Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved udskilte veje er skellene nemlig fastlagt ved opmåling og kan som regel afsættes på stedet med passende stor nøjagtighed. For udskilte veje gælder også, at der ikke kan vindes hævd over vejarealet, og derfor opstår der normalt ikke tvivl om den tidligere indmålte placering af skellet fortsat er gældende. Ved uudskilte veje gælder derimod, at der kan vindes hævd over vejarealet, hvilket kan være en trussel mod vejkapitalen. Indledning. Kommunerne og staten administrerer, vedligeholder og disponerer over de offentlige vejarealer indenfor vejskellet. Ved mange veje er det nemt at se, hvor vejarealet går til, da vejarealet er tydeligt afgrænset af bygninger, grøft, hegn, betonskelpæle eller andet. I en lang række dagligdags situationer opstår der imidlertid behov for at få afklaret, hvor vejskellet er; f.eks. når en landmand pløjer tæt på vejen, når en ledningsejer ønsker at nedgrave en ledning på vejareal, lige indenfor vejskellet, når kommunen ønsker at anlægge fortov indenfor vejskel, eller når grundejere føler sig generet af færdslen eller andre aktiviteter på vejarealet, og ønsker at afskærme sig mod vejen. Når vejskellet fastlægges, er det vigtigt at det sker på grundlag af en grundig vurdering af de registrerede oplysninger om skellet og forholdene på stedet. Hvor ligger vejskellet?
Udskilte veje Det er afgørende for fastlæggelse af vejskellet, om vejen er udskilt. Ved udskilte veje forstås, at grænserne for vejarealet er fastlagt ved opmåling, og at vejarealet er registreret i matrikelregisteret og på matrikelkortet med et litra, f.eks. e, i modsætning til øvrige ejendomme, der er registreret med et matrikelnummer. Ifølge lov om offentlige veje 89 påhviler det vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer. Reglen har været gældende i mange år, men der er dog stadig mange vejstrækninger, især kommuneveje på landet, der ikke er udskilt. Man kan ikke se i marken om en vej er udskilt. Men det er tydeligt at se på matrikelkortet, om en bestemt vejstrækning er udskilt. Det afgørende er, om vejen er anført med et litra. Samme vejstrækning få foto og matrikelkort, del af 10au og del af ao. Placering af vejskellet ved udskilte veje. Når en offentlig vej er udskilt, ligger vejskellet som udgangspunkt fast. Ifølge lov om offentlige veje 88 stk. 2 kan der ikke vindes hævd over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen. Denne regel blev indført med vejbestyrelsesloven i 1957. Man har således ikke siden 1. august 1957 kunnet vinde hævd over et udskilt offentligt vejareal. Vejstyrelsen kan dog godt vinde hævd over de tilgrænsende ejendomme. Det forudsætter, at hævdsbetingelserne er opfyldt. Men i de fleste tilfælde handler det således om, at få genafsat vejskellene ud fra den oprindelige opmåling af skellene. Eksempel: Kommunen ønsker at anlægge et fortov. En grundejer har på en skråning mod vejen anlagt plantestensterrasser med blomster og buske. Anlægget, der ligger ca. 2 meter ude på vejareal, er etableret i 1950 erne og siden vedligeholdt af skiftende grundejere. Kommunen får udarbejdet projektplan med indtegning af vejskellet, og vejskellet afmærkes i marken. Grundejeren må acceptere, at der ikke ydes erstatning for mistede planter og haveanlæg på vejareal, da vejen er udskilt.
