ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SAMFUNDSSTUDIER Grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; Palle Roslyng Jensen Dette er en pdf-fil med Samfundsstudier. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk
Sam funds studier - grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen og Palle Roslyng-Jensen Gyldendal
Indhold 1. Hvorfor er jeg, som jeg er? 3 2. Hvad skal vi med familien? 15 3. Forbrydelse og straf 28 4. Kultur og nationalitet 46 5. Mediernes magt 65 6. Uddannelse og arbejde 79 7. Sådan hænger økonomien sammen 97 8. Kan staten styre økonomien? 113 9. Sætter vi pris på miljøet? 128 10. Politik hvad skal jeg med det? 144 11. Hvem bestemmer i politik i Danmark? 156 12. Magt og indflydelse i lokalsamfundet 171 13. Når danskerne bliver europæere 181 14. FN verdens politibetjent? 199 15. Om ulande og ilande 215 Stikordsregister 226
Hvorfor er jeg, som jeg er?
Børns leg er en forberedelse til voksenlivet. De leger ikke kun sjove og søde lege, men også drabelige og sørgelige lege. Rigtige mænd og pæne piger Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, reparere knallert og svine sig lidt til? Skal pigerne være generte, fnise, lege "far, mor og børn og passe på tøjet? Det mener en del forældre og bedsteforældre sikkert. Derfor kommer de til jul og fødselsdage med dukker til pigerne og biler til drengene. Vi har alle nogle forventninger til, hvad der er drenget, og hvad der er piget. Selv om det bliver mere og mere almindeligt, at piger fx spiller fodbold og går til boksning, så er der faktisk stadig forskel på pigers og drenges leg. Undersøgelser viser, at drenge i 4-årsalderen helst leger med biler, Lego og værktøjssæt, hvor pigerne leger med dukker, udklædningstøj, husholdningsredskaber og tegner. Små drenge leger meget voldsomt. De ting, de har opbygget, skal helst falde bragende sammen, så de kan opbygge dem igen. Små piger derimod leger mere stille og forsigtigt. Også blandt større børn eller unge mennesker er der tydelig forskel på drenge og piger. I en 8. klasse, hvor man talte om sex, følelser, og hvad der sker med kroppen i puberteten, sagde to af eleverne følgende: Dennis: De (pigerne) får større røv, mindre hjerne og større mælkejunger. Louise: Man tænker på ham og drømmer om ham hele tiden. Man bliver forfjamsket og rød i hovedet. Drenge og piger i puberteten udtrykker sig ofte forskelligt. Pigernes svar er ofte mere alvorlige, mens drengene har en tendens til at udtrykke sig råt eller vulgært. Det er mest pigerne, der taler om følelser, mens de har svært ved at tale om sex. Det kan drengene til gengæld, men det er ofte ord, som er lidt rå, voldsomme og måske pornografiske.? Lav tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt kønsneutrale aktiviteter. Diskutér, hvad årsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er kønsspecifikke og andre er kønsneutrale? 4 Samfundsstudier
Supersild og hår på brystet I løbet af puberteten træder forskellen på drenge og piger tydeligt frem: Piger får bryster og kan som kvinder føde og amme børn. Fedtvævet koncentreres forskelligt: Mænd får maver og kvinderne en større bagdel osv. Vi er altså forskellige biologisk set, og det skyldes nogle særlige stoffer, kønshormoner, som dannes i kroppen. Nogle mener, at det især er denne biologiske proces, som forklarer, hvorfor drenge og piger tænker og udtrykker sig forskelligt og vælger forskellige erhverv. Alle mennesker har både mandlige og kvindelige kønshormoner. Hvad der er mest af, er med til at bestemme, hvem vi er. Meget forenklet siger man, at de kvindelige kønshormoner fremmer sproglige færdigheder og indlevelsesevne, mens mandlige hormoner styrker de såkaldte rumlige færdigheder. En almindelig påstand er: Ufaglærte arbejdere mænd med hår på brystet har som regel flest mandlige kønshormoner, mens faglærte og forretningsfolk har lidt færre. De mandlige hormoner styrker de rumlige færdigheder, så man får en god stedsans og kan forestille sig en genstand fra forskellige synsvinkler. Blandt kvinder med super-feminint udseende finder man, ifølge den biologiske opfattelse, sjældent de helt store sproggenier eller matematikere, men derimod kvinder, der søger et trygt og sikkert familieliv. De er derfor på udkig efter en mand, der har økonomisk og social succes i livet. Sådanne betragtningsmåder kan føre til, at man mener, at kønsrollerne alene er biologisk bestemt og derfor ikke kan ændres. Og hvis de ændres, sker det ved at øve vold mod det medfødt mandlige eller kvindelige. Men helt så enkelt er det ikke. Selv om kønnet er medfødt, er der mange måder at være henholdsvis dreng/mand og pige/kvinde på. Hvad vil det sige, at være en rigtig dreng eller en rigtig pige? Vi får ikke det samme svar i dag, som hvis vi havde haft mulighed for at spørge for fx 200 år siden. Det er heller ikke ligegyldigt, om man stiller spørgsmålet i Danmark eller fx i Tyrkiet. Og endelig får man forskellige svar, hvis man spørger forskellige mennesker i Danmark. Omgivelsernes forventninger til, hvordan en rigtig dreng/mand og en rigtig pige/kvinde skal være, afhænger således af tid, kulturmæssig- og social baggrund. Hvorfor er jeg, som jeg er? 5
Du er den, du bliver gjort til Vi har alle fået visse biologiske forudsætninger fra fødslen, men størstedelen af vore karakteregenskaber dannes under opvæksten. Opdragelsen er meget vigtig for, hvordan vi bliver. Børn ledes næsten umærkeligt ind i bestemte kønsroller. Det sker ved ros og ris, belønning og straf. Kønsroller indlæres også ved, at børnene efterligner deres forældre. Hvis man har en traditionel arbejdsdeling i familien, efterligner drengen sin far, når han slår græsplæne, vasker bil og udfører reparatio- ner. Pigen efterligner sin mor, når hun laver mad, vasker, syr og stryger. Den traditionelle arbejdsdeling i hjemmet viser sig også ofte i forældrenes erhverv. Det er især mænd, som er fx tømrere, murere, mekanikere eller fodboldspillere. Og job som fx sygeplejersker, kontorassistenter, rengøringsassistenter og hjemmehjælpere er klart domineret af kvinder. Denne kønsopdeling af arbejdsmarkedet opleves af mange som naturlig.? Undersøg i jeres klasse, hvordan arbejdsdelingen er i familierne: Hvem sørger for morgenmad, madpakker, aftensmad, sætter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger, gør rent, køber ind, slår græsplæne osv.? Er det mor, far, dig, dine søskende eller er det fælles/på skift? Drøft det resultat, I når frem til. Socialisation Familien og mennesker i barnets nærmeste omgivelser har meget stor betydning for barnets indlæring af sociale roller og normer. Dvs. regler for hvad man kan og ikke kan. Dette kaldes under et for socialisation. Socialisation er opdragelse eller indlæring af sociale normer og roller. Socialisation er en slags tilpasning til samfundet. Socialisationen bevirker, at vi kan fungere på en acceptabel måde sammen med andre mennesker. Den vigtigste socialisation sker i familien. Det kaldes den primære socialisation. Livet igennem påvirkes vi også fra omgivelserne: vuggestue, børnehave, SFO, skole, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, kolleger, venner og veninder fra sportsklubber, foreninger og medierne. Man taler om den sekundære socialisation. I dag tilbringer langt de fleste børn og unge flere timer uden for familien (vuggestue, børnehave, fritidsklub og senere sammen med kammerater), end de tilbringer sammen med forældrene det kaldes dobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligt at skelne mellem primær og sekundær socialisation. Undersøgelser viser imidlertid, at forældrene stadig spiller den største rolle i socialisationen af børn og unge. USA, Japan, Kina og Danmark er forskellige samfund med forskellige kulturer og normer. Derfor er mennesker fra forskellige samfund også forskellige. Men familierne i Danmark er heller ikke ens. Vore forældre er opdraget forskelligt, de har forskellige uddannelser og forskellige typer arbejde. Nogle er født i velhavende miljøer og andre i mere beskedne kår. Dette har indflydelse på, hvordan vi bliver, og hvordan vi en dag selv vil opdrage vores børn. Vores børn bliver igen påvirket af mange personer uden for hjemmet og oplever derved en socialisation, som vi ikke selv har fået. Derfor bliver vi forskellige mennesker. 6 Samfundsstudier
? Siger du tak for mad, når du har spist? Siger du tak for kampen, når du har spillet fodbold? Lægger du benene op på bordet, bøvser i andres nærvær osv.? Hvilke normer og holdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (forældre, skolen, kammerater eller diverse medier). Gælder der ét sæt normer og værdier i familien og et andet i kammeratskabsgruppen? Giv eksempler og forklar hvorfor. Kammerater og veninder I de fleste familier er begge forældre udearbejdende. Begge forældre har således også et liv uden for hjemmet. Det har børn og unge også. En større og større del af børn og unges liv tilbringes uden for familien. Forældrenes betydning for, hvordan børnene udvikler sig som personer, bliver derved mindre end tidligere. Kammeraterne kommer til at betyde meget for personlighedsdannelsen. Det er her de unge henter deres værdier og livsstil. For at forstå, hvorfor vi er, som vi er, må vi derfor se på, hvad børn og unge foretager sig i fritiden, og hvad det betyder for deres opførsel og holdninger. Vennerne er med til at udvikle ens personlighed og skaber samtidig tryghed. Kammerater, venner og veninder har stor betydning, og mange vil gøre meget for at være populære. Man bruger vennerne og veninderne til at spejle sig i: Hvordan er jeg i forhold til dem? På denne måde forsøger man at finde ud af eget værd. I de senere år er mobiltelefonen blevet enhver teenagers tro følgesvend. Der ringes og sendes masser af sms er. Det, at man modtager mange opkald, bekræfter, at man er inde i varmen, at man er populær. Kammeratskabsgruppen bruges ofte til at afprøve normer og roller, som ikke tolereres inden for familiens rammer. På den måde påvirkes man. Man overtager nogle af vennernes normer, og man prøver at leve op til gruppens normer for at blive accepteret og være populær. Der kan imidlertid også være en bagside af medaljen: Der skal være nogen ude i kulden, før det er morsomt at være inde i varmen. Groft sagt kan man høre til de populære, de accepterede eller de udstødte. Når én eller flere af de udstødte direkte chikaneres enten verbalt eller fysisk, taler vi om mobning. Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Definition på mobning. (Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003) Sms er og mobning Inden for de seneste år er mobning via sms blevet in. For ligesom det er lettere for unge at sende en sms med teksten Jeg er varm på dig til pigen fra parallelklassen, så er det også lettere og betydeligt mere kujonagtigt at skrive modbydelige beskeder, uden at vedkommende kan se afsenderen. Sms-beskeder som fx lede møgso, luder og mother-fucker er blevet almindelige. Hvorfor er jeg, som jeg er? 7
Det handler om at være sej weekendnarkomaner Det er ikke kun unge med problemer, men også ganske almindelige og velfungerende unge de fleste mellem 14 og 22 der tager ecstasy, amfetamin og andre rusmidler. De er unge, smukke og glade, men hvorfor tager de så rusmidlerne? De unge er ikke bange for at svare: Der er for lidt spænding, for lidt adrenalinsus, for megen tryghed og primært for meget forudsigelighed i hverdagen. Hverdagen er stille og rolig med fast arbejde eller skolegang, men efter arbejdstid eller i weekenden har nogen behov for at slippe væk fra en verden, der går i tomgang. Derfor tager de flugten ind i deres egen selvskabte verden. Det er ikke svært,at få fat i ecstasy og amfetamin. I dag forhandles rusmidlerne på de fleste større diskoteker. (Kilde: Weekendnarkomaner, Samvirke juli 2000)? Virkelighedsflugt eller eskapisme er ikke noget nyt fænomen. Ugebladene har stadig store oplagstal. Her kan man læse om og se billeder af de rige og smarte. Mange biograffilm og tv-serier foregår i overklassemiljøer, hvor de færreste af os ender. Alligevel får denne litteratur og disse tv-serier store læser- og seertal, hvilket beviser, at mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra den grå hverdag. Trangen til at flygte fra hverdagen og ind i et lykkeland kan hjælpes på vej af diverse euforiserende stoffer. Siden 1960 erne er flere og flere af disse stoffer kommet på det illegale marked, og stadig nye kommer til. Diskutér, hvorfor mange mennesker har behov for at drømme sig væk fra hverdagen. Giv eksempler på virkelighedsflugt. Drøft i hvilket omfang der findes euforiserende stoffer i jeres omgangskreds. www På www.krop.undervisningsavisen.dk finder du gode links om kroppen, sundhed, rusmidler m.m. Hvorfor er jeg, som jeg er? 9
Vi bombarderes af indtryk og holdninger Vi lytter til musik, går i biografen, læser bøger, aviser og blade, ser fjernsyn og reklamer osv. Alt dette påvirker os. Man kan have rockstjerner, sportsfolk eller filmskuespillere som idoler. De efterlignes i væremåde, påklædning, frisure osv. Det bliver in at gå i bestemt tøj, lytte til en bestemt slags musik m.m. På denne måde bruger unge mange penge, og man taler om, at ungdoms- eller teenagekulturen er en forbrugerkultur. Begrebet teenage- eller ungdomskultur eller -kulturer er et forholdsvis nyt fænomen. Det opstod i 1950 erne, og skyldes to vigtige goder: mere fritid og flere penge. Op til 1950 erne forlod mange skolen efter 7. klasse. På landet flyttede mange hjemmefra efter konfirmationen for at tjene som karle og piger på gårdene. Andre, især mange drenge, fik en læreplads. Så var man udlært som 18-19 årig. Derefter skulle de fleste drenge være soldat, til de var omkring 20-21 år. Derefter kunne man nyde ungkarletilværelsen et par år, indtil man fik en kæreste og blev gift. Det sidste var som regel nødvendigt, hvis man ville bo sammen. Der var mangel på boliger, og ville man gøre sig håb om at få en lejlighed, var en vielsesattest mindstekravet. Man skulle helst vente et barn eller allerede have et. For mange unge gik man altså fra at være barn til at være voksen som 14-årig. Teenagebegrebet var ukendt. I 1950 erne og især i 1960 erne begyndte flere og flere unge at gå længere i skole end det pligtige antal år (7-9 år). Den længere skolegang forlængede også perioden mellem børne- og voksentilværelsen. Mange unge blev derfor boende hjemme, til de var 19-20 år. Nogle endnu længere. I dag har de mange hjemmeboende unge ikke særlig store sociale- og økonomiske forpligtelser. De har forholdsvis megen fritid, som de overvejende kan bruge på dem selv. Men det vigtigste er måske, at unge for første gang i danmarkshistorien har mange penge til forbrug. Elev- og lærlingelønnen er høj i dag i forhold til, hvad den var i fx 1950 erne. Mange unge i 8.-10. klasse og på ungdomsuddannelserne har erhvervsarbejde uden for skoletid. Lønnen herfra kan langt de fleste anvende til eget forbrug. Mange 13-15 årige supplerer lommepengene med løn fra et fritidsjob, så mange har over 3.000 kr. til forbrug om måneden. Det betyder, at de unge lægger 10 mia. kr. i forretningerne pr. år. Det betyder, at erhvervslivet og underholdningsindustrien gør sig umage for at få fat i aldersgruppen. Virksomhederne ønsker at kende de unges tanker for at kunne målrette et salg. Så mange penge har børn og unge Lommepenge i gennemsnit pr. måned 7- årige 75 8-10 årige 143 11-12 årige 292 13-15 årige 1.483 (Kilde: Børns opvækst som forbrugere. Gallup 2000. Reguleret med den almindelige prisudvikling)? Undersøg i klassen, hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer I arbejder, og hvad timelønnen er. Hvad bruges pengene til? www På www.jobpatruljen.dk kan du se, hvilken løn man har krav på. 10 Samfundsstudier
Frisættelse eller De fleste børn og unge har megen fritid og forholdsvis mange penge. De unge kan bruge pengene og fritiden, som de vil, uden at forældrene blander sig. Nogle mener, at denne nye frihed er godt, mens andre siger, at det er dårligt. I tekstboksen Optimister og pessimister kan du læse to synspunkter. Optimister og pessimister Thomas Ziehe, tysk socialpsykolog, f. 1947 Ziehe synes, at teenage-/ungdomskulturens fritid og forbrug er positivt. Hos Ziehe er et af de centrale begreber kulturel frisættelse. Den kulturelle frisættelse kan fx vise sig ved, at forældrene stiller sig til rådighed for deres teenagebørn. (se kap. 2, side 27). Tidspunktet for aftensmaden placeres efter børnenes fritidsaktiviteter, eller børnene får penge til fri mad, ofte i form af pizza, burgere og cola. Alle muligheder er åbne: Man kan selv bestemme, hvordan man vil fremtræde (type, stil osv). Man kan selv vælge uddannelse og karriere, selv bestemme sine indkøb, ægteskab, valg af bolig, ferierejser, underholdning, tv- og computerprogrammer, bogindkøb, film og musik. Verden ligger åben. Bagsiden er, at man kan blive meget selvoptaget eller selvglad. Man interesserer sig måske for meget for at kunne sælge sig selv, hvordan man tager sig ud, og måden man kommunikerer på. Pierre Bourdieu, fransk sociolog, f. 1930 Bourdieu mener, at ethvert menneske har nogle såkaldte kapitaler. Disse kapitaler består af den enkelte persons økonomiske -, kulturelleog sociale baggrund. Kapitalerne kan læres, men vil ofte være arvet (social arv). Bourdieu bruger også begrebet habitus, når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Habitusbegrebet siger noget om de valg, det enkelte menneske træffer, fx uddannelsen. De valg, som børn og unge træffer, er udviklet gennem opdragelsen/socialiseringen. Børn og unge overtager forældrenes normer. Voksne udlændinges oplevelser i Danmark kan forklare Bourdieus opfattelse: Når voksne indvandrere og flygtninge kommer til Danmark, kan forældrene blive bange for at miste deres børn. De bliver bange for, at børnene bliver danske eller vestliggjorte. De unge er til gengæld bange for at svigte deres forældre, dvs. ikke leve op til forældrenes forventninger vedrørende værdier, adfærd og religion. Men hvad vil det sige at miste og svigte? Danske forældre anser det normalt for positive tegn og personlig udvikling, når deres børn/unge fx flytter hjemmefra. I mange etniske familier vil det imidlertid føles som at svigte både forældre og oprindelseskultur. Bourdieu bruger begrebet arvens modsigelser. Forældre har altid ambitioner og ønsker på deres børns vegne og vil gøre meget for dem, fx i form af uddannelse. At indfri forældrenes forventninger vil ofte betyde, at børnene får en højere uddannelse end forældrene. Det kan komme til at betyde, at børnene kommer til at se ned på deres forældre. Hvis investeringen lykkes, skaber dette en social afstand mellem forældre og børn. Lykkes den ikke, skaber den skuffelse. Hvorfor er jeg, som jeg er? 11
Forskellige kulturer I det danske samfund lever de fleste mennesker i en kernefamilie, og langt de fleste voksne stemmer ved folketings- og kommunalvalg. Ca. 85 % er medlem af folkekirken, og de fleste børn går i folkeskolen osv. Alt det kalder vi den kulturelle hovedstrømning eller mainstream. Men der er også grupper, som skiller sig ud fra hovedstrømningen og danner deres egne værdiog normsæt. Disse grupper kalder vi for delkulturer. Delkulturerne findes især blandt unge. Ungdomskultur er en fællesbetegnelse for en række kulturformer, der i større eller mindre grad adkiller sig fra de dominerende voksne kulturer i samfundet. Hver ungdomskultur har sine egne fælles adfærdsmønstre og normer, som medlemmerne følger. Man skelner mellem subkultur og modkultur, selv om grænserne mellem disse kulturformer er flydende. Subkulturen (fx punkerne) bygger på egne sociale værdier, på egen livsstil og udtrykker en symbolsk modstand mod den dominerende kultur gennem fx tøjstil og musik. Modkulturen (fx studenterbevægelsen i årene efter 1968 og senere dele af BZ-bevægelsen og de autonome ) er en kultur, der aktivt forsøger at påvirke den dominerende kultur, fx gennem demonstrationer. 12 Samfundsstudier
