LÆSERÅD TROUBLESHOOTER



Relaterede dokumenter
Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

At lære at læse er et fælles ansvar!

Når dit barn skal lære at læse

Information til unge om depression

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Om undervisningen. Undervisning for klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Læsning på Højvangskolen i klasse

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Hjælp dit barn med at lære

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Indeni mig... og i de andre

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Fag, fællesskab og frisk luft

Ordsprog og talemåder

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

ALLE KAN LÆRE AT LÆSE

Hvordan har du det i børnehaven?

Guide: Hvil dig... og kom i form

Læseudviklingens 12 trin

ELEMENTER I LÆREPROCESSEN

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Bilag 2: Interviewguide

Klar, parat, læsestart...

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Læsning i indskolingen

Før du går til lægen

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Lær at læse ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Ti gode råd om dit barns sprog

Inklusion og Eksklusion

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

INSPIRATIONSARK DANSK TEMA

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Stav med professor X Lær de store og små bogstaver.

20 minutter med læsning, bogstaver og deres lyde hver dag gør underværker!

Forældreguide til Zippys Venner

Læreplan for vuggestuegruppen

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

MENTAL FITNESS HJERNETRÆNING MED FYSISKE ØVELSER TRÆN DIN HJERNEMUSKEL

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

FOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Grundlæggende færdigheder, mål, indhold og metode på det skolefaglige område. Fag: Dansk Grundlæggende færdighed:

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Årsplan for børnehaveklassen 2010/2011

Transkript:

LÆSERÅD TROUBLESHOOTER Vær frisk og veludhvilet Sørg for at barnet har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent til læsning. Spis sundt Nogle børn er mere følsomme over for fødevarer end andre og udvikler allergi eller intolerance over for bestemte typer af mad. Visse fødevarer kan give eksem og påvirke hjernens funktioner. Børn reagerer nogle gange med koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og symptomer på afhængighed når de spiser hvedemel, sukker eller forskellige farve- og tilsætningsstoffer. Spis i stedet proteiner, fuldkornsbrød, frisk frugt og grøntsager, og suppler med vitamin- og mineraltilskud samt fiskeolie. Ny forskning viser at fiskeolie har en gavnlig effekt på indlæringsevnen. Mælk kan nogle gange give problemer med maven, udslæt eller betændelse i ørerne. Hvis barnet er uroligt mens I læser, kan det måske skyldes kagen og colaen du serverede for at gøre undervisningen hyggelig. Undersøg syn og hørelse Evnen til at se bogstaverne og høre deres lyde afhænger fuldstændig af syn og hørelse. Tjek derfor altid disse sanser. Skab en god stemning Hvis barnet fx har lyst til at sidde behageligt, have hyggebelysning, en tilpas temperatur eller spise lidt sundt snack mens I læser, så er det helt i orden så længe det ikke går ud over koncentrationen. Forbind læsning med noget rart. Tjek det sociale netværk Hvis barnet føler sig presset, undertrykt eller mobbet af omgivelserne, vil det vanskeliggøre læseindlæringen. Find ud af hvem barnet føler sig kuet af, og om det selv er med til at fremprovokere situationen. Hvis det ikke er muligt at finde en hurtig løsning, så skift til nye omgivelser (venner, klasse, skole). Spørg ind til formålet Det kan ske at et barn opgiver. Spørg om han har lyst til at lære at læse, og motiver ham til at indgå en venskabelig kontrakt med dig om at I klarer det sammen. Tidligt i forløbet bør du altid spørge eleven hvad han vil bruge læsning til. Husk at have store ører.

