Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Transkript

1 Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor inklusion? I Nordjyske Stiftstidende søndag den 20. november 2011 udtaler Jane Findahl, formand for børneog kulturudvalget i Kommunernes Landsforening på spørgsmålet: Hvorfor skal vi arbejde med inklusion?: Jeg synes, man skal vende den om; hvorfor skal vi udskille så mange børn og unge? Der er jo ikke noget værre end at blive udskilt fra fællesskabet, og det præger én resten af livet. Og så er det altså rigtigt vigtigt for de såkaldt normale, at de deltager i den virkelighed, vi har; nemlig at vi er meget forskellige. Dette betyder, at alle har ret til et inkluderende fællesskab. At inklusion ikke er forbeholdt de få, der matcher det kulturbestemte normalitets begreb. Samtidig er dette også en erkendelse af, at vi alle er forskellige, og at enhver har brug for at blive mødt på egne, individuelle præmisser. Herved ophæves normalitets begrebet og bliver uinteressant. Som vi tidligere har redegjort for i rapporten Hvorfor kan vi i Danmark stadig blive inspireret af det pædagogiske arbejde i Reggio Emilia? (Se vedhæftede sammenfatning), har politikere og pædagogiske konsulenter her i fællesskab formuleret en strategi for udviklingen af og implementeringen af demokratiske værdier gennem inkluderende fællesskaber. Et væsentligt element i denne udviklingsstrategi er, at det pædagogiske arbejde i dagtilbud tager udgangspunkt i projektorienteret temaarbejde. Det projektorienterede temarbejde giver pædagogerne en unik forudsætning for at arbejde konkret og bevidst med at lære børnene at kende, udfordre deres kompetencer og styrke deres indbyrdes relationer. Dertil styrker det det enkelte barns læring og udvikling, men også dets sociale kompetencer og hermed den samlede børnegruppes mulighed for at inkludere hinanden. I Reggio Emilia er det eksperimenterende og skabende forum der, hvor pædagogikken udfolder sig. Dette udgør et særligt syn på barnet og et særligt syn på pædagogens opgave. Vi mener, at dette handler om pædagogens professionsidentitet. Om hun alene ser sig selv som kulturformidler af samfundets og kulturens normer og værdier, eller hun ser sig selv som kulturskaber, hvor hun, kolleger og børn er de mennesker, der sammen skaber den fælles kultur i dagtilbuddet. 1

2 I beskrivelsen af udviklingsprojektet: Inklusion gennem æstetiske læreprocesser tager vi således udgangspunkt i følgende fokuspunkter: 1. Inklusionsbegrebet 2. Pædagogens professionsidentitet 3. Kulturbegrebet 4. Projektorienteret temaarbejde 5. Det æstetiske (skabende) læringsrums særlige muligheder Disse fokuspunkter er bærende i alle de sammenhænge, udviklingsprojektet udfolder sig i: 1. Temadag for repræsentanter fra Aalborg Kommune. Introduktion til tænkningen og opbygningen af udviklingsprojektet. 2. Temadag for repræsentanter fra Aalborg Kommune og ledere fra dagtilbud. Introduktion til udviklingsprojektet at udvikle dagtilbuddet i forhold til inklusion gennem æstetiske læreprocesser. Ejerskab i udviklingsarbejde. 3. Indledende temadag for deltagende pædagoger og dagtilbudsledere. Introduktion til udviklingsprojektet begrebsafklaring, form, indhold og praktiske forhold. 4. Temadage med uddybning af fokuspunkter. 5. Kurser i det æstetiske læringsrums særlige muligheder. 6. Kurser i pædagogisk dokumentation 7. Netværksmøder. 8. Konsulentvirksomhed ved Sandy Elbæk og Anja Kirkeby. Ad. 1. Temadag for repræsentanter fra Aalborg Kommune Temadagen tænkes som en mulighed for en forventningsafstemning mellem projektets tre samarbejdspartnere: Aalborg Kommune som vært i projektet, deltagende dagtilbud og undervisere/konsulenter i projektet. Hensigten er at styrke sammenhængskraften mellem Aalborg Kommunes politiske intentioner og de udviklingsmål og den tilgang til praksis, de deltagende dagtilbud skal arbejde med, og dertil vores (undervisere/konsulenter) definitioner af, hvad der er, der skal til for at udvikle inklusion i Aalborg Kommunes dagtilbud. Afklaring af rekrutteringsgrundlag. Udvælgelse af repræsentanter fra Kommunen, der følger projektet og tager sig af forskellige administrative opgaver. Form: Oplæg og diskussion 2

3 Varighed: ca. 4 timer Ad. 2. Temadag for repræsentanter fra Aalborg Kommune og ledere fra dagtilbud Temadagen har til hensigt at introducere det aftalte projektgrundlag for eventuelt interesserede dagtilbudsledere og de samarbejdspartnere, de får i Aalborg Kommune. Dagen vil ligeledes sætte fokus på lederens opgave som tovholder i udviklingsarbejdet, på ejerskab i udviklingsarbejde og på betydningen af netværksarbejde. Form: Oplæg og diskussion Varighed: ca. 4 timer Vi forestiller os, at Aalborg Kommune herefter forestår en rekrutteringsfase til udviklingsprojektet. Principperne herfor afklares på den første temadag (se ad.1.) Ad. 3. Indledende temadag for deltagende pædagoger Introduktion til udviklingsprojektet herunder udviklingsprojektets 5 fokuspunkter med særlig uddybning af fokuspunkt 1 og 2, Inklusionsbegrebet og Pædagogens professionsidentitet. Form: Oplæg, foredrag, praktiske æstetiske øvelser og diskussion Varighed: 6 timer Ad. 4. Temadage med uddybning af fokuspunkter Temadagene er begrebsafklaring af de 5 fokuspunkter for de deltagende pædagoger (og repræsentanter fra kommunen tilknyttet projektet, dertil evt. ledere). Form: Teoretisk undervisning og praksisoplæg suppleret af diskussion. Varighed: 4-5 x 3-4 timer Temadagene efterfølges af øvelser i de respektive deltagende dagtilbud, hvor der sættes fokus på projektorienteret temaarbejde med udgangspunkt i inklusion gennem skabende virksomhed. Praksisafprøvningen skal dokumenteres, således af den pædagogiske dokumentation kan danne afsæt for refleksion over processerne både i det enkelte dagtilbud, på kursusdagene efter aftale og i forbindelse med konsulentbesøg. Ad. 5. Kurser i det æstetiske læringsrums særlige muligheder Kurserne vil sætte fokus på det projektorienterede temaarbejde og æstetiske læreprocessers særlige muligheder for udvikling af en inkluderende praksis. Målet er at udvikle og styrke 3

4 deltagernes forudsætninger for at kunne forestå og identificere sådanne læreprocesser, opbygge de fysiske og mentale rammer for disse og have mærket på egen krop, hvad de indebærer. Form: Praktiske æstetiske øvelser suppleret af refleksion over og diskussion af disse. Korte praksisorienterede oplæg. Kursusdagene efterfølges af øvelser i de respektive deltagende dagtilbud. Varighed: ca. 4 x 6 timer Ad. 6. Kurser i pædagogisk dokumentation Dokumentationen af den pædagogiske praksis er væsentlig for at kunne formidle hvordan og med hvad, man arbejder. Dertil er det grundlaget for diskussionen af, om man gør det, man ønsker at gøre, en synliggørelse af børnene og de processer, man sætter i gang sammen. Diskussionen af dette kan foregå mellem alle involverede parter i projektet (dagtilbud internt (voksne og børn), dagtilbud i forhold til kommunen, undervisere og kolleger i andre dagtilbud via netværksmøder og evt. andre sammenhænge. Form: Praktiske øvelser suppleret af refleksion over og diskussion af disse. Korte praksisorienterede oplæg. Varighed: ca. 2 x 6 timer Temadage og kursusdage i det æstetiske rum/dokumentation kan med fordel placeres i sammenhæng, så man får f.eks. teoretisk oplæg om formiddagen og praktiske øvelser om eftermiddagen, eller dokumenterer det, man har skabt i en æstetisk øvelse. Hvad angår 7: Netværksmøder og 8:Konsulentvirksomhed vil disse ligge mellem kurser og temadage med det formål at kunne diskutere og få hjælp til at omsætte teori og praktiske øvelser i eget dagtilbud. Ad. 7. Netværksmøder Netværksmøderne er de deltagende pædagogers mulighed for at få indblik i, hvordan de enkelte dagtilbud omsætter projektet i praksis med det formål at få grundlag for at diskutere praksis og de fokuspunkter, projektet er bygget op om. Form: Alle deltagende pædagoger mødes på skift hos hinanden sammen med konsulenter og repræsentanter fra kommunen. Værtsinstitutionen præsenterer det, den arbejder med (temaforløb, indretning af rum, forældreinddragelse osv.) og lægger med udgangspunkt i den 4

