PENGENYT 2 2017 PENGENYT Landet rundt året rundt Som kunde i en af de 60 banker, sparekasser og andelskasser, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 500 afdelinger over hele landet. Vi er hver for sig selvstændige, lokale pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål er god service landet rundt, året rundt Alm. Brand Bank Lån & Spar Bank BankNordik Merkur Andelskasse Basisbank Middelfart Sparekasse Betri Banki Møns Bank Borbjerg Sparekasse Nordfyns Bank Broager Sparekasse Nordjyske Bank Danske Andelskassers Bank Nordoya Sparikassi Den Jyske Sparekasse PenSam Bank Djurslands Bank Ringkjøbing Landbobank Dragsholm Sparekasse Rise Flemløse Sparekasse Dronninglund Sparekasse Rønde Sparekasse Fanø Sparekasse Salling Bank Faster Andelskasse Saxo Privatbank Fjaltring-Trans Sparekasse Skjern Bank Folkesparekassen Sparekassen Balling Frørup Andelskasse Sparekassen Bredebro Frøs Sparekasse Sparekassen Den lille Bikube Frøslev-Mollerup Sparekasse Sparekassen Djursland Fynske Bank Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Fælleskassen Sparekassen Kronjylland Grønlandsbanken Sparekassen Sjælland-Fyn Hvidbjerg Bank Sparekassen Thy Jutlander Bank Sparekassen Vendsyssel Klim Sparekasse Stadil Sparekasse Kreditbanken Suduroyar Sparikassi Københavns Andelskasse Søby-Skader-Halling Sparekasse Langå Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Leasing Fyn Bank Totalbanken Lollands Bank vestjyskbank Lægernes Bank Østjydsk Bank Kan AKTIER MODE? være lige så trendy som Vi skal betale MINDRE I BOLIGSKAT, men af mere Hvis ikke KUNDERNE skal have KRONERNE, HVEM SÅ? TURISMEN ER SLUT i dag vil vi være lokale, hvor vi kommer frem Find dig NOGET STABILT også når virksom heden skal vælge bank forbindelse Mød os på Facebook
Inflationen er på vej op Danmarks Statistik har opgjort det sam lede forbrugerprisindeks for april og er nået frem til, at det er steget 1,1 procent i forhold til april sidste år. Det er lidt mere end stigningen i marts, der var på 1,0 procent i forhold til marts året før. Inflationen for hele året var sidste år nede på 0,3 procent, så det er betydeligt kraftigere prisstigninger vi ser nu. Faktisk er det de største prisstigninger i 4 år. Forbrugerprisindekset dækker over de to hovedgrupper varer og tjenester, og prisstigningerne på tjenester er betydeligt større end på varer. Tjenester dækker over ting som husleje, transport og forsikringer, mens varer er ting som mad, tøj og møbler. Sammenlignet med resten af EU er prisstigningerne i Danmark blandt de laveste. I de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, er den således på mere end 3 procent på årsbasis. n Foto: Colourbox Ja, varerne er blevet dyrere det seneste års tid. Dog ikke så meget som tjenester som husleje, transport, at gå til tandlægen eller i biografen. De er begyndt at arbejde lige så meget som os i vores nabolande 78,5 procent af danskerne mellem 15 og 64 år var på arbejdsmarkedet i 2015. Det er en procent mindre end i 1995. I samme periode er andelen af svenskere på arbejdsmarkedet steget fra 76,9 til 81,7 procent. Foto: Colourbox Hvor erhvervsfrekvensen for 20 år siden var højere i Danmark end i vores nabolande, er det ikke længere tilfældet. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer. Erhvervsfrekvensen er udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, og hvor den er steget i lande som Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, er den faldet en anelse i Danmark. Når erhvervsfrekvensen er steget i landene omkring os, skyldes det blandt andet, at kvinderne i højere grad er kommet ud på arbejdsmarkedet i disse lande, og at en ligeså stor del af befolkningen arbejder, til de bliver et stykke op i 60 erne, som vi kender det herhjemmefra. Omvendt er der færre unge, der arbejder i Danmark i forhold til, hvad vi har set tidligere. Formentlig fordi flere studerer, og det er jo en god ting. Men der er også en svagt faldende andel af danskere i aldersgruppen 25-54 år, der arbejder i dag end for tyve år siden, uden at analysen har kunnet forklare hvorfor. n Investorer klarede sig godt i årets første kvartal Foto: Colourbox Det har generelt været en god idé at investere i aktier i begyndelsen af året. I årets første kvartal, som er det seneste, vi har tal fra, viser Investeringsfondsbranchens statistikker, at fonde inden for alle aktiekategorier har givet positive afkast. Bedst er det gået fonde med kinesiske og fjernøstlige aktier, der har givet et afkast på cirka 11,5 procent. Fonde med aktier fra Fjernøsten er blandt dem, der har klaret sig bedst i årets første tre måneder. Fonde med danske aktier har typisk givet afkast på 8,4 procent, mens afkastene har været nogle procenter lavere for fonde med globale og europæiske aktier. For obligationsfondenes vedkommende har fonde med danske obligationer typisk givet et afkast på 0,4-0,6 procent. Her har man skullet vende sig mod de mere risikobetonede obligationsfonde i Emerging Markets kategorien for at få de bedste afkast. Her har afkastene været 4,1 procent. n Forsidefoto: Colourbox 2 Pengenyt 2/2017
2 2017 PENGENYT Indhold ET NYT boligskattesystem Side 4 HVORFOR investerer kvinder ikke lige så meget som mænd? Side 10 Sig goddag til Pengenyt Side 8 og 22 My Wallet Side 13 Hvis ikke kunderne skal have kronerne, hvem så? Side 15 Nu kan du tage et større realkreditlån i dit fritidshus Side 18 Find dig noget stabilt også når virksomheden skal vælge bankforbindelse Side 20 TURISMEN er SLUT i dag vil vi være lokale, hvor vi kommer frem Side 23 HVORDAN REJSER MAN som en Lokal? Lokal? REJS som en lokal eller ej et kreditkort eller to og lidt kontanter er altid en god idé Side 28 Side 27 SKEMA SIDERNE Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 31. maj 2017 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN 0908-366 Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på www.facebook.com/pengenyt. 3
Fra 2021 skal vi betale skat af vores boliger efter nye regler. ET NYT boligskattesystem med lavere satser, men Fotos: Colourbox Et bredt flertal i folketinget har indgået et forlig om, hvad vi skal betale i skat af vores boliger fremover. På papiret er meget ændret i forhold til i dag, men gennemgår man de forskellige aspekter af forliget, er det spørgsmålet, om langt de fleste ikke ender med at betale stort set det samme som i dag. Eller måske en anelse mindre. I hvert fald de første år efter, at de nye regler træder i kraft i 2021. Der er mange ting at holde rede på, når man skal vurdere, hvad de nye regler for, hvad vi kommer til at betale i boligskat, kommer til at betyde. Med til at komplicere billedet er, at vi betaler to slags skat af vores boliger ejendomsværdiskatter og grundskyld (som egentlig hedder ejendomsskatter, hvis det skal være korrekt). Så er der spørgsmålet om, hvad vi skal betale skat af altså, hvordan man vurderer, hvad en bolig er værd. Og så skal det tages med i betragtning, at det stop for stigninger i ejendomsværdiskatten, der gælder i dag, ophæves i 2021. Og at grundlaget for, hvad vi skal betale skat af, derfor vil være væsentligt højere i og med, at boligpriserne de fleste steder er steget betydeligt, siden skattestoppet blev indført i 2001. Ejendomsværdiskatter og grundskyld Som nævnt betaler vi to slags skat af vores bolig. Ejendomsværdiskatter, der går til staten, og grundskyld, som går til den kommune, vi bor i. Ejendomsværdiskatterne betales af hele boligens værdi, mens grundskylden kun betales af værdien af grunden. For at tage ejendomsværdiskatten først er hovedreglen i dag, at man betaler 1 procent af den del af værdien af ens bolig, der er mindre end 3.040.000 kr., og 3 procent af, hvad boligen er værd derudover (dog får man et nedslag på 0,2 procent af begge satser, hvis boligen er købt senest 1. juli 1998). Beløbet, vi skal betale i ejendomsskat, bliver hurtigt ret stort, når man ser på, hvad boliger er værd mange steder i dag. Der er dog den finesse, at vi siden 2001 har haft et skattestop, som groft sagt betyder, at vi ikke skal betale skat af mere, end boligen var værd dengang. Siden har vi mange steder oplevet kraftige stigninger i boligpriserne. Og hvis man pludselig ophævede skattestoppet og sagde, at nu skulle alle betale skat efter de gamle satser, men af hvad boliger er værd i dag, ja, så ville det betyde, at mange skulle til at betale måske det dobbelte i boligskat eller mere. Vi skal kun betale det halve - men af meget mere Det nye forlig indebærer, at skattestoppet kun gælder til og med 2020. Fra 2021 findes det ikke længere i sin nuværende form, men til gengæld sættes satserne for, hvad man skal betale i ejendomsværdiskat væsentligt ned. De er ikke lagt helt 4 Pengenyt 2/2017
Satserne for, hvad vi skal betale i boligskat, er blevet lavere. Til gengæld er der ikke mere et skattestop, så mange vil skulle betale boligskat af en højere værdi. af højere værdier nøjagtigt fast endnu, men man regner med, at den laveste sats bliver 0,55 procent, og at den kommer til at gælde for den del af værdien af ens bolig, der efter et forsigtighedsprincip (det vender vi tilbage til senere) vurderes at være mindre end 6 millioner kr. For de boliger, der vurderes at være mere end 6 millioner kr. værd, bliver satsen 1,4 procent for den del af værdien, der overstiger 6 millioner kr. Satserne bliver altså rundt regnet halveret, men til gengæld er det den aktuelle værdi af ens bolig, man skal betale skat af. Og hvis værdien er fordoblet siden 2001, ja, så bliver resultatet stort set det samme. Vurderingen bliver mere nøjagtig Nu kan man selvfølgelig ikke regne med, at værdien af ens bolig præcis er blevet fordoblet, og slet ikke alle steder i landet. Er den mere end fordoblet, ja, så kommer man som udgangspunkt til at betale mere i boligskat. Og omvendt, hvis ens bolig ikke er steget så meget. Her kommer vurderingen af boligen ind i billedet. En vigtig forudsætning for de nye regler for boligskatten er nemlig, at politikerne sidste efterår vedtog et nyt system for, hvordan vores boliger bliver vurderet. Systemet vil bygge på langt flere data end tidligere og både tage højde for særlige forhold ved den enkelte bolig og særlige forhold ved lokalområdet. Herunder ikke mindst, hvad boliger i området rent faktisk bliver handlet til. Det skulle altså være et langt mere nøjagtigt system end det, man har brugt tidligere. Det første forsigtighedsprincip Stadigvæk mener politikerne imidlertid ikke, at systemet vil være 100 procent korrekt. Det mener de ikke, at man kan lave et system, der er, og derfor indfører de et forsigtighedsprincip. Det går ud på, at man for en sikkerheds skyld kun skal betale skat af 80 procent af det, som systemet vurderer, at ens bolig er værd. Vurderes den for eksempel til at være 2 millioner kr. værd, skal man altså kun betale skat af 1,6 millioner kr. Det gør, at ens bolig skal vurderes til at være hele 7,5 millioner kr. værd, for at man kommer over grænsen på de 6 millioner kr., der gør, at man skal betale den høje sats for ejendomsværdiskatten. Først da overstiger værdien nemlig grænsen, efter at de 20 procent i forsigtighedsrabat er trukket fra. Grundskylden lægges også om Hvad så med grundskylden? Her sænker man for det første loftet for, hvor meget en kommune kan opkræve i grundskyld fra 3,4 til 3 procent, og så omlægger man grundskylden, så kommunerne ikke vil få mere ind i grundskyld med de nye vurderinger, end de får efter de nuværende regler. Det be >>> 5
Fotos: Colourbox Boligejere, der ejer en bolig i dag eller køber en bolig senest 2020 får rabat, så de ikke kommer til at betale mere i skat på grund af de nye regler, der indføres i 2021, end efter de regler, der gælder i dag. Fra 2021 kan man vælge at få stigninger i boligskatten indefrosset i boligen, så man først vil skulle betale dem, når man sælger boligen. For en sikkerheds skyld skal man kun betale skat af 80 procent af det, som det nye vurderingssystem vurderer, at ens bolig er værd. >>> tyder, at man forventer, at den gennemsnitlige sats for, hvad man skal betale i grundskyld sænkes fra 2,61 procent til 1,6 procent. Igen en betydelig lavere sats, men altså af de nye vurderinger og dermed af et beløb, som man må regne med, er højere. Forsigtighedsprincip nummer to og tre Som det ses, er der gjort en del for, at vi ikke kommer til at betale mere i skat af vores bolig, end vi gør i dag på trods af, at man ophæver skattestoppet. Man kan dog sagtens tænke sig eksempler, hvor det vil ske alligevel, og derfor er der indbygget, hvad man kan kalde endnu et forsigtighedsprincip i det nye skattesystem. Eller rettere sagt to. Forsigtighedsprincip nr. to går ud på, at ingen, der ejer en bolig i dag eller køber en inden 2021, vil skulle betale mere i skat af boligen, som følge af at de nye regler bliver indført, end de gør efter reglerne, som de er i dag. Og her tænkes på den samlede skat. Både ejendomsværdiskat og grundskyld. Sker det, får man simpelthen en rabat på den del, der overstiger, hvad man skulle betale efter de gamle regler. Og rabatten vil gælde, lige til man sælger boligen. Men kommer ikke til at gælde for de nye ejere, der køber boligen. De skal betale boligskat efter de nye regler. Man ved, hvad man har at regne med fremover Forsigtighedsprincip nummer tre går ud på, at hvis ens boligskat stiger fra 2021 og fremefter og altså ikke på grund af de nye regler (det får man jo rabat for), men hvis boligpriserne stiger, så ens bolig bliver mere værd så behøver man ikke betale den højere skat nu og her. I stedet kan man vælge at få den indefrosset i boligen, indtil man sælger den. Og så vil man kunne betale den højere boligskat, der er indefrosset gennem årene, af det man tjener på, at boligen er steget. Køber man en bolig efter 2021 eller har man købt en før det kan man altså regne med, at man har mulighed for at vælge, at man skal betale det samme i boligskat år efter år, indtil man sælger boligen. Det kan godt være, at beløbet reelt stiger, men man kommer først til at mærke det, når man sælger boligen, og så vil man kun mærke det på den måde, 6 Pengenyt 2/2017
Fra næste år bliver stigninger i grundskylden automatisk indefrosset i boligen, og fra 2021 kan man vælge at få alle fremtidige stigninger i boligskatten indefrosset. Det kan lyde dramatisk, men dækker blot over, at det offentlige får et lån i boligen på det beløb, man ellers skulle have betalt i højere skatter. Lånet kan man så betale af det beløb, man får, når man sælger boligen. Stigende grundskyld indefryses allerede fra næste år Fotos: Colourbox Fra 2021 kan man som beskrevet vælge at få eventuelle stigninger i boligskatten indefrosset, så man først betaler stigningerne, når man sælger boligen. Men allerede fra næste år træder en indefrysningsordning i kraft. Den omfatter dog kun stigninger i grundskylden og er obligatorisk, så man ikke kan vælge den fra. Til gengæld er den rentefri. Ordningen betyder, at hvis man ejer en bolig i en kommune, hvor grundskylden stiger, indefryses stigningen automatisk. Det vil sige, at i stedet for at man skal betale det mere i skat, man ellers skulle have gjort som følge af stigningen, får man et lån af det offentlige, som man så betaler, når man sælger boligen. Hvis man beholder boligen frem til 2021, vil beløbet blive lagt sammen med det beløb, man kan få indefrosset, hvis skatten stiger. Man kan så vælge at betale beløbet med det samme på samme måde, som man kan med de beløb, man kan få indefrosset på det tidspunkt. Til den tid vil der løbe renter på beløbet. at man tjener mindre på salget af boligen, end man ellers ville have gjort. Man skal betale renter til staten af det beløb, man får indefrosset, og hvis man hellere vil betale beløbet med det samme, kan man som nævnt vælge at gøre det i stedet for. Hvad med boligpriserne? Alt i alt har politikerne opnået en række fordele med det nye boligskattesystem. De har fået ophævet skattestoppet, uden at nogen rigtigt vil mærke det i første omgang. De har fået indført et nyt vurderingssystem, og de har fået lagt et loft over, hvad stigninger i grundskylden vil betyde for de enkelte boligejere. Og så har de gjort, at købere i fremtiden vil have sikkerhed for, hvad de skal betale i skat af deres boliger. Trods alt dette kan der dog tænkes at være typer af ejendomme og steder i landet, hvor købere af boliger skal betale mere i skat, end de nuværende ejere gør i dag. Og det kan selvfølgelig tænkes at få indflydelse på, hvad køberne vil give for boligerne og dermed for de generelle priser på den type ejendomme eller i det pågældende område. For eksempel har det været nævnt, at priserne på ejerlejligheder i København kan tænkes at falde noget, efter at de nye boligskatteregler er indført. Eller at de ikke vil stige så meget, som de ellers ville have gjort. Udviklingen i boligpriser nogle år frem i tiden er imidlertid svær at forudsige. Også fordi de afhænger af meget andet, end hvad vi skal betale i boligskat. Vi vil derfor undlade at komme med forudsigelser om udviklingen i boligpriser her. Blot nævne, at alt andet lige kan det nye boligskattesystem tænkes i nogle tilfælde at medføre, at boligpriserne ikke vil udvikle sig som ellers, uden at det klart kan siges i hvilke tilfælde og hvor meget. Det skal også nævnes, at der er mange detaljer i det nye forlig om boligskatter, der er indgået, og at vi for overskuelighedens skyld har koncentreret os om de vigtigste. n 7
PengenytFotos: Colourbox og Lisbet Lavaud Med hjertet som regneark Trump har forståelse for de lokale pengeinstitutters forretningsmodel. Det var i hvert fald, hvad Timothy Zimmerman, der er formand for ICBA, organisationen for lokale pengeinstitutter i USA, og direktør for Standard Bank i Monroeville i Pennsylvania, gav udtryk for efter et møde, Trump holdt med flere end 100 repræsentanter fra lokale pengeinstitutter i USA. I er meget specielle mennesker. I gør et meget, meget specielt stykke arbejde, og jeres lokalsamfund forstår det. Jeg ved, at folk fra lokale pengeinstitutter er de mest populære mennesker i lokalsamfundene, for de bygger samfund, og de har virkelig været hårdt ramt i en række år. Men det vil vi lave om på. Vi vil give jer incitamentet tilbage, så I kan vokse, klare jer godt og udvikle jer. Og måske endnu vigtigere, så I kan få virksomheder over hele landet til at vokse, klare sig godt og udvikle sig. Sådan sagde USA s præsident Donald Trump til en gruppe på mere end 100 repræsentanter for lokale pengeinstitutter i USA, da han holdt møde med dem i Det hvide Hus den 1. maj. Forinden havde vicepræsident Mike Pence holdt en tale til repræsentanterne fra de lokale pengeinstitutter, hvor han blandt andet sagde: Når I træffer beslutninger om et lån, er det ikke så meget ved hjælp af et regneark på en computer, men ved, at I har et regneark i jeres hjerter, hvor I tager i betragtning, hvem personen er, der søger om lånet, og hvordan karakteren er hos de mænd og kvinder, der skaber virksomhederne i vores samfund. Man kan således sige meget om den nye amerikanske præsident og vicepræsident, og det er der da også blevet gjort. Ifølge meningsmålingerne har utilfredsheden sjældent været så stor efter den første tid med en ny præsident, som den er med Trump. Men uanset hvad man ellers kan mene om ham, tyder udtalelser som ovenstående på, at han og hans vicepræsident har en god forståelse for de lokale pengeinstitutters rolle i samfundet. Og ikke mindst for deres betydning for at styrke de mindre og mellemstore virksomheder, der skaber vækst i samfundet. n Made in Germany så bliver det ikke bedre Hvis en vare skal mærkes med, hvor den er lavet, så er betegnelsen Made in Germany den betegnelse, som folk verden over tillægger størst betydning. Det viser en undersøgelse lavet af Statista, der er et bureau, der laver markedsundersøgelser. Det er baseret i Hamborg i Tyskland, men undersøgelsen er gennemført blandt 43.000 forbrugere i 52 lande, der repræsenterer 90 procent af verdens befolkning. Så resultaterne burde være valide nok og ikke farvet af, at bureauet, der har lavet undersøgelsen, er tysk. Made in Schweiz kommer ind på en andenplads foran made in EU på tredjepladsen. Sverige er det nordiske land, der er bedst placeret på listen. Made in Sweden kommer ind på femtepladsen, mens Made in Norway og Made in Finland deler 11.-pladsen. Made in Denmark kommer ind på en 15.-plads. Betegnelsen Made in Germany udstråler kvalitet, effektivitet og tillid for mennesker verden over. Undersøgelsen omfatter produkter lavet i 49 forskellige lande plus produkter med betegnelsen Made in EU. På de to nederste pladser er Made in China og Made in Iran. n 8 Pengenyt 2/2017
Skal du købe ny bolig? Så start med en tegnefilm Det kan godt være lidt kompliceret at købe en bolig. Der er meget, man skal forholde sig til. Alene ordet realkredit kan gøre øjenlågene tunge. Derfor har vi lavet en række små tegnefilm, der gør det lidt nemmere og en lille smule mere interessant at blive klogere på realkredittens muligheder og mysterier. Se filmene på totalkredit.dk, tag en snak med din rådgiver i dit lokale pengeinstitut om de mange lånemuligheder, og find den løsning, der passer bedst til dine behov. Se filmene på totalkredit.dk under fakta om realkreditlån.
Professor Jesper Rangvid fra CBS har sammen med to medforskere undersøgt, hvorfor kvinder ikke investerer lige så meget som mænd. De er nået frem til, at den væsentligste årsag er, at de ikke har den samme vilje til at tage en risiko som mænd. Derfor er det vigtigt, at kvinder spreder deres risiko, når de investerer. For eksempel gennem en investeringsforening. Foto: CBS HVORFOR investerer kvinder ikke lige så meget som mænd? Med de lave renter vi har i vore dage, bliver penge mindre værd år for år, hvis de blot står på en bankkonto. Der er chance for at få mere ud af dem ved at investere dem. Det gør mange mænd. Men ikke så mange kvinder. Vi har talt med professor Jesper Rangvid fra CBS om hvorfor. Manglende vilje til at løbe en risiko. Det er den grundlæggende årsag, professor Jesper Rangvid ved Institut for Finansiering ved CBS er kommet frem til, når han skal forklare, hvorfor kvinder ikke er lige så villige til at investere som mænd. Han har sammen med professor Charlotte Christiansen fra Aarhus Universitet og lektor Juanna Schrøter Joensen fra Handelshögskolen i Stockholm forsket i forskellene på mænds og kvinders investeringsadfærd. Som andre før dem er de nået frem til, at kvinder ikke investerer lige så meget som mænd, og den eneste grund, de har kunnet finde hertil, er, at kvinder simpelthen ikke er lige så villige til at tage en chance som mænd. Vi lægger alt for meget til side Men lad os starte et andet sted. Lad os se på, hvorfor nogle vil mene, at det overhovedet er et problem. Vi ved, at danskerne har ca. 800 milliarder kr. stående på indlånskonti i bankerne. Hvis der er ca. 4 millioner voksne danskere, er det ca. 200.000 kr. pr. voksen dansker. Eller 400.000 kr. pr. par, hvis man er en familie med to voksne. Det er naturligvis altid godt at have noget stående til uforudsete udgifter. Hvis vaskemaskinen for eksempel bryder sammen, eller bilen skal repareres. Men 200.000 kr. pr. voksen så mange uforudsete udgifter får man altså ikke inden for en overskuelig periode, påpeger Jesper Rangvid. 40.000 kr. plus minus Lad os sige, at det er nok at have 50.000 kr. pr. voksen stående til uforudsete udgifter. Så er der 150.000 kr. tilbage. Dem kan man lade stå i banken. Det giver ikke rigtig noget i rente i dag. Til gengæld har vi fortsat en inflation på rundt regnet 2 procent (i henhold til de samfundsforudsætninger, Forsikring & Pension lægger til grund, når man beregner pensioners værdi i fremtiden. Vi har taget det tal, man regner med for inflationen fra 2021 og fremover). Det betyder, at pengene rent faktisk mister 3.000 kr. i købekraft det første år og et tilsvarende beløb de følgende år (lidt mindre år for år på grund af renters rente-effekten). Efter 5 år vil pengene således være mindre end 140.000 kr. værd. Omvendt, hvis man køber aktier for pengene. Det regner man traditionelt med, giver 7 procent i afkast om året i gennemsnit (igen i henhold til samfundsforudsætningerne fra Forsikring & Pension). Nogle år er afkastet betydeligt større, og andre år kan man ligefrem tabe penge på at investere i aktier. Men i gennemsnit er 7 procent om året ikke skudt helt ved siden af. Trækker man inflationen fra, bliver det til 5 procent i realt afkast om året. Det er 7.500 kr. det første år, og her gør renters rente-effekten, at det bliver mere og mere år for år. Alt i alt betyder det, at man efter 5 år teoretisk kan have mere end 180.000 kr. stående. Forskellen på at investere de 150.000 kr. og ikke at investere dem har vi illustreret i figur 1 på side 12. Og det skal understreges, at det er et tænkt eksempel. Al investering er forbundet med risiko, og der er ingen garanti for, at det vil gå som forudsagt. Men ifølge gældende økonomisk teori er der en rimelig forventning om, at eksemplet ikke er helt galt. Den, der investerer sine overskydende 150.000 kr., har altså 10 Pengenyt 2/2017
ER AKTIER I MODEBRANCHEN SPECIELT ATTRAKTIVE FOR KVINDER? Når kvinder ikke interesserer sig lige så meget for aktier som mænd, kan det også være fordi, aktier i nogle kredse har et dårligt image. Mange opfatter det måske som noget med grådighed og noget med gammeldags, ingeniørtunge industrivirksomheder. Ting, der traditionelt opfattes som maskuline. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Det er rigtigt, at det at investere i aktier handler om at blive medejer af en virksomhed, selv om det kun er en meget lille del af virksomheden, man kommer til at eje ved at købe en mindre portion aktier i den. Men man kan jo finde en virksomhed, hvis produkter man synes om, og dømt efter hvad blade, der fortrinsvis er rettet mod kvinder, især handler om, så indeholder de typisk en masse stof om tøj, sko og tasker. En nærliggende tanke er derfor, at det kunne være specielt interessant for kvinder at investere i aktier relateret til mode såsom tøjkæder, smykkefirmaer, luksusvareproducenter og lignende. SPRED HELLERE INVESTERINGERNE! Det mener Jesper Rangvid imidlertid ikke, at man specielt skal opfordre kvinder til. Det ville være en helt forkert vej at gå, når man tænker på, at det, der holder kvinder tilbage fra at investere i aktier, er uviljen mod at tage en risiko. Jeg ved ikke noget om, hvorvidt risikoen er specielt stor ved aktier i modebranchen, men generelt er det farligt at holde sig til en enkelt branche. Fotos: Colourbox Eller en speciel type virksomhed eller aktier fra et enkelt land eller et specielt område for den sags skyld. Hvis man vejer muligheden for at få en gevinst op mod den risiko, man løber, får man det bedste resultat af sine investeringer ved at investere så bredt som muligt i mange forskellige slags aktier. Og har man ikke midler til at købe en bred vifte af aktier, jamen, så invester da i en investeringsforening, der spreder risikoen. Det er den bedste måde at sikre, at man ikke bliver ramt, hvis det går galt for en enkelt virksomhed, en enkelt branche eller et enkelt land, siger han. en rimelig chance for at have 40.000 kr. mere at gøre godt med efter 5 år, end den, der ikke gør. Eller sagt mere direkte hende, der ikke investerede pengene er meget sandsynligt blevet 40.000 kr. fattigere end ham, der gjorde det. Derfor er det interessant, hvorfor kvinder ikke investerer. Kompromisets kunst For at komme dybere ned i forskellen på mænds og kvinders investeringer, valgte Jesper Rangvid og hans to medforskere at følge en gruppe danskeres investeringer som singler, efter at de flyttede sammen med en anden, og når de blev skilt igen. Alt sammen i anonymiseret form, så forskerne ikke vidste, hvem personerne var, men kun kunne følge dem som numre i en database. Tallene viste, at før de to parter flyttede sammen, havde mændene typisk flere aktier end kvinderne. Unge mænd investerer stort set, som de kører bil. Meget aggressivt, fortæller Jesper Rangvid. Når de flyttede sammen, nærmede de to parter sig hinanden, så de begyndte at få stort set lige mange aktier. Og efter at de blev skilt, vendte de så hver for sig tilbage til deres gamle mønster med, at mændene havde mange aktier, mens kvinderne ikke havde så mange. I den tid de boede sammen, indgik de altså en slags kompromis, så hun investerede lidt mere, og han lidt mindre, men bagefter var det tilbage til deres gamle måde at leve på. Investeringsmæssigt i hvert fald, fortsætter han. >>> 11
Investering eller ej? 200.000 150.000 100.000 50.000 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Investeret beløb Ikke-investeret beløb Figur 1. Kurven her viser den teoretiske forskel på, hvordan et beløb kan udvikle sig, hvis man investerer pengene eller blot lader dem stå på en bankkonto uden at få renter. Vi har taget udgangspunkt i et beløb på 150.000 kr. og regner med en inflation på 2 procent og et afkast på 7 procent (= 5 procent minus inflationen) ved investering af beløbet i aktier. Tallene for inflationen og afkastet for at investere i aktier har vi fra de samfundsforudsætninger, organisationen Forsikring & Pension arbejder med (tallene er fra 2021 og frem). Det skal understreges, at eksemplet er teoretisk. Der er en risiko ved al investering. Man har ingen garanti for at få et afkast på 5 procent, men kan tværtimod tabe nogle af pengene eller dem alle ved at investere dem. >>> Ens forudsætninger undtagen biologiske Nu kunne man tro, at forskellen på, hvordan de to parter investerede, havde noget at gøre med, at der var forskel på, hvor meget de tjente, men det havde forskerne taget højde for. Vi ved, at det typisk er sådan, at jo mere, man tjener, jo større er tilbøjeligheden til at investere i aktier, og derfor havde vi sikret os, at dem, vi undersøgte, havde samme økonomiske forudsætninger. Derfor kunne vi udelukke, at det var fordi, mændene tjente mere, at de investerede mere i aktier. Vi endte derfor med ikke at kunne give anden forklaring på forskellen i mænds og kvinders investeringsvaner, end at mænd af en eller anden grund tager større chancer end kvinder. Om det er noget biologisk eller hvad, skal jeg ikke kunne sige, men vores undersøgelse tyder på, at sådan er det altså bare, siger Jesper Rangvid. Kvinder gør det bedre Og i grunden er det synd, at kvinder investerer mindre end mænd. De er nemlig bedre til det. Når mænd investerer er det typisk noget med at gå fra aktie til aktie i et forsøg på at finde lige præcis den aktie, der giver det højeste afkast. Det lykkes bare sjældent, men giver en masse omkostninger. Kvinder derimod vælger et antal aktier og lader dem så ligge år efter år. Det er der ikke nær de samme omkostninger ved, og derfor kan det bedre betale sig i det lange løb, mener Jesper Rangvid. Så meget desto større grund er der altså til, at kvinder investerer noget mere. Oplysning, oplysning og oplysning Men hvordan får man kvinder til at investere, når de nu snyder sig selv ved ikke at gøre det? Information, svarer Jesper Rangvid. Der skal så meget oplysning til som overhovedet muligt. Forskningsrapporter, artikler og så videre. Alle de steder, hvor der tales om investeringer, er det vigtigt at fremhæve, at beløb, der blot står uforrentede på en bankkonto, mister i værdi på grund af inflationen, og at man derfor skal tage stilling til, om det er bedre at investere dem. Og at det gælder for både mænd og kvinder. Jeg advokerer ikke for, at man altid skal investere alt i aktier slet ikke men for en vis investering i aktier, slår han fast. Herudover er det også vigtigt, at det bliver enkelt at investere, og her kan der være en fordel ved de investeringssparekonti, der er forslag fremme om, at det bliver muligt at oprette, siger han. Selvom pengeinstituttet ordner det meste for en med at indberette til Skat med gevinst på køb og salg af aktier, skal man alligevel holde øje med det, og det kan virke besværligt for nogle. Derfor kan det være en god ting med den enkelhed med hensyn til skattebetalingen, som kan være en del af konceptet med en investeringssparekonto. Det har været en stor succes i Sverige, og nu er man også i gang med at indføre noget lignende i Norge. Man bør derfor se på, om det ikke også kan være en god idé i Danmark, tilføjer han. n 12 Pengenyt 2/2017
Xxxxxx xxx xxx xxxxx xxx xxx xxxxxxxxxx xxxx xxx Foto: Nets Sig goddag til My Wallet My Wallet er en ny digital tegnebog, der gør det muligt at betale kontaktløst med mobilen. De lokale pengeinstitutter er blandt de første i Danmark til at tilbyde deres kunder at betale kontaktløst med Dankort på mobilen i en række supermarkeder. Kunder med Androidtelefoner kan desuden betale kontaktløst med Mastercard på mobilen alle de steder, hvor man i forvejen kan betale kontaktløst med plastikkortet, både herhjemme og i udlandet. Den mulighed får kunder med en iphone også senere på året dog kun i Danmark. Men først skal kunderne downloade My Wallet, der er en digital tegnebog. Den kan hentes gratis i enten App Store eller Google Play, afhængigt af, om man har en iphone eller Android-telefon. Mobilen skal være en nyere udgave. Derefter går man ind i appen, vælger sit lokale pengeinstitut, identificerer sig med NemID (det skal kun gøres første gang) og beder om at få hentet en digital udgave af sit betalingskort. Det er nemt og hurtigt og så er man klar til betale kontaktløst med mobilen. Nem, sikker og hurtig betaling Med My Wallet på mobilen kan man betale med Androidtelefoner ved blot at holde mobilen hen til terminalen med iphone skal man i dag holde den hen til den sorte bluetoothplade ved siden af terminalen. Ved beløb op til 200 kr. skal man ikke bruge pinkode, ligesom man kender det fra det kontaktløse betalingskort. Det er nemt, sikkert og hurtigt. En milepæl Vi er glade og stolte over at kunne præsentere My Wallet, og vi håber, at den bliver til gavn for vores pengeinstitutter og deres kunder, men vi er også klar over, at kundernes adfærd ikke nødvendigvis ændrer sig fra dag til dag. Det sker over tid, siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter og BOKIS-samarbejdet. Sidst i februar lagde vi ud med at lancere My Wallet til kunder med Android-telefoner og Mastercard. I praksis er der mange unge, der har et internationalt betalingskort og derfor synes vi, det var en oplagt gruppe at starte med. En måned senere, sidst i marts, var vi også klar med My Wallet til kunder med en iphone. Det var samtidig med, at vi som nogle af de første gjorde det muligt for kunderne at få en digital udgave af deres Dankort på mobilen, fortsætter han. Han forklarer om baggrunden for den nye betalingsløsning, at de lokale pengeinstitutter har oplevet en stigende interesse blandt danskerne for at betale med mobilen, når de står i forretningen. Mange har efterhånden prøvet at betale kontaktløst med deres kort og er glade for det. Men de står ofte og tjekker deres mobil i kassekøen, så de har allerede mobilen lige ved hånden, og derfor er det også oplagt at bruge den til betaling. Vi glæder os meget til at se, hvordan kunderne tager imod muligheden, fortæller han. Lokale front runners De lokale pengeinstitutter er sammen med de øvrige banker i BOKIS-samarbejdet front runners med deres nye wallet, og butikkerne skal derfor have tid til at følge trop. 13
Når man alligevel har sin mobil ved hånden i kassekøen, er det oplagt også at kunne betale med den. Foto: Jeppe Bøje Nielsen I dag kan man betale med Dankort på mobilen i butikker under Dansk Supermarked og Coop. Flere supermarkeder og andre butikskæder vil følge efter i den kommende tid. Med Mastercard på mobilen kan man betale de samme steder, som man i dag kan betale kontaktløst med sit fysiske Mastercard. Det gælder både herhjemme og i udlandet. Netop fordi alle butikker endnu ikke er klar til at modtage kontaktløs betaling med mobilen, har pengeinstitutterne ikke skiltet voldsomt med løsningen indtil nu, men den findes og vil blive mere og mere udbredt. Og de kunder, som har lyst til at betale på en ny måde, vil have rig mulighed for at prøve det. n Fra Dankort-app til My Wallet To stærke mobilbetalingsløsninger Det er Nets, der både står bag udviklingen af de lokale pengeinstitutters nye digitale tegnebog, My Wallet, og Dankort på mobilen. Nets er også selv kommet med en Dankort-app. I første omgang er der tale om en såkaldt beta-version. Inden længe kommer en egentlig første udgave til både iphone og Android-telefoner. Men Dankort-app en er primært henvendt til kunder i banker, der ikke selv tilbyder deres kunder en digital tegnebog, og den kan alene bruges til Dankort på mobilen. My Wallet kan derimod også indeholde Mastercard (kommer senere i 2017 til iphone) og vil på sigt kunne rumme loyalitetsprogrammer med mere. My Wallet vil således løbende blive udviklet til gavn for brugerne. Hvis man går i gang med at downloade Dankort-appen, vil man som kunde i et lokalt pengeinstitut blive spurgt, om man ikke i stedet ønsker at bruge My Wallet, fordi man her med tiden vil kunne samle alle sine kort i samme app. Vælger man det, bliver man hjulpet videre til My Wallet i henholdsvis App Store og Google Play. De lokale pengeinstitutter tilbyder nu deres kunder to stærke mobilbetalingsløsninger. Kort før jul indgik de et partnerskab med MobilePay (som vi omtalte i det seneste nummer af Pengenyt), og her i foråret har de som de første sammen med de øvrige banker i BOKIS-samarbejdet budt Dankort og Mastercard på mobilen velkommen ved at tilbyde kunderne My Wallet. My Wallet og MobilePay supplerer umiddelbart hinanden rigtig godt. My Wallet er i første omgang tænkt til betalinger i butikker, mens MobilePay i dag især anvendes til person-til-person betalinger. Begge løsninger kan downloades i App Store og Google Play. 14 Pengenyt 2/2017
Hvis ikke kunderne skal have kronerne hvem så? Totalkredit er ejet af en forening af kunder og har derfor mulighed for at give noget tilbage til kunderne. Det er baggrunden for, at du som kunde i Totalkredit får Kunde- Kroner. Som noget særligt er Totalkredit primært ejet af en forening af kunder og ikke af en dansk eller udenlandsk bank. Det giver et andet forhold mellem selskabet og kunderne og er den væsentligste årsag til, at selskabet kan uddele KundeKroner. For at høre noget mere om tankerne bag KundeKroner har vi talt med Camilla Holm, der er direktør i Totalkredit. Pengenyt: Totalkredit vil udbetale penge til kunderne. Kan du fortælle os lidt om det? Camilla Holm: Ja, det er rigtig glædeligt, at Totalkredit er i den situation, at vi har fået et stort beløb af den forening af kunder, som ejer os. De penge vil vi give videre til de privatkunder, som har et realkreditlån hos os. Pengene kalder vi KundeKroner, og som kunde modtager du det, der svarer til 1.000 kr. pr. million kr., du skylder på dit lån. Pengenyt: Hvordan modtager kunderne i Totalkredit pengene? KundeKroner er vores måde at give noget tilbage til kunderne på. Det kan vi gøre, fordi vi som noget særligt er ejet af en forening, siger Camilla Holm, direktør i Totalkredit. Camilla Holm: Kunderne får automatisk KundeKroner fratrukket som en rabat, når de betaler termin på realkreditlånet i Totalkredit. Fordi kunderne modtager KundeKroner som en rabat, giver det den fordel, at der ikke skal betales personlig indkomstskat af pengene. I praksis får kunderne pengene hvert kvartal i det kommende år fra juli 2017 til juni 2018. Det vil sige 250 kr. i KundeKroner hvert kvartal pr. million kr., som kunderne skylder på deres realkreditlån. Pengenyt: Hvorfor får kunderne KundeKroner? Camilla Holm: Grunden er, at Totalkredit er ejet af en forening af kunder. Foreningen hedder Forenet Kredit og har et primært formål om at drive realkreditvirksomhed til gavn for kunderne i Totalkredit og Nykredit på et finansielt bæredygtigt grundlag. Foreningen har besluttet at give Totalkredit et meget stort millionbeløb, i alt 600 millioner kr., som vi nu giver videre til kunderne i form af KundeKroner. Herudover har foreningen udtrykt ønske om, at når det fremover går Totalkredit godt, så ønsker den at give tilskud til Totalkredit. Et sådant tilskud vil Totalkredit give videre til kunderne i form af KundeKroner. Pengenyt: Det lyder flot, men også lidt abstrakt. Kan du gøre det lidt mere konkret? Camilla Holm: Helt konkret bliver det sådan, at KundeKroner er en rabat til kunderne i Totalkredit. I løbet af det næste år modtager de 1.000 kr. per lånte million. Det bliver sådan, at Foto: Totalkredit >>> 15
