Rejsebrev fra udvekslingsophold

Udveksling til (land): Norge Navn: Sebastian Ravn Torstensen E-mail: sebastian3323@hotmail.com Tlf. nr. 2874 9094 Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: UCL Odense Holdnummer: SOA11 Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: UiT Universitet i Tromsø Praktikplads/Hospital: UNN Universitetshospitalet i Nord Norge, Neuro- og øje kirurgisk samt hjerte medicinsk afd. Speciale: Udvekslingsperiode: 6/8-12 til 9/11-12 v Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling for at få nogle unikke erfaringer og for at give mig selv en udfordring og opleve et andet land og møde nye mennesker. v Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg har aldrig været andet sted i Skandinavien end Danmark, og jeg havde lyst til at rejse til et land hvor jeg ville få en sproglig udfordring uden at det skulle være Engelsk. Jeg ønskede at komme til Norge fordi Danmark og Norge har et godt forhold, samt at jeg godt kan lide når det er koldt. Jeg valgte specifikt Tromsø, efter at jeg havde læst nogle rejsebreve fra et par sygeplejestuderende som havde været i Bodø og havde fortalt at naturen var skøn men at byen var stille og uden mange aktiviteter, efterfølgende læste jeg om Tromsø med 70.000 indbyggere hvor 10.000 var studerende og havde også verdens nordligste universitet. Derefter fandt jeg nogle billeder fra Tromsø med natur og billeder af byen, og da tog jeg beslutningen om at tage til byen. v Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Jeg havde forberedt mig økonomisk ved at spare lidt penge sammen fra 6 måneder inden jeg tog at sted, uden det store held. Jeg har søgt legater vidt og bredt igennem legater.dk og sendte ud til omkring 20 forskellige steder der var egnede ud fra min baggrund som studerende som ønskede udveksling. Det var ikke noget jeg kunne regne med at få respons på før omkring Januar, så min egentlige økonomiske gardering var at tage studielån de måneder jeg var afsted i Norge samt et legat fra skolen og et Erasmus legat - Med en stram økonomisk indstilling gik det fint. Hospitalet i Tromsø krævede kun at jeg fik foretaget en MRSA test hos egen læge inden jeg tog afsted. 1

Rejsen havde jeg forberedt ved at bestille billetter i god tid og var heldig at finde et par billige nogen gennem momondo.dk til 1.945 kr. tur/retur. Derudover satte jeg 70 kr. ind på min Skype konto da det er klart den billigste måde at ringe på, for kun 16,3 øre per minut til fastnet, det var tilstrækkeligt da jeg stadig har 27 kr. på kontoen efter jeg er kommet hjem. Derudover brugte jeg skype-til-skype til at snakke med forældre og kæreste derhjemme. v Fagligt udbytte Hvordan arbejdede du med læringsmål? I Tromsø var jeg på Neuro- og øje kirurgisk afdeling i 8 uger og hjerte medicinsk i 4 uger. Læringsmålene var hele tiden i mit baghoved mens jeg var i praktikken. Heldigvis er vores læringsmål på modul 6 næsten identiske med de læringsmål en tilsvarende norsk sygeplejestuderende har på modul 6, så min vejleder var klar over mine faglige mål uden problemer. En fordel var at i Norge fik jeg hurtigt lært at sætte PVK(veneflon) da alle patienter på Neuro- og øje kirurgisk afdeling skulle have én ved indlæggelse. Jeg udarbejdede nogle personlige mål ud fra læringsmålene, som vejleder og klinisk kontakt person godkendte. Målene blev næsten selvopfyldte hvis blot man er opsøgende og er heldig at situationen byder sig. Af målene er der forskellige procedurer, opgaver og rutiner der forventes at man gør sig bekendt med i løbet af praksisperioden. Det gælder generelt kendskab til udstyr, skyllerum, lager og ITsystemet. Målinger af blodtryk, SaO2 og puls både med apparat og manuelt. At sætte og fjerne veneflon, pleje af veneflon osv. Tillige er der håndtering af medicin, patient kontakt samt udskrivelse af disse samt planlægning og dokumentation. Mine egne mål gik ud på