Bettina Jensen. Vejleder: René Franz Henschel. Kandidatafhandling. Titel: Anvendelse af sort boks set ud fra et juridisk/økonomisk aspekt.



Relaterede dokumenter
FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

Janus køber knallert. Elevark

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

Sikker bilist. så længe som muligt

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Her er de billigste forsikringer. Søndagsavisen 4. april 2013 af Søren Strandman-Møller Research: Laurids Simonsen

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe?

BILFORSIKRING HOS OS KAN DU BLIVE ELITEBILIST SOM 21 ÅRIG. Månedspræmie fra kun 391 kr. pr. md.

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Fremtiden visioner og forudsigelser

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang Ballerup. k e n d e l s e :

Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil

Artikel til Vejforum

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

1 of :07

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

Social- og Indenrigsudvalget (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

ALD Bilforsikring. i samarbejde med If

Bliv ekstra godt forsikret som medlem af dit fagforbund

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

BMW Forsikring i samarbejde med If. Ren køreglæde BMW FORSIKRING I SAMARBEJDE MED IF

1 of :15

Færdselsrelateret førstehjælp

Guide. Foto: Scanpix. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Spar penge på. bilforsikringen

HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste

Selskaber 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

Sikker bilist. så længe som muligt

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

1 - Problemformulering

ALD Bilforsikring. i samarbejde med If

OK Bilforsikring. Godt forsikret. uden unødige og fordyrende dækninger. Betal månedligt over dit OK Benzinkort

ADIS AutoPulje. Forsikringsbetingelser. Codan Forsikring A/S

Køresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser

Thomas Ernst - Skuespiller

Tryghed for dig og dine nærmeste

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

Tryghed for dig og dine nærmeste

Tryghed for dig og dine nærmeste

Tryghed for dig og dine nærmeste

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra

Fri og fuldt forsikret

1 Problemformulering CYKELHJELM

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Knallertforsikring VERSION

Guide: Skift bank og spar op mod

Tryghed for dig og dine nærmeste

FIAT FORSIKRING - Giver dig mange fordele

Knallertforsikring. Ansvarsdækning. Hvad omfatter ansvarsdækningen. ikke? Hvor dækkes ansvaret? Hvordan dækkes ansvaret? Forsikringsbetingelser

Bilforsikring Billigere bilforsikring til gode bilister

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

Månedspræmie fra kun 357 kr. pr. måned. Bilforsikring technoforsikring.dk

Velkommen som ung i Nykredit

Forsikringsbetingelser Knallertforsikring

Indledning: Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Jeg er blevet stillet to spørgsmål.

NEED TO KNOW: FORSIKRING

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs. 1. Indledning

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

FORHANDLERFORENINGENS BILFORSIKRING. i samarbejde med If

FORD FORSIKRING. til privatkunder i samarbejde med If

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Sæt dig trygt bag rattet med en bilforsikring. Få en bilforsikring, der passer til dig og din bil.

BMW FORSIKRING. TIL PRIVATKUNDER I SAMARBEJDE MED IF.

Renault Forsikring til privatkunder i samarbejde med If

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

FORD FORSIKRING. til privatkunder i samarbejde med If

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

BMW FORSIKRING. TIL ERHVERVSKUNDER I SAMARBEJDE MED IF.

MINI FORSIKRING. TIL PRIVATKUNDER I SAMARBEJDE MED IF.

Analyse af dagpengesystemet

FORD FORSIKRING. til erhvervskunder i samarbejde med If

2< EFTERÅR 2010 MEDLEMS BUTIKKEN FORSIKRING. Gode priser på privatforsikringer SPAR PENGE. når du handler i ca forretninger i hele landet

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

MINI FORSIKRING I SAMARBEJDE MED IF

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

Fakta om Tryg Senior. Fordele for alle, der er med i Tryg Senior. Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Typiske ulykker med ældre bilister

Fakta om Tryg Familie

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

FORSIKRINGSBETINGELSER Førerplads - version

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

Transkript:

1. september 2009 Cand. Merc. Jur Forfatter: Bettina Jensen Vejleder: René Franz Henschel Kandidatafhandling Titel: Anvendelse af sort boks set ud fra et juridisk/økonomisk aspekt. Herunder unges bilforsikring og ansvarsfraskrivelse (herunder de økonomiske aspekter, overvågning og fraskrivelse af ansvar af forsikringsselskaberne ved overskridelse af reglerne). Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet Juridisk Institut September 2009

Indholdsfortegnelse Summary... 5 Del 1 Indledning, problemformulering osv.... 6 Indledning... 6 Problemformulering:... 7 Teori/metode:... 8 Afgrænsninger:... 8 Kildekritik:... 8 Del 2 Forsikringstyper...10 Indledning...10 Den almindelige forsikring...10 Forsikringstyper med forbehold...10 Respekt for fart kursus...11 Forsikring med den sorte boks...12 Fremtiden for den sorte boks...13 Den sorte boks tekniske specifikationer...13 Specifikt for ALKA-boksen...14 Tidligere forsøg med brug af den sorte boks...15 Formål...15 Virksomheden der deltog i forsøget...16 Reduktion af omkostninger i forbindelse med skader og uheld...16 Sorte bokse i forhold til medarbejderne...16 Parallel anvendelse af forsøget med den sorte boks...17 Del 3 De økonomiske aspekter...18 Indledning generel samfundsdebat...18 Makro økonomiske - samfundsmæssige aspekter...18 Færdselsstyrelsen Staten...19 Rådet for større trafiksikkerhed...19 Danmarks statistik vejsektoren opgør disse tal efter år 2006...20 Mikro økonomiske Forsikringsselskaber...21 ALKA (hvad, hvem og hvorfor?)...21 Topdanmark undersøger potentielle muligheder...22 Forsøg med fartkontrol...23 2

Top 10 De ti største forsikringsselskaber...24 Tal på forsikringer...25 Spilteorien...28 Definition af spilteorien:...28 Kooperative spil...30 Ikke kooperative spil...31 Samfundsmæssige grundlag...31 Spilteorien i forhold til den sorte boks og forsikring af denne type....31 Sammenfatning for de økonomiske aspekter og spilteorien...33 Del 4 De juridiske aspekter...35 Indledning...35 Ansvarsfraskrivelse i forhold til forsikringsloven...35 Definitionen for ansvarsbærende bestemmelse...35 Definitionen for ansvarsfraskrivelsesklausuler...36 De objektive fraskrivelsesklausuler...36 Ansvars- og kaskoforsikring de fælles vilkår...37 Den objektive afgrænsning af selskabets risiko...37 Selskabets informationspligt mv....38 Ansvarsforsikring...39 Dækningsområde ansvar efter færdselsloven...39 Kaskoforsikring...40 Forsikringens skadesbegreb...40 Ansvarsfraskrivelsesklausuler...40 Objektiv afgrænsning af selskabets risiko...40 Mekaniske dele...41 Bearbejdning eller behandling...41 Vejrligets påvirkning, slitage mv....41 Subjektive ansvarsfraskrivelsesklausuler...41 Forsæt...41 Grov uagtsomhed...42 Selvforskyldt beruselse...42 Sikkerhedsforskrifter...42 Ubetinget (objektiv) og betinget (subjektiv) identifikation...42 3

Ansvarsfraskrivelsesklausuler set i forhold til den sorte boks...43 Sammenfatning på ansvarsfraskrivelsesdelen...43 Overvågningsdelen...44 Privathed privacy...44 Overvågning i forhold til udviklingen...47 Overvågning og dens begrundelse...47 Overvågning og den sorte boks i fremtiden.....49 Datatilsynet og deres afgørelser...50 Afgørelse 2009-131-0019: Persondatalovens regler om adgang til optagelser fra tv-overvågning i taxaer...50 Afgørelse 2002-219-0136: Lagring af chat hos Jubii...51 U2000.2476H anbringelse af pejlingsudstyr i bil anset for omfattet af retsplejelovens 791 a, stk. 2 53 Privatheden og den teknologiske udvikling i fremtiden...54 Sammenfatning for overvågning ctr. privatlivets fred...54 Perspektivering...56 Samfundet...56 Overvågning og privathed...56 Roadpricing...57 Konklusion...58 Forsikringstyper og tidligere forsøg med den sorte boks...58 De økonomiske aspekter...58 De juridiske aspekter...59 Bilagsoversigt:...60 Kildefortegnelse...61 Bilag 1: Mailkorrespondance med Jørgen Knudsen Produkt og Proces ved ALKA forsikring...64 Bilag 2: Mailkorrespondance med Henrik Rubæk Jørgensen Fuldmægtig ved Datatilsynet...67 4

Summary This summary will shortly describe the problems being analyzed and discussed in this dissertation, and furthermore it will contain a small conclusion. Title of the dissertation: The usage of a black box from a legal/economical point of view. Including young people s car insurance and responsibility renouncing (including the economical aspects, surveillance and the insurance companies renouncing of their responsibility). In part two, the dissertation is initiated with an explanation of which types of insurances are available for a young driver. And which specifications are required of the black box together with a short analysis of previous test with the black box. Part three of the dissertation is about the economical aspects regarding the insurance of young drivers, including society-economical aspects (macro economy), the black box s influence on the society and how big a problem young drivers represent today. Another economical aspect is the insurance companies interests (micro economy). Does this project have a useful meaning for them; can they make money out of it? Furthermore the social game theories will be compared to this new type of insurances is it possible to gamble with one s insurances, and thus gain a cheaper insurance depending on the drivers way of driving. In part four, the legal aspects regarding the black box have been analyzed and described. Firstly what it takes for the insurance companies to make these solutions with these specific exceptions is this type of responsibility renouncing possible and legal compared to the insurance-conditions. Furthermore the future of the black box will be discussed in relation to the personal freedom and a surveillance-society. Can it be used as evidence in cases about accidents and crimes involving cars with the black box installed. Part five is conclusion and perspective. A short conclusion of the dissertation is that the black box is effective, and that it can maybe even teach young drivers to drive more controlled and sensible in the future. Only time can tell if it will be used as surveillance and crime detection. The conclusion and perspective in the dissertation is more detailed. 5