>>> KundeKroner følger bidragsbetalingen. Så når kunden betaler bidrag, får kunden også KundeKroner. KundeKroner gives første gang med terminsbetalingen 30. september 2017. Pengenyt: Der har været en del skriverier i medierne om, at Nykredit-koncernen planlægger en børsnotering. Vil I så fortsat være ejet af en forening, og hvad betyder det for muligheden for at give KundeKroner fremover? Camilla Holm: Forenet Kredit vil ved en børsnotering fortsat være hovedaktionær og eje langt de fleste af aktierne. Derfor vil foreningen også få den største del af det overskud, der vil blive udbetalt som udbytte til aktionærerne. Det betyder, at foreningen fortsat vil have en løbende indtægt, som den blandt andet kan give til Totalkredit, der derved bliver i stand til at give KundeKroner til låntagerne. så vil kunderne med lån i Totalkredit fremover kunne få KundeKroner. Det betyder, at de pengeinstitutter, som formidler lån i Totalkredit, vil få en ganske særlig konkurrencemæssig fordel. Det er lidt for tidligt at fortælle på nuværende tidspunkt, præcist hvad KundeKroner kan i fremtiden. Det, jeg kan sige, er, at vi forventer meget af KundeKroner. Hvor meget KundeKroner vil udgøre på lang sigt, vil blandt andet afhænge af, hvor godt det går i Totalkredit. Går det godt for Totalkredit, kommer det kunderne til gavn i form af Kunde Kroner. Pengenyt: Kan man forestille sig, at det, at I bliver mere konkurrencedygtige og kan fortsætte med at uddele KundeKroner, ligefrem vil være med til at holde priserne nede hos de andre realkreditselskaber? Pengenyt: Hvad betyder det for konkurrencen om realkreditkunderne? Camilla Holm: I tillæg til den personlige rådgivning og lokale tilstedeværelse, man får som kunde i et lokalt pengeinstitut, Camilla Holm: Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvad andre realkreditselskaber vil gøre, men vi og pengeinstitutterne i Totalkredit-partnerskabet er glade for, at vi har den helt særlige mulighed for at glæde de kunder, som via deres pengeinstitut har valgt et lån i Totalkredit. n Fakta om Forenet Kredit n Kunder i Totalkredit kan blive medlem af Forenet Kredit. Det er gratis at være medlem, og så har man blandt andet mulighed for at stemme ved valg til repræsentantskabet. n Det er repræsentantskabet i Forenet Kredit, som hvert år skal beslutte, hvor stort et tilskud der skal sendes til Totalkredit til brug for KundeKroner. n Repræsentantskabsvalgene er regionale, og næste gang er der valg i Vestjylland, København og Nordsjælland. n Få mere information om foreningen og bliv medlem på forenetkredit.dk Hvad man vil bruge sine KundeKroner til, er naturligvis helt op til den enkelte. Det kan være som tilskud til en rejse med familien 16 Pengenyt 2/2017
bidrag til forbedringer af huset Rent praktisk Fotos: Colourbox Historien om Totalkredit Som det fremgår af interviewet med direktør Camilla Holm fra Totalkredit på de foregående sider, bliver de første KundeKroner givet til kunder, der har et privat realkreditlån i Totalkredit fra juli i år til juni næste år. Det betyder, at kunderne får KundeKroner første gang sammen med terminsbetalingen 30. september 2017. KundeKronerne bliver givet som en rabat på bidragsbetalingen til Totalkredit. Det giver den fordel, at man ikke skal betale personlig indkomstskat af pengene. Ens skattemæssige fradrag bliver dog mindre, eftersom man samlet set betaler mindre i bidrag til Totalkredit. I første omgang ligger det fast, at man får KundeKroner hvert kvartal fra juli i år til juni næste år. Man får, hvad der svarer til 0,1 procent p.a. af sin restgæld. Det er det samme som 1.000 kr. om året (eller 250 kr. i kvartalet) for hver million kr., man skylder på sit lån. På Totalkredits hjemmeside (totalkredit.dk/kundekroner) findes en beregner, hvor man kan indtaste, hvor stor restgælden er på sit Totalkredit-lån, og se, hvor meget man får i KundeKroner. almindelig shopping... Da Totalkredit kom til verden for lidt mere end 25 år siden, var realkreditselskaberne stort set alle selvstændige. Totalkredit adskilte sig fra de andre ved at være ejet ikke af en bank, men af en gruppe af pengeinstitutter. Samtidig adskilte Totalkredit sig fra de andre ved at knæsætte princippet om, at man talte boliglån med sin rådgiver i pengeinstituttet og ikke med sin ejendomsmægler. Det fik Totalkredit stor succes med, og efterfølgende oprettede de store banker i Danmark også deres egne realkreditselskaber. Senere gik det sjovt nok den anden vej hos Totalkredit, da pengeinstitutterne bag Totalkredit indså, at de ikke behøvede at eje realkreditselskabet for at opnå fordelene ved, at det er i pengeinstituttet, man får sit realkreditlån. Det samme kan man opnå ved at arbejde tæt sammen med andre ejere af realkreditselskabet i et stort fællesskab. Derfor solgte pengeinstitutterne Totalkredit til Nykredit, der ikke er ejet af en bank, men for langt størstedelens vedkommende er ejet af en forening af kunder. Det betyder, at Totalkredit i dag er det eneste realkreditselskab for private boligejere, der ikke er ejet af en af de store banker. Og det giver nogle andre muligheder for at etablere et fællesskab omkring realkreditselskabet. Et fællesskab, der blandt andet giver sig udtryk i, at Totalkredit kan give KundeKroner tilbage til kunderne. eller gaver til børnene 17
Nu kan du tage et større realkreditlån i dit fritidshus Grænsen for hvor stort et realkreditlån, man kan tage i sit fritidshus, er blevet hævet fra 60 til 75 procent. Det betyder, at det er blevet billigere at betale for lån i fritidshuse, da realkreditlån er billigere end andre lånetyper. Den gennemsnitlige pris på fritidshuse i Danmark har ikke bevæget sig synderlig meget i en årrække. De seneste tal tyder dog på, at der er en mindre fremgang i priserne og antallet af handler at spore. Denne fremgang kan blive styrket væsentligt af, at et flertal i Folketinget har vedtaget nye regler for, hvor stort et realkreditlån, man må optage i sit fritidshus. Siden maj i år har realkreditlånet måttet være på 75 procent af fritidshusets værdi, hvor det tidligere kun måtte være på 60 procent. Mere liv i sommerhusområderne og gang i væksten I og med at man kan få en større del af et fritidshus finansieret med et billigt realkreditlån i stedet for et dyrere lån, bliver de samlede udgifter til fritidshuset væsentligt billigere. Derigennem håber politikerne bag de nye regler at opnå en række fordele. De håber, at flere vil få råd til at købe eller bygge et fritidshus, og at der på den måde kommer mere gang i markedet for fritidshuse. Også i sommerhusområder, hvor efterspørgslen ikke er så stor. Samtidig håber de, at flere vil få råd til at modernisere og udvide deres fritidshus. I det hele taget håber de på, at der kommer mere liv i sommerhusområderne, og alt sammen skulle det gerne være til gavn for væksten i Danmark og ikke mindst for turismen. Tal med din boligrådgiver Totalkredit har været hurtig til at tage højde for de nye regler for belåningen af fritidshuse, og står du over for at købe et fritidshus, kan du derfor tale med boligrådgiveren i dit lokale pengeinstitut om at få et Totalkreditlån på helt op til 75 procent af værdien af fritidshuset. Det samme gælder, hvis du allerede har et fritidshus og vil låne mere i det. Eventuelt til at renovere fritidshuset eller på anden måde forbedre det. Hvor meget du kan spare på de nye lånemuligheder afhænger blandt andet af låntype, rente og løbetid på lånet. Boligrådgiveren kan fortælle dig om de forskellige typer realkreditlån, du kan få i fritidshuset, så I sammen finder ud af, hvad der er det bedste lån for dig og din familie. n Lån op til 75 procent af værdien af fritidshuset Mange drømmer om et fritidshus et sted i det skønne, danske land. Med de nye regler om, at man kan låne til at betale for en større del af fritidshuset med et billigt realkreditlån, bliver det muligt for flere at få drømmen til at gå i opfyldelse. 18 Pengenyt 2/2017 Fotos: Colourbox
EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på www.dlr.dk Foto: Colourbox DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 dlr@dlr.dk www.dlr.dk
Mindre virksomheder har afgørende betydning for væksten i lokalområderne i Danmark. Og for at en virksomhed kan udvikle sig, er det vigtigt, at den har et stabilt pengeinstitut. Foto: Colourbox Find dig noget stabilt også når virksomheden skal vælge bankforbindelse En stabil bankforbindelse kan være et spørgsmål om liv og død for en mindre virksomhed. Og ny forskning viser, at stabiliteten over for mindre virksomhedskunder ofte er størst hos de mindre pengeinstitutter. Jeg har din ryg. Sådan lyder et moderne udtryk, der betyder, at man holder øje med hinanden og sikrer, at man klarer sig, både når det går godt, og når det går mindre godt. For virksomheder både store og mindre er det vigtigt, at der er nogen, der har ens ryg. Forstået på den måde, at man har et sted at gå hen, når man for eksempel har brug for den kredit, der er så afgørende for, at virksomheden kan vokse, eller at man kan være sikker på, at man har ressourcer nok til at byde ind på nye ordrer. Man har altså brug for en bankforbindelse, som man kan være sikker på, vil være der, når man har brug for den. Uden går det galt Efter finanskrisen var der mange virksomheder, der oplevede, at de ikke havde sådan en bankforbindelse. Nogle blev nødt til at indskrænke, og andre overlevede simpelthen ikke de hårde tider. Det har store konsekvenser. Både for virksomheden, naturligvis, men også for medarbejderne i virksomheden, der kan blive kastet ud i arbejdsløshed. Og for samfundet som helhed, da det har betydning for den generelle vækst. Derfor er det værd at undersøge, hvad der kan gøres for at undgå, at noget lignende sker igen. Det satte forskerne professor Niels Westergård-Nielsen og lektor Thomas Poulsen, begge fra CBS, sig for. Først og fremmest drevet af den nysgerrighed, der driver al god forskning. Det var helt klassisk økonomarbejde. Noget fungerede ikke, som det skulle, og så satte vi os for at undersøge, hvad det var, der gik galt, forklarer Niels Westergaard-Nielsen. Det store mysterium De startede med at spørge rundt. Både blandt virksomheder og pengeinstitutter. Og svarene fra virksomhederne var blandede. Jeg oplevede at sidde til møder, hvor der var mange virksomhedsejere til stede, og her spurgte vi, hvor mange, der havde problemer med at få de kreditter, de havde brug for, og hvor mange, der ikke havde det. Og det var cirka halvdelen, der sagde, de havde, mens den anden halvdel sagde, at de ikke havde, fortæller Niels Westergård-Nielsen. Omvendt var svaret fra pengeinstitutterne, at man altid kunne få kredit, hvis man bad om lån til et fornuftigt projekt. De to forskere kunne imidlertid ikke få svarene til at stemme. For det var ikke sådan, at det var virksomheder med dårlige resultater, der ikke kunne få kredit, og virksomheder med gode, der kunne. Blandt dem, der ikke kunne få kredit var også en masse, der kunne fremvise gode resultater. Hvad siger fakta? Men en ting er, hvad man får af svar, når man spørger folk. Det vil altid i en eller anden forstand være subjektivt. Noget 20 Pengenyt 2/2017
Professor Niels Westergård-Nielsen har sammen med lektor Thomas Poulsen undersøgt, hvorfor nogle virksomheder havde svært ved at skaffe kreditter efter finanskrisen, og andre ikke. For samfundet er konklusionen, at man skal passe på med at stramme reglerne for pengeinstitutterne for meget, og for virksomhederne er konklusionen, at de skal være meget omhyggelige med at vælge en stabil bankforbindelse, og at de mest stabile ofte er de mindre pengeinstitutter. Foto: CBS andet er, hvis man ser på hårde fakta. De to forskere begyndte derfor at søge efter fakta, der kunne belyse problemstillingen. Som et led heri valgte de at gå til Finanstilsynet og høre hvilke pengeinstitutter, der havde fået et pålæg om, at deres solvens skulle være bedre. Kort fortalt betyder det, at pengeinstitutterne skulle sikre, at de havde reserver nok til at sikre den mængde udlån, de havde, og når et pengeinstitut bliver pålagt at skulle forøge solvensen, kan det blandt andet gøre det ved at begrænse udlånene. Herefter gik de til Erhvervsstyrelsen og undersøgte hvordan de virksomheder, der havde et af de pågældende pengeinstitutter som hovedbank, var blevet berørt. En sammenhæng, ja, men ikke entydig Deres teori var, at der kunne være en sammenhæng mellem, hvilke pengeinstitutter der havde fået et pålæg, og hvilke pengeinstitutter der havde begrænset kreditten til deres virksomhedskunder. Og det viste sig også til en vis grad at være tilfældet. Men sammenhængen var ikke entydig, sådan at et pålæg automatisk betød mindre kredit til virksomhederne. Nej, det afhang blandt andet af virksomhedernes størrelse. Store virksomheder kunne fortsat få den kredit, de behøvede. Ironisk nok, fordi de havde mulighed for at skaffe den på anden måde. For eksempel gennem at udstede erhvervsobligationer. Det gjorde, at pengeinstitutterne var bange for at miste dem som kunder, og derfor lod de det ikke gå ud over dem, at de havde fået et pålæg. Omvendt med de mindre virksomheder. De var mere afhængige af deres pengeinstitut og kunne ikke blot gå et andet sted hen, og mange mindre virksomheder oplevede derfor, at pengeinstitutterne skar ned for kreditten. Stadigvæk gjaldt det dog ikke for alle mindre virksomheder. Også pengeinstituttets størrelse spillede en rolle. Det viste sig nemlig, at mindre virksomheder, der havde et stort pengeinstitut, havde problemer med at skaffe den nødvendige kredit, mens mindre virksomheder, der havde et mindre pengeinstitut, ikke havde de samme problemer. Relationer til forskel Jeg vil ikke sige, at vi ligefrem havde fundet en rygende pistol, men svaret på undersøgelsen var ret entydigt, og jeg må indrømme, at vores undersøgelse på den måde endte med at blive en reklame for de lokale pengeinstitutter, siger Niels Westergård-Nielsen. Når han skal forklare, at undersøgelsen faldt ud, som den gjorde, mener han, at det har noget at gøre med, at de lokale pengeinstitutters måde at drive bankdrift på er såkaldt relationsbaseret. De har en tæt relation til deres kunder. For dem er det vigtigt, at virksomhederne i deres nærområde går godt, for de er afhængige af udviklingen i området på en anden måde, end de større banker er det. Derfor strækker de sig længere for at sikre, at virksomhederne har den nødvendige kredit, forklarer han. To konklusioner For ham at se kan man drage to konklusioner af undersøgelsen. For det første har vi vist, at det har en betydning for pengeinstitutternes mulighed for at låne penge til virksomhederne og dermed sikre væksten og udviklingen i samfundet, at de ikke bliver pålagt for strenge regler. Det bør vi alle sammen og især politikerne være meget opmærksomme på, slår han fast og fortsætter: For det andet er det vigtigt for en virksomhed at være meget bevidst om, hvilket pengeinstitut den vælger at bruge som hovedbankforbindelse. Det kan vise sig afgørende, at virksomheden har et pengeinstitut, den kan stole på, og vores undersøgelser tyder altså på, at man er mest sikker på at have en stabil bankforbindelse, hvis man vælger et mindre pengeinstitut. n 21
PengenytFotos: Colourbox og Lisbet Lavaud Kontanter for mere end 200 millioner kr. indleveret som hittegods Paraplyer, briller og nøgler er noget af det, der oftest bliver indleveret som hittegods, men herudover får hittegodskontorerne i Japan også indleveret betydelige beløb i kontanter, som nogen har tabt eller glemt. Sidste år blev der ifølge nyhedsbureauet Bloomberg indleveret kontanter for mere end 200 millioner kr. på de japanske hittegodskontorer. Og mere end tre fjerdedele af dem blev givet tilbage til deres retmæssige ejere. Det afspejler efter sigende, at japanerne er meget ærlige. Således skulle det være almindeligt, at man lægger sin iphone fra sig på et cafebord for at vise andre, at det er optaget, mens man går op til skranken og bestiller, hvad man nu skal have. Uden at man er bange for, at iphonen bliver stjålet. Finder man kontanter, som nogen har tabt, er man ifølge loven i Japan forpligtiget til at give dem til politiet. Til gengæld har man krav på en dusør på 5-20 procent, hvis ejeren melder sig. Er der ikke nogen, der melder sig som ejer af pengene, inden der er gået tre måneder, har finderen ret til alle pengene. n Næsten hver tredje kvinde tjener mere end sin partner 31 procent af de danske kvinder havde i 2015 en højere disponibel indkomst end deres partner. Det er en betragtelig stigning i forhold til 1990, hvor det kun var 22 procent af kvinderne. Tallene stammer fra en ny analyse fra Danmarks Statistik. Analysen viser, at det især er i de år, hvor der har været lavkonjunktur, at stigningen er sket. En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent i Danmarks Statistik, i en kommentar til analysen. I de fleste parforhold er det dog fortsat manden, der har den højeste indkomst, og sammenligner man ind I flere og flere parforhold tjener kvinden mere end manden, og generelt falder forskellen mellem mænds og kvinders indkomst. komsten for alle mænd og kvinder, var det, som Danmarks Statistik kalder indkomstgabet, i 2015 på 17 procent. Det er blevet væsentligt mindre i forhold til 1990, hvor det var på 22 procent. n Det er ved at være nu, du skal veksle dine gamle svenske penge Tjek om du har gamle svenske penge liggende. En række af de gamle svenske mønter og sedler kan kun bruges frem til 30. juni i år. Herefter skal de indløses i den svenske nationalbank. Sverige har fået nye sedler og mønter, og de gamle svenske penge: 100- og 500-kronesedler samt 1-, 2- og 5-kronemønter kan kun bruges frem til 30. juni i år. Har du nogle af dem liggende, kan det derfor være en god idé med en shoppetur til Sverige. Du kan naturligvis også tale med dit pengeinstitut om at få dine gamle svenske penge vekslet her. Efter 30. juni i år kan du indløse dine ugyldige pengesedler i den svenske nationalbank, Riksbanken, mod et gebyr på cirka 100 svenske kroner. Storbritannien har også netop skiftet en af deres sedler ud. Det er den gamle 5 pund-seddel, der er blevet erstattet af en ny. Du har ikke kunnet bruge den gamle seddel i forretningerne siden 5. maj, men kan fortsat få dem vekslet på postkontorer og i lokale pengeinstitutter i Storbritannien og i sidste ende i Bank of England. n 22 Pengenyt 2/2017
Når turister kommer til København, er det ikke kun for at se seværdigheder, men lige så meget for at mærke byen og blive en del af livet i byen. Foto: Wonderful Copenhagen TURISMEN er SLUT i dag vil vi være lokale, hvor vi kommer frem Det er ikke for at se attraktioner som Den lille Havfrue, at turister kommer til København, men for at være en del af byen. Det samme gælder turistdestinationer andre steder i landet. Og i verden for den sags skyld. I det hele taget rejser vi på en anden måde end tidligere for at leve os ind i den lokale livsstil på rejsemålet snarere end for blot at se top 10-seværdighederne det pågældende sted. I 2030 forventes det, at der verden over vil være dobbelt så mange turister som i 2015. Det betyder, at turisme er en af de hurtigst voksende brancher, og turisme tages da også langt mere alvorligt af politikere og andre i dag. For politikerne har opdaget, at der er arbejdspladser i turisme, og at turismen dermed er vigtig for væksten. Der skal således noget til at sige, at turismen er slut. Ikke desto mindre er det, hvad turistorganisationen for København Wonderful Copenhagen gør i sin nye strategiplan for turismen i hovedstaden. Dog med den væsentlige tilføjelse, at det er turismen, som vi kender den i dag, der har nået sin endestation. Endnu et offer for det pokkers internet Selvfølgelig findes der fortsat turister. Ja, faktisk bliver der flere og flere, men vi rejser på en anden måde end tidligere. Vi er ikke længere turister i gængs forstand, men rejsende, der tager ud for at være en del af det sted, vi besøger, siger Mikkel Aarø-Hansen, der er direktør for Wonderful Copenhagen. Det har alt sammen noget med internettet og de sociale medier at gøre. Og globaliseringen og billige flybilletter, forklarer han videre. De billige flybilletter har gjort, at det er blevet nemt, at vi kan besøge hinanden på kryds og tværs i hele verden. Internettet har gjort, at vi selv kan planlægge rejsen. Fire klik på nettet, så har du bestilt en flybillet og fundet et sted at overnatte. At det så er blevet uoverskueligt og tidskrævende at vælge mellem alle mulighederne, er en anden side af sagen, men som hovedregel har det aldrig været nemmere selv at planlægge sin rejse, siger han. >>> 23
Den største attraktion ved København er københavnerne, mener Mikkel Aarø-Hansen. Fotos: Wonderful Copenhagen MIKKEL AARØ-HANSEN er direktør for Wonderful Copenhagen, der har udviklet de nye tanker om, at turismen, som vi kender den, er slut, og at en ny æra, hvor vi lægger vægt på det lokale, når vi rejser, er begyndt. Localhood for everyone >>> Jeg poster, derfor er jeg De sociale medier spiller en rolle, fordi de er blevet en vigtig del af, hvordan vi skaber vores identitet. I dag skaber du din identitet 24 timer i døgnet, for hvor du tidligere skabte din identitet ved at være sammen med andre og tale med dem, så gør du det i dag lige så meget ved at poste noget på de sociale medier. Og det giver ikke særlig mange likes at vise, at man har set Eiffeltårnet. Sammen med den million andre turister, der var der den dag, fortæller Mikkel Aarø-Hansen. Nej, det gælder om at kunne fortælle om oplevelser, ingen andre har haft. Og den slags oplevelser får du ved at komme ind på livet af dem, der bor der, hvor du rejser til. Og også gerne de andre, der besøger byen eller stedet. Vi søger midlertidigt at blive lokale der, hvor vi holder ferie. Naturligvis ikke kun for at kunne fortælle om det på de sociale medier, men fordi det i det hele taget er det, der gør et rejsemål interessant. Det gennemsyrer de fleste mennesker, at de gerne vil have mest muligt med hjem, uddyber han og slår fast: Den største attraktion ved København er københavnerne. Og noget tilsvarende gælder andre steder i Danmark. Det er danskerne, der gør Danmark til noget særligt. Grænserne flyder ud En del af de nye tendenser er også, at grænserne for, hvornår vi holder ferie, og hvornår vi er på arbejde, flyder ud. Vi tjekker mails, når vi er på ferie, og det er derfor vigtigt, at der er faciliteter på rejsemålet som internetforbindelse og lignende. Det er næsten vigtigere, at der er wifi på et hotel end et lækkert badeværelse, siger Mikkel Aarø-Hansen og fortsætter: Omvendt når vi rejser et sted hen som et led i vores arbejde. Så går vi også ud og oplever stedet, hvor vi er, hvis der bliver en time til overs, eller vi vælger måske at blive en dag ekstra. På den måde spreder ferietiden sig ind over arbejdslivet på samme måde, som arbejdslivet breder sig ind over ferietiden. Og så har det alt sammen selvfølgelig også noget at gøre med, at det i dag er blevet almindeligt at bo hos de lokale og måske leje et værelse med en sofa hos en privat, eller en hel lejlighed i stedet for altid at bo på hotel. Når man taler om overnatningsmuligheder i en by, ser man ikke længere kun på, hvor mange hotelsenge, der er. I dag skal man tage med i betragtning, at folk bytter bolig, lejer værelser eller lejligheder eller tager på hotel, så det hele er meget mere mangfoldigt end tidligere. 24 Pengenyt 2/2017
De nye tanker om turismen fra Wonderful Copenhagen gælder ikke kun for København, men også for andre steder i landet, hvor der kommer turister, som her i Helsingør. Glade turister og glade borgere sikrer øget omsætning Hos Wonderful Copenhagen har man taget konsekvensen af den nye måde at se turismen på. Man har fortsat et mål om at skabe øget omsætning fra turister i København og resten af hovedstadsområdet, ja, hele Sjælland for den sags skyld, men det er lige så vigtigt, at turisterne er glade for at være her. Og ikke mindst at borgerne er glade for, at her kommer turister. I byer som Venedig, Barcelona og Amsterdam oplever man i dag, at der er kvarterer, der er fuldstændig overrendt af turister, og hvor der derfor knap nok er nogle af de lokale tilbage. Det skaber vrede mod turisterne fra dem, der er vokset op i byerne og engang boede der. Det er væsentligt for Wonderful Copenhagen, at noget lignende ikke sker i København. Ikke fordi, at vi mener, der er nogen som helst tegn på, at det udvikler sig sådan. Undersøgelser viser tværtimod, at de fleste københavnere mener, her er plads til flere turister. Men det er vigtigt på forhånd at tage højde for, at der ikke opstår konflikter, understreger Mikkel Aarø- Hansen. Hvis vi for eksempel oplever, at der er steder i byen, hvor det kan være svært at komme frem for turister på bestemte tider af dagen, taler vi med kommunen om det og finder en løsning, siger han. Et af de markante slogans i Wonderful Copenhagens nye strategiplan er: Localhood for everyone. Det dækker i bred forstand over, at både turisterne og de lokale skal have det godt med, at der kommer turister, som lever sig ind i et lokalområde. Københavnerne er stolte af deres turister Som det er nu, oplever Mikkel Aarø-Hansen, at københavnerne er stolte af, at der kommer så mange og besøger byen, og sådan skal det gerne blive ved med at være. I og med at det i sidste ende er københavnerne, turisterne kommer for at besøge, er det vigtigt, at københavnerne så at sige tager ejerskab til turismen i byen. For eksempel ved at de møder turisterne med et åbent sind og ikke bliver vrede, hvis de ikke er så hurtige til at fange rytmen på cykelstierne eller i trafikken i øvrigt. Eller at den enkelte københavner er åben for at vise vej, hvis man ser turister, der står med et kort og ikke rigtigt kan finde ud af, hvordan de kommer derhen, de gerne vil. Det er vigtigt, at turisterne oplever mødet med københavnerne på en god måde. Først og fremmest selvfølgelig >>> 25
Foto: Wonderful Copenhagen Localhood for everyone Den nye måde at rejse på gør, at turister ikke kun er interesseret i at se de sædvanlige seværdigheder, men også kan være interesserede i de mere skæve steder i byen. Så hvem ved måske bliver Nørrebro fremtidens rejsemål. >>> fordi, det altid er rarest, at mennesker har det godt med hinanden. Men også fordi, at turister ikke kun lytter til de officielle stemmer, når de bestemmer sig for, hvor de vil tage hen. Men lige så meget til de uofficielle. De ser ikke kun på, hvad turistorganisationer som Wonderful Copenhagen skriver om en by, men også hvad de hører fra andre, der har været i byen. Enten ved at snakke med dem personligt. Eller ved at læse hvad andre skriver på nettet om de oplevelser, de har haft. Og det, der gælder for København, gælder også andre dele af landet. For selvom de nye tanker om turismen er udviklet af Wonderful Copenhagen og dermed mest gælder storbyturisme, mener Mikkel Aarø-Hansen, at det også gælder andre steder i landet, hvor der kommer turister. Først og fremmest i de andre store byer i landet som Aarhus, Odense og Aalborg, men også turismen ved strandene og kysterne. Det kan godt være, at turisterne først og fremmest kommer for at ligge på stranden ved Vesterhavet, men derfor er de fleste alligevel interesseret i at se, hvad der gemmer sig længere inde i landet, siger han. På verdenskortet med den nye strategi Ligesådan ligger det i sagens natur, at tankerne også gælder for rejsende andre steder i verden og dermed også for os danskere, når vi rejser ud i verden. Selvfølgelig holder man engang imellem ferie for bare at finde et rum, hvor man kan slappe af og lade batterierne op i en travl hverdag. Og det kan betyde, at man tager en uge til et sted med sol og varme, hvor man kan ligge ved en pool og slappe af. Men selv på en sådan ferie, når man hurtigt dertil, hvor man gerne vil lære lokalområdet nærmere at kende. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der blot vil være en del af en masseturisme, hvor man kommer til et sted uden at ville vide noget om stedets egenart, siger Mikkel Aarø- Hansen. Den nye strategi fra Wonderful Copenhagen har vakt stor opmærksomhed. Både her i Danmark og internationalt. Fra mange turistorganisationer både herhjemme og i udlandet har man således henvendt sig for at høre mere om tankerne bag strategien. Men der er også investorer, der har henvendt sig for at høre, om man kan bruge den viden, der ligger bag tankerne, når man for eksempel udvikler nye former for hoteller. n 26 Pengenyt 2/2017
HVORDAN REJSER MAN som en Lokal? Hvis man er i tvivl om, at Wonderful Copenhagen er inde på noget, der er oppe i tiden, med deres tanker om, at mange søger det lokale, når de er ude at rejse, behøver man blot tjekke internettet. Googler man for eksempel: How to travel like a local?, bliver man præsenteret for hjemmeside efter hjemmeside med gode råd om, hvordan man finder lokale oplevelser, når man er ude at rejse. 3, 7 eller 10 gode tips til, hvordan man rejser som en lokal. Sådan rejser man som en lokal i Guatemala, Marokko, Rom eller Japan. 20 veje til at falde ind med de lokale. Drop guidebogen og rejs som en lokal. Og sådan kan man blive ved. Der er side efter side på internettet, der fortæller om, hvordan man kan rejse som en lokal. Og ikke mindst om fordelene ved at rejse som en lokal i stedet for som en almindelig, gammeldags turist. Men hvordan gør man det rent praktisk, hvis tanken appellerer til en. Ja, det kan man som nævnt finde masser af gode råd om. Her følger en liste med nogle af de bedste, vi har fundet. Gode råd for ikke-turister Rejs til det sted, du gerne vil besøge, uden for højsæsonen, hvor der er mange turister. Læs noget om stedet på forhånd. Sæt dig ind i de lokale skikke og lær eventuelt nogle enkelte ord og sætninger på det lokale sprog. Bo privat i stedet for på hotel. Eller hvis du bor på hotel, så find et mindre lokalt hotel i stedet for et hotel, der er en del af en af de store hotelkæder. Drop guidebøgerne spørg de lokale, hvor der er gode restauranter og interessante steder at gå ud om aftenen. Og opsøg eventuelt både finere steder og mere folkelige. På den måde får du en bred fornemmelse for de forskelligheder der er på det sted, du besøger. Smag på nogle af de lokale retter. Læg mærke til hvad tøj de lokale har på og lær af det. Undlad at tage på guidede rundture. Alternativt find en lokal guide, der kun er guide for nogle få turister ad gangen. Eller endnu bedre find en lokal ven. >>> Besøg det lokale marked, når du er et fremmed sted. Ikke alene giver det et billede af, hvordan de lokale køber ind. Man kan også være heldig at finde nogle fantastiske frugter. Foto: Colourbox >>> 27