Bliv enige om forløbet Aftal hvornår, hvor lang tid og hvor mange sider I vil læse, og giv barnet mulighed for at være med til at bestemme. Hvis du presser for meget på, kan det få utilsigtede konsekvenser. Måske beslutter barnet sig til slet ikke at ville lære at læse blot for at bevise at du tager fejl. Bevar en anerkendende holdning Sørg for at barnet føler sig trygt når I læser sammen. Vær glad, optimistisk og ualvorlig. Hvis du bliver utålmodig, vred eller irriteret, kan det skabe usikkerhed eller modstand. Frygtsomme eller trodsige børn mister selvtillid og lærer dårligt. Vær i kommunikation med barnet og anerkend mundtligt eller på anden måde enhver positiv bestræbelse ( godt, fint, o.k., fantastisk, et smil, skulderklap osv.). Lær bogstavernes navne En af de sjoveste og mest effektive måder at lære bogstavernes navne er ved at synge alfabetsange. Vær opmærksom på at eleven i selve læseprocessen skal bruge bogstavernes lyde, ikke navnene. Lær bogstavernes former Hvis eleven har svært ved bogstavernes form (fx forveksler bogstav b og d), så leg det ind. Tegn og vis en historie om doktor dylle og bager bolle. Generelt synes børn at stort er sjovt. Lav hele alfabetet i modellervoks, bolledej, sand, sne, grus, grene eller andre materialer. Lær bogstavernes lyde Lydene er grundlaget for al læsning. Vær sikker på at eleven kan samtlige alfabet-lyde før han går i gang med lydrette ord. Elevens tillid til lydene afholder ham fra at forsøge at lære ordene udenad. Vær effektiv Barnet skal beherske et trin på Læsetrappen før han går videre til det næste. Hvis barnet er opgivende, aggressivt eller græder, så vær forstående og motiverende ikke medlidende. Slæk aldrig på de grundlæggende faglige krav. Sandsynligvis skyldes problemerne at læsetrinnet lige før ikke blev indlært grundigt nok eller skal repeteres. Insistér fx på at barnet som hovedregel skal kunne alfabetets lyde før det går i gang med lydrette ord. Gå tilbage til lydene hvis det er gået galt. Altså, gå altid et eller flere trin ned ad Læsetrappen. Straffen for sjusk eller eftergivenhed kan ramme hårdt senere i livet.

Lad barnet knække ordet selv Læs aldrig teksten op for barnet. Resultatet kan være at det prøver at lære alle ordene udenad. Hjælp derimod barnet til selv at kunne læse de enkelte ord ved hjælp af bogstavernes lyde og ordets stavelser. Gammeldags lydstavemetoder a la s-o si r so, f-a si r fa, si r sofa er også velegnede især til lydrette ord, men først når barnet har helt tjek på bogstavernes lyde. Gør én ting færdig ad gangen Hvis fx en sætning driller når barnet læser højt for dig, så hjælp det med at få styr på de enkelte ord. Arbejd med hele sætningen lige til den flyder ubesværet fra begyndelse til slutning. Gå dernæst videre til næste sætning. Repetér Gå nu og da tilbage, og genopfrisk beståede sider. Det øger både sikkerhed og hastighed. Hvis barnet har glemt en tidligere indlært læseproblematik, så forklar den ikke, men gå tilbage i materialet og vis hvor det står. Forstå ordenes betydning Vær meget omhyggelig med at barnet forstår hvad alle ordene i teksten betyder. Blot et enkelt ord (eller symbol) som barnet ikke forstår, kan være nok til at det, øjeblikkeligt eller gradvist, mister modet og lysten til at gå videre. Barnet kan også blive ked af det, føle sig tom, træt eller begynde at brokke sig over læsebogen. Er skaden sket, så gå tilbage i teksten og find ordet der ikke blev forstået, eller måske blev mis forstået. Opklar ordet, find eksempler på det, brug det i sætninger, og leg med det indtil det føles naturligt. Genoptag læsningen derfra. Gør teksten virkelighedsnær Hvis læsningen går tungt, kan det skyldes at bogen ikke har tilstrækkeligt med billeder. Handler teksten fx om islandske heste, så find et relevant billede i en bog. Få barnet til at tegne eller male en islandsk hest, eller lav en i modellervoks. Hvis du har mulighed for det, så tag barnet med ud i den virkelige verden for selv at opleve en. Såfremt en tekst indeholder meget handling eller mange navne, kan det være svært at overskue. Her er det en god idé at vise handlingen ved hjælp af dimser og dippedutter man ellers ikke bruger til noget. Det gør teksten sjov og mere virkelig. Lav spil og konkurrencer For nogle børn er konkurrenceelementet i indlæringen altafgørende. Du kan krydre læsningen med konkurrencer (læsning på tid, læse mere end sidst osv.). En vigtig sidegevinst er at barnet får lysten til og troen på at man kan nå sine mål og dermed

