.- 9. kl. Eleverne arbejder i grupper på 2-5 elever. Hver gruppe arbejder med det antal opgaver, som de kan nå. Eleverne arbejder med

Læs mere

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5 Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Projekter: Kapitel - Projektet er delt i to små projekter, der kan laves uafhængigt af hinanden. Der afsættes fx - timer til vejledning med efterfølgende

Læs mere

Devran Kücükyildiz Tværfagligt projekt Studieområdet i Studieretningsforløbet. Klasse 1.4. Tværfagligt projekt:

Devran Kücükyildiz Tværfagligt projekt Studieområdet i Studieretningsforløbet. Klasse 1.4. Tværfagligt projekt: Studieområdet i Studieretningsforløbet Klasse 1.4 Tværfagligt projekt: Fysik, kemi, matematik og teknologi Tema: Ballonflyvning Gruppemedlemmer: Christian Krintel, Andreas Dahl, Devran Kücükyildiz Navn:

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning

Grundlæggende dykkerfysik. Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Grundlæggende dykkerfysik Luftens sammensætning Luftens egenskaber Tryk Boyles lov Trykkets betydning Luftens sammensætning Oxygen O2 Nitrogen N2 Øvrige Kuldioxid Hydrogen Ædelgasser Vanddampe Forurening

Læs mere

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA GUX Matematik A-Niveau Torsdag den 31. maj 018 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX181 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 11 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål

Læs mere

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

OPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET

OPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET 1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)

Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige

Læs mere

Rumfang af væske i beholder

Rumfang af væske i beholder Matematikprojekt Rumfang af væske i beholder Maila Walmod, 1.3 HTX Roskilde Afleveringsdato: Fredag d. 7. december 2007 1 Fru Hansen skal have en væskebeholder, hvor rumfanget af væsken skal kunne aflæses

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 3 Ligninger & formler 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING MAJ 2015. Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 11.30. Dato: Torsdag den 21. maj 2015

AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING MAJ 2015. Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 11.30. Dato: Torsdag den 21. maj 2015 AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING MAJ 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 11.30 Dato: Torsdag den 21. maj 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Julehygge. Stearinlys

Julehygge. Stearinlys Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys

Læs mere

Figur 1. fs10 Matematik - Tennisklubben

Figur 1. fs10 Matematik - Tennisklubben Figur 1 fs10 Matematik - Tennisklubben 1 Hammel Tennisklub Hammel tennisklub har eksisteret siden år 1904 1.1 Hvor lang tid har klubben eksisteret? Der spilles fra april, til oktober starter. 1.2 Hvor

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Erik Vestergaard   1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Matematik på VUC Modul Opgaver Talgymnastik Plus og minus... Gange og division... Plus, minus, gange og division... Regning med negative tal... Parenteser...7 Brøkstreger...9 Tekst og regnestykker - hvad

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FOR OPGAVERNE

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FOR OPGAVERNE OPGAVEN Materialer: Skriveredskaber, papir og lommeregner. Du skal løse fem opgaver. Til hver opgave finder du ét svarark. Du finder materialer, du kan bruge til flere af opgaverne, på det store bord.

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Hvordan påvirkes din puls af at dykke?

Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids

Læs mere

Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal

Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal Projekt. Pyramidestub og cirkelareal - i tilknytning til afsnit., især for A Indhold Rumfanget af en pyramidestub... Moderne metode... Ægyptisk metode... Kommentarer til den ægyptiske beregning... Arealet

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Hvilke geometriske figurer kender I?

Hvilke geometriske figurer kender I? A Hvilke geometriske figurer kender I? Fortæl hinanden hvad de forskellige geometriske figurer på væggen hedder og hvordan I kan kende dem. Kig jer omkring udenfor og find eksempler på: Fx: bordpladen

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Ballonprojekt. Fysik og Teknologi.

Ballonprojekt. Fysik og Teknologi. Ballonprojekt Matematik, kemi, Fysik og Teknologi. Alex, Lasse, Jonas D, Kasper og Joakim Dato: 23/03 klasse 1.5 Ballonprojekt 1 Indholdsfortegnelse: Forside. s.1 Indholdsfortegnelse.. s.2 Indledning....s.3

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Residualer i grundforløbet

Residualer i grundforløbet Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, tirsdag den 24. maj, 2016 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10024 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?:

1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?: 1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?: Beskriv hvordan disse variable skal kontrolleres hvis man vil undersøge deres betydning i et forsøg: 2

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 =

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 = AEU december 010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 54 + 568 = 13. 9,85. 756 39 = 14. 88,16 3. 3 515 = 4. 390 : 5 = Løs ligningen 5. x + 8 = 6 x = 6. 6x = 16 x = 7. 35 %

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne median 50% halvdel geometri i tredje 3 rumfang normal 90 grader underlig indskrevet kilogram (kg) bage forkortelse tusinde (1000) rumfang beholder fylde liter passer ben sds bredde deci centi lineal tiendedel

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Dybde gående test af Sherwood SR1 med DIR brillerne på.

Dybde gående test af Sherwood SR1 med DIR brillerne på. Dybde gående test af Sherwood SR1 med DIR brillerne på. Hvorfor denne test. De fleste test der bliver lavet af regulatorer er baseret på test over en weekend eller to hvor test personen når at teste 5-10

Læs mere

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse. HTX Matematik A Fredag den 18. maj 2012 Kl. 09.00-14.00 GL121 - MAA - HTX 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til

Læs mere

E L K EMERGENCY LIFTING CUSHION. Brugsanvisning. Borringia A/S, Hejreskovvej 18B-C, 3490 Kvistgård, Tlf.: 4913 8855 Rev 2.

E L K EMERGENCY LIFTING CUSHION. Brugsanvisning. Borringia A/S, Hejreskovvej 18B-C, 3490 Kvistgård, Tlf.: 4913 8855 Rev 2. E L K EMERGENCY LIFTING CUSHION Brugsanvisning Borringia A/S, Hejreskovvej 18B-C, 3490 Kvistgård, Tlf.: 4913 8855 Rev 2. 10/10-09 2 Producent: Mangar International Presteigne, Powys Wales, UK UK - LD8

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 20. maj 2016 kl AVU162-MAT/D. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 20. maj 2016 kl AVU162-MAT/D. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU62-MAT/D Fredag den 20. maj 206 kl. 9.00-.00 Pizza Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Cd Opgavehæftet

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 Skriftlig prøve, torsdag den 8 maj, 009, kl 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere