Tidligere og forudgående planlægning og projekter Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten 123123TESTMed Udviklingsstrategi 2012 ønsker kommunalbestyrelsen at vise sin vision for en fremadrettet og positiv udvikling for Lemvig Kommune. Se Udviklingsstrategi 2012 her. I Udviklingsstrategien fremfører kommunalbestyrelsen sit bud på en samlet vision for kommunens udvikling samt en udpegning af 8 strategiske indsatsområder, som kræver særlig fokus i de kommende år. Under hvert indsatsområde findes kommunalbestyrelsens særlige indsatser, som vil være væsentlige at få gennemført de kommende år. Indsatsområderne er: Erhverv Turisme Energi & Klimatilpasning Arbejdsmarked & Uddannelse Børn til fremtiden Byernes udvikling Attraktive landsbyer & landdistrikter Friluftsliv, natur & landskab Revisionsbeslutning Med Udviklingsstrategi 2012 blev det fastlagt, at den kommende kommuneplan skal gennemgå fuld revision. Revisionen udføres med henblik på at præcisere indholdet for alle brugere og læsere af kommuneplanen samt for at opdatere både indhold og målsætninger. Herudover betyder revisionen, at der i kommuneplanen indarbejdes tidligere udarbejdede plandokumenter og indsatser inden for fysisk udvikling og planlægning i Lemvig Kommune. Den primære opgave for den foregående kommuneplan var at samle de to gamle (Thyborøn Harboøre og Lemvig Kommuner) kommuners kommuneplaner til en samlet plan. Formålet med Kommuneplan 2013 25 er at bygge videre på den foregående kommuneplan, samt indarbejde flere af de strategiske overvejelser kommunalbestyrelsen har for udviklingen af Lemvig Kommune. Desuden justeres kommuneplanen således, at den er i overensstemmelse med nye og ændrede bestemmelser i Planloven, de statslige udmeldinger samt den regionale udviklingsplan. Vindmølleplan 2008 Vindmølleplan 2008 Lemvig Kommunalbestyrelse vedtog i 2008 Vindmølleplan 2008 med ønsket om at revidere mulighederne for at opstille vindmøller i Lemvig Kommune. Baggrunden for vindmølleplanen var dels, at kommunen havde modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller uden for de eksisterende vindmølleområder, dels at Folketinget ønskede, at Danmarks produktion af vedvarende energi fra vindmøller øges. I kommuneplanerne for de tidligere Lemvig og Thyborøn Harboøre kommuner var der udlagt områder til vindmøller både over og under 100 meter. Alle udlagte områder var udnyttede, og den nye Lemvig Kommune havde på det tidspunkt modtaget ansøgninger om opstilling af vindmøller på 100 150 m totalhøjde på nye, ikke planlagte områder. For at kunne planlægge for de nye områder udarbejdede Lemvig Kommune en plan for placering af fremtidens op til 150 m høje vindmøller, så placeringen var hensigtsmæssig i forhold til vindressourcer, landskabet og nabobeboelser. Med kommuneplan 2013 25 optages vindmølleplanen i som en integreret del af kommuneplanen. Der står mange vindmøller allerede nu i Lemvig Kommune, og den tidligere vindmølleplan havde afdækket og udnyttet de mest realistiske placeringer for vindmøller. Nye muligheder for, for eksempel at nedrive boliger i det åbne land, åbner dog for nye placeringer, som ikke tidligere har været mulige at drøfte. Lemvig Kommune ønsker med denne planlægningsmetode, at understøtte fremtidige vindmølleprojekter, som har stor folkelig opbakning, og som er afklaret i forhold til placering i neutralzonen. Områdefornyelse i Lemvig Kommune Områdefornyelse i Lemvig Kommune Lemvig Kommune gennemfører i disse år områdefornyelsesprojekter efter byfornyelsesloven i Bækmarksbro og Nørre Nissum. Der er gennemført projekter i Thyborøn og Harboøre, og der er ansøgt om at starte et projekt i Bøvlingbjerg. En beslutning om områdefornyelse har til formål at styrke udviklingen i en problemramt by eller byområde ved at igangsætte udvikling og omdannelse af området. Området skal gøres attraktivt for bosætning og privat investering. Grundlaget herfor skal styrkes gennem en koordineret og integreret indsats, som retter sig mod hele området.
Med områdefornyelse har kommunalbestyrelsen således mulighed for at sætte en særlig indsats ind på at styrke byområder, som er truet af forfald, fraflytning eller andre problemer. Områdefornyelsen retter sig i modsætning til øvrig byfornyelse ikke mod privatejede ejendomme og arealer, men mod et samlet byområde, herunder offentlige arealer. Der lægges op til, at der skal ske en tæt koordinering med bygningsfornyelsen Støtten hvoraf 1/3 del kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og resten fra Lemvig Kommune - kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Der kan indgå privat medfinansiering, som dog ikke trækker støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Endvidere suppleres der i Bækmarksbro og Nørre Nissum med EU landdistriktsmidler, LAG midler, med henblik på at udvide og forbedre projekterne. Disse EU midler tages ikke fra LAG Lemvig, men fra en særskilt ministeriel pulje øremærket til områdefornyelsesprojekter. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af program for områdefornyelse etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse. Dette arbejde foregår løbende. Lemvig Havns Udvikling Lemvig Havns Udvikling Lemvig Kommunalbestyrelse vedtog i 2010 Lemvig Havneplan 2010. Se havneplanen her. Denne havneplan konkretiserer en række forskellige udviklingsmuligheder for havnefronten på en strækning fra musikpavillonen i anlægget i vest, over havnefronten udfor midtbyen til de store, delvist forladte havneerhvervsarealer i øst. Havneplanen skal være udgangspunkt for den fremadrettede strategi, der skal lægges for de kommende års udvikling af havnefronten. En strategi, der skal sætte gang i den fornyelse af havnefronten, som er afgørende både for erhvervsudvikling, for byen og dens omfattende turisme. Udviklingen af havnefronten skal føre til, at havnefronten i højere grad end i dag bliver et aktiv og det sted i byen, hvor der er en god kontakt til vandet. Et attraktivt sted som tiltrækker mennesker fra nær og fjern. Udviklingen skal skabe et område med attraktive samlingssteder og promenademuligheder. Ligeledes skal havnearealet sikres som erhvervsområde. Med sin tætte sammenhæng mellem kyst og by er her gode muligheder for nye serviceerhverv, som kan understøtte det offentlige liv i området og de eksisterende erhverv skal forsat kunne fungere og sikres gode udviklingsmuligheder. 'Den nye udvikling' kan give mange nye arbejdspladser. Endelig skal de tidligere trafikhavnearealer, specielt i den østlige del af havnen, kunne omdannes til nye formål, primært boliger kombineret med forskellige offentlige rekreative funktioner. Anlægsarbejdet på Lemvig Havn er i fuld gang, og det forventes at det centrale havneareal står færdig med udgangen af 2013. Kondemnering af dårlige boliger Kondemnering af dårlige boliger Lemvig Kommune vedtog i 2009 "Handlingsplan for sundheds- og brandfarlige boliger, tomme og forfaldne bygninger, affald, rod og skrotbiler". Lemvig Kommune har siden 2009 nedrevet ca. 75 boliger og brugt i alt ca. 10 mio. kr. på området. Indsatsen er yderligere forstærket hvor der foregår andre projekter, som områdefornyelsesprojekter. Landdistrikterne Problemerne med tomme og forfaldne huse er et stort og stigende problem i de kommuner, hvor der ligger store landdistrikter. Der sker en fortsat afvandring fra land til by, og samtidig er der en tendens til, at det primært er de ressourcestærke beboere, der flytter og de mindre ressourcestærke, der bliver boende. Udviklingen har medført, at det er de færreste lokalsamfund, der har mulighed for dagligvareindkøb, ligesom skoler, offentlig og privat service m.v. rykker til de støre byer. Det betyder en mindre efterspørgsel efter boliger i landområderne det betyder igen, at der er risiko for: At udbuddet af huse væsentligt overstiger efterspørgslen Tomme huse boliger, der ikke kan sælges, og som meget hurtigt forfalder, når de står tomme. Forslumning som følge af, at de nødvendige opretnings og forbedringsarbejder ikke kan gennemføres uden tab. Investeringerne medfører ikke en tilsvarende stigning i ejendommenes handelsværdi. Lave handelspriser og evt. tvangsauktionspriser, der medfører, at der kan 2 / 22
spekuleres i at opkøbe ejendomme og foretage udlejning, ofte til ressourcesvage lejere. Problemer med rod, skrotbiler, ophobning af affald og andet. Disse forhold kan medføre en væsentlig belastning for de små lokalsamfund og yderligere skubbe på en negativ udvikling en nedadgående spiral, hvor der også kan ske en social forslumning. Forfaldne huse udenfor de mindre bysamfund er primært et problem, hvis de ligger ved de større veje det giver et trøstesløst indtryk. Kommunen har redskaber i lovgivningen til en forebyggende og afhjælpende indsats og ved at bruge denne lovgivning kan kommunerne medvirke til at fjerne nogle af de værste belastninger, hvilke kan give de små bysamfund bedre muligheder for at stoppe nedturen. Sundhedsfarlige boliger Det antages, at en stor del af boligerne i Lemvig Kommune har en sundhedsmæssig tilfredsstillende standard - det drejer sig om nyere ejer-, alment og udlejningsbyggeri samt ældre boliger, der er blevet ombygget på en hensigtsmæssig måde. Der er kun meget få ejendomme med installationsmangler i den private boligmasse. Der er dog et stigende fokus på skimmelsvamp i boliger, der også ses i nyere byggeri, især etagebyggeriet opført før 1980, hvoraf en meget stor del er almene boliger. Her vil det ofte være en kombination af konstruktive mangler (kuldebroer), utilstrækkelige ventilationsmuligheder samt forkert brug (manglende udluftning og opvarmning), der er årsag til svampeangrebet. Velfærdsministeriet har i en vejledning fra 2008 kraftigt indskærpet kommunens handleforpligtelse i forhold til boliger med skimmelsvamp. Det forventes dog, at problemerne løses via dialog med ejere/boligforeninger og i givet fald bør kondemnering suppleres med påbud om afhjælpning. Boliger med betydelige skimmelsvampeangreb, der ikke kan afhjælpes bør dog fortsat kondemneres. Cykelstiplan Cykelstiplan Cykling er både sundt og miljøvenligt, hvilket er en af grundene til, at Lemvig Kommune gerne vil fremme cykeltrafikken. Det kræver dog en aktiv indsats at sikre gode fysiske forhold, således cyklen vælges som et alternativ til bilen. I dag er utryghed ved at færdes på cykel i trafikken ofte en af grundene til at cyklen vælges fra, f.eks. når forældre kører deres børn i bil i stedet for at lade dem cykle. Dette ses også af de borgerhenvendelser, som kommunen har modtaget. For at opfylde den overordnede vision har Lemvig Kommune i 2011 udarbejdet en cykelstiplan, som skal være med til at sikre et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, samt skabe forbindelser til kommunens rekreative stier og turistattraktioner. På længere sigt er det målet, at man skal kunne cykle mellem alle kommunens byer langs trygge og sikre stier. Foruden fysiske anlæg som stier og sikre stikrydsninger, er det hensigten at der også igangsættes informations og adfærdsændrende tiltag. Dette være sig overfor f.eks. turister og fritidscyklister og skoleelever, som er to af de grupper kommunen ønsker af satse på. Udgangspunktet for stiplanen er cyklisternes forhold, mens fodgængere behandles mere overordnet. Stiplanen behandler hovedsageligt transportstier, altså stier der anvendes til hverdagstrafik, mens rekreative stier kun er medtaget hvis de er en del af transportstinettet. Der er dog forsøgt at skabe sammenhæng mellem transportstierne og det rekreative stinet. Stiplanen fokuserer på Lemvig samt kommunens byer: Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Harboøre, Klinkby Hove Tørringhuse, Nørre Nissum, Ramme og Thyborøn. Stiplanen omfatter kommunens overordnede stier, lokale stiforbindelser i boligområder eller mindre byer indgår således ikke. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende bl.a. sammen med ønsker om byggemodninger. Stiplanen omfatter primært stier på kommunens vej og stinet, men der indgår også stier langs statens veje, da disse er med til at binde nettet sammen i kommunen. 3 / 22
Tidligere og forudgående planlægning og projekter Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten 123123TESTMed Udviklingsstrategi 2012 ønsker kommunalbestyrelsen at vise sin vision for en fremadrettet og positiv udvikling for Lemvig Kommune. Se Udviklingsstrategi 2012 her. I Udviklingsstrategien fremfører kommunalbestyrelsen sit bud på en samlet vision for kommunens udvikling samt en udpegning af 8 strategiske indsatsområder, som kræver særlig fokus i de kommende år. Under hvert indsatsområde findes kommunalbestyrelsens særlige indsatser, som vil være væsentlige at få gennemført de kommende år. Indsatsområderne er: Erhverv Turisme Energi & Klimatilpasning Arbejdsmarked & Uddannelse Børn til fremtiden Byernes udvikling Attraktive landsbyer & landdistrikter Friluftsliv, natur & landskab Revisionsbeslutning Med Udviklingsstrategi 2012 blev det fastlagt, at den kommende kommuneplan skal gennemgå fuld revision. Revisionen udføres med henblik på at præcisere indholdet for alle brugere og læsere af kommuneplanen samt for at opdatere både indhold og målsætninger. Herudover betyder revisionen, at der i kommuneplanen indarbejdes tidligere udarbejdede plandokumenter og indsatser inden for fysisk udvikling og planlægning i Lemvig Kommune. Den primære opgave for den foregående kommuneplan var at samle de to gamle (Thyborøn Harboøre og Lemvig Kommuner) kommuners kommuneplaner til en samlet plan. Formålet med Kommuneplan 2013 25 er at bygge videre på den foregående kommuneplan, samt indarbejde flere af de strategiske overvejelser kommunalbestyrelsen har for udviklingen af Lemvig Kommune. Desuden justeres kommuneplanen således, at den er i overensstemmelse med nye og ændrede bestemmelser i Planloven, de statslige udmeldinger samt den regionale udviklingsplan. Vindmølleplan 2008 Vindmølleplan 2008 Lemvig Kommunalbestyrelse vedtog i 2008 Vindmølleplan 2008 med ønsket om at revidere mulighederne for at opstille vindmøller i Lemvig Kommune. Baggrunden for vindmølleplanen var dels, at kommunen havde modtaget ansøgning om opstilling af vindmøller uden for de eksisterende vindmølleområder, dels at Folketinget ønskede, at Danmarks produktion af vedvarende energi fra vindmøller øges. I kommuneplanerne for de tidligere Lemvig og Thyborøn Harboøre kommuner var der udlagt områder til vindmøller både over og under 100 meter. Alle udlagte områder var udnyttede, og den nye Lemvig Kommune havde på det tidspunkt modtaget ansøgninger om opstilling af vindmøller på 100 150 m totalhøjde på nye, ikke planlagte områder. For at kunne planlægge for de nye områder udarbejdede Lemvig Kommune en plan for placering af fremtidens op til 150 m høje vindmøller, så placeringen var hensigtsmæssig i forhold til vindressourcer, landskabet og nabobeboelser. Med kommuneplan 2013 25 optages vindmølleplanen i som en integreret del af kommuneplanen. Der står mange vindmøller allerede nu i Lemvig Kommune, og den tidligere vindmølleplan havde afdækket og udnyttet de mest realistiske placeringer for vindmøller. Nye muligheder for, for eksempel at nedrive boliger i det åbne land, åbner dog for nye placeringer, som ikke tidligere har været mulige at drøfte. Lemvig Kommune ønsker med denne planlægningsmetode, at understøtte fremtidige vindmølleprojekter, som har stor folkelig opbakning, og som er afklaret i forhold til placering i neutralzonen. Områdefornyelse i Lemvig Kommune Områdefornyelse i Lemvig Kommune Lemvig Kommune gennemfører i disse år områdefornyelsesprojekter efter byfornyelsesloven i Bækmarksbro og Nørre Nissum. Der er gennemført projekter i Thyborøn og Harboøre, og der er ansøgt om at starte et projekt i Bøvlingbjerg. En beslutning om områdefornyelse har til formål at styrke udviklingen i en problemramt by eller byområde ved at igangsætte udvikling og omdannelse af 4 / 22
området. Området skal gøres attraktivt for bosætning og privat investering. Grundlaget herfor skal styrkes gennem en koordineret og integreret indsats, som retter sig mod hele området. Med områdefornyelse har kommunalbestyrelsen således mulighed for at sætte en særlig indsats ind på at styrke byområder, som er truet af forfald, fraflytning eller andre problemer. Områdefornyelsen retter sig i modsætning til øvrig byfornyelse ikke mod privatejede ejendomme og arealer, men mod et samlet byområde, herunder offentlige arealer. Der lægges op til, at der skal ske en tæt koordinering med bygningsfornyelsen Støtten hvoraf 1/3 del kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og resten fra Lemvig Kommune - kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Der kan indgå privat medfinansiering, som dog ikke trækker støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Endvidere suppleres der i Bækmarksbro og Nørre Nissum med EU landdistriktsmidler, LAG midler, med henblik på at udvide og forbedre projekterne. Disse EU midler tages ikke fra LAG Lemvig, men fra en særskilt ministeriel pulje øremærket til områdefornyelsesprojekter. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af program for områdefornyelse etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse. Dette arbejde foregår løbende. Lemvig Havns Udvikling Lemvig Havns Udvikling Lemvig Kommunalbestyrelse vedtog i 2010 Lemvig Havneplan 2010. Se havneplanen her. Denne havneplan konkretiserer en række forskellige udviklingsmuligheder for havnefronten på en strækning fra musikpavillonen i anlægget i vest, over havnefronten udfor midtbyen til de store, delvist forladte havneerhvervsarealer i øst. Havneplanen skal være udgangspunkt for den fremadrettede strategi, der skal lægges for de kommende års udvikling af havnefronten. En strategi, der skal sætte gang i den fornyelse af havnefronten, som er afgørende både for erhvervsudvikling, for byen og dens omfattende turisme. Udviklingen af havnefronten skal føre til, at havnefronten i højere grad end i dag bliver et aktiv og det sted i byen, hvor der er en god kontakt til vandet. Et attraktivt sted som tiltrækker mennesker fra nær og fjern. Udviklingen skal skabe et område med attraktive samlingssteder og promenademuligheder. Ligeledes skal havnearealet sikres som erhvervsområde. Med sin tætte sammenhæng mellem kyst og by er her gode muligheder for nye serviceerhverv, som kan understøtte det offentlige liv i området og de eksisterende erhverv skal forsat kunne fungere og sikres gode udviklingsmuligheder. 'Den nye udvikling' kan give mange nye arbejdspladser. Endelig skal de tidligere trafikhavnearealer, specielt i den østlige del af havnen, kunne omdannes til nye formål, primært boliger kombineret med forskellige offentlige rekreative funktioner. Anlægsarbejdet på Lemvig Havn er i fuld gang, og det forventes at det centrale havneareal står færdig med udgangen af 2013. Kondemnering af dårlige boliger Kondemnering af dårlige boliger Lemvig Kommune vedtog i 2009 "Handlingsplan for sundheds- og brandfarlige boliger, tomme og forfaldne bygninger, affald, rod og skrotbiler". Lemvig Kommune har siden 2009 nedrevet ca. 75 boliger og brugt i alt ca. 10 mio. kr. på området. Indsatsen er yderligere forstærket hvor der foregår andre projekter, som områdefornyelsesprojekter. Landdistrikterne Problemerne med tomme og forfaldne huse er et stort og stigende problem i de kommuner, hvor der ligger store landdistrikter. Der sker en fortsat afvandring fra land til by, og samtidig er der en tendens til, at det primært er de ressourcestærke beboere, der flytter og de mindre ressourcestærke, der bliver boende. Udviklingen har medført, at det er de færreste lokalsamfund, der har mulighed for dagligvareindkøb, ligesom skoler, offentlig og privat service m.v. rykker til de støre byer. Det betyder en mindre efterspørgsel efter boliger i landområderne det betyder igen, at der er risiko for: At udbuddet af huse væsentligt overstiger efterspørgslen Tomme huse boliger, der ikke kan sælges, og som meget hurtigt forfalder, når de står tomme. 5 / 22
Forslumning som følge af, at de nødvendige opretnings og forbedringsarbejder ikke kan gennemføres uden tab. Investeringerne medfører ikke en tilsvarende stigning i ejendommenes handelsværdi. Lave handelspriser og evt. tvangsauktionspriser, der medfører, at der kan spekuleres i at opkøbe ejendomme og foretage udlejning, ofte til ressourcesvage lejere. Problemer med rod, skrotbiler, ophobning af affald og andet. Disse forhold kan medføre en væsentlig belastning for de små lokalsamfund og yderligere skubbe på en negativ udvikling en nedadgående spiral, hvor der også kan ske en social forslumning. Forfaldne huse udenfor de mindre bysamfund er primært et problem, hvis de ligger ved de større veje det giver et trøstesløst indtryk. Kommunen har redskaber i lovgivningen til en forebyggende og afhjælpende indsats og ved at bruge denne lovgivning kan kommunerne medvirke til at fjerne nogle af de værste belastninger, hvilke kan give de små bysamfund bedre muligheder for at stoppe nedturen. Sundhedsfarlige boliger Det antages, at en stor del af boligerne i Lemvig Kommune har en sundhedsmæssig tilfredsstillende standard - det drejer sig om nyere ejer-, alment og udlejningsbyggeri samt ældre boliger, der er blevet ombygget på en hensigtsmæssig måde. Der er kun meget få ejendomme med installationsmangler i den private boligmasse. Der er dog et stigende fokus på skimmelsvamp i boliger, der også ses i nyere byggeri, især etagebyggeriet opført før 1980, hvoraf en meget stor del er almene boliger. Her vil det ofte være en kombination af konstruktive mangler (kuldebroer), utilstrækkelige ventilationsmuligheder samt forkert brug (manglende udluftning og opvarmning), der er årsag til svampeangrebet. Velfærdsministeriet har i en vejledning fra 2008 kraftigt indskærpet kommunens handleforpligtelse i forhold til boliger med skimmelsvamp. Det forventes dog, at problemerne løses via dialog med ejere/boligforeninger og i givet fald bør kondemnering suppleres med påbud om afhjælpning. Boliger med betydelige skimmelsvampeangreb, der ikke kan afhjælpes bør dog fortsat kondemneres. Cykelstiplan Cykelstiplan Cykling er både sundt og miljøvenligt, hvilket er en af grundene til, at Lemvig Kommune gerne vil fremme cykeltrafikken. Det kræver dog en aktiv indsats at sikre gode fysiske forhold, således cyklen vælges som et alternativ til bilen. I dag er utryghed ved at færdes på cykel i trafikken ofte en af grundene til at cyklen vælges fra, f.eks. når forældre kører deres børn i bil i stedet for at lade dem cykle. Dette ses også af de borgerhenvendelser, som kommunen har modtaget. For at opfylde den overordnede vision har Lemvig Kommune i 2011 udarbejdet en cykelstiplan, som skal være med til at sikre et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, samt skabe forbindelser til kommunens rekreative stier og turistattraktioner. På længere sigt er det målet, at man skal kunne cykle mellem alle kommunens byer langs trygge og sikre stier. Foruden fysiske anlæg som stier og sikre stikrydsninger, er det hensigten at der også igangsættes informations og adfærdsændrende tiltag. Dette være sig overfor f.eks. turister og fritidscyklister og skoleelever, som er to af de grupper kommunen ønsker af satse på. Udgangspunktet for stiplanen er cyklisternes forhold, mens fodgængere behandles mere overordnet. Stiplanen behandler hovedsageligt transportstier, altså stier der anvendes til hverdagstrafik, mens rekreative stier kun er medtaget hvis de er en del af transportstinettet. Der er dog forsøgt at skabe sammenhæng mellem transportstierne og det rekreative stinet. Stiplanen fokuserer på Lemvig samt kommunens byer: Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Harboøre, Klinkby Hove Tørringhuse, Nørre Nissum, Ramme og Thyborøn. Stiplanen omfatter kommunens overordnede stier, lokale stiforbindelser i boligområder eller mindre byer indgår således ikke. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende bl.a. sammen med ønsker om byggemodninger. Stiplanen omfatter primært stier på kommunens vej og stinet, men der indgår også stier langs statens veje, da disse er med til at binde nettet sammen i kommunen. 6 / 22
Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat om detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat om detailhandel i Lemvig Kommune Lemvig Kommune skal have en detailhandelsstruktur, som tilgodeser både de små og større bysamfund. Kommunens byer har alle dagligvarebutikker og kommuneplanen skal medvirke til at disse butikker fastholdes centralt i byerne, og at en fremtidig udvikling understøtter dette. Der er udarbejdet et baggrundsnotat, som indeholder en analyse af detailhandelens nuværende strukturer. Herudover fastsætter notatet rammer og retningslinjer samt målsætninger for den fremtidige detailhandelsudvikling i kommunen. I notatet foretages også afgrænsninger af områder inden for hvilke, der kan etableres henholdsvis detailsalg og salg af særligt pladskrævende varegrupper. Kommunens butiksstruktur er decentral, hvilket betyder at alle kommunens større byer og landsbyer har dagligvareforretning. Herudover findes en række dagligvareforretninger til forsyning af mindre byområder og sommerhusområder. Kommunens store detailhandelsdestination er Lemvig, hvor størstedelen af forretningerne er placeret. I de senere år har der ikke været nogen betydende forandringer i butiksstrukturen. Udvalgsvarer findes hovedsagligt i kommunens største byer Thyborøn og Lemvig, hvor Lemvig har den største andel. Også særligt pladskrævende varegrupper findes i de største byer. De mindre byer og landdistriktet rummer enkelte handelsmuligheder, som ofte er rettet mod turisme eller nærområdet. Du kan se notatet her. Der skal til den efterfølgende kommuneplanproces udarbejdes en mere detaljeret detailhandelsanalyse, som baseres på en opgørelse over det samlede butiksareal i lokalcentre, erhvervsområder, aflastningscentre og bymidter. 7 / 22
Oplysning om kommunens udvikling Befolkningsudvikling Siden seneste revision af kommuneplanen i 2009 er befolkningstallet i Lemvig Kommune gået fra 21.908 borgere til 21.384 borgere i 2013. Det vil sige en tilbagegang på 524 borgere eller på ca. 2,4 %. Udviklingen i den seneste 4 årige planperiode 2009 2012 viser en tendens til fald i alle aldersgrupper indtil 64 år, mens aldersgrupperne over 64 år alle har været stigende. Faldet i de yngste aldersgrupper er den mest markante ændring i perioden. I prognoseårene 2013 2017 ses at udviklingen fra den forrige planperiode fortsætter. De enkelte ændringer ser ud til at være tilfældige, men tendensen er overordnet det samme med færre unge og flere ældre. Prognosen for det samlede folketal følger naturligt samme forklaring og det forventes at Lemvig Kommune bliver ca. 900 færre borgere over de følgende 5 år. Ses på kommunens byer fordeler udviklingen sig således: Kommunens byer oplever, med kun få undtagelser, at indbyggertallet falder. I de mindre byer ses store udsving fra år til år, mens de større byer oplever en mere stabil udvikling i den foregående planperioden. Prognosen viser at tendensen fortsætter og med samme forskel i udsving. De store fald i absolutte tal gør at landdistriktet og byer som Thyborøn og Harboøre, er udfordret de kommende år i forhold til tomme boliger. Ifølge Danmarks Statistik faldt arbejdsstyrken i perioden 2008 2011 med ca. 700 i alderen 16-64. Tallene viser at arbejdsstyrken i alt mindskes med 6 %. Samtidigt er aldersgruppen 64+ stigende i antal. Med færre til at forsørge flere ses udviklingen i demografien som en stor udfordring i de kommende år. 8 / 22
Kommuneplanens forhold til anden planlægning Planhierarki Planhierarki Kommuneplanen må efter planlovens 11, stk. 4, nr. 2 6, ikke stride mod: Landsplandirektiver, dvs. regler og beslutninger efter planlovens 3 eller offentliggjorte forslag hertil Statslige vandplaner eller kommunale vandhandleplaner Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, Statslige Natura 2000-planer eller kommunale Natura 200-handleplaner Kommuneplanen indeholder mål og retningslinjer for udarbejdelse af lokalplaner, lokalplaner må ikke være i strid med kommuneplanens bestemmelser. Statslig udmelding Statslig udmelding Krav til indhold af kommuneplanen er beskrevet i planloven og statens interesser i kommuneplanlægningen, som udsendes forud for hver kommuneplanrevision. Der er særlige krav til kommunernes planlægning indenfor emnerne: Byudvikling, herunder detailhandel og placering af virksomheder, Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg Friluftsliv, turisme og ferie og fritidsanlæg Benyttelse og beskyttelse i det åbne land Vand- og Natura 2000-planer Kommuneplanerne skal følge op på Vand og Natura 2000 planerne ved at sikre, at de udpegede lavbundsarealer kan genoprettes som vådområder og udbygge sammenhængende naturnetværk med Natura 2000 områder, lavbundsarealer, skove, naturområder og økologiske forbindelser. Kommuneplanen må ikke være i strid med landsplandirektivet, som indeholder retningslinjer fra den tidligere regionplan om overfladevand, grundvand, lavbundsarealer, spildevand m.m. Vandplanerne blev godkendt den 22. december 2011, men er senere kendt ugyldig den 4. december 2012. Vandplanen skulle have afløst landsplandirektivet. Vandplanen sendes i fornyet høring i foråret 2013. Det forventes at vandplanen er vedtaget når kommuneplanen vedtages og kommuneplanen er udformet sådan at den ikke efter Lemvig Kommunes opfattelse er i strid med det gældende landsplandirektiv og den tidligere foreslåede vandplan. Eventuelle uoverensstemmelser må derfor afklares som kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013-25 Biogasanlæg og lokalisering af store husdyrbrug Med "Aftale om Grøn Vækst" er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, som noget nyt, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Formålet er på forhånd at forebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser samt bl.a. at fremme intensiv husdyrproduktion i nærheden af biogasproduktionen. Lemvig Kommune har tidligere udpeget areal til biogasanlæg som fortsætter i nærværende kommuneplan. Der er ligeledes lavet en selvstændig retningslinje samt udpegning af arealer til lokalisering af store husdyrbrug. Landsplanredegørelse 2013 Landsplanredegørelse 2013 Når der har været nyvalg til folketinget, skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Landsplanredegørelse 2013 er under udarbejdelse og i sommeren 2012 udsendtes debatoplæg vedrørende indhold i den kommende landsplanredegørelse. Temaerne i redegørelse var: Udvikling i hele landet Klimatilpasning og grøn energi Bæredygtige byer Landdistrikter Det åbne land Danmark i nordisk og europæisk kontekst Den regionale udviklingsplan - RUP Den regionale udviklingsplan - RUP Den regionale udviklingsplan skal redegøre for: 9 / 22
Sammenhæng mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur Sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan og udviklingsmæssige emner De handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen Sammenhæng til andre planer Regionsrådet vedtog den regionale udviklingsplan (RUP) for Region Midtjylland den 20. juni 2012. I den regionale udviklingsplan 2012 er udpeget 8 indsatsområder: Klimatilpasning Miljø og energi Uddannelse Byer og landskab Mobilitet Erhverv og turisme Kultur Sundhed For hvert indsatsområder er både mål og strategi for handlinger beskrevet og der findes god overensstemmelse med Lemvig Kommunes målsætninger for den fysiske udvikling. I den forudgående plan var det et tværgående princip, at Region Midt skulle være en region i balance, hvad der er et stærkt udtryk for, at Regionen både skal hænge sammen og arbejde sammen fra øst til vest. Det anbefales, at dette bliver et tema der dyrkes under den nye regionale udviklingsplan. Meget gerne med fokus på, at de styrkepositioner, der er i yderområderne, også får bevågenhed. Den regionale råstofplan Den regionale råstofplan På grundlag af råstofloven har Region Midtjylland udarbejdet en regional plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen er udarbejdet på grundlag af kortlægningen af råstofforekomster og omfatter en periode på mindst 12 år. Hvert fjerde år vurderer regionsrådet, om råstofplanen skal revideres. Råstofplanen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Samtidig udgør råstofplanen kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding. Råstofplan 2012 er påklaget til Natur og Miljøklagenævnet og kan først vedtages endeligt efter endt behandling i nævnet. 10 / 22
Ændringer i fht. retningslinjer fra Kommuneplan 2009-21 Bymønster Bymønster Emnet "bymønster" blev i Kommuneplan 2009 21 behandlet under afsnittet Hovestruktur. Lemvig kommune havde valgt at udpege tre byniveauer ; Centerby, lokalcentre, landsby. I Kommuneplan 2013-25 udpeges byerne efter stort samme princip, men med en anden navngivning. Niveauerne i Kommuneplan 2013-25; Hovedby, byer, landsby/lokalsamfund afspejler ønsket om en decentral bystruktur, hvor mindre landsbyer og lokalsamfund har en rolle. I og med at byniveauinddelingen ændres, er kortet tilpasset dette. Udlæg af arealer til byzoner og sommerhusområder Udlæg af arealer til byzoner og sommerhusområder Emnet er revideret redaktionelt. Det vil sige, at teksten er omskrevet på grund af, at samme indhold behandles andre steder i kommuneplanen og for at samle mere indhold under færre retningslinjer. Med kommuneplan 2013 25 udlægges en række nye arealer til erhvervs og boligformål. Der sker ikke yderligere ændringer. Nyudlæggene er placeret i Lemvig og Thyborøn for at sikre mulighed for fortsat udbygning af byerne. I Thyborøn udlægges tre nye arealer til boligformål, hvoraf alle tre arealer blot er afrundinger af det eksisterende byområde. Der udlægges desuden et erhvervsareal ved Ærøvej. I kommuneplan 2009 21 var arealet udlagt til rekreativt areal som en bufferzone mellem Thyborøn Havn og det bagvedliggende boligområde. Erhvervsarealet udlægges til liberalt erhverv og vil i fremtiden stadig kunne fungere som bufferzone mellem havn og boliger. I Lemvig by udlægges to nye arealer til boligformål, hvoraf begge arealer placeres attraktivt i tilknytning til byen. Boligudlægget ved Ringkøbingvej udlægges bagved et nyt erhvervsudlæg som dermed vil fungere som bufferzone mellem boliger og den trafikerede Ringkøbingvej. Boligudlægget ved Vester Lemtorp vil afslutte byen mod syd øst. Beliggenheden af områder til forskellige byformål Beliggenheden af områder til forskellige byformål Emnet er revideret redaktionelt. Det vil sige, at teksten er omskrevet på grund af, at samme indhold behandles andre steder i kommuneplanen og for at samle mere indhold under færre retningslinjer. Med kommuneplan 2013 25 udlægges en række nye arealer til erhvervs og boligformål. Disse er vist på retningslinjekortet. Der sker ikke yderligere ændringer. Nyudlæggene er placeret i kommunens to største byer for at sikre mulighed for fortsat udbygning af byerne. Den kommunale detailhandelsstruktur Den kommunale detailhandelsstruktur Afsnittet omkring detailhandel har gennemgået en komplet revidering siden den foregående kommuneplan. Hovedsagligt er teksten ændret således, at den nu er i overensstemmelse med gældende regler for udpegning af arealer til detailhandel samt for butiksstørrelser til salg af dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. Detailhandelsudviklingen for Lemvig Kommune beskrives i det udarbejdede detailhandelsnotat, hvori samtlige enkelte retningslinjer gennemgås og redegøres for. Kortet til retningslinjerne for detailhandel er revideret efter de kort som er fremlagt i 11 / 22
detailhandelsnotatet. Det fastholdes, at den decentrale bystruktur skal bevares ved fortsat at have mulighed for detailhandel i mindre omfang også i de mindre byer og landsbyer. Beliggenheden af trafikanlæg Beliggenheden af trafikanlæg Emnet er uændret fra den foregående kommuneplan. Der er på kortet tilføjet to arealreservationer til to forslag til omfartsveje omkring Klinkby. Herudover er kortet ikke ændret med nærværende kommuneplan. Beliggenheden af tekniske anlæg Beliggenheden af tekniske anlæg Emnet er stort set uændret fra den foregående kommuneplan. Retningslinjer om vindmøller er flyttet til sin egen selvstændige tekst, og retningslinjen omhandlende affaldsplanen er opdateret. Teksterne var tidligere opsat i selvstændige emner og er nu samlet under et. Retningslinjekortet er samlet ud fra de tidligere kort fra de selvstændige emner om tekniske anlæg i Kommuneplan 2009 21. Det er valgt at udtage ledninger, master og deponeringsanlæg, da der ikke er krav herom. I stedet er tilført emnet dambrug. Beliggenheden af virksomheder med særlige beliggenhedskrav Beliggenheden af virksomheder med særlige beliggenhedskrav Emnet et revideret redaktionelt. Det vil sige, at teksten er omskrevet. Under dette emne betyder omskrivningen, at teksterne fremgår kortere uden at rumme en egentlig forandring i indholdet. Retningslinjekortet er nyt og rummer en udpegning af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Omkring disse arealer er indlagt en konsekvenszone. I disse zoner skal anden anvendelse kunne tåle konsekvenser fra virksomhederne med særlige beliggenhedskrav. Der vurderes ikke at være behov for yderligere udpegning af areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg. VVMpligtige Beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg. VVM pligtige Emnet er revideret med en præcisering af den tidligere retningslinje for området. Det er gjort tydeligt, hvilke processer der iværksættes, hvis et VVM anlæg skal etableres i Lemvig Kommune. Retningslinjekortet er nyt og rummer en udpegning af arealer, hvor der er VVM anlæg som Lemvig Kommune er myndighed for. Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse Emnet er revideret med fokus på at konkretisere indholdet. Redaktionelt er retningslinjerne omskrevet således de mere tydeligt beskriver mulighederne for at placere støjfølsomme og støjende virksomheder. Der er tilføjet en ny retningslinje omhandlende støjkonsekvenszoner. Disse zoner er for eksempel ved vindmølleområder hvor et større areal bliver påvirket af de opstillede møller. Det er vigtigt at disse zoner får opmærksomhed i forbindelse med bolig og opholdsarealer. 12 / 22
Retningslinjekortet er revideret og rummer nu også vindmøller og motocrossbane. Ved vindmølle områderne er indsat en konsekvenszone som viser at arealer omkring vindmøller formodes at være støjbelastet i mere eller mindre grad. Herudover er et erhvervsareal langs Ærøvej i Thyborøn udpeget til ikke støjende anvendelse. Arealet er udpeget, da det ligger som buffer mellem Thyborøn Havn og boligområdet bagved. Beliggenheden af arealer til fritidsformål Beliggenheden af arealer til fritidsformål Emnet er revideret redaktionelt gennem en omskrivning og en række tilføjelser til teksten. Fokus i retningslinjen er på at nye arealer til fritidsformål skal placere nær eksisterende anlæg eller bebyggelser. Lemvig Kommunes øgede fokus på friluftsliv og fritidsaktiviteter skal gerne resultere i et øget behov for arealer til fritidsformål. Retningslinjekortet er revideret og rummer nu en større række af fritidsanlæg i hele Lemvig Kommune. Herudover er de forskellige typer af aktiviteter samlet i færre grupperinger. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser Ændringer i forhold til den foregående kommuneplan er at "Primære Jordbrugsområder" er ændret til "Særlig værdifulde landbrugsområder" (betegnelsen i planloven). "Særlig værdifulde landbrugsområder" er fremover en "positiv" udpegning. Marker, som i dag drives intensivt, er som udgangspunkt særlig værdifulde, modsat udyrkede og marginale jorde. Da definitionen er ændret, er der ikke længere behov for at undtage beskyttet natur. Retningslinjekortet er revideret, men udpegningens størrelse og placering er ikke ændret markant, da markdrift og husdyrproduktion er intensiv i den største del af kommunen. Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug Emnet er nyt og var derfor ikke med i Kommuneplan 2009-21. Kommunerne er fra 2012 forpligtiget til at planlægge for store husdyrbrug, og med dette afsnit sker denne planlægning. I udarbejdelse af retningslinjer for denne planlægning er taget udgangspunkt i gældende regler for husdyrbrug samt en række afstandskriterier. Retningslinjekortet er nyt og var derfor ikke med i Kommuneplan 2009 21. På kortet udpeges areal til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Der er udpeget et areal i dialog med den lokale landboforening, som er særdeles egnet til formålet. Der vil i praksis også være gode muligheder for at placere store husdyrbrug udenfor udpegningen, da der er flere områder med god afstand byzone, følsom natur m.v. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Emnet revideres i forhold til den foregående kommuneplan. Retningslinjerne præciserer indholdet af ønsket og uønsket skovrejsningsområder. Herudover er indføres der et nyt udpegningsgrundlag med ønsket om at muliggøre bynære skovområder. Det skal understreges at ønskede skovrejsningsområder kun giver mulighed for skovrejsning. 13 / 22
Retningslinjekortet er revideret i forhold til Kommuneplan 2009 21. På kortet udpeges et væsentligt større areal til ønsket skovrejsning. Uønsket skovrejsning er ligeledes udpeget i et større omfang end tidligere. Ifølge statsforvaltningens jordbrugsanalyser er landbrugsintensiteten størst i den nordlige og vestlige del af kommunen. For at imødegå landbrugsinteresserne er de ønskede områder hovedsagligt koncentreret i bynærhedszonerne i den nordlige del, mens resten er enten negativt eller neutralt udpeget. Dette på trods af, at det også er i den nordlige ende de "nitratfølsomme områder" ligger (omkring Bonnet, Ramme og Tørringhuse). I den sydøstlige del af kommunen er der udpeget et større område, hvor skovrejsning er ønsket. Udpegningen tager udgangspunkt i de i retningslinjerne benævnte forudsætninger. Lavbundsarealer, herunder arealer der kan genoprettes som vådområder Lavbundsarealer, herunder arealer der kan genoprettes som vådområder Emnet revideres redaktionelt i forhold til den foregående kommuneplan. Indholdsmæssigt er ændringen af mindre betydning. Der er fortsat friholdelse af byggeri i lavbundsarealerne. Retningslinjekortet er revideret i forhold til Kommuneplan 2009-21. Tidligere var kortet baseret på okkerforekomster i vandløb. I nærværende kommuneplan baseres kortet på potentielle vådområder. Både aktuelle og forventede projekter er medtaget her. Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser Emnet revideres i forhold til den foregående kommuneplan. I Kommuneplan 2013 25 omskrives retningslinjerne omhandlende naturbeskyttelsesinteresser således, at de stemmer overens med den aktuelle administrationspraksis og den gældende lovgivning under miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Skelnen mellem A, B og C målsatte naturområder fjernes, således at konkrete besigtigelsesdata danner grundlag for forvaltning af arealerne, således at der ikke fastsættes nogen målsætning for områderne. Da der ikke ændres på beskyttelsesniveauet, som varetages i anden lovgivning, findes retningslinjer herfor overflødig. Den nye betegnelse "økologiske forbindelser" erstatter de tidligere "spredningskorridorer". De økologiske forbindelser skal sikre sammenhængende naturområder og muligheder for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter. I disse områder skal anden lovgivning administreres, så spredning af flora og fauna stimuleres. Retningslinjekortet er lettere revideret i forhold til Kommuneplan 2009-21. Der er udpeget yderligere økologiske forbindelser fra Ferring Sø til Plet Enge og fra Nissum Fjord til Ferring Sø. Fra Bækmarksbro, hvor Natura 2000 området Nissum Fjord strækker sig til, udpeges en økologisk forbindelse langs med Flynder Å systemet / Klosterheden. Langs med Nissum Bredning udpeges en økologisk forbindelse, der forbindes med Flynder Å systemet via Fold Å over vandskellet og fra Lemvig Sø, via grusgravområdet til Klosterheden/Flynder Å. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier Emnet er uændret fra den foregående kommuneplan. Retningslinjekortet er uændret fra den foregående kommuneplan. Sikring af landskabelige bevaringsværdier Sikring af landskabelige bevaringsværdier Emnet revideres i forhold til den foregående kommuneplan. Med en tilføjelse omkring muligheder ved etablering af energianlæg og master til mobildækning inden for landskabsområder, understøttes muligheden for fortsat beboelse i det åbne land. 14 / 22
Retningslinjekortet er uændret fra den foregående kommuneplan. Sikring af geologiske bevaringsværdier Sikring af geologiske bevaringsværdier Emnet er uændret fra den foregående kommuneplan. Retningslinjekortet er uændret fra den foregående kommuneplan. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Emnet er uændret fra den foregående kommuneplan. Retningslinjekortet er uændret fra den foregående kommuneplan. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen Arealanvendelsen i kystnærhedszonen Emnet er revideret redaktionelt. Det vil sige, at teksten er omskrevet. Under dette emne betyder omskrivningen, at teksterne fremgår kortere uden at rumme en egentlig forandring i indholdet. Det er væsentligt for Lemvig Kommune at påpege at kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor udvikling kun sker med en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Retningslinjekortet er revideret fra den foregående kommuneplan. Arealet som tidligere friholdtes for bebyggelse er fjernet. Som nævnt tidligere kan ny bebyggelse i kystnærhedszonen kun etableres efter en nærmere vurdering og særlig begrundelse. Grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Emnet er nyt, da kun en kortudpegning fandtes i Kommuneplan 2009-21. Alle retningslinjer for emnet grundvandsbeskyttelse er derfor nye. Da der findes behov for at præcisere og understøtte behovet for beskyttelse af grundvandsressourcen i kommuneplanen, er emnet uddybet. Grundvandet skal beskyttes mod forureninger, der kan true drikkevandsressourcen, eller medføre at målsætninger i vand og naturområder ikke kan opfyldes. Grundvandsbeskyttelsen tager sit udgangspunkt i vand- og naturplanerne, som er under udarbejdelse. Indholdet på grundvandsområdet er dog kendt, og retningslinjerne tager derfor forskud på vedtagelsen af vand og naturplanerne. I vandplanerne er angivet retningslinjer for arealanvendelse i "Områder med Særlige Drikkevandsinteresser" (OSD) og Indvindingsoplande til almene vandværker. Frem til 2015 vil der i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning ske en revidering af både OSD og Indvindingsoplande. Kortlægningen er færdig i "Indsatsområde Klosterheden", der omfatter Klosterheden, Lemvig og området nord for Klosterheden. I "Indsatsområde Engbjerg" afsluttes kortlægningen i 2013 og i "Indsatsområde Lemvig små værker" afsluttes kortlægningen i 2015. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning. I "Indsatsområde Klosterheden" er der lavet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. I indsatsplanen konkretiseres de indsatser, der skal beskytte grundvandet. Denne indsatsplan revideres i løbet af foråret 2013. Indsatsplanen indeholder retningslinjer for arealanvendelse inden for indvindingsoplande til de almene vandværker i området. Der udarbejdes indsatsplaner for de øvrige indsatsområder senest ét år efter, at kortlægningen er overdraget fra Naturstyrelsen. De retningslinjer, der er i vandplanerne (retningslinje 38-43) og de indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, angiver de forhold og de restriktioner, der er på arealanvendelsen inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. Ved 15 / 22
udlæg af nye områder til by og erhvervsudvikling og ved behandling af sager efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrbekendtgørelsen er der i retningslinjerne angivet restriktioner inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. Retningslinjekortet er revideret fra den foregående kommuneplan. I Kommuneplan 2013 25 er kortet udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsen og Lemvig Kommunes samarbejde. Til de enkelte udpegninger er brugt eksisterende data, indsamling af nye data ved blandt andet boringer samt ved aktuel viden om faktiske forhold. Vindmøller Vindmøller Vindmølleområdet i den foregående kommuneplan blev behandlet under emnet tekniske anlæg og i en særskilt vindmølleplan fra 2008. Vindmølleplanen er stort set fuldt udnyttet, og der er kun mulighed for at forny de gamle møller indenfor den tidligere udpegning af vindmølleområder. Der er i Kommuneplan 2013-25 valgt en anden tilgang til udpegning af vindmølleområder end tidligere. Med tre zoner; positiv(grøn), neutral (gul) og negativ(rød) er det valgt ikke at pege på nye konkrete områder til vindmøller, men i stedet at lægge op til at de tidligere udpegede arealer (grøn zone)kan fornyes. Der står mange vindmøller allerede nu i Lemvig Kommune, og den tidligere vindmølleplan havde afdækket og udnyttet de mest realistiske placeringer for vindmøller. Nye muligheder for at nedrive boliger i det åbne land, åbner dog for nye placeringer, som ikke tidligere har været mulige at drøfte. Lemvig Kommune ønsker med denne planlægningsmetode, at understøtte fremtidige vindmølleprojekter, som har stor folkelig opbakning, og som er afklaret i forhold til placering i neutralzonen. Retningslinjekortet er udarbejdet på baggrund af de eksisterende vindmøllerområder, samt en negativudpegning af negativzonen baseret på landskabsområderne. 16 / 22
Miljøvurdering Hvad er en miljøvurdering Hvad er en miljøvurdering En miljøvurdering er et redskab, der anvendes til at vurdere en plans mulige miljøpåvirkning. I denne sammenhæng bruges et bredt miljøbegreb, som blandt andet omfatter indvirkninger på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, dyr og planter, jordbund, klima, landskaber, kulturarv mv. Miljøvurderingen bruges samtidig til løbende at justere og tilpasse planlægningen, så den bliver så hensigtsmæssig som mulig i forhold til miljøet. Miljøvurderingslovens formål Miljøvurderingslovens formål Lovgrundlaget for miljøvurderingen er Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ligeledes formålet at sikre, at potentielle væsentlige miljøpåvirkninger og konflikter identificeres, så de så tidligt som muligt kan elimineres, reduceres eller kompenseres for eller der kan igangsættes yderligere undersøgelse evt. en nærmere selvstændig miljøvurdering. Ønsket er at skabe det bedst mulige beredskab og skabe mulighed for at iværksætte de fornødne tiltag og undersøgelser i god tid. Screening Screening Kommuneplanforslaget er jf. miljøvurderingsloven omfattet af kravet om miljøvurdering, idet det er en lovbunden plan, der fastlægger rammerne for kommende fysiske anlægsarbejder. Lemvig Kommune har derfor screenet kommuneplanforslaget for at vurdere om planforslaget indeholder væsentlige ændringer, og om det vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Det vurderes at Lemvig Kommuneplan 2013 25 kun i mindre grad påvirker sine omgivelser, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljørapport. Du kan se miljøscreeningen her. 17 / 22
By- og Boligudvikling Generel redegørelse for arealudlæg i Lemvig Kommune Generel redegørelse for arealudlæg i Lemvig Kommune Befolkningsudvikling og -prognose i Lemvig Kommune viser, at kun Lemvig by oplever en egentlig stigning i folketal. Kommunens andre byer oplever stagnering eller fald i befolkningstal. Det betyder, at behovet for nye arealudlæg er størst i Lemvig by og mindre i kommunens andre byer. Det er derfor besluttet, at holde kommunens arealudlæg til boliger på samme niveau som i den seneste kommuneplan. Det vil sige, at der udlægges ca. 90 ha til boligformål. I forhold til den seneste kommuneplan omfordeles boligudlæggene i Lemvig by, således de stemmer overens med behov og mulighed for realisering. Yderligere arealudlæg er marginalt og sker efter konkrete vurderinger for behov og for at tilgodese muligheden for at styrke det decentrale bymønster og kommunens erhvervsudvikling. Princippet for arealudlæg til byformål er, at det skal være inde fra og ud. Dette vil sige, at vi vælger huludfyldning i byerne samt udvidelse i umiddelbar forlængelse af eksisterende byzone. Dette er med til at mindske påvirkning på de omgivne natur og landbrugsarealer samt minimere transportbehov. Herudover bliver et hvert større udlæg, taget i anvendelse etapevis, således bar mark først inddrages efter behov. Nye udlæg i Lemvig Kommuneplan 2013 25 Nye udlæg i Lemvig Kommuneplan 2013 25 Der udlægges nye arealer til byformål i henholdsvis Lemvig, Thyborøn og Nørre Nissum. Lemvig I Lemvig by udlægges to nye arealer til boligformål samt et areal til erhvervsformål. For at fastholde det samme areal til boligudlæg inddrages et ældre uudnyttet boligudlæg og ændres til perspektivområde. Alle arealer findes inden for kystnærhedszonen. Hele Lemvig bys areal ligger inden for kystnærhedszonen, og de nye udlæg er placeret i naturlig forlængelse af eksisterende byområder. Det er ønsket med de nye udlæg at der gives alternativer til tilflyttere,, således at nye lemvigborgere få et marginalt større udvalg til byggegrunde. Ved Vester Lemtorp udlægges et mindre boligområde som afslutning på byens sydøstlige udstrækning. Arealet er på ca. 0,5 ha og kan rumme ca. 5 boliger. Arealet ligger attraktivt ovenfor Lemvig Sø og med udsigt over by og ådal. Boligudlægget placeres indenfor både det landskabelige og geologiske interesse område, som hele Lemvig by er en del af. Interesseområderne påvirkes ikke yderligere af arealudlægget, som både er et mindre udlæg, men også er naturlig afrunding af byen mod sydøst. De primære landskabelige og geologiske interesser er at finde i ådalen og dens skråninger, som ikke berøres af udlægget. Ved Ringkøbingvej udlægges et areal på ca. 4,0 ha til boligformål. Arealet ligger i tilbagetrukket fra Ringkøbingvej med et udlæg til erhverv som buffer. Erhvervsudlægget beregnes til 2,5 ha og skal kunne rumme mindre støjende erhvervstyper. I den sydlige del af erhvervsarealet findes et vandhul, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandhullet er præget af kraftig tilgroning og udtørring. Vandhullets tilstand er på nuværende tidspunkt ringe til dårligt, men vil med en oprensning kunne hæves til bedre tilstand. Der er i dag er krav om 10 meter randzone omkring vandhulet. Vandhullet skal indtænkes i en fremtidig planlægning af erhvervsarealet, hvor dette vandhul samt nærliggende vandhuller kan inddrages som grønt element i bolig og erhvervsudlæg. Bolig og erhvervsudlæggene findes byens sydlige del hvor de begge ligger inden for både det landskabelige og geologiske interesse område, som hele Lemvig by er en del af. Interesseområderne påvirkes ikke betydeligt af arealudlægget, da de primære landskabelige og geologiske interesser er at finde i ådalen og dens skråninger, som ikke berøres af udlægget. For at kunne muliggøre et nyudlæg på 4,0 ha til boligformål ved Ringkøbingvej, skal et areal af samme størrelse tages ud af Lemvig Kommuneplan 2013 25. Det er valgt at pege på udlægget for enden af Jagtfalkevej, som i den seneste kommuneplan er udlagt til boligformål. Arealet er på ca. 4,0 ha og indgår i udbygningen af byen mod nordvest. I forvejen er der i den udstykkede del af Jagtfalkevej stadig en række ubebyggede grunde der kan tages i brug før den sidste del af Jagtfalkevej udnyttes. Thyborøn Arealerne, der udlægges i Thyborøn, er justeringer af eksisterende rammeområder, som har vist sig uhensigtsmæssige eller i uoverensstemmelse med de faktiske forhold. Alle justeringerne i Thyborøn findes inden for kystnærhedszonen, hvilket i Thyborøns tilfælde ikke kan undgås da hele byen samt de få tilbageværende landstykker er indenfor kystnærhedszonen. Alle udlæggene er huludfyldning eller fortætning af byområdet. 18 / 22
Nørre Nissum Der udlægges et areal til boldbaner i forbindelse med Nørre Nissum Efterskole. Arealet er i naturlig forlængelse af byen og skolens område. Hele Nissum Kirkeby, den nordlige bydel af Nørre Nissum, ligger inden for kystnærhedszonen og det vil det nye udlæg også gøre. Der findes ikke mulige placeringer udenfor for kystnærhedszonen, der med rimelighed kan tilknyttes skolen. Derved findes en placering indenfor zonen, som den mest hensigtsmæssige. Udlægget ligger desuden inden for både kirkezone og det landskabelige interesse område. Med hensyn til kirkezonen, vil det først have betydning, hvis et eventuelt anlæg i udlægget har en højde, der tager udsigt til Nørre Nissum Kirke. Dette vil på boldbanen ikke være tilfældet og derved findes en placering ikke at begrænses af kirkezonen. I forhold til det landskabelige interesseområde er det væsentligt, at et nyt udlæg kan indpasses i de eksisterende landskabelige træk. Som i dette tilfælde er en mindre højderyg med Nissum Kirkeby bagved. Det vurderes at arealudlægget kan indpasses i landskabet og derved ikke behøver at stride mod de landskabelige interesser for området. Samlet oversigt over uudnyttede udlæg i Lemvig Kommune Samlet oversigt over uudnyttede udlæg i Lemvig Kommune Lemvig Kommune lavede i 2009 en opgørelse over uudnyttede arealer til bolig og erhvervsformål. Da der i den mellemliggende periode kun er sket få ændringer i antallet af uudnyttede byggegrunde, findes det, at opgørelsen stadig er brugbar som oversigt for kommunens uudnyttede arealer. Lemvig Kommune fastholder en tilsvarende rummelighed i boligudlæg som i den seneste kommuneplan. Med kun få ændringer, justeringer og omfordeling af areal inden for Lemvig by anses oversigten for at være retvisende for kommunens uudnyttede udlæg. 19 / 22
Perspektivarealer og byvækstgrænser Perspektivarealer og byvækstgrænser Der udlægges med Lemvig Kommuneplan 2013 25 en række perspektivarealer indenfor byvækstgrænsen af Lemvig by. Som for de nye erhvervs og boligudlæg gælder, at alle perspektivområder findes helt eller delvist inden for kystnærhedszonen. Hele Lemvig bys areal ligger inden for kystnærhedszonen, og perspektivområderne er placeret i naturlig forlængelse af eksisterende byområder. Det skal også nævnes at perspektivområderne bruges til at indikere retning og omfang af en eventuel udvidelse af areal til byformål. Områderne vil kunne tages i brug hvis eksisterende udlæg, hvis der er behov for yderligere areal til udvidelse af areal til byformål. Der vil altså skulle redegøres yderligere for at kunne tage disse perspektivområder i brug. Perspektivområder til boligformål Et areal for enden af Jagtfalkevej på ca. 4,0 ha tages ud af kommuneplanen med henblik på at fastholde den samlede rumlighed til boligformål i Lemvig. Det vælges at fastholde arealet som et perspektivområde til boligformål for derved at illustrere den ønskede byvækstretning og det eventuelle omfang et nyt udlæg ville have. Umiddelbart syd for det nye boligudlæg ved Ringkøbingvej, udlægges et ca. 6,0 ha til perspektivområde til boligformål. Dette areal udlægges som en naturlig næste etape af en eventuel udbygning af boligområde mod syd. Bliver dette areal taget i brug, vil der skulle redegøres yderligere for fortidsminder og 3 natur, som forefindes inden for udlægget. 20 / 22