C O R N E L I U S Tidsskrift for astrologisk dokumentation og forskning Udgivet af Astrologisk Museum ISSN 1602-9186 Nr. 3 September 2004 2. Årgang Bachelor i Astrologi Robert Hand er en af de drivende kræfter bag Kepler College i USA Den vigtigste forskel på en astrologuddannelse og en bacheloruddannelse kan siges at være fraværet af forskningsmetodik. Det vil være vanskeligt at pege på faglige forskelle i form af emnekredse, der ikke er berørt, men der er andre forskelle såsom væsentligt lavere undervisningstimetal. Meget kunne tale for, at de astrologiske skoler snart tog skridt til at skabe en undervisning, der tåler sammenligning med en bacheloruddannelse. Historisk synes dette at være det næste, naturlige trin. Kepler College og Sophia Centre uddeler netop i år deres første bachelorgrader i astrologi. Kepler College, beliggende i Seattle i USA, er samlet om en faglig undervisning i fagets videnskabelige og tydningskunstneriske aspekter. Sophia Centre ved Bath Spa University College i England har specialiseret sig i kulturel astronomi og astrologi, dvs. studiet af astrologien som historisk fænomen. Begge vinkler er legitime og nødvendige, og bachelorgraden (BA) er fundamentet for al videre forskningsmæssig indsats. Tidsskriftet CORNELIUS rejser i dette nummer spørgsmålet, om ikke tiden er kommet til en opnormerende revision af SAFArapporten, den formelle alen, som alle astrologuddannelse herhjemme måles efter. Uddannelse i forskning er nødvendig, om lødig forskning skal skabes. Så enkelt er det. -red 2 Forskeruddannelse... 11 Dansk forskning... 16 Den astrologiske relativitetsteori (3)
Forskeruddannelse Dansk astrologi er ved årtusindskiftet trådt ind i en ny æra, skabt af de forudgående årtiers udvikling. Det historiske perspektiv opridses og de uddannelsesmæssige konsekvenser for astrologien undersøges. Artiklen har som budskab, at astrologuddannelsen uden fagligt besvær kan opnormeres til at være sammenlignelig med en bacheloruddannelse (BA). Vigtigste mangler er forskningsmetodik og timetal Bath Spa University College hovedindgang af Claus Houlberg 1: HISTORISK PERSPEKTIV Renaissancen havde fire store universiteter i England, Italien, Frankrig og Spanien. De var kundskabens søjler i datiden, placeret i hhv. Oxford, Bologna, Paris og Salamanca. Derudover var der en række mindre, men også velanskreven universiteter, og alle havde de astrologi som en del af deres curriculum. Vor egen Tycho Brahe havde med største selvfølgelighed lært sig astrologi ved et eller flere af disse universiteter. Han kunne endda have lært det så tæt på Danmark som ved Uppsala Universitetet. Men det var dengang. Som bekendt skete der en afgørende ændring i vort verdensbillede i 1500-tallets midte. Af frygt for kirkens reaktion udgav Nicolaus Copernicus først i sit dødsår 1543 sit værk om himmellegemernes omløb, De revolutionibus orbium coelestium. Heri argumenterede han for, at Solen er vort solsystems centrum og ikke Jorden, som man hidtil havde hævdet ud fra navnlig Ptolemaeus værk Almagest, udgivet i det andet århundrede e.kr. Men der skulle gå næsten 230 år før den sidste lærestol i astrologi blev nedlagt, hvilket skete 1770 ved det pavelige universitet i Salamanca. Vi skal altså frem til blot et årti inden opdagelsen af Uranus, før astrologien for alvor var ikke-eksisterende som universitetsfag og dermed udraderet af akademisk tænkning. Der skulle gå andre 230 år før astrologien her ved årtusindskiftet atter trådte ind i universitetssammenhæng med stiftelsen af Kepler College i Seattle, USA samt ved stiftelsen af Sophia Centre ved Bath Spa University College i England. Det første giver nu bachelorgrad i faget Astrologi og i Bath gives bachelorgrad i historisk astrologi, som er studiet af astrologien som historisk fænomen. CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 2
Videnskabelig astrologi I nyere tid er de første videnskabelige studier af det astrologiske fag kun hundrede år gamle, idet franske Paul Choisenard med værket Influence Astrale udgav sine første statistiske studier i 1901. Studiet af astrologien som historisk fænomen er er en smule ældre med franske Auguste Bouché-Leclercq som pioneren i årene 1879-82 med sit værk Histoire de la divination dans l'antiquité. Hermed var startskuddet givet til en ny æra for astrologien, som vi næppe endnu har set de fulde konsekvenser af. Den franske psykolog Michel Gauquelin udgav efter Anden Verdenskrig en række bøger med statistiske studier af astrologien, begyndende med L Influence des Astres fra 1955. Inspireret heraf samlede australierne Dean & Mathers resultaterne af den øvrige astrologiske forskning i deres hovedværk Recent Advances in Natal Astrology fra 1974. Med computerrevolutionen det følgende årti tog den forskningsmæssige udvikling inden for astrologien for alvor fart. Den engelske astrologforening begyndte i 1982 udgivelsen af tidsskriftet Correlation og en ny videnskabelig æra var begyndt. på at etablere astrologiens videnskabelige grundlag efter flere hundrede års fravær fra det akademiske parnas. Således kan den nyere historie ridses op i korte træk. Dansk astrologi Hvor er Danmark henne i dette historiske billede, kunne man spørge sig? Den første bog på dansk er psykologen Alfred Lehmanns værk Overtro og trolddom fra 1893. Heri beskriver han astrologien som fænomen samt i et beskedent omfang som fag. Den første danske fagbog om astrologi udkommer først tredive år senere. Det er Ove Rosmons værk Astrologi og symbolik fra 1924. De følgende halvtreds år udkommer der imidlertid kun ganske få bøger om astrologi og vi skal frem til 1970'erne før vi for alvor ser astrologisk litteratur på hylderne. Irene Christensen 1923-76 1925-76 Patrice Guinard Den franske filosof Patrice Guinard fik i 1993 en doktorgrad ved Sorbonne på sin afhandling L astrologie: Fondements, Logique et Perspectives. En del af hans research afdækkede en række doktordisputatser med astrologi som emne, strækkende sig helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet fra Columbia og Yale universiteterne. Kepler College og Sophia Centre opstod altså ikke ud af den blå luft, men som naturlige forlængelser af et hundrede års arbejde Året 1974 er skelsættende, for da udsteder Irene Christensen de første astrologiske diplomer for en vel overstået uddannelse i astrologi. Hun havde siden 1956 udgivet bladet Stjernerne, der satte standarden for, hvordan populærastrologi præsenteres herhjemme. Men her en snes år senere satte hun også den første standard for astrologisk uddannelse. 1970'erne så fremvæksten af andre uddannelser og de astrologiske foreninger blev stiftet. I løbet af 1980'erne var faget så omfattende repræsenteret, at tredive danske astrologer under Sammenslutningen af Fagastrologer (SAFA) besluttede at udfærdige et dokument, der lagde standarden for uddannelsen til astrolog. Det blev hurtigt kendt som SAFA-rapporten, men dets titel var Anbefalet pensum for en astrologisk Grunduddannelse og lå færdig sidst i 1989. CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 3
Danmark har de følgende årtier været Nordens smørhul for astrologiske studier, og hele tiden har ordet forskning været brugt som mantra. Men det har været meget småt med faktiske eksempler på udført forskning, når man ser bort fra den udbredte opfattelse, at alle astrologer udfører en eller anden form for forskning i deres daglige praksis. Problemet med denne er imidlertid dokumentationen og publiceringen heraf, så øvrige astrologer kan nyde godt af resultaterne. Der opstod i samme periode en række astrologiske fagblade, men de fleste med relativt kort levetid. Også et par forsøg på højniveautidsskrifter fik samme skæbne. Astrologen Eskild Rasmussen udgav i 1995 bladet Makiwema, der må anses for det første danske tidsskrift for astrologisk forskning. Det eksisterede kun denne ene årgang med i alt fire numre. Årtusindskiftet markerer et ændret billede. Astrologisk Museum stiftes i 1999 som den første danske institution, hvis opgave alene er at indsamle dokumentation om både faget og fænomenet astrologi. Med museets udgivelse af tidsskriftet Cornelius siden 2003 er der atter skabt et specialtidsskrift for astrologisk forskning. Samtidig er forskningsartikler ved årtusindskiftet begyndt at optræde med stadig større hyppighed i vore to store astrologiblade Stjernerne og Horoskopet. På bogfronten sker der også noget, idet danske astrologer udgiver helt nye originalværker med resultaterne af deres forskning. Det er som om, at vi begynder at se frugterne af de seneste par årtier, der nu ofte omtales som astrologiens Guldalder. 2: SAFA-RAPPORTEN Lørdag, den 7. oktober 1989, kl 10 samledes i København tredive danske astrologer til et historisk møde. Det var seminaret "Hvordan skaber vi gode astrologer?", som afholdtes i Medborgerhuset i Ahlefeldtsgade. Seminaret var arrangeret af SAFA, Sammenslutningen Af Fag-Astrologer, der tre år senere blev omdøbt til Dansk Astrologforening. Emnet var astrologernes uddannelsesbaggrund. I løbet af weekenden var der forberedte indlæg fra en række erfarne praktiserende astrologer, gruppediskussioner over disse oplæg samt plenumarbejde med at udkrystallisere tendenser og forslag. Seminaret kulminerede med nedsættelse af et par faglige udvalg. Et af disse udvalg fik som kommissorium at nedfælde de gældende, men indtil da uskrevne retningslinier for den astrologiske grunduddannelse. Udvalget bestod af bl.a. Astrologforeningens nu afgåede formand, Jesper Bernth, Irene Christensen Instituttets nuværende leder, Pia Balk-Møller, samt Astrologihusets leder, Karl Aage Jensen. Den foreliggende rapport, SAFA-rapporten, er resultatet af dette arbejde, som blev gennemført på kun godt en måned med repræsentanter for de største fagastrologiske skoler på dét tidspunkt. Rapporten danner faglig ramme for undervisningen på de større private astrologiske institutter samt i et vist omfang på de kommunale aftenskoler. Rapporten cirkulerede i fotokopi i nogle år og blev derefter udgivet af Astrologforeningen i 1994. Grunduddannelsen er heri opdelt i 6 grupper. Det er meningen, at de første fem vil indgå som standard i enhver privat eller offentlig undervisning, medens det sjette afsnit skal ses som en afsluttende avanceret undervisning i fagastrologisk regie. Grupperne er: 1. Astronomi og beregninger 2. Grundelementer 3. Kombinatorik 4. Korrektion og prognose 5. Tydningsprincipper 6. Formidling/klientarbejde CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 4
Der opereres her med tre videnniveauer, hvor de tre første punkter, astronomi, grundsymbolik og kombinatorik, hører under basisuddannelsen, der alene har til formål at håndtere radix. De tre følgende punkter med prognose og korrektion samt tydningsprincipper og i et vist omfang klientarbejde hører til den videregående diplomuddannelse. Dette er der intet opsigtsvækkende i og det er de facto standarden i dag for astrologuddannelsen. Det eneste, der skiller sig ud er det sidste punkt, der handler om astrologens arbejdsområder, opdelt i følgende seks afsnit. A. FAGASTROLOGISK RÅDGIVNING, omfattende Radix tydning, Progressiv tydning og Synastri B. KOLLEKTIVE STJERNER og andre mediepublikationer, omfattende dag-, uge- og årshoroskoper, brevkasse, persontydning og computerhoroskoper C. UNDERVISNING, omfattende aftenskoleundervisning, privat undervisning og introduktionskurser D. FOREDRAGSVIRKSOMHED uden nærmere kommentarer. E. FORFATTERSKAB, herunder skribentvirksomhed og oversættelser F. FORSKNING, omfattende anvendelse af etablerede videnskabelige metoder i astrologisk sammenhæng Disse seks punkter definerer i SAFA-rapporten et tredje videnniveau i astrologuddannelsen. Det eneste punkt, rapporten havde fyldige kommentarer til, var det første, der som det eneste her 15 år efter udgivelsen er det gledet ind som standard i uddannelsen. Dog må man fremhæve, at flere og flere astrologer af egen drift tager en eller anden form for uddannelse til psykoterapeut, sideløbende eller efter astrologuddannelsen. Dette gøres for at opnå større professionalitet i deres kliniske arbejde med klienter. I et vist omfang er det andet punkt også blevet en del af diplomuddannelserne, som regel som specialkurser, hvorimod de sidste punkter helt klart definerer dette tredje videnniveau. De er i mangel af bedre blevet kaldt master-class niveau. Et lidt misvisende udtryk, der med fordel kunne opkvalificeres. Disse sidste punkter er i høj grad et spørgsmål om erfaring i dag. Undervisning bliver efterhånden en del af mange praktiserende astrologers arbejde, måske blot i perioder, og i et vist omfang er det tillige nødvendigt at formulere sig skriftligt. Artikelskrivning og i et beskedent omfang forfatterskab bliver derfor også en del heraf. Der savnes en kvalificerende astrologisk undervisning heri, hvorfor man normalt er henvist til VUC-kurser og forfatterkurser, dersom man som astrolog ønsker at gå dybere eller mere professionelt til værks her. Det allersidste punkt står imidlertid gabende tomt endnu. Der er ingen tilbud til astrologer overhovedet her, og faget er fuldstændig afhængt af, at folk med akademisk uddannelse tager den astrologiske uddannelse. Forskning er et standardelement i enhver universitetsmæssig uddannelse. 3: BACHELOR Vi har nu set på de officielle anbefalinger til en astrologuddannelse. Den anden side af ligningen handler om det nuværende akademiske stade, dvs. hvilke krav der stilles til en bachelorgrad, og hvor langt er der mellem kravene til en astrologisk diplomuddannelse og til en bachelorgrad på humaniora? Dette er spørgsmål, som rejser sig på baggrund af den historiske situation, der blev opridset i artiklens første del. Vi vil se nærmere på de mest markante forskelle. Timetal Formelt set består atrologuddannelsen af tre til fire år med hver to semestre, der hver især består af 30 undervisningstimer idet en undervisningstime er 60 minutter i modsætning til en lektion, der kan være af enhver anden længde, f.eks. 40 minutter. Hvis man sammenligner skolernes semesterplaner med SAFA-rapporten, så springer det klart i øjnene, at rapportens forslag til CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 5
Studieplan for psykologistudiet ved Aarhus Universitet. Et årsværk (åv) er på 600 undervisningstimer pensum savner at blive kvantificeret eller normeret, som det også kaldes. De beskrevne fagdiscipliner er fuldt relevante, men er ikke vægtet tidsmæssigt i forhold til hinanden. De fleste undervisende astrologer vil formentlig har en god fornemmelse af, hvordan en sådan vægtning skulle foretages. Måske vil den endda være rimeligt enslydende, men den savner at blive nedfældet. Samt måske opnormeret, så der bliver flere undervisningstimer på et studieår. Som eksempel på en begyndende normering skriver Skandinavisk Astrologi Skole på deres hjemmeside, at basisuddannelsen tager to år med to efterfølgende år til den videregående diplomuddannelse. Hver har disse mindst 180 lektioner, hvilket er det samme som 135 undervisningstimer à 60 minutter. Seneste kursusplan fra Irene Christensen Instituttet angiver de samme 270 timer plus evt. ekstra kurser. Omregnet kan man sige, at hele uddannelsen varer knap et halvt årsværk (dvs. et fuldtidsstudiums semester). Vi kan dermed fastslå, at timetallet i sig selv er utilstrækkeligt til universitetsniveau. Det er ikke den årsmæssige varighed af astrologuddannelsen, der nødvendigvis må ændres, blot savnes en normering af de enkelte pensumdeles vægt i undervisningen samt et højere timetal i studiet. Punkter, der må tages op, når en opgradering af astrologuddannelsen kommer på tale. Pensum Astrologi kan betragtes som et sprog, så hvis man som eksempel tager et sprogfag som dansk, så er bachelorgraden den akademiske basisuddannelse. Et velgennemført år ud over bachelor vil udløse en cand.phil., et år mere en cand.mag. og yderligere et år en mag.art. Hvert ekstra studieår markeres altså med en særlig kvalificering. Det er muligt med en bachelorgrad alternativt at vælge et treårigt Ph.D. studium. En bacheloruddannelse udgør på denne måde det mindste akademiske uddannelsestrin, og er det universitetsmæssige minimum at sammenligne astrologiuddannelsen med. Hvis man tager en uddannelse som psykologi, så vil en bacheloruddannelse omfatte et pensum med indføring i forskellige former for teoretisk og anvendt psykologi. Dertil kommer klinisk psykologi (dvs. klientkontakt), forskningsmetodik, statistik og formidling plus en afsluttende opgave. Hvis man sammenligner med SAFA-rapportens pensumforslag, så er der navnlig et punkt, som springer i øjnene: CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 6
Den astrologiske uddannelse savner forskningsmetodik og statistik i sit pensum. Astrologer er som nævnt ikke uddannede til at forske med mindre de har en bachelor fra et andet fag. Dette punkt er afgørende at erindre, når man skal diskutere kravene til en højniveau astrologuddannelse, der pensummæssigt betragtet kunne ligge på linie med en bachelorgrad. Kompetencer Uddannelse til forskning er en væsentlig del af en astrologisk bachelors faglige kompetence. Men dette ikke det eneste markante træk, der træder frem, for der er også et erhvervsmæssigt sigte som savner opprioritering. Astrologi kan ses som både et sprogfag og et kommunikationsfag, så vi kunne her tage en international kommunikationsuddannelse som eksempel. Her er formålet med uddannelsen at give den studerende en sproglig og kommunikativ kompetence [...] der er central for at varetage en given organisations kommunikative opgaver: selvstændigt at varetage skriftlige kommunikationsopgaver på dansk og fremmedsprog i virksomheder og organisationer at oversætte virksomhedsorienterede tekster til og fra de valgte fremmedsprog at deltage i udarbejdelsen af virksomheds eksterne tekster, herunder salgsmateriale og teknisk dokumentation, på dansk og fremmedsproget at foretage tekst- og sprogrevision af tekster udarbejdet af andre medarbejdere i virksomheden at anvende informationsteknologi til optimering og kvalitetssikring af virksomhedens sproglige produkter at medvirke ved gennemførelse af markedsanalyser og markedsføring af virksomhedens produkter på internationale markeder Tilsyneladende et budskab fra en helt anden verden end astrologernes. Alligevel handler astrologers arbejde netop om oversættelse af et gammelt symbolsprog til almindeligt dansk samt om varetagelse af forskellige kommunikationsopgaver. Hvordan ville man derfor på en lignende facon beskrive en astrologs kompetencer? Spørgsmålet er i virkeligheden nedlagt som kim i SAFA-rapportens anvisninger, men ikke besvaret. Altså et yderligere punkt at erindre, når en udvidet astrologuddannelse bliver udformet. Overhovedet synes beskrivelsen af erhvervsmæssige kompetencer at være en opgave, der ikke er tilfredsstillende løftet i det astrologiske samfund endnu. Spørgsmålet kunne også formuleres: Hvad bruger man egentlig astrologer til i det danske samfund? Revision af SAFA-rapporten Som diskuteret i denne artikel er der tre opgaver for et eventuelt revisionsudvalg, der vil føre SAFA-rapporten op til dagens uddannelsesstandarder. Opgaverne er vigtige, hvis der er ambition om at sammenligne sig med kravene til en bacheloruddannelse. Fagligt er der intet til hinder for, at dette kunne lade sig gøre, og de nævnte opgaver er. 1. timetal ( normering ) 2. pensum ( forskning ) 3. kompetencer ( erhvervstilknytning ) Hvis vi atter foretager en sammenligning med psykologstudiet, så noteres det klart i Studieordningen for 1998, at: Bacheloruddannelsen skal give studerende et bredt overblik over psykologiske teoridannelser og indblik i psykologisk tankegang. [...] Formålet med bacheloruddannelsen på Psykologisk Institut er at de studerende får et grundlæggende kendskab til centrale almene og anvendte psykologiske teoridannelser. at de studerende erhverver sig viden og færdigheder om psykologiens metodologiske grundlag. Bacheloruddannelsen skal give de studerende en bred indføring i psykologien, og der eksamineres bredt med vægten lagt på den videnskabelige psykologi. Dette afspejler sig såvel i forelæsninger som i pensum. Hvis man heri udskifter ordet psykologisk med astrologisk, så synes den faglige forskel fra SAFA-rapportens målsætning meget lille. CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 7
Imidlertid har astrologien levet på en i akademisk forstand øde ø i flere hundrede år, hvilket har ført til den udbredte antagelse i samfundet, at astrologi ikke kan dyrkes som et nutidigt, akademisk fag med de krav, dette stiller til uddannelsen. Som artiklen her lægger op til, så er antagelsen ikke rigtig. Der kræves imidlertid et solidt stykke benarbejde fra astrologers side for at få beskrivelse og anbefalinger til det astrologiske pensum på omgangshøjde med eksempelvis det psykologiske studiums eller et sprogstudiums bacheloruddannelse. Ikke at den skal kalkeres herover eller blot ligne, men eksemplet danner en uddannelsesmæssig sammenligning, der ofte nævnes, og som er relevant at foretage. Tiden er vel rent historisk kommet, hvor astrologien træder ud af sin faglige isolation og ind i det moderne samfund. Ikke som en del af en statsreligion som i Romertiden, men som et nyttigt fagområde på linie med alle andre. Astrologi har imidlertid nogle uddannelsesmæssige mangler i dag, som med en overkommelig indsats kunne udbedres, således at de naturlige koblinger kunne åbnes til de øvrige hermeneutiske fag til gavn for alle involverede. Faget har her et særpræg, der ikke blot skal bevares, men som må både uddybes og tydeliggøres. 4: NY LITTERATUR Dermed har vi opsummeret en indledende diskussion af forholdet mellem SAFA-rapportens anbefalinger og kravene til en bacheloruddannelse i astrologi. Imidlertid vil der affødt heraf også opstå en anden diskussion. Den handler om den tilgængelige og den nødvendige faglitteratur, der skal anvendes af de studerende under en eventuel uddannelse på bachelorniveau. I det historiske rids blev det noteret, at udstedelse af diplomer er en blot tredive år gammel foreteelse i astrologisk sammenhæng. Der er navnlig to aspekter og konsekvenser af dette, som må diskuteres: Dels, at den astrologiske grunduddannelse til nu har været beregnet for alle med almen skolegang. Dels at flertallet af lærebøger er skrevet med dette faktum for øje. Vi må her se i øjnene, at der til det nye videntrin vil komme en ny type fagbøger på markedet. Man kan sige, at den allerede har vist sig, og at den herhjemme holdt sit indtog i midthalvfemserne med værker som Astrologisk Leksikon af nordmanden Thomas Beck samt Astrologiens idé af Rasmussen, Michael & Larsen. Geoffrey Cornelius Det drejer sig kort fortalt om en ny litteratur, skrevet af akademisk trænede hjerner, der reformulerer det astrologiske fagområde og opdaterer dets begreber og terminologi til det 21. århundredes sprogbrug. Vi har en rig astrologisk tradition, men den må iklædes en moderne sprogdragt og ribbes for unødvendig mysticisme, således som tendensen har været siden Alan Leo skrev sit berømte syvbindsværk Textbook of Astrology for hundrede år siden. En del af denne nye litteratur findes allerede på engelsk og burde oversættes til dansk. Man kunne nævne værker om astrologiens historie så som: A history of Horoscopic Astrology af James H. Holden fra 1996 og The Moment of Astrology af Geoffrey Cornelius fra 2002. Denne sidste er speciel ved at være en art videnskabshistorie, idet den refererer og sobert gendriver af alle de argumenter, der i historiens løb har været fremført imod astrologien. Michel Gauquelins opsummering af sine forskningsresultater i Cosmic influences on Human Behaviour fra 1978 burde ligeledes findes på dansk som et standardværk i un- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 8
dervisningen. Vi ser samtidig specialværker dukke op herhjemme med beskrivelse af nye vinkler på kendt symbolik. Steen Buddig Et eksempel er bogen Merkurs roller med Johan Hjelmborg og Louise Kirseboms iagttagelser af Merkurs sløjfer og deres tydningsmæssige konsekvenser. Et andet eksempel er Sigvard Mahler Dams banebrydende værk fra 2002, Rejsende i Fixstjerner, som giver en nutidig nøgle til hele 300 fiksstjerners tydning. Et tredje eksempel er Steen Buddig og Claus Houlbergs Udviklingsastrologi fra 2000, der åbner for en flerdimensional, psykologisk tydning af horoskopets symboler. Man kunne allerede nævne flere af denne art, men øvrig vigtig litteratur mangler også at blive skrevet. Af teoretiske bøger savnes eksempelvis både et standardværk om astrologiens filosofi og et om astrologisk videnskab. De ville være en del af det nye videntrins undervisning, som endnu mangler autoritative værker at støtte sig til. Mere konkret vejledende savnes en enkel erhvervshåndbog for nybagte astrologer, så de ikke oplever det frie fald efter endt diplomprøve. Også en lærebog i klinisk astrologi ville være nyttig i undervisningen om klientkontakt. For slet ikke at nævne en antologi med oversigt over de konkrete anvendelsesområder for astrologien i dag, eksemplificeret med gode udøveres introduktioner. Der er meget at gøre endnu. Videnskabelig litteratur Ejendommeligt nok findes der en ret omfattende akademisk litteratur om astrologi. Bibliografier herfor findes i databasen AM- FORA som er delvist tilgængelig på hjemmesiden www.astrologimuseum.dk. Kun sjældent er denne litteratur imidlertid forfattet af astrologer, men hyppigere af historikere, der vil undersøge fænomenet astrologi, eller naturvidenskabsfolk, der vil modbevise astrologien. Dertil kommer hele litteraturen omkring Michel Gauquelin og hans arbejder plus hundredvis af artikler i videnskabelige tidsskrifter med diskussion frem og tilbage om alle disse tiltag. Derudover findes over hundrede doktordisputatser fra det 20. århundrede med astrologi som emne eller delemne. En kommende bachelorsammenlignelig astrologuddannelse vil ud over at kvalificere sine studerende til at forske også kvalificere dem til at vurdere den allerede publicerede forskning. Der forestår et ganske stort og tidskrævende arbejde med at fremskaffe og studere alle disse kilder samt eksempelvis at udgive referater af dem som en pendant til Dean & Mathers banebrydende værk Recent Advances fra 1976. Sigvard Mahler Dam Sven F. F. Svensson 1913-87 Man kan sige, at den første danske bog, der videnskabeligt behandler fænomenet astrologi er professor Alfred Lehmanns Overtro og Trolddom fra 1893. Den første videnskabeligt anlagte bog om selve faget astrolo- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 9
gi, forfattet af en astrolog, udkom imidlertid først hundrede år senere. Det er kontorchef Sven Frederik Fischer Svenssons stadig enestående værk Astrologien i videnskabelig belysning fra 1980. I dansk regie er denne bog begyndelsen på den videnskabelige æra. Meget arbejde ligger foran astrologerne i denne historiske situation. En fornuftig opgradering og kvantificering af uddannelseskravene til samme niveau som en sammenlignelig bacheloruddannelse på humaniora (BA) vil være et markant første skridt. Udarbejdelse og indarbejdelse af den dertil hørende faglitteratur er en sideløbende, tidskrævende og nødvendig indsats. Afklaring af de samfundsmæssige kompetencer, astrologer besidder, vil være en helt naturlig og integreret del af samme opdatering til det 21. århundredes virkelighed. Argumentationen og forslaget herom fremlægges med denne artikel til diskussion i fagkredsen. Der er for undertegnede ingen tvivl om at vi ejer den astrologiske ekspertise herhjemme til at søsætte og gennemføre et sådant projekt.! Claus Houlberg er astrolog, cand.arch. eksam. psykoterapeut samt dokumentalist ved Astrologisk Museum LITTERATUR: - Beck, Thomas: 1993, Astrologisk leksikon, Sesam 1996 [Norsk org. 1993] - Buddig, Steen og Claus Houlberg, 2000: Udviklingsastrologi, Ca Luna - Bouché-Leclercq, Auguste, 1879-82: Histoire de la divination dans l Antiquité I-IV, Paris - Choisenard, Paul, 1901: Influence Astrale, Paris - Copernicus, Nicolaus, 1543: On the Revolutions of heavenly Spheres, New York 1995 [C. G. Wallis ovs. fra latin: De revolutionibus orbium coelestium, 1543] - Cornelius, Geoffrey 2003: The Moment of Astrology, Wessex Astrloger - Dean, Geoffrey og Arthur Mather, 1976: Recent Advances in Natal Astrology, Perth - Gauquelin, Michel, 1955: L influence des Astres, Paris - Gauquelin, Michel, 1978: Cosmic Influences on Human Behaviour, Aurora 1994 [org. 1978] - Guinard, Patrice, 1993: L astrologie: Fondements, Logique et perspectives, Sorbonne V - Hjelmborg, Johan og Louise Kirsebom, 2002, Merkurs roller, Klitrose - Holden, James Herschel, 1996: A history of horoscopic astrology, AFA - Lehmann, Alfred, 1893: Overtro og trolddom, 4. udg. Thanning & Appel 1999 [org. 1893] - Leo, Alan 1900-12: Textbook of Astrology I-VII, Theosoph. Publishing 1975 [org.1900-12] - Kjærgaard Rasmussen, Per et al. 1995 [Erik Michael og Lars Steen Larsen].: Astrologiens idé, Gyldendal - Mahler Dam, Sigvard, 2002 Rejsende i Fixstjerner, Zosma - Makiwema 1995, tidsskrift nr. 1-4, Esbjerg - Ptolemy, Claudius, c. 170: Tetrabiblos, London 1940 [F. E. Robbins ovs. fra græsk: Ptolemaeus, Tetrabiblos, ca. 170] - Rosmon, Ove, 1924: Astrologi og Symbolik, Eget Forlag - SAFA-rapporten 1989, Anbefalet pensum for en astrologisk grunduddannelse [1989], Allinge 1995 - Studieordning 1989 - for naturvidenskabelige uddannelser ved Odense Universitet 1989 [rev. 1993]. - Studieplan 2004 - for psykologistudiet ved Aarhus Universitet 2004 - Svensson, Sven Frederik Fischer, 1980: Astrologien i videnskabelig belysning, Strubes CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 10
Dansk forskning Astrologisk forskning er en paradoksal beskæftigelse. Det er en kollektiv indsats, udført af enere. Den er ikke organiseret på nogen måde, men synes alligevel at følge en fælles udviklingsvej. Dansk forskning er desuden ikke blot en afspejling af internationale tendenser, men har sit eget mønster. Den har et fællespræg og nogle markante enere, som denne artikel søger at trække frem og sætte i perspektiv. af Claus Houlberg OECD s Frascati Manual fra 1984 (revideret 1993) definerede R&D, research and development, som tre distinkte typer forskning. De kan dog i praksis være svære at holde skarpt adskilte, men de er gode overskrifter for det udførte arbejde. Typerne kaldes udviklingsarbejde, grundforskning og anvendt forskning. Dansk astrologi taget fat på opgaverne i netop denne rækkefølge og har udviklet sig løbende gennem de seneste tre årtier. På sin egen sært anarkistiske måde synes alle involverede alligevel at trække på samme hammel og arbejde i samme retning, som det vil ses. Udviklingsarbejde LÆREBØGER. Man kan med en vis ret sige, at den moderne astrologiske forskning tog sin begyndelse omkring 1970. Her var opgaven at udvikle brugbare lærebøger til den seriøse undervisning i faget. De markante Svend F. Fischer Svensson skrev den første danske bog med astrologisk forskning billede udlånt af Gilbert Tjørnum navne er her Ferenc Szöllösi, Irene Christensen og Birthe Kirk. Det kan være svært at forestille sig situationen i dag, hvor vi har den første snes elementære lærebøger og en del mere avanceret stof. Teosoffen Carl V. Hansen havde skrevet sin klassiske Astrologi i 1965, som for mange af os fra den generation var første introduktion til seriøs astrologi men derudover var der intet. Da Ferenc Szöllösi udsendte sin Astrologi -rigtigt lært i 1970 var den et mirakel. Den var i sin klarhed en sproglig bedrift, da han som ungarer var kommet til landet i 1956 uden at kunne dansk overhovedet. Samme år udkom C. Aq. Libra Lærebog i astrologi, men den var snørklet, skrevet før Første verdens- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 11
krig og klart fra en anden tid. Gilbert Tjørnum havde et par år fø skrevet Moderne Kosmobiologi med en indføring i horoskopets beregningr, men de tilhørende lærebøgerne i symbolik og tydning af Irene Christensen kom først i løbet af halvfjerdserne. Efter Irenes død i 1976 fortsatte Birthe Kirk hendes arbejde. Siden skulle tilsyneladende enhver lærer med respekt for sig selv skrive sin egen lærebog. Man kan sige, at denne udvikling af almene lærebøger kulminerede med Karl Aage jensens Astrologiens verden fra 1989, der blev den mest udbredte nogensinde med over 20.000 solgte eksemplarer. Ferenc Szöllösi 1935-95 Senere frembragte udviklingsarbejdet lærebøger inden for specielle emner, der uddyber og udbygger den almene lærebogs emnekreds. Tidlige eksempler herpå er Birthe Kirks Det progressive horoskop fra 1985 og Johan Hjelmborg og Louise Kirseboms Øjeblikshoroskopet fra 1987. Efterfølgende ser vi opkomsten af nye referanceværker, blandt andet norske Thomas Becks omfattende værk, Astrologisk leksikon fra 1993. Heri ses blandt andet svenske Per Dahlins meget vidende gennemgang af de forskellige hussystemer. Endelig ser vi i midthalvfemserne en helt ny type faglitteratur dukke op, skabt med akademisk standard i argumentation og dokumentation. Det første eksempel herpå er Astrologiens idé fra 1995 af astronomen Per Kjær-gaard Rasmussen samen med religionshistorikeren Lars Steen Larsen og cand. mag. Erik Michael. Heri afsøges udviklingen af den vestlige astrologis tankegang tilbage fra dens fødsel i Babylon og frem til vor tid. En ny æra begynder her. Otto Moltke-Leth PROGRAMMER. Næste udviklingsopgave opstod omkring 1980 med fremvæksten af de programmerbare lommeregnere fra 1979 og de første computere fra 1981. Laurids Petersen og Otto Moltke-Leth var de to pionerer i dette arbejde med at udvikle nye værktøj til astrologerne. Laurids arbejdede med Sinclair, Commodore og tilslutning til fjernsyn og båndoptagere (senere den mere professionelle Amstrad) og skabte PCA-programserien, en forkortelse for Personal Computer Astrology. Otto arbejdede med Sord og avancerede HP-plottere og skabte Regulus. Året 1984 skabtes som nævnt den første computer, Apple Macintosh, med vinduer, ikoner og mus, som vi kender det i dag, men i 1986 skete der noget højst uventet for alle implicerede. IBM havde modstræbende lavet en personlig computer (PC). De troede ikke selv på projektet og havde lejet et program hos Bill Gates, men i løbet af meget kort tid var denne computer de facto standarden i hele verden. Den IBM-kompatible PC var dermed skabt, hvorfor både Laurids og Otto efterhånden overførte deres programmer til disse nye maskiner, især da styresystemet Windows kom frem nogle år efter. Med denne pionerindsats blev computerberegning af horoskoper tilgængelig for alle astrologer, der investerede i en computer. Der var få andre spillere på banen, og i dag er der kun PCA, som nu hedder Argus, og Regulus. Begge er verdenskendte. Det relativt nyskabte WOW af Adrian Duncan er ikke et program til professionelle astrologer. Grundforskning STATISTISK BEVIS. Året 1980 så også udgivelsen af Sven F. F. Svenssons bog Astrologi- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 12
en i videnskabelig belysning. Den markerede en ny drejning af forskningsindsatsen, der handlede om statistisk at bevise astrologiens udsagn overfor samfundet og den herskende videnskab. Denne gren af den astrologiske forskning er naturligvis inspireret af Michel Gauquelins uhyre arbejde siden midthalvtredserne, men har aldrig rigtig slået an herhjemme. Svenssons værk blev derfor temmelig enestående. Der har været enkelte artikler med tilløb og mindre pilotprojekter som Jens Kirks undersøgelse af fodboldspilleres soltegn, men ikke meget mere end det. Lars Steen Larsen har endda i artiklen Umuliig forskning, CORNELIUS 1/04, fremsat det synspunkt, at forskning af denne art er så vanskelig, at den i realiteten er umulig at udføre. Faktisk er Eskild Rasmussen i dag en af de uhyre få, som kan siges at arbejde ud ad denne linie. Dels med hans undersøgelser af musikere og astrologer i hans kortlivede tidsskrift Makiwema, et akronym for man kan ikke være ven med alle. Dels efter årtusindskiftet med en længere serie artikler i bladet Stjernerne om Neurale netværk, en edb-teknologi, der ser ud til at kunne bruges med god effekt i astrologisk forskning. Endelig må Gilbert Tjørnums astrologiske relativitetsteori måske medregnes i denne kategori. Den åbner for en matematisk og statistisk eftervisning af astrologien som prognostisk videnskab ved at kunne sammenligne et horoskops tidsforløb i tertiær I og tertiær II direktion. Gilbert Tjørnum NY VIDEN. Frem for at ville eftervise sandhedsværdien af gammel astrologisk viden synes hovedparten af dansk forskning hellere at ville indvinde ny viden. Arbejdet ad disse baner har naturligvis stået på i årevis, men udgivelser af dets resultater ser vi først dukke op omkring årtusindskiftet. Et eksempel er Steen Buddig og Claus Houlbergs arbejde med udviklingsastrologien og den flerdimensionale tydning. De har foredrag og papirer ude allerede i midtfirserne, men ser først bogudgivelsen Udviklingsastrologi i år 2000. Ligeledes Sigvard Mahler Dams arbejde med at knække den gamle arabiske kode til fiksstjernernes tydning. Hans første foredrag og artikler herom er fra omkring 1990, men hans bog Rejsende i fixstjerner udkom først i 2002. Grundforskning, defineret som inddæmning af ny viden, er med andre ord en langsommelig og arbejdsom proces, der kun over ganske lang tid giver resultater, der kan opsummeres og formidles brugbart til fagkredsen. Holger Stavnsbjerg Et tredje eksempel herhjemme er historikeren Holger Stavnsbjergs arbejde med storbyhoroskoper og byers udvikling. Bogen Indvielsens astrologi og storbyhoroskoper er udgivet i 1996 efter et årelangt arbejde med at verificere og korrigere fødselstidspunkter ud fra tilgængelige kilder af betydelig ælde. Anvendt forskning Grundforskning og anvendt forskning har altid været lidt på kant med hinanden, og efter at vi har set de publicerede resultater har kritikken været ganske som ventet. Grundforskerne hævder, at de selv dyrker den rene videnskab, medens anvendelsesforskerne er kommercielle og blander det rene fag med uvedkommende ting. Anvendelsesforskerne mener på den anden side, at grundforskerne lever i et elfenbenstårn, mens alene de selv sørger for at faget kan bruges ude i det virkelige liv. Astrolo- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 13
gisk forskning ligner alle andre fags forskning i den henseende. Der har imidlertid været tre markante anvendelsesområder. Dels inden for den psykologiske og psykoterapeutiske astrologi, dels inden for historisk forskning og endelig inden for erhvervsastrologien, som er en fællesbetegnelse for flere specialer, der stiller astrologisk viden og kunnen til rådighed for erhvervslivet. PSYKOLOGI. I en erkendelse af, at en almen astrologuddannelse ikke er tilstrækkelig til at håndtere psykologiske kriser, har flere og flere praktiserende astrologer taget en terapeutisk uddannelse tillige. Der er en vis spredning i typen af uddannelse, men fælles for alle er en oplevelse af, at astrologen bliver bedre til klienthåndtering (klinisk astrologi) samt at der er visse psykologiske problemstillinger, der først fattes i dybden gennem den terapeutiske træning. Denne udvikling åbner for, at astrologiens udøvelse kobles til udøvelsen af andre erhverv og at den i en vis forstand er et halvt fag. Ganske som ved andre sprogfag er det ikke nok at kunne sproget, man skal også vide, hvad man taler om. Der er kun få udgivelser endnu på området. Nævnes kan Astrologi, chakre og psykoterapi fra 1986 af Claus Houlberg samt dennes og Steen Buddigs bog Udviklingsastrologi fra år 2000. Men flere titler må forventes de kommende år. Ove von Späth HISTORIE. Frem for at se astrologien som svaret på alting, så ser vi flere og flere eksempler på, at astrologien anvendes sideløbende med andre kilder til information. Et glimrende eksempel er Ove von Späths historiske forskning omkring oldtidens Moses. Et nyt bind af hans Attentatet på Moses er netop udkommet i 2004. Her anvender han sprogvidenskabelige, egyptologiske, religionshistoriske og arkæologiske kilder til at afdække den historiske person Moses. Desuden anvender han også datidens astronomi og astrologi, hvor disse hver især kan yde bidrag, som ingen af de øvrige kilder kan forsyne ham med. Mødet mellem astrologi og historie omfattes her ikke med tidligere tiders romantik og mysticisme. Astrologien får ikke lov at stå alene, men bliver kontrolleret mod andre kilder i en form for metodetriangulering Dette usentimentale redskabsforhold, von Späth har til astrologien, vidner netop om, at han tilhører vor nøgterne og mere resultatorienterede tid. Historisk astrologi bliver på denne måde et fagområde med en ny anvendelighed. Karen Boesen ERHVERV. Emnet erhvervsastrologi omfatter en række specialer og går gerne på tværs af de kendte kategorier natal- horar- og mundanastrologi. Typisk omfatter dette emne personale- og teambuildingastrologi, som har været genstand for en del kontrovers og forespørgsel i Folketinget. Desuden omfattes finansastrologien, der handler om markedsfluktuationer, aktiehandel og andre emner, de færreste almindelige mennesker forbinder noget videre med. Internationalt bliver der skrevet mere og mere om emnet, men herhjemme har vi til nu kun set Karens Boesens udmærkede Ledelse i astrologisk perspektiv fra 2002. Bemærk titlen på bogen, som anlægger den modsatte synsvinkel af Svenssons Astrologien i videnskabelig belysning fra 1980 Frem for at lade astrologien underkaste et eftersyn af vore dages tænkning, så lader Boesen ledelse underkaste et eftersyn ud fra astrologisk tænkning. Der afspejles heri et skift i selvtillid inden for det astrologiske sam- CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 14
fund. Fra at være pariaen, der ydmygt søger accept ved højbordet, så er det nu astrologen, der ud fra sit eget ståsted kommenterer dagens begivenheder. Man kan her ane et grundlæggende skift fra amatørastrologen i den gode betydning [fransk: elsker] til den professionelle astrolog, der træder ind på scenen i bevidsthed om sit eget værd. Men med større ansvar og synlighed følger også større kritik, hvorfor astrologerne er nødsaget til i højere grad end førhen at have deres dokumentation i orden. Netop her er der et hul på flere hundrede år, siden astrologien sidst var et akademisk fag med ale de krav, der følger heraf. Astrologerne står derfor overfor den opgave nu at skulle genopfinde astrologien i det moderne samfunds regie, og der ligger årevis af anvendt forskning forude for at komme over tidsgabet fra dengang astrologien tronede ved fyrstehofferne. Det er andre tider nu. Det astrologiske sprog er stort set det samme, blot er der kommet nogle flere planeter og planetoider i spil, så der er tillige en del grundforskning at udføre. Men anvendelsen af faget er i dag så radikalt anderledes, og det er så bredt tilgængeligt for alle sammenlignet med eksempelvis renaissancen at astrologien må nyudforskes og i princippet helt nyskrives for at blive en del av vor tid.! LITTERATUR: - Beck, Thomas: 1993, Astrologisk leksikon, Sesam 1996 [Norsk org. 1993] - Buddig, Steen og Claus Houlberg, 2000: Udviklingsastrologi, Ca Luna - Hansen, Carl V., 1965: Astrologi, Borgen - Hjelmborg, Johan og Louise Kirsebom 1987: Øjeblikshoroskopet, Klitrose - Houlberg, Claus, 1986: Astrologi, chakre og psykoterapi, Eget Forlag - Jensen, Karl Aage, 1989: Astrologiens verden, Gyldendal - Kirk, Birthe, 1985:: Det progressive horoskop, Stjernerne - Kjærgaard Rasmussen, Per et al. 1995 [Erik Michael og Lars Steen Larsen].: Astrologiens idé, Gyldendal - Libra, C. Aq. 1970: Lærebog i astrologi, Strubes - Mahler Dam, Sigvard, 2002 Rejsende i Fixstjerner, Zosma - OECD 1993: Frascati Manual, OECD [org. 1984] - Rasmussen, Eskild 2003-04: Neurale netværk, artikelserie, Stjernerne - Späth, Ove von, 2004: Attentatet på Moses IV [værket påbegyndt 1999] - Stavnsbjerg, Holger, 1996: Indvielsens astrologi og storbyhoroskoper, Alcyone - Svensson, Sven Frederik Fischer, 1980: Astrologien i videnskabelig belysning, Strubes - Szöllösi, Ferenc, 1970: Astrologi - rigtigt lært, Strubes - Tjørnum, Gilbert 1972: Horoskopets opstilling, Stjernerne [org. Moderne kosmobiologi I] - Tjørnum, Gilbert 2003: Den astrologiske relativitetsteori, Cornelius 04/03 [2 del 01/04] Claus Houlberg er astrolog, cand.arch. eksam. psykoterapeut samt dokumentalist ved Astrologisk Museum CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 15
Den astrologiske relativitetsteori (3) Illustrerende eksempler For første gang i astrologiens tusindårige forløb kan vi nu matematisk efterregne og kontrollere specielle begivenheder i en persons livsforløb eller med andre ord begynde rationelt at kunne eftervise astrologiens virkning. Enhver seriøs astrolog bør lære at anvende systemet bag denne opdagelse 1) B1 = R + M1 = U1 2) B2 = R + M2 = U2 3) Hvis U1 = U2, så er B1 analog med B2 af Gilbert Tjørnum To tidligere artikler her i CORNELIUS har omtalt, hvordan man efter udregningerne får 2 horoskoper, der er fuldstændig ens ( med undtagelse af månen, der flytter sig omkring 12 15 grader i døgnet). De to horoskoper er udregnet ud fra den helt samme dato, der ligger forholdsvis tæt på fødselsdatoen, men de har forskellig begivenhedsdato langt senere i tilværelsen på grund af de to forskellige formler: Tertiær 1 : Et tropisk måneomløb efter fødslen er lig en dag efter fødslen (TDH 1) og: Tertiær 2 : Et år efter fødslen er lig et tropisk måneomløb efter fødslen (TDH 2) Faktorerne i relativitetsteoriens formler er: R= Radixdato for den individuelle person B 1 = Begivenhed, defineret ved dag, måned og år for den individuelle person B 2 = Begivenhed tidligere i tilværelsen (ca. 1/2 livsperiode før B1), defineret ved dag, måned og år for den individuelle person M 1= Antallet af måneomløb fra Radix (R) til B 1 omsat til dage efter R (Tertiær 1) M 2 = Antallet af år fra Radix (R) til B 2 omsat til måneomløb efter R (Tertiær 2) U 1 = Udregningsdato for B 1 (Tertiær 1) U 2 = Udregningsdato for B 2 (Tertiær 2) CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 16
Begivenheden efter tertiær 2 kommer først i tilværelsen og regnes for lidt svagere end begivenheden efter tertiær 1, der kommer ca. dobbelt så langt fremme i tiden regnet ud fra fødselsdatoen. Man må hele tiden være opmærksom på, at begivenhedsdatoens horoskop efter tertiær 1 udregnes efter antallet af tropiske måneomløb fra fødselsdatoen til begivenhedsdatoen, og disse måneomløb omsættes til lige så mange dage, der tillægges fødselsdatoen. Den derved fremkomne dato opstilles tertiærhoroskopet for (tertiær 1). Vedrørende tertiær 2: Afstanden fra fødsel til begivenhed udregnes i antal år. Antallet af år ændres til samme antal tropiske måneomløbsdage : Hvert år svarer til et tropisk måneomløb á 27,321582 dage. Dele af et år omregnes til tilsvarende brøkdele af et måneomløb på 27,321582 dage. Det samlede antal dage tillægges derefter fødselsdatoen. Den derved fremkomne dato opstilles tertiærhoroskopet for (tertiær 2). Som et eksempel kan anføres, at når en person er 90 år, vil der efter formlen for tertiær 1 reglen være ca. 1205 måneomløb,der omsættes til lige så mange dage, hvilket svarer til godt 3 år efter fødslen. Når en person er 90 år, vil der efter formlen for tertiær 2 være 90 måneomløb svarende til 90 gange 27,321582 dage = 2458,9423 dage, hvilket svarer til ca. 6,73 år efter fødslen. Da tertiær 2 forløber omtrent dobbelt så hurtigt som tertiær 1, vil den tidligere i tilværelsen møde en dato med en speciel begivenhed -, som efter tertiær 1 giver en senere analog begivenhed. Netop denne kendsgerning er udslaggivende for, at man nu for første gang i astrologiens tusindårige historie kan efterregne og kontrollere specielle begivenheder for en person. Dette har ikke tidligere kunnet lade sig gøre i samme omfang som nu, hvor vi har astrologiske computerprogrammer, der lynhurtigt kan foretage beregninger, og hvor den astrologiske relativitetsteori har sat beregningerne på en formel, der angiver sammenhængen mellem de to formler i forbindelse med analoge begivenheder senere i tilværelsen. I virkeligheden kan man måske tale om, at det er en nyopdaget naturlov, der fortæller, at måneomløbenes antal har en vis indflydelse på forholdene på jorden i det hele taget! I så fald må det næsten være en lige så stor opdagelse, som da man i sin tid fandt ud af, at jorden ikke er flad, men rund. Tidslinie RADIX TDH Tertiær 2 Begivenhed Tærtiær 1 Begivenhed Tidslinie PRINCIPSKITSE AF GILBERT TJØRNUMS ASTROLOGISKE RELATIVITETSTEORI Fødselshoroskopet (radix) udregnes og et tertiær direktions horoskop (TDH) opstilles herudfra. Hvad enten det er beregnet som TDH 1 eller TDH 2 vil det være horoskop for to analoge begivenheder, der kan være tidmæssigt adskilte med flere år og som hver især tidsfæstes af TDH 1 og TDH 2. Har man den ene begivenhed vil man kunne forudsige eller efterbestemme den anden. CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 17
Hvor længe varer et tertiær-direktionshoroskop (TDH)? Et TDH 1 horoskop dækker normalt en periode på ca. 27 dage eller helt nøjagtigt 27,321582 dage. Et TDH 2 horoskop dækker normalt en periode på ca. 2 uger eller helt nøjagtigt 13,36826926 dage. MEN da tertiær 2 forløber ca. dobbelt så hurtigt som tertiær 1, kan man også her regne med en hel måneomløbsperiode, så man i begge tilfælde skal have begivenheden inden for et måneomløb. I nogle tilfælde kan begivenheder strække sig over en lidt længere periode forberedelsesmæssigt og efterfølgende, hvor de relevante planeter vedrørende begivenhederne også aktiveres i hele perioden i pågældendes horoskoper. Månen bevæger sig i gennemsnit ca. 13 grader i døgnet. Man har derfor mulighed for manuelt at interpolere den nøjagtige måneposition i forhold til en bestemt begivenhed. Når man anvender et astrologiprogram på computer, udregnes den nøjagtige måneposition automatisk i forbindelse med det opgivne tidspunkt lettere kan det ikke være. Vedrørende tydningen Som tidligere omtalt skal tertiærhoroskoperne tydes i forbindelse med radixhoroskopet, men man skal huske ikke alene at tage aspekterne mellemtdh og radixplaneterne i betragtning, men også og meget vigtigt aspekterne til alle radix-akserne, specielt selvfølgelig Asc/Dsc og MC/IC-akserne. I visse tilfælde kan man endog prøve at korrigere radixhoroskopet ved anvendelse af et eller flere tertiærhoroskoper i forbindelse med specielle begivenheder senere i tilværelsen. Når man ved tertiærhoroskopet skal indtaste aspekterne (i Argus ved at trykke a ), bør man derefter trykke oa, hvorved man samtidig får aspekterne mellem radix og TDH, men man bør være opmærksom på, at det ikke er altid, alle aspekterne til radix-akserne medtages. Når man har aspekterne mellem tertiær og radix, har man en god oversigt. Sæt en lille streg ud for aspekter, der er fra 0 til 1 grad, og en prik, når aspektet er mellem 1 og 2 grader. Det letter arbejdet med tydningen. Egne eksempler Nedenfor er angivet forskellige eksempler, så læseren har mulighed for at kontrollere udregningerne og dermed rigtigheden af den astrologiske relativitetsteori. Først nogle eksempler fra mit eget livsforløb: Jeg er født den 14. oktober 1919 i Randers kl. 19-35-46. (Kündig snit). EKSEMPEL 1 Fødselshoroskop for Gilbert Tjørnum 14. oktober 1919, kl. 19.35.46 i Randers CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 18
