INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie Uanmeldt tilsyn Juni 2013 WWW.BDO.DK 0
Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 5 2 Oplysninger... 6 2.1.1 Omstændigheder under tilsynet... 7 3 Datagrundlag... 8 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 8 3.2 Fysiske rammer... 10 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis... 12 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode... 12 3.3.2 Pædagogisk plan... 14 3.4 Hverdagsliv... 16 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 16 3.4.2 Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt... 17 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug... 18 3.4.4 Tryghed og trivsel... 20 3.5 Særligt fokusområde... 20 3.5.1 Magtanvendelser... 20 3.5.2 Sundhed, helbred og medicinhåndtering... 21 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 23 3.6.1 Internt samarbejde og kommunikation... 23 3.6.2 Kompetenceudvikling... 24 3.6.3 Procedurer og retningslinjer... 25 3.7 Øvrige udfordringer... 25 3.7.1 Øvrige udfordringer... 25 4 Formål og metode... 26 4.1 Formål med tilsynet... 26 4.2 Metode... 26 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 27 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 27 5 Kontaktoplysninger... 28 5.1 Præsentation af BDO... 28 2
1 samlede BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie er, at der ledelsesmæssigt er taget godt hånd om de udfordringer, der eksisterer, dels i relation til Bofællesskabet Inge Marie og dels i forhold til fusionen med Bofællesskabet Sofie Marie. Tilsynet vurderer, at der anvendes relevante pædagogiske metoder og redskaber i arbejdet med beboerne, og at disse tilrettes beboernes behov. I relation til Inge Marie er det tilsynets anbefaling, at man mere målrettet fokuserer på evaluering og justering af de pædagogiske metoder, således, at de er i overensstemmelse med beboernes aktuelle behov. Hertil anbefales det, at beboerne inddrages i en af egne behov, i det omfang, hvor det er muligt og relevant. Det er desuden tilsynets anbefaling, at man på Sofie Marie inddrager medarbejdernes egne overvejelser om, hvordan man i højere grad kan gøre brug af og udvikle de pædagogiske metoder, herunder brug af Social Stories, i det omfang, som er relevant i forhold til beboernes behov. Det er tilsynets, at der med implementering af et nyt koncept for handle- og funktionsplaner er skabt et godt grundlag for at få oparbejdet en ensartet og systematisk tilgang i forhold til at definere mål og metoder for det pædagogiske arbejde med de enkelte beboere på Inge Marie. Arbejdet er endnu i sin opstartsfase, men processen vurderes at være meget positiv. I relation til Sofie Marie anvendes samme koncept, og processen omkring implementering af konceptet, er længere fremme. Tilsynet vurderer således, at der på Sofie Marie allerede er opnået en god systematik omkring handle- og funktionsplanerne, og at medarbejderne oplever, at konceptet er meget brugbart. Tilsynet vil ved det kommende tilsyn følge op på processen, begge steder. Tilsynet vurderer, at beboerne i begge bofællesskaber har en god og indholdsrig hverdag, afstemt efter den enkelte beboers ønsker og behov, og at beboerne trives og er trygge. Beboerne er sikret formel indflydelse gennem afholdelse af beboermøder, hvor der anvendes såvel dagsorden som referat. Tilsynet anerkender, at der også er indført beboermøder i team 1, hvor beboerne har flere udfordringer i forhold til at kunne indgå i demokratiske fora. Tilsynet anbefaler, at det generelt overvejes, hvilke metoder, der kan tages i anvendelse, med henblik på at sikre alle beboeres mulighed for reel indflydelse, herunder brugen af visualisering og talebøf. Derudover er det tilsynets, på baggrund af medarbejdernes beskrivelse, at der arbejdes konstruktivt med de dilemmaer, der kan opstå mellem beboernes selvbestemmelse over eget liv og medarbejdernes omsorgspligt. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangsform og sprogbrug på begge bofællesskaber. Dette gælder såvel beboerne indbyrdes og mellem medarbejderne og beboerne. Det er endvidere tilsynets, at der er god praksis for, at medarbejderne støtter beboerne i en god omgangsform, hvis der opstår udfordringer beboerne imellem. Samtidig er det tilsynets, at der medarbejderne indbyrdes er fokus på at tale med kollegaer om praksis, der undrer, om end denne kultur endnu ikke er fuldt implementeret på Inge Marie. Processen er i gang, og tilsynet anerkender medarbejdernes åbenhed omkring de udfordringer der er. Her peges der på, at der fortsat er behov for at arbejde med begreber som tillid, åbenhed og ærlighed i personalegrupperne. Tilsynet vil følge op denne proces ved det kommende tilsyn. Det er endvidere tilsynets, at der findes relevante procedurer og retningslinjer vedrørende magtanvendelser, og at nye medarbejdere introduceres til emnet ved ansættelse. Der er kun få tilfælde af magtanvendelser, og disse bidrager til intern drøftelse og læring. 3
Det er tilsynets, at der forefindes medicininstruks, og at der forefindes relevante medicinkompetencer samt procedurer vedr. medicinhåndtering. Det er tilsynets, at der generelt er fokus på at beboerne har et sundt liv og et godt helbred. Det er samtidig tilsynets, at der for begge huses vedkommende kunne arbejdes mere målrettet med det sundhedsfaglige område. Dette kunne være i form af let og kontinuerlig adgang til medarbejdere som har en sygeplejefaglige indsigt således, at der løbende er fokus på forebyggelse og udvikling af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer. Tilsynet vurderer desuden, at der kunne arbejdes mere målrettet med at styrke det sundhedsfaglige perspektiv. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at der drøftes og udarbejdes en målsætning, som indeholder løsningsmodeller på området. Målsætningen kan tage afsæt i de mest hyppige sundhedsproblemer som fx overvægt og manglende motion og give forslag til konkrete løsningsmodeller, både i form af kompetenceudvikling, men også i forhold til at arbejde med løsninger i hverdagen, som kobler det pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiv. Tilsynet vurderer, at der generelt er et godt internt samarbejde. På Sofie Marie er der gennem de sidste år sket en positiv udvikling omkring teamdannelse, omend team 5 har fået flere nye medarbejdere, og har derfor øget fokus på teamdannelse. På Inge Marie pågår der en større proces omkring teamdannelse og udvikling af en kultur, hvor målet er, at denne skal kendetegnes ved ærlighed, åbenhed og tillid. Det er tilsynets, at ledelsen har iværksat gode og relevante initiativer i forhold til at styrke det interne samarbejde og teamdannelse, bl.a. gennem afholdelse af fælles seminar, fokus på at udarbejde nye handle- og funktionsplaner for alle beboere i de enkelte teams samt ikke mindst en tydelig og nærværende ledelsesstil og et godt informationsflow. Der er desuden et godt fokus på kompetenceudvikling, bl.a. gennem Teamudviklingssamtaler, og at medarbejderne tilkendegiver, at ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes ønsker. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppens behov, og at der generelt er en god rengøringsstandard. I relation til en beboers lejlighed på Inge Marie, bemærker tilsynet, at denne er noget rodet, og at beboeren selv giver udtryk for, at han gerne ville have mere hjælp til at rydde op og gøre rent. 4
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at en af beboernes lejligheder på Inge Marie er noget rodet, og at beboeren selv giver udtryk for, at han gerne ville have mere hjælp til at rydde op og gøre rent. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, i relation til Inge Marie, at man mere målrettet fokuserer på evaluering og justering af de pædagogiske metoder, således, at de er i overensstemmelse med beboernes aktuelle behov. Hertil anbefales det, at beboerne inddrages i en af egne behov, i det omfang, hvor det er muligt og relevant. 2. Tilsynet anbefaler, i relation til Sofie Marie, at man inddrager medarbejdernes egne overvejelser om i højere grad at gøre brug af og udvikle de allerede anvendte pædagogiske metoder, herunder Social Stories, i det omfang, som er relevant i forhold til beboernes behov. 3. Tilsynet anbefaler, at det generelt overvejes, hvilke metoder, der kan tages i anvendelse, med henblik på at sikre alle beboernes mulighed for reel indflydelse, herunder brugen af visualisering og talebøf. 4. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en målsætning, som beskriver de mest hyppige forekomne sundhedsproblemer og som indeholder løsningsmodeller, som kobler det pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiv sammen til fælles løsninger. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 5
2 Oplysninger Adresse Skansen 1-3, 4100 Ringsted Leder Rikke Christensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et privat tilbud, fusioneret mellem Inge Mariehjemmet og Sofie Mariehjemmet den 1. januar 2013. Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105-115. Ydelsen gives efter SEL 85-87 Antal pladser 36 pladser Takst pr. døgn Ifølge leders oplysninger er prisen: Inge Marie Profil 1: døgntakst 1.731 kr. Profil 2: døgntakst 2.188 kr. Profil 3: døgntakst 2.759 kr. Sofie Marie Profil 1: døgntakst 1.691kr. Profil 2: døgntakst 1.875 kr. Profil 3: døgntakst 2.121 kr. Målgruppebeskrivelse Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie er for unge/voksne med udviklingshæmning og synshandicap, samt moderat fungerende med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og eventuelle ledsagende udviklingsforstyrrelser og/eller psykiatriske overbygninger. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Forstander, souschef, 2 daglige ledere og 42 fastansatte medarbejdere. Af de 42 er 1 pedel, 1 kontorass. 24 pædagoger, 1 sygeplejerske, 2 natarbejdere (omsorgsmedhj.), 3 medarbejdere i flexjob, 2 rengøringsass., 2 omsorgsmedhjælpere, 3 sosu-hjælpere, 1 pæd.ass., 1 sosu-ass., 1 medarbejder i virksomhedspraktik samt 1 jobpraktikant. Fra den 1. august starter der 5 pædagogstuderende, - 2 på Sofie Marie og 3 på Inge Marie. På vikarsiden har vi ansat 26, hvoraf 5-6 af dem, har fast timeantal. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 21. juni 2013 kl. 9 15 Deltagere i interviews Ledelse: Rikke Christensen, forstander for begge bofællesskaber, blev ansat som forstander på Sofie Marie i 2011, og blev august 2012 konstitueret som forstander for Inge Marie. Er uddannet pædagog og været leder siden 2003. Har altid arbejdet indenfor 6
området med borgere med autismespektrumforstyrrelser samt været leder af STU. Anne- Grete Houmøller, souschef, ansat siden 2011, uddannet pædagog, sygehjælper og har en psykiatrisk plejeuddannelse, har været ansat på Sankt Hans i 7 år og været teamleder på ACV, været leder siden 2001 Medarbejdere: Pædagog, team 1, ansat i 2 år Pædagog, team 2, ansat i 3 ½ år Pædagog, team 3, ansat i 4 ½ år Omsorgs- og pædagogmedhjælper, team 1, ansat i ½ år, forinden ansat som vikar og rengøring Pædagog, team 5, ansat i 3 år vikarierer også i Inge Marie Pædagog, team 5, ansat i 2 ½ måned Socialpædagog, team 5, ansat i ½ år, AMR Beboere: Beboer på Inge Marie, team 2, boet på stedet i 4 år Beboer på Sofie Marie, team 4, boet på stedet i 5 år Beboer på Sofie Marie, team 5, boet på stedet i 10 måneder BDO blev vist rundt på stedet af: en beboer på Inge Marie og af medarbejderne på Sofie Marie. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Margit Kure Ulriksen (Manager, MHM, Sygeplejerske) 2.1.1 Omstændigheder under tilsynet Data Tilsynet indledes med en dialog med den nye ledelse, hvorefter tilsynet bliver vist rundt på Inge Marie af en beboer. Dernæst afholdes dialogmøde med medarbejderne i Inge Marie, inden tilsynet går over til Sofie Marie. Her taler tilsynet med to beboere enkeltvis og dernæst med medarbejderne. Tilsynet afsluttes med en afrunding med ledelsen. Overalt bliver tilsynet positivt modtaget, og der er stor velvillighed i forhold til at få tilsynet afviklet på en god måde. Tilsynet har ingen yderligere bemærkninger. 7
3 Datagrundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Data På baggrund af seneste tilsyn med Sofie Mariehjemmet den 20. november 2012 var der ikke nogen opfølgningspunkter til kommende tilsyn. På baggrund af ekstraordinært til den 1. november 2012 på Inge Mariehjemmet er der beskrevet følgende opmærksomhedspunkter ved det kommende tilsyn: 1. Kommunikationens betydning 2. Beboernes indbyrdes samspil med henblik på at sikre, at beboernes grænser, behov og tryghed respekteres 3. Beboernes handleplaner, heraf opsættelse af mål og delmål samt evaluering af om indsatsen virker 4. Om der er personfølsomme oplysninger omkring beboerne i fællesarealerne 5. Medicinhåndtering og fastlagte arbejdsgange i forbindelse med medicinhåndtering 6. Magtanvendelsesaspektet Disse fokusområder vil derfor indgå i denne rapport, og som en del af afrapporteringen. Tilsynet spørger ind til, hvordan tiden sidste tilsyn er gået. Helt overordnet er de to bofællesskaber Inge Marie og Sofie Marie fusioneret pr. 1. januar 2013, og har fået samme ledelse. Derudover blev der pr. 1. december 2012 ansat en daglig leder i hvert bofællesskab. Ledelsen redegør for, at Bofællesskabet Inge Marie i efteråret 2012 var meget præget af den aktuelle situation, og hvor hele ledelsen stoppede. I stedet blev den nuværende ledelse koblet til stedet. På det tidspunkt erfarede ledelsen, at der eksisterede en lang række udfordringer, som knyttede sig til mistrivsel i personalegruppen, utilfredshed blandt de pårørende, uorden i personalets håndtering af beboernes økonomi samt en kultur, hvor fagligheden og hverdagen med beboerne ikke fungerede optimalt. Desuden bar Inge Marie præg af en manglende sammenhængende lederindsats, og særligt omkring beboere med udadreagerende adfærd manglede der relevante og ensartede pædagogiske strategier og tiltag. Derfor blev det da også besluttet, at to beboere skulle overflyttes til andet botilbud, der bedre kunne matche deres behov Siden den nye ledelse er blevet ansat har ledelsen primært arbejdet med at skabe tillid og tryghed i personalegruppen. Der er desuden afholdt individuelle samtaler med alle medarbejdere, og 3 medarbejdere er stoppet af sig selv, mens ledelsen har måttet tage afsked med endnu 3 medarbejdere. Derudover er såvel tidligere forstander samt souschef ophørt, som tidligere nævnt. Man er nu i genopretningsfase, som har givet en form for modstand i personalegruppen, og som hele tiden udfordrer ledelsen i forhold til at være autentiske og gøre, hvad de siger, at de vil gøre. Derudover er det afgørende, at såvel ledelsens som medarbejdernes evne og vilje mobiliseres, således, at der kan ske den nødvendige udvikling på stedet. Derfor er der også stort ledelsesmæssigt fokus på arbejdsmiljøet. Der er desuden rettet op på procedurer og retningslinjer vedrørende 8
håndtering af beboernes økonomi, og der er bl.a. i den forbindelse afholdt møde med de pårørende, hvor de er blevet forsikret om, at der fremover vil være orden på dette område. Retningslinjen indebærer, at beboernes individuelle kontaktpersoner har adgang til hovedkassen, og hos beboerne findes der en lommepengekasse, hvor der ligger individuelle beløb, som alle har adgang til. Beboernes økonomi og regnskabsmappe gennemgås hver gang, der tages et beløb fra kassen, og revideres 1 gang om måneden af ledelsen eller kontoret. Proceduren er, at man som medarbejder er ansvarlig for, at kassen stemmer, når man benytter lommepengekassen, og der skal altid være to underskrifter på bilagene. Derudover opbevares alle personfølsomme oplysninger, nu aflåst. Også i relation til henholdsvis medicinhåndtering og magtanvendelsesområdet er der tager nye initiativer. Disse vil blive beskrevet senere i rapporten. I november måned 2012 blev der dannet tre nye teams på Inge Marie. Opgaven for de nye teams var bl.a. at skabe overblik over de enkelte beboeres data, fx hvem der var sagsbehandler, læge etc. for beboeren. Disse oplysninger er nu samlet i en flip flapper på kontoret (der er aflåst). Tilsynet får denne fremvist, og heraf fremgår det, at der er overblik over beboernes sagsbehandlere, dagtilbud, psykolog, forældre og relevante oplysninger. Tidligere har de pårørende ikke været vant til at blive hørt eller inddraget, og der var en del utilfredshed blandt de pårørende, også omkring den faglige indsats, og opfølgning på denne. Derfor blev der i oktober 2012 afholdt et pårørendemøde, hvor den nye ledelsen fik talt tingene igennem med de pårørende, og fik fremlagt visionerne og strategier for, hvordan tilbuddet kom videre. Det blev en god aften, oplyser ledelsen, og der blev slået en streg i sandet, og man blev enige om at se fremad. Gennem teamdannelsen er der nu skabt grobund for et positivt samarbejde med de pårørende. I forhold til teamdannelsen, så fik alle medarbejdere mulighed for at vælge, hvilket team de ønskede at være i, og alle fik deres første ønske opfyldt, dog undtaget en medarbejder. Samme medarbejder fik efterfølgende en mulighed for at søge sin ønskede stilling, men har valgt at sige sagt nej, da hun nu oplever at have det rigtig godt, hvor hun er. Der er også blevet ændret i vagtplanlægningen, og dermed i medarbejdernes arbejdstider, således, at dækningen om morgenen fx er blevet langt bedre. Om morgenen var man tidligere kun 4 personalet i hele huset, men efter ændringen er der nu 2 medarbejdere i henholdsvis team 2, 3, mens der i team 1 er 4 medarbejdere om morgenen. Dette betyder, at der i alt er 8 medarbejdere på arbejde om morgenen (modsat tidligere, hvor der kun var 4-5 medarbejdere om morgenen) og om aftenen er der mellem 7-9 medarbejdere, hvor der tidligere kun var 4 eller 5 medarbejdere på arbejde. Om natten er der nu en vågen nattevagt og en på rådighedsvagt, som dækker begge huse. Dette er sket indenfor den nuværende økonomiske og normeringsmæssige ramme. Tidligere havde man ikke studerende, men fra 1. august kommer der 3 studerende i alt. I relation til handleplaner, så blev der tidligere udarbejdet ca. 3 siders prosa, som fagligt ikke var tilfredsstillende, vurderer ledelsen. Stedet havde desuden ikke 141 handleplaner for beboerne. Siden den nye ledelse er trådt til, er der også fokuseret på dette område. Dels har man lavet et koncept for egne handleplaner, der rummer en funktionsbeskrivelse samt en stressprofil. Der er afsat tid til hvert team til at udarbejde handleplanene sammen, således at der bliver reflekteret over den pædagogiske indsats. Dermed sigtes der på at kvalificere og opøve medarbejdernes pædagogiske udredning og skriftlighed samt kvalificere indsatsen i forhold til sprog, pædagogikker, etik og strategier. 9
Ledelsen kvalitetssikrer systematisk indholdet. Dernæst indkaldes der til handleplansmøder med beboernes sagsbehandlere. Der er afsat den nødvendige tid til at få udarbejdet handleplanerne, og selvom det er ressourcekrævende, så vurderer ledelsen, at tiden er givet godt ud, idet arbejdet kvalificerer den kvalificerer den faglige indsats, men det styrker også det interne samarbejde og dermed teamdannelsen. I forhold til de fysiske rammer er der indrettet 3 nye køkkener, således at beboerne kan spise i egen afdeling, modsat tidligere, hvor alle beboere spiste sammen, hvilket ofte gav anledning til uro og konflikter. Officielt har man fra 1. december 2012 fået ansat to daglige ledere; en i hvert bofællesskab; Inge Marie og Sofie Marie. Ledelsen fortæller hertil, at det har været en proces for den nye ledelse at give slip og overlade en del af opgaverne til de nye daglige ledere, som begge er kendte af ledelsen. Der blev derfor afholdt et ledelsesseminar, hvor der blev defineret en ny ledelsesstruktur med ansvar og kompetencer samt formuleret rolle- og opgavefordeling. I relation til Bofællesskabet Sofie Marie, så oplyses det, at bofællesskabet har gennemgået mange af de sammen processer, men er nu kommet igennem dem. Det er ledelsens, at bofællesskabet fungerer godt, og at medarbejderne er meget selvkørende og ansvarlige. Dog er der opmærksomhed på, at der er gået meget tid og energi med de processer, der er iværksat på Inge Marie, så ledelsen er lidt spændte på at høre, hvordan medarbejderne oplever tingene p.t. På Sofie Marie håndterer beboerne selv, eller i samarbejde med forældre/pårørende/teamet, deres økonomi. I team 5 er det dog aftalt, at de skal have samme økonomistyring, som i bofællesskabet Inge Marie. Der er som nævnt kommet ny daglig leder, og vedkommende er kommet godt ind i huset. På Inge Marie arbejder medarbejderne selvstændigt med handleplansmøder, og generelt klarer de rigtig mange ting selv. Tilsynet spørger ind til om der generelt har været nogen klager, og hertil oplyser ledelsen, at der har været en klage fra en medarbejder, som ikke arbejder i bofællesskaberne længere. Ledelsen redegør for indholdet i klagen og tilsynet noterer sig, at ledelsen har handlet relevant i forhold til klagen. Der har ikke været klager fra pårørende eller beboere. Tilsynet vurderer, at der med den nye ledelse er taget mange og relevante initiativer til at følge op på sidste tilsyns anbefalinger og på de mange udfordringer, der eksisterede ved sidste tilsyn, når det gælder bofællesskabet Inge Marie. Tilsynet noterer sig, at der ikke var opfølgningspunkter fra det tidligere tilsyn, når der gælder bofællesskabet Sofie Marie. 3.2 Fysiske rammer Data Bofællesskabet Inge Marie er bygget på den forhenværende kasernegrund i Ringsted. Tilbuddet rummer 18 boliger i 2 plan, hvori der er tre boenheder med seks selvstændige lejligheder i hver med tilhørende lille opholdstue, spisestue med nyt indrettet og rum med vaskemaskine. Derudover er der et stort fælleskøkken med spisestue, som kan rumme alle 18 10
beboere. Herfra er der adgang til fælles have. Beboernes individuelle bolig består af en toværelses lejlighed på ca. 40 m2, med eget køkken og bad/toilet. Hertil kommer boligens andel i fælles arealer på ca. 25 m2. Derudover er der faciliteter til administration etc. Målgruppen er blinde og svagseende udviklingshæmmende. Da boligerne blev bygget, var det til denne målgruppe, men p.t. er kun ca. 1/3 af beboerne svagtseende. Tilsynet bliver vist rundt af en beboer, der også fremviser sin lejlighed. Denne er hyggeligt og personligt indrettet, om end der er noget rodet. Beboeren er meget tilfreds med sin lejlighed. Tilsynet spørger ind til de mange ting, der ligger på gulvet og rundt omkring, og beboeren fortæller, at han får hjælp til oprydning af sin kontaktperson, og at det var dagen forinden, at han havde rengøringsdag (tirsdag). Beboeren mener selv, at de måske ikke helt blev færdige med at rydde op og gøre rent, og at han godt kunne tænke sig noget mere hjælp til sin rengøring. Gerne i form af, at medarbejderen er med inde på værelset, når han skal gøre rent, for ifølge beboeren hjælper det ham, at de står lige i nakken på mig, når han skal gøre rent. Tilsynet får også fremvist de øvrige afdelinger, og kan her notere sig, at afdelingerne er forskelligt indrettet og afstemt med den konkrete beboersammensætning. Der er opsat billeder på døren af dem, der bor i de respektive lejligheder. De 3 nye køkkener er alle funktionelle og såvel beboeren som en medarbejder fortæller, at det fungerer rigtig godt med, at man spiser i sin egen afdeling. Man må dog også gerne komme på besøg hos hinanden, fortæller beboeren. Så skal kan bare huske at give besked inden aftensmaden, fortæller beboeren. Tilsynet observerer overalt på fællesarealer, at der er en god rengøringsstandard. Bofællesskabet Sofie Marie er beliggende ved siden af Ingen Marie, og rummer 18, 2 -værelses lejligheder med entre, badeværelse og tekøkken, i 2 etager. Lejlighederne i stueetagen har udgang til hver deres lille terrasse. Der er indgang udefra til hver bolig, hvilket betyder, at beboerne kan gå direkte ind i deres lejlighed uden at skulle igennem fællesrum. Der er trapper op til den enkelte bolig på 1. sal. Der er endvidere elevator. De 18 boliger er delt op i 2 teams med 9 beboere i hver, som har to fælleskøkkener, hvor der er mulighed for at spise sammen. Endvidere er der opholdstuer, som kan benyttes til forskellige former for socialt samvær. Der er fælles have for alle med trampolin, bålplads m.m. Tilsynet vist rundt af en medarbejder og får mulighed for at tale med to beboere, der begge fortæller, at de er glade for at bo på Sofie Marie, og at de er tilfredse med deres lejlighed. Den ene siger kort, at hans lejlighed er Flot. Tilsynet observerer overalt en tilfredsstillende rengøringsstandard. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppens behov, og at der generelt er en god rengøringsstandard. I relation til en beboers lejlighed, bemærker tilsynet, at denne er noget rodet, og at beboeren selv giver udtryk for, at han gerne ville have mere hjælp til at rydde op og gøre rent. 11