Eksempler på ungdomskulturer ca. 1950-2000 1950 erne: læderjakker, anderumper, jazz ere 1960 erne: vilde engle, mods, diskere, provoer, hippier, kampagnen mod a-våben 1970 erne: rockere, diskere, flippere, græsrødder 1980 erne: rockere, diskere, yuppier, punks, BZ ere 1990 erne: rockere, hip hoppere, autonome, skatere Man kan sælge livsstil I de sidste 20 år er der opstået et nyt fænomen, som påvirker os: total markedsføring. En lang række produkter som film, cd er, blade og tøj reklamerer indbyrdes for hinanden og bliver solgt som en ny livsstil. Budskabet er ofte, at man bliver lykkelig, populær og uimodstådelig, hvis man køber de pågældende produkter. I dag spytter filmselskaberne en masse sideprodukter ud i forbindelse med lanceringen af de store film. Dette har taget til i styrke, og der findes flere eksempler på, at filmenes bagmænd har tjent mere på T- shirts, klistermærker, dukker og plakater end på billetindtægter. Set med producentens øjne er det en klar fordel at markedsføre et produkt sammen med en film og omvendt fordi varerne gensidigt reklamerer for og sælger hinanden. Det drejer sig især om produkter til børn og unge, som køber her og nu, inden varen forældes. Og netop denne type produkter bliver hurtigt forældet.? Find eksempler på total markedsføring. Hvorfor er vi villige til at give så svimlende priser for tekrus, halstørklæder, bøger, notesblokke, T-shirts og andet merchandise? Reklamens virkninger Økonomiske virkninger: virksomheden, der annoncerer, sælger mere forbrugerne køber flere af de varer, der reklameres for aviser, blade, radio- og tv-stationer, der bringer reklamer, bliver afhængige af disse indtægter Ikke-økonomiske virkninger: skaber mode påvirker omgivelsernes udseende påvirker reklamemediernes indhold øver indflydelse på, hvad vi synes er godt og skidt Hvorfor er jeg, som jeg er? 13
Intet klart svar Danske unge er meget ens, når man sammenligner med unge fra andre kulturer, hvor opdragelsen eller socialiseringen foregår på en helt anden måde. Men der er også normforskelle. Det kan være tøj- og musiksmag. Det kan være holdning til at tage en uddannelse, eller hvor længe man må være ude om aftenen. Det kan være syn på alkohol og euforiserende stoffer og meget andet. Når vi spørger: Hvorfor er jeg, som jeg er? kan der ikke gives et enkelt og klart svar. Noget er givet ved fødslen. Det er biologisk arv. Andet kommer til via opdragelsen, gennem det vi også kalder socialisation. Hvor stor en del af ens personlighed, der er biologisk bestemt, og hvor meget der skyldes påvirkning fra hjemmet, skolen, kammeraterne, medierne og mødet med andre kulturer, er svært at afgøre. Rigtige venner ryger ikke tobak Påvirkningen fra venner og klassekammerater spiller en stor rolle for, om unge begynder at ryge. De fleste børn og unge ønsker at være med i fællesskabet i klassen og blandt kammeraterne. Dette fællesskab kan imidlertid føre til gruppepres, så man fx begynder at ryge eller at drikke alkohol, selv om man egentlig ikke ønsker det. Gruppepresset kan imidlertid også virke modsat eller positivt, hvis det ikke er in at ryge og drikke i kammeratskabsgruppen. Man ved, at social ulighed i sundhed går i arv fra forældre til børn helt fra fosterstadiet, og at børn overtager mange af forældrenes sundhedsmæssige vaner og uvaner. Men på nogle områder har klassekammeraterne langt større indflydelse på de unges adfærd end forældrene. Det gælder fx rygning, hvor man i vidt omfang kan tale om ryger- og ikke-rygerklasser og til en vis grad også alkoholforbrug. (Kilde: Berlingske Tidende, 1. oktober 2002) 14 Samfundsstudier
