Afsluttende projekt KOM/IT afsluttende projekt Kevin, Mads og Thor 6/5/2011
Indholdsfortegnelse Case... 2 Problemformulering... 3 Målgruppe analyse og defination... 3 Laswell kommunikationsmodel... 3 AIDA modellen... 4 Målgruppe analyse... 7 Målgruppe... 7 Løsningsforslag... 8 Krav til test... 9 Krav til tests af plakat... 10 Krav til tests af hjemmeside... 10 Skitsevalg... 10 Hjemmeside... 11 Design... 12 Hjemmeside... 12 Indre... 12 Ydre... 13 Implementering... 14 Gimp... 14 Notepad++... 14 Spørgeskema 1... 15 Spørgeskema 2... 16 Konklusion... 17 1
Case Danmarks folkeskoler i udkants Danmark har alt for få elever, og regeringen overvejer nu at centralisere folkeskolen, altså lukke størstedelen af de nuværende folkeskoler. Dette betyder større afstande mellem folkeskolerne, og derfor vil e-learning også blive implementeret sammen med centraliseringen af folkeskolen. E-learing bliver allerede praktiseret i nogle danske uddannelser f.eks. bioanalytiker eller sygeplejersker. Ordningen betyder, at eleven selv kan tilrettelægge deres undervisning. Eleven kan møde ind alle timer på døgnet, og elevens undervisningsmateriale, vejledere og klassekammerater vil være online. Det er endda muligt at udføre virtuelt gruppearbejde online. Nogen af de uddannelser, som praktisere E-learning, kræver, at eleverne møder personligt op på uddannelsesstedet 3 gange om måneden. Andre steder praktisere de en løsning, hvor eleven møder op personligt mandag og tirsdag, og derefter kan eleven selv tilrettelægge sin undervisning. Dette kunne være en metode for regeringen at indføre E-learning stille og roligt. E-learning kræver dog en stor selvdisciplin hos eleven, da der stilles store krav til at eleven får lavet sine ting. Vores plakat skal være med til at informerer omkring E-learning i skolen. Vores budskab vil blive, at få informeret forældre og elever, og opfordre dem til at tage stilling. Eleverne og forældrene er en del af regeringens projekt, og de har også indflydelse og det er netop det vi vil videreformidle til eleverne og deres forældre. Der vil selvfølgelig også være information omkring projektet på vores hjemmeside, og regeringen vil løbende kunne opdatere den med nyheder og eventuelle ændringer i projektet. 1 1 BERLINGSKE / 4.SEKTION / TORSDAG 27.01.2011 SIDE 30. 2
Problemformulering Hvordan kan man informere eleverne og deres forældre om at vores hjemmeside eksistere? Hvilke effekter og informationer skal der til, for at plakaten vil blive set i det offentlige rum? Er disse to medier i stand til at fortælle om det nye E-learning system, så både elever og forældre bliver informeret korrekt tilstrækkeligt? Målgruppe analyse og defination Laswell kommunikationsmodel 2 Laswells kommunikationsmodel er den første kommunikations model nogensinde, og den blev lavet i 1930 erne af amerikaneren Harold D. Laswell. I 1948 udviklede han så kanylemodellen, og som navnet antyder, så mente Lawell, at hvis blot afsenderen gjorde sit arbejde godt nok, så ville afsenderen kunne sprøjte sit budskab direkte ind i modtageren. Laswells kanylemodel, også kaldet de 5 H er var baseret på: Hvem siger hvad i hvilken kanal til hvem og med hvilken effekt? Laswells model kan virke meget simpel og naiv i dag, men dengang Laswell fandt på modellen, var folk ikke vant til reklamer, som vi er i dag. Så det gav god mening, hvis man sagde det rigtige, i den rigtige kanal, så skulle budskabet nok trænge ind. Man kan sige at mennesket ikke havde et filter eller en firewall, som vi har fået i dag. 2 http://ibog.kommunikationitc.systime.dk/index.php?id=95 3
I dag benytter vi af os nogle mere moderne modeller: BUDSKAB MEDIE KODNING MODTAGER EFFEKT Denne model er baseret på at afsenderen afsender et budskab gennem et medie, hvor afsenderen prøvet at kode budskabet. Dette kan være f.eks. være eksempler på hvorfor vi skal købe et givent produkt. Det kan også være at man benytter humor eller opbygger sine reklamer som en slags tv-serie, hvilket Kims reklamerne benytter sig af. Dette skal så hjælpe til at budskabet skal formidles til modtageren, og det er nu det skal vise sig om budskabet kan passere gennem modtagerens firewall eller filter ved hjælp af f.eks. humoren som er brug i tv-serien. Hvis budskabet ikke bryder igennem modtagerens firewall, så sortere modtageren det bare fra. Men hvis modtageren lader budskabet gå gennem firewallen, så vil modtageren måske købe produktet, eller få ændret en holdning, altså afsenderes ønskede effekt på modtageren. Ironi kan også benyttes som kodning, f.eks. bruger Coca-Cola det i deres Coca-Cola Zero reklamer for at ramme modtageren. AIDA modellen 4
AIDA modellen er også en af de moderne kommunikations modeller. Modellen kan beskrives sådan her: Attention Modtageren opmærksomhed skal fanges, ofte ved hjælp af et iøjnefaldende blinkfang eller tekst. Men der benyttes oftest billeder. Interest - Her skal modtagerens interesse fanges og dette gøres ofte ved hjælp af en fængede tekst. Desire Modtageren skal her have lyst til at læse videre, eller lytte mere til reklamen, interessen skal altså fastholdes. Det kan f.eks. være skønhedsreklamer, hvor man ønsker at blive lige så køn som personen på billede i reklamen. Action Modtageren skal nu opfordres til at handle. Det kan være at modtageren skal købe produktet i reklamen, eller få lyst til at få yderligere information omkring et emne. Derfor skrives der også altid kontakt oplysninger på reklamer. Det kan f.eks. være de moderne QR- Codes, som kan indeholde sætninger, hjemmesider o. lign. Eksempel på QR-Codes i tøjbutik i Japan Der kan også forekomme støj for modtageren, så budskabet ikke går igennem, som afsenderen havde tænkt. I kommunikationens modellerne f.eks. kan støj være farvevalget, layoutet eller bare ordvalget. 5
Vi har valgt at sætte vores produkt/produkter ind i den moderne kommunikationsmodel. Vi har derfor valgt at sætte vores case ind: Afsender Den danske regering. Budskab At oplyse elever og deres forældre i udkants Danmark om e- Learning. Medie En plakat og en hjemmeside. Kodning Lave vores plakat og hjemmeside overskuelig og brugervenlig. Modtagere Elever i udkants Danmark fra 6.-9. klasse og deres forældre i aldersgruppen 30-50 år. Effekt At få elever og lærer involveret i projektet så de kan få indflydelse. BUDSKAB MEDIE KODNING MODTAGER EFFEKT Vi har også valgte at sætte vores AIDA modellen da den især henvender sig til online hjemmesider. Attention Vi har valgt at få vores målgruppe ind på vores hjemmeside ved hjælp af vores plakat. Den vil så hænge op på skolerne osv. Interest Her fanger vi vores målgruppes opmærksomhed ved at lave et pænt og moderne layout. Desire Her får vi vores læser til at take et standpunkt i sagen, og det gør vi ved at informerer dem om, at dette projekt netop omhandler dem og deres børn. De er selv med til at påvirke fremtiden. Action Vi opfodrer nu vores modtager til at gå ind på vores hjemmeside ved at linke ved hjælp af et link og de moderne QR-Codes. 6
Målgruppe analyse Målgruppe Minerva-modellen inddeler befolkningen i fem livssegmenter, og hvert enkelt segment benævnes med en farve, nemlig det blå, grønne, rosa og violette segment. Det grønne segment De grønne mennesker vil gerne uddybe sig i tingene. De elsker at sidde på caféen, hvor der oftest bliver diskuteret kultur og de aktuelle nyheder. De grønne mennesker tror ikke på lette løsninger, de mener at verden er dyb og skal ikke hæfte sig ved første gangs indtryk. De grønne mennesker samværet med familie, kollegaer og venner højt. Det rosa segment De rosa mennesker elsker fritid, snakken går oftest på familien. Det rosa menneske elsker at se TV, gerne programmer som lykkehjulet, og hvem vil være millionær, hvor de bliver underholdt. Det rosa menneske interesserer sig for deres helbred, og derfor indtages der også vitaminpiller til morgenmaden, men motionen får de ikke dyrket særlig meget af, og det ved de godt. Det violette segment Det violette menneske synes at arbejde er en plage, som sikrer deres forbrug, derfor fikser det violette menneske også oftest sine ting selv. Byttehandler og 7
sorte penge hører også til det violette menneske, da de så kan arbejde mindre og få udbetalt det samme. Det violette menneske sætter sig selv meget højt, har ikke nogen relationer til samfundet, de passer sig selv. Det violette menneske er skeptiske over for alt fremmet, og derfor er holdningen til indvandre også negativ. Det blå segment Det blå mennesker lever efter tid er penge, og derfor arbejder disse mennesker også hårdt i det private erhvervsliv, derfor er det blå menneske også på toppen af sin karriere eller på vej derop. Internettet, mobiler og ny teknologi er et hit hos de blå mennesker, og de har råd til det. For det blå menneske er det menneske, der har flest penge. Selvom det blå menneske fokuserer på arbejdet, så er der også tid til at nyde sin fritid, som ofte foregår i kulturen. Det grå segment Det grå menneske er usikre på sig selv, og de elsker at nyde for at nyde. Det grå segment er en blanding af de andre segmenter, og de kan ikke beskrives direkte. Vores målgruppe er derfor det grønne segment. Når personen først stifter bekendtskab med et område, så vil personen vide, hvordan tingen rent faktisk fungere, og derfor vil de læse vores folder om computerens anatomi. Løsningsforslag For at løse vores problem, har vi valgt at lave to produkter. Det ene produkt er en plakat, der skal henvende sig til folk, og gøre dem opmærksomme på det måske kommende skolesystem. Samtidigt vil plakaten også indeholde et link til en hjemmeside, som er vores andet produkt. Dette link er en QR-kode, som virker som et link, når det skannes ved et program. Hjemmesiden vil indeholde yderligere information, og komme mere ind på emnet end plakaten. 8
Vi har valgt at lave en hjemmeside, i stedet for en folder, da de fleste unge måske bare vil smide folderen væk, hvis de fik en folder på gaden. Hjemmesiden er langt mere fleksibel end folderen, og det vil være muligt for regeringen at tilføje nye informationer og ikke mindst skabe debat. Hjemmesiden er dog intet værd, hvis man ikke kender til dens eksistens, det er derfor, vi har valgt at lave plakaten. På plakaten vil vi så linke videre til hjemmesiden. Folderen er også en dyr løsning, da disse foldere skal printes i massevis, hvorefter de gives væk gratis. Dette kræver meget blæk, hvilket er dyrt. Der skal også printes mange plakater, dog kan flere personer se den samme plakat, hvilket fører til, at vi bare kan fremstille et begrænset antal, og derved nå ud til flere mennesker. Krav til test Vi har valgt at stille en række krav til vores produkt. Disse krav skal igennem et test forløb for at se om de målgrupper som vi skal henvende os til er i stand til at navigere rundt på vores hjemmeside, samt opdage vores hjemmeside igennem vores plakat. En test af et produkt kan give afsenderen en idé om hvad der kan gøres bedre ved den første udgave, eller en anden version. Tests inddrager altså modtageren på den måde at det er modtageren, som siger om den nuværende brugerflade er god eller dårlig. Det er derudover vigtigt at skabe et brugervenligt produkt, og for f.eks. en programmør kan det være nemt nok at sætte sig ind i en software da det menes at være logisk nok den måde man arbejder med det på. Men for andre som ikke tænker på samme måde, og som ikke har samme erfaring kan det være svært at forstå hvad det er man skal gøre. Vi har valgt at stille disse testkrav op, og vi har tænkt os at undersøge disse ting ved hjælp af et spørgeskema. 9
Krav til tests af plakat Indeholder plakaten info til at sende modtageren videre til vores hjemmeside? Er den overskuelig? Er plakaten fangende? Krav til tests af hjemmeside Er siden brugervenlig? Er siden HTML valideret? Er der nødvendig information? (i form af overskrifter på prototype) Alle disse ting er med til at bedømme, om vi har nået vores mål, om at skabe en god plakat og hjemmeside, som kan videreformidle regeringens budskab og tanker. 10
Skitsevalg Hjemmeside Skitse 1: Skitse 2: Herover ser du to skitser af den endelige hjemmeside vi lavede. De to skitses design minder på mange måder om hindanden. De består begge af tre dele: en menu, et logo med titel og en længere tekst del. Skitse 1: De forskellige dele er højre justeret på siden heriblandt menuen, som er i en boks for sig selv. Skitse 2: Har et mere centreret indhold, hvor menuen er spredt ud på langs af siden. De to skitse har deres fordele, dog har vi valg at bruge skitse 1 til at arbejde efter. Dette har vi bl.a. valgt, da designet deler de forskellige dele op på siden på en måde, vi tror, gør det lettest for brugen at overskue og navigere igennem. 11
Hjemmeside Design Indre Hjemmesiden består af fire sider, som man kan navigere mellem via menuen. Navigationen på hjemmesiden kan demonstreres via dette flowdiagram, hvor man kan se, at brugeren først kommer ind på forsiden, hvorefter brugeren kan navigere frit rundt til alle andre dele af hjemmesiden og tilbage igen. Under siden skolerne vil der være en liste over de forskellige skoler med kontakt og link til skolens hjemmeside, så brugerne derfra kan få mere at vide om skolen. Siden er således bygget op om fire html-filer (index.html, skolerne.html, kontakt.html, info.html), der bruger en stor del af det samme indhold i filerne. Dog er der variationerne på nogle af siderne, da nogle af siderne indeholder en anden opbygning af informationen som kontakt til skolerne. Alle de fire sider får deres design fra den samme fil. Denne fil er en css-fil (style.css), som indeholder alle sidernes opbygning som tekststørrelse, farver osv. Selve opbygningen i de forskellige html-filer er gjort ved at have alle delene af siden inde i en tabel, hvorefter denne tabel inddeler, hvor titlen, menuen og informationen skal være. Information vinduet og menuen er lavet så det udvider sig efter indholdet. Hvilket er smart, da indholdet herved ikke kan påvirker designet. 12
Desuden er siderne også skrevet i dokumenttypen xhtml, som er en renere version af den oprindelige dokumenttype html. html-dokumenttypen kræver, at man skriver filen rigtigt op før den funger ordenligt, hvilket ikke er nødvendigt for den lignende dokumenttype html, som kan medføre, at der kan opstå uventede problemer senere hen. Dette gør bl.a., at man får en hjemmeside, der fungere rigtigt og er skrevet rigtigt. Ydre Hjemmesiden består som nævnt tidligere af fem sider: Forside som forklarer hvad e-learning kort går ud på. Info som informer emnet dybere med alt information og råd. Skolerne liste over disse skoler med navn, kontakt, biografi og link til deres side. Kontakt kontakt til hjemmesidens redaktører med navne og numre. Alle disse sider på hjemmesiden bruger som sagt tidligere det samme design, dog er der overvejet, hvad der skal gøres før, at siden kan kommunikere med brugeren på en ordentlig måde. Dette gøres bl.a. flugtlinjerne, som de forskellige dele af siden er delt op af, hvilket gør, at brugeren bedre har oversigt over menuen, titlen og indholdet på siden. Samtidigt har disse forskellige dele stadig afstande til hindanden, så brugeren kan finde rundt i de forskellige dele. Dette opnås også med farvevalg på de forskellige dele. Både til hjemmesiden og plakaten har vi fundet nogle faste farve vi ville lave vores produkter ud fra. Disse farver ses herunder: Disse farver har vi bl.a. valgt, da de har de samme kulører, samtidigt med at de har flere toneværdier (valør). Dette gjorde, at vi kunne have en lys baggrund med en mørk tekst, hvilket man helst skal have, da andet kan forvirre og irritere brugeren. Samtidigt kunne vi give nogle af delen en tredje farve, for at dele siden op mere merkant. Dette gjorde vi menuen, som har den lavtonede blå farve i forhold til baggrunden, som er en meget lys blå, hvilket gjorde at menuen skiller sig ud. 13
Angående typografien i designet har vi brugt den samme teksttype på hele siden, som er Lucida Sans Unicode. Dette har vi bl.a. gjort, da denne skrifttype både passer godt til som en læse- og display-typografi, hvilket gør, at skriften både egner sig i større formater som i en titel og i mindre formater som i en brødtekst. I vores informationsbar, hvor sidernes information står, har vi valgt at gøre højre justeret, da det er nemmest at læse længere tekster sådan. De fleste tekster er også opstillet sådan, hvilket også gør det nemmere for brugeren at læse, fordi brugen er vant til dette. Alt dette er med til at overføre informationen fra siden til brugeren via et godt design. Plakat Implementering Gimp Gimp er et tegne program, som vi har brugt til at lave vores grafik på både hjemmesiden og plakaten. Programmet er meget nemt og funktionelt, hvilket var grunden til, at vi brugte det. Notepad++ Er et simpelt program til at skive tekst til diverse dokumenttyper. Det har bl.a. funktioner som at markere tekst efter dokumenttypen, hvilke gør programmet godt at bruge til at lave hjemmeside i, da alle de forskellige elementer i et html-fil kan blive uoverskueligt. 14
Navn: Lise Spørgeskema 1 Alder: 17 år Forældre eller studerende: Studerende Plakat I høj grad Nogenlunde Nej Er plakaten overskuelig? Er plakaten fangende? Indeholder plakaten nødvendig info? Hjemmeside I høj grad Nogenlunde Nej Er hjemmesiden brugervenlig? Er der nødvendig information? (Kig øverst for uddybelse) Kommentarer: Der skulle nok være noget mere fangende på plakaten så man bedre ligger mærke til den. I form af nogle mere fangende billeder og evt. farver. Mht. nødvendig info, så står der jo ikke særlig meget på plakaten, man kan f.eks. godt skrive nogle små ord der beskriver hvad det handler om. 15
Spørgeskema 2 Navn: Mette Alder: 54 år Forældre eller studerende: Forældre Plakat I høj grad Nogenlunde Nej Er plakaten overskuelig? Er plakaten fangende? Indeholder plakaten nødvendig info? Hjemmeside I høj grad Nogenlunde Nej Er hjemmesiden brugervenlig? Er der nødvendig information? (Kig øverst for uddybelse) Kommentarer: Flere fangende billeder. Hvis den var placeret i et blad ville den helt klart blive set. Så flere visuelle effekter så den fanger øjet endnu mere. Hvis man så den i sammen med andre plakater kunne den måske ikke virke så interessant fordi den virker for simpel, men på den anden side kan dette måske betyde at den er mere synlig, altså kan det simple blive vendt til en fordel. 16
Konklusion Fra alt det vi har lavet, kan vi konkludere, at vi måske ikke har været så gode til, at skabe nok opmærksomhed via vores planche. Dette kan bl.a. være pga., at farverne på plakaten har været for neutrale og mørke, hvilket gør, at planchen ikke skiller sig ud fra omgivelserne, hvis den hang et sted. Dog mener vores test personer, at hvis planchen havde været mere iøjefaldende og indeholdte lidt mere info om emnet, så ville vores system måske havde fungeret meget godt med en planche, der gav information om et emne, man kunne læse mere om på en hjemmeside, som planchen også refererede til. Dette kan vi også se de bedømmelser de har givet planchen trods dette. Vores testpersoner sagde af ukendte grunde intet om vores hjemmeside, hvilket måske kan betyde, at de ikke havde noget imod den, da de også gav en god bedømmelse på hjemmesiden. Alt i alt er det svært at sige om vores to produkter kunne informere nok, da de ikke var færdig produceret (gælder bl.a. hjemmesidens manglende information). Dog lod det som om vores case kunne lykkes, hvis vi havde givet plakaten et andet design, så den blev mere iøjefaldende. I vores spørgeskema kan vi se at vi skulle have brugt mere tid på at stille et layout for vores plakat. Men Mette på 54 år ville klart ligge mærke til den i avisen, og hun ville også fange budskabet rimelig nemt. Vi har selv tænkt over at proppe en form for flyvers på vores plakat, så man kunne tage en flyver med hjem, og derfra gå ind på hjemmesiden. Dette gælder især de ældre, som ikke vil benytte sig af QR-coden. Lise som er studerende siger at vi burde lave nogle mere fangede billeder end de eksisterende. Vi havde desværre ikke tid til at ændre disse ting pga. tidsmangel. 17