3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode Data Bofællesskabet Inge Marie Medarbejderne beskriver, at beboerne har meget forskellige behov, hvorfor det er afgørende, at der er et individuelt perspektiv på, hvordan man griber opgaven an, og støtter beboerne i en god hverdag. Helt overordnet tages der afsæt i, at beboerne har en struktureret og overskuelig hverdag, og dertil anvendes der visualisering i det omfang, som den enkelte beboer har behov for. Grundlæggende arbejder man også med relationspædagogik, og man har kontaktpersonordning. Tilsynet spørger ind til effekten af, at man nu er fast tilknyttet samme beboergruppe, i stedet for tidligere, hvor man skiftede mellem grupperne hver 9. måned. Hertil oplyses det, at man vægter betydningen af, at beboeren nu kan danne gode og varige relationer til personalet. For medarbejderne har det betydet, at de har fået en dybere relation til beboerne samt et større kendskab til deres signaler, hvilket er værdifuldt, idet man får bedre mulighed for at sætte sig ind i den enkelte beboers særlige behov. Medarbejderne kan også se en fordel i, at beboerne nu kun skal forholde sig til få beboere, idet man nu spiser i mindre enheder. Dertil oplyser medarbejderne, at de arbejder med TAKTUS-metoden, der er en pædagogisk metode til understøttelse af kommunikation, hvori der indgår taktile kommunikationshjælpemidler. Der arbejdes bl.a. med ugeskemaer, hvor der indgår forskellige symboler for, hvad der skal ske for beboerne. Fx er der forskellige symboler for dagbeskæftigelse og for klub Svanen, som en del af beboerne går til. Der anvendes også en tale bøf, hvorpå der indtales, hvad dagen indeholder for den enkelte beboer. Beboerne kan selv betjene tale-bøffen og får på denne måde sit dagsprogram oplyst. Målet med disse metodder at skabe struktur, således at beboerne kan forholde sig til, hvad de selv skal på den pågældende dag. I relation til visualisering, så er det et område, som medarbejderne tænker, skal opprioriteres. Her lægges der vægt på at afstemme beboernes individuelle behov med måden og omfanget at visualisere på. Nogle har behov for at få visualiseret sine aktiviteter en uge fremadrettet, mens andre kun kan rumme visualisering og dermed viden om, hvad der skal ske samme dag. Derudover er der fokus på, at man kun benytter visualisering, så længe, som behovet er der. Når beboerne ikke længere har behov for denne støtte, og har fået implementeret strukturen, så fjernes hele eller dele af den visualiserede dagstruktur. Som tidligere nævnt femviser en af beboerne sin lejlighed. Her observerer tilsynet, at beboeren har en visualiseret dagstruktur ophængt i lejligheden. Heraf fremgår det, at der er rengøring hver tirsdag, og det er visualiseret, hvordan denne rengøring skal foregå. Der er ikke opsat visualisering af aktiviteten om onsdagen, hvor tilsynet er på besøg. Hertil fortæller beboeren, at billedet er gået i stykker for et stykke tid siden, men at der vist skal laves en ny. Tilsynet spørger beboeren om, hvad han synes om at have visualiseret sine aktiviteter og opgaver, og hertil svarer beboeren, at han så kan huske, hvad han skal gøre. Tilsynet fortæller om denne dialog og observation under dialogen med medarbejderne, og spørger ind til denne beboeres aktuelle behov og udbytte af visualisering. Hertil fortæller medarbejderne, at beboeren selv kan huske 12
alle ugens aktiviteter, så han faktisk ikke længere behøver at få sit ugeskema visualiseret. Adspurgt om man har talt med beboeren omkring dette, også for at høre hans, så oplyser medarbejderne, at det har man ikke fået gjort. Det er også medarbejdernes tanke, at man kunne tage den visualiserede ugestruktur ned, og i stedet gøre mere ud af at visualisere beboerens weekender, idet der i højere grad kunne være behov for dette. Bofællesskabet Sofie Marie Alle beboere i Bofællesskabet Sofie Marie har en autismespektrumforstyrrelse (ASF), og medarbejderne redegør for, at der arbejdes med TEACCH for at sikre beboerne struktur, forudsigelighed og genkendelighed i hverdagen. Konkret anvendes der boardmaker, som tilrettes til den enkelte beboeres individuelle behov. Nogen kan overskue en uge, mens andre kun kan overskue en dag ad gangen, hvorfor nogen har ugetavler, mens andre kun får opsat visualisering for en dag ad gangen. De fleste af beboerne er selv med til at opsætte deres tavle, og dermed sætte struktur på dagen. Det er medarbejdernes, at de fleste efterhånden har godt styr på denne opgave. Nogen beboere bruger også kalendere, og en af beboerne fremviser selv sin kalender, som er indlagt på hans telefon. Adspurgt om man bruger PDA (Personal Digital Assistent) til at strukturere dagen og dagens aktiviteter med, fortæller medarbejderne, at det gør man ikke. Medarbejderne har talt om, at det i forhold til nogle af beboerne kunne være brugbart, men der er endnu ikke taget initiativ til at få afprøvet redskabet. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der har været talt om brug af PDA i relation til en enkelt beboer på et handleplansmøde. Derudover bruger man dele af KAT kassen, hvor man især anvender barometret (måleredskab), som afsæt for en dialog med beboerne. Konkret anvendes barometret til at tale med en beboer om, når vedkommende oplever smerter, og til dialog med en anden beboer, der kan have svært ved at komme af sted på arbejde om morgenen. Adspurgt om medarbejderne bruger Social Stories, så beskriver medarbejderne i team 5 (som tilsynet taler med), at de ikke bruger metoden særlig meget. Det er en, at nogle af beboerne kunne have god gavn af det, men medarbejderne har ikke så meget erfaring og viden om denne metode. Medarbejderne kommer under tilsynet selv med forslag til, hvornår man kunne bruge Social Stories til beboerne, så de fx lettere kunne overholde strukturen. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at der ofte er anvendt brug af Social Stories, fx til at lære beboere at gebærde sig i forskellige sociale sammenhænge. I team 4 benyttes Social Stories således flittigt, idet den individuelle tilpasning af de sociale historier er noget, som beboerne profiterer af. Adspurgt om der er god overensstemmelse mellem medarbejdernes kompetencer og målgruppens behov, så er det medarbejdernes, at der er god overensstemmelse. Dog vurderer de også, at de kunne have større fokus på indførelse af PDA, men måske mere på at optimere brugen af metoder, der allerede anvendes, fx mobiler, tavler, kalendere. Derudover kunne man også udvikle på en metode som Social Stories. Det er også medarbejdernes, at personalegruppen arbejder ud fra de samme principper og metoder, og at uenigheder omkring pædagogik og metode bliver drøftet i personalegruppen. Tilsynet vurderer, at der anvendes relevante pædagogiske metoder og redskaber i begge bofællesskaber, og begge steder tilrettes den overordnede 13