HVORDAN REJSER MAN som en Lokal? Gode råd for ikke-turister, fortsat >>> Tag en tur med offentlig transport. Tal med taxi-chaufføren, hvis du tager en taxi. Gå en tur og se kvarteret, du bor i, i stedet for seværdigheder. Far vild. Måske får du noget at se, du aldrig havde drømt om, at du ville komme til at se. Bevæg dig i det hele taget uden for de traditionelle kvarterer, hvor alle de andre turister går. Gå en tur på det lokale marked eller i et supermarked. Vær ikke bange for at bevæge dig uden for din normale komfort-zone. Det er sådan, man oplever mest. Glem tiden og alle planer for, hvad du skal nå. Du er trods alt på ferie. Start dagen med at sætte dig på en cafe og få en kop kaffe og kig på menneskene omkring dig, og hvad de laver, og hvor de er på vej hen. Måske kan det lede dig til en spændende oplevelse. Vær fleksibel og giv dig tid. Lad være med at have et bestemt mål for, hvad du skal nå eller se. Man kan finde store oplevelser ved blot at vandre rundt og være åben over for, hvad man ser, og hvem man møder. I stedet for at have en lang liste over ting, du absolut skal nå at se, så nøjes med at besøge et enkelt sted eller to og giv dig så tid til virkelig at nyde det. Lad være med at se alting gennem et kamera. Opsøg arrangementer for de lokale i stedet for arrangementer, der kun er for turister. Find venner på samme måde, som du gør derhjemme. Vis interesse for menneskene omkring dig. Vis respekt. Lad være med at opføre dig som et fjols ved at råbe højt, genere andre eller smide affald i naturen. Og sidst, men ikke mindst husk at være en turist en gang imellem. Det er i sidste ende, hvad du er, og hvis du ikke har set de vigtigste seværdigheder et sted, så giv dig tid til at gøre det. Der er trods alt en grund til, at bygningsværker som Eiffeltårnet og Gaudis ufuldendte katedral i Barcelona regnes for værd at se. n REJS som en lokal eller ej et kreditkort eller to og lidt kontanter er altid en god idé Nogle rejser som en lokal. Andre som en mere traditionel turist. Uanset om du gør det ene eller det andet, er du hjulpet godt på vej med et kreditkort eller to og lidt kontanter i den lokale valuta. Et af de råd, vi har fundet på internettet om, hvordan man rejser som en lokal, er, at man ikke bør stå og fumle med lokale sedler eller mønter, når man skal betale. Viser man, at man ikke har tjek på mønt- og seddelstørrelser, er det klart for enhver, at man er turist. Så er det bedre at betale med et kreditkort. Dem har de lokale også, og der er en række fordele ved kreditkort frem for kontanter, som man også kan have glæde af, selv om man rejser som en lokal. Med et Visa/Dankort eller et LP Mastercard kan man for eksempel betale direkte på millioner af restauranter og hoteller eller i butikker verden over. Foruden at man kan hæve kontanter på kortene i mere end en million automater. Det giver den store fordel, at man begrænser sine tab, hvis man mister sin tegnebog eller er ude for et tyveri. Herudover kan det give en bedre vekselkurs, end hvis man veksler i vekselbutikker på feriemålet. Et Visa/Dankort og et LP Mastercard Det mest almindelige kort blandt danskere, der er ude at rejse, er et Visa/Dankort. Det er et Dankort, der i Danmark bruges præcist som et almindeligt Dankort, men samtidig er det et internationalt betalings- og hævekort. Som supplement til et Visa/Dankort er et Mastercard fra ens lokale pengeinstitut en god mulighed, idet der let kan opstå situationer, hvor det er rart med et ekstra kort. For 28 Pengenyt 2/2017
Tag en tur i kvarteret, du bor i, når du er ude at rejse. Eller tag sporvognen og se, hvor den tager dig hen. Med lidt kontanter i den lokale valuta har du til billetten, og med et kreditkort er du sikker på at kunne betale, hvis du skulle falde over noget spændende, du absolut må have med hjem. Gode kortregler Et betalingskort er lige så vigtigt som pas og billetter, og man skal derfor passe lige så godt på det. Man skal helst lære pinkoden udenad og må i hvert fald ikke opbevare den sammen med kortet og aldrig give den til andre. Når man betaler med kortet, skal man altid kontrollere beløbet, før man taster sin pinkode eller skriver under, og man skal sørge for at få kortet tilbage, så snart man har betalt med det. Man bør i øvrigt tjekke kortets udløbsdato, før man tager ud at rejse, så man er sikker på, at kortet er gyldigt under hele rejsen. Og når man kommer hjem, bør man tjekke posteringerne på sin konto via kontoudskriften eller netbank. Hvis man har to kort med på rejsen, er det en god idé at opbevare dem to forskellige steder, så man altid har det ene i reserve. Når man betaler med et Visa/Dankort eller et Mastercard, tilbyder mange udenlandske forretninger, at man kan betale i danske kroner i stedet for i den lokale valuta. Her skal man være opmærksom på, at det er usikkert, hvilken kurs der veksles til, og man kan også komme ud for, at man betaler et ekstra gebyr for at betale i danske kroner. Ofte er det derfor lettest blot at betale i den lokale valuta. Beløbet bliver så omregnet til danske kroner af Visa eller Mastercard. I øvrigt kan det være nyttigt at tjekke reglerne for, hvor meget man kan hæve på de kort, man har med på turen. Både pr. dag og pr. måned. MISTEDE KORT Foto: Colourbox Mister man et betalingskort, eller har man mistanke om, at det er blevet misbrugt, skal man STRAKS kontakte sit pengeinstitut eller Nets, som har døgnvagt. Visa/Dankort spærres på telefonnummer: +45 44 89 29 29 Mastercard spærres på telefonnummer: +45 44 89 27 50 eksempel er der et loft på 20.000 kr. for, hvor stort et forbrug man kan hæve på sit Visa/Dankort i udlandet pr. løbende 30 dage. Forbrugsgrænsen på et LP Mastercard kan være betydeligt højere, idet den følger det beløb, man kan trække på kortet eksempelvis 50.000 kr. på et LP Mastercard Guld kreditkort. Et LP Mastercard kan fås som et kreditkort, hvor de betalinger, man foretager med kortet, ikke bliver trukket på ens konto med det samme, ligesom de gør med et Visa/Dankort, men bliver samlet og betalt en gang om måneden. Eller som et Mastercard Debit, der har saldokontrol. Det vil sige, at man ikke kan hæve mere på kortet eller betale større beløb med det, end man har på kontoen. For begge typer Mastercard gælder, at der er en række forsikringer og rabatmuligheder og i visse tilfælde også lounge adgang i lufthavne knyttet til kortet. Kontanter Selv om der er mange fordele ved at have et betalingskort med på rejsen, kan det fortsat være nyttigt, hvis man hjemmefra har vekslet til et mindre beløb i rejselandets valuta. For eksempel så man kan betale taxichaufføren, parkeringsafgift, drikkepenge eller andet uden at skulle lede efter et pengeinstitut eller en pengeautomat, straks man kommer frem til sit rejsemål. Tager man kontanter med for at veksle i udlandet, kan det nogle steder være en fordel at have en mere kendt valuta end danske kroner med sig for eksempel dollars eller euro da det ikke er alle steder, man kan få vekslet danske kroner. Får man brug for flere kontanter i den lokale valuta end det lille beløb, man har med hjemmefra, kan det dog ofte bedst betale sig at hæve dem i en automat med sit LP Mastercard. God rejse 29
Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til bestyrelse af: Fondes midler Værgemålsmidler Båndlagt arv/gave - herunder rentenydelseskapitaler Instituttet fungerer som forvaltningsafdeling for kunderne i bl. a. de lokale pengeinstitutter. Vi er altid gerne til disposition Alle er velkomne til at kontakte os og trække på vores ekspertise i forvaltningsspørgsmål herunder regnskabsog investeringsregler, ansøgning om frigivelse af beløb under værgemålsmidler og båndlagte kapitaler m.v. Opdateret information om de forskellige forretningsområder findes også på vores hjemmeside: www.forvaltningsinst.dk Her er nyttig viden at hente for bl. a. advokater og revisorer medlemmer af fondsbestyrelser værger personer med båndlagte kapitaler m.v. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 Postboks 9019 1022 København K Tlf. 3369 1777 Fax 3314 9796 E-mail: forv@forvaltningsinst.dk www.forvaltningsinst.dk
SKEMA SIDERNE Pengenyt 2/2017 PÅ CD-ROM SKATTEKALENDER 2017 Pengenyt fås også indtalt på cdrom, så blinde og svagtseende Der kan frit indbetales restskat for 2016. Beløbet vil dog blive tillagt en dag-til-dag rente svarende til 2,0 procent om året 1 januar til 1 juli 1 januar til 12 marts Skat indsamler oplysninger fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter og andre til brug for årsopgørelsen for 2016 har mulighed for at læse bladets artikler om privatøkonomi, skat, pension og meget andet. Der er tale om det særlige Daisyformat, som gør, at brugeren kan navigere rundt i teksten. Selve Skat begynder at vise personlige skatteoplysninger i TastSelv på www.skat.dk. De opdateres løbende Årsopgørelse kan ses i TastSelv, og du kan oplyse nye tal eller ændringer til årsopgørelsen Overskydende skat op til 100.000 kr. sættes ind på din Nemkonto. Det samme gælder overskydende skat over 100.000 kr. Det kan dog godt tage lidt længere tid Frist for rettelser og tilføjelser til årsopgørelse Sidste frist for indbetaling af restskat for 2016 for at undgå et rentetillæg på 4,0 procent. Bopæl den 5. september afgør, hvilken skattekommune der er gældende for 2018 Forskudsopgørelse for 2018 kan ses i TastSelv Sidste frist for indbetaling af skat for 2017 for at undgå at betale renter af beløbet (bemærk at sidste bankdag i 2017 er 29. december) Sidste frist for anmodning om tilbagebetaling af overskydende skat for 2017 feb. 28 feb. 13 marts april 1 maj 1 juli 21 aug. 5 sep. 20 sep. 20 okt. nov. 31 dec. Sidste frist for betaling af arbejde udført i 2016, hvis man vil have håndværkerfradrag for arbejdet Servicebrev eller servicemeddelelse kan ses i Tast Selv, hvis ens årsopgørelse ikke er klar. Er det første gang, du skal have en udvidet selvangivelse, kan du selv vælge det i TastSelv Årsopgørelse på papir udsendes, hvis man er fritaget eller ikke omfattet af digital post. Frist for indsendelse/indtastning af udvidet selvangivelse og for rettelser og tilføjelser til årsopgørelse for ægtefæller til personer med udvidet selvangivelse Betaling af restskat for 2016 over 19.200 kr. (plus rentetillæg på 4,0 procent = 19.968 kr. i alt) i tre rater Sidste frist for indbetaling på ratepension og livrenter med fradragsvirkning for 2017 (bemærk at sidste bankdag i 2017 er 29. december) Sidste frist for ændring af forskudsopgørelse for 2017 via TastSelv lydfilerne er i mp3-formatet. Cd-rommerne kan afspilles på de særlige Daisy-afspillere, som mange blinde og svagtseende bruger, eller på andre afspillere, der kan afspille mp3-filer. Vi råder over et mindre antal cdrommer til udlån, men det er også muligt at få en aftale om at få en cd-rom tilsendt fast, når nye numre af Pengenyt udkommer. Du kan rekvirere en cd-rom ved henvendelse i dit lokale pengeinstitut. PENGENYT 31