Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 1
1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen, og beskæftiger sig med udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger med udvikling af produkter og med samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt. I faget kombineres faglig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Med udgangspunkt i den grønlandske kultur omfatter faget elementer af en teknologisk dannelse, som har udgangspunkt i forståelse af samspillet mellem teknologi og samfund, samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I faget arbejdes med at finde til løsninger af praktiske og teoretiske problemstillinger gennem en problemorienteret undervisningsform. Faget medvirker til at gøre den gymnasiale uddannelse virkelighedsnær og samtidsrelevant og kan være et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil. Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde. Med udgangspunkt i den grønlandske kultur giver faget eleverne elementer af en teknologisk dannelse, i form af: - En forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund. Faget beskæftiger sig med produktudvikling på baggrund af analyser af samfundsmæssige problemstillinger, teknologivurdering og miljøvurdering. - Kritisk sans og evne til at løse praktisk/teoretiske problemstillinger. Fagets metode er problembaseret læring i projektforløb hvor teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. - En forståelse af hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I projektforløbene anvendes uddannelsens enkelte fag i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde, gennem skiftevis analyse af problemstillinger og syntese i form af løsningsforslag, som illustreret i figuren. Faget medvirker til at gøre gymnasieuddannelsen i Grønland virkelighedsnær og samtidsrelevant og kan være et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil. Syntese Aktiv eksperimenteren Beskrive viden Konkrete erfaringer Finde et problem Abstrakt begrebsliggørelse Søge svar Refleksiv observeren Stille spørgsmål Analyse Frit efter Kolb s læringscirkel Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 2
2. Fagets formål Det overordnede formål med faget teknologi er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Viden og færdigheder Eleverne skal have indsigt i teknologi som løsning på problemer, i teknologi som skaber af problemer og i nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I tilknytning hertil skal eleverne have kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til ideudvikling, og til innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter. Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal kunne arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier, og de skal have grundlag for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal have erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.. Personlige og sociale kompetencer Elevernes skal have forudsætninger for videregående uddannelse især indenfor ingeniørfag, teknik, teknologi og naturvidenskab og eleverne skal kunne bruge deres faglige viden i sociale sammenhænge. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal på grundlag af indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling kunne forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling i sammenhæng med samfundsmæssige forhold. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) redegøre for en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning Eleverne tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling af teknologisk og naturvidenskabelig karakter, dvs. en problemstilling med konsekvenser for samfundet, der kan løses med teknologi og naturvidenskabelige metoder. Redegørelsen for problemet baseres på kilder eller egne undersøgelser. Produktudviklingens faser bør kendes og anvendes af eleverne. Det gælder hele processen fra behovsgranskning over idéudvikling og planlægning til produktion af produktet og realisation af løsninger. Eleverne bør kunne afgrænse og udvælge de enkelte faser og forstå betydningen af at systematisere produktudviklingen for det valgte produkt. Eleverne lærer samtidigt at forstå, hvordan produktudvikling er afhængig af et åbent kreativt rum, som både skal underkastes en systematik, men som samtidigt har nødvendige uforudsigelige elementer i sig. Målet med denne proces bør være tydelig og formuleret fra lærerens side. b) arbejde med kreative processer og anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 3