pædagogiske referenceramme og metoder til den enkelte beboers behov. Der er således et individuelt perspektiv på beboerne, og det vurderes endvidere, at der er opmærksomhed på at justere i de pædagogiske metoder, i takt med beboernes progression. I relation til Inge Marie er det tilsynets anbefaling, at man mere målrettet fokuserer på evaluering og justering af de pædagogiske metoder, således, at de er i overensstemmelse med beboernes aktuelle behov. Hertil anbefales det, at beboerne inddrages i en af egne behov, i det omfang, hvor det er muligt og relevant. Det er desuden tilsynets anbefaling, at man på Sofie Marie inddrager medarbejdernes egne overvejelser om, hvordan man i højere grad kan gøre brug af og udvikle de pædagogiske metoder, herunder brug af Social Stories, i det omfang, som er relevant i forhold til beboernes behov. 3.3.2 Pædagogisk plan Data Bofællesskabet Inge Marie Medarbejderne redegør for, at der siden den nye ledelse er kommet til, er arbejdet ihærdigt med at få fremskaffet 141 handleplaner for alle beboere. Alle teams er p.t. i gang med at udarbejde såvel handle- som funktionsplaner for alle beboere. Arbejdet er tilrettelagt, således at kontaktpersonen udfylder alle stamdata for beboeren, og dernæst drøfter det samlede teams hver enkelt beboer, og hvordan der skal arbejdes med beboeren. Som tidligere nævnt er der afsat den nødvendige tid til dette arbejde. Adspurgt om, hvordan beboerne inddrages i arbejdet, oplyses det, at man i team 3 har talt med beboerne om deres handleplaner, i det omfang det har været relevant og muligt. De beboere, som har verbalt sprog, har medarbejderne fx spurgt ind til om de har venner, hvad der er godt og hvad de oplever, som mindre godt. De spørgsmål, som de stiller beboerne og deres svar, indgår i handleplanen. Herudover har man i team 3 bedt pårørende om lidt hjælp i forhold til anamnesen. Medarbejderne oplever, at det er godt, at det nu er medarbejderne, der har opgaven omkring beboernes handleplaner, idet de herigennem kan komme i dybden og få drøftet beboernes aktuelle situation, og hvordan de skal arbejde med den enkelte beboer. Det er også medarbejdernes, at konceptet for handle-og funktionsplanen er godt, og det er væsentligt mere fyldestgørende, og det bliver nemmere at se progressionen hos den enkelte beboer over tid, netop på grund af detaljeringsgraden. Tilsynet spørger ind til, hvordan der fremadrettet skal ske evaluering af de nye handle- og funktionsplaner, men det kender medarbejderne ikke til endnu, men de forventer, at det vil ske løbende. Adspurgt om der er nogen udfordringer i forhold til dette arbejde, så fortæller medarbejderne, at selve konceptet er meget stort på 54 sider så det kan være noget uoverskueligt, indtil de får det helt ind under huden, og så er tiden en faktor, da der er mange opgaver. Samtidig forventer medarbejderne, at det vil blive lettere næste gang, fordi der så allerede er lavet et grundigt arbejde, som man blot skal bygge videre på. Rent indholdsmæssigt kan der også være udfordringer rent forståelsesmæssigt, men her får medarbejderne god hjælp af ledelsen, oplever de. Tilsynet taler med en beboer om den hjælp, som han får af personalet. Hertil svarer beboeren, at han får hjælp til at huske at børste sine tænder, og 14
kontaktpersonen hjælper ham med sin økonomi. Derudover er de gode til at hjælpe med andre ting, men som tidligere nævnt er der dog en ting, som beboeren godt kunne tænke sig noget mere hjælp til. Det handler om, at han synes, at de godt kunne være lidt mere efter ham og motivere ham til at rydde op og gøre rent. Konkret kunne beboeren godt tænke sig, at de kom ind til ham, når der skal ryddes op og gøres rent. Bofællesskabet Sofie Marie Medarbejderne redegør for, at der foreligger 141 handleplaner for samtlige beboere, og at der udarbejdes handle- og funktionsplaner for alle beboere. Der afholdes individuelle strukturerede ugesamtaler med beboerne. Hver 14. dag afholdes der teammøde, hvor medarbejderne drøfter beboerne, og en gang om året afholdes der stort handleplansmøde med sagsbehandler og pårørende. Derudover afholdes er en gang årligt et opfølgende møde vedr. den enkelte beboer, og her drøftes beborens aktuelle stressprofil, og de opsatte mål for beboeren evalueres og justeres. Beboerne inddrages i arbejdet med handleplanen via samtaler, når dette er muligt og relevant. Til brug for disse samtaler anvender man et fortrykt skema, som sikrer at man har gode støttespørgsmål. Det er medarbejdernes, at handle- og funktionsplanerne fungerer som et dynamisk redskab, og selv om det stadig er et nyt redskab for medarbejderne, så oplever de, at det er lige til at gå til, og er rigtig brugbart. Samtidig angiver det overskueligt, hvilke progression beboeren har. Der er dog stadig en proces at gå, inden det bliver helt nærværende og implementeret, men man er godt på vej, lyder en. Medarbejderne oplyser også, at de laver pædagogiske mappe, som indeholder konkrete anvisninger til nye medarbejdere og vikarer på, hvordan beboernes handleplaner omsættes i den daglige praksis. Tilsynet vurderer, at der med implementeringen af et nyt koncept for handleog funktionsplaner er skabt et godt grundlag for at få oparbejdet et ensartet og systematisk tilgang i forhold til opsættelse af mål og metodeangivelse for det pædagogiske arbejde med de enkelte beboere på Inge Marie. Arbejdet er endnu i sin opstartsfase, men processen vurderes at være meget positiv. I relation til Sofie Marie anvendes samme koncept, og processen omkring implementeringen af konceptet er længere fremme. Tilsynet vurderer således, at der på Sofie Marie allerede er opnået en god systematik omkring handle- og funktionsplanerne, og at medarbejderne oplever, at konceptet er meget brugbart. Tilsynet vil ved det kommende tilsyn følge op på processen. 15
