Byggeriets produktivitet

Byggeriets produktivitet En tværsnitsanalyse fra 2004-2007 Byggeriets Evaluerings Center dokumenterer i denne analyse af 744 entrepriser, at der er stor forskel på produktiviteten fra byggesag til byggesag. Læs mere om hvorfor og hvordan. Februar 2008 Byggeriets Evaluerings Center

KOLOFON Titel: Byggeriets produktivitet en tværsnitsanalyse fra 2004-2007 Udgave: 1. udgave Udgivet år: 2008 Oplag: Forfatter (-e): Redigering: Kun elektronisk Jacob Scharling Pedersen, Byggeriets Evaluerings Center Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center Med rådgivning fra Curt Liliegreen, Realdania Byggeriets Evaluerings Center Design og produktion: Byggeriets Evaluerings Center Foto: Sprog: Format: Ingen fotos Dansk Elektronisk ISBN: Pris: Udgiver: 87-91363-24-1 Gratis download fra: www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Rapporten er finansieret af Realdania. Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til rapporten. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår. 2

FORORD Byggeriets produktivitet har været aktuelt stof i årtier. Den offentlige debat har som regel taget afsæt i udviklingen målt over tid eller en sammenligning mellem byggeriet og andre erhverv. Byggeriets Udviklings Råd (BUR) og Boligselskabernes Landsforening undersøgte i starten af 1990 erne produktiviteten på 10 alment støttede boligprojekter (i alt 486 boliger). Rapporten dokumenterede dengang, at der var relativ stor variation i produktiviteten blandt de 10 projekter. En tilsvarende konklusion var resultatet af en undersøgelse, som Byggeriets Evaluerings Center gennemførte i februar 2007. Centrets undersøgelse omfattede i alt 627 entrepriser. I de tidligere studier har det imidlertid ikke været muligt at fastslå årsagerne til variationen i produktiviteten. Formålet med dette studie er netop at undersøge årsager til den dokumenterede variation i byggeriets produktivitet ikke variationer konstateret over tid, men derimod konstateret mellem byggeprojekter udført i samme tidsperiode. Byggeriets Evaluerings Center præsenterer i denne rapport en analyse af byggeriets produktivitet baseret på data, som er indsamlet på 744 entrepriser til en samlet værdi af 6,5 mia. kr. Data, som er anvendt i rapporten, er indsamlet som et led i centrets evaluering af udførende virksomheder og bygherrer, jf. kravene om nøgletal i bekendtgørelse nr. 1394 af 17. dec. 2004. Som en konsekvens af forenklingen af Byggeriets nøgletalssystem, som er aftalt mellem byggeriets parter og effektueres ved ikrafttrædelse af nye bekendtgørelser i foråret 2008, er det fremover ikke aktuelt at indsamle den type oplysninger, som studiet baseres på. Rapporten kan således betragtes som en slut-rapport fra Byggeriets Evaluerings Center angående nøgletal om produktivitet i byggeriet. Dog med det forbehold, at der stadig på alle igangsatte evalueringssager, efter de dags dato gældende bekendtgørelser, indsamles de nødvendige økonomiske oplysninger til beregning af produktivitet. Analysen er påbegyndt i august 2007 og gennemført af civilingeniør Jacob Scharling Pedersen og civilingeniør Ebbe Lind Kristensen med bistand fra rådgiver, cand. polit. Curt Liliegreen, Realdania. Realdania har desuden bidraget med finansiering til analysen. Byggeriets Evaluerings Center Februar 2008 Ebbe Lind Kristensen 3

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 5 1. BEGREBET PRODUKTIVITET... 7 1.1 Produktivitet på samfundsplan og på virksomhedsplan... 7 1.2 Værditilvækst eller produktionsværdi... 8 1.3 Afgrænsning af bygge- og anlægssektoren... 9 2. METODE OG DEFINITION... 11 2.1 Arbejdskraftproduktivitet... 12 2.2 Kapitalintensitet... 12 2.3 Analysemetode... 14 3 VURDERING AF INDGANGSPARAMETRE... 15 3.1 Minimumsgrænse for evaluering... 17 4 ÅRSAGER TIL VARIATION I PRODUKTIVITETEN... 19 4.1 Formulering af hypotesebatteri... 19 4.2 Påvirkning af produktiviteten på entrepriseplan... 20 4.3 Vurdering... 22 5 DATAGRUNDLAG... 23 5.1 Repræsentativitet af datagrundlag... 25 6 ANALYSE AF BYGGERIETS PRODUKTIVITET... 28 7 KONKLUSION... 35 8 LITTERATURLISTE... 38 BILAG 1: ARBEJDSKRAFTPRODUKTIVITET OG KAPITALINTENSITET. 40 BILAG 2: VARIATION I ARBEJDSKRAFTPRODUKTIVITET... 43 4

SAMMENFATNING Byggeriets Evaluerings Center gennemførte i februar 2007 en analyse af arbejdskraftproduktiviteten på i alt 627 evaluerede entrepriser. Den samlede entreprisesum var på 3,1 mia. kr. ekskl. moms (fast pris pr. 1. januar 2004). I analysen blev det konstateret, at der var stor spredning i produktiviteten for nogenlunde ensartede entrepriser. Det var samtidig rapportens vurdering, at denne variation kunne henføres til flere forhold. Et eksempel var forskelle i forbruget af kapital, dvs. i hvor høj grad der anvendes maskiner til at gennemføre en entreprise. Andre eksempler var tilbuds- og kontraktfejl, samt styringen af selve byggeprocessen. For at undersøge kapitalforbrugets indvirkning på produktiviteten, har Byggeriets Evaluerings Center gennemført en opfølgende analyse. Formålet er at undersøge om produktiviteten stadig varierer, selvom der tages højde for forskelle i forbruget af maskiner og kapital på de enkelte entrepriser. Analysen bygger videre på centrets undersøgelse fra februar 2007. Analysens datagrundlag består af i alt 744 entrepriser med en samlet entreprisesum på 6,5 mia. kr. (fast pris pr. 1. januar 2004). Produktiviteten er undersøgt ved at inddele entrepriserne efter branche, bygningstype, kapitalforbrug pr. time og herefter betragte variationen i arbejdskraftproduktiviteten. Undersøgelsens resultater viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem produktiviteten og kapitalforbruget pr. time. Det vil sige, at et højere kapitalforbrug pr. time medfører en højere produktivitet. Samtidig viser undersøgelsen, at produktiviteten stadig varierer markant mellem de enkelte entrepriser. Cirka 23 % af denne variation kan henføres til forskelle i kapitalforbruget pr. time. Den resterede del af variationen, er således en konsekvens af andre forhold. Det er centrets vurdering, at bl.a. konjunkturudsving i perioden, kontrakt og tilbudsfejl, konkurrencesituation, den generelle kvalitet af projektmaterialet i form af fx tegninger samt måden hvorpå byggeprocessen organiseres og styres, er nogle af de forhold, som har afgørende indflydelse på produktiviteten. Det har dog ikke været muligt at indkredse, hvordan de øvrige faktorer påvirker produktiviteten. Den store variation er interessant i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor byggeriet i disse år oplever stor efterspørgsel efter arbejdskraft, ligesom der også fremover må forventes stigende international konkurrence som følge af globaliseringen. 5

Analysen af de 744 entrepriser viser, at såfremt man hæver produktiviteten for de mindst produktive entrepriser (den laveste femtedel), til det gennemsnitlige niveau, vil dette medføre produktivitetsstigninger på ca. 5-10 %. I denne sammenhæng har Erhvervsfremme Styrelsen tidligere, til brug i rapporten Byggeriets fremtid fra tradition til innovation, beregnet, at en produktivitetsstigning i byggeriet på 10 %, vil medføre en øget velstand på 6,5 mia. kr. 1. Lignende konklusioner er for nylig offentliggjort i et studie af den norske byggesektor, Effektivitetsanalyse av byggeprosjekter udgivet af SINTEF i 2007. Byggeriets Evaluerings Center skal ikke i denne analyse vurdere effekten ved en produktivitetsstigning i byggeriet, men kan dog jf. de tidligere studier konstatere, at potentialet synes stort. At forstå de forhold, som påvirker produktiviteten i byggeriet, er en forudsætning for at ændre den. Med denne analyse er en af de medvirkende årsager til øget arbejdskraftproduktivitet blevet fastslået og empirisk eftervist. 1 Centret kender ikke i detaljer metoden til Erhvervsfremme Styrelsens beregning af de 6,5 mia. kr., herunder fx om det er forudsat, at gevinsten ved en øget produktivitet udelukkende tilfalder samfundet. De 6,5 mia. kr. skal derfor læses med forbehold og kan ikke direkte overføres til denne analyse. Når der alligevel refereres til den tidligere rapport, er det for at give et indtryk af størrelsesforholdene. 6

1. BEGREBET PRODUKTIVITET 1.1 Produktivitet på samfundsplan og på virksomhedsplan Produktivitet udtrykker forholdet mellem på den ene side produktionen, og på den anden side indsatsen af produktionsfaktorer. Der findes forskellige udformninger af produktivitetsbegrebet og målemetoder, alt efter formålet. I økonomisk teori ses ofte på produktivitet, som forholdet mellem værditilvæksten på den ene side og på den anden side arbejdskraftindsatsen. Dette kaldes arbejdskraftproduktiviteten, og er det mest almindelige produktivitetsbegreb. Arbejdskraftproduktiviteten ses også målt som forholdet mellem produktionsværdien og arbejdskraftindsatsen. Et mere avanceret begreb er totalfaktorproduktiviteten, hvor der ses på forholdet mellem værditilvæksten på den ene side og indsatsen af arbejdskraft såvel som realkapital på den anden side. Den produktionsvækst, der ikke kan henføres til øgede mængder af arbejdskraft og realkapital, forklares ofte med tekniske fremskridt eller ændret organisation. Totalfaktorproduktiviteten ses også opgjort med produktionsværdien i stedet for værditilvæksten. Totalfaktorproduktiviteten er, når den opgøres på sektorplan for bygge og anlæg i Danmark, noget nær 0 indenfor de sidste 10 år [DST 2008A]. Også i udlandet findes en svag produktivitetsudvikling i byggesektorerne. Begrebet MFP, multifaktorproduktivitet, er blevet udbredt i de senere år. MFP kan omfatte arbejdskraft og realkapital, men kan også inddrage en hel række af ressourcer, herunder energi. Værditilvæksten i samfundet også kaldet bruttofaktorindkomsten er lig med summen af lønninger og restindkomst, der kan opfattes som aflønning til kapitalen. Værditilvæksten er således lig med summen af alle indkomster i samfundet, og fordelingen på aflønningen af produktionsfaktorerne er kendt som den funktionelle indkomstfordeling, et centralt økonomisk begreb. Når arbejdskraftproduktiviteten måles som forholdet mellem værditilvækst og indsatsen af arbejdskraft, udtrykker produktivitetsudviklingen også indkomst pr. capita eller levestandarden i samfundet. En forøgelse af produktiviteten vil øge den realøkonomiske vækst i samfundet, selv om der ikke anvendes mere arbejdskraft eller realkapital. Det er naturligvis et selvstændigt politisk mål at øge produktiviteten i samfundet mest muligt, og denne målsætning har da også indgået i diverse regeringers politiske planer, herunder den danske regerings overordnede målsætninger. For bygge- og anlægserhvervet er disse målsætninger klarest udtrykt i Staten som bygherre fra august 2003, hvor det hedder: 7

Produktivitet skaber velstand i samfundet. Større produktivitet giver mulighed for at få højere forbrug for samme indsats. [Regeringen 2003, side 15]. Udover den politiske interesse for produktivitet på samfunds- og sektorplan, har der også været betydeligt fokus på produktivitet på virksomhedsplan. Produktivitet opfattes her som udtryk for effektivitet i produktionen i den enkelte virksomhed, det vil sige en bevægelse i retning af Best Practice. Det skal ikke opfattes som maksimal produktion pr. mand eller pr. maskintime, da dette ikke nødvendigvis er identisk med en regnskabsmæssig optimering. På virksomhedsplan anvendes produktivitets mål typisk til benchmarking af konkrete, veldefinerede aktiviteter. På virksomhedsplan er det vigtigt at forstå, at produktiviteten påvirkes af mange forskelligartede faktorer. Der kan være stordriftsfordele for virksomheden, når dens produktion eller dens enkelte projekter når en vis størrelse. Der kan være tekniske og organisationsmæssige forandringer, der fremmer produktiviteten. Der kan også være offentlige regler, der fremmer eller hæmmer produktiviteten, men som tjener andre vigtige hensyn som kvalitet og arbejdsmiljø. Der kan opstå udsving i kapacitetsudnyttelse, der i nedgangsperioder trækker den målte produktivitet ned. Dette er et væsentligt forhold i byggeriet, der oplever markante konjunkturfremkaldte udsving i markedet. Der kan opstå snublesten for produktionen i form af de flaskehalse, der kendes fra Lean Construction i form af leveringssvigt for materialer, manglende godkendelser etc. Endelig kan der være måleproblemer. Når man måler produktivitet på virksomhedsplan, kan man derfor ikke opfatte det målte som værende identisk med effektivitet. Der er for mange andre faktorer, herunder måleproblemer, som påvirker tallene. Økonomer har brugt betegnelsen real cost savings til at betegne ændringer i produktivitetstal på virksomhedsplanet [Harper, 1998]. I Byggeriets Evaluerings Center holder man sig til betegnelsen produktivitet, men centret er opmærksom på de fortolkningsproblemer dette begreb har, ikke mindst på mikroplan. 1.2 Værditilvækst eller produktionsværdi Der er i den økonomiske litteratur en del debat om, hvorvidt man bør bruge værditilvækst eller produktionsværdi, når man skal måle produktivitet [OECD, 2001]. Ved sammenligninger indenfor byggesektoren mellem forskellige projekter, er det imidlertid Byggeriets Evaluerings Centers opfattelse, at man er nødsaget til at bruge værditilvækst. Årsagen til dette valg er, at der måles på mikroplan, det vil sige på entrepriser som er dele af konkrete byggeprojekter. Det er byggeprojekter, som varierer utrolig meget, fra industrialiseret nybyggeri og over til renovering af ældre ejendomme. Det betyder, at 8

produktionsværdien i projekterne varierer alt efter materialemængderne, der i nogle projekter er meget stor, mens den i andre er nær nul. Sammenligner man projekter, med vidt forskelligt materialeindhold, så vil produktionsværdien i projekterne variere, fordi den i nogle projekter boostes af en stor mængde af materialer. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at projekterne er gennemført med en højere produktivitet. På entrepriseplan vil disse udsving blive langt større, hvis man målte produktivitet ud fra produktionsværdi. Eksempelvis vil en maler, der kun har begrænsede materialeomkostninger, få en lille produktionsværdi. En betonelementfabrik, der selv monterer elementerne, eller en stålspærfabrik, eller en køkkenfabrik, der selv udfører montage, vil få en meget høj produktionsværdi i forhold til de få arbejdstimer, de udfører på byggepladsen. Det ville gøre produktivitetsmålinger helt igennem vildledende. 1.3 Afgrænsning af bygge- og anlægssektoren Når man læser kritiske tal om byggeriets produktivitet i offentlige rapporter 2, så dækker dette over de udførende virksomheders produktivitet. Det er defineret som sektor 4500 i nationalregnskabet i den såkaldte NACE kode, der er EU s fælles branchenomenklatur, der har været gældende siden 1993 3. Det betyder, at det kun er de udførende erhvervs (entreprenører og håndværksmestre) værditilvækst, arbejdstimeindsats og realkapital, der indgår i produktivitetsmålingerne. Tallene udtrykker ikke noget om rådgivernes eller byggematerialeforhandlere eller producenters produktivitet. Man kan hævde, at disse andre brancher påvirker de udførendes produktivitet gennem bygbarheden i projekteringsmaterialet, eller gennem udformningen af systemløsninger indenfor byggevarer og så videre, men her er der tale om en indirekte påvirkning. Disse brancher indgår ikke i definitionen af, hvordan de udførende virksomheders produktivitet måles. Rådgiverne i form af arkitekter og rådgivende ingeniører indgår således i nationalregnskabet som delsektor 742009, der er en del af sektor 74000, Rådgivningsvirksomhed mv., rengøringsvirksomhed 3. En forøgelse af produktiviteten hos byggevareproducenter og forhandlere kommer således ikke byggeriets produktivitet til gode. Det er kun såfremt, at denne produktivitetsgevinst hos industrien omsættes til lavere priser for byggevarer, at byggeriets værditilvækst kan blive forøget. Dette vil afhænge af konkurrence- og konjunktursituationen. 2 Eksempler på rapporter er Byggeriets Fremtid - fra tradition til innovation, Staten som bygherre og Bedre og billigere byggeri, se litteraturliste. 3 De oplyste branchekoder er anført i henhold til Dansk Branchenomenklatur 2003 (DB03). DB03 er pr. 1. januar 2008 erstattet af Dansk Branchenomenklatur 2007. 9

Denne brancheinddeling er synonym med den måde, man normalt opgør statistik på brancheplan. Det er kun indenfor den såkaldte ressourceområdestatistik, der er en relativ nyskabelse i statistik, i det man betragter byggesektoren som et hele [DST, 2008B], [Erhvervsfremme Styrelsen, 2000]. 10

2. METODE OG DEFINITION Byggeriets Evaluerings Center har siden 1. januar 2004 indsamlet oplysninger til brug for beregning af nøgletal for dansk byggeri 4. Dataindsamlingen er således foretaget kontinuert fra januar 2004 og frem til i dag. Den samlede produktionsværdi for evaluerede entrepriser, der er påbegyndt og afleveret fra primo 2004 til ultimo 2007, er ca. 6,9 mia. kr. opgjort i 2004-priser 5. Dette svarer til ca. 1,5 % af den samlede produktionsværdi ved byggevirksomhed i samme periode [Dansk Byggeri, 2008]. Anlægsprojekter er ikke indregnet i denne opgørelse. Resultaterne giver en indikation af byggesektorens udvikling fra 2004 til 2007 med fokus på processen på byggepladsen. De områder, der evalueres, er overholdelse af pris, tidsfrister, arbejdsmiljø, kundetilfredshed, produktivitet og kvalitet målt ved antallet af mangler ved afleveringen. Brug af nøgletal har siden 2004 været en central del af regeringens byggepolitik. Nøgletallene anvendes blandt andet til udvælgelse af tilbudsgivere på statslige byggeopgaver over 5 mio. kr. ex. moms. De finder ligeledes anvendelse som ledelsesværktøj hos de enkelte virksomheder. Anvendelsen af nøgletal er den 1. marts 2007 udvidet til også at omfatte det almene byggeri 4. Da centrets nøgletal skal anvendes til udvælgelse af byggevirksomheder, stilles der naturligvis store krav til dataenes kvalitet. Herved forstås om dataene er retvisende for det, byggeriet ønsker målt (dataenes validitet), og kan andre gennemføre samme måling og opnå samme resultat (dataenes reliabilitet). Byggeriets Evaluerings Center har specielle procedurer for kvalitetssikring og kontrol af dataenes pålidelighed. Alle oplysninger kontrolleres inden de anvendes til beregning af nøgletal. Det er samtidig et krav, at virksomheder, der indberetter data, på foranledning skal fremvise dokumentation for de afgivne oplysninger 6. Det kan derfor konkluderes, at analysens reliabilitet generelt har et acceptabelt niveau. Analysens validitet diskuteres efterfølgende. Denne analyse af byggeriets produktivitet er baseret på centrets indberetninger vedrørende arbejdskraftproduktivitet, kapitalforbrug og branchefordeling. 4 Nøgletalssystemet danner grundlag for evaluering af statslige og almene byggeopgaver. Dette sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004 (statslige opgaver) og bekendtgørelse nr. 136 af 9. februar 2007 (almene opgaver). 5 De anførte 6,9 mia. kr. kan hovedsagligt henføres til entrepriser indenfor brancherne entreprenørvirksomhed, murervirksomhed, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, vvs-virksomhed og el-installationsvirksomhed. Disse 6 brancher udgør i alt en værdi udtrykt i entreprisesum på 6,5 mia. kr. 6 Byggeriets Evaluerings Center foretager løbende kvalitetssikring af virksomhedernes indberetninger. Dette gøres ved at udtage stikprøver fra virksomhedernes sagsarkiver og sammenholde dette med centrets oplysninger. 11

2.1 Arbejdskraftproduktivitet Arbejdskraftproduktivitet defineres i nøgletalssystemet som værditilvækst pr. arbejdstime. Værditilvækst kan udtrykkes som prisen på den færdige vare (en bygning), fratrukket prisen på materialer og tjenesteydelser, som blev anvendt til at skabe denne vare. Når værditilvæksten på et byggeprojekt sættes i forhold til antal arbejdstimer, får man et udtryk for den værdi (målt i kr.), de udførende byggevirksomheder tilfører projektet pr. time. Eller med andre ord, et mål for arbejdskraftproduktiviteten på projektniveau, jf. afsnit 1. I praksis bestemmes projektets værditilvækst, som summen af værditilvæksterne for hver enkelt entreprise tilknyttet projektet. Tilsvarende bestemmes projektets arbejdstimer, som summen af timer afholdt på hver enkelt entreprise tilknyttet projektet. Arbejdskraftproduktiviteten kan ligeledes bestemmes på entrepriseniveau, dvs. for fag-, stor-, hoved- og totalentrepriser. Her betragtes den enkelte entreprise særskilt, og er således kun en del af det samlede projekt. Hoved- og totalentrepriser svarer dog til projektniveauet, da alle andre entrepriser på projektet er underlagt dem. I bilag 1 er der gennemført et eksempel, som illustrerer udregningen af arbejdskraftproduktiviteten på entrepriseniveau. En tilsvarende metode anvendes ved beregning af arbejdskraftproduktiviteten på projektniveau. Denne udregning er udeladt, da principperne er de samme. Nøgletallet arbejdskraftproduktivitet, er ligeledes dokumenteret i faktordokumentationen for Byggeriets Nøgletalssystem 7. Ved bestemmelse af arbejdskraftproduktiviteten på brancheniveau (eks. tømrer, entreprenør, murer etc.) gennemføres en tilsvarende beregning. Foretages beregningen eksempelvis for tømrerbranchen, sammenlægges værditilvæksterne for alle tømrerentrepriserne i datamateriealet. Dette tal divideres efterfølgende med det samlede antal arbejdstimer anvendt på disse entrepriser. Resultatet af denne beregning, er således et mål for arbejdskraftproduktiviteten på brancheniveau. 2.2 Kapitalintensitet Det kan være problematisk at analysere arbejdskraftproduktiviteten inden for forskellige sektorer, men også inden for samme sektor, som fx bygge- og anlægssektoren. Det skyldes, at der ikke tages højde for forbruget af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel, bygninger og anlæg. Kapitalindsatsen kan således afstedkomme en 7 Arbejdskraftproduktivitet indgår som faktor 601 i byggeriets nøgletalssystem. Dokumentationen kan hentes på følgende adresse: http://www.byggeevaluering.dk/db/files/601.pdf. 12

stigning i arbejdskraftproduktiviteten uden, at arbejdskraften som sådan er blevet mere produktiv. I denne analyse tages der højde for den nævnte problemstilling, ved at inddele entrepriserne efter forbruget af maskiner og inventar 8. På denne måde sammenlignes arbejdskraftproduktiviteten for entrepriser med et ensartet forbrug af kapital. Registreres variationer i produktiviteten ved denne inddeling, må dette være et udtryk for, at nogle entrepriser er mere produktive end andre. Forhold der kan påvirke produktiviteten, er eksempelvis konjunkturudsving, fejl i tilbud eller kontrakt eller styring af selve byggeprocessen. Dette er omtalt nærmere i afsnit 4.2. Forbruget af maskiner og inventar måles i centrets nøgletalssystem, som omkostninger til materiel. Definitionen på materiel er forholdsvis bred og omfatter følgende poster: Kørende materiel, kraner, skurvogne, stilladser og øvrige genanvendelige interimskonstruktioner, fx. støbeforme o.l. Materielomkostninger registreres i nøgletalssystemet som summen af følgende otte hovedposter: 1. Forrentning i form afskrivninger på materiel 2. Vedligeholdelse af materiel 3. Depotudgifter omkostninger til leje af oplagringsplads 4. Forsikringer 5. Skatter og afgifter for benyttelse af køretøjer på offentlige veje. Engangsskatter i form af told 6. Eventuel fast bemanding til lejet materiel Løn til specieluddannet arbejdskraft 7. Drift omkostninger til benzin, dieselolie og lignende drivmidler 8. Intern eller ekstern leje af materiel Som det fremgår, består materielomkostninger af såvel afskrivninger som omkostninger, der kan relateres til brugen af materiellet. Det er således en bred definition, der dækker flere omkostningstyper. For at kunne måle kapitalintensiteten, dvs. i hvor høj grad der anvendes maskiner og inventar til at udføre en entreprise, sættes materielomkostingerne i forhold til antal arbejdstimer. Udregningen gennemføres for alle entreprenører og underentreprenører, som er tilknyttet den pågældende entreprise. I bilag 1 er der opstillet et eksempel, som illustrerer udregningen af kapitalintensiteten på entrepriseniveau. På brancheniveau beregnes kapitalintensiteten på tilsvarende måde. De samlede omkostninger til materiel, sættes i 8 Der ses bort fra bygninger og anlæg, da omkostninger forbundet hermed, ikke kan henføres direkte til den enkelte entreprise. 13

forhold til det samlede antal timer på de indregnede entrepriser inklusiv underentreprenører og disses underentreprenører osv. Forholdet mellem materielomkostinger og antal arbejdstimer afhænger bl.a. af entreprisetypen. Eksempelvis vil en råhusentreprise alt andet lige have et større forbrug af maskiner i sammenligning med en malerentreprise. For malerentreprisen vil arbejdskraft være den primære ressource. 2.3 Analysemetode Undersøgelser af arbejdskraftproduktiviteten kan overordnet gennemføres ud fra to analysemetoder, hhv. tværsnitsanalyse og tidsserieanalyse. Ved en tværsnitanalyse baseres undersøgelsen på data om arbejdskraftproduktiviteten fra en afgrænset periode. Resultatet er således et billede af tilstanden i denne periode. En tidsserieanalyse er derimod en undersøgelse af udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten over forskellige perioder. Resultatet er således et billede på, hvordan arbejdskraftproduktiviteten varierer fra periode til periode. I denne analyse undersøges arbejdskraftproduktiviteten indenfor forskellige brancher ved hjælp af en tværsnitsanalyse. De anvendte tværsnitsdata er indhentet fra entrepriser påbegyndt og afleveret i perioden fra 2004 til 2007. Undersøgelsen giver således et billede af arbejdskraft-produktiviteten (fordelt på brancher) i denne afgrænsede periode. Ved at anvende en tværsnitsanalyse, hvor en afgrænset periode betragtes, vil konjunkturudsving få mindre indflydelse på datamaterialet og dermed analysens resultater. Konjunkturudsving er ofte en fejlkilde ved tidsserieanalyser. I sådanne analyser må man derfor være ekstra opmærksom på ændrede konjunkturer i analyseperioden. Analysens datamateriale er dog fremkommet af projekter, som har været underlagt forskellige betingelser. Det kunne eksempelvis vedrøre entrepriseform, samarbejdsform (fx partnering), udbudsgrundlag eller om bygherren er privat eller offentlig. Dette vil opstille nogle rammer for projektet, som indirekte har en indflydelse på produktiviteten. Det har dog ikke været muligt at korrigere for indflydelsen af disse forhold. Analysens resultater skal derfor tolkes under hensyntagen til disse begrænsninger. 14

3 VURDERING AF INDGANGSPARAMETRE Kvaliteten af nøgletallet arbejdskraftproduktivitet og den beregnede kapitalintensitet, er direkte afhængig af de talstørrelser som indgår i beregningerne. For at kunne vurdere gyldigheden af disse parametre, foretages en kort gennemgang og vurdering af de underliggende definitioner. Dette gøres på baggrund af dokumentationen for byggeriets nøgletalsystem, herunder faktor 200A, 200B, 200C, 401B, 407 SUM, 501 og 521 (se punktliste herunder) 9. Jævnfør foregående afsnit er der tale om følgende parametre: Entreprisesum (401B) Materialeomkostninger (501) Omkostninger til tjenesteydelser (407 SUM ) Materielomkostninger (521) Arbejdstimer for timelønnede (200A) Arbejdstimer for funktionærer (200B+200C) Der tages udgangspunkt i faktor 401B, entreprisesum. Entreprisesummen er den samlede omsætning på den pågældende entreprise, inklusiv eventuelle ekstraarbejder og arbejder udført i regning. Det må forventes, at byggevirksomheder har en detaljeret opgørelse over dette i byggeregnskabet, og derfor vil kunne angive dette meget præcist. Validiteten af denne indberetning anses derfor at være høj. Faktor 501 omfatter omkostninger til materialer som indbygges permanent i bygværket, herunder råvarer, byggevarer, bygningskomponenter og præfabrikerede bygningsdele. Materialer til interimskonstruktioner fx. forskalling og afdækning, skal ikke indregnes. Rabatter fratrækkes, så længe de kan henføres til en enkelt materialeleverance. Årlige rabatter skal ikke fratrækkes materialeomkostningerne. Materialeleverancer foretages ofte af trælasthandler og leveres direkte på byggepladsen. Fakturaen er således en præcis dokumentation for de realiserede omkostninger. Leverer virksomhederne selv materialerne, må der forventes en større usikkerhed med opgørelsen af omkostningerne. Andelen af egen leverancer forventes dog at udgøre en mindre andel af totalen. Afgrænsningen fra de årlige rabatter kan medføre, at materialeomkostningerne reelt er lidt lavere end beregnet. Dette forhold medfører en højere værditilvækst og dermed forhøjet produktivitet. På baggrund af ovennævnte forhold synes opgørelsen af materialeomkostningerne at være forbundet med 9 Dokumentationen for de enkelte faktorer kan findes på følgende adresse: http://www.byggeevaluering.dk/object.php?obj=b2000c. 15

visse usikkerhedsmomenter. Validiteten vurderes på trods heraf, at være acceptabel. En virksomheds omkostninger til tjenesteydelser er typisk omkostninger til køb af arkitekt, ingeniør samt mindre ydelser som fx. byggepladsstyring og landmåling. Som for opgørelsen af entreprisesummen, må det forventes, at byggevirksomhederne fører nøje regnskab med tjenesteydelser, som indkøbes til deres entreprise. En nøjagtig angivelse af disse omkostninger er således mulig, og validiteten anses derfor at være høj. Pålideligheden af de indberettede materielomkostninger er afgørende for anvendelsen i denne analyse. Byggeriet Evaluerings Center har derfor gennemført en særskilt undersøgelse af materielomkostningernes pålidelighed. Undersøgelsen er dokumenteret i et teknisk arbejdsnotat. Interesserede kan rekvirerer notatet ved henvendelse hos Byggeriets Evaluerings Center. Undersøgelsen dokumenterer, at de indberettede data om materialeforbrug har en tilstrækkelig høj pålidelighed til anvendelse i denne analyse. Antallet af arbejdstimer for timelønnede (faktor 200A) opgøres for medarbejdere, som har arbejdet på entreprisen. Arbejdstimerne dækker perioden fra entreprisens påbegyndelse af arbejdet på byggepladsen til afleveringen. Arbejdstimerne opgøres efter samme metode som anvendes af Dansk Arbejdsgiverforening. Indenfor disse retningslinjer, opgøres antallet af arbejdstimer som de arbejdsgiverbetalte arbejdstimer, inklusiv betalte overarbejdstimer og betalte spisepauser. Troværdigheden af denne indberetning er stærkt afhængig af håndværkernes udfyldning af timesedler. En omhyggelig udfyldning vil give en høj validitet og vice versa. Det må forventes, at håndværkernes indberetning er forholdsvis grundig, da timesedlerne danner grundlag for udbetaling af løn. En korrekt indberetning er ligeledes afgørende, hvis virksomhederne skal kunne overvågning indtjeningen på den enkelte entreprise. Validiteten anses derfor at være høj. Antallet af arbejdstimer for funktionærer består overordnet af to faktorer. Den første omfatter funktionærtimer anvendt på entreprisen, fra underskrivelse af kontrakt til opstart på byggepladsen (faktor 200B). Den anden omfatter forbruget af funktionærtimer fra opstart på byggepladsen til entreprisens aflevering (200C). For begge faktorer registreres antallet af arbejdstimer som de arbejdsgiverbetalte arbejdstimer inklusiv betalte overarbejdstimer og betalte spisepauser. Det er centrets erfaring, at der generelt er forskel på, om virksomheder henfører deres funktionærtimer til deres entrepriser eller ej. Hvorvidt der foretages en timeregistrering afhænger ofte af styringsprincipperne i den enkelte virksomhed. Det er derfor ikke sikkert, at funktionær- 16

timerne vil kunne allokeres præcist mellem entrepriserne, men må foretages ved et skøn. På baggrund af 4 års driftserfaring er det centrets opfattelse, at et skøn ofte er den anvendte fremgangsmåde i praksis. Dette forhold nedsætter således pålideligheden af indberetningen. Det er dog vigtigt at bemærke, at funktionærtimer udgør en mindre del af det samlede antal timer på en entreprise. For analysens 744 entrepriser, er den gennemsnitlige andel af funktionærtimer 17,6 %. Usikkerheder omkring antallet af funktionærtimer, har derfor en mindre indflydelse på værdien af arbejdskraftproduktiviteten og kapitalintensiteten. Validiteten vurderes at være acceptabel. 3.1 Minimumsgrænse for evaluering Foruden ovennævnte parametre er arbejdskraftproduktiviteten under påvirkning af minimumsgrænser for deltagelse i evaluering. I forbindelse med en entrepriseevaluering indsamler Byggeriets Evaluerings Center ikke oplysninger for underentreprenører med en entreprisesum på under 300.000 kr. Dette medfører, at oplysninger omkring omkostninger og anvendte timer for disse underentreprenører udgår af beregningen af overordnede entreprisers arbejdskraftproduktivitet. Dette kan påvirke entreprisens arbejdskraftproduktivitet i både op- og nedadgående retning. Er arbejdskraftproduktiviteten høj for den/de frasorterede underentreprenører, vil det påvirke entreprisens arbejdskraftproduktivitet positivt. Tilsvarende vil det modsatte være tilfældet (negativ påvirkning af arb.prod.), hvis den/de frasorterede underentreprenør har en lav arbejdskraftproduktivitet. Minimumsgrænsen medfører således, at underentreprenører med en entreprisesum under 300.000 kr., udgør en form for sort boks. De har en indflydelse på entreprisens arbejdskraftproduktivitet, men det er ikke muligt at forudsige i hvilken retning. Indflydelsen af den sorte boks er størst på entrepriser med en mindre entreprisesum. På sådanne entrepriser, kan entreprenører med en entreprisesum under 300.000 udgøre en relativ stor andel af en samlede entreprisesum. Dette er illustreret på Figur 1. Figur 1: Principskitse af entrepriseandele som udfalder pga. minimumsgrænsen ved forskellige entreprisesummer (1 og 10 mio. kr.). Figuren er fortegnet og derfor ikke udtryk for et egentligt gældende forhold. 17

Andelen af entrepriser som falder ud pga. minimumsgrænsen, har direkte indflydelse på validiteten af arbejdskraftproduktiviteten. Er andelen stor, må det derfor forventes, at validiteten er svingende. På sådanne entrepriser vil usikkerheder omkring arbejdskraftproduktiviteten variere betragteligt. Ved analyse af arbejdskraftproduktiviteten for entrepriser med lav gennemsnitlig entreprisesum, bør der således udvises forsigtighed ved tolkning af resultaterne. 18

4 ÅRSAGER TIL VARIATION I PRODUKTIVITETEN I dette afsnit ses der først på, hvilke hypoteser, man a priori kan opstille ud fra gængs økonomisk teori om produktiviteten. Dernæst ses der i afsnit 4.2 på, hvilke andre forhold, der komplicerer sammenhængene, når produktionen er byggeri. 4.1 Formulering af hypotesebatteri I den klassiske økonomiske vækstteori formuleres en produktionsfunktion, der kan bruges til at forstå begrebet produktivitet. Hvis værditilvæksten kaldes Y, og F( ) er et funktionstegn, kan vi sætte arbejdskraftforbruget til L, og kapitalforbruget til K. Produktionsfunktionen er Y = F( K, L) Denne funktion kan omskrives, så værditilvæksten Y erstattes med værditilvækst i forhold til arbejdskraftindsatsen, y = Y/L, og idet kapitalintensiteten, også kaldet capital labour ration er lig med k = K/L som følger y = f(k) Funktionen har den egenskab, at y stiger med øget kapitalintensitet k, men stigningen aftager, jo højere k bliver. Matematisk set er dette udtrykt som, at funktionens første afledte er positiv, mens den anden afledte er negativ. Denne meget simple funktion beskriver udviklingen i produktivitet som en funktion af kapitalintensitet. Når der ses på udviklingen over tid, inddrages fremskridt i teknologi og organisation udtrykt ved α y = e αt f(k) Udtrykket viser udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten som en funktion af teknologien, udtrykt ved kapitalintensiteten (eller byggeriets industrialiseringsgrad om man vil) og så eksogene tekniske fremskridt og ændringer i organisation. Sagt på jævnt dansk, så vil produktionen pr. mand være høj, når maskinindsatsen er høj. Det betyder, at en ansat ved anlægsarbejde med brug af tungt kapitaludstyr, fx. ved anlæg af motorveje, producerer en højere værditilvækst pr. arbejdstime, end en håndværker, der arbejder indenfor byfornyelse af ældre ejendomme, hvor der mest bruges håndværktøj og ikke tungt udstyr. Dette vil forekomme praktikere i byggeriet umiddelbart logisk. Problemet er de mange andre forhold, der i ovenstående udtryk er pakket sammen i udtrykket α. Listen over disse forhold er indenfor byggeproduktion på det nærmeste endeløs. Empiriske studier af produktivitet i flere erhverv har vist, at disse eksogene forhold forklarer en stor del af den faktiske variation i 19

produktiviteten. Som det blev nævnt i afsnit 1.1, så er der en lang række forhold, der påvirker produktiviteten i det enkelte byggeprojekt. Man må som udgangspunkt forvente, at der vil være store udsving i produktiviteten fra entreprise til entreprise. Ligeledes må det forventes, at en lineær sammenhæng mellem y (produktivitet) og k (kapitalintensitet) ikke er særlig stærk. Denne række forhold opstilles i det følgende, men vi kan allerede nu opstille en hypotese om byggeriets produktivitet: Hypotese (1) Arbejdskraftproduktiviteten udviser stor spredning på entrepriseniveau som følge af udsving i entreprisernes kapitalintensitet, i konjunktursituationen, i konkurrencesituationen, i byggeprojektets organisation og i virksomhedens evne til at styre entrepriseforløbet. Hertil kommer variation fremkaldt af fejl i tilbudsberegningerne, udefra kommende påvirkninger af byggepladsen såsom ændringer fra bygherren eller vejrlig, samt endelig måleproblemer Hypotese (2) Arbejdskraftproduktivitet målt som værditilvækst i forhold til indsats af arbejdskraft er positivt korreleret med kapitalintensiteten, men sammenhængen er svag, medmindre man kan isolere påvirkningen fra en lang række andre forhold 4.2 Påvirkning af produktiviteten på entrepriseplan Der er en lang række forhold af konjunkturmæssig, konkurrencemæssig, organisatorisk og virksomhedsledelsesmæssig art, der kan påvirke produktiviteten på en byggesag. De forhold, der påvirker om et byggeri bliver en god eller dårlig forretning for en entreprenør, påvirker også produktiviteten på sagen. For at få et overblik over disse mange faktorer, kan de anskues ud fra byggesagens tidsmæssige forløb. Tilbudsfase og kontraktudformning Den pris, der kommer ind ved licitationen, påvirker direkte den værditilvækst, der kan skabes ved byggesagen. Tilbudsprisen er en funktion af mange forhold udover de faktiske opførelsesomkostninger. De nedenstående forhold kan resultere i, at den aftalte pris bliver for lav, eller at man undervurderer kvantiteten af de nødvendige ressourcer og/eller prisen for disse ressourcer: Konjunktursituationen på tilbudstidspunktet påvirker konkurrencesituationen, og dermed også tilbudspriserne, og denne påvirkning er erfaringsmæssig stærk De bydendes vurdering af konkurrencesituationen 20

Udbudsmaterialets kvalitet, ikke mindst bygbarheden, påvirker, om de udførende lægger en risikopræmie oveni deres kalkuler Entreprenørernes evne til at forudse omkostningsudviklingen under udførelsen, et forhold der er specielt vanskeligt ved vendinger i markedssituationen At en entreprenør vinder licitationen som følge af fejlberegninger i tilbudsafdelingen eller en forkert risikovurdering At en entreprenør vinder licitationen med en særlig skarp pris som følge af en igangværende ekspansion og større risikovillighed Kontraktudformningen, herunder fordelingen af risici mellem entreprenør og bygherre Ved kalkulationerne på mindre, og enklere opgaver, burde variationen i tilbudspriser begrænses af, at der i dag findes standardprogrammer til at foretage kalkulationer ud fra. Ved mere komplicerede byggerier, hvor der kan indgå innovative løsninger i rådgiverens udformning af projektet, vil der imidlertid ligge en usikkerhed i vurderingen af arbejdskraftindsatsen. I større byggerier vil der også være tale om komplicerede samspilsproblemer med bygherrerådgiveren, med projekteringsledelsen og med en række andre entreprisetagere. Dette gør et omkostningsoverslag langt mere kompliceret end ved blot at vurdere materialemængder og -priser og timeforbrug ved en række standardiserede arbejdsoperationer. Man kunne derfor som udgangspunkt gå ud fra, at spredningen i produktiviteten vil være voksende med størrelsen af projektet, ikke kun absolut, men også relativt set. Udførelsen Under selve udførelsen kan der uafhængigt af tilbudsfasen og kontraktudformningen ske en række tildragelser, der alle vil påvirke produktiviteten i større eller mindre udstrækning, fordi de vil medføre et øget ressourceforbrug: at der opstår konstante ændringer i projektet som følge af ønsker fra bygherreside eller fejl i projekteringsmaterialet, og at den udførendes produktionsrytme forstyrres herved, uden at byggevirksomheden kompenseres tilsvarende at der opstår problemer i form af mangel på materialer eller arbejdskraft, som følge af ændrede konjunkturer, eller andre former for leveringssvigt at der opstår uforudsete samarbejdsproblemer med andre entreprisehavere på opgaven, måske som følge af uklare ansvarsforhold og en svag byggeledelse dårlig ledelse på entrepriselederplan manglende kvalifikationer hos entrepriseleder og timelønnede, urealistiske tidsplaner m.m. fremkalder mangler og svigt, der sinker afleveringen og kræver dyre afhjælpningsforanstaltninger for langsomme eller manglende tilbagemeldinger fra beslutningstagere 21

Mange af de problemer, der kan opstå under udførelsen, og som har en direkte effekt på produktiviteten, er kendt fra Lean Construction teorien, herunder de syv strømme ; Mangel på materialer, mangel på materiel, mangel på arbejdskraft, mangel på fysisk plads, mangel på information, manglende godkendelser og at forudgående aktiviteter ikke er rettidigt afsluttet [Lean Construction, 2005]. 4.3 Vurdering Der må forventes en betydelig spredning i målingen af arbejdskraftproduktivitet i byggeriet, selv når man inddrager kapitalintensitet som en forklarende faktor. Der kan især forventes en stor spredning i produktiviteten i de situationer, hvor konjunkturerne vender i markedet. Dette har i en vis udstrækning været tilfældet i perioden 2004 2007, som ligger til grund for dette studie. I den periode opnåede byggesektoren i 2006-07 en rekordhøj beskæftigelse og produktionsværdi, der gav anledning til en række kapacitets-problemer. 22

5 DATAGRUNDLAG Analysens datagrundlag er baseret på evaluerede entrepriser, som er påbegyndt og afleveret i perioden fra januar 2004 til november 2007. Entrepriser, der er afleveret i denne periode, men hvor centrets interne kvalitetssikring stadig pågår, er ikke medtaget i analysen. Datagrundlaget er derudover afgrænset til at omfatte 5 brancher indenfor bygge- og anlægssektoren (sektor 4500): Entreprenørvirksomhed Murervirksomhed Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed VVS-virksomhed El-installationsvirksomhed En opgørelse over datagrundlaget fordelt på branche samt bygningstype i form af nybyggeri og reparation og vedligehold, fremgår af Tabel 1. Branche Nybyggeri Reparation og Total vedligehold Entreprenørvirksomhed 198 81 279 Murervirksomhed 24 31 55 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 78 68 146 VVS-virksomhed 90 57 147 El-installationsvirksomhed 68 49 117 Total 458 286 744 Tabel 1: Antallet af entrepriser som indgår analysen, fordelt på branche og bygningstype. I alt indgår 744 entrepriser med en samlet entreprisesum på 6,5 mia. kr. Af de 744 entrepriser er 458 nybyggeri og 286 reparation og vedligehold. Den samlede entreprisesum for nybyggeri er på 5,0 mia. kr. og 1,5 mia. kr. for reparation og vedligehold. Den gennemsnitlige entreprisesum er 10,9 mio. kr. for nybyggeri og 5,4 mio. kr. for reparation og vedligehold. Entrepriser, hvor bygningstypen er nybyggeri, er således (ikke overraskende) markant større målt på entreprisesummen. Entreprenørvirksomhed er den branche, der er stærkest repræsenteret med i alt 279 entrepriser. Dette svarer til ca. 38 % af totalen. Tømrerog VVS-entrepriser udgør hver især ca. 20 %, murerentrepriser 7 % og el-entrepriser ca. 16 %. Entreprisesummen for de 279 entreprenørentrepriser er på 4,4 mia. hvilket svarer til en gennemsnitlig entreprisesum på 15,7 mio. kr. Til sammenligning er gennemsnittet 6,9 mio. kr., 7,3 mio. kr., 2,9 mio. kr. og 2,7 mio. kr. for hhv. tømrer-, murer, VVS- og El-entrepriser. Entreprenørvirksomhed er således den dominerende branche både hvad angår antal entrepriser og entreprisestørrelse. 23

Ovennævnte økonomiske værdier er opgjort efter byggeomkostningsindeks for boliger pr. 1. januar 2004. Som nævnt tidligere, er formålet med analysen at undersøge variationen i arbejdskraftproduktiviteten. Dette under hensyntagen til, at forbruget af kapital (maskiner og inventar) varierer fra entreprise til entreprise. I analysen tages der højde for denne variation ved at inddele entrepriserne efter kapitalforbrug pr. time (kapitalintensiteten). Kapitalintensiteten på entrepriseniveau er tidligere defineret, som de samlede omkostninger til materiel divideret med det samlede antal af timer anvendt på entreprisen (jf. afsnit 2.2 og bilag 1). Inddelingen af entrepriserne efter kapitalforbrug, vil medføre at datagrundlaget bliver utilstrækkeligt ved forskellige kombinationer af branche og bygningstype, jf. Tabel 1. For at imødegå denne problemstilling, sammenlægges de 5 brancher i to hovedgrupper. Hovedgruppe 1 består af entreprenørvirksomhed, murervirksomhed samt tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og betegnes under ét entreprenør. Hovedgruppe 2 omfatter således brancherne vvsvirksomhed og el-installationsvirksomhed og betegnes overordnet som teknik. Grupperingen, dvs. entreprenør/murer/tømrer og vvs/el, er bl.a. foretaget ud fra det forventede kapitalforbrug pr. time indenfor den enkelte branche. Det vil sige, at kapitalforbruget pr. time på entreprenørentrepriser antages at ligge på ca. samme niveau som murer- og tømrerentrepriser. Tilsvarende vil det sige, at kapitalforbruget pr. time for el-entrepriser er på niveau med vvs-entrepriser. En anden afgørende faktor for grupperingen er typen af opgaver som den enkelte virksomhed udfører. Det må forventes, at en virksomhed indenfor entreprenørbranchen også kan tænkes at udføre rene tømrerog murerentrepriser og vice versa. Tilsvarende vurderes det sandsynligt, at en virksomhed indenfor el-branchen, også i visse tilfælde udfører vvs-entrepriser. Der vil kunne forekomme tilfælde på tværs af de to hovedgrupper, eksempelvis at en entreprenør udfører en vvs-entreprise. Sandsynligheden for dette antages dog at være begrænset set i forhold til den samlede population. Efter opdeling af entrepriserne efter forbruget af kapital pr. time, vil tallene i Tabel 1 kunne sammenfattes som vist i Tabel 2. 24