Hvad skal vi med familien? 15
Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder at græde. Efterhånden får konen vækket alle: tjenestepigerne på slagbænken, bedstefar og de tre børn i den anden alkove og karlene i kammeret ved hestestalden. Bedstefar er sur. Børnene larmer for meget, og der er ikke orden på noget mere, synes han. Ikke sådan, som da han var herre i huset. Efterhånden er alle i tøjet. Dagens arbejde begynder. Alle har opgaver undtagen bedstefar og den 3-årige. Bedstefar er blevet så gammel, at han ikke kan bestille noget mere. Den lille pige stavrer rundt på køkkenets lergulv og leger med gæssene, der ruger i deres bænk. Sådan har de tidlige morgentimer måske formet sig på en dansk bondegård for 150 år siden. Sammenlignet med en almindelig dansk familie i dag er næsten alt anderledes. Ingen kunne i dag tænke sig at sove et helt liv i samme rum som otte andre mennesker, hvoraf de to var ansatte. Eller have gæs i køkkenet og lade de små børn kravle rundt og tisse på gulvet.? Beskriv stemningen på maleriet af gårdejer Rasmus Jørgensen og hans familie samt tjenestefolk. Nævn de væsentligste forskelle mellem aftensmåltidet i dit hjem, og det der er skildret på maleriet. Hvorfor ser familien ud, som den gør? Det er ikke så mange år siden, at de fleste mennesker arbejdede med at fremstille fødevarer og boede på landet, i landsbyer og på spredte gårde. Familielivet var meget anderledes end i dag. De enkelte familiemedlemmer så ofte hinanden. Børnene var tæt på bedsteforældre eller tanter og onkler, og de mødtes med fætre og kusiner. Børnene vidste, hvad de voksne lavede, og de kom også tidligt med i det daglige arbejde. Alle familiemedlemmer var nødvendige i arbejdsfællesskabet. Drenge og piger arbejdede på familiens egen gård eller som arbejdere på en anden gård. På denne måde hjalp man sin familie økonomisk: At have en familie havde altså også økonomisk betydning. Børnene blev opdraget i forbindelse med det daglige arbejde. Forældrene var naturlige autoriteter børnene så op til dem, for de kunne jo arbejdet. Dermed var det også nemt for børnene at efterligne forældrene at identificere sig med dem. Det er sjældent i dag, hvor de fleste forældres arbejde ligger uden for hjemmet. Mange børn har aldrig været på deres forældres arbejdsplads. Arbejde og fritid gik i gamle dage mere eller mindre ud i ét. Der var ikke mange fritidstilbud, så den sparsomme fritid blev anvendt sammen med familien. 16 Samfundsstudier
Gårdejer Rasmus Jørgensen med familie og tjenestefolk. Maleri fra 1893-95 af Fritz Syberg (1862-1939). Tre generationer under samme tag Da Danmark var et udpræget landbrugsland, var det almindeligt, at familien bestod af børn, forældre og bedsteforældre. Desuden blev ugifte lærlinge og svende, der boede hos håndværksmestrene, samt gårdenes tjenestekarle og -piger på en måde regnet med til familierne. De boede og spiste sammen med familien. Denne storfamilie-type er i dag sjælden i Danmark. Men den er stadig almindelig mange steder i verden. På landet i fx Tyrkiet lever børnene ofte i storfamilier sammen med forældrene, bedsteforældre og måske også onkler, tanter, fætre og kusiner.? Nævn nogle fordele og ulemper ved at leve i en storfamilie med bedsteforældre og flere søskende. Hvad skal vi med familien? 17