3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Data Bofællesskabet Inge Marie Medarbejderne fortæller, at alle 18 beboere har et arbejde eller er i et beskæftigelsestilbud. Beboerne går fx på Skolen i Åmarken, på ITC i Køge og Svogerslev eller Regnbuen. Derudover kommer to beboere på Knud Lavard Centret. Medarbejderne har kontakt til beboernes dagtilbud omkring deres trivsel. I Team 1 kommer beboerne hjem ca. kl. 15, og de har derefter en meget forskellige eftermiddag og aften. Alle holder pause, når de kommer hjem, dog undtaget dem, der skal direkte videre til fysioterapeut. Eftermiddagen går fx med at gå ture og der laves mad, som en til en aktivitet. En beboer er med til at lave mad, andre kan sidde ved bordet og deltage visuelt. I Team 2 er beboerne mere velfungerende, og siger selv til og fra i forhold til de aktiviteter, der er. Flere er i Klub Svanen tirsdag og torsdag. Der er lavet et skema over de praktiske opgaver, som skal laves, og der tilbydes gå ture, og nogle går til fysioterapeut. Selv om der er lavet aftaler omkring deltagelse i praktiske gøremål, så tages der hensyn til beboerne, hvis de mangler overskud til fx madlavningen. I Team 3 serveres der omkring kl. 15 kaffe, hvor den enkelte har valget om de ønsker at deltage. Derudover er der en plan over praktiske opgaver. De tre teams er sammen på tværs i weekenderne. Her sover beboerne ofte længe, og nogle tager på besøg hos familien eller hos venner. Der er generelt mindre struktur i weekenderne, og længere tid til morgenmaden og afslapning. Der kan også være køreture fx til Storcentret. Alle beboere tilbydes deltagelse i ferieture, fx har tre beboere fra et team været afsted i sommerhus, og i den kommende uge (efter tilsynet) skal Team 1 afsted til Skanderborg i sommerhus. En beboer fortæller, at han har en god hverdag. Vedkommende arbejder i Slagelse Kommune på Anders Vænge. Her er han med til at sælge lys, hvilket han er rigtig glad for. Beboeren er på arbejde mandag torsdag og fredag. De øvrige dage bruger han i bofællesskabet, bl.a. til rengøring og andre praktiske gøremål. Bofællesskabet Sofie Marie Medarbejderne fortæller, at nogle af beboerne går på ACV og qua dette har en meget struktureret hverdag. Hertil anvendes ugeplaner, dagsplaner og en tavle med billede af det personale, der kommer på arbejde. Derudover er der en madplan. På ugeplanen indgår der aktiviteter, som beboerne kan vælge sig på; herunder boldspil om onsdagen. Medarbejder oplever, at beboerne har en god hverdag, og at beboernes arbejde fylder positivt og rigtig meget. En beboer har p.t. ikke lyst til at arbejde, og vedkommende hjælper nu pedellen med opgaver. Det er medarbejdernes, at denne ordning giver ham en langt bedre struktur i hverdagen, end da han ikke arbejdede, og ikke havde noget at stå op til. Beboeren fortæller selv, at han arbejder med pedellen, og kommer olie i låsene. Han synes selv, at det er rigtig godt med det arbejde, og synes, at pedellen er sød. Der er planlagt diverse aktiviteter i løbet af sommeren, fx tur til stranden, bål i haven, og der er fokus på at veksle mellem aktiviteter, som koster penge og 16
ikke. Målet er også, at beboerne skal lære at værdsætte aktivitet i huset. En beboer fortæller, at han går på arbejde alle ugens dage, undtagen fredag. Han er generelt glad for sit arbejde, men konkret er det skidt, fordi der bliver aflyst en del aktiviteter på grund af personalemangel. Ifølge beboeren skyldes dette besparelser på ACV, hvilket optager beboeren rigtig meget, idet de aktiviteter, som beboeren holder af, nu skal lukkes. Beboeren fortæller selv, at Jeg arbejder i nogle af de værksteder der lukkes, og jeg ved ikke, hvor jeg så skal være. Beboeren fortæller endvidere, at de i weekenderne tager på ture fx til Karrebæksminde, og at det synes han er godt. Tilsynet vurderer, at beboerne i begge bofællesskaber har en god og indholdsrig hverdag, afstemt efter den enkelte beboers ønsker og behov. 3.4.2 Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Data Bofællesskabet Inge Marie Medarbejderne oplyser, at der holdes beboermøder i alle tre teams. I team 1 er man først lige begyndt at afholde beboermøder, idet der kun er to beboere med verbalt sprog, og de fire øvrige beboere i teamet er blinde eller svagtseende med hukommelsesproblemer. Derfor har det tidligere været medarbejdernes, at det derfor ikke gav mening at afholde beboermøder. Det har man imidlertid nu afprøvet, og det er medarbejdernes, at mødet gik godt. Man fik bl.a. talt om, hvilke aktiviteter der var fremadrettet. Medarbejderne påpeger, at de er i gang med en intern drøftelse af, hvordan de kan afholde beboermøder med netop deres målgruppe, og beskriver, at det positive ved mødet var, at specielt en beboer var meget lyttende. I Team 2 afholdes der beboermøde hver uge og i team 3 afholdes der møde en gang om måneden. Der anvendes dagsorden og referat, som samles i en mappe. Tilsynet spørger ind til, hvordan medarbejderne sikrer, at beboere med færre forudsætninger også har mulighed for demokratisk indflydelse på beboermøderne, herunder om der anvendes visualisering af dagsorden og referat. Hertil oplyser medarbejderne, at alle beboere forstår og kender til indholdet af møderne, og at der ikke anvendes visualisering til understøttelse af dagsorden og referat. Medarbejderen i team 3, vurderer, at det måske kunne være relevant med en talebøf, til understøttelse af dagsordenen. Hertil oplyses det, at man har faste punkter og starter med en runde om, hvad beboerne ønsker at tale om. I relation til beboernes selvbestemmelse overfor medarbejdernes omsorgspligt, fortæller medarbejderen fra team 1, at de altid respekter et nej fra beboerne. Hvis det skønnes nødvendigt med en bestemt aktivitet, af hensyn til omsorgen for beboeren, så spørger medarbejderne igen senere eller tilbyder fx en til en aktivitet, med henblik på at kunne gennemføre en nødvendig aktivitet. I team 2 nævnes en beboer, som ikke vil i bad eller skifte tøj, hvilket kan være et problem, hvis dette står på flere dage i træk. Her forsøger medarbejderne at tale med beboeren og motivere vedkommende til at tage et bad og skifte tøj. Samtidig er der opmærksomhed på at tale med vedkommende om, hvilke sociale konsekvenser, der kommer af fx ikke at ville gå i bad og skifte tøj. Bofællesskabet Sofie Marie 17