5 pædagogiske dokumentation op til diskussion og fælles refleksion over aspekter ved og perspektiver på erfaringer med bevidst at arbejde med inklusion. Form: Fyraftensmøder evt. omkonvertering af personalemøder/pædagogiske møder. Varighed: 3 timer hver Ad. 8. Konsulentvirksomhed Sandy Elbæk og Anja Kirkeby fungerer som konsulenter, der tager ud i de deltagende dagtilbud og yder sparring, inspiration og inkludering af det øvrige personale i projektet. De enkelte deltagende dagtilbud får dermed mulighed for at drøfte deres særlige kultur og pædagogiske grundlag og tænkning ind i projektet samt mulighed for at kolleger, der ikke deltager i tema- og kursusdage kan forstå, følge med i og få ejerskab til, hvad det er for en udvikling, institutionen arbejder hen mod. Form: Konsulenten kontaktes af eller kontakter dagtilbuddet om besøg. Dagsorden aftales ved kontakt. Varighed: op til tre gange pr. dagtilbud a én-to timer Baggrund for overvejelser over opbygning af projektet Igangsættelse af udviklingsprocesser i pædagogisk praksis sker efter vores erfaring ikke ved, at nogle få fra arbejdspladsen deltager i et inspirationskursus. For at opnå en blivende og radikal effekt er det nødvendigt, at alle på arbejdspladsen føler én eller anden form for ejerskab og personlig faglig meningsfuldhed i forhold til udviklingsprojektet. Det er således nødvendigt, at lederen ser sig selv som drivende kraft og som tovholder i projektet for at sikre, at det ikke strander hos nogle få ansatte. Det er derfor centralt i vores opbygning af projektet, at alle involverede erhverver en grundig indsigt i og forståelse for projektets fokuspunkter og mulighed for at deltage i de efterfølgende faser. Det er vores erfaring, at teori og praksis kobles bedst ved en vekselvirkning mellem disse kombineret med refleksion over begge dele. Vi opbygger derfor projektet i en veksling mellem undervisning, praktiske øvelser og afprøvning i eget dagtilbud. Idet vi anser deltagere i et udviklingsprojekt som forskere i egen praksis, vil temadage, kurser og konsulentvirksomhed tage udgangspunkt i, at deltagerne løbende sætter sig ind i relevant teori. I forbindelse med udviklingsprojektet vil der derfor blive udarbejdet et deltagerkompendium, der danner teoretisk afsæt for refleksioner og diskussioner. Kompendiet vil ligeledes indeholde en litteraturliste med forslag til supplerende litteratur samt relevant materiale til brug på temadage og kurser. 5

6 Konsulentbistanden fungerer som bindeled mellem teori og praksis, projektdeltagere og deres kolleger, ledere og ansatte, kommunen og deltagende dagtilbud. Konsulentvirksomheden sikrer det refleksionsrum, der er nødvendigt for at den enkelte i dagtilbuddet kan opnå ejerskab og meningsfuldhed og som sikring af hele projektets fundament. For at dokumentere, akkreditere og beskrive hele projektet anbefaler vi tilknytning af en forsker. I den forbindelse vil vi pege på Tatiana Chemi, cant. mag i litteratur og PHD i teaterhistorie, ansat som lektor i pædagogisk og organisatorisk innovation ved institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet, hvor hun også er koordinator for center for design, læring og innovation. Forfatter til bogen: Kunsten at integrere kunst i undervisningen, Aalborg Universitetsforlag Tatiana Chemi har en viden om innovation, æstetik og læring, der dels giver hende særlige forudsætninger for at følge netop dette projekt, dels en viden, der kunne komme alle involverede parter, herunder sparring med underviserne (Sandy Elbæk og Anja Kirkeby) til uvurderlig inspiration og støtte. Projektet kan udvides til at indeholde studieture til Reggio Emilia for udvalgte interesserede, det kunne være en introducerende studietur for en delegation fra Aalborg Kommune, og senere evt. ledere eller deltagende pædagoger, hvor vi, som undervisere kunne fungere som rejseledere. Litteratur (vejledende): Reggio Emilia og de hundrede sprog, Karin Wallin, Dafolo 1997 I dialog med Reggio Emilia, Carlina Rinaldi, Fagbokforlaget 2009 Lytningens Pædagogik, Ann Åberg og Hillivi Lenz Taguchi Kunsten at inkludere kunst i undervisningen, Tatiana Chemi, Aalborg Universitetsforlag 2011 Projektarbejde med børn i daginstitutionen Alice Kjær, Dafolo 2010 Æstetisk funderet pædagogik, Karin Waldhausen, Jydsk Pædagogseminarium, Risskov, 2003 Æstetik og læring, Bennyé D. Austring og Merete Sørensen, Hans Reitzels forlag

7 Kontakt: Lektor mag.art. Susanne (Sandy) Elbæk University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Hobrovej 85, 9000 Aalborg Tlf Direkte: Lektor Anja Kirkeby Tegner/grafiker University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Hobrovej 85, 9000 Aalborg Tlf Direkte Mail: 7