DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KOPENHAGEN FUR 2010 ANNUAL REPORT

INDHOLD Kopenhagen Fur styrket ud af finanskrisen 5 Verden vil have pels 8 Mink topper dansk andel af verdensmarkedet 12 Skal vi tale dansk, polsk eller kinesisk? 15 Kopenhagen Fur i unik førerposition på det kinesiske marked 16 Stud. pels på visitkortet 20 Pels og træ arbejder sammen i Zhu Xiao Jies møbler 22 Kopenhagen Fur har udvidet med kølelager i Hongkong 25 Kopenhagen Fur viste pels på Danmarksdagen på EXPO 2010 26 Tjek på farmen 28 Alt fra minken bruges 31 Kasserede skind tænder håb i Namibia 32 Pelsbranchen cykler med Team Rynkeby 35 Iben Hjejle ansigt for Kopenhagen Fur 36 Copenhagen Fashion Week fik international kant 39 Den Gyldne Pelsnål 2010 40 Regnskab 2010 43 Bestyrelse og direktion 55 Kopenhagen Furs chefgruppe 56 Organisation og tillidsvalgte 57 English summary 60

KOPENHAGEN FUR Side 4

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 5 KOPENHAGEN FUR STYRKET UD AF FINANSKRISEN Den globale finanskrise er overstået, og i Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening kan vi konstatere, at vi er kommet styrket ud på den anden side. Den seneste sæsons auktioner slog flere gange prisrekorder, og årets omsætningsresultat på 7 mia. kr. blev det bedste i virksomhedens historie. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi verdensproduktionen af minkskind i 2010 steg med 8 pct., hvilket svarer til 4 mio. skind. Skindtilgangen kommer først og fremmest fra Kina, men selv med et væsentligt større udbud af skind på verdensmarkedet, har de danske pelsdyravlere formået at øge indtjeningen. Det skyldes to ting. For det første er det resultat af den kompetenceklynge, som dansk pelsdyravl udgør. Pelsdyrerhvervet i Danmark satser intensivt på at producere den bedste kvalitet, og det afspejler sig i priserne på de danske skind, som er de dyreste i verden. Det er således den høje kvalitet i den danske minkproduktion, som gør danske minkavlere konkurrencedygtige over for et øget udbud af minkskind fra udenlandske konkurrenter. Den anden årsag til den øgede indtjening er en stigende global efterspørgsel på pels. Efterspørgslen er især trukket af kinesiske forbrugere, men også i Rusland og Vesteuropa er efterspørgslen stigende. I USA melder detailleddet, at salget er steget med op mod 30 pct. Salget afspejler på den måde også modehusenes interesse for at bruge pels kreativt, og pels er blevet set i et overvældende antal kollektioner på de væsentlige modeuger i New York, Milano, Paris og London, der netop er overstået. Det giver forhåbninger for fremtiden. De globale forbrugere har over en længere årrække præciseret, at de elsker pels, og med den optimistiske stemning, som nu breder sig i kølvandet på den globale finanskrise, er fremtidsperspektiverne pæne for eksportindtjeningen i dansk pelsdyravl. Rå pelsskind er Danmarks mest eksportspecialiserede varegruppe, og den danske pelseksport er 36 gange højere, end hvad pelsskind ellers udgør af verdens samlede handel. I den internationale konkurrence er pels en dansk kernekompetence. Kaj Kristensen Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

KOPENHAGEN FUR Side 6

Side 7 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 8 VERDEN VIL HAVE PELS De danske pelsdyravlere oplevede et rekordernes år i 2009/10. Der blev sat flere rekorder på salgssæsonens fem auktioner, og gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 336 kr. Det er det højeste niveau nogensinde. Hovedforklaringen på den gode efterspørgsel skal findes på det kinesiske marked, som på nogle områder synes umætteligt. Samtidig oplevede de traditionelle pelsmarkeder i Rusland, USA og Europa god efterspørgsel på grund af en meget kold vinter og pelsens fremtrædende rolle i det internationale modebillede. Kulde og mode er de to væsentligste faktorer for, hvor hurtigt detailhandlere kan lange pels over disken. Den foregående salgssæson 2008/09 var præget af den finansielle krise med faldende skindpriser, men dog med solid efterspørgsel. Åbningen af salgs sæsonen 2009/10 var derfor imødeset med spænding. Der var meldinger fra detailmarkederne om godt salg, men spørgsmålet var, om det ville slå igennem i auktionssalen. Det gjorde det med en rekordhøj prisstigning på 36 pct. på minkskind. Udbuddet var på 1,4 mio. minkskind, som altså blev revet væk. På februar-auktionen blev hele to rekorder sat. På auktionens 3. dag blev 2,4 mio. minkskind bortauktioneret, og det var første gang nogensinde, at så stort et antal skind skiftede ejer på én dag. Værdien af det samlede salg nåede 1,4 mia. kr. og det var omsætningsrekord på en enkelt auktion. Det var igen det asiatiske marked, som drev efterspørgslen. Halvdelen af de 500 kunder kom fra Kina/Hongkong, hvor detailmarkedet buldrede derudaf uden på nogen måde at være påvirket af den økonomiske krise, som hærgede resten af verden. Den spredte nervøsitet i begyndelsen af salgssæsonen var i april afløst af store forventninger til resten af året. December og februar bød på flotte resultater, og det gav et godt afsæt til april. Forventningerne blev til fulde indfriet med endnu en rekord: Omsætningen på den 5 dage lange auktion endte på 1,7 mia. kr. Det var aldrig sket før i Kopenhagen Furs historie, at omsætningen kom så højt op. Og to måneder efter blev rekorden i øvrigt slået. April-udbuddet var på 5 mio. minkskind, og auktionen var besøgt af 580 kunder. På juni-auktionen blev efterspørgslen cementeret med et udbud på 5 mio. minkskind og en ny rekordomsætning på 2 mia. kr. Salget pr. sekund rundede 30.000 kr. i løbet af auktionen. September-auktionen rundede salgssæsonen 2009/10 af med endnu et salg præget af god efterspørgsel. Igen var det Kina/Hongkong, som trak efterspørgslen, men alle øvrige markeder bød også med. En opsummering af salgssæsonen giver følgende billede: Årsomsætningen nåede 7,1 mia. kr., gennemsnitsprisen på danske skind endte på 336 kr., gennemsnitsprisen på samtlige minkskind endte på 321 kr. og der blev solgt 20 mio. minkskind. Kopenhagen Fur og de danske pelsdyravlere kom ud af 2009/10 med fornyet styrke og en klar bekræftelse af positionen som verdens vigtigste aktører i pelsbranchen. Markedsandelen af minkskind, som sælges gennem auktionssystemet er 60 pct. Gennem de seneste 10 år er mængden af minkskind stort set fordoblet. Desværre har den danske produktion løbet hovedet ind i muren af miljøregler og bureaukrati, så det i det store og hele er umuligt at udvide produktionen. Kopenhagen Furs vækst er derfor sket gennem indsamling af skind i udlandet. Prisen på danske minkskind ligger 20 til 30 pct. over minkskind fra andre lande. Det skyldes, at den danske minkproduktion er præget af meget høj kvalitet. I de seneste år har kvalitet været omdrejningspunkt for danske minkavlere, og der er blevet udført en målrettet indsats for at forbedre skindkvaliteten med henblik på at opnå højere auktionspriser. Grundet produktionsbegrænsningerne i Danmark er konkurrence på antal ikke mulig, men det er derimod konkurrence på kvalitet. Og her ligger danske minkavlere altså helt i top. Udbuddet af danske minkskind udgjorde 13,8 mio. skind. Dermed steg udbuddet af danskproducerede minkskind med 300.000 stk. Det skyldes ikke en produktionsudvidelse, men at tilgangen af danske minkskind til konkurrerende auktionshuse er blevet mindre. I forvejen fandt ganske få skind vej til andre auktionshuse. Det viser, at Kopenhagen Fur er det mest attraktive sted at sælge skind. Som markedsleder opnås den bedst mulige pris på Kopenhagen Furs auktioner og dermed er man som skindleverandør

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 9 sikret en markedsmæssig korrekt værdisætning af ens produktion. At Kopenhagen Furs auktioner er et internationalt attraktivt handelscentrum vises ikke mindst i tilgangen af udenlandske minkskind. Kopenhagen Fur indsamler minkskind i en række europæiske lande samt Syd- og Nordamerika, og herfra nåede antallet af minkskind 6 mio. Det er en stigning på 1,3 mio. i forhold til året før. Denne udvikling ventes at fortsætte. Chinchilla- og rævemarkedet oplevede også stigende priser. Markedet for ræveskind har været presset igennem flere år, men i 2009/10 rettede det sig en smule, og gennemsnitsprisen på danske ræveskind steg fra 314 til 457 kr. Tilgangen af udenlandske ræveskind steg med små 20.000, så det samlede ræveudbud udgjorde knap 60.000 skind. Chinchillaskind sælges til høje priser, men som det øvrige pelsmarked måtte denne type også lidt ned i pris i 2008/09. Det rettede sig i 2009/10, hvor gennemsnitsprisen på danske chinchillaskind blev på 354 kr. mod 289 kr. året før. SKINDKVALITET OG SORTERING Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret 13,8 mio. danske minkskind til sortering. Det er en lille stigning i forhold til året før. Der var også en lille stigning i kvaliteten af de sorterede skind, så den samlede an- TABEL 1: INDLEVERING AF SKIND 2007 TIL 2010 2007/08 2008/09 2009/10 Danske mink Black 1.131.253 1.311.992 1.324.817 Brown/Glow 6.188.631 6.762.647 7.072.333 Mahogany 1.659.143 1.850.763 1.987.902 Pastel 138.246 129.410 125.083 Pearl 1.100.951 856.931 791.351 Silverblue 531.144 681.601 811.108 Sapphire 291.645 281.098 262.240 Violet 26.802 24.170 17.585 Palomino 69.277 155.449 146.107 White 1.299.896 958.055 860.764 Alle Cross 849.006 413.079 336.921 Andre mink 99.417 101.206 81.183 I alt danske mink 13.485.411 13.526.401 13.817.394 Mink total i mio. 17,9 18,5 19,8 Blåræve 89 432 337 Sølvræve 457 349 251 Shadow/hvide ræve 12 11 61 Bluefrost ræve 16 7 13 Øvrige ræve 319 245 1.554 I alt danske farmræve 893 1.044 2.216 Farmræve total 41.088 29.740 59.488 Danske chinchilla 25.397 19.482 29.385 Chinchilla total 63.593 53.793 75.983 Rex kaniner total 3.796 9.717 1.254

KOPENHAGEN FUR Side 10 del af kvaliteterne Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 72 procent af hanskindene og 71 procent af tæveskindene. Det svarer til et fald på 5 procent for hanskind og 4 procent for tæveskind i forhold til året før Andelen af de korthårede minkskind, som sælges under betegnelsen Velvet, stiger markant. Der er store stigninger både i Brown/Glow, Mahogany og i Black. Totalt udgør Velvet nu ca. 48 procent af hanskindene i hovedtyperne og 44 procent af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var andelen af Velvet-skind ca. 35 procent for både han- og tæveskind. Velvet sælges til en pæn merpris i forhold til Classic-skind, altså skind med normal hårlængde, så udviklingen af den danske minkkvalitet går i den rigtige retning. Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på både hanner og tæver igen forøget. Se Tabel 3. efterspørgslen i form af ny vækst og arbejdspladser. Antallet af avlstæver opgøres hvert år i april, og tallet danner således baggrund for den skindproduktion, som udbydes i salgssæsonen 2010/11. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4. Minkfarmenes størrelse vokser fortsat. Det er en tendens, som har gjort sig gældende i efterhånden en del år og som følger mønstret i samfundet som sådan. Den gennemsnitlige bestand af avlstæver er gået fra 1.832 i 2009 til 1.896 i 2010. Det svarer til en 5-dobling over en 25-årig periode. Udviklingen kan ses i Tabel 5. Bestanden af ræveavlstæver har i årevis været faldende. Tendensen fortsatte i 2010, hvor bestanden af ræveavlstæver var 1.647 mod 2.449 året før. Se Tabel 6. Chinchilla-avlerne fastholdt antallet af avlsdyr på knap 14.000 stk. Antallet af chinchilla-farme faldt dog en smule fra 63 til 59. Den gennemsnitlige farmstørrelse steg fra 222 til 237 avlsdyr. Se Tabel 7. AVLSDYR I 2010 Bestanden af avlstæver på danske minkfarme har i de seneste år været stagnerende og i 2009 faldt antallet med 20.000 til 2,657 mio. Året før var antallet på 2,675 mio. Tallet er udtryk for, at danske minkavlere ikke kan udnytte branchens nuværende højkonjunktur til at udvide produktionen og dermed få del i markedsvæksten. Det skyldes de danske miljøregler og årelange ventetider på miljøgodkendelser, som betyder at danske minkavlere ikke kan producere svarende til efterspørgslen. Væksten i produktionen sker derfor i andre lande, som altså får gavn af TABEL 2. KVALITETSFORDELING MINK TABEL 3. STØRRELSESFORDELING MINK Hanner Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Tæver Purple, Platinum og Burgundy i procent af regulære skind Hanner Str. 00 og større Tæver Str. 2 og større 2003/04 74,0 77,0 2004/05 75,0 78,0 2005/06 72,0 76,0 2006/07 78,0 80,0 2007/08 74,0 73,0 2008/09 70,0 70,0 2009/10 71,7 71,3 2003/04 59,0 77,0 2004/05 70,0 83,0 2005/06 78,0 89,0 2006/07 76,0 89,0 2007/08 80,0 91,0 2008/09 84,0 94,0 2009/10 89,9 96,4

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 11 TABEL 4. ANTAL MINKAVLSTÆVER 2008 TIL 2010 (Tal i 1.000) TABEL 6. ANTAL RÆVEAVLSTÆVER 2008-2010 2008 2009 2010 Black 363 334 307 Brown/Glow 1.225 1.240 1256 Mahogany 397 406 418 Pastel 30 24 20 Pearl 206 174 164 Silverblue 125 143 141 Sapphire 73 59 52 White 212 194 206 Violet 6 5 4 Blue Iris 7 6 6 Jaguar 3 1 0,6 Diverse Cross 64 51 46 Andre 32 38 37 2008 2008 2010 Ræve 2.956 2.449 1.647 TABEL 7. ANTAL CHINCHILLAAVLSTÆVER 2008-2010 2008 2009 2010 Chinchilla 12.224 13.980 13.964 I alt 2.744 2.675 2.657 TABEL 5. OVERSIGT OVER MINKFARME OG ANTAL PRODUCEREDE MINKSKIND I DANMARK 20 6000 16 5000 4000 12 3000 8 2000 4 1000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 0 Antal farme i Danmark Antal producerede minkskind i Danmark i mio.

KOPENHAGEN FUR Side 12 MINK TOPPER DANSK ANDEL AF VERDENSMARKEDET Den danske eksport af minkskind udgør ikke mindre end 1/3 af det samlede danske varesalg til Kina/ Hongkong. På flere andre punkter skiller minkskind sig ganske markant ud, når man kigger på nøgletal over den danske eksport. Minkskind er for eksempel den danske varegruppe, der har den største andel af verdensmarkedet på over 25 procent. På 2. pladsen kommer enzymer og så følger ellers olieprodukter, kalk, levende svin, kiselmel, svinekød, fiskeolie, malkemaskiner, glasfibre, dekorationer og saltet, røget kød. Jo større markedsandelen er, jo bedre er en given sektors konkurrencedygtighed. På baggrund af opgørelsen over danske produkters verdensmarkedsandele, kan man altså konkludere, at danskproduceret mink har en unik konkurrencemæssig position globalt. Der er naturligvis mange årsager til, at netop pelsproduktion udgør en særlig dansk erhvervskompetence. Skal man pege på en enkelt overordnet faktor, er der dog ingen tvivl om, at evnen til at organisere sig udgør en væsentlig del af den danske pelssucces. Gennem andelsselskabsformen arbejder mange små virksomheder sammen i én stor, vital organisme med massiv gennemslagskraft. Samarbejdet i pelsdyrbranchen er særdeles stærkt fra den enkelte pelsdyravler over forskning, udvikling og rådgivning til salg. De tætte forbindelser i værdikæden sikrer, at ressourcer bliver brugt bedst muligt, og at viden til at optimere produktion flyder frit. Blandt andet omsættes efterspørgsel i auktionssalen til brugbar statistik, som pelsdyravlerne kan anvende til at producere de skind, som markedet vil betale mest for. Produktionen er helt fri for konkurrenceforvridende støtteordninger. Minkskind er i bund og grund et lavteknologisk produkt, der ligger milevidt fra alle forestillinger om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Vindmøller, biotek og højtspecialiseret viden bliver igen og igen fremhævet som særlige vækstområder, der skal sikre den danske velstand. Kigger man på de økonomiske realiteter, er produktionen af minkskind imidlertid et væsentligt fundament i det danske velfærdssamfund. Der er en meget stor værdiskabelse forbundet med produktionen, som i det store og hele ikke er afhængig af import af råstoffer. Nettogevinsten er stort set lig salgsværdien. Pelsbranchen skaber 20.000 arbejdspladser direkte og indirekte i Danmark.

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 13 MINKSKINDS ANDEL AF DEN DANSKE EKSPORT TIL KINA/HONGKONG (i procent) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 DANMARKS ANDELE AF VERDENSMARKEDET 12 STØRSTE (I procent) Rå pelsskind Enzymer Olie, naturgas m.m Kalk Levende svin Fossilt kiselmel Svinekød Fiskeolie Malkemaskiner Glasfibre Løv m.m. til dekorationer Saltet, røget kød 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Fødevareøkonomisk Institut

KOPENHAGEN FUR Side 14 AKKUMMULLERET RESULTATPÅVIRKNING SOM FØLGE AF TEKNOLOGI- OG ORGANISATIONSUDVIKLING 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Akkumuleret resultatpåvirkning Årets resultatpåvirkning

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 15 SKAL VI TALE DANSK, POLSK ELLER KINESISK? Der er ekstremt høje omkostninger forbundet med at drive virksomhed i Danmark. Industrien flytter i stigende grad produktion ud af landet til fordel for lande med lavere omkostninger. Som en relativt løntung virksomhed er det naturligvis også en overvejelse, som Kopenhagen Fur har været igennem. I midten af 1990 erne kiggede bestyrelse og direktion hinanden dybt i øjnene og stillede spørgsmålet: Skal vi tale dansk, polsk eller kinesisk i fremtiden?. Svaret blev, at Kopenhagen Fur er en dansk virksomhed, ejet i andelsform af danske pelsdyravlere og at virksomheden derfor skal tale dansk. Med dette klare sigte for øje har virksomheden siden arbejdet målrettet på at effektivisere og strømline produktionen, altså sortering af skind, så omkostningsniveauet kan opvejes af stigende effektivisering. Igennem de seneste 10 år er mængden af skind, der indleveres til sortering og salg hos Kopenhagen Fur, steget med 62 pct, mens antallet af medarbejdere stort set er fastholdt på samme niveau på ca. 360 ansatte. Sorteringsprocesserne har gennemgået en effektivisering, og indførsel af ny teknologi har gjort sorteringen hurtigere og mere præcis. Den første teknologi, som blev indført, var længdemåling af skind, men det helt enestående teknologiske tigerspring var indførsel af farvesortering. Sammen med forskere fra DTU, virksomheden Videometer og Kopenhagen Fur blev vision-teknologien udviklet og indført i sorteringen i 2002/03. Siden er teknologien udviklet til at også at kunne måle renhedsgrader på skindene. Den teknologiske udvikling fortsatte med opbygning af en sorteringsmaskine, som i én og samme arbejdsgang sorterer længde, farve og renhed. Denne sorteringsmaskine fodres af robotter. Indførsel af robotteknologi har også været et område præget af udfordringer. Minkskind er et biologisk produkt med en speciel og varierende overflade, som man ikke umiddelbart kan få en robot til at håndtere og flytte. Flere muligheder har været afprøvet, og det er nu lykkedes med en særlig skovl at få robotter til at flytte skind fra sted til sted. Den seneste teknologiske udvikling omfatter brug af røntgenteknologi. Et sorteringsanlæg er under opbygning, og det ventes taget fuldt ud i brug i 2011/12. I første omgang skal røntgen anvendes til at måle skindlængde og hårlængde, men de fremtidige muligheder, som røntgenteknologien giver, omfatter også kvalitetssortering. Endelig er Kopenhagen Fur på vej til at indføre vakuumpakning af skindene. Det vil betyde, at flere skind kan være på mindre plads og dermed løses et problematisk pladsproblem. Alt i alt viser beregninger, at Kopenhagen Fur i 2011 vil høste en effektiviseringsgevinst på over 90 mio. kr. i forhold til tiden før teknologistrategien. Set over en samlet periode siden 1997 har Kopenhagen Fur haft en samlet effektiviseringsgevinst på 460 mio. kr. Det er denne effektiviseringsgevinst, der gør, at virksomheden fortsat taler dansk på trods af det massive omkostningspres, som danske virksomheder er underlagt.

KOPENHAGEN FUR Side 16 KOPENHAGEN FUR I UNIK FØRERPOSITION PÅ DET KINESISKE MARKED Fra at være et serviceorgan med fokus på visumansøgninger for kinesiske auktionskunder er Kopenhagen Furs Kina-kontor gået til at være en helt central spiller i virksomhedens salg og marketing. Det er på Kina-kontoret, at de innovative marketingidéer udklækkes, og præferencen for Kopenhagen Fur-skind skabes på det hurtigt voksende kinesiske marked. Kina-kontoret er bemandet med 8 medarbejdere, alle kinesere, og med Chen Weixian i spidsen som General Manager. Når den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Pedersen, kan sige til fagbladet Dansk Pelsdyravl, at det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at uforarbejdede minkskind er den største enkeltvare, som Danmark eksporterer til Kina. Der må man anerkende Kopenhagen Furs evne til at skabe sig et navn i Kina og påvirke kinesernes forståelse for kvalitet, så er det i høj grad Kina-kontorets fortjeneste. Gennem strategiske samarbejdsaftaler har Kopenhagen Fur opnået en unik position på det kinesiske marked. Som den første vestlige virksomhed har Kopenhagen Fur indgået en samarbejdsaftale med det bedste kinesiske universitet Tsinghua om drift af designcentret Tsinghua Kopenhagen Fur Studio. Her uddannes studerende fra Tsinghuas designfakultet i pelsdesign. Undervisningen gennemføres af medarbejdere fra Kopenhagen Fur og af Tsinghua Universitetets egne professorer. I 2010 blev aftalen forlænget med 5 år i forbindelse med Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai. Studerende fra Tsinghua Universitetet vinder en strøm af designpriser i Kina for deres pelsdesign, og det er disse designere, som tegner fremtiden for tekstil- og pelsbranchen i Kina. En stor del af omsætningen af færdigpelse i Kina sker i gigantiske indkøbscentre som får danske indkøbscentre til at blegne i sammenligning. Forretningerne i disse centre skal tælles i mange hundreder og de sælger alle pels. Kopenhagen har aftale med de 7 største pelsbutikscentre, som kan smykke sig med betegnelsen Kopenhagen Fur Certified Boutique. Under den betegnelse gemmer sig et tæt samarbejde om uddannelse af butikspersonale. Personalet bliver trænet i salgsteknikker, og det bliver undervist i skindkvaliteter. En minkpels kan have mange udtryk og her er kunsten at skabe præference for Kopenhagen Fur-kvaliteter, og det er uddannelse af personalet med til at sikre. Et eksempel på et certificeret butikscenter er China Fur Market i byen Yuyao et par timers kørsel syd for Shanghai. Her finder man 381 butikker, som alene sælger beklædning, der primært er produceret af minkskind. Siden butikscentret blev bygget i 2002, har omsætningen været konstant stigende. Sidste år blev der i centret solgt 350.000 minkfrakker og 70 pct. af skindene er købt på Kopenhagen Furs auktioner. Hver dag besøger mellem 5.000 og 7.000 kunder butikscentret. En udvidelse på yderligere 100.000 kvadratmeter er projekteret. Kopenhagen Furs strategiske samarbejder med vigtige aktører i Kina er Kina-kontorets fortjeneste. Effektiv dyrkelse af netværk og en sikker fornemmelse for værdien af strategisk partnerskaber har bragt Kopenhagen Fur i en unik position på verdens vækstmarked nr. 1. Og blandt danske virksomheder, der generelt har forsømt Kina som marked, indtager de danske pelsdyravlere og Kopenhagen en klar førerrolle.

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 17 Den kinesiske haute couture-designer Guo Pei arbejder tæt med Kopenhagen Fur.

KOPENHAGEN FUR Side 18

Side 19 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 20 STUD. PELS PÅ VISITKORTET Tsinghua Universitetet i Beijing har en unik position i kinesisk samfundsliv. Det er her, at samfundets spidser bliver udklækket, og nu kan man takket være et fornemt samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Tsinghua læse en særlig MBA for ledere fra den kinesiske pelsbranche. MBAen er blevet til som følge af det banebrydende samarbejde mellem Kopenhagen Fur og Tsinghua om et designcenter for pels på Tsinghuas kunst- og designfakultet. Den kinesiske pelsbranche er relativt ung. Branchen har omkring 20 år bag sig, og det er først i de seneste år, at væksten har været nærmest eksplosiv. Iværksættere uden egentlige forudsætninger men med vilje og risikovilje har set muligheder i at etablere sig i pelsbranchen. I første omgang som fabrik for Vesten og nu i langt højere grad som leverandør til det kinesiske hjemmemarked. Det betyder, at de kinesiske pelsfirmaer begynder at tænke i design, markedspositionering samt branding, og enkelte firmaer har ambitioner om at slå igennem på vestlige markeder under eget navn. Der er altså gang i en modning af branchen og derfor behov for uddannelse og viden. Det kan Kopenhagen Fur tilbyde i samarbejde med Tsinghua og for kinesere er en MBA fra Tsinghua forbundet med meget stor prestige. Den første MBA-årgang er under udklækning. Der er 30 ledere på årgangen som repræsenterer fabrikanter, detailhandlere, designere og auktionskøbere. Uddannelsen består af 5 moduler på Tsinghua, som hver strækker sig over en weekend. Der undervises i ledelse, markedsføring, design, trends og pelskvaliteter. Undervisningen varetages af professorer fra Tsinghua og af Kopenhagen Furs ledelse. Blandt andre har adm. direktør Torben Nielsen været blandt underviserne. De 5 moduler på Tsinghua suppleres til slut med et studiebesøg på Kopenhagen Furs juniauktion. MBA-studiet er et eksempel på Kopenhagen Furs tilgang til det kinesiske marked. Der er lagt meget stor vægt på partnerskaber med gensidig forretningsudvikling som en grundpille. Kinesere kan selv producere minkskind og på et tidspunkt formentlig af samme høje kvalitet som danskere, og derfor er samarbejdspositionering af vital betydning. Kopenhagen Fur skal være en vægtig samarbejdspartner nu, men også i fremtiden. Det fundament, som er lagt gennem de seneste år, skal understøtte Kopenhagen Furs og de danske pelsdyravleres fremtidige forretningsmuligheder.

