Referat Netværksarrangement Fælles beslutningstagning i psykiatrien og den involverende stuegang. Tidspunkt: Torsdag, 11. april, 2013-13:30 til 16:00 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Auditoriet, bygning 30, Maglevænget 2, 2750 Ballerup. Deltagere til arrangementet i Ballerup: Anja Bihl-Nielsen Anja Kammacher Anja Petersen Anna Kristine Waldemar Elisabeth Fredskilde Eva Koefoed Flemming Olsen Helle Iversen (oplægsholder) Helga Sigmund Ib Brorly Jeanett Struck Müller Jeppe Oute Johanne Lind Kim Jørgensen Kirsten Tofterup Lilly Jensen Line Duelund Nielsen Lisa Korsbek (oplægsholder) Lisbeth Ottosen Lone Faltz Møller Lone Petersen Lone Petersen Lone Tjustrup Olufsen Louise Holm Louise Lund Møller Maria Sjøberg Marianne Mahler Marianne Møller Martin Grove Maya Nyborg Rikke Skovgaard Københavns Kommune - Sundheds- og omsorgsforvaltningen Glostrup Hospital, HR & Kvalitet, Shared Care i Psykiatrien Frederiksberg Kommune Københavns Kommune, Lokalområdekontor IBØ Glostrup Hospital, Apopleksienheden Ældre Sagen & Diabetesforeningen Nordsjællandshospital Hillerød Helbred, Menneske og Samfund- IST, Syddansk Universitet Professionshøjskolen Metropol.dk Psykiatrisk Center Ballerup, klinik for spiseforstyrrelser Socialstyrelsen/ergoterapeutforeningen Region Hovedstadens Psykiatri Nordsjællands Hospital - Hillerød Københavns kommune Sound Communications, patientcentreret (e)healthcare Region Hovedstadens Psykiatri Lokalområdekontor IBØ Medicinsk Dialog Tidl. 1
Rosa Jakobsen Stense Vestergaard Theresa Jensen Thit Fredens Uffe Haulund Medicinsk Afdeling O, korttidsafsnit Albertslund Kommune Københavns Kommune Videncenter for Innovation og Forskning (VIF) Nyreforeningen Deltagere til arrangementet via fjerndeltagelse i Århus: Jeanette Henriksen Kirsten Petersen Ole Mygind Staben, Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest Ergoterapeutuddannelsen VIA UC/ Ergoterapeutforeningen MarselisborgCentret Program for arrangementet 1. Velkomst og kort præsentationsrunde af deltagerne til mødet. 2. Oplæg om fælles beslutningstagning i psykiatrien v/ Lisa Korsbek. 3. Pause, kage og netværk. 4. Oplæg om brugen af den involverende stuegang på en hospitalsafdeling v/ Overlæge Helle Iversen. 5. Fælles debat, hvor oplægsholderne står til rådighed for spørgsmål. Ad.1- Velkomst og præsentationsrunde Velkomst. Præsentationsrunde deltagerne præsenterer sig selv og deres baggrund for at være med i Vidensforum for Brugerinddragelse. Ad.2 Seniorforsker Lisa Korsbek fra Psykiatrisk Center Ballerup: Patientens stemme fælles beslutningstagen i psykiatrien Se Lisas slides her Paradigmeskifte: fra passiv til aktiv patient Fælles beslutningstagen også kaldet shared decision-making bliver ofte talt om som en metode, men det er det ikke. Derimod er det en filosofi og en model, som kræver metoder og redskaber. Grundpillerne i shared decision-making er mødet mellem to eller flere parter, hvor der udveksles information, der er relateret til behandlingen. Selvom der endnu ikke foreligger klar evidens for en positiv effekt af behandlingen på de kliniske parametre, er shared decision-making for alvor kommet på dagsordenen i psykiatrien i løbet af de sidste 10-12 år og ny teknologi baner yderligere vej for patientinddragelse i beslutningstagen. 2
Som model befinder shared decision-making sig i midten af to modeller: den traditionelle model, hvor behandleren suverænt træffer beslutning uden at inddrage patientens vurdering, og den patientrettede model, hvor patienten suverænt træffer beslutning uden at inddrage behandlerens vurdering. Ingen af de tre modeller er nødvendigvis at foretrække frem for den anden, og det afhænger af situationen hvornår hvilken model er mest hensigtsmæssig. Undersøgelser peger på, at shared decision-making er bedst egnet til situationer, hvor patienten er kronisk syg eller har et længerevarende forløb med komplicerede forhold, der skal tages stilling til. Men hvem definerer, hvornår der er tale om et komplekst forhold? spørger en nysgerrig deltager. Svaret er naturligvis patienten selv, slår Lisa fast. Dialog afdækker