Husstande og familier I statistikker skelner man mellem husstand og familie. Ved en husstand forstår man: alle personer, der bor på samme adresse. En familie skal bo på samme adresse og højst bestå af to generationer. Er der tale om mere end to generationer, regnes det i statistikken for to familier. Man taler om følgende familietyper: 1. ægtepar med eller uden hjemmeboende børn 2. samlevende par. Et par der lever papirløst (dvs. uden vielsesattest) og har hjemmeboende fællesbørn. 3. samlevende i registreret partnerskab (to mennesker af samme køn er gift) 4. samboende par (særlig kategori for øvrige papirløse) I 1901 var der gennemsnitligt 4,3 personer pr. husstand. I 2003 var tallet 2,2. Husstandene er således kun halvt så store i dag som for omkring 100 år siden. Far, mor og børn Fra slutningen af 1800-tallet opstod der mange nye arbejdspladser i byerne under den såkaldte industrialisering. Derfor flyttede flere og flere fra landet og ind til byerne til ofte ret små lejligheder. Her var der ikke plads til en storfamilie med børn, forældre og bedsteforældre, men kun til to generationer: forældre og børn. En sådan familie, hvor forældrene kan være gift eller leve i et papirløst forhold, kaldes en kernefamilie. Langt de fleste børn, ca. 75 %, lever i dag i en kernefamilie. Omkring 15 % af alle børn bor sammen med enten moren eller faren. Ca. 7 % lever i en sammenbragt familie, hvor der er en ny mor eller far i stedet for den biologiske far eller mor. Familietyper, som børn (0-18 år) bor i (i %) Bor hos begge forældre 73,1 Bor hos enlig mor 15,4 Bor hos mor i nyt parforhold 7,1 Bor hos enlig far 2,0 Bor hos far i nyt parforhold 1,0 Bor ikke hos forældrene 1,4 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) 18 Samfundsstudier
Familielivet i et skema I kernefamilien går faren på arbejde og tjener de penge, som familien skal leve af, mens moren passer hjem og børn. Siden 1950 erne er der dog sket store ændringer, idet kvinderne i dag udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken. Igennem årene er der kommet flere kvinder og ikke mindst småbørnsmødre ud på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at familien ikke længere kan tage sig af al pasning af børn, ældre, pleje af syge og handicappede osv. Antallet af vuggestuer, børnehaver og pasningsordninger samt byggeri af beskyttede boliger, ældrehjem, plejehjem osv. er derfor vokset siden 1950 erne. Endelig er husarbejdet til en vis grad mekaniseret med fx vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Og madlavningen kan klares forholdsvis hurtigt bl.a. ved at sætte færdiglavede retter i mikrobølgeovnen. Denne udvikling har betydet, at vore dages familie er sammen om færre opgaver i hjemmet. Til gengæld har de enkelte familiemedlemmer fået mere fritid til at gøre, hvad de har lyst til. De får hver deres eget liv uden for familien: Far går måske på jagt eller fisker, sønnen spiller fodbold, datteren dyrker ridning, og mor går til aerobic. Disse aktiviteter foregår på forskellige ugedage, så familiens hverdag må planlægges efter alle disse individuelle gøremål. Når familien skal foretage sig noget sammen, må det aftales i forvejen. Man kalder denne familietype for aftalefamilien. I aftalefamilien tilbringer forældre og børn altså megen tid uden for familien. Far er mere sammen med jagtkammeraterne eller vennerne i golfklubben. Mor er mere sammen med veninderne, og børnene bruger mere tid sammen med de venner og kammerater, som man har fælles interesser med. Dette betyder, at forældrenes indflydelse på børns socialisering måske er faldende. Venner og kammeraters værdier og normer kommer til at spille en større rolle. Kvindernes andel af arbejdsstyrken 1958-2005 (i %) 1958: 32,0 1970: 38,6 1980: 43,7 1991: 46,6 2005: 47,0 (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) Undersøgelser har vist, at over 60 % af mødrene i småbørnsfamilier har arbejde på fuld tid på arbejdsmarkedet (36-40 timer). Ligesom 69 % af de enlige småbørnsmødre har fuldtidsarbejde. Arbejdsstyrken udgøres af personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt arbejdsløse personer i alt ca. 2,9 mio.? Nævn nogle fordele og ulemper ved, at ens forældre begge er udearbejdende. Er din familie en aftalefamilie? - Er du/i mere sammen med kammerater og venner end med jeres forældre? Betyder det noget for jeres holdninger og værdier? Hvad skal vi med familien? 19