Hovedgruppe Nybyggeri Reparation og vedligehold 1 Kapitalforbrug 0-25kr./time Kapitalforbrug >25kr./time Kapitalforbrug 0-25kr./time Kapitalforbrug >25kr./time Entreprenør 136 164 107 73 Hovedgruppe Nybyggeri Reparation og vedligehold 2 Kapitalforbrug 0-5kr./time Kapitalforbrug >5kr./time Kapitalforbrug 0-5kr./time Kapitalforbrug >5kr./time Teknik 80 78 61 45 Tabel 2: Antal entrepriser fordelt efter branche, bygningstype og kapitalforbrug pr. time. De 744 entrepriser er et udsnit af det samlede antal entrepriser, som er gennemført i perioden 2004-2007 indenfor bygge og anlægsbranchen. I forhold til at afgøre om analysens resultater kan overføres til sektoren som helhed, er en vurdering af datagrundlagets repræsentativitet afgørende. Derfor gennemføres i det følgende en diskussion af datagrundlagets usikkerheder, og hvilken betydning dette har for analysens resultater. 5.1 Repræsentativitet af datagrundlag Analysens datagrundlag er en sammensætning af evaluerede entrepriser på statslige, kommunale og private byggeprojekter. Dette omfatter stort set alle former for byggeri dog med undtagelse af anlægsprojekter og mindre byggeopgaver. Anlægsprojekter omfatter fx arbejde i forbindelse med veje, broer, havnekonstruktioner, infrastrukturprojekter osv. Entrepriser, tilknyttet sådanne projekter, har typisk et stort kapitalforbrug pr. time, og arbejdskraftproduktiviteten må derfor forventes at være høj. Mindre byggeopgaver kunne eksempelvis være ny- og ombygning af enfamiliehuse, udbedring af forsikringsskader og andre mindre reparationsarbejder. Entrepriser på denne type af opgaver, må forventes at være meget arbejdstunge og ofte forbundet med lavere arbejdskraftproduktivitet. I forhold til sektor 4500 (bygge- og anlæg), som omfatter alle typer af bygge- og anlægsprojekter, er der derfor en begrænsning i datagrundlagets ekstrem observationer. Det vil sige observationer med meget høj arbejdskraftproduktivitet (anlægsprojekter) og observationer med meget lav arbejdskraftproduktivitet (mindre reparationsarbejder). Typen af bygninger som opføres af staten, er ofte meget forskellige. Det kan spænde fra kaserner, embedsmandsboliger, om- og tilbygning af slotte til opførsel af musikhuse, universiteter eller fængsler etc. I denne analyse udgør statslige byggeopgaver ca. 28 % af datamaterialet målt ved den samlede produktionsværdi (entreprisesum). For bygge og anlægssektoren som helhed, udgør de statslige bygninger ca. 2,6 % af totalen målt ved antal bygninger [DST, 2008C]. Da de to procentsatser ikke er opgjort i samme enhed, er de ikke direkte sammenlignelige. Den markante forskel indikerer dog, at de statslige byggeopgaver har en større indflydelse på analysens resultater end for byggesektoren som helhed. Forskellen vil bevirke, at 25

analysens resultater er under større påvirkning af unika byggerier. På denne type af projekter må det forventes, at ekstremobservationer af arbejdskraftproduktiviteten oftere vil forekomme og således sløre det generelle billede. Som det fremgår af Tabel 2, varierer antallet af entrepriser betragteligt indenfor de forskellige kombinationer af hovedgruppe, bygningstype og kapitalforbrug pr. time (fra 45 til 164). Antallet anses for acceptabelt, men der bør udvises stor forsigtighed ved vurdering af resultater indenfor de mindre repræsenterede grupper. Det må forventes, at usikkerheder omkring ekstremobservationer, har en betydelig indflydelse indenfor disse grupper. I denne analyse beregnes arbejdskraftproduktiviteten på entrepriseniveau og grupperes indenfor brancher og bygningstype. Endvidere inddeles datamaterialet efter forbruget af maskiner og inventar (kapitalforbrug pr. time). Denne gruppering af datamaterialet skaber muligheden for at analysere variationen af arbejdskraft-produktiviteten, på et afgrænset og detaljeret niveau. Det er samtidig med til at reducere usikkerheder, som påvirker validiteten af arbejdskraftproduktiviteten på projektniveau. På projektniveauet beregnes arbejdskraftproduktiviteten ud fra alle entrepriser tilknyttet projektet. Da de enkelte entrepriser kan have forskelligt forbrug af arbejdskraft og maskiner, vil sammensætningen og tyngden af entrepriserne, have stor betydning for produktiviteten på projektniveau. Eksempelvis vil råhusentreprisen udgøre en stor andel af en parkeringskælder i forhold til apteringsentrepriser som el og VVS. Råhusentreprisen vil være kendetegnet ved et stort forbrug af maskiner, hvilket må forventes af medføre en høj arbejdskraftproduktivitet. Da råhusentreprisen udgør en stor andel af projektet, vil arbejdskraftproduktiviteten på projektniveau ligeledes være høj. I modsætning til en parkeringskælder, vil et laboratorium med mange tekniske installationer, have en stor andel af aptering. I dette tilfælde vil de mere arbejdstunge entrepriser som el og VVS være mere dominerende. På projektniveau vil dette formodentlig medføre en lavere arbejdskraftproduktivitet. Forskellen i arbejdskraftproduktiviteten på projektniveau er således under indflydelse af forholdet mellem de indgående entrepriser. Eller med andre ord, hvilken type af bygning som opføres. Datagrundlaget for denne analyse, er netop kendetegnet ved at omfatte meget forskelligartede projekter. Det, at analysen foretages på entrepriseniveau, er således med til at reducere de usikkerheder, som dette forhold medfører. Opdelingen af entrepriserne indenfor forskellige brancher (murer, entreprenør, tømrer osv.), er foretaget vha. branchekoden for den udførende virksomhed. Branchekoder for danske virksomheder er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og afspejler den enkelte virksomheds hovedaktivitet. Eksempelvis vil en råhus- 26