DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

Transkript

1 i:\jan-feb-2001\8-a doc Af Martin Windelin - direkte telefon: RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik, som dækker perioden Ressourceområdestatistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og udgør det statistiske grundlag for Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets erhvervspolitiske arbejde med ressourceområderne. Der har indenfor næsten alle resourceområderne været en markant større vækst i antal fuldtidsansatte (dvs. større vækst i arbejsmængden) end i antal beskæftigelsesforhold. Det tyder på, at den meget positive økonomiske udvikling i løbet af 1990'erne udover at have øget beskæftigelsen og reduceret arbejdsløsheden betydeligt også har resulteret i, at en del af deltidsjobbene har flere arbejdstimer end tidligere, og at deltidsjob er blevet lavet om til fuldtidsjob. Stigningen i fuldtidsgraden indenfor næsten alle ressourceområderne viser, at der ligger et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale i, at deltidsarbejde opnormeres med flere timer, og at flere går fra deltidsarbejde til fuldtidsarbejde. En større fuldtidsgrad kan således øge arbejdsudbuddet (mængden af arbejdskraft) og dermed også øge produktions- og velstandsmulighederne i samfundet og sandsynligvis resultere i bedre jobs, hvad angår jobindhold og muligheder for opkvalificering. Bygge/bolig og udgør de to klart største ressourceområder med 23 henholdsvis 21 pct. af den private sektors 1,7 mio. beskæftigede. I modsætning hertil er områderne, Energi/Miljø og Medico/Sundhed relativt små områder med en beskæftigelsesandel under 5 pct. Der er således stor forskel på de 8 ressourceområdernes indbyrdes størrelse. Analysen af ressourceområdernes produktivitet og lønsum per fuldtidsansat viser, at der er betydelige forskelle, hvor Medico/Sundhed og IT/Kommunikation ligger i top og væsentlig over gennemsnittet, mens, Møbler/Beklædning, Bygge/Bolig og alle ligger under gennemsnittet for den private sektor.

2 2 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE Siden begyndelsen af 1990erne har Erhvervsfremmestyrelsen/Erhvervsministeriet i erhvervspolitisk sammenhæng arbejdet med de såkaldte ressourceområder som udgangspunkt for analyser og erhvervspolitiske tiltag vedrørende rammebetingelserne for dansk erhvervsliv. I dette notat analyseres den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik. Ressourceområdestatistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og udgør det statistiske grundlag for Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets erhvervspolitiske arbejde med ressourceområderne. 1 Stor forskel på ressourceområdernes indbyrdes størrelse Selvom ressourceområderne i princippet burde omfatte brancher i såvel den private som den offentlige sektor, indgår kun den private sektor i ressourceområdestatistikken. Dette skyldes, at det statistiske grundlag for ressourceområdestatistikken er den integrerede firmastatistik. Ressourceområdestatistikken indeholder årsobservationer og offentliggøres med ca. 2 års forsinkelse, hvorfor seneste dækkede år er Ressourceområdestatistikken dækker nu årene Figur 1 viser, hvordan den samlede beskæftigelse i den private sektor på knap 1,7 mio. beskæftigede er fordelt på ressourceområderne. Bygge/boligområdet er det største område med beskæftigede svarende til 23 pct. af den private sektors beskæftigelse, mens fødevareområdet er det næststørste med beskæftigede, svarende til 21 pct. IT/Kommunikation med godt beskæftigede kommer ind som det trediestørste område, svarende til 13 pct. af den private sektors beskæftigelse. I modsætning hertil udgør områderne, Energi/Miljø og Medico/Sundhed relativt små områder med en beskæftigelsesandel under 5 pct. Der er således stor forskel på ressourceområdernes indbyrdes størrelse. 1 Statistiske Efterretninger, Generel erhvervsstatistik, 26. oktober 2000, indeholder den senest offentliggjorte ressourceområdestatistik. Den indeholder tillige en uddybende beskrivelse af ressourceområdestatistikkens datagrundlag og opbygning. Se for en uddybende beskrivelse af Erhvervsfremmestyrelsens/Erhvervsministeriets arbejde med ressourceområderne.

3 3 Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på ressourceområder, 1998, i personer og i pct. af privat sektor % 6% 12% 18% 24% Anm.: I ressourceområdestatistikken er beskæftigelsen er opgjort som antal beskæftigelsesforhold ultimo november. er opgjort som restgruppe, dvs. de erhverv i den private sektor, som ikke indgår i et af ovennævnte ressourceområder. Restgruppen indeholder meget forskelligartede erhverv, f.eks. fremstilling og bearbejdning af metal og papir, forskellige former for agentur- og engroshandel, finansielle virksomheder og forretningsservice. tæller beskæftigede svarende til lidt mere end en sjettedel (17,4 pct.) af alle beskæftigede i den private sektor. Ressourceområdestatistikken indeholder således en forholdsvis stor restgruppe, som ikke passer ind i statistikkens opdeling af erhvervslivet. Udviklingen i antal beskæftigede Figur 2 viser, hvordan det er gået med beskæftigelsesudviklingen indenfor ressourceområderne fra 1992 til Det ses, at der indenfor fødevareområdet og møbel/beklædningsområdet har været direkte tilbagegang i beskæftigelsen, mens transportområdet har haft en beskæftigelsesvækst, som er lidt under gennemsnittet for den private sektor under ét.

4 4 Det ses også noget overraskende, at turismeerhvervene ligger i top med en vækst i beskæftigelsen på 21% i perioden 1992 til Herefter kommer ressourceområderne Energi/Miljø og Medico/Sundhed med en beskæftigelsesvækst på 20 pct. Figur 2: Beskæftigelsesudvikling fordelt på ressourceområder, ændring i pct., Gns. for privat sektor Anm.: I ressourceområdestatistikken er beskæftigelsen opgjort som antal beskæftigelsesforhold ultimo november. Udviklingen i antal fuldtidsansatte Et noget andet - og endda (endnu) mere positivt - billede tegner sig, hvis man som i figur 3 ser på udviklingen i antal fuldtidsansatte i stedet for at se på antal beskæftigelsesforhold som i figur 1 og 2. Antallet af fuldtidsansatte er et andet og i nogle sammenhænge bedre mål for den anvendte arbejdskraftindsats end antal beskæftigelsesforhold er, jf. boks 1, hvor forskellen mellem de to begreber er forklaret.

5 5 Boks 1 Forskellen mellem antal fuldtidsansatte og antal beskæftigede i ressourceområdestatistikken Antal fuldtidsansatte anvendes som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedernes lønmodtagere i det pågældende år. Denne arbejdsmængde beregnes som summen af alle de ansattes ATP-indbetalinger for hvert enkelt virksomhed det pågældende år, divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat. Derved omregnes f.eks. to halvtidsansatte til en fuldtidsansat. Ligeledes omregnes to personer, der kun har været ansat halvdelen af året, til en fuldtidsansat. Antal beskæftigede er antallet af beskæftigelsesforhold, som virksomhederne har ultimo november. Det betyder, at en virksomhed, som per ultimo november har en fuldtids, en halvtids og en midlertidigt ansat, opgøres til at have tre beskæftigelsesforhold. Desuden indregnes selvstændige og medhjælpende ægtefæller i antallet af beskæftigede. Selvstændige og medhjælpende hustruer er ikke med i opgørelsen af antal fuldtidsansatte, da de ikke indbetaler ATP-bidrag. Figur 3 viser, at samtlige ressourceområder har haft en positiv vækst i antal fuldtidsansatte. Mens væksten i beskæftigelsesforhold for den private sektor under ét kun var på 7 pct., jf. figur 2, har væksten i antal fuldtidsansatte været på 13 pct., jf. figur 3. Alle erhverv har oplevet en markant større vækst i antal fuldtidsansatte end i antal beskæftigelsesforhold, undtagen området, som næsten halverer sin vækst, når man går fra antal beskæftigelsesforhold til antal fuldtidsansatte. Figur 3: Udvikling i antal fuldtidsansatte fordelt på ressourceområder, ændring i pct., Gns. for privat sektor 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Anm.: I ressourceområdestatistikken er antal fuldtidsansatte beregnet som ATP-indbetalingerne for hver enkelt virksomhed divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat.