Del 1 Indledning, problemformulering osv. Indledning Mange unge nyudklækkede og fartglade bilister er en dårlig cocktail, især hvis man ser på de mange kedelige statistikker, der er for trafikuheld, hvor det ofte er unge bilister mellem 18 og 25 år der topper med de kedelige tal. Dette har også en betydning når den unge nye og uerfarne bilist skal ud og købe ny bil og forsikring første gang, ofte er forsikringen dyrere i måneden end det månedlige afdrag på den nye bil. Det kan godt være at det er de unge bilister der trækker op i statistikken, men det er jo ikke dem alle der kører med hovedet under armen. Ser man på forsikringsmuligheder til de unge bilister er det nærmest ikke til at betale. Er det fordi at forsikringsselskaberne vil tjene penge på de unge bilister, eller er der noget om snakken? De senere år er der dog kommet nogle billigere alternativer, disse alternativer betyder dog også en begrænsning, enten i form af en sort boks eller deltagelse i et Respekt for fart - kursus. I dag bruges forsikring med den sorte boks kun i forbindelse med at se hvor stærkt den unge bilist kørte ved/på ulykkestidspunktet. Den unge bilist kan i dag fravælge at den sorte boks bliver brugt og dermed selv betale en uhyre høj selvrisiko. Dette gælder hvis bilisten ikke ønsker at det bliver opklaret hvor hurtigt den unge bilist kørte i uheldssituationen. Er denne form for alternativer kommet til for at forsikringsselskaberne kan tjene endnu flere penge på den unge bilist, eller ønsker forsikringsselskaberne også at spille ind med et samfundsmæssigt ansvar, og derigennem være med til at bekæmpe den kedelige statistik? Den logiske tanke siger at det også må være i forsikringsselskabernes ånd at der sker mindre uheld - det må helt klart også være billigere for et forsikringsselskab at yde en billigere forsikring med begrænsninger, end at få den unge bilist til at betale dyrt for sin forsikring, hvorefter forsikringsselskabet så senere hen skal ud og yde en stor erstatning til den unge bilist og de skader han/hun måtte forvolde, herunder skadelidte (mennesker der er blevet hårdt kvæstet og i værste fald omkommet), samt de skader der måtte være forvoldt på materiel, såsom vejkryds, huse osv. Ser man derimod på det fra samfundets side, spiller det en vigtig rolle at der bliver arbejdet på en holdbar og stabil løsning for at mindske de unge bilisters del af den kedelige statistik. 6

Er disse nye forsikringsalternativer med begrænsninger og de regler forsikringsselskaberne opstiller i forbindelse med tegning af disse, måske i bund og grund en ansvarsfraskrivelse af den unge bilist eller hvorledes skal de forstås? Disse begrænsninger og muligheder kan og skal også bruges til flere ting senere hen i form af at den sorte boks kan mange flere ting end at tjekke den unge bilists fart i forbindelse med uheld. Den kan aflæse alt i forbindelse med bilistens kørsel, overvåge hvor personen var på hvilket som helst tidspunkt osv. I forbindelse med at den sorte boks kan og skal bruges til flere forsikringer med flere muligheder og billigere for bilisterne, skal der også ses på den form for overvågning og derved en begrænsning af den enkeltes bilist privathed. Problemformulering: Formålet med nærværende afhandling er at analysere og belyse hvordan og hvorledes den sorte boks i de unges biler virker, herunder at analysere hvilke oplysninger, der er tilgængelige ved brug af den sorte boks og i hvilken sammenhæng de kan og må bruges. Afhandlingen indledes i del 2 med en klarlægning af hvilke forsikringstyper/muligheder den unge bilist har og hvilke specifikationer der kræves af den sorte boks samt en kort analyse af tidligere forsøg med den sorte boks. Der vil i del 3 blive set på de økonomiske aspekter i forbindelse med forsikring af de unge bilister, herunder de samfundsøkonomiske aspekter (Makroøkonomiske), hvad den sorte boks kan betyde for samfundet og hvor stort et problem der er med de unge bilister i dag. Et andet økonomisk aspekt er forsikringsselskabernes side af sagen (Mikroøkonomiske) - hvorfor skal de tage del i dette projekt? Har det en brugbar betydning for dem kort og groft sagt kan de tjene penge på det? Endvidere vil der blive set på de samfundsmæssige spilteorier i forhold til den nye type forsikringer omkring er der rent faktisk er tale om at man kan spille med sine forsikringer og derigennem opnå en billigere forsikring, hvis den enkle bilist kører fornuftigt ctr. ufornuftigt. I del 4 vil der blive analyseret og beskrevet på de juridiske aspekter der er i forbindelse med den sorte boks. Først vil det blive beskrevet hvad det kræver af forsikringsselskaberne at lave sådanne forsikringsløsninger med disse særlige undtagelser idet om denne form for ansvarsfraskrivelse 7

er mulig og lovlig jf. forsikringsbetingelserne. Herefter vil der blive set på de kommende muligheder for den sorte boks i forhold til den personlige frihed - skal den i fremtiden være med til at sikre et overvågningssamfund, og skal den i fremtiden bruges som et bevismateriale i sager, hvor bilen med den sorte boks installeret er indblandet i forbindelse med uheld og forbrydelser. Del 5 indeholder konklusion og perspektivering. Der vil løbende i opgaven være indsat sammenfatninger, for at bevare overblikket for læseren af afhandlingen. Teori/metode: Afhandlingens juridiske del er baseret på anvendelse af en retsdogmatisk tilgangsvinkel, i det at gældende retspraksis indenfor området vil være genstand for en nærmere undersøgelse hvor dette findes at være muligt. Ved den økonomiske metode vil der blive lagt vægt på undersøgelser og forsøg der i forbindelse med den sorte boks ctr. forsøg uden den sorte boks. Endvidere vil der i afhandlingen blive taget udgangspunkt i allerede udarbejdet statistisk grundlag (Danmarks Statistisk, forsikringsselskabers tal, færdselsstyrelsens tal osv.) Afgrænsninger: Afhandlingen vil som udgangspunkt kun omhandle unge bilister fra 18-25 år, samt forsikringer i forhold til den sorte boks, dog vil der blive inddraget andre målgrupper og forsikringstyper hvor dette findes relevant for at kunne behandle problemstillingen omkring den sorte boks. Ydermere er definitionen på den unge bilist i afhandlingen omtalt som en mand, da det oftest er mænd der er impliceret i uheld og skader, der involverer personer under 25 år. Kildekritik: Da det område som afhandlingen dækker, er et meget nyt område er der endnu ikke udarbejdet så meget konkret materialer og bøger, der kan bruges i forhold til afhandlingen. Derfor er den ofte baseret på artikler, diskussion, udtalelser fra folk med viden på området, samt at der er anvendt 8

paralleller hvor dette har været muligt. På det økonomiske område er der udarbejdet mange statistikker på hvor mange unge der er impliceret i uheld og dødsulykker, hvordan de sker, hvorledes de er indtruffet samt hvorfor de er sket. Men der er endnu ikke udarbejdet generelle løsningsforslag for de unge bilister, dog har en lang række professorer udtalt sig omkring forskellige fremtidige løsningsforslag herunder er den sorte boks fremkommet adskillige gange. På det juridiske område som denne afhandling forsøger at dække, er der heller ikke noget direkte konkret litteratur i forhold til opgaven. Der foreligger et par afgørelser i forbindelse med overvågning, men ikke nogen i forbindelse med overvågning og den sorte boks. Dette kan især skyldes at det endnu ikke er lovpligtigt at videregive oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med den sorte boks - indtil videre er det kun forsikringsselskaberne der har adgang til disse oplysninger og der skal indtil videre gives accept fra forsikringstageren inden de omtalte oplysninger kan og må bruges. Så set i forhold til afhandlingens juridiske del er der brugt en del meget teoretiske betragtninger i det at dette er tænkt som et brugbart eksempel i fremtiden. 9

Del 2 Forsikringstyper Indledning Der vil i dette afsnit kort blive beskrevet de forsikringstyper, der i dag findes på markedet og de forsikringstyper der måske i fremtiden kan tilbydes. Herunder vil det specifikt blive beskrevet hvordan det forholder sig med forsikringer i forbindelse med et Respekt for fart - kursus, samt forsikringer med den sorte boks. Her vil ideen bag den sorte boks blive inddraget og der vil endvidere blive beskrevet hvilke specifikationer, der kræves af den sorte boks for at den kan bruges som et brugbart og lovmæssigt grundlag i forbindelse med forsikringer. Den almindelige forsikring Når den unge bilist skal vælge bilforsikring er der groft sagt tre muligheder i skrivende stund for at få sin bil forsikret. Der er den almindelige bilforsikring, som typisk er den bilforsikring de unge bilister vælger. Denne type forsikring er uden forbehold. Denne forsikring er ofte en stor og betydelig udskrivning for de unge bilister, typisk en udskrivning på mellem 12.000-20.000 1 kr. om året alt efter selskab og hvor meget, der er med i forsikring såsom glasrudeforsikring, vejhjælp osv. Udskrivningen til forsikring kan tit være en for stor udskrivning for den unge bilist når han køber en ny bil, frem for en gammel bil der ikke skal kaskoforsikres 2, fordi en kaskoforsikring ikke kan betale sig. Derved opnår samfundet at mange unge bilister kører rundt i gamle biler uden den nyeste form for sikkerhed osv. Der vil senere i afsnittet under økonomiske aspekter, blive analyseret mere specifikt på fire eksempler om bilforsikring af unge bilister, med det forbehold at det er i forhold til forsikring med den sorte boks ctr. den almindelige forsikring. Forsikringstyper med forbehold For at flere unge mennesker skal kunne have muligheden for at købe en nyere og dermed også 1 Disse tal er fremkommet jf. priseksempler senere i afhandlingen under afsnittet tal på forsikringer 2 Kaskoforsikring definition på hvad en kaskoforsikring er og ansvarsforsikring. Definitionen for en ansvarsforsikring: Ifølge færdselsloven skal den bilist, der er ansvarlig for bilen have tegnet en sådan forsikring, da det er denne forsikring, der skal dække skader, som køretøjet forvolder ved et færdselsuheld, ved eksplosion eller ved brand, der stammer fra køretøjets brændstofanlæg altså de ting hvor ejeren er erstatningspligtig for uheldene. Kaskoforsikringen er en forsikring ejeren kan tegne udover den lovpligtige ansvarsforsikring og derved være dækket ved enhver skade der sker på det forsikrede køretøj samt tyveri af køretøjet, dog med nogle undtagelser. Se yderligere i afsnittet juridiske aspekter omkring ansvarsfraskrivelse. 10

sikrere bil med både den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring, har det ofte betydning at de kan låne penge til bilen i banken, derfor har ALKA forsikring 3 fået lavet forskellige former for forsikringer, hvor det er muligt for den unge at kunne betale den årlige forsikringspræmie. I fremtiden vil flere forsikringsselskaber følger trop, det er nærmere beskrevet under afsnittet økonomiske aspekter hvor Topdanmark forsikring, undersøger mulighederne for at tilbyde billigere forsikringer til deres kunder. På nuværende tidspunkt tilbyder ALKA forsikring to alternative forsikringer, forsikringen med et Respekt for fart - kursus 4 og forsikringen med indbygget sort boks 5, også kaldet den sorte boks forsikringen. Respekt for fart kursus En forsikring med et respekt for fart kursus er en forsikring, der kræver at den unge og uerfarne bilist gennemfører et kursus. Dette kursus indebærer en lang række praktiske øvelser og foredrag om hvorfor ulykker, skader osv. sker for aldersgruppen 18-25-årige. Formålet med dette kursus er at få de unge bilister til at forstå, hvor farligt det er at køre for stærkt og andre årsager der medfører skader og ulykker. Hvis den unge bilist tager et såkaldt respekt for fart kursus kan der opnås en besparelse på op til 65 % 6 på deres bilforsikring i forhold til den almindelige bilforsikring hos ALKA forsikring for en ung bilist. Et Respekt for fart - kursus koster ca. kr. 3600 7 at gennemføre, men dette er hurtigt betalt, da disse penge er tjent hjem inden for et år i forbindelse med den besparelse der opnås ved den forsikring der kan tegnes efter gennemførelsen af et kursus. Endvidere kan den unge bilist være heldig at hans kommune yder tilskud til dette kursus, da de mener at det har en stor fortjeneste senere hen for samfundet, og der spares mange samfundskroner på lang sigt. 3 Udtalelse fra Jørgen Knudsen Produkt og Proces ansvarlig fra ALKA forsikring 4 Jf. forsikringsalternativer fra ALKA forsikring ifølge deres hjemmeside www.alka.dk 5 Jf. forsikringsalternativer fra ALKA forsikring ifølge deres hjemmeside www.alka.dk 6 Baseret på ALKA s hjemmeside udregning og deres reklame på hjemmesiden 7 www.respekt.dk Hjemmeside for hvad et respekt for fart kursus er og prisen 11

Forsikring med den sorte boks Forsikring med sort boks, der er en såkaldt sladderhank om hvad den unge bilist foretager sig i henhold til fart, drejninger, opbremsninger osv. Jørgen Knudsen, produktansvarlig for bilforsikringer i ALKA og opfinderen og idemanden bag den sorte boks i ALKA, fortæller om hvordan ideen bag den sorte boks opstod 8 : Ideen fik jeg på et af vore Respekt for fart kurser, som vi kører ved Vejle på Vandel Flyveplads for unge bilister. Her bliver en ung mand, der havde fortalt at han ofte kører mere end 200 km/t på vejen imellem Vejle og Billund spurgt af en betjent, om hvad skal der til at overholde hastighedsgrænserne. Svaret fra den unge mand var: Hvor dum er du mand. Du kan jo bare stå nede ved hjørnet. Så bliver det dyrt for mig. Denne kommentar gav ideen til at sætte betjenten ind på bagsædet i form af den sorte boks. En forsikring med sort boks indebærer at den unge bilist får monteret en såkaldt sort boks i sin nye bil i forbindelse med købet af denne. Den sorte boks vil således registrere alt hvad den unge bilist foretager sig, når denne kører i sin bil. Hver gang den unge bilist kører mere end 5 kilometer for stærkt bliver dette registeret i den sorte boks, som så gemmer disse optagelser og sender dem til ALKA. Det koster kr. 1.000 ekstra i selvrisiko for hver km/t at den unge bilist kører mere 5 km/t over det tilladte ved en uheldssituation. Princippet i den sorte boks er altså at når den unge bilist kører mere end over fem km/t for stærkt i en ulykkesituation, hæves selvrisikoen med kr. 1.000 for hver 1 km/t i timen der er kørt for stærkt over de første 5km/t som er en sikkerhedsfaktor. Dvs. at kører den unge bilist galt med 65km/t hvor fartgrænsen er 50, koster det altså en selvrisiko på kr. 10.000. Ved en uheldssituation kan den unge bilist selv vælge om den sorte boks indhold ønskes brugt eller om han ønsker at betale en uhyre høj selvrisiko på kr. 30.000 9. Der vil i den forbindelse ikke blive kigget på den sorte boks oplysninger. Den unge bilist har mulighed for selv at se den sorte boks indhold inden han tager stilling til om han vil betale de 30.000kr i selvrisiko eller den fremfundne 8 Kilde: Jørgen Knudsen Produkt og Proces ansvarlig fra ALKA forsikring jf. mailkorrespondance vedlagt som bilag 9 Dette beløb er fastsat af ALKA forsikring, i forbindelse med opstarten af den sorte boks forsikring jf. www.alka.dk 12

selvrisiko 10. Indtil videre ligger det således at der ikke kan bruges oplysninger fra den sorte soks til andre formål end at udregne den unge bilists selvrisiko med mindre at den unge bilist giver samtykke for det 11. Endvidere vil ALKA forsikring prøve sagen ved domstolene før at de vil acceptere en evt. udlevering af oplysninger fra den sorte boks. Dette har dog endnu ikke været tilfældet i forbindelse med den sorte boks. Prisen for at få installeret den sorte boks er kr. 5.000, medmindre at den unge bilist køber en bil, hos en bilforhandler hvor ALKA forsikring har specialaftaler med. Dette er i skrivende stund tilfældet for eksempelvis Mitsubishi og Hyundai. Fremtiden for den sorte boks I afhandlingens skrivende stund arbejder ALKA forsikring på at udarbejde en forsikring, med samme princip som ved den sorte boks, men som så bruger flere af dens funktioner. F.eks. oversigt over hvornår bilisten kører, om det er mandag formiddag, altså hvor der stort set ikke sker ulykker i forhold til fredag eftermiddag hvor der er meget trafik og dermed også sker mange ulykker. Så efter en periode, der vil blive taget et gennemsnit for den samlede kørsel, og den årlige forsikringspræmie vil blive fastsat herefter. Se mere herom i afsnittet omkring spilteori, privacy og overvågning senere i afhandlingen i afsnittet omkring fremtiden med den sorte boks. Den sorte boks tekniske specifikationer 12 Under udarbejdelse af Transport- og Energiministeriets plan for Mere trafiksikkerhed på vejene fra 2006 13, var det i sin tid tænkt at fremme de sorte bokse i professionelle bilflåder gennem EU eller ved hjælp af økonomiske incitamenter og/eller forbrugeroplysninger. I den forbindelse blev det anbefalet fra Kommissionens side at der blev udarbejdet et regelsæt for en godkendt eller en form for standardiseret sort boks og forsikringsselskaber blev derfor opfordret til at benytte disse regelsæt til at give en reduktion i forsikringspræmien for biler der er forsynet med den sorte boks. De sorte bokse er kendt fra flyvemaskiner, hvor de gemmer alle flyets data, så de senere kan blive brugt i en evt. havariundersøgelse. Det er dette princip, som stort set er overført til at det også kan 10 Kilde: Jørgen Knudsen Produkt og Proces ansvarlig fra ALKA forsikring jf. mailkorrespondance vedlagt som bilag 11 Kilde: Jørgen Knudsen Produkt og Proces ansvarlig fra ALKA forsikring jf. mailkorrespondance vedlagt som bilag 12 Kilde: Færdelsstyrelsens biltekniske afdeling tekniske specifikationer af sorte bokse 17.december 2007 13 Kilde: Transport- og Energiministeriets plan 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene 13

