Ny udtalelse fra Artikel 29-gruppen om overholdelse af princippet om formålsbestemthed ved behandling af personoplysninger... 2 Vejledningen for god distributionspraksis opdateres... 2 Udvidelse af Forbrugerombudsmandens kompetence på det finansielle område... 3 3D EF-varemærke til hinder for EFdesignregistrering... 4 Grøn markedsføring: DanTaxis miljøudsagn var vildledende... 4 Tysk højesteretsdom om Googles "autocompletefunktion"... 5 LEGO minifigur beskyttet som ophavsretligt værk og varemærke... 5 Gratis kursus i "Persondata for praktikere"... 6 Forbrugerombudsmanden: TDC foretog uanmodet telefonsalg til sine kunder... 6 Opfindelseshøjden af en patenteret fremgangsmåde - som var tildelt patent af den Europæiske Patentorganisation - blev bestridt... 7 Omtale af virksomhed i et investor-nyhedsbrev var i strid med markedsføringslovens 1, 3 og 5... 7
Ny udtalelse fra Artikel 29-gruppen om overholdelse af princippet om formålsbestemthed ved behandling af personoplysninger Advokat, partner Michael Hopp Artikel 29-gruppen, som er nedsat i medfør af persondatadirektivet, har den 2. april 2013 udsendt en udtalelse om persondatadirektivets (og dermed i persondatalovens) princip om formålsbestemthed ved indsamling og efterfølgende behandling af personoplysninger (WP 203). Udtalelsen indeholder anbefalinger til overholdelse af artikel 6, stk. (1), litra b) i persondatadirektivet, der er implementeret i persondatalovens 5, stk. 2, som lyder: " 5, stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet." 5, stk. 2, betyder altså, at ved efterfølgende brug af personoplysninger til et andet formål end det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, så har man som dataansvarlig pligt til at sikre, at det nye formål ikke er i strid med det oprindelige formål. Bestemmelsen siger altså ikke, at man ikke senere må bruge personoplysningerne til andre/nye formål; det må man som udgangspunkt gerne. Men i en sådan situation skal den dataansvarlige overveje, om princippet om formålsbestemthed undtagelsesvist betyder, at man i den konkrete sag skal undlade at anvende personoplysningerne til det nye formål. Artikel 29-gruppen peger på følgende nøglefaktorer for denne vurdering: Forholdet mellem det oprindelige formål med indsamlingen af personoplysningerne og det nye formål med den efterfølgende behandling af personoplysningerne Den kontekst, hvori personoplysningerne blev indsamlet, og de berørte personers rimelige forventninger til den efterfølgende brug af personoplysningerne Karakteren af de personoplysninger, som blev indhentet, samt betydningen af den videre behandling for de berørte personer Hvilke sikkerhedsforanstaltninger som den dataansvarlige har truffet for at sikre en saglig behandling af personoplysningerne og for at forebygge utilsigtede følger for de berørte personer Udtalelsen ændrer ikke på, at hovedreglen stadig er, at anvendelse af personoplysninger til nye formål kan finde sted, uden at dette strider mod persondatalovens 5, stk. 2. Hvis man skal bruge personoplysninger til et nyt formål, som ligger langt fra det oprindelige formål, så bør man dog lige konsultere udtalelsen og Datatilsynets sparsomme praksis på området. Læs Artikel 29-gruppens udtalelse her. Vejledningen for god distributionspraksis opdateres Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen EU-Kommissionen har opdateret GDP-vejledningen omhandlende god distributionspraksis i forhold til humanmedicinske lægemidler fra 1994. Baggrunden herfor er, at de eksisterende distributionsnet for lægemidler bliver stadig mere komplekse og involverer flere aktører. Vejledningen indeholder værktøjer, der skal forhindre, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde. Den reviderede vejledning introducerer følgende ændringer: Krav til grossister om at de skal råde over et kvalitetsstyringssystem med en beskrivelse af arbejdsområder, arbejdsgange og risikostyringsforanstaltninger. God dokumentation er en væsentlig del af kvalitetssystemet Det skal være tilstrækkeligt kompetent personale, der udfører alle de opgaver, som grossisterne er ansvarlige for Grossisterne skal råde over velegnede og tilstrækkelige lokaler, anlæg og udstyr, så lægemidlerne kan opbevares og leveres korrekt
Klager, returneringer, formodede forfalskede lægemidler og tilbagetrækning af lægemidler skal behandles hensigtsmæssigt Alle aktiviteter, som er omfattet af vejledningen, og som lægges ud i kontrakt, bør defineres, fastlægges og kontrolleres korrekt for at undgå misforståelser, som kan påvirke produktets integritet Der indføres nye regler vedrørende transport af lægemidler, herunder at det er leverandørgrossistens ansvar at beskytte lægemidlerne mod beskadigelse, forfalskning og tyveri samt at sikre, at temperaturerne holdes inden for de acceptable grænser under transporten Der indføres specifikke regler for formidlere Vejledningen træder i kraft pr. 8. september 2013 og kan læses her. Udvidelse af Forbrugerombudsmandens kompetence på det finansielle område Advokat, partner Michael Hopp Folketinget har den 11. april 2013 vedtaget et lovforslag (L 101) med en række ændringer til markedsføringsloven, retsplejeloven, lov om finansiel virksomhed og lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Loven består af tre elementer, men i denne nyhed behandles alene det første element, nemlig udvidelsen af Forbrugerombudsmandens kompetence på det finansielle område. Forbrugerombudsmandens beføjelser over for finansielle virksomheder udvides ved at markedsføringslovens 3 om vildledende markedsføring, 12 a om oplysningsforpligtelser ved købsopfordringer og 14 a om oplysningsforpligtelser ved markedsføring af kredit- og lånetilbud fremover også finder anvendelse på finansielle virksomheder. Dermed sikres, at finansielle virksomheder ligesom de øvrige aktører på kreditmarkedet også reguleres af de pågældende regler i markedsføringsloven. Med ændringen kan Forbrugerombudsmanden fremover føre tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven vedrørende forbuddet mod vildledning og købsopfordringer samt markedsføring af kreditter. Ændringen skal ses i lyset af, at Forbrugerombudsmanden før lovændringen har haft en generel tilsynskompetence under markedsføringsloven over for alle typer af erhvervsdrivende, bortset fra erhvervsdrivende, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Disse erhvervsdrivende (finansielle virksomheder) har tidligere været undergivet en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed vedrørende vildledning, prisoplysning, gebyrfastsættelse, mv. Dette medførte tidligere, at Forbrugerombudsmanden ikke havde mulighed for at gribe ind over for finansielle virksomheder, såfremt de ikke overholdt markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser vedrørende pris- og risikooplysning for finansielle ydelser. Med ændringen har Forbrugerombudsmanden fået hjemmel til at tage sager op af egen drift eller på baggrund af klager, når det konstateres, at en finansiel virksomhed har overtrådt de nævnte strafbelagte regler i markedsføringsloven. I sager, hvor en finansiel virksomhed f.eks. har givet vildledende oplysninger, vil Forbrugerombudsmanden fremover både kunne behandle sagens offentligretlige aspekter, herunder melde virksomheden til politiet, og forhandle med virksomheden vedrørende forbrugernes eventuelle erstatningskrav. Forbrugerombudsmandens tilsyn på det finansielle område kommer derfor til at ligne den struktur, som allerede kendes for andre specialområder f.eks. miljø eller telekommunikation. Med lovændringen kan hovedparten af reglerne i markedsføringsloven håndhæves ens over for alle typer erhvervsdrivende, da Forbrugerombudsmanden kan tage sager op over for såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder, der overtræder den samme bestemmelse i markedsføringsloven. Det vil f.eks. sikre et mere ensartet tilsyn over for markedsføringen på kreditmarkedet, hvor såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder konkurrerer med hinanden. Lovændringen skaber også overensstemmelse mellem Forbrugerombudsmandens kompetence og anvendelsesområdet for direktivet om urimelig handelspraksis. Derimod medfører lovændringen ingen ændring af kompetencefordelingen mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i relation til generalklausulerne om god skik. Finanstilsynet skal fortsat føre det offentligretlige tilsyn
med finansielle virksomheders overholdelse af god skik i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf. Lovændringerne trådte i kraft den 1. maj 2013 og kan læses her. 3D EF-varemærke til hinder for EFdesignregistrering Advokat, partner Christian L. Bardenfleth AM Denmark A/S (AM) havde et 3D varmemærke for rengøringsprodukter. Da Su-Shan Chen's (SSC) designregistrering for en rengøringsanordning blev offentliggjort, protesterede AM herimod. AM mente, at designet gjorde brug af AM's varemærke. Designet blev kendt ugyldigt ved det europæiske harmoniseringskontor for varemærker og design. EU-Domstolen har ved dom af 25. april 2013 stadfæstet afgørelsen. Varemærker giver omverdenen oplysninger om varer og services oprindelse. For at beskytte varemærkers funktion kan en varemærkeindehaver forbyde brug af identiske eller lignende tegn, der anvendes for samme eller lignende varer/services. Der skal foreligge en risiko for, at køberkredsen vil forveksle de to tegn, eller at de vil tro, at der er en forbindelse mellem varemærket og designet. SSC havde gjort gældende, at der ikke var en risiko for forveksling. SSC mente ikke, at forbrugerne er vant til at opfatte alene en 3D form som angivelse af en vares oprindelse. Domstolen fandt, at en form i sig selv godt vil kunne udgøre en oprindelsesbetegnelse. Endvidere var udformningen af SSC's design usædvanligt inden for rengøringsbranchen, hvorfor forbrugerne netop kunne foranlediges til at kæde designet og varemærket sammen. SSC havde i hvert fald ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for det modsatte. På baggrund heraf blev ophævelsen af SSC's designregistrering fastholdt. 3D varemærker består af produktets form, og varemærkebeskyttelsen bliver dermed reelt til en produktbeskyttelse. Da varemærkeretten er tidsubegrænset, opnår indehaveren en tidsubegrænset produktbeskyttelse. Der kan stilles spørgsmålstegn ved rimeligheden heraf, og for at imødegå den "uheldige" følge anvendes generelt et strengere særprægskrav til opnåelse af varemærkeret i forhold til 3D varemærker. Afgørelsen kan læses her. Grøn markedsføring: DanTaxis miljøudsagn var vildledende Advokat, partner Michael Hopp Forbrugerombudsmanden har i en nylig sag haft lejlighed til at se på lovligheden af grøn markedsføring. Taxaselskabet DanTaxi havde gennem en længere periode anvendt et mærkat på deres vogne med teksten "Klima venlig kørsel - Denne taxi er en energiklasse C eller bedre!", hvilket fik Forbrugerombudsmanden til at rette henvendelse til selskabet med henblik på at få udsagnet dokumenteret. DanTaxis miljøudsagn om klimavenlig kørsel var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende, jf. markedsføringslovens 3, da selskabet ikke kunne dokumentere, at bilerne var særligt klimavenlige, hverken i forhold til konkurrenternes biler eller i forhold til de krav til bilerne, som følger af lovgivningen. Forbrugerombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at alle nye indregistrerede taxier i kategorien "almindelige biler" siden 1. marts 2012 mindst har skullet tilhøre energiklasse B. Det er vildledende og i strid med markedsføringslovens 3, når erhvervsdrivende anvender miljøudsagn i deres markedsføring, som ikke kan dokumenteres, og som ikke er korrekte, præcise, relevante, afbalancerede og klart formuleret. Krav, der allerede følger af lovgivningen, må ligeledes ikke bruges selvstændigt i markedsføringen. Forbrugerne skal med andre ord kunne regne med, at de virksomheder, som i deres markedsføring anvender miljømæssige udsagn som "klimavenlig", "miljørigtig" og "grøn", gør mere for miljøet end deres konkurrenter, og mere end hvad der følger af lovgivningen. DanTaxi har efter Forbrugerombudsmandens kritik meddelt, at de har stoppet brugen af mærkatet, og at dette straks vil blive fjernet fra selskabets vogne og hjemmeside.
Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her. Tysk højesteretsdom om Googles "autocomplete-funktion" Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Den tyske højesteret, Bundesgerichtshof, har afsagt dom i en sag vedrørende Googles såkaldte "autocomplete-funktion", der er en funktion i søgemaskinen, der automatisk foreslår ord eller kombinationer af ord, som brugeren kan søge på, når man begynder at indtaste tekst i søgefeltet. Klagerne, et selskab, der handlede med blandt andet kosmetik, og dets direktør/stifter, havde anlagt sag mod Google i anledning af, at ordene "Scientology" og "bedrag" blev foreslået af autocomplete-funktionen, når direktørens navne blev indtastet i søgefeltet på Googles hjemmeside. Under sagen krævede direktøren erstatning, samt at Google skulle ændre autocompletefunktionen således, at de nævnte ord ikke blev foreslået i tilknytning til hans navn. Google blev frifundet i Oberlandesgericht Köln, men Bundesgerichtshof ophævede denne dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i underinstansen. Bundesgerichtshof fastslog, at der som udgangspunkt var tale om et indgreb i direktørens personlighedsrettigheder, da de foreslåede ordkombinationer indeholdt et udsagn om, at der bestod en sammenhæng mellem direktøren og de ifølge Bundesgerichtshof negative begreber "Scientology" og "bedrag". Dette var ifølge Bundesgerichtshof imidlertid ikke det samme som, at Google kunne gøres ansvarlig for at have udviklet og anvendt autocompletefunktionen. Ligeledes var Google ikke forpligtet til at iværksætte forholdsregler, der sikrede, at andres rettigheder ikke blev krænket af autocomplete-funktionen eller til generelt at vurdere, om de generede søgeord kunne indebære en krænkelse af andres rettigheder. Retten fandt, at ansvar er betinget af, at der konkret er kendskab til en personlighedsretskrænkelse, typisk ved henvendelse fra den forurettede. Bundesgerichtshof tog ikke konkret stilling til, om Google i den konkrete sag kunne gøres ansvarlig, men henviste sagen til underinstansen, hvor denne konkrete afgørelse skal træffes. Dommen harmonerer med EU-Domstolens praksis i Scarlet Extended-sagen (nr. C-360/10) og Netlog-sagen (nr. C-70/10), der tidligere er omtalt her i IP/TMT Update, hvori det fastslås, at en internetudbyder eller en lignende aktør ikke er forpligtet til at foretage generel overvågning af brugerens adfærd. Dette er også fastslået i E- handelsdirektivets (31/2000/EF) artikel 15. Læs Bundesgerichtshofs pressemeddelelse her. LEGO minifigur beskyttet som ophavsretligt værk og varemærke Advokat Kasper Frahm Sø- og Handelsretten afsagde fredag den 17. maj 2013 dom i en sag mellem LEGO koncernen og det polske firma Plastic Factory COBI S.A. Sagen vedrørte krænkelse af den ikoniske LEGO minifigur, som er blevet solgt i uændret form siden 1978 i mere end 4 mia. eksemplarer. Det polske firma Plastic Factory COBI S.A. begyndte i slutningen af 2009 gennem danske distributører at sælge meget nærgående efterligninger af LEGO minifiguren, og i 2011 stævnede LEGO koncernen. LEGO koncernen gjorde blandt andet gældende, at LEGO minifiguren var beskyttet ophavsretligt og som et varemærke. Plastic Factory COBI S.A. bestred, at LEGO minifiguren nød sådan beskyttelse. Sø- og Handelsrettens dom gav LEGO koncernen medhold i samtlige 7 nedlagte påstande og fandt således, at "de sagsøgtes markedsføring og salg af COBI minifiguren er en krænkelse af LEGO's rettigheder i henhold til ophavsretslovens 2, markedsføringslovens 1 og 18, varemærkelovens 4, stk. 1 og 2 samt varemærkeforordningens artikel 9, idet de væsentligste træk ved LEGO minifiguren ikke kan anses for at svare til en teknisk funktion". Retten lagde i forbindelse med vurdering af ophavsret vægt på, at LEGO minifiguren var blevet til som følge af et betydeligt designarbejde, og at
den har en individuel og original fremtræden. Søog Handelsretten tog ikke eksplicit stilling til Plastic Factory COBI's argument om, at legetøj er underlagt et skærpet originalitetskrav, men må formentlig antages at have fundet, at dette ikke er tilfældet - som anført af LEGO koncernen - idet der netop ikke anføres krav herom i præmisserne. Plastic Factory COBI gjorde gældende, at udformningen af LEGO minifiguren var teknisk betinget, og at de var nødt til at lave deres figur nærmest identisk med LEGO minifiguren for at opnå kompatibilitet med LEGO's andre produkter. Sø- og Handelsretten afviste dog dette argument med henvisning til, at der findes andre figurer, der er kompatible med LEGO's produkter, men som har en anden fremtoning end LEGO minifiguren. Endelig fastslog Sø- og Handelsretten, at LEGO minifigurens udformning er særpræget, velkendt og vellidt, men retten afviste Plastic Factory COBI S.A.'s anbringende om, at udformningen i sig selv tilfører figuren værdi og dermed ikke ville kunne beskyttes. Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her. Gratis kursus i "Persondata for praktikere" Advokat, partner Michael Hopp Torsdag den 20. juni 2013 afholder Plesner et gratis kursus i "Persondata for praktikere". Kurset varer fra kl. 9.00 til kl. 14.00. På kurset vil Michael Hopp, fuldmægtig Henrik Rubæk Jørgensen samt chefkonsulent Christian Wiese Svanberg fra Moderniseringsstyrelsen behandle en række af virksomhedsjuristens typiske problemstillinger inden for behandling af persondata ud fra en løsningsorienteret tilgang. Forbrugerombudsmanden: TDC foretog uanmodet telefonsalg til sine kunder Advokatfuldmægtig Andreas Poul Cederholm Forbrugerombudsmanden har for nylig givet TDC en påtale for uanmodet telefonsalg til egne kunder. TDC kontaktede uanmodet sine kunder telefonisk ved såkaldte "tele-tjek". Da Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, oplyste TDC, at deres henvendelser alene drejede sig om at klarlægge, hvorvidt kunden var tilfreds, og om produkterne fungerede som de skulle. Hvis der skete noget salg, var det på kundens egen anmodning. Forbrugerombudsmanden var ikke overbevist og bad TDC udlevere de båndede samtaler fra deres "tele-tjek". TDC udleverede de båndede samtaler, og det viste sig, at TDC i et vidt omfang brugte samtalen til at tilbyde kunderne mobiltelefonabonnementer og tv-programpakker, og hvis kunden derimod havde tekniske problemer, blev kunden henvist til selv at kontakte TDC. Forbrugerombudsmanden mente derfor, at TDC ringede kunder op under påskud af kundepleje, men at der reelt var tale om uanmodet telefonsalg. TDC fik en påtale for overtrædelse af forbrugeraftalelovens 6 og markedsføringslovens 1, og TDC gav efterfølgende Forbrugerombudsmanden et tilsagn om at ville overholde reglerne. Sagen viser, at der er snævre grænser for, hvornår erhvervsdrivende uanmodet må ringe sine kunder op, og at man ikke må bruge samtalen til markedsføring. Forbrugere er i øvrigt ikke bundet af aftaler, der indgås ved telefoniske henvendelser i strid med forbrugeraftalelovens 6. Pressemeddelelsen kan læses her. Send gerne konkrete spørgsmål til (anonym) behandling på kurset - send dem blot et par dage inden kurset til mho@plesner.com. Du kan læse mere om "Persondata for praktikere" og tilmelde dig her.
Opfindelseshøjden af en patenteret fremgangsmåde - som var tildelt patent af den Europæiske Patentorganisation - blev bestridt Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen Micro Clean A/S havde opnået patent på en fremgangsmåde til forbedring af indendørsluftkvalitet i bygninger med kraftig svampevækst. Fremgangsmåden gik ud på at anvende vanddamp på tryk over 1 bar, som ville udløse en energi, der kunne dræbe svampevæksten. 4 år senere begærede CryoCIP administrativ omprøvning af Micro Cleans patent, da man ikke mente, at den patenterede fremgangsmåde besad opfindelseshøjde på patentansøgningsdatoen. Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS) havde givet CryoCIP medhold i deres påstand. PVS mente nemlig ikke, at fremgangsmåden adskilte sig væsentligt fra den kendte teknik - kravet om opfindelseshøjde. PVS havde været opmærksom på, at Den Europæiske Patentorganisation (EPO) også havde bedømt patentets gyldighed og i sin vurdering af den kendte teknik var nået frem til, at patentet besad opfindelseshøjde. PVS bemærkede i den forbindelse, at man var enig i EPO's vurdering, men da det bevis (B4), som beskrev den nærmest kendte teknik, ikke var blevet forelagt for EPO, og da dette bevis efter PVS' vurdering netop hindrede opfindelseshøjden, kendtes patentet ugyldigt. Ankenævnet for Patenter og Varemærker omgjorde imidlertid PVS' afgørelse. For det første henvistes til den sagkyndige vurdering, indleveret under ankesagens behandling, der støttede patentets opfindelseshøjde, herunder i forhold til nævnte bevis B4. For det andet henvistes der til EPO's afgørelse, idet man bemærkede, at der ved EPO var inddraget teknik lig den i B4 beskrevne teknik. Afgørelsen må antages at være udtryk for, at man i Danmark tillægger ensretning med EPO afgørelserne en vis vægt. Omfanget og vægten heraf er dog ikke helt klar. Afgørelsen kan læses her. Omtale af virksomhed i et investor-nyhedsbrev var i strid med markedsføringslovens 1, 3 og 5 Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Sø- og Handelsretten afsagde den 27. maj 2013 dom i en sag om, hvorvidt Rockwool International A/S' omtale af skumplast i to artikler i et investor-nyhedsbrev fra februar 2011 udgjorde en krænkelse af markedsføringslovens 1, 3 og 5. Rockwool havde i to artikler i nyhedsbreve fra februar 2011 skrevet om anvendelse af skumplast som isolering. Rockwool havde anført, at denne anvendelse var brandfarlig og havde i den forbindelse blandt andet fremhævet, at skumisolering var ekstrem brandfarlig. Plastindustrien Danmark, som er en brancheforening for virksomheder, der producerer plastprodukter, anlagde sag mod Rockwool, hvor man påstod Rockwool (i) dømt til at anerkende, at de havde overtrådt generalklausulen i markedsføringslovens 1 samt markedsføringslovens 3 og 5 om vildledende og sammenlignende reklame; (ii) forbudt at markedsføre sig ved brug af de omtalte nyhedsbreve og (iii) dømt til at berigtige de uretmæssige oplysninger. Herudover havde Plastindustrien Danmark (vi) nedlagt en erstatningspåstand på 1 mio. kr. og (v) påstået Rockwool International A/S idømt en bødestraf for overtrædelsen af markedsføringslovens 3. Retten fandt, at det efter de fremkomne oplysninger måtte lægges til grund, at indholdet i det væsentlige ikke var faktuelt forkert, idet også Plastindustrien var enig i, at skumplast i sig selv som produkt kan udgøre en væsentlig større brandfare end Rockwools stenuldsisolering. Retten nåede dog også frem til, at de to artikler i nyhedsbrevet, på trods af at de udgjorde investorinformation, havde til formål direkte eller indirekte at påvirke afsætningen af Rockwool International A/S' isoleringsprodukter, og at nyhedsbrevet derfor tillige udgjorde markedsføring omfattet af markedsføringsloven. Sø- og Handelsretten nåede herefter frem til, at artiklerne virkede unødigt skræmmende og desuden gav læseren et for unuanceret indtryk af muligheden
for at anvende skumplastprodukter til isolering. Da artiklerne indeholdt direkte negativ omtale af isoleringsprodukter mens fordelene ved Rockwools egne isoleringsprodukter blev fremhævet, udgjorde artiklerne desuden ulovlig sammenlignende reklame. Sø- og Handelsretten nåede derfor samlet set frem til, at artiklerne overtrådte markedsføringslovens 1, 3 og 5 og pålagde derfor Rockwool at offentliggøre en berigtigende meddelelse om dommen på sin hjemmeside i 60 dage efter afsigelsen. Sø- og Handelsretten mente imidlertid ikke, at Plastindustrien havde dokumenteret at have lidt et tab, hvorfor de ikke blev tilkendt erstatning. Hele dommen kan læses her.
Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33. Peter-Ulrik Plesner pup@plesner.com Per Håkon Schmidt phs@plesner.com Sture Rygaard sry@plesner.com Michael Hopp mho@plesner.com Mikkel Vittrup mvi@plesner.com Niels Chr. Ellegaard nce@plesner.com Christian L. Bardenfleth chb@plesner.com Jon Balsby jby@plesner.com Henrik Bechgaard hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen mhc@plesner.com Kasper Frahm kfr@plesner.com Caroline Thufason ctn@plesner.com Anders Rex Rønn arr@plesner.com Andreas Poul Cederholm fuldmægtig apc@plesner.com Peter Nørgaard fuldmægtig pno@plesner.com Henrik Rubæk Jørgensen fuldmægtig hrj@plesner.com
Kamilla Enevoldsen fuldmægtig kam@plesner.com Mette-Marie Henrichsen fuldmægtig mmh@plesner.com Christian Nielsen fuldmægtig chn@plesner.com Plesner Amerika Plads 37 2100 København Ø CVR-nr. 42 93 85 13 Tlf. 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 plesner@plesner.com www.plesner.com Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.