6 6 Området Møbler/Beklædning har haft en stigning i antallet af fuldtidsansatte på 1 pct., mens antallet af beskæftigede faldt med 6 pct., jf. figur 2. Indenfor fødevareområdet steg antallet af fuldtidsansatte med 3 pct., mens antallet af beskæftigede faldt med 8 pct. Medico/Sundhed, Energi/Miljø, IT/Kommunikation og Bygge/Bolig ressourceområderne har alle opnået en vækst i antallet af fuldtidsansatte på over 20 pct. Udviklingen indenfor ressourceområderne betyder naturligvis ikke, at det er gået frem i alle undersektorerne indenfor ressourceområderne, men det overordnede billede er altså meget positivt. Større fuldtidsgrad som middel mod mangel på arbejdskraft Den meget positive økonomiske udvikling i løbet af 1990erne har øget efterspørgselen efter arbejdskraft og dermed nedbragt arbejdsløsheden så væsentligt, at der igennem længere tid har været talt om risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, dvs. mangel på arbejdskraft indenfor bestemte erhvervsområder og geografiske områder. Det forhold, at der indenfor næsten alle resourceområder har været en markant større vækst i antal fuldtidsansatte (dvs. større vækst i arbejsmængden) end i antal beskæftigelsesforhold, tyder på, at en del af deltidsjobbene har flere arbejdstimer end tidligere, og at deltidsjob er blevet lavet om til fuldtidsjob. Den offentliggjorte ressourceområdestatistik giver desværre ikke mulighed for opdeling i antal arbejdstimer per beskæftigelsesforhold eller en opdeling i fuldtid/deltid. I stedet vises i figur 4, hvordan antal fuldtidsansatte som pct.-andel af antal beskæftigelsesforhold - man kunne lidt populært kalde det fuldtidsgraden - har udviklet sig indenfor ressourceområderne fra Det ses, at fuldtidsgraden inde for alle ressourceområder er steget, dog er undtagelsen.

7 7 Figur 4: Antal fuldtidsansatte som pct.-andel af antal beskæftigelsesforhold, 1992 og % 20% 40% 60% 80% 100% Forskellene i ressourceområdernes fuldtidsgrader i figur 4 er ikke kun udtryk for, at der f.eks. indenfor - og Fødevareområderne er væsentlig flere deltidsansatte end indenfor Medico/Sundhed. Forskellene skyldes også, at der indenfor og er forholdsvist mange selvstændigt erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. Den offentliggjorte ressourceområdestatistik giver desværre ikke mulighed for at udskille selvstændige og medhjælpende ægtefæller, så der kan korrigeres herfor. Imidlertid kan stigninger i fuldtidsgraden indenfor et givet ressourceområde tages som udtryk for, at en række deltidsjobs er blevet opnormeret med flere arbejdstimer eller lavet om til fuldtidsjobs, såfremt selvstændige og medhjælpende ægtefællers andel af beskæftigelsesforholdene indenfor det givne ressourceområde ikke er faldet markant fra 1992 og Udviklingen i figur 4 understøtter således hypotesen om, at det er lykkedes at få jobskabelsen omsat primært i fuldtidsjobs. Dette kan ses som en positiv udvikling, idet deltidsjobs som regel er dårligere jobs i den forstand, at de ofte er lavkvalifikationsjob med ringere muligheder for efteruddannelse og opkvalificering set i forhold til fuldtidsjobs indenfor samme område.

8 8 Fuldtidsgraderne og udviklingen heri i figur 4 tyder på, at der ligger et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale i, at flere går fra deltidsarbejde opnormeres med flere timer eller ændres til fuldtidsarbejde. En større fuldtidsgrad vil således øge arbejdsudbuddet (mængden af arbejdskraft), mindske flaskehalsproblemer og øge produktions- og velstandsmulighederne i samfundet. Samtidig ville en større fuldtidsgrad sandsynligvis resultere i bedre jobs, hvad angår jobindhold og muligheder for opkvalificering. Produktivitetsudviklingen Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er mennesker - dvs. arbejdskraften - vores for tiden knappeste ressource. Kapital til f.eks. investeringer i maskiner kan forholdsvis let skaffes fra de internationale kapitalmarkeder, hvis der er behov for det, mens udbuddet af arbejdskraft er sværere at øge, når der er behov for det indenfor de enkelte erhverv. Derfor er det interessant at se på hvilken værdi, arbejdskraften skaber indenfor de forskellige ressourceområder. Jo højere værditilvækst per person, desto mere får vi ud af vores menneskelige ressourcer. I figur 5 er vist værditilvækst per fuldtidsansat i 1992 og 1998 indenfor de forskellige ressourceområder. Værditilvæksten per fuldtidsansat er et af de mange udtryk, der eksisterer for arbejdsproduktiviteten. De store problemer, der traditionelt er forbundet med at opgøre og måle produktiviteten, gælder også her. De i figur 5 viste produktivitetsforskelle og udviklingen heri må derfor tolkes med en vis forsigtighed, jf. også bilag 1, som viser, at udviklingen i produktiviteten inden for ressourceområdet Energi/Miljø er meget besynderlig, og at det ikke umiddelbart har været muligt for hverken Danmarks Statistik eller Erhvervsministeriet at give en forklaring herpå.

9 9 Figur 5: Produktivitet (værditilvækst per fuldtidsansat i kr.), samt årlig vækstrate heri i pct. 0,5% 1992 Gns. for privat sektor, 1,1% 2,3% 3,4% 3,5% 2,3% 1,7% 2,3% 3,6% 5,1% Det ses, at Medico/Sundhed har en markant højere produktivitet per fuldtidsansat end de øvrige ressourceområder. Samtidig har produktivitetsvæksten indenfor Medico/Sundhed også været markant højere end indenfor de øvrige ressourceområder. I 1998 var produktiviteten indenfor Medico/Sundhed steget til kr. per fuldtidsansat. I 1998 havde IT/Kommunikation den næsthøjeste produktivitet med kr. per fuldtidsansat, hvorefter kom med kr. per fuldtidsansat. Værditilvæksten per fuldtidsansat som mål for, hvad vi får ud af de menneskelige ressourcer indenfor de forskellige områder af økonomien, afhænger ikke alene af de ansatte, men også af i hvilket omfang, man i de pågældende erhverv har opbygget et stort kapitalapparat i form af maskiner, instrumenter, computere mv., som bidrager til at øget værditilvæksten per ansat, dvs. øget arbejdsproduktivitet. Derfor kan det være interessant at se på lønniveauet og udviklingen heri indenfor de forskellige ressourceområder, jf. figur 6. Lønniveauet vil nemlig i en vis udstrækning afspejle den markedsmæssige (samfundsøkonomiske) værdi af at anvende arbejdskraften indenfor de forskellige ressourceområder.

10 10 Figur 6. Lønniveau (lønsum per fuldtidsansat i kr.) samt årlig vækstrate heri i pct. 1,8% 1992 Gns. for privat sektor, 2,7% 2,5% 1,8% 2,4% 3,4% 2,6% 2,0% 5,7% 2,5% Anm.: Lønsummen omfatter udover udbetalt løn også arbejdsgiverbetalte sygedagpenge mv. Lønsummen udtrykker således de samlede lønomkostninger. Figur 6 viser, at IT/Kommunikationsområdet havde den højeste lønsum per fuldtidsansat både i 1992 og Lønsummen per fuldtidsansat var knap kr. i I den sammenhæng skal man huske på, at ressourceområdet IT/Kommunikation langt fra alene består af velbetalte edb-programmører, men også har mange ansatte indenfor så forskellige erhverv som fremstilling af kontormaskiner, telemateriel og fjernsyn, telefoni, filmindustrien, aviser og dagblade, boghandlere m.fl. Medico/Sundhed-området lå i 1998 næsthøjest med en lønsum per fuldtidsansat på kr. Det skyldes en meget høj vækst i lønsummen per fuldtidsansat på 5,7 pct. om året. Det ses også, at de tre ressourceområder med lavest lønsum per fuldtidsansat er, Møbler/Beklædning og med lønsummer per fuldtidsansat fra kr. i 1998.

11 11 Bilag 1 Uforklarlig udvikling i arbejdsproduktiviteten for Energi/Miljø Udviklingen i værditilvæksten per fuldtidsansat indenfor Energi/Miljø ressourceområdet er særdeles bemærkelsesværdig. På bare eet år (fra 1992 til 1993) stiger produktiviteten fra kr. til kr. per fuldtidsansat, en stigning på over 100%. I 1993, 1994, 1995 og 1996 bevares denne høje produktivitet, men så pludselig fra 1996 til 1997 falder den med knap 50% ned til 1992-niveauet på ca kr.! - jf. figur 7. Figur 7: Arbejdsproduktiviteten (værditilvækst i kr. per fuldtidsansat), Gns. for privat sektor Hverken Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet er umiddelbart i stand til at forklare årsagen til denne udvikling. Sammenlignes udviklingen i værditilvæksten for ressourceområdet Energi/Miljø med (det godt ikke helt tilsvarende område) Energi- og vandforsyning i Nationalregnskabet, kan dette meget underlige forløb slet ikke genfindes. Der er behov for at finde en forklaring på udviklingen, for hvis den dækker over faktiske produktivitetsændringer ude i virkeligheden, må årsagen hertil undersøges nærmere. Det virker dog snarere som om, der er tale om opgørelsesmæssige problemer og/eller fejl i ressourceområdestatistikkens data.