Eleverne kender til systematiske idéudviklingsmetoder som fx mindmap, cirkelmetoder, associationsteknikker m.m. Det er især vigtigt, at eleverne forstår betydningen af at konkretisere idéudviklingen vha. prototyper, modelbygning og skitser. Eleverne bør opnå viden og erfaring med idéudvikling som en kreativ proces, der er afhængig af, at eleverne tør bevæge sig ind i et delvist kaotisk felt, hvor løsninger endnu ikke konkret har formet sig. Metoderne er gode hjælpemidler, men alene skaber de ikke bæredygtige ideer. c) anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, d) fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Det er vigtigt, at eleverne i løbet af det første år opnår grundlæggende færdigheder, herunder sikkerhed og erfaring i at arbejde i værksteder og laboratorier, som der kan bygges videre på i de efterfølgende teknologiprojekter. Værkstedsarbejdet skal give eleverne sans for godt håndværk og værktøj. Det må indskærpes, at et produkt skal udføres med omhu og præcision, så eleverne lærer at føle faglig stolthed. Ligeledes bør eleverne også oplæres til selvkritik overfor det fremstillede produkt. Enhver fremstilling i et værksted bør afsluttes med, at eleverne bedømmer deres håndværksmæssige præstation. Eleverne skal efter fremstilling af produktet vurdere, om det lever op til de krav, der er stillet. Det kan eksempelvis ske ved, at produktet afprøves efter forud fastlagte kriterier. e) redegøre for en teknologis samspil med det omgivende samfund i Grønland og Arktis, samt i et globalt perspektiv, herunder miljømæssige forhold Eleverne skal kunne gøre rede for sammenhængen mellem en teknologi, der anvendes i Grønland og Arktis (fx minedrift, fiskeri..), og det grønlandske samfund, herunder betydningen for miljøet. Teknologien ses også i et globalt perspektiv, fx i forhold til den internationale arbejdsdeling. f) redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier og designs fra Grønland og Arktis Eleverne præsenteres for eksempler fra Grønland og Arktis, fx minedrift, fiskeri, kajakker, fangstmetoder, set i et historisk perspektiv, så de får en forståelse for, hvad det er, der genererer behovet for en teknologi, og hvorledes det har præget samfundsudviklingen. g) gennemføre mindre empiriske undersøgelser Eleverne skal kunne foretage fx spørgeskemaundersøgelser, der dokumenterer problemstillingen. h) arbejde selvstændigt og sammen med andre i projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Ved selvstændigt forstås at eleven kan tage ansvar for sit arbejde og sin egen læring. Dette forudsætter, at eleven har opnået en række kompetencer fx viden om læreprocessen, kontrol over egen arbejdstid og -indsats, motivation for arbejdet og udholdenhed til at gennemføre arbejdet. At arbejde sammen med andre betyder at eleverne opnår en social kompetence dvs. færdigheder med hensyn til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, evner at lytte og Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 4
forstå andres meninger og udtrykke egen personlige mening og evner at involvere sig og stole på egen dømmekraft. Endvidere lærer de at udveksle viden og erfaringer i projektarbejdet. Disse kompetencer opnås ved,s at eleverne arbejder sammen i grupper og bedst i grupper, der ikke altid og udelukkende er sammensat af venner. i) dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt j) formidle viden i skriftlig og mundtlig form Eleverne ved hvilke regler, der gælder for anvendelse af kilder, kopiering af tekster og plagiat. Specielt lærer de at være kritiske overfor, hvad de finder på Internettet. Ofte finder de for mange oplysninger og får svært ved at sortere i dem. Eleverne bør lære at opstille pæne og læsevenlige rapporter med orden og systematik i sideopsætningen med hoved og bundtekst, nummerering af siderne, en fornuftig skrifttype og linieafstand, grafiske elementer hvor det er fornuftigt osv. Der bør ikke forekomme stavefejl. Til præsentationen af et projekt kan eleverne fremlægge for de øvrige elever. Dette vil ligne eksamen. Eleverne kan her bruge dias, overhead, projektor, plancher eller lignende. De bør forstå betydningen af at præsentere projektet bedst muligt og at lade perspektivering fremgå af fremlæggelsen, dvs. fortælle hvilke konsekvenser deres idé har, og hvordan der kan arbejdes videre på den. En anden præsentationsform af projekter kan være at lave en udstillingsstand eller en planche. 