Jeg har i mange år været ansat i Glostrup kommune som socialinspektør. I begyndelsen af 1984 meddelte jeg borgmesteren, at jeg på grund af min kones sygdom gerne ville ophøre, efter at jeg i oktober måned fyldte 65 år. Borgmesteren forstod min situation og meddelte mig, at jeg kunne finde en fredag i oktober og meddele datoen til sekretariatet, så var den dag afsat til en afskedsreception. Da jeg skulle have fødselsdag den 14. oktober, fandt jeg det passende at holde afskedsreceptionen fredag den 26. oktober 1984. Det blev en meget begivenhedsrig dag. Det strømmede ind med mange, mange bekendte, som gerne ville takke for godt samarbejde igennem årene, ja, en kredslæge, som jeg havde et meget fint samarbejde med, fortalte mig, at det var første gang, han havde måttet vente så lang tid for at møde mig, idet han var startet ved Rådhusets indgang, men der havde været kø hele vejen op til kommunalbestyrelsens mødesal på 2. sal, hvor receptionen blev afholdt. Det blev en vemodig, men også glædelig dag, hvor jeg udover glæden ved at så mange mødte frem, bagefter yderligere kunne glædes over flere hundrede flasker vin og blomster m.v. Nogle uger efter ville jeg lige se, hvordan mit tertiær 1 så ud, så jeg gav mig manuelt, jeg havde endnu ikke fået en computer - til at beregne og opstille et horoskop og manuelt regnede vi den gang altid med de fulde måneomløb, så jeg stillede et tertiær 1 op for den 16. oktober 1984, hvor min transiterende Måne stod på samme sted som i mit fødsels horoskop. Stor var min forbløffelse, da jeg konstaterede, hvor utrolig godt horoskopet passede til begivenhederne. MC i Tvillingerne, herskeren Merkur i opposition til Neptun i Løven. Jupiter (person i større stilling) i 17-47 i Vægten i opposition til månen i 13-27 Vædder (ophør med stilling), og Merkur i 16-25 Vandmanden i trigon til Jupiter i 17-47 Vægt (de mange fremmødte), for blot at nævne nogle få af aspekterne. Kort efter anskaffede jeg mig en computer og astrologiprogrammet ARGUS. Nu kunne jeg taste datoen 26/10 1984 ind, og hvad skete, da jeg tastede tertiær 1 ind? Månen havde her flyttet sig, så den på selve dagen stod i 17-50 Vædder i opposition til Jupiter i 17-45 Vægt. Og den tertiære MC i 28-19 Tvilling var i trigon til min Radix Uranus i 28-01 Vandmand (hersker over 10. hus). Helt utroligt. Den gang anvendte vi næsten altid kun tertiær 1, og Troinski anvendte også almindeligvis tertiær 1. Kun af og til anvendtes også tertiær 2. Den første bog han skrev Das Weltschicksal 1959, der udkom i 1952, omhandlede udelukkende tertiær 1. Den anden bog Tertiær-Direktionen II, der udkom i 1953, indeholdt udelukkende tertiær 1 på de første 133 sider. Tertiær 2 blev så kun behandlet på de sidste 30 sider. NU fik jeg så pludselig tanken: Hvilket tidspunkt finder jeg, hvis jeg prøver at udregne et tertiær 2? Jeg gav mig straks til at foretage beregningerne og fandt frem til,at datoen 26/10 1984 modsvarede den tidligere dato 10/8 1951. Hvad skete da? Jo, da var jeg ved at holde ferie, idet jeg skulle forlade en stilling i Nykøbing Falster kommune for den 1. september 1951 at overtage en stilling i Glostrup kommune. Altså 2 analoge tilfælde med ophør fra en kommune tidsforskudt. Og datoen for udregningen var den 1. marts 1922, hvorfra de TDH 1 for eksempel 1.26.10.1984: GT ophørte på Glostrup Rådhus. Samme horoskop er også TDH 2, gældende for August 1951: GT Ophører på Nykøbing F Rådhus CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 19
to senere begivenhedstidspunkter blev udregnet efter de to formler. Helt forbløffende! EKSEMPEL 2 Fra 1. april 1965 var jeg blevet udnævnt som socialinspektør. Mon der var noget tidligere i tilværelsen, som svarede hertil? Jeg foretog de nødvendige beregninger og kom frem til, at det modsvarede en begivenhed omkring 11/1 1942. På daværende tidspunkt boede jeg i Nykøbing Falster og var medlem af Roklubben. Her blev jeg indvalgt i bestyrelsen og blev med det samme udpeget til at være Rochef, der blandt andet kunne give tilladelse til styrmandsret og langture. Tidligere fik man ret til at styre på den måde, at styrmandseleven satte sig i båden på styrmandens plads, mens styrmandslæreren placerede sig foran ved den ene åre og derefter forklarede eleven, hvordan man skulle manøvrere båden. Gik det godt, fik eleven lov til at styre i godt vejr. En meget mangelfuld uddannelse! Da jeg var blevet udpeget som rochef, foreslog jeg, at man oprettede et specielt styrmandskursus. Formanden forespurgte, om der var nogen, der ville påtage sig dette? Ingen svarede, hvorefter jeg tilbød at sørge for det. I en legetøjsforretning købte jeg en lille robåd og et lille sejlskib, så jeg i forbindelse med indlæringen af søfartsreglerne kunne vise, hvordan robåden skulle gå af vejen for sejlskibet. Det var et problem, idet sejlskibene ofte havde klaget over, at robådene bare roede helt hen i vejret uden at følge søfartsreglerne. Derudover lærte de bl.a. at fortøje bådene uden at skulle slå flere hundrede knuder. Som en sejler havde sagt til en robåd: Skal I være her mange måneder? Da jeg var blevet udnævnt til socialinspektør, havde jeg også mange nye forslag til mere rationelle arbejdsgange og bedre service i hele social- og sundhedsforvaltningen. Altså igen to specielle begivenheder tidsforskudt. EKSEMPEL 3 Den 11. april 1996 skulle jeg til en 75-års fødselsdag i Vestjylland. Den 9. april var jeg hos min mekaniker for at få ordnet et par småting, men da bilen var begyndt at ruste enkelte steder, kikkede jeg på nogle brugte biler, han havde stående. En af dem havde kun kørt et meget lille antal kilometer, så jeg spurgte, om vi kunne lave en god handel. Det kunne vi, så jeg kørte til fødselsdag i min nyerhvervelse. Da jeg kom hjem, skulle jeg da lige se, hvordan tertiærdirektionerne så ud. Jeg opstillede tertiær 1 for den 9. april 1996 og fandt hurtigt, at datoen svarede til den 17. marts 1957, og omkring denne dato købte vi den allerførste bil og kørte kort efter en tur til Fyn og Jylland sammen med børnene, fordi de skulle se noget mere af Danmark, inden vi til efteråret skulle en tur til udlandet. Igen to specielle begivenheder tidsforskudt! Royale eksempler EKSEMPEL 4 Her kommer et eksempel med udgangspunkt fra Dronning Margrethe af Danmark: Hun blev født den 16. april 1940 kl. 10-10 på Rigshospitalet i København, ifølge den officielt opgivne tid. Den 18. november 1995 blev hendes søn prins Joachim gift med prinsesse Alexandra. Datoen modsvarer tertiær 2 den 28. juni 1967. Hun blev gift med Prins Henrik den 10. juni 1967, hvilken dato ligger inden for det acceptable. Igen 2 analoge begivenheder tidsforskudt. AFLEDTE HUSE For at forstå, hvorfor man i Dronningens horoskop kan se noget om - i dette tilfælde - prins Joacim, kan jeg oplyse, at man i enhver persons fødselshoroskop kan man finde de forskellige familiemedlemmer. Det er en metode, ikke mange kender eller anvender, men ligesom familiebegivenheder berører forskellige familiemedlemmer, griber også de forskellige personers horoskoper ind i hinanden. Der er næsten ingen lekture om dette emne, men Astrologisk Museum har af Bent Mogensen fået udarbejdet det lille hefte Afledte huse, som ganske kort redegør for systemet. Heftet indeholder blandt andet to gode oversigter: Den ene angiver, hvor de CORNELIUS 2. ÅRG. NR. 3 SEPTEMBER 2004 22 : 20