Haveanlæg på udskilt vejareal skal fjernes. Ingen erstatning for mistet haveanlæg. Placering af vejskellet ved uudskilte veje. Ved uudskilte veje gælder i princippet de samme regler, som ved fastlæggelse af skellet mellem andre ejendomme. Hvis skellet tidligere er fastlagt, indmålt og registreret, er det som udgangspunkt det registrerede skel, der er gældende. Der kan imidlertid være vundet hævd over vejarealet, ligesom vejen kan have vundet hævd over naboejendommene. Det forudsætter derfor et nøje kendskab til brugen af arealerne langs vejen i mindst de sidste 20 år, og et godt kendskab til hævdsbetingelserne for at afgøre, om der i et konkret tilfælde er vundet hævd, så det tidligere registrerede skal fraviges. (For en gennemgang af hævdsbetingelser henvises til litteraturen herom, f.eks. Lars Ramhøj: Hvor ligger skellet? s. 97ff GadJura 1998.) Hævdsreglerne kommer bl.a. i brug i følgende tilfælde: - Ved udskillelse af ældre offentlige veje. - Ved udstykninger o. lign. langs en uudskilt vej. - Ved beregning af afstået areal ved omlægning af en uudskilt vej. Ældre offentlige veje eller stier, kan udskilles efter reglerne om ejendomsberigtigelse (hævd). Udskillelsen kan ifølge reglerne i bekendtgørelse om matrikulære arbejder gennemføres på baggrund af kommunens erklæring om, at vejen/stien har været optaget i vej- eller stifortegnelsen i de sidste 20 år. Ejerne af naboejendommene skal orienteres om landinspektørens afmærkning af det nye skel, og kan kræve at få skellet påvist. Hvis en naboejer evt. efter forhandling ikke accepterer det afsatte skel, kan vejudskillelsen ikke gennemføres ud for den pågældende ejendom, før der er opnået enighed om skellets placering, eller skellets placering er fastlagt endeligt ved en skelforretning evt. med efterfølgende retssag(er). Offentlige vejes bredde er ofte angivet på matrikelkort, evt. i alen. Disse angivelser har som udgangspunkt ingen betydning for placering af skellet. Ligeledes har begrebet vejalen (63 cm yderrabat), der for længst er ophævet, men som stadig høres blandt vejfolk, ikke nogen betydning for fastlæggelse af vejskellet.
Fastlæggelse af vejskel ved skelforretning (eksempel). Ejerne klager over færdsel for tæt ved bygninger og skråning hvor ligger vejskellet? Ejerne af en ejendom klager over voldsom lastbiltrafik på den smalle kommunevej. Ejerne anbringer chikaner langs vejen, fordi lastbiler kører udenfor kørebanen, når de skal passere hinanden. Kommunen bestiller en udskillelse af vejen, men ejerne kan ikke acceptere det afsatte skel, og der afholdes derfor skelforretning. Vejens grænser er ikke tidligere fastlagt. Kommunevejen er på matrikelkortet noteret som en Byvej med en bredde på 7,53m (12 alen). Denne bredde får ingen betydning for fastlæggelsen af skellet. Landinspektøren har ved et mødet i marken (skelforretningen) fastlagt skellet på baggrund af ældre luftfotos, ejerens private fotos samt parternes forklaringer. Der er efterfølgende anlagt retssag om skellets beliggenhed. Skelmærker anbragt ved skelforretning hvad mon byretten når frem til?
Placering af vejskel ved private fællesveje. Placeringen af vejskellet ved private fællesvej er som udgangspunkt et privat anliggende, nemlig et forhold mellem ejeren af vejarealet og ejeren af naboarealet. Ved fastlæggelse af skellet gælder samme regler som ved uudskilte offentlige veje. Der kan således vindes hævd over private fællesveje, uanset om vejskellet tidligere er fastlagt og indmålt i begge vejsider. Praktiske muligheder for afsætning af vejskellet. Vejmanden eller andre kan have behov for en hurtig grovafsætning af vejskellet. Det kan være fristende at hente koordinater til vejskellet fra det digitale matrikekort og afsætte punkterne med en GPS. Man kan være heldig, at det giver et rigtigt resultat, men matrikelkortets kvalitet er af naturlige årsager meget svingende, og man kan risikere at resultatet er flere meter forkert. På samme måde skal man være meget varsom med at bruge luftfotoplaner og/eller tekniske kort suppleret med matrikelkortet, som grundlag for fastlæggelse af vejskellet. Det kan i bedste fald være vejledende i værste fald vildledende. Kopi af vejplaner med mål til skellene eller andre måleblade giver et meget bedre billede af hvor vejskellet er. Dog skal man være omhyggelig med at sikre sig, at det pågældende ikke er afløst af en nyere opmåling. Det er kun privatpraktiserende landinspektører med beskikkelse, der kan foretage en egentlig fastlæggelse af hvor vejskellet er, og afmærke skellet med godkendte skelmærker. Konklusion. Hvis man vil sikre en entydig fastlæggelse af vejskellet, og hvis man vil undgå, at der vindes hævd over dele af det offentlige vejareal, skal vejen være udskilt. Er en vej ikke udskilt, findes der ingen entydige regler for, hvor skellet ligger, men det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det samme gælder for private fællesveje.