3.2 Kernestof For at kunne opfylde kernestoffet bør det sikres at eleverne er bekendt med sikkerhed i laboratorier og værksteder. Det skal ligeså sikres, at eleverne er fortrolige med brugen af håndværktøj. Materialer og bearbejdningsprocesser a) udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge b) enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter c) sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. Skolen vælger materialer, man ønsker at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med. Materialerne kan f.eks. være: træ, metaller og legeringer, polymerer, kompositter, tekstiler, råvarer til kemi- og fødevareindustrien, byggematerialer. Egenskaberne kan være: fysiske, kemiske, funktionelle eller subjektive. En del af materialekendskabet kan opbygges gennem brug af branchekataloger. Arbejdstilsynets regler for elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser skal følges, se: http://www.at.dk/regler/at-vejledninger-mv/unge/at-meddelelser-om-unge/rloia-4019- Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da Idé- og produktudvikling a) kreative processer og metoder til idéudvikling Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 5
Stofområdet involverer teknikker som brainstorm, mind-map, associationsteknikker, cirkelmetoder og andre metoder, der betyder at idéudviklingsprocessen systematiseres. Mere komplette idéudviklingsmetoder som fx CIS (Creative Idea Solution), udviklet af Teknologisk Institut, kan også nævnes som en mulig indfaldsvinkel. Endelig kan nævnes Den Kreative Platform, der er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces, udviklet på Aalborg Universitet http://www.krealab.aau.dk/ b) systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse Faserne i et produktudviklingsforløb dækker hele processen fra identifikation af problem eller behov over idéudvikling til løsningens udformning og produktets realisering. www.ipu.dk En kort beskrivelse af indholdet i de enkelte faser: Behovserkendelse Eleven finder, evt. fra et givet tema, et problem, der skal løses, og problemet formuleres. Behovsundersøgelse. Behovet eller problemet analyseres og dokumenteres. Der søges og indsamles informationer, som bearbejdes og som belyser problemstillingen, dens årsager og virkninger. Målgruppen defineres, fx geografisk, social status, alder, køn, livsform og livsstil. Produktprincip Princippet for løsningen skal bestemmes. Der undersøges, hvilke myndighedskrav der er til produktet, og der foretages en konkurrentanalyse. Der opstilles en række krav, som produktet skal opfylde. På baggrund af kravene udvikles ideer til løsninger, og der skitseres flere forskellige løsningsmuligheder, der vurderes i forhold til de opstillede krav. Den bedste løsning udvælges, og der fremstilles evt. en model for at afklare funktioner. Produktudformning Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 6
Løsningen skal leve op til kravene fra produktprincipfasen. Der argumenteres for udformningen/design, valg af materialer, komponenter, kemikalier, opstillinger, der foretages miljømæssige overvejelser. Evt. udarbejdes en brochure eller manual. Produktet skal kunne fremstilles med den teknologi, som skolen stiller til rådighed. Produktionsforberedelse Produktionen skal forberedes. Der laves tegninger, styklister, eldiagrammer, tegninger af forsøgsopstillinger, flow-sheets, samt indkøb af materialer og organisering af arbejdet. Der gøres rede for fremstillingsprocessen: teknik, viden og organisation. Realisering Produktet fremstilles og vurderes i forhold til de opstillede krav. c) form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Design kan i denne forbindelse forstås som æstetisk udformning af produkter, hvor form og funktion følges ad. Form er produktets ydre geometri, mens funktion knytter sig til hensigten med og brugen af produktet. Udvalgte produkter kan være produkter, som læreren har valgt og som illustrerer betydningen af design. Produkter kan også udvælges af eleverne, i forbindelse med et designprojekt. Ved design af et produkt kan der fx tages hensyn til, hvem produktet er tilegnet, hvilken funktion produktet skal opfylde, ergonomiske hensyn, kraftoverføring ved brug, sikkerhed ved brug, hvor det skal bruges.. Materiale- og farvevalg er også parametre, som kan have betydning for udformning af et produkt. Teknologisk forståelse: a) teknologi som teknik, viden, organisation og produkt Faget teknologi er funderet på en bred teknologiopfattelse. Begrebet teknologi kan bredt defineres som et middel, mennesket anvender til at forbedre sine livsbetingelser. Denne definition ser teknologi som bestående af en fremstillingsproces, der resulterer i et produkt, som mennesket