INSPIRATIONSARK DANSK TEMA
|
|
- Susanne Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATIONSARK DANSK TEMA Danskdugen er til førskole- og indskolingsbørn og kan bruges helt fra vuggestuealderen. Dugen er et innovativt værktøj, der indeholder elementer til læring af såvel faglige som sociale kompetencer, og som bidrager til at forberede børn til den form for læring, de vil modtage i skolen. Den kan bruges til at tale om dagligdagen, vejret eller humøret, den kan bruges som talerør ved konflikter, den kan bruges til at øve alfabetet og en helt masse andre ting. Brug den på spisebordet og oplev, hvordan den giver anledningen til mange gode og lærerige snakke i løbet af dagen. Dugen kan som sagt bruges til rigtig mange formål, og den kommer omkring mange forskellige emner. I inspirationsarket her vil vi give inspiration til brug af dugen inden for følgende emner: - Humør, omsorg og empati - At være en god ven - Årstider, måneder, vejr og natur - Uret digitalt / analogt - Alfabetet - konsonanter / vokaler - Bogstavers navne og lyde SÅDAN GØR DU Brug 5 minutter på et emne, når I alligevel sidder ved bordet og spiser eller tegner. Oplev, hvordan barnet fortsat vil huske samtalen, bygge videre og måske tage emnet op igