Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 2 - Marts 2010 Hvad kan man bruge garantier til? En stor del af pensionsopsparingen er stadig placeret i produkter med en garanti for en pension af en given størrelse ved det aftalte pensionstidspunkt. Og netop disse produkter er ikke særlig populære hos de fleste pensionsselskaber. Faktisk anbefaler de fleste selskaber, at ny pensionsopsparing placeres i markedsrenteprodukter. Det er der flere årsager til. En af dem er, at garantierne er en klods om benet på selskaberne. Men de er for så vidt også en klods om benet på pensionsopsparerne, idet garantierne gør, at selskaberne er tvunget til at investere mere passivt end langsigtet pensionsopsparing med fordel kan investeres. Således er andelen af obligationer i forhold til aktier alt for høj, og det går ud over afkastet. Og set i lyset af, at en nyoprettet pensionsopsparing indeholder en garanti på 1½ pct. er spørgsmålet, om garantien overhovedet er værd at stræbe efter, hvis "prisen" er, at gå glip af et afkast der kunne være betydeligt højere? Derfor er det nok kun kunder tæt på pensionen med gamle garantier (op til 4½ pct.), der bør blive i disse produkter. Selskabernes reserver er væk For pensionsopsparing placeret i et selskab, der garanterer en pension af en vis størrelse, er det vigtigt for selskabet at have underliggende værdipapirer, der giver et afkast, der mindst kan sikre denne garanti. Selskaberne giver garantierne, fordi man benytter sig af et princip om, at henlægge en del af investeringsoverskuddet fra gode år på en bonushensættelseskonto, så der er noget at tære på i tider med dårligt afkast. Bonusreserver i selskaberne Pensionsselskab 2004 2005 2006 2007 2008 2009 AP Pension 9,20 16,80 21,50 22,40 3,30 6,30 Danica Pension 5,10 7,30 8,80 8,50 0,90 1,80 Nordea Liv & Pension 8,90 11,70 14,00 12,30 1,22 3,50 PFA Pension 4,00 6,20 8,40 7,30 0,90 2,20 SEB Pension 6,60 10,80 10,40 10,70 1,50 1,50 Topdanmark Liv I 7,80 11,20 12,20 7,00 0,00 0,00 Som man kan se af oversigten, havde selskaberne ved udgangen af 2007 meget pæne reserver, men finanskrisen i 2008 har gjort et kæmpe indhug med dramatiske reduktioner i hensættelserne. Det er især faldet i værdien af aktiebeholdningerne i selskaberne, som har været med til at tømme henlæggelserne. Og for at undgå yderligere fald i værdien af aktiebeholdningerne, har selskaberne været nødt til at sælge ud af aktierne. Og på lang sigt er det aktierne, der giver det største afkast i forhold til de mere stabile obligationer. Så det er en ond cirkel, der derved opbygges, når selskabernes bonusreserver er i bund. Men det er en velkendt sandhed, at det er dyrt at være fattig. Selvom selskabernes bonusreserver er i bedring på grund af de mere positive investeringsmarkeder i 2009, behøver man ikke være profet for at kunne regne ud, at pensionsselskaberne får svært ved både at opbygge bonusreserver og samtidig tildele attraktive kontorenter.
Sammen med den reducerede aktieandel i selskabernes porteføljer, er det derfor vanskeligt at forestille sig, at selskaberne får mulighed for og har lyst til at tilskrive meget mere i rente, end det der allerede er garanteret. Som pensionsopsparer er det meget uheldigt, idet pensionsopsparing jo er langsigtet og derfor i sin natur velegnet til, at indeholde mange aktier. Generelt giver aktier på længere sigt et betydeligt højere afkast end obligationer omend der kortsigtet er en højere risiko. Og spørgsmålet er, om ikke de fleste er villige til at løbe en lidt højere risiko, mod til gengæld at få mulighed for et højere afkast? Måske - men det vigtige som pensionsopsparer er at få klarlagt, hvad det er for en risiko, du er villig til at løbe, og om den risikovillighed overhovedet passer til en pensionsopsparing med garantier. De garanterede ordninger passer kun til personer, der har en lavere risikovillighed end normalt. Derfor er det vigtigt at få afdækket sin risikoprofil, og finde ud af, om du er en af de rigtig mange, der med fordel kan skifte pensionsordning! Hvilken pensionsudbyder er bedst? For pensionsopspareren ville det selvfølgelig være rart, hvis dette spørgsmål kunne besvares entydigt. Men det kan det desværre ikke! Og det er måske dybest set det, der er medvirkende til, at pensionsmarkedet opleves som lukket og uigennemsigtigt og i et sådant omfang, at private pensionsopsparere og beslutningstagere for firmapensioner, har opgivet selv at få et overblik. Der er desværre mange faktorer der gør, at det indledende spørgsmål, ikke blot kan besvares med "Jamen, pensionsselskab XXX-pension, er altid markedets bedste!" Hos pensionsudbyderen er der flere forskellige produkter at vælge mellem - hvilke kriterier er relevante for at foretage det rigtige valg? Der er stor forskel på de omkostninger, selskaberne trækker fra pensionen, og måden de beregner omkostninger på: o Nogle trækker meget hver gang du indbetaler, nogle lidt eller slet ikke o Nogle trækker meget af din samlede pensionsopsparing, nogle mindre og sætter trækket ned, jo mere du har stående i pensionsselskabet o Nogle har faste månedlige gebyrer, nogle har ikke Selv indenfor det enkelte selskab kan der være forskel i omkostningstrækket fra det ene produkt til det andet. Det betyder rigtig meget, hvor lang tid der er, til du skal på pension. Mange produkter ændres investeringsmæssigt drastisk i takt med, at du nærmer dig pensionsalderen. 2
Endelig er din risikovillighed altafgørende for pensionens udvikling - mange selskaber opererer med lav, mellem og høj risiko, og det er efter BEDSTpensions opfattelse alt for unuanceret. Risikovillighed skal som minimum opdeles i 7 risikogrupper - og du skal kende risikoen, målt som den sandsynlige maximale gevinst og maximale tab over en sammenlignelig periode. Dette er forklaringen på, hvorfor der ikke kan gives et entydigt svar på spørgsmålet. Det er de individuelle faktorer som din alder, din risikovillighed, din opsparings størrelse m.v., der afgør, hvor du finder det bedste produkt. Stor forskel mellem bedst og dårligt Men der er meget at hente for den enkelte kunde. Se blot på dette ene eksempel hentet fra en enkelt risikogruppe (ud af de 7 risikogrupper): Pensionsopsparerens alder - 50 år Ønsket pensionsalder - 65 år Nuværende opsparing - 1.000.000 kr. Hvordan vil millionen udvikle sig efter de 15 år? - for BEDSTpensions risikogruppe Konservativ ser resultatet således ud: Det bedste produkt Det dårligste produkt Forskel 1.831.028 kr. 1.356.078 kr. 474.950 kr. Risikogruppen "Konservativ" repræsenterer mange af pensionsselskabernes traditionelle pensionsprodukter. De 7 risikogrupper benævnes: 1 - Maximal sikkerhed 2 - Sikkerhed 3 - Konservativ 4 - Balanceret 5 - Vækst 6 - Stærk vækst 7 - Aggressiv 3 Pensionsprognoser er ikke fulgt med tiden Når en pensionskunde ønsker at sammenligne tilbud, giver det naturligvis kun mening, hvis udbyderne anvender ens forudsætninger. De to brancheorganisationer Forsikring og Pension og Finansrådet fastsætter da også hvert år en række fælles samfundsforudsætninger for disse prognoser for pensionsopsparing. For 2010 er de vigtigste forudsætninger en nyplaceringsrente for obligationer på 4% p.a., afkast af aktier på 7% p.a. og en inflation på 2% p.a. Investering i nye aktivklasser Tiden er imidlertid løbet fra disse meget forenklede afkastforudsætninger. Hvis man ser på, hvordan selskaberne investerer pensionsmidlerne, er der sket en markant ændring de seneste ti år. Der investeres nu i nye aktivklasser i et forsøg på at sikre bedre risikospredning og opnå højere afkast. For obligationernes vedkommende investeres der nu også i kreditobligationer og emerging markets obligationer. Forventningen er så et merafkast på 0,5%- 1,0% eller mere i forhold til de relativt beskedne afkast, der p.t. kan forventes for de traditionelle stats- og realkreditobligationer. Til gengæld er der så en højere risiko forbundet med disse investeringer. Nogle investerer også i non-investment grade obligationer, hvor afkastet kan være lige så højt som på aktier, men så også med den tilsvarende højere risiko.
På aktieområdet investeres der nu også i emerging markets aktier og unoterede aktier, hvor den sidste aktivtype ofte dækker over hedge fonde m.v., hvor der ofte er gode gevinstmuligheder, men også en tilsvarende højere risiko. Selv små forskelle i afkastet bliver til rigtig mange penge over en normal opsparingsperiode, og hvis kunderne også skal kunne bruge prognoserne til at vurdere om de sparer nok op, er man nødt til at rette ind efter den nye markedssituation. Det kan illustreres ved et groft forsimplet eksempel, hvorfor man kan komme til at skyde forbi skiven, når man regner med de nuværende forenklede afkastforudsætninger. Hvis man tager en kunde, der i dag er 35 år, som ønsker at indbetale 50.000 kr. årligt og planlægger at gå på pension som 65 årig. Kunden har pensionen placeret i et selskab, der udelukkende investerer i obligationer, som branchen med de fælles standardforudsætningerne har vedtaget giver et årligt afkast på 4% p.a. uanset hvilken type obligationer, der er tale om. Hvad sker der nu med kundens pension, hvis kundens selskab enten udelukkende investerer i korte obligationer eller måske alternativt udelukkende i lange danske obligationer? Den faktiske rente på korte obligationer er i øjeblikket på ca. 3% p.a., mens de lange danske obligationer giver ca. 4,5% p.a. Kundens pension ved alder 65 år vil jf. nedenstående tabel ende et sted mellem 2,5 og 3,2 millioner kroner. 4 Hvis kunden har pensionen i selskabet, der kun investerer i de korte obligationer kommer kunden til at mangle knap 0,5 million i forhold til det, de nuværende fælles brancheprognoseforudsætninger ellers stiller i udsigt. Pensionsprognose Korte obligationer 3% p.a. Branchens standardforudsætning 4% p.a. Lange obligationer 4½% p.a. Pension ved 65 år 2.450.134 kr. 2.916.417 kr. 3.187.619 kr. Som nævnt er det et groft forsimplet eksempel, idet selskaberne i dag ikke kun investerer i korte og lange danske obligationer. Hvis man udvider eksemplet med de nye aktivtyper som emerging markets obligationer og non investment grade obligationer vil man se endnu større forskelle i det, kunden kan se frem til faktisk at få i pension, og man kan så spørge, om kunderne med en fælles forudsætning om 4% fortsat får et realistisk billede af pensionen? Mere detaljerede fælles brancheforudsætninger for afkastet, der tager afsæt i det, selskaberne rent faktisk har investeret i, vil til gengæld kunne gøre prognoserne mere realistiske og dermed sikre, at man rammer indenfor skiven. Risikoen bør beskrives Man er også nødt til fremadrettet at medtage oplysninger om aktivernes risiko. Jo større risiko, jo større mulighed for gevinst, men også en tilhørende risiko for tab.
Tidligere er opsparingen hovedsageligt sket i gennemsnitsrentemiljøer med garantier mod tab ved udbetalingen, hvilket i nogen grad har kunnet begrunde en mindre interesse for risikoen. Der er i dagens lavinflationssamfund sket en markant ændring i markedet, hvor ugaranterede markedsrenteprodukter vinder frem. Det er derfor afgørende, at en pensionsopsparer kan sammenligne risikoen i produkterne og vælge en ordning, der er forenelig med hans eller hendes risikoprofil. Hvis man vælger en opsparingsform med den højeste mulige pension, bør man også informeres om den tilhørende større risiko. Pensionsbranchen burde selv gå foran og hurtigst muligt sikre, at de fælles forudsætninger bliver bragt i overensstemmelse med dagens marked. Ellers risikerer man, at den gode hensigt, der ligger bag de fælles forudsætninger ender med at blive mere vildledning end vejledning af kunderne. Giv din pension et serviceeftersyn! Alle bilejere er vant til med jævne mellemrum at få foretaget et grundigt serviceeftersyn for at sikre, at bilen ikke har skjulte fejl og mangler. Det samme gælder desværre ikke for folks private pensionsopsparing, og det kan vise sig at være en rigtig dyr forglemmelse! Faktisk burde man som for biler overveje at gennemføre et tvunget syn for at sikre, at pensionskunderne ikke risikerer at slæbe rundt med dårlige og utidssvarende pensionsordninger. 5 Der er typisk mange penge at hente ved hele tiden at sikre sig, at du har en af de bedste pensionsordninger på markedet, og samtidig en pensionsordning, hvor indbetalingerne bliver investeret i underliggende værdipapirer, der svarer til din risikoprofil. Er du forsigtig, nytter det forenklet sagt ikke, at alle pensionspengene er investeret i aktier, og er du omvendt risikovillig nytter det ikke, at pengene står kontant eller i korte obligationer. Det er BEDSTpensions erfaring, at forskellen mellem de bedste og dårligste produkter let kan betyde en helt ny mellemklassebil. Og det gælder såmænd allerede for folk, der har mere end 10 år til pensionering. Tjek din årsoversigt grundigt Her i starten af det nye år udsender pengeinstitutter og pensionsselskaber den årlige oversigt med en status for 2009. I stedet for at lade kuverten være uåbnet så kig på tallene og se, hvad du egentlig har fået for dine indbetalinger. Selv om pensionsoversigter kan være svære at forstå, så prøv i det mindste at starte med at se på følgende: * hvad har du fået i årligt afkast? * hvad er dine pensionsmidler investeret i, og passer det med din risikoprofil? * hvad har du betalt i omkostninger? * har du de rigtige forsikringsdækninger? * har du evt. flere pensionsordninger, som måske med fordel kan lægges sammen Omkostningerne kan det være svært selv at vurdere. Der er udover de omkostninger, der evt. måtte fremgå af din årsoversigt, en
lang række indirekte og skjulte omkostninger, som opkræves ved, at dit faktiske afkast, så bliver så meget mindre. Dette område kan derfor være en jungle at sætte sig ind i, selv om pensionsselskaberne i de senere år er begyndt at give flere oplysninger om dette. Du kan læse mere om de skjulte omkostninger på www.bedstpension.dk Der, hvor du selv kan gøre noget, er med hensyn til dine forsikringsdækninger. Passer de stadig til dine behov har du den rigtige dødsfaldsdækning, så dine efterladte kan klare sig, og hvad med din dækning ved tab af arbejdsevne? Forsikringsdækninger er bestemt ikke gratis, og det kan blive til mange penge i den sidste ende kun at betale for det, du har brug for. Hvis du gerne vil have hjælp med at give din pensionsordning et tiltrængt serviceeftersyn, kan du normalt altid hente hjælp i dit pengeinstitut eller pensionsselskab. Du skal naturligvis vide, at du så kun får orientering om dette selskabs produkter. Ansvarlig forbrugerpolitik Under denne lidt kedelige overskrift gemmer der sig nogle meget interessante perspektiver for pensionsopsparerne. Overskriften er hentet fra regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan fra januar 2010. Regeringen begrunder heri de foreslåede initiativer med, at danske forbrugere skal have ordentlige forhold. Det hedder heri: gode og sikre forbrugerforhold kan bidrage til at skabe velfærd og tryghed for den enkelte. Men det er også vigtigt, fordi ordentlige forhold gør det nemmere for forbrugerne at vælge konkurrencedygtige varer og serviceydelser. Forbrugerne skal derfor have adgang til overskuelig information samt kunne have tillid til varer, ydelser og virksomhederne bag produkterne. BEDSTpension kan fuldt ud tilslutte sig denne vision om at sikre større gennemsigtighed på pensionsområdet. Det er især glædeligt, at der allerede nu ser ud til at være konkret handling bag ordene, idet der i regeringens handlingsplan er nævnt eksempler på de initiativer, der er på vej. Et vigtigt initiativ er i den forbindelse et planlagt krav om oplysninger om risikoen i produkterne. Kunderne skal oplyses bedre, så de kan finde et pensionsprodukt, der passer med kundens risikoprofil, så de undgår overraskelser, som dem man har set eksempler på i de seneste år i, hvor private kunder har fået tilbudt investeringsprodukter, som tidligere var forbeholdt professionelle investorer, eksempler hvor pensionsmidler er blevet investeret mere risikofyldt, end kunden måske var klar over. Dette initiativ udspringer af det arbejde, Europa-Kommissionen igangsatte i 2009 med henblik på at etablere lovgivning i forhold til salgsprocessen og videregivelse af produktinformation for såkaldte pakkede investeringsprodukter (Packaged Retail Investment Products PRIPS ), hvor der er et investeringsvalg 6
forbundet med det enkelte produkt fx unitlink pensionsprodukter. Kommissionens initiativ skal således gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne forskellige pakkede investeringsprodukter på tværs af de brancher, som udbyder produkterne. Derudover skal initiativet også sikre, at forbrugerne får de samme informationer om produkterne uanset, hvor forbrugerne henvender sig for at gennemføre deres køb af eksempelvis unit-link pensionsprodukter. Det skal blandt andet ske gennem en ensretning af de informationer, som videregives i forbindelse med købet, så det sikres, at forbrugeren får information om blandt andet det enkelte produkts risikoog afkastprofil. Ifølge Kommissionens tidsplan sigtes der mod at fremsætte et direktiv på området inden udgangen af 2010. Der er ingen tvivl om, at en sådan mærkningsordning vil være et stort skridt i den rigtige retning. Det er i øvrigt et initiativ, som både kunder og selskaber sammen bør hilse velkomment, da initiativet indebærer fordele for begge parter. Det sikrer for det første, at kunden altid træffer beslutning om køb på et oplyst og ensartet grundlag om produktets afkastmuligheder og den tilhørende risiko. For det andet vil det betyde, at selskaberne med en sådan mærkningsordning samtidig får mulighed for at sikre dokumentation for, at kunden har fået denne information 7 og valgt et produkt, der passer med kundens risikoprofil. Hermed vil selskaberne kunne undgå mange fremtidige tvister med kunderne, når der næste gang kommer negative udsving i det årlige pensionsafkast. BEDSTpension har allerede nu valgt at være på forkant på området. Vi anvender således altid i vores rådgivning en risikotest til at få fastlagt kundernes risikoprofil. BEDSTpensions risikotest placerer kunden i en af syv risikogrupper, som efterfølgende matches med de produkter i markedet, der passer med kundens risikoprofil. Interesserede kan gratis få analyseret deres risikovillighed på www.bedstpension.dk under "Hvor risikovillig er du?". Risiko er som bekendt en mønt med to sider. På den ene side er risiko ensbetydende med usikkerhed og mulighed for tab, hvilket den almindelige pensionsopsparer naturligvis gerne var foruden. Den anden side af risiko er naturligvis afkastmuligheden - jo højere risiko, jo højere afkast kan man forvente. Det afgørende er som sagt at sikre, at man som kunde altid finder et produkt med en risiko, der passer til ens risikoprofil hverken mere eller mindre! Nyhedsbrevet Krystalkuglen udgives af BEDSTpension Forsikringsmægler A/S, Centervænget 19, 3400 Hillerød - Tlf. 4824 2414 - www.bedstpension.dk Redaktion: Gert Aage Nielsen (ansv.), gn@bedstpension.dk Allan Christensen, ac@bedstpension.dk og Gerner Abildtrup, ga@bedstpension.dk