kan anvende. Fremstillingsprocessen består af teknik, viden og organisation. Teknik er arbejdsmidler, arbejdsgenstande og arbejdskraft, viden er kunnen, indsigt og intuition og organisation er ledelse og koordination af arbejdsdelingen. Resultatet af fremstillingsprocessen er et produkt, der indeholder brugsværdi og bytteværdi. Den brede teknologiopfattelse er nødvendig for at kunne forstå sammenhængen mellem teknologien og samfundet det er først, når der sker en fremstilling af produkter, og produkterne tages i brug, at teknologien for alvor får en samfundsmæssig betydning. En teknologianalyse foregår http://www.leksikon.org/art.php?n=2533 ved at dele teknologien op i de enkelte elementer og se på dem hver for sig: Hvad består teknikdelen af? Hvad består vidensdelen af? Hvordan er arbejdet organiseret? Hvad er produktet? Teknologianalysen kan foretages på forskellige niveauer, samfundsniveau (fx transportteknologi), individuelt niveau (min scooter), fremstillingsniveau (bilproduktion); eller historisk, hvordan så energiteknologi ud i vikingetiden, i middelalderen, i den industrielle revolution, i dag, i fremtiden Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 7
b) teknologiudvikling som interaktiv udvikling Den teknologiske udvikling ses som en interaktion mellem virksomheden/institutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige aktører og strukturer i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den af gensidig interesse. Eksempler herpå er den mere almindelige teknologiske udvikling, eller produktudvikling, i forskellige virksomheder. Evt. kan udviklingen diskuteres på klassen med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage de forskellige aktører (herunder virksomhedens kunder) i teknologiudviklingen, for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. http://www.leksikon.org/art.php?n=2533 c) globale, regionale og lokale miljøeffekters årsag og virkning Ved de væsentligste miljøeffekter forstås drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning. Eksempelvis indeholder kemibøger til gymnasial undervisning normalt beskrivelser af miljøeffekter. d) vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet Eleverne skal kunne redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produkter, fx bør de kunne argumentere for valg af materialer ud fra miljømæssige overvejelser. Der kan anvendes forskellige metoder, fx MEKA, Carbon Footprint, cradle-to-cradle. Miljøstyrelsens publikationsdatabase indeholder flere rapporter, der kan anvendes, se www.mst.dk Dokumentation og præsentation a) arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste b) opbygning af en teknisk rapport c) visuelle værktøjer til præsentation af et projekt d) skriftlig og mundtlig formidling e) anvendelse og angivelse af kilder. Teknisk tegning udføres efter relevante standarder, efter retvinklet projektion på tegnepapir med ramme og tegningshoved. Gerne på CAD. Typisk indledes med et opslag, som er et arbejdspapir, der bliver lavet samtidigt med at konstruktionen foregår og arbejdstegninger, som en håndværker kan fremstille enkeltdele ud fra samt en samlingstegning. En arbejdstegning er en tegning af en enkelt del/emne. En samlingstegning er en tegning af en komponent eller et produkt, der består af flere enkeltdele. Alle enkeltdele vises og angives med et positionsnummer. Styklisten er et papir med oplysninger om alle konstruktionens dele, både de indkøbte og de selvfremstillede. Styklisten kan evt. placeres på samlingstegningen. Arbejdstegninger, samlingstegninger og styklisten forsynes med tegningsnumre. Diagrammer er fx el-diagrammer, eller diagrammer der viser forsøgsopstillinger. Flow-diagrammer/procesoversigter viser fremstillingen af et produkt med angivelse af delprocesser i kronologisk rækkefølge samt tilførte materialer. Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 8