Side 21 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 22 PELS OG TRÆ ARBEJDER SAMMEN I ZHU XIAO JIES MØBLER Den kinesiske møbeldesigner Zhu Xiao Jie har kastet sin kærlighed på minkpels. Kærligheden åbner mulighed for at sælge møbler med pels i Zhu Xiao Jies eksklusive møbelkæde Opal Furniture. Med over 40 forretninger og kunder blandt Kinas elite, er der spændende perspektiver for dansk eksport i samarbejdet. Zhu Xiao Jie har sit værksted i Wenzhou syd for Shanghai. Det er et af de først udviklede industriområder i Kina, og midt i dette massive industriland har Zhu Xiao Jie skabt sit helt eget univers i et kombineret hus, værksted og showroom. Et lille paradis med vandfald fra 4. sal, have på taget og fantastisk møbeldesign. Zhu Xiao Jie bruger den afrikanske træsort zingana, som med sin karakteristiske åretegning er signatur for møblerne. Overalt er der brugt træ i hans møbeldesign; nogle steder grundigt udskåret i svungne former og med små detaljer, andre steder er træet brugt i en rå stil, som var det kun lige slebet til for at fjerne splinter, inden det er blevet omdannet til eksempelvis en bordplade. Zhu Xiao Jie er tømrer af uddannelse. Passionen for at arbejde med træ har han forfinet og kombineret med en sans for kreativitet og design. Hans evner har i dag gjort ham og virksomheden Opal Furniture til et etableret navn i Kina. Zhu Xiao Jie er en populær gæsteunderviser på universiteternes designcentre, og der er rift om at komme i lære hos ham. Forbindelsen mellem Zhu Xiao Jie og Kopenhagen Fur blev skabt på Expo 2010 i Shanghai, hvor han deltog i et af Kopenhagen Furs seminarer. På seminaret mødte han blandt andre Kopenhagen Furs designer Lone Olsen et møde som han i dag kalder skæbnebestemt. De to kreative tænkere faldt i hak fra dag et, og de mange ideer til kombinationen af træ og pels til design af møbler væltede ud. Lone Olsen har omsat zingana-træets årer til pels, og den danske designer Søren Bachs særlige teknik til pelsbearbejdning hentet i frisørverdenen er omsat til møbelbetræk. Samarbejdet har resulteret i en række prototyper og enkeltstående møbler i haute couture-klasse. Disse sidste er opkaldt efter tre af Kopenhagen Furs medarbejdere og kaldes the Lone Chair, the Natia Chair og the Yuyang Chair. Møblerne skal i løbet af 2011 vises på en række møbelmesser i Asien, og de skal udstilles i forbindelse med den italienske møbelmesse Il Salone Mobile i Milano.

Side 23 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 24

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 25 KOPENHAGEN FUR HAR UDVIDET MED KØLELAGER I HONGKONG 90 pct. af de skind, Kopenhagen Fur sælger, bliver sendt til forarbejdning i Kina/Hongkong. Det har virksomheden taget konsekvensen af og etableret et kølelager i Hongkong. Det giver en mere smidig levering af skind og løser samtidig et massivt pladsproblem i de eksisterende lagerfaciliteter i Glostrup. Etableringen i Hongkong er sket i tæt samarbejde med det A.P. Møller Mærsk-ejede selskab Damco. De første skind blev frigivet til køberne fra Hongkong efter december-auktionen 2010. Kølelageret giver kunderne lettere adgang til de købte skind med kort varsel. Hvis køberne ønsker det, kan skindene gøres klar til at blive flyttet ud til kølelageret i Hongkong, så snart de er købt på auktion. På den måde kan skindene være fremme i løbet af 5 dage og derefter være i købernes besiddelse, så snart de har betalt for dem. Samtidig er den direkte transport fra Glostrup til Hongkong også med til at sikre en korrekt håndtering af og den rette temperatur for skindene under hele transporten. Det minimerer risikoen for skader på skindene, indtil garverierne overtager skindene. Lageret ligger i havneområdet i Hongkong og tæt på både lufthavn og motorvej. Det giver mulighed for hurtige og fleksible leverancer til garverierne. Den stærkt stigende skindmængde, som sælges gennem Kopenhagen Fur, har betydet, at virksomhedens 72.000 kvadratmeter har været under stærkt pres. Faciliteterne har været brugt til det yderste. En udvidelse i Glostrup har været på tale, men en fuldt udnyttet bebyggelsesprocent og et forventet investeringsniveau på 80 mio. kr. ledte til løsningen i Hongkong. Sideløbende med etableringen af kølelageret i Hongkong, har Kopenhagen Fur eksperimenteret med vakuumpakning af de færdigsorterede skind. Vakuumpakkede skind fylder væsentligt mindre end skind pakket i papkasser, som det hidtil har været normen. Dermed kan der flyttes flere skind på samme plads, og transporten til Hongkong bliver mere effektiv med en væsentlig økonomisk gevinst til følge. Den udvalgte samarbejdspartner Damco er det sammenlagte brand for A.P. Møller Mærsk gruppens logistikaktiviteter. Damco tilbyder et bredt udvalg af supply chain management og speditionsservices til kunder over hele verden. Logistikvirksomheden har 10.500 ansatte og mere end 280 egne kontorer i 90 lande med repræsentation i 120 lande i Afrika, Asien, Australien, Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Latinamerika. I 2009 havde firmaet en nettoomsætning på mere end 2 mia. US dollar, fragtede mere end 2,3 mio. TEU søfragt og supply chain management volumen, samt mere end 60.000 tons luftfragtgods.

KOPENHAGEN FUR Side 26 KOPENHAGEN FUR VISTE PELS PÅ DANMARKSDAGEN PÅ EXPO 2010 Alle sejl var sat, da verden kom til Shanghai i 2010 i forbindelse med Verdensudstillingen Expo 2010. Kopenhagen Fur var også med som sponsor for den danske pavillon. Her var der lagt vægt på fortællingen om Danmark som velfærdsnation med en grøn cykelprofil, mens det kommercielle element var mere eller mindre gemt. Som den eneste virksomhed fik Kopenhagen Fur dog mulighed for at vise flaget og produktet på Danmarksdagen den 29. juni 2010. På Danmarksdagen præsenterede Kopenhagen Fur et pelsmodeshow, der fortolkede H.C. Anderseneventyrene Nattergalen, Den lille Havfrue og Tommelise. En række danske designere deltog med kreationer. Blandt dem var Cecilie Toklum, Ole Yde, Julie Fagerholdt, Soulland og Benedikte Utzon. Der deltog også udvalgte kinesiske designere fra Tsinghua Universitetet. Gæsterne ved det stort anlagte pelsmodeshow talte blandt andre Kronprins Frederik, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Københavns overborgmester Frank Jensen. RUNDT OM EXPO EXPO er en verdensudstilling, hvor verdens lande har mulighed for at eksponere sig selv. Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Begivenheden foregår hvert 5. år og varer i 6 måneder. I 2005 foregik det i den japanske by Aichi. I 2010 varetog Shanghai værtsrollen fra 1. maj til og med oktober, mens EXPO 2015 holdes i Milano, Italien. EXPO tiltrækker gennemsnitligt lige så mange deltagerlande og besøgende som VM i fodbold og OL. Hver dag besøgte en halv million mennesker til EXPO 2010, og den danske pavillon var en af de mest besøgte.

Side 27 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 28 TJEK PÅ FARMEN I efteråret 2009 lancerede Dansk Pelsdyravlerforening kampagnen Tjek på Farmen. Kampagnens formål var og er at sikre overholdelse af gældende regler for minkavl. Statistikken for det offentlige tilsyn af minkfarme viser, at alt for mange minkavlere ikke følger forskrifterne 100 procent. Der findes heldigvis meget få egentlige problemer med dyrene, men der er alt for mange avlere, der ikke lever op til alle tekniske eller administrative krav i de gældende regler. Det er på den baggrund, at Dansk Pelsdyravlerforening iværksatte Tjek på Farmen -kampagnen. Kampagnen har allerede haft en effekt, men selvom procenten for anmærkninger er for nedafgående, er den fortsat alt for høj. Dansk Pelsdyravlerforening har oprustet på information til avlerne sideløbende med konsulentbesøg på farmene. I 2010 skulle alle farme have fået besøg af den offentlige dyrevelfærdskontrol fra Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen, og næsten alle farme fik også et besøg af en af erhvervets egne konsulenter. I 2011 vil et særligt team sætte fokus på at besøge avlere, hvor der tidligere har været bemærkninger til regelefterlevelsen. Findes der problemer med at leve op til love og regler, så skal dette rettes op af avleren og konsulenten vil komme på besøg igen og følge op på dette. Og sker der efter gentagne henstillinger ikke det fornødne på farmen, så vil avleren kunne blive ekskluderet af Dansk Pelsdyravlerforening. Dette er en meget alvorlig sanktion med betydelige økonomiske konsekvenser for den enkelte. Derudover er det besluttet, at 50 pct. af pelsdyravlerne i 2011 skal have et offentligt dyrevelfærdstilsyn.

Side 29 ÅRSBERETNING 2009/10

Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Busserne i Aarhus kører på bl.a. biodiesel.

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 31 ALT FRA MINKEN BRUGES Pelsdyrproduktion bliver til tider mødt med den fordom, at det er en overflødig luksusproduktion, hvor man tilmed blot kasserer det meste af dyret. At pels, i kraft af prisen er et luksusprodukt, er ikke til diskussion, men man kasserer ikke bare resterne, man bruger faktisk resterne til noget fornuftigt. Med til det regnestykke hører også, at mink fodres med animalske restprodukter fra fødevareproduktion. Rester, som ellers ville blive sendt til biobehandling. Med pelsdyrproduktion indsætter man så at sige et nyttegivende led mellem human fødevareproduktion og bortskaffelse af rester. Mink aflives på farmen direkte fra buret og lægges til afkøling i 24 timer, inden pelsen fjernes. Når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning på daka. Hos daka forarbejdes restprodukter fra al animalsk produktion i Danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at få så meget som muligt ud af restprodukterne. Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Omdannelsen fra animalsk fedt til biodiesel sker på dakas biodieselfabrik i Løsning ved Vejle. Selve omdannelsen sker ved, at fedtsyrerne reagerer med metanol og danner en fedtsyremethylestre. Som biprodukt fås glycerin og kaliumsulfat. Fra marts 2011 må glycerinen anvendes til bioforgasning i biogasanlæg og kaliumsulfaten til gødningsformål. Biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen EN14214. Dette er adgangen for iblanding af biodiesel i almindelig diesel. Dieselnormen EN 590 accepterer iblanding af 7 pct. biodiesel i fossildiesel og dette accepteres garantimæssigt af alle bilfabrikanter. Biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en CO2-reduktion. I EU er der vedtaget et direktiv, som forpligter landene til at anvende 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. I Danmark kræves 5,75 pct. fra 2012, og dette er under indfasning med 5 pct. ethanol i benzin fra 2010 og 7 pct. biodiesel i diesel fra 2011. Indtil nu har daka eksporteret hovedparten af sin biodiesel-produktion til det europæiske marked, men hjemmemarkedet ventes at få en større andel i de kommende år. Selve minkkroppen omdannes til kødbenmel, der blandt andet anvendes til gødning eller som brændsel til varmeformål, for eksempel i cementindustrien.

KOPENHAGEN FUR Side 32 KASSEREDE SKIND TÆNDER HÅB I NAMIBIA Kopenhagen Furs velgørenhedsforening blev etableret for godt 10 år siden og har til formål at støtte nødlidende børn med særlig fokus på lande, som Kopenhagen Fur handler med. Ca. 180 medarbejdere er medlemmer af foreningen, og de støtter med et fast månedligt beløb, ligesom Kopenhagen Fur støtter med et pænt beløb. Gæster på Kopenhagen Furs besøgsaftener bliver opfordret til at støtte projektet, og sidste år lagde de ca. 15.000 kr. i indsamlingsbøssen. Velgørenhedsforeningen er hele tiden på jagt efter nye indtægtskilder, for behovet for hjælp er stort. Derfor har foreningen spurgt hollandske og danske pelsdyravlere, om de ville støtte arbejdet i Namibia ved at indsende skind til Kopenhagen Fur, som de ellers ville have kasseret. De første skind fra Holland kom allerede i 2010, og de indbragte 36.000 kr. på september-auktionen 2010. I 2011 ventes et tilsvarende salg i september med både danske og hollandske skind. Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening koncentrerer indsatsen i Katutura, som er et slumområde ca. 3 km fra centrum af Namibias hovedstad Windhoek. Velgørenhedsforeningen driver i øjeblikket 12 børnehaver med 600 børn. Børnehaverne er nybyggede med indlagt vand, kloakering og toiletter. Derudover hjælper foreningen yderligere 18 børnehaver med mad, undervisningsmaterialer og undervisning af lærerne. I alt 1.200 børn har nu glæde af hjælpen fra Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening. Børnene får som minimum en portion majsgrød hver dag samt kolde/varme drikke. Nationalsproget i Namibia er engelsk, men ingen af børnene i Katutura og næsten ingen forældre taler engelsk. De taler alle et af Namibias 16 stammesprog. Når børnene kommer i skole, bliver der talt engelsk, så de er tabt fra første dag. Alle børn i Kopenhagen Furs børnehaver lærer derfor engelsk, og det giver dem en chance for at klare sig i skolen. Børnehaverne er åbnet af kvinder, som brænder for at hjælpe andre, og som samtidig øjner en mulighed for at tjene til dagen og vejen. De har ingen uddannelse. Derfor modtager lederne af børnehaverne undervisning hver fredag eftermiddag og nogle gange også i weekenden. Her får de lagt undervisningsprogrammer, og de får ideer til, hvordan de skal undervise børnene. Derudover lærer de, hvordan de bedst hjælper børn, som har mistet den ene eller begge forældre. Undervisning, lærebøger og undervisningsmateriale betales af Kopenhagen Fur.