skabe sig et meningsfuldt liv. Du kan også spille forskellige spil med barnet, fx bogstavlege og vendespil. Læsning skal være sjovt. Fokuser på interesser Hvis barnet er meget optaget af bestemte emner, fx dyr eller biler, så få fat i relevante bøger, og hjælp barnet med at læse dem såfremt de ikke er for svære. Når barnet har brudt læsekoden, så lad det også selv bestemme hvad det har lyst til at læse. Således bevares læselysten. Fokus på interesser kan i enkelte tilfælde alene gøre forskellen på om et barn lærer at læse eller ej. Det er en af grundene til at fælles læsebøger for en hel klasse er problematisk. Inddrag evner og styrkesider Hvis barnet er god til at kommunikere, så lad det snakke med andre om det der bliver læst. Hvis barnet kan lide at bruge sin krop, så lad det under læsningen indimellem klappe eller, endnu bedre, hoppe stavelser. Hvis dit barn er visuelt begavet, så lad læsning gå hånd i hånd med tegning og andre kreative aktiviteter osv. Bevæg kroppen Motion er en naturlig lykkepille og forsyner hjernen med de samme nødvendige stoffer som moderne medicin uden bivirkninger. Som regel er børn meget kropslige og har et stort behov for at bevæge sig. Involvér kroppen så meget som muligt i undervisningen. Hvis barnet trænger til en naturlig pause fra læsningen, så giv det mulighed for at komme udenfor og bevæge sig. Begræns stillesiddende aktiviteter som tv og computerspil. Læs intensivt Læs så vidt muligt med barnet hver dag. Et par ugers pause kan for nogle børn føles som at starte helt forfra. Hvis I læser regelmæssigt (mindst en halv time dagligt), lærer barnet at læse betydeligt hurtigere. Sæt klare mål Hvis undervisningen er blevet rutinepræget, så sæt, i samarbejde med barnet, et klart mål for færdiggørelsen af materialet med en passende belønning i udsigt. Deadlines og lidt sved på panden er noget der vil engagere de fleste. Få barnet til at hjælpe til Når barnet modtager meget hjælp, er det en god idé at det også får mulighed for at hjælpe andre. Det skaber et balanceret flow, styrker selvtilliden og dæmmer op for surmuleri.

Brug hele Læsetrappen Hvis man vil være sikker på at eleven lærer at læse, skal man lave hvert eneste trin på Læsetrappen til bunds. Det inkluderer de lyde der ikke er i alfabetet, konsonantskift, stumme bogstaver, vokalrækker samt en grundlæggende forståelse for hvordan de 120 mest anvendte ord er skruet sammen. Læs meget, stav bedre Hvis barnet læser og skriver meget, har det en større chance for at blive en habil staver. Ud over lydret stavning er der to forskellige niveauer: Børnestavning/lydstavning/kreativ stavning: Barnet skriver så meget som muligt ved at lytte til lydene. Det er uvæsentligt om barnet selv eller andre kan læse hvad der står. På dette niveau er det strengt forbudt at rette stavefejl i barnets historie! Hvis du læser den, så vis stor interesse for de ord du kan forstå, og muml resten. Voksenstavning/almindelig retskrivning: Hvis barnet læser og skri ver løbende, vil behovet for at stave rigtigt komme helt naturligt, og det samme vil evnen til rent faktisk at kunne gøre det. Lad barnet skrive sin egen bog med illustrationer som andre elever fx kan låne på skolebiblioteket hvilket kræver almindelig retskrivning. Det vil med tiden øge motivationen til at øve traditionelle staveord. Når der øves staveord, så brug staveplade eller modellervoks i starten, hvil ket ofte er sjovere for barnet at arbejde med.