Projektforløbet dokumenteres i en teknisk rapport. En typisk teknologirapport kan opbygges med: o Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato. o Titelblad med resumé, gerne på engelsk. o Indholdsfortegnelse. o Forord. o Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Problemet, dets årsager og konsekvenser beskrives. Indledningen afsluttes med en afgrænsning af den del af problemstillingen, projektet behandler, og en problemformulering. Indledningen svarer til behovserkendelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Problemanalyse, hvor problemerne fra problemformuleringen undersøges og dokumenteres. Indsamlede og udvalgte informationer analyseres for at give et svar på problemformuleringen. Problemanalysen svarer til behovsundersøgelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Udvikling af produkt, hvor der på baggrund af problemanalysen opstilles en række krav som produktet skal leve op til. Produktet konstrueres og dokumenteres med tegninger osv. Denne fase svarer til produktprincip-, produktudformnings- og produktionsforberedelsesfaserne i produktudviklingsforløbet. Herunder hører også en redegørelse for de miljømæssige overvejelser og anvendt naturvidenskabelig viden i forbindelse med udviklingen af produktet. o Perspektivering, hvor der redegøres for den udviklede teknologis samspil med samfundet, fx teknologivurdering, hvordan forskellige aktører er inddraget i udviklingen og hvordan teknologien implementeres. o Konklusion, hvor problemformuleringen besvares kort. o Kildeliste. o Bilag, dvs. projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger, brochurer og andet materiale der henvises til i rapporten. Der kan også vedlægges en procesbeskrivelse, der beskriver elevernes arbejdsproces i projektforløbet. 3.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieretningen. Ligesom i kernestoffet skal der i det supplerende stof i videst muligt omfang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 9
e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægges så der er i vides mulige omfang perspektiveres til det omkringliggende samfund. Undervisningen tilrettelægges som problembaseret læring i forskellige projektforløb. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter. Undervisningen tilrettelægges så der veksles mellem undervisningsformer, hvor den lærerstyrede undervisning typisk i kortere perioder vil være nødvendig, herunder ved gennemgang af projektoplæg, brug af værksted osv. Dele af den lærestyrede undervisning kan med fordel være deduktivt anlagt, så der igennem tavleundervisning sikres, at eleverne lærer de basale elementer i kernestof som dokumentation, inden arbejdet med projekterne påbegyndes. I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor læringsmålene for projektet fremgår. Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige vide og niveau. I projektforløbene skal arbejdet i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor læringsmålene for projektet fremgår. Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Problembaseret læring Undervisningen i teknologi tilrettelægges med problembaserede projektforløb. Et projekt er et stykke arbejde der planlægges og gennemføres for at nå et bestemt mål og som ikke gentages, i modsætning til en opgave. Et projekt indeholder flere frihedsgrader for eleverne, så undervisningsformen med længere projekter skal læres. At undervisningen er problembaseret, betyder at undervisningen tager udgangspunkt i et problem, og ikke i et enkelt fag. For at undervisningsformen skal fungere, bør problemet være et konkret problem fra den samfundsmæssige virkelighed - og læreren må sikre sig at problemet også opfattes som et problem af eleverne. Der er en tæt sammenhæng mellem problembaseret læring og fagligt samspil, så metoder og viden fra uddannelsens forskellige fag bliver til redskaber i arbejdet med problemerne. Elevernes egne oplevede behov skal være motivationen for at lære, og teorier, metoder og teknikker læres, når arbejdet med problemet kræver det. Samtidig udvikles elevernes samfundsmæssige for- Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 10
ståelse, hvor der dels stilles spørgsmål ved det hensigtsmæssige i forskellige samfundsmæssige sammenhænge, og dels stilles spørgsmål ved elevens opfattelse af samfundsmæssige sammenhænge. Cases For at udvide elevernes erfaringsgrundlag kan man arbejde med cases i undervisningen. En case er et konkret eksempel fra virkeligheden. Ved at bearbejde cases med de teoretiske værktøjer, de har fået i undervisningen, vil eleverne få en fornemmelse af, at deres viden bruges i den virkelige verden, og de vil kunne indlære en systematik og opnå et kendskab til erfaringer fra virkelige situationer. Som case-materiale kan anvendes eksempler på miljø- eller teknologivurderinger, informationer fra virksomheders hjemmesider, brochurer, reklame- eller præsentationsvideoer. Samarbejdsrelationer I teknologi skal eleverne lære at kunne arbejde sammen med andre elever i en gruppe, de skal kunne samarbejde med en vejleder og med andre, eksterne, samarbejdspartnere. Der skal være et formål med elevernes samarbejde i grupper er det arbejdsdeling eller vidensdeling/vidensproduktion og