Der afholdes beboermøder 1 gang om måneden, dog er det forholdsvis nyt at man afholder disse møder. På møderne er der dagsorden og beboerne kan komme med ønsker til dagsordenen. Desuden gennemgås ugeplanen med diverse aktiviteter, som beboerne kan melde sig til, ligesom beboerne er med til at bestemme madplanen og aktiviteter ud af huset. Ved uenighed bruges der afstemning. Medarbejderne fortæller, at der også i hverdagen lyttes til beboernes ønsker, og giver et eksempel på dette. Dagen forinden tilsynet havde en givet udtryk for, at han gerne ville lave mad dagen efter (samme dag som tilsynet). Det skulle være en bestemt ret med svampe og kød på panden. Medarbejderen fortæller, at beboeren aldrig tidligere har tilkendegivet et sådan ønske, og havde straks lavet en aftale om, at de dagen efter skulle lave denne ret sammen. Under tilsynet minder beboeren flere gang medarbejderen om, at de skal lave mad sammen, og da tilsynet afsluttes går medarbejderen og beboren i gang med at lave mad sammen. En af beboerne fortæller, at det gode ved beboermøderne er, at man kan tale sammen, og at det dårlige ved møderne er, at han tit kommer op at skændes med en anden beboer. Beboeren fortæller også, at man på møderne kan man komme med forslag til ture, og at der er dagsorden og referat som alle kan læse. Ifølge beboeren kan man også bestemme noget udenfor møderne, fx bestemmer man selv, hvilket tøj man vil købe. Derudover synes beboeren, at personalet også i hverdagen er gode til at lytte til de ønsker man har, som beboer. Tilsynet vurderer, at beboerne er sikret formel indflydelse gennem afholdelse af beboermøder, hvor der anvendes såvel dagsorden som referat. Tilsynet anerkender, at der også er indført beboermøder i team 1, hvor beboerne har flere udfordringer i forhold til at kunne indgå i sådanne demokratiske fora. Tilsynet anbefaler, at det generelt overvejes, hvilke metoder, der kan tages i anvendelse, med henblik på at sikre alle beboernes mulighed for reel indflydelse, herunder brugen af visualisering og talebøf. Derudover er det tilsynets, på baggrund af medarbejdernes beskrivelse, at der arbejdes konstruktivt med de dilemmaer, der kan opstå mellem beboernes selvbestemmelse over eget liv og medarbejdernes omsorgspligt. 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Data Bofællesskabet Inge Marie Tilsynet spørger ind til, hvordan beboerne har det indbyrdes. Hertil svarer medarbejderen fra team 1, at der ikke er megen sproglig dialog mellem beboerne, og at medarbejderne agerer som katalysatorer til understøttelse af samværet. Dette sker fx ved, at medarbejderne sætter de beboere ved siden af hinanden, som de vurderer, kan have glæde af hinanden. Medarbejderen fra team 2 fortæller, at beboerne indbyrdes har et godt sprogbrug og omgangsform med hinanden. I team 3 har beboerne det generelt godt med hinanden og taler ordentligt til hinanden. De kender dog også hinandens svagheder, og ved, hvor de kan prikke til hinanden, og dette kan udvikle sig, så medarbejderne må gribe ind. Beboerne besøger også hinanden på tværs at de tre teams, fortæller medarbejderen. Tilsynet spørger desuden ind til personalets sprogbrug og omgangsform med beboerne, og om de tager affære, hvis de overværer noget, som ikke er i 18
overensstemmelse med god praksis. Hertil svarer medarbejderen fra team 1, at sprogbruget er kendetegnet ved at være værdigt og indlevende, og at man tilretter sit sprogbrug til den enkelte beboer, idet de er meget forskellige og har forskellige signaler, som de reagerer på. Fx er der en beboer, som slår med skeen i sin tallerken, når hun vil have mere mad, og det er kendt af alle. Medarbejderne i team 2 og 3 oplyser, at sprogbruget og omgangsformen fra medarbejdernes side til beboerne også er meget værdigt. Dertil oplyses det, at hvis man i team 3 oplever, at en medarbejder ikke taler anerkendende til en beboer, så tager man det op med kollegaen. Det er en kultur, som medarbejderen oplever, er generelt i huset. Hertil svarer medarbejderne fra team 1 og 2, at det er intentionen, at man skal agere sådan, men at det ikke helt er sådan endnu. Det er derfor deres, at man kan blive meget bedre til at gå til hinanden, når man observerer noget, som man er uenig i, eller som strider mod det man selv opfatter som god praksis. Tilsynet spørger ind til, hvad der skal til for at der kan blive skabt en god kultur på området, og hertil svarer medarbejderne, at det handler om opbygning af tillid, åbenhed og ærlighed mellem kollegaerne, og at tiden skal arbejde for dette. Tilsynet taler med en beboer, der fortæller, at beboerne besøger hinanden på tværs, og at der er en ordentlig tone mellem beboerne. Bofællesskabet Sofie Marie Medarbejderne beskriver, at netop de sociale relationer, er noget som målgruppen har svært ved, men at der generelt er en god omgangsform og sprogbrug. Der kan dog være beboere, som medarbejderne må tale med omkring deres sprogbrug eller omgangsform, fx omkring en meget verbal kommunikation. Her taler medarbejderne med beboeren om vedkommendes adfærd. Generelt er der en høj etik og moral i omgangen med beboerne, oplyser medarbejderne. Tilsynet observerer da også en rigtig god omgangstone og meget respektfuld kommunikation med flere beboere. I omgangen mellem medarbejderne og beboerne, så gives et eksempel på en beboer, som blev ved med at genere og kritisere en medarbejder. Her brugte vedkommende til sidst en afledningsmanøvre for at få stoppet adfærden, da andre forsøg, fx brug af dialog, humor etc. ikke virkede efter hensigten. Adspurgt om man griber ind, hvis man ser en kollega foretage en handling eller sige noget, der virker uhensigtsmæssigt på én, fortæller en af medarbejderne, at vedkommende fx talte med en kollega, der stoppede en beboer, der var meget glad. Dialogen med kollegaen foregik efterfølgende, hvor medarbejderen spurgte ind til bevægegrunden for vedkommendes handling. Adspurgt om der er en fast indarbejdet praksis og kultur for på den måde at gå i dialog med hinanden, når man undrer sig over kollegares praksis, så svarer medarbejderne, at man er i proces med det, og er godt på vej. Tilsynet taler med to beboere. Den ene fortæller, at beboerne indbyrdes er gode venner, men også at de kan komme at skændes. Her hjælper personalet på en god måde, synes beboeren. Den anden beboer fortæller, at han godt kan komme op at skændes med sin nabo, og at han har svært ved at sige tingene på en ordentlig måde. Her hjælper personalet ham, fortæller beboeren, der tilføjer, at det er de gode til. Han synes også, at medarbejderne taler pænt til beboerne, og hjælper 19