patientens præferencer for involvering Fordi shared decision-making er velegnet til patienter der er i længerevarende forløb, er den oplagt inden for psykiatrien. I hvilket omfang patienten inddrages, afhænger af patientens eget ønske. Det afdækkes i dialog, hvor også patientens forventninger til behandlingen skal formuleres. Ifølge den anerkendte foregangsmand på området for shared decision-making i psykiatrien, amerikanske Patricia Deegan, skyldes patienternes manglende vilje i behandlingen ofte, at de ikke føler sig lyttet til deres ønsker og præferencer bliver ikke taget til efterretning. Hun beskriver shared decision-making i psykiatrien som en trojansk hest: det er en forvandling indefra, hvor relationen mellem patient og behandler forandres: den psykiatriske patient er nu en person der kan tage stilling. Hvor man førhen har tænkt en sammenhæng mellem psykisk sygdom og manglende beslutningskompetence, er der nu fokus på, at beslutningskompetencen kan udvikles, så patienten klædes på til at deltage aktivt i eget behandlingsforløb. Selv de alvorligt psykisk syge er i stand til at være med i fælles beslutningstagen og de vil gerne. Smartphone-app som redskab til at klæde patienten på I USA er man i psykiatrien allerede i fuld gang med at implementere et lignende redskab, der skal forberede patienten til samtaler. Sammen med et firma fra Århus er Lisa netop ved at lave en lignende redskab i form af en app Momentum der skal fungere som en bro over den kløft, der er mellem behandler og patient. Meningen med app en er at brugerne oplever en højere grad af inddragelse, samtidig med at det skal være nemmere for behandlerne at inddrage brugerne. App en er patientens eget redskab, hvor der blandt andet er mulighed for at lave og derefter udvikle en personlig strategi, at blive klædt på til en forestående samtale, at evaluere samtalen efterfølgende, og at se videoer af andre patienter, der beretter om deres forløb på godt og ondt. Hvis patienten ønsker det, kan resultaterne formidles videre til behandleren, men det understreges, at det er helt op til patienten, hvordan og hvorledes de anvender app en. Det er pt. et pilotprojekt, der forløber frem til foråret 2014. App en udvikles og afprøves både med ambulante, distriktspsykiatriske og rehabiliteringspatienter med. I pilotprojektet er der ansat to medarbejdere, der har personlige erfaringer med psykisk sygdom. De skal blandt andet stå for undervisning af patienter og personale i brug af app en. Projektet skal evalueres 3
efterfølgende, både via kvantitativ indsamling og ved semistrukturerede intiviews, for at undersøge hvor mange der har anvendt redskabet, hvordan de har anvendt det, og om det har en positiv effekt på patientens indflydelse og dialogsamarbejdet. Oplægget er ved at være ved vejs ende, og der er stor interesse og spørgelyst blandt tilhørende omkring app en. Kan app en overføres til andre patientgrupper, som ikke er i psykiatrien? det mener Lise sagtens, og understreger, at det ikke er raketvidenskab, og at lignende initiativer er set andre steder, for eksempel ambuflex for epileptikere. Kan app en ikke blive for overpædagogisk? Lisa siger det er en svær balancegang, fordi hjælperedskaber nemt kan virke som om de taler ned til folk, men hun håber, at evalueringen kan give indspark til eventuelle forbedringer hvad dét angår. Overvejer I at følge brugerne undervejs i projektet, i stedet for blot at interviewe efterfølgende? det er en god idé, svarer Lise, og det vil hun tage med videre. Det er vigtigt, at brugerne hele tiden er med inde og præge processen, så den kvalificeres. Ad.3- Pause Pause med kaffe og kage og tid til at netværke. Ad.4- Overlæge Helle K. Iversen fra Glostrup Hospital: Den involverende stuegang Se Helles slides her Stuegang startede, på Frederiks Hospital i 1757, som undervisning, hvor professoren gik rundt til patienterne med de studerende. Dette udviklede sig til stuegange som vi har kendt i årtier, hvor læger og sygeplejersker udveksler informationer om patienten, som de senere formidler til patienten ved stuegang. Der har været arbejdet med