eleverne skal kunne respektere hinanden. Eleverne skal kunne bruge læreren som vejleder og læreren skal være sin vejlederrolle bevidst. Eleverne skal kunne kontakte eksterne samarbejdspartnere, fx virksomheder og myndigheder, på en ordentlig måde. 4.2. Arbejdsformer Arktisk teknologi C er et projektfag hvor flere elever kan arbejde i grupper. Værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Det sikres, at eleverne er bekendt med sikkerhedskrav i laboratorier og værksteder og fortrolige med brug af håndværktøj. Undervisningen tilrettelægges med et antal korte projektforløb, som omfatter redegørelse for problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. I projekterne anvender eleven viden fra uddannelsens øvrige fag, foretager overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen og produktet.gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Undervisningen tilrettelægges så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Både elever med undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog skal tilgodeses. Skriftligheden indgår som en mindre del og er en løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin i forbindelse med faget. Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, skitser, osv.). Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation. Enkelte dele af undervisningen kan med fordel være lærerstyret og deduktiv anlagt, så der igennem tavleundervisning sikres, at eleverne lærer de basale elementer i kernestoffet f.eks. dokumentation. Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 11
I forbindelse med de enkelte projekter tilrettelægger og afgrænser læreren en række arbejder, bestående af dokumentationer og produkter. Eleverne samler deres arbejder i en portfolio. Arbejderne skal dokumentere, i hvilket omfang eleverne har nået de faglige mål, jf. målene i 3, der er i fokus i det enkelte projekt. Til prøven i faget sammensætter eleverne på baggrund af dokumentationerne en prøvemappe af udvalgte arbejder efter retningslinjer fra skolen. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået fagets mål. Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål. Afleveringstidspunktet for elevens prøvemappe er normalt senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, herunder i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. Anvendelse af it indgår som et naturligt redskab i projektarbejdet. 4.3. Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges således, at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne gradvist opnår en sikkerhed i forståelse og brug af faglige begreber 4.4 Sammenspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. Arktisk teknologi C indgår i samspil med dansk og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i arktisk teknologi C. Samarbejdet med de øvrige fag, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles så det bidrager til at styrke det faglige samspil. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen gennemføres, så hver elev løbende er bekendt med sit faglige standpunkt. Evalueringen foretages på baggrund af fagets læringsmål og de mål, som læreren har opstillet ved et projektforløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. 5.2. Prøveform Projektprøve på grundlag af fremstillede produkter udvalgt af eleven og på grundlag af eksaminandens prøvemappe som beskrevet i afsnit 4.2. Prøven omfatter elevens prøvemappe, elevens produkt og en tilhørende mundtlig prøve. Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 12
Før den mundtlige prøve sender skolen de introduktioner og begrundelser, der er indeholdt i eksaminandens prøvemappe til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige prøve på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe ved den mundtlige eksamination. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin prøvemappe. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, med udgangspunkt i prøvemappen og fagets mål. 5.3 Bedømmelseskriterier Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: a) redegøre for hvert af de udvalgte arbejder i prøvemappen i forhold til læringsmålene b) vise indsigt i og forståelse for fagets teoretiske og praktiske problemstillinger c) perspektivere sit arbejde ved at sætte sin viden i en større sammenhæng d) disponere sin fremlæggelse og vise overblik i forhold til problemstillinger og uddybende og supplerende spørgsmål, og e) idé, originalitet, omhu og professionalisme i forbindelse med fremstillede produkter Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 13