VIPIGLETS DE FØRSTE TAL



Relaterede dokumenter
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Hvad kan vi gøre ved det?

Udnyt dine data og boost soholdet

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Reduktion af dødelighed

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

MANAGEMENT I FARESTALDEN

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Effektivitsrapport for avlsdyr

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Pattegrisedødelighed i DK

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Hvornår og hvorfor skal jeg

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Farestier til løse søer

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Erdedanskesøerblevetforstore?

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Viden, værdi og samspil

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Transkript:

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål

BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed i den dansk økologisk svineproduktion Hvorfor? En estimeret dødelighed I fravænningsperioden på mellem 25 og 40 % er uholdbart både ud fra et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. Hvordan? 1. Detaljerede dødelighedes registreringer foretaget I 9 besætninger over en etårig periode Ca. 6000 faringer 2. Obduktioner af et udvalg af døde pattegrise fra de besætninger 100-125 pattegrise pr besætning pr årstid ~ 4000 obduktioner

DØDELIGHEDSREGISTRERINGER AKA LOMMEBOGEN Registreringer fra juni til august 2014 (juli til september) Dødelighedsprocenterne er beregnet ud fra levendefødte Tallene er korrigerede efter bedste evne Manglende registreringer Mangelfulde registreringer Ammesøer Mellemsøer Omsorgssøer Forlænget fravænning Høje dødeligheder generelt! Kvaliteten af mine beregninger er afhængig af kvaliteten af jeres registreringer

AMMESØER BYTTESØER MELLEMSØER Ammesøer- Byttesøer Mellemsøer Omsorgssøer Stor risiko for dobbeltregistreringer! Hvornår tælles grisen? 1. tilsyn Kastration Forg/Vac Fravænning Bytteso/Mellemso Egne grise + + - - Bytteso/Mellemso Nye grise - + + + Ammeso - - + + Omsorgsso - -/+ -/+ + Gøres det anderledes? Gi mig besked

DØDELIGHED BESÆTNING 1 Juni - August 2014 2 Gns. frav. pr. faring: 11,4 20% 22% Gns. levf. pr. faring: 14,6 1 10% 11% 14% Aflivede af levf.: 2,1 % 6% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 2 Juni - August 2014 30% 2 20% 1 21% 26% 27% Gns. frav. pr. faring: 11,4 Gns. levf. pr. faring: 15,7 Aflivede af levf.: 0,6 % 10% 0% 7% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 4 Juni -August 2014 30% Gns. frav. pr. faring: 11,4 2 20% 24% 27% Gns. levf. pr. faring: 15,5 1 16% Aflivede af levf.: 0,6 % 10% 0% 3% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 6 Juni - August 2014 30% 2 20% 26% 28% Gns. frav. pr. faring: 9,7 Gns. levf. pr. faring: 13,6 1 19% Aflivede af levf.: 0 % 10% 9% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 7 Juni - August 2014 30% 2 20% 23% 27% Gns. frav. pr. faring: 10,8 Gns. levf. pr. faring: 14,8 1 Aflivede af levf.: 1,6 % 10% 12% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 8 Juni - August 2014 3 30% 2 30% Gns. frav. pr. faring: 9,4 Gns. levf. pr. faring: 13,8 20% 1 23% Aflivede af levf.: 0 % 10% 7% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED BESÆTNING 10 Juli - September 2014 40% 3 38% Gns. frav. pr. faring: 8,4 30% 2 20% 24% 33% Gns. levf. pr. faring: 13,5 Aflivede af levf.: 0,2 % 1 10% 8% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning

DØDELIGHED ALLE BESÆTNINGER 40% 3 30% 2 20% 1 10% 0% 1. tilsyn Kastration Forg/Vac. Fravænning Besætning 1 Besætning 2 Besætning 4 Besætning 6 Besætning 7 Besætning 8 Besætning 10

DØDELIGHED - OPSAMLING Indtil 1. tilsyn 3% 9% Indtil kastrering 11% - 24% Indtil Forg/vac 14% - 33% Indtil fravænning 22% - 38% Aflivede 0% - 2,1%

OBDUKTIONER DØD OG RÅDDENSKAB Opgørelser fra 1. obduktionsrunde sommer 2014 Indsamlet fra 28 søer fra samme farehold efter fjernelsen af forgården er samlet fra hele holdet Andelen af gylte/søer forsøgt afspejlet i stikprøven Der er brugt ca. 3 minutter pr. gris Her er tale om en meget simpel fremstilling af data der findes mange andre ting som der kan regnes på og tænkes over! Husk at ALLE døde grise skal samles ind og fryses grønne, balloner og halve

OBDUKTION BESÆTNING 1 Ukendt 6% Traume Diagnoser Infektion 4% Maveindhold klemte grise Dødfødte Aflivet 10% Svagfødt 6% Sult 8% Kasseret 9% Dødfødt 19% Klemt 33% Tom 16% Andet 13% Halv fyldt 34% Fyldt 37% Ukendt 10% Under faring 53% Før faring 37%

OBDUKTION BESÆTNING 2 Svagfødt 2% Sult 7% Kasseret 21% Diagnoser Ukendt 2% Aflivet 8% Dødfødt 26% Mave/tarm 1% Klemt 33% Maveindhold klemte grise Tom 34% Andet 8% Mælk, fyldt 1 Mælk, halv fyldt 43% Ukendt 36% Dødfødte Før faring 1 Under faring 49%

OBDUKTION BESÆTNING 3 Aflivet 3% Ukendt 1% Sult 10% Kasseret 11% Diagnoser Svagfødt 8% Traume 1% Infektion 2% Klemt 39% Maveindhold klemte grise Tom 32% Halv fyldt 29% Andet 2% Dødfødte Før faring 6% Dødfødt 2 Fyldt 37% Under faring 94%

OBDUKTION BESÆTNING 4 Infektion 7% Traume 2% Ukendt 1% Diagnoser Mave/tarm 4% Klemt 2 Maveindhold klemte grise Andet 6% Dødfødte Før faring Svagfødt 3% Sult Aflivet 13% Kasseret 10% Dødfødt 30% Tom 37% Fyldt 23% Halv fyldt 34% Ukendt 18% Under faring 77%

OBDUKTION BESÆTNING 6 Svagfødt 8% Sult 6% Diagnoser Andet 1% Aflivet 6% Ukendt 8% Klemt 43% Maveindhold klemte grise Tom 11% Før faring 7% Dødfødte Kasseret 8% Dødfødt 20% Fyldt 36% Halv fyldt 53% Under faring 93%

OBDUKTION BESÆTNING 7 Svagtfødt 2% Sult 8% Ukendt 1% Aflivet 17% Kasseret 19% Diagnoser Infektion 2% Dødfødt 13% Klemt 38% Maveindhold klemte grise Andet 6% Tom 37% Fyldt 23% Halv fyldt 34% Dødfødte Ukendt 2 Før faring 8% Under faring 67%

OBDUKTION BESÆTNING 8 Diagnoser Svagfødt Sult 3% Aflivet 2% Traume 1% Ukendt 2% Mave/tarm 1% Maveindhold klemte grise Andet 6% Dødfødte Kasseret 11% Klemt 42% Tom 14% Før faring 18% Dødfødt 33% Fyldt 36% Halv fyldt 44% Ukendt 43% Under faring 39%

OBDUKTION BESÆTNING 9 Aflivet 4% Traume 1% Svagfødt Diagnoser Infektion 1% Andet 1% Maveindhold klemte grise Dødfødte Sult 9% Kasseret 11% Klemt 44% Tom 24% Halv fyldt 44% Under faring 27% Før faring Dødfødt 24% Fyldt 32% Ukendt 68%

OBDUKTION BESÆTNING 10 Svagtfødt 6% Aflivet 2% Diagnoser Ukendt 4% Traume 1% Infektion 1% Maveindhold klemte grise Dødfødte Sult 3% Kasseret 8% Dødfødt 23% Klemt 52% Tom 4% Fyldt 33% Andet 1 Halv fyldt 48% Ukendt 19% Før faring 14% Under faring 67%

OBDUKTIONER - OPSAMLING Klemt 2-52% Dødfødt 13% - 33% Sult 2% -10% Svagt født 2% - 8% Aflivede 2% - 17%

OPSAMLING Lommebøgerne - høj dødelighed Diagnoserne Fejl i registreringer? Fejl i udregningerne? Ekstrem varm sommer! Mange flere obducerede grise er aflivet end hvad lommebøgerne angiver (!!!) Klemte grise udgør den største diagnose gruppe Størstedelen af de klemte grise havde mælk i maven Størstedelen af de dødfødte grise dør under faringen

MULIGHEDER! Relationer mellem søernes læg nr., huld og halthed og dødeligheden. Størrelsen af de obducerede grise. Er der diagnoser som er mere sandsynlige at se hos små grise modsat store grise? Har man større eller mindre chance for at overleve hvis man er født ind i et stort eller lille kuld? Er der større dødlighed hos grise som havde mange dødfødte kuldsøskende? Hvornår i fravænningsperioden dør der flest grise ved klemning? Har klemte grise andre diagnoser? Er det altid de små grise der bliver klemte? Der er så mange muligheder! Kun fantasien og mine evner sætter grænserne

SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER