Vejledning om privat børnepasning
Haderslev Kommune giver dig muligheden for et økonomisk tilskud til Privat Børnepasning Hvis du selv ønsker at vælge en børnepasser til dit barn, har du følgende muligheder: 1. Forældrene køber børnepasningen hos en selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. en privat børnepasser. 2. Forældrene er arbejdsgiver og børnepasseren er lønmodtager, f.eks. en ung pige, en bedsteforælder, en nabo eller en god ven. Børnepasseren skal være fyldt 17 år. 3. Flere forældre kan gå sammen om at etablere en privat pasningsordning. Det er dog et krav, at du har husket at skrive dit barn på ventelisten i Digital Pladsanvisning, og har sagt Nej tak til et kommunalt tilbud fra Pladsanvisningen, eller udmelder dit barn af kommunalt dagtilbud, før du kan vælge privat børnepasning. OBS: Der gøres opmærksom på, at hvis man senere udmelder af privat børnepasning og igen ønsker en kommunal plads, kan der gå op til 3 mdr. fra man genoptages på ventelisten, til man er garanteret en plads. Hvem kan passes i Privat Børnepasning? Børn i alderen fra 24 uger til og med 5 år eller frem til starten i 0.klasse. Hvad kan jeg som forældre få i tilskud pr. måned? Tilskuddet til det enkelte barn kan højst udgøre 75%. Se takstblad. Der udbetales tilskud til Privat Børnepasning fra godkendelsesdatoen. Tilskuddet udbetales månedsvis forud. Tilskuddet reguleres efter barnet er fyldt 3 år. Tilskuddet skal anvendes til dækning af udgifter til den private børnepasning. Tilskuddet ydes ikke, hvis der modtages barselsdagpenge eller orlovsydelse til samme barn. Det er dog muligt at få en periode på 14 dage til indkøring. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn. Au-pair personer kan ikke ansættes som børnepassere, idet en au-pair person ikke får arbejdstilladelse i Danmark, men kun opholdstilladelse. Når man som forælder ansætter en privat børnepasser, er der tale om et ansættelsesforhold, der kræver arbejdstilladelse. Tilskuddet bortfalder Fra den dato, hvor barnet begynder i et andet dagtilbud eller 0.klasse. Når aftalen opsiges eller ophæves. Hvis der er udbetalt for meget tilskud, f.eks. hvis pasningsaftalen brydes, og det udbetalte tilskud ikke er anvendt til børnepasseren, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til Haderslev Kommune. Når I som forældre køber børnepasningen hos en selvstændig erhvervsdrivende skal I: Indgå en skriftlig aftale med børnepasseren, omkring pasningen af jeres barn. Herunder pris og rammer for pasningen. Når I som forældre er arbejdsgiver skal visse pligter overholdes: Indhentelse af CVR-nr. på www.virk.dk Udbetaling af løn. Indbetaling af feriepenge. Indbetaling af ATP-bidrag. Indbetaling af arbejdsskadeforsikring Indbetaling til barsel.dk Dokumentation for ovenstående skal kunne forevises. I kan finde hjælp ved at læse om LetLøn på www.skat.dk
Når du er børnepasser ansat af forældrene, har du følgende pligter og rettigheder: Du skal være i stand til at kunne stimulere det enkelte barn i samarbejde med forældrene. Det kommer du til at drøfte, når I gennemgår samtaleskemaet. Du får udbetalt løn af arbejdsgiveren (forældrene) hver måned mod en kvittering. Din løn incl. evt. kost og logi er skattepligtig. Du skal henvende dig til Skatteekspeditionen for at få ændret din forskudsregistrering med hensyn til skat og AM-bidrag, da lønnen er B-indkomst. Du har ret til ferie efter ferielovens regler. Feriegodtgørelsen er 12½ % af din fulde løn incl. kost og logi. Din arbejdsgiver indbetaler feriepenge til Ferie-Konto. Dem skal du have udbetalt det efterfølgende ferieår. Ansøgningsskema og samtaleskema Uanset hvilken privat pasningsordning du vælger, skal der udfyldes et ansøgningsskema om tilskud, og et samtaleskema. Begge dele udfyldes sammen med børnepasseren, og danner dokumentation for jeres samarbejde. Skemaerne fås ved henvendelse til dagplejekontoret, eller på nettet. Mange selvstændige børnepassere, har også selv skemaerne liggende. Hvor skal ansøgningsskemaet sendes hen? Dagplejekontoret Vest, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens Dagplejekontoret Nord/Syd, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev. Dagplejekontoret sender godkendt aftale til: Forældrene Børnepasseren. Dagplejekontoret indberetter børnepasserens B-indkomst til SKAT Forældrene og børnepasseren har pligt til at informere Dagplejekontoret ved ændringer, der kan have betydning for udbetaling af tilskud til ordningen. Dette gælder bl.a. ved flytning til anden kommune, opsigelse af aftalen, ændring i prisen m.m. Haderslev Kommune kan stoppe udbetalingen, hvis den godkendte aftale ikke overholdes. Klageadgang Hvis du er utilfreds med afgørelsen om godkendelse af pasningsaftalen i Privat Børnepasning, kan du klage til Det Sociale Nævn. Klagen skal sendes gennem Pladsanvisningen inden, der er gået 4 uger efter, du har fået kommunens afgørelse. Du kan ikke klage over den generelle takstfastsættelse.
Tilsyn Haderslev Kommunale Dagpleje fører tilsynet med pasningsordningen ved anmeldte og uanmeldte besøg på pasningsstedet. Retningslinjer for selebrug - Ved godkendelse af private børnepassere, tager vi udgangspunkt i de retningslinjer, vi har for kommunale dagplejere. Seler: Som hovedregel skal alle børn bruge sele efter flg. regler: Barnevognsseler: Alle børn, der sover i barnevogn skal altid være fastspændt i en DVN godkendt barnevognssele. Som hovedregel skal de børn, der sidder i barnevognen/klapvognen på gåture også være fast-spændte i DVN godkendte barnevognsseler eller H-gåseler. Det kan dog accepteres, at børn kortvarigt under gåture, kan sidde i barnevognen/klapvognen uden at være fastspændte, men dette kræver dog, at børnepasseren ikke på noget tidspunkt forlader barnevognen/klapvognen. Gåseler: Gåseler skal anvendes til børn, som går ved siden af barnevognen/klapvognen ved trafikerede veje. Børnene kan løbe frit eksempelvis på stier og lign., hvor der ikke er færdsel af biler og hvor børnepasseren finder det forsvarligt. Der findes to slags gåseler: H-selen og maveselen (walkieselen). Soveseler: Soveselen skal efterses for slitage, mørt stof, løse syninger og ødelagte spænder hver eneste gang, barnet fastspændes. Vær altid opmærksom på, om forældrene har løsnet barnevognsselerne, i så fald skal de strammes til, så barnet ikke kan løfte sig fra madrassen. En sele skal sidde så stramt, at barnet ikke kan arbejde sig fri. Det kan være en god ide at urolige børn lægges til at sove inden døre på en madras eller i en weekend seng. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et barn er egnet til at sove i en barnevognssele, så lad barnet sove inde eller drøft det med den pædagogiske dagplejekonsulent. Barnevogne skal altid placeres, så du kan se og høre børnene. Der henvises til sundhedsstyrelsens anbefalinger i forbindelse med brug af seler. Det anbefales, at barnet påføres selen inden det bliver lagt i barnevognen. Rygepolitik Lov om røgfri miljøer blev vedtaget af Folketinget d. 29. maj 2007 og trådte i kraft d. 15. august 2007. Ved godkendelse af private børnepassere, tager vi udgangspunkt i de retningslinjer, vi har for kommunale dagplejere. De særlige regler for dagplejen fremgår af lovens 15, der er udformet således: 15. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. 24 og 25 om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. stk. 2. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Hos børnepasseren er det ikke tilladt at ryge i hjemmet eller udendørs på matriklen, når der passes børn. Det er dog tilladt, at en børnepasser ryger udenfor i middagspausen, imens børnene sover. Rygning skal ske i en sådan afstand fra børnene, så de ikke generes af røgen. De lokaler, hvor børnene færdes, skal være røgfri hele døgnet.
Retningslinjer vedrørende udendørs legeredskaber Gynger: Der må gerne bruges gynger. Gyngerne må ikke placeres på fliser, men på græs eller sand. Så længe en gynge ikke er placeret højere end 35 cm. over jorden, skal der ikke faldsand under. Gynger af bildæk må gerne benyttes. Godkendte babygynger må gerne placeres i en højde, så I kan skubbe børnene. Gondoler må ikke bruges. Rutschebaner: Til de 0-3 årige børn er det udelukkende de små mobile rutschebaner, der må benyttes. Her er der ingen regler for faldsand. Dog skal I være opmærksomme på, at ingen anoraksnore må kunne sidde fast. Trampoliner: Må ikke benyttes. Vipper: Små transportable vipper kan benyttes. Legehuse: Fingerklemfælder skulle ikke forefindes i de små transportable plasthuse. I selvfabrikerede trælegehuse skal I være opmærksomme på byggereglerne herfor. OBS. Der skal være 1,5 cm plads til fingre i vinduer, døre og lignende åbninger med låger. Er legehuset dybere end 2 m skal der være 2 udgange (f.eks. en dør og et vindue, som er min. 0,5 x 0,5) på grund af brandfare. Jernbanesvæller og brugte telefonpæle må ikke forefindes, hvor der passes børn (grundet giftfare). Der er ingen regler for, at der ikke må bruges trykimprægnerede materialer, dog anbefales lærketræ eller hårdere træsorter. Det anbefales, at der ikke bruges maling på legeredskaber (teknologisk institut). Vi anbefaler, at en legeplads hos en privat børnepasser evt. består af en gynge, en sandkasse, en rutschebane og et legehus.
Yderligere oplysninger kan findes her: Dagplejekontoret Vest 7434 1147 Rådhuscentret 7, 6500 Vojens Dagplejekontoret Nord/Syd 7434 5360 Gåskærgade 26, 6100 Haderslev YdelsesCenter 7434 3434 Østergade 48, 6100 Haderslev www.virk.dk Registrer dig som arbejdsgiver og få et CVR nummer www.skat.dk 7222 1818 www.atp.dk www.borger.dk www.barsel.dk www.nyidanmark.dk www.ask.dk www.bm.dk www.forsikringogpension.dk www.ast.dk www.arbejdstilsynet.dk Udlændingestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Beskæftigelsesministeriet (ansættelsesvilkår) Forsikringsoplysningen Ankestyrelsen Arbejdstilsynet
Dagplejekontoret Nord/Syd Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Telefon: 74 34 53 60 Dagplejekontoret Vest Haderslev Kommune Rådhuscentret 7 6500 Vojens Telefon: 74 34 11 47