Side 33 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 34

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 35 PELSBRANCHEN CYKLER MED TEAM RYNKEBY Hvert år cykler en større kolonne mennesker til Paris med det formål at samle penge ind til kræftramte børn. Efterhånden er Team Rynkeby blevet en institution i Danmark, og Kopenhagen Fur cykler nu også med. I 2010 indsamlede Team Rynkeby 4,72 mio. kr. til Børnecancerfonden. Holdet blev stiftet i 2002 af medarbejdere fra den danske juicevirksomhed Rynkeby. I 2011 består Team Rynkeby af 525 cykelryttere og 100 hjælpere fordelt på 11 danske og 2 svenske hold. De danske hold indsamler penge til Børnecancerfonden i Danmark, mens de svenske hold indsamler penge til Barncancerfonden i Sverige. Deltagerne på Team Rynkeby er motionscyklister af begge køn, i alle aldre og med vidt forskellige jobs, uddannelser og baggrunde. Kopenhagen Fur deltog i 2010 som tøjsponsor, men har valgt at cykle med til Paris i 2011. Der deltager fem ryttere fra bestyrelse og ledelse. Det er Kopenhagen Furs forhåbning, at flere fra pels branchen vil bakke op om initiativet og dermed gøre Børnecancerfonden til en fælles sag. I første omgang har Jasopels og R2 Feed Partner hver støttet med 10.000 kr. Det er to af de vigtigste leverandører til de danske pelsdyravlere. I lighed med Kopenhagen Fur ser Jasopels og R2 Feed Partner støtten til Team Rynkeby som en oplagt mulighed for at støtte alvorligt syge børn. TEAM RYNKEBYS DONATIONER TIL BØRNECANCERFONDEN 2002 38.012 kr. (11 ryttere, 1 hjælper) 2003 100.000 kr. (15 ryttere, 2 hjælpere) 2004 172.800 kr. (15 ryttere, 2 hjælpere) 2005 174.300 kr. (21 ryttere, 4 hjælpere) 2006 243.400 kr. (21 ryttere, 6 hjælpere) 2007 450.000 kr. (41 ryttere, 8 hjælpere) 2008 1.450.000 kr. (155 ryttere på 4 hold, 40 hjælpere) 2009 3.054.000 kr. (273 ryttere på 7 hold, 67 hjælpere) 2010 4.720.000 kr. (311 ryttere på 8 hold, 73 hjælpere) I alt har Team Rynkeby indsamlet 10.402.512 kr. til Børnecancerfonden

KOPENHAGEN FUR Side 36 IBEN HJEJLE ANSIGT FOR KOPENHAGEN FUR Et af Danmarks stærkeste kort på skuespillerfronten, Iben Hjejle, blev i september 2010 præsenteret som Kopenhagen Furs ansigt i vintersæsonen 2010/11. Dermed fortsatte traditionen med markante danske kvindeskikkelser i front for Kopenhagen Fur. Iben Hjejle har haft en fantastisk karriere med afstikkere til internationale film. Herhjemme har hun været højaktuel i den populære komedieserie Klovn. I øvrigt sammen med Mia Lyhne, der tidligere har været ansigt for Kopenhagen Fur. Billedserien er optaget i Copenhagen Plaza Hotellets Library Bar. Iben Hjejle er i centrum som androgyn mandegangster, og det har resulteret i en række forskellige billeder med tydelig inspiration fra 1930 ernes USA og datidens gangstermiljø. Billedernes stemning svinger fra det rene og klassiske til det kække og decideret frække. Iben Hjejle var tæt involveret i den kreative proces omkring billederne. Der er i forbindelse med stylingen til billedserien lagt meget stor vægt på, at vise mangfoldigheden og mulighederne i pelsdesign. Både som hele beklædningsgenstande og som accessories. Netop den designmæssige kant som Kopenhagen Fur er eksponent for viste en helt ny verden for Iben Hjejle, der var positivt overrasket over, hvor meget pels kan designes og bearbejdes. I forbindelse med sin involvering i kampagnen har Iben Hjejle også besøgt en minkfarm for at få hele historien om produktionen af materialet og danne sit eget indtryk af produktionen. Iben Hjejle er blot den seneste i rækken af markante danske kvinder, der har lagt ansigt til Kopenhagen Fur. Det hele begyndte i 2006 med Suzanne Brøgger og Caroline Henderson og siden har Malene Schwartz, Mia Lyhne og Aura vist det ypperste, danske pelsdyravlere kan præstere. Billederne med Iben Hjejle er brugt i både danske og kinesiske pelsbutikker, og i forbindelse med Copenhagen Fashion Week i 2011, hvor Iben Hjejle tog imod byens gæster på store billboards i Københavns Lufthavn.

Side 37 ÅRSBERETNING 2009/10

PROUD SPONSOR OF

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 39 COPENHAGEN FASHION WEEK FIK INTERNATIONAL KANT Kopenhagen Fur bragte verden til København under Copenhagen Fashion Week A/W 2011. Fra New York kom J. Mendel, fra Paris kom On Aura Tout Vu og fra London Issa. Ni designere fra seks forskellige lande viste overbevisende bud på mode og pels på åbningsshowet i februar 2011 på Københavns Rådhus. Det var 3. gang, at Kopenhagen Fur sponserede efterårs- og vinterudgaven af Copenhagen Fashion Week. Copenhagen Fashion Week er Nordeuropas største af sin slags. Den tiltrækker 60.000 modefolk, hvoraf halvdelen er fra udlandet. Omkring 500 medier fra ind- og udland dækkede modeugen, og blandt dem var britiske Vogue og Elle, Style.com og amerikanske W Magazine. Desuden var redaktør for kinesisk Vogue, YanBing Zeng, til modeugen inviteret af Kopenhagen Fur. Åbningsshowet viste den enorme spændvidde i moderne pelsdesign. Fra det klassisk overdådige til det eksperimenterende vilde. Oplægget var fremtidens pelsmode og designerne, der rangerede fra haute couture til street wear, havde alle været en tur omkring Kopenhagen Studio, Kopenhagen Furs center for kreativitet, innovation og pelshåndværk. Åbningsshowet løftede Copenhagen Fashion Week op på et internationalt niveau. Det er netop Copenhagen Fashion Weeks ambition at positionere København som et af verdens vigtigste centre for mode. Kopenhagen Fur har været en central medspiller i denne ambition, der kræver samspil mellem det offentlige, private aktører, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Kopenhagen Fur har den fornødne styrke til at være en drivende innovationskraft i dansk og international mode. Positioneringen af pels i modebilledet er en strategisk vigtig indsats, som kræver, at materialet nytænkes, og at designere lærer den særlige udfordring, det er at arbejde med et tre-dimensionelt materiale som pels. DELTAGERE I KOPENHAGEN FURS ÅBNINGSHOW Gaspard Yurkievich Lars Wallin Mila Schön Maria Buccellati J. Mendel Anne Valerie Hash Soulland On Aura Tout Vu Issa