bruges til biler. Den sorte boks lagrer visse oplysninger om kørslen umiddelbart omkring den indtræffende ulykke og når hændelsen sker. Den sorte boks kan indtil videre bruges til den egentlige havariundersøgelse. Resultaterne heraf kan således bruges til at i fremtiden bidrage til en fremtidig større trafiksikkerhed gennem et bedre kendskab til den specifikke ulykkesårsag. I forsikringsselskabers sammenhæng er man mere interesseret i den funktion at den sorte boks kan bruges til fastlæggelse af skyldsspørgsmålet. Den sidste vigtige og nok også mest gavnlige ting ved den sorte boks, er at den gavner færdselssikkerheden direkte, da bilister der kører med sorte bokse og som ved at de vil blive konfronteret med eventuel hastighedsoverskridelse, hvis de bliver indblandet i et uheld, kører mere forsigtigt. Specifikt for ALKA-boksen Den boks ALKA lancerede i februar 2007, har tre specifikke hovedkomponenter, som er følgende: en accelerationsmåler (Crash sensor), En GPS-modtager (som bruges til at beregne hastighed og position) samt et GSM-modem (til trådløs overførsel af data til forsikringsselskabet ved skader). Indtil videre kan ALKA-boksen alene benyttes til at beregne og registrere hastigheden i forbindelse med en ulykke og er derfor ikke møntet på en egentlig ulykkesanalyse. Færdselsstyrelsens specifikationer til sorte bokse der skal bruges i forbindelse med forsikringsformål 14 : - Boksen skal fungere året rundt og skal derfor kunne modstå en deceleration på mindst 300m/s, samt være passende brandsikker. - I forbindelse med kollisioner skal boksen gemme oplysninger om hastigheden i perioden 30 sekunder før kollisionen til 15 sekunder efter kollisionen. Hastigheden skal gemmes mindst en gang pr. sekund. - Ulykkestedets GPS-koordinator skal lagres til senere brug af fastlæggelse af gældende hastighedsgrænse. - Lagring af klokkeslæt. - Hastigheden skal beregnes vha. GPS-positionerne. 14 Kilde: Færdelsstyrelsens biltekniske afdeling tekniske specifikationer af sorte bokse 17.december 2007, side 13 14

- Den sorte boks skal indeholde et backup batteri for at sikre data, hvis forbindelsen til bilens batteri afbrydes. - Trådløs overførsel af skadedata til forsikringsselskabet. - Lagring af hastighedsgrænse på ulykkessted (pt. Ikke muligt i Danmark). Dette er de specifikke krav der er gældende for den sorte boks for ALKA forsikring på nuværende tidspunkt. For at kunne bruge og udvide dens muligheder skal der indsættes flere muligheder i den sorte boks og ellers skal der bruges en anden type sort boks som færdselsstyrelsen også anbefaler. Tidligere forsøg med brug af den sorte boks 15 Der findes ingen tidligere forsøg med personbiler og den sorte boks end det igangværende forsøg mellem Topdanmark, Transportsministreret og Aalborg Universitet. Dette forsøg er senere nærmere beskrevet i afhandlingen under de økonomiske aspekter for forsikringsselskaber. Der blev dog i perioden december 2002 til september 2004 gennemført et forsøg med sorte bokse i den professionelle bilflåde og der vil derfor blive inddraget konklusioner og anbefaling fra dette forsøg, som kan danne et grundlag for den sorte boks og bruges til at give et retvisende billede af indførselen af en sort boks i private biler, herunder virkningen og betydningen for det at have en sort boks i sin bil både for det samfundsmæssige synspunkt og det forsikringsmæssige synspunkt herunder i forhold til forsikringsselskaberne. Formål 16 Formålet fra Færdselsstyrelsen og Transportministeriets side med projektet var overordnet at nedbringe uheldstallene for køretøjer i den professionelle bilflåde gennem frivillig brug af den sorte boks. I forbindelse med forsøget blev virksomheden ACT 17 udvalgt til at hjælpe med gennemførelse af forsøget. 15 Kilde: Færdselsstyrelsen - Forsøg med sorte bokse i professionelle bilflåde, oktober 2004 s.36 16 Kilde: Afsnittet er baseret på rapport: Færdselsstyrelsen - Forsøg med sorte bokse i professionelle bilflåde, oktober 2004 s.37 17 ACT AC-trafik A/S, er en virksomhed, der står for meget sygetransport og andet offentlig transport 15

Virksomheden der deltog i forsøget 18 ACT har i forbindelse med forsøget oplevet at få positive tilbagemeldinger på deres brug af sorte bokse, i det at flere kunder har bemærket deres indsats og givet udtrykt for at de finder det som et positivt initiativ. Under forsøget var ACT været mere opmærksomme på skader og uheld. Og i forbindelse med konklusionen af forsøget har de indført nye arbejdsgange ved behandlingen af skader og uheld i fremtiden. Reduktion af omkostninger i forbindelse med skader og uheld 19 Ved implementering af sorte bokse og derved ny teknologi vil det ofte tage et stykke tid inden man kan se den egentlige effekt af forsøget. Derfor var det også kun muligt at udlede tendenser for resultatet på omkostningssiden ved forsøget. Derfor vil det kun kunne udledes at forsøget for ACT på sigt vil kunne reducere antallet af skader og uheld, idet at det gennem forsøget er blevet muligt at se hvor der sker skader. I ACT s tilfælde var det ofte når vognene skulle bakke at der skete skader, dette problem har ACT forsøgt løst ved at tilbyde nye chauffører kursus i at bakke og ændre på de erfarnes chaufførers vaner og dermed forventes dette på sigt at kunne opnå en reduktion i skader og uheld. Et andet forhold til reducering af omkostninger er ved spørgsmålet om hvem der er i skyld i skaden der er sket. Da en af den sorte boks funktioner er at den dokumenterer de faktiske handlinger i forbindelse med et uheld, kan den derfor understøtte den enkeltes chaufførs forklaring i forbindelse med et uheld. Og at det derfor i fremtiden kan bruges til at fastlæggelse ansvar og dermed har forsikringsselskaberne mulighed for at opnå dokumentation når dette ønskes. Sorte bokse i forhold til medarbejderne 20 Forsøget med de sorte bokse blev fra starten af modtaget med en vis grad af skepsis fra medarbejderne og der blev derfor gjort en aktiv indsats fra ledelsens side omkring informationer i at det ikke var for kontrollere deres medarbejdere. For at undgå denne situation blev der fra starten af indgået aftaler omkring at data fra den sorte boks ikke måtte bruges til at vurdere den enkelte 18 Kilde: Afsnittet er baseret på rapport: Færdselsstyrelsen - Forsøg med sorte bokse i professionelle bilflåde, oktober 2004 s.40 19 Kilde: Afsnittet er baseret på rapport: Færdselsstyrelsen - Forsøg med sorte bokse i professionelle bilflåde, oktober 2004 s.41 20 Kilde: Afsnittet er baseret på rapport: Færdselsstyrelsen - Forsøg med sorte bokse i professionelle bilflåde, oktober 2004 s.41 16

medarbejder, og at formålet med den sorte boks, var at observere forholdene så de senere kunne bruge oplysningerne til forebyggende arbejde. En af de store fordele som medarbejderne fandt ved den sorte boks var at der var en mulighed for at forbedre deres arbejdsbetingelser, da den sorte boks gav klarhed over et hændelsesforløb og hvilket chaufførerne forbandt med noget positivt, idet at der tidligere ofte var uklarhed i forbindelse med skader om hvad der egentlig skete, om de huskede rigtigt osv. Nu var der dokumentation for alle de hændelser der var sket. Parallel anvendelse af forsøget med den sorte boks Dette forsøg giver ikke rigtigt den virkning det gerne skulle have i forbindelse med at installere sorte bokse i unge bilisters biler i forhold til de samfundsmæssige aspekter, samt set ud fra et forsikringsselskabs synspunkter. Men kan dog alligevel anvendes parallelt idet at nogle af aspekterne kan bruges til at se fordelene ved sorte bokse i unges bilisters biler. Fra forsikringsselskabernes side kan en af fordelene helt sikkert være der skete en reducering af omkostningerne i forhold til skader og uheld hos ACT, samt at skyldsspørgsmålet i fremtiden altid vil kunne blive klarlagt i forbindelse med skader og uheld. Den erfaring ACT fik, var at de fleste af deres skader opstod i forbindelse med at chaufførerne bakkede deres lastbiler, og for at forhindre fremtidige skader af denne slags tilbød ACT deres nye chauffører kursus i dette under oplæring. Denne erfaring kunne forsikringsselskaberne gøre gavn af, samt de kunne udvikle ideen om den sorte boks i forhold til kørselsforholdene og dermed tilbyde en billigere forsikring til dem der kørte rigtigt og fornuftigt. Af de samfundsmæssige aspekter kunne færdselsstyrelsen i forbindelse med deres skræmmekampagner lægges vægt på de rigtige ting i forhold til en bestemt målgruppe eller et bestemt sted. Endvidere kunne der tages forbehold for at reducere skader, hvor der før er sket mange skader og dermed gøre bilisterne ekstra opmærksomme på farlige sving osv. 17

Del 3 De økonomiske aspekter Indledning generel samfundsdebat Ved de økonomisk aspekter her i afhandlingen, vil de samfundsmæssige synspunkter (makroøkonomiske) samt forsikringsselskabernes synspunkter (mikroøkonomiske) blive belyst og analyseret, herunder hvilke fordele der er for forsikringsselskaberne og hvilke samfundsmæssige aspekter der kan og vil opnås ved brugen af den sorte boks. Ses der på statistikken for de unges bilisters kørsel når de lige har fået kørekort og købt en ny bil for deres dyrt optjente og opsparede penge, skal de nu ud at køre for fuld fart uden de tænker over de langsigtede konsekvenser, som kunne være at de var uheldige at køre ind i nogle modkørende bilister og at uskyldige bilister dermed blev kvæstet. Eller at de lavede en uovervejet overhaling eller torpederede direkte ind i et træ fordi de gled ud i rabatten grundet den høje fart og den manglende erfaring bag rattet. Tallene i statistikkerne taler helt klart for sig selv, over 40 % 21 af alle ulykker har en ung bilist indblandet. På spørgsmålet om hvad der så kan gøres for at begrænse denne kedelige statistik arbejdes der på højtryk for at finde ud af lige nøjagtigt hvad der skal til for at få den unge bilist til at tage det stille og roligt, og ikke ønske/føle at de skal opnå respekt af kammeraterne ved at gøre noget overilet efter at de har erhvervet deres kørekort. Makro økonomiske - samfundsmæssige aspekter For at kunne se på de samfundsmæssige aspekter er der i afhandlingen blevet udvalgt en række foranstaltninger, der sidder med problemet de unges fart glæde. Indtil videre har staten eller de selvejende institutioner ikke endnu udarbejdet en anbefaling til brug af den sorte boks eller fuldført at den unge bilist skal tvangsgennemføre et Respekt for fart - kursus. Men fremtiden ser lys ud for denne form for anbefalinger, da flere og flere forskere henviser til at der bliver installeret en sort boks i bilerne fra køb af, for at undgå en lang række uheld 22. 21 Kilde: Danmark statistik www.danmarksstatistik.dk 22 Kilde: Blandt andet Harry Lahrmann fra Aalborg Universitets udtagelse til DR Magasinet Penge 18

Mange undersøgelser 23 viser også at den sorte boks virker og er en god forretning for ALKA og ikke mindst for samfundet. I de kommende afsnit vil der blive set på hvad der gøres nu og hvad der kan gøres ved problemerne og hvad der måske kunne tænkes at gøre i fremtiden. Færdselsstyrelsen Staten Når man ser på hvad Staten gør for at skræmme de unge bilister er der foretaget mange forskellige tiltag, de såkaldte skræmmekampagner. De skal hvert år i forskellige perioder minde danskerne, og ikke mindst de unge bilister, om forskellige ting. Husk selen, Drop alkoholen når du skal køre hjem, Ta 10 af farten, og sådan kunne man blive ved med at nævne tilfælde der gør at der skal tænkes over hvordan man kører. Endvidere er der blevet indført klippekortordning 24 for at gøre mere for at bilisterne tænker over deres vigtige kørekort. Da denne klippekortsordning blev indført, blev der ligeledes indført ekstra skærpede regler for de unge, på baggrund af at de der skulle samlede erfaring, inden de unge bilister fik de samme krav og muligheder som de erfarne og vante bilister 25. Rådet for større trafiksikkerhed 26 Ifølge rådet for større trafiksikkerhed er der fire årsager til at de unge bilister havner i over 40 % af ulykkerne og dermed bliver en stor del af statistikken. De fire årsager er følgende: urealistisk tro på egne evner, frihed i trafikken, de unge i overvurderer hinandens risikovillighed og for at opleve suset i trafikken. Deres urealistiske tro på deres egne evner, bunder i at de overvurderer deres egne kørerfærdigheder. De er ikke så gode, som de selv tror de er, det kræver god erfaring og rutine for at blive en god bilist hvilket den unge bilist ikke har når han sætter sig ud i bilen for første gang uden kørelærer. 23 Kilde: Kilde: Jørgen Knudsen Produkt og Proces ansvarlig fra ALKA forsikring jf. mailkorrespondance vedlagt som bilag 24 Def: Klippekortet omfatter grove overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse, men som er trafikfarlige. Klippekortet gælder for alle motordrevne køretøjer, der kræves kørekort til. Jf. www.sikkertrafik.dk 25 Erfaren bilist er når du har haft dit første kørekort i 3 år, overgår du til 3-klipsreglen jf. www.sikkertrafik.dk 26 Afsnittet er baseret på oplysninger fra rådet for større trafiksikkerhed, samt deres hjemmeside sikkertrafik.dk 19

Frihed i trafikken hvilket vil sige at, nu er de heller ikke længere bundet af mor og far, men at de nu selv kan komme rundt på knallert eller i bil. Ved at de får denne mulighed opnår de en anerkendelse blandt kammeraterne som ofte er altafgørende for de unge bilister. Mange unge vurderer hinanden ud fra mod. Kan den pågældende unge bilist fortælle en god historie om at han har kørt stærkt eller været i anden farlig situation, så vidner det om kontrol hos den unge bilist og derved kan han opnå en succes i vennekredsen. Der kan nemt opstå en form for gruppepres, når de unge bilister skal ud og køre sammen, ingen har lyst til at blive stemplet som kylling og derfor bliver det også blot værre og værre med hvordan de unge kører. At vurdere hinandens risikovillighed bliver tit vurderet forkert af den unge og nye bilist. Hvis der bare var en i hver vennekreds der ville turde sige fra, ville en lang række af vennerne også sige fra. Mange ville indrømme at de i bund og grund faktisk har det hele i munden. I den alder som den unge bilist har, er man først ved at opbygge et grundlag for sine egne holdninger og beslutninger dermed bliver meget dannet på baggrund af hvad man tror de andre unge gør, hvilket vil sige, tror man at de andre unge kører råddent, kører den nye unge bilist også råddent. Dette kan i sidste ende få meget ekstreme fatale følger. Sidst men ikke mindst er det suset i trafikken en lille gruppe unge jager, altså suset af friheden, kontrollen og spændingen. En ting der dog er et lille plus ved denne gruppe, er at de heldigvis ofte gør det under ordnede forhold, hvilket vil sige at de kører med sele, uden sprit i blodet og oftest alene. De gør det for at føle kontrol. Danmarks statistik vejsektoren opgør disse tal efter år 2006 Fakta om unge i trafikulykker 27 Ses der på tallene fra vejsektoren 28 som har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2008 der blev udarbejdet juni 2009 29 - var der i 3. kvartal 2008 1665 personskader i alt. Heraf stod aldersgruppen 27 Vejsektoren.dk afsnittet er baserest på de sidste gennemarbejdet tal for trafikuheld 3.kvartal 2008 rapport udarbejdet juni 2009 af vejdirektoratet, s. 11 28 Vejsektoren.dk de sidste gennemarbejdet tal for trafikuheld 3.kvartal 2008 rapport udarbejdet juni 2009 af vejdirektoratet, s. 11 - alder 20