at være meget mere specifik ift. selve målene. Jeg satte som mål at: Akut situation; kende procedurerne i tilfælde af at en situation skulle opstå. Være på MIA en vagt; Medicinsk intensiv afdeling. Deltage i en operation Kende rutiner på Dag-, aften- og nattevagt. Følge en patient Observere og vurdere vitale tegn i respiration og cirkulation (specifikt på Hjerte medicinsk) Vide hvad der er vigtigt specifikt at have kendskab til hos de patienter jeg fulgte. Jeg var heldig at få opfylt alle mål jeg havde sat pånær én enkelt, at være på MIA en vagt. Jeg oplevede en akut situation på hjerte medicinsk afdeling. En mand i midten af 50'erne var blevet indlagt fordi at han efter at have åbnet et vindue over hovedhøjde i hans værksted, havde fået det ildebefindende, og besvimede og var væk i 30 min. Man havde undersøgt hans hjerte med ultralyd og taget blodprøver uden at finde indikation for noget unormalt, altså burde han være sund og rask. Lægen havde derimod mistanke om at patienten led af SCS (Sinus Caroticus Syndrom), hvor patienten har hypersensitive baroreceptorer i sinus caroticus som sidder ved halsarterien. Der var en Turnus- og afdelings læge tilstede samt min vejleder og jeg. Planen var at man ville mekanisk stimulere baroreceptorerne for at se om det ville give den respons som patienten tidligere havde oplevet. Patienten fik koblet EKG på sig mens afdelings lægen observerede maskinen mens turnus lægen påbegyndte massagen af halsarterien. Patienten begyndte at blive bleg og viste tegn på ubehag, kort før at EKG'en bippede og hjertestop. 2

Turnus lægen stoppede massagen og afdelingslægen som stod lige ved siden af, bankede patienten hårdt i brystet for at få hjerte i gang igen, hvis ophør af massagen ikke var nok. Patienten kom til sig selv igen uden problemer men det havde været ubehageligt for ham. I en sådan situation reagere man følelsesmæssigt da det gør indtryk med alvoren i situationen. Jeg snakkede med min vejleder om oplevelsen og hun fortalte at man med mere professionel erfaring lære ikke at 'fryse fast' i situationen og reagere på selve situationen senere. Alt i alt var det en god oplevelse. Hvordan var kontakten til vejledere? Kontakt i det hele taget var en udfordring, da jeg aldrig har snakket eller rigtig hørt norsk før. At se film med undertekster forberedte ikke mig andet end at jeg kendte en smule til rytmen i sproget. Den første måned gik med at blive fortrolig med sproget. Jeg lærte hurtigt at den virkelige udfordring ikke var i at forstå det norske, men at gøre sig forståeligt, i hvert fald med personalet. Mine vejledere var både tålmodige og flinke, og gode til at vejlede og give mig udfordringer. Før og efter procedurer var der tid til refleksion og spørgsmål, samt de gradvist gav de mig mere ansvar og udfordringer. Den første periode var jeg nød til at bede min vejleder om enten at omformulere eller tale langsommere og tydeligere for at jeg kunne forstå hende. Jeg var ofte nød til at spørge hende igen angående hvad hun ønskede af mig i forbindelse med handlinger og procedurer, og man kan let komme til at føle sig dum og pågående men til trods for dette opildnede hun mig til at fortsætte fordi det jo er nødvendigt at vi forstår nøjagtigt hvad vi hver især mener. Jeg ændrede attitude pga sprog barrieren. Jeg plejer normalt at være snakkesalig, og snakke med samtlige mennesker jeg er i nærheden af og starter samtaler. Pludselig var det omvendt. Jeg startede kun en samtale hvis der var en bestemt årsag eller noget jeg havde brug for hjælp til. Grunden var at det var så krævende for mig at føre en samtale som jeg alligevel ikke forstod halvdelen af, og var nød til at bede folk om at tale langsomt og tydeligt ofte. Jeg forsøgte bevidst at undgå at snakke engelsk fordi jeg var meget opsat på at lære mig Norsk. Det var det patienterne forventede at man talte og så er sproget heller ikke så fjernt fra dansk. Jeg er god til engelsk, og jeg taler engelsk med min kæreste så det var ikke fordi jeg ikke kunne udtrykke mig på engelsk, men det var de færreste på afdelingen der kunne et hverdags engelsk der slog til, så det var bedst at lære norsk så hurtigt som muligt. De gik heldigvis hurtigt med at lære norsk og efter den første måned var der så godt som ingen problemer med at forstå det meste. Nu skulle jeg blot være opmærksom på at gøre mig forståeligt, med lidt af deres dialekt og slang udtryk så gik det fint. Hvordan var kontakten til patienter? Jeg havde forventet at jeg ofte ville komme ud i situationer hvor kontakten ville være et problem pga sprog barriere. Til min store overraskelse var det en fordel, fordi det betød at jeg brugte mere tid sammen med patienten og brugte tid på at sikre mig at jeg forstod hvad de havde at fortælle samt at få en god relation til patienterne. Især de ældre patienter pleje at sige 'Ja, vi elsker jo alt der er dansk.' og jeg brudte som regel isen ved at fortælle at jeg kom fra Danmark og hvorfor jeg havde valgt at komme helt til Nord Norge ved at fortælle at jeg havde hørt at den nord norske dialekt skulle være let at forstå. Kun en enkelt gang havde en patient bedt om at få fat i en Norsk sygeplejerske i stedet for at tale med mig. Patienten var udmattet, havde stærke smerter og et højt blodsukker på 22 mmol/l. Han havde det mildest talt dårligt og et lavt overskud. 3

Dagen efter hvor jeg sad med ham på sengen og målte hans blodsukker fik vi en snak om hændelsen, som han indledte hvor han beklagede hans opførsel men jeg fortalte ham at det skulle han ikke tænke på, jeg ville nok have gjort det samme, sagde jeg. v Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur? Mit indtryk af hvad der umiddelbart var anderledes ved Norge og Tromsø, var at der bliver gjort mere ud af sikkerhed og tryghed. Der var f.eks. sikkerheds seler i alle busser og ikke muligt at købe andet alkohol end øl i butikkerne, og salget stoppede af øl kl. 18 i hverdage og kl. 15 lørdag. Alle butikker holdt lukket om søndagen. En anden ting var selve tempoet, alt ting gik en anelse roligere og man var mere tolerant overfor forsinkelser af enhver art. Jeg fik forklaret af min studie koordinater i Tromsø at det med sandsynlighed kan skyldes vejret og naturen. De store mængder sne der pludselig kan falde samt det at der er store afstande og bjerglandskab gør at mange ting bare tager længere tid end man er vant til andre steder. Om kulturen i landets sundhedsvæsen Nordmændene har ned prioriteret sundhedsvæsenet, ligesom Danmark. Kulturen ligner meget det danske, men arbejdsforholdene er luftigere. Der er flere ansatte. F. eks. På hjertemedicinsk, hvor man arbejder i 3 grupper, hvor den ene gruppe er gruppeleder for de 2 andre forstået på den måde, at de går stuegang med lægerne og giver medicin. I alt var der 13-15 sygeplejersker til omkring 28-30 patienter i dagvagten. Jeg er ikke helt sikker på aften- og natte vagten. Jeg har ikke været på somatisk afdeling i Danmark så det er svært for mig at sætte nogle klare ligheder og forskelle op, ud over dem jeg har hørt om, f. eks. Med at der er flere ansatte på en afdeling i Norge, at personalet er mindre stresset og at de sløser lidt med hånd hygiejnen som også er det jeg har oplevet i Tromsø. Om sygeplejekulturen Etik, ansvarlighed og respekt. Omstændighed og omsorgsfulde. De er meget bevidste om de hygiejniske principper, men der var også plads til forbedring i forbindelse med hygiejnen. Dosering af medicin f. eks. Foregik ved indledningsvis håndspritning af hænderne og uden handske med mindre at det var antibiotika pga faren for multi resistente bakterier. Rapporten var god i vagtskiftene, fordi hver sygeplejerske gav mundtlig rapport om hver enkel af de patienter de havde ansvar for. Det gav rum for at spørge ind og få reflekteret og givet en detaljeret rapport. Dette foregik på både hjertemedicinsk og neuro- og øje kirurgisk afdeling. Der var snak om at på en anden afdeling havde de 'tavs rapport' hvilket gik ud på at hver enkel må læse om patienterne som de er ansvarlige for i vagten, på computeren individuelt. Dette gav anledning til bekymring, da detaljer som ellers måske ville være glemt ville komme frem ved mundtlig rapport. Man var omhyggelig med at patienterne havde fået tilstrækkelig information også til de pårørende. Mens vi snakker om pårørende er der et eksempel jeg gerne vil fortælle om. Det har ikke noget med information at gøre men om tilpasning fra hospitalets side. 4

En ung fyr på 18 år havde kørt galt i et sving på vejen mod Tromsø. Han havde overholdt fartgrænsen, men pga mangel på erfaring med kørsel i dårligt vejr og glatte veje, gled han ud og kørte galt i et sving og brækkede 2 ryg hvirvler. Han var blevet fikseret, men havde stærke smerter og var meget ængstelig. Han lagde på en 1 sengs stue, men personalet havde sørget for en ekstra seng derinde så han kunne have sin kæreste til at være ved ham og sove der om natten gratis. Hospitalet havde et patient hotel og 650 kr. per overnatning, men her gjorde personalet en undtagelse og det hjalp patienten med sin utilpashed. v Social erfaring Hvordan blev du modtaget af kolleger Jeg blev varmt modtaget af alle mine kolleger, alle kom og hilste ved første møde med dem. Undtagelser var hvis man havde travlt. Havde du kontakt til lokalbefolkningen Jeg havde kontakt gennem min fadder til nogle af hans venner når han inviterede til Star Wars maraton eller hygge/druk aften. Der var nordmænd fra det meste af Norge, vi var 8-9 stykker og de var interesserede i mig som dansker og høre hvad mit indtryk var af Norge og blot høre mig tale dansk. De forskellige dialekter var ikke alle lige lette at forstå, men jeg opdagede hurtigt at lige så svært jeg havde i starten med at forstå dem, lige så svært havde de ved at forstå mig. De var tålmodige og venlige, og som aftenen gik og indtagelsen af øl gjorde sin virkning var det pludselig lettere at forstå hinanden. Det var dog ikke kun druk det kom ud på, jeg havde snak med mange forskellige nordmænd både på hospitalet men også til fester i weekenden. I blandt de internationale studerende var der mange der kendte lokale nordmænd, så når man holdt fest var det typisk hos nordmændene at festen startede og så senere gik man sammen via en taxa ind til byen. Jeg følte at de nordmænd jeg havde kontakt med stadig havde en stor solidaritet med Danmark og ret forbavset var der flere der talte om at Skandinavien skulle gå tilbage til Kalmar unionen som forbandt Norge, Sverige og Danmark i det 15. til det 18. århundrede, for at klare finanskrisen. Dog havde de mere fokus på Danmark og Norge og mindre på svenskerne, måske fordi at det var en nordmand og en dansker der havde en samtale eller på grund af historien hvor svenskerne altid var de store konflikt magere, det var mig ikke helt klart. v Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Det er vigtigt at være opmærksom på at man har den rette litteratur med sig hjemmefra, jeg manglede et par sygepleje bøger og et par bøger om sygeplejeteori. Jeg var dog så heldig at Norge faktisk værdsætter danske bøger på samme måde som vi værdsætter norske, så derfor var det mig muligt at finde relevant litteratur på det Sundhedsfaglige Fakultets bibliotek. 5

v Andet du synes andre bør vide om udveksling Vær fordomsfri og vær beredt på at prøve noget nyt. Vær social og hold et øje på din økonomi. Jeg kan klart anbefale ikke at tage til et engelsk talende land, fordi det er hvad alle andre gør - Norge var en særlig oplevelse, jeg var nødt til at lære et helt nyt sprog og tilmed med en dialekt, i løbet af en meget kort tid. Det var virkelig spændende og en stor udfordring. Du får et helt nyt perspektiv på kommunikation. 6