KOPENHAGEN FUR Side 40 DEN GYLDNE PELSNÅL 2010 Den Gyldne Pelsnål er en af Danmarks mest prestigefyldte designpriser. Den giver unge, talentfulde studerende mulighed for at arbejde kreativt med pels, og dermed er konkurrencen med til at flytte grænserne for, hvad pels kan. Kopenhagen Fur inviterer studerende ved danske mode- og designskoler til at deltage i konkurrencen i kategorierne beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne i konkurrencen sender designskitser til en jury, som udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes konkurrenceforslag bliver derefter syet op i pels. Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring med pels. Derfor får de en grundig introduktion til hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus til færdigvaren. Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, modefolk, politikere, kendisser med mange flere samles for at hylde dansk mode og kreativitet. Vinderne får et antal minkskind og et praktikophold i en designvirksomhed. I november 2010 blev arrangementet holdt hos Kopenhagen Fur. HOMEWEAR Vinder: Anne Stensgaard fra TEKO i Herning for sin fortolkning af lampedesign i ræv. Værket er kaldt Duffy. Dommerne sagde: Vi har lagt vægt på det nyskabende, og der er ingen tvivl om, at årets vinder er nyskabende og overraskende. Og det var egentligt det, der gjorde, at vi alle var enige om, at det var årets vinder. Dommerne var Erik Rimmer (chefredaktør, Bo Bedre), Svend Aage Færch Nielsen (adm. direktør, Egetæpper), Preben Friis (adm. direktør, Dansk Textil & Beklædning) og Patrizia Venturelli Christensen (marketing director, Kopenhagen Fur). BEKLÆDNING Vinder: Dennis Lyngsø fra TEKO i Herning vandt med værket Armed & Fluffy, som er inspireret af rustninger. Dommerne sagde: Vi synes, det er den mest moderne og mest tidssvarende af de tre styles, og der er brugt nogle teknikker, som vi ved, har været utrolig svære at kombinere. Derfor synes vi også, at den er både nytænkende og innovativ og så er der et meget smukt brug og valg af materialer. Dommerne var Bjørn Bruun (kreativ direktør, Bruuns Bazaar), Eva Kruse (direktør, Danish Fashion Institute), Lotte Freddie (journalist, Børsen) og Patrizia Venturelli Christensen (marketing director, Kopenhagen Fur). ACCESSORIES Vinder: Maria Rokkedahl Nørholm fra Designskolen Kolding vandt med værket All Dressed Up, inspireret af militæruniform og udsmykning fra dressurridning. Dommerne sagde: Vinderen har vi valgt, fordi vedkommende har vist en meget innovativ måde at arbejde med materialet på samtidig med at det er meget nemt at relatere til og afkode. Dommner var Poul Madsen (CEO, Normann Copenhagen), Annette Saust Estø (kreativ direktør, Fleye), Mads Arlien-Søborg (journalist og trendforsker) og Patrizia Venturelli Christensen (marketing director, Kopenhagen Fur). De tre vindere fik en uges praktikophold hos Kopenhagen Studio og 12 minkskind af Kopenhagen Fur Platinum-kvalitet til udvikling af egen pelsaccessory under praktikopholdet. Derudover får vinderne en uges praktikophold hos Bruuns Bazaar (Beklædning), Egetæpper (Homewear) eller Normann Copenhagen (Accessories).

Side 41 ÅRSBERETNING 2009/10

KOPENHAGEN FUR Side 42 I 2010 indtog pelsen også kunstens verden. På kunstmuseet Trapholt viste Cathrine Raben Davidsen en papegøje i mink, som var et af hovedværkerne på udstillingen Blæk. Cathrine Raben Davidsens arbejde med pels formede sig som en lang udviklingsproces med en minutiøs udforskning af materialet. Papegøjen er et gennemgående tema i Raben Davidsens værker. Fortællingen om papegøjen stammer fra indiske fabler, hvor mennesker og særligt mænd kunne tage form som papegøjer, der med drilske fortællinger kunne snøre kvinderne til at tro på deres løgne. Papegøjen får nyt liv i pelsudgaven, som man kan få øjenkontakt med, hvis man kigger i de spejlblanke øjne.

REGNSKAB 2009 2010 Hoved- og nøgletalsoversigt Årets overskud Stigende skindsalg Prisudvikling Omkostninger til udvalgte foreningsaktiviteter Effektivitet i auktionshuset Udlodning fra kapitalfond Udlodning til medlemmerne Statistik

KOPENHAGEN FUR Side 44 HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT FOR KONCERNEN 1. november 2009 til 31. oktober 2010 Resultatopgørelsens hovedtal Enhed 2009 2010 Ændring Auktionsomsætning Mio. kr. 4.025 7.117 77% Nettoomsætning Mio. kr. 398 596 50% Omkostninger og afskrivninger Mio. kr. 356 387 9% Resultat før finansielle poster Mio. kr. 43 209 390% Finansielle poster Mio. kr. 43 49 14% Skat Mio. kr. 5 6 13% Årets resultat Mio. kr. 81 252 213% Balancens hovedtal Enhed 2009 2010 Ændring Investeringer Mio. kr. 16 14-13% Anlægsaktiver i alt Mio. kr. 240 241 1% Aktiver i alt Mio. kr. 1.011 1.068 6% Egenkapital Mio. kr. 592 756 28% Disponibel udlodning Mio. kr. 89 197 122% Nøgletal Enhed 2009 2010 Ændring Soliditet % 58,6 70,8 21% Forrentning af egenkapital % 13,0 42,6 229% Udlodningsprocent % 13,9 25,4 83% Medarbejdere Årsværk 337 339 1% Antal solgte skind Mio. stk. 18,8 20,3 8% Antal solgte Minkskind Mio. stk. 18,5 19,8 7% Antal solgte øvrige skind Mio. stk. 0,4 0,5 53% Gennemsnitspris for mink KR. 192 321 67% Note: Tal er afrundede

ÅRSBERETNING 2009/10 Side 45 ÅRETS OVERSKUD Koncernens resultat efter skat udgør 252,2 mio. kr. mod 80,7 mio. kr. i 2008/09. Kopenhagen Fur udbød og solgte 20,3 mio. skind på årets fem auktioner. I forhold til året før er afsætningen af mink steget med 1,3 mio. skind svarende til 7,2 pct. Omsætningen af andre skindtyper er steget med 0,2 mio. skind. Efterspørgslen efter danskproducerede minkskind af høj kvalitet er højere end nogensinde. Specielt de kinesiske producenter har drevet priserne i vejret. Årets gennemsnitspris er steget med 58 pct. i USD. Det betyder, at prisfaldet i 2008/09 er mere end indhentet, og at prisen på minkskind er højere end nogensinde. Samtidig har udviklingen i USD-kursen været gunstig, idet den er steget med godt 4 pct. Den stigende efterspørgsel samt udviklingen i USD-kursen har samlet set medført, at den gennemsnitlige minkpris er steget med 67 pct. fra 192 kr. i 2008/09 til 321 kr. i 2009/10. Stigningen i mængder og priser medfører, at koncernens samlede omsætning udgjorde 7.117 mio. kr. (4.025 mio. kr. i 2008/09), en stigning på 77 pct. i forhold til året før. Koncernens nettoomsætning er steget fra 398,3 mio. kr i 2008/09 til 596,1 mio. kr. En stigning i mængder såvel som priser var ventet om end ikke i det omfang, der blev opnået. Det opnåede resultat anses for særdeles tilfredsstillende. 300 250 200 150 100 50 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Overskud Overskud i mio. kr.