formen, problem-orienteret stuegang, patienten i centrum etc, men selve konceptet om at fagpersonerne informerer hverandre og afklarer, hvad der skal gøres og først herefter inddrager patienten har været uændret i mange år. Helles oplæg handler om en ny stuegangsform, som de praktiserer på apopleksiafdelingen på Glostrup Hospital: Den involverende stuegang. Det er helt bevidst, at det ikke hedder den patientinvolverende stuegang det er nemlig alle, der sidder rundt om bordet, der skal involveres. Initiativet opstod i kølvandet på en fusion mellem to apopleksiafdelinger, der havde forskellige kulturer med sig i bagagen. Begge afdelinger havde forskellige tværfaglige mødeformer og fora, og det var oplagt at tænke helt nyt, når den nye praksis på apopleksienheden skulle tilrettelægges den involverende stuegang blev svaret. Helle forklarer, hvordan man kan anskue den daglige praksis på hospitalsafdelinger som en hviskeleg, som man kender det fra selskabelige sammenhænge jo flere deltagere der er i legen, jo mere skørt bliver udfaldet i forhold til hvad der oprindeligt blev hvisket. På en afdeling vil sosu-assistenten måske observere noget, som hun fortæller videre til en 4
sygeplejerske, der skriver det ned, og dagen efter læser lægen det i journalen. Undervejs forekommer forskellige tolkninger af situationen og informationen, og resultatet er ofte, at sosu-assistentens observation bliver fejlfortolket. Derudover fortæller patienter forskellig information, alt efter om de snakker med lægen, terapeuten eller andet plejepersonale. No decision about me without me Et fælles møde hvor alle parter deltager uden tværfaglig forberedelse skulle sikre, at informationsgrundlaget er ens for alle, og at der ikke bliver truffet beslutninger hen over hovedet på patienten. Formålet med den involverende stuegang er derfor, at patienten og den pårørende får maksimal indsigt og medinddragelse i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt. Derfor har de på apopleksiafdelingen i Glostrup indført en fast, ugentlig stuegang på 30 minutter, hvor patient og pårørende samt patientens behandlerteam; læge, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, logopæd og evt. en neuropsykolog, deltager. At tidspunktet er så stringent gør det lettere for både patienten og en eventuel pårørende at planlægge kalender og at forberede sig, og de opfordres til at skrive ikke-akutte spørgsmål ned i ugens løb. Er der akutte problemstillinger mellem de planlagte stuegange, behandles de naturligvis løbende. Patienterne er ekspert på hvad de selv vil Selvom den involverende stuegang også har fokus på at involvere det sundhedsfaglige personale, er det vigtigt, at patienten er i centrum. Det er eksempelvis vigtigt, at lægen sidder ved siden af patienten i stedet for den pårørende, ligesom patienten selv bestemmer suverænt hvem der skal agere pårørende og i hvor høj grad de skal involveres. Ærlig aktiv involverede proces I forberedelsen til den involverende stuegang er det vigtigt, at hver faggruppe forbereder sig monofagligt hvis man holder tværfaglige formøder ender det med, at den involverende stuegang bliver en fremlæggelse af allerede trufne beslutninger for patienten, og det nytter ifølge Helle ikke noget. Hun understreger, at et godt tværfagligt samarbejde forudsætter stærk monofaglighed. Den involverende stuegang har medført udtalt patienttilfredshed og de pårørende giver udtryk for, at de føler sig mere trygge, men der er endnu ingen endelig evaluering af initiativet. Ad.5 Tak for i dag Vi runder af og takker for deltagelsen og to rigtig gode oplæg. Næste arrangement er Brugerinddragelse som et ideal i det palliative felt og erfaringer med implementeringen af brugerpaneler. Arrangementet bliver afholdt hos Kræftens Bekæmpelse den. 29. maj kl.13.30-16.00. Hvor Helle Timm, Jutta Ølgod og Marlène Spielmann vil holde oplæg. Det vil igen være muligt at deltage via fjerndeltagelse fra MarselisborgCenteret, Århus. 5
Tilmeld dig via hjemmesiden. Vel Mødt! Anja Petersen & Maya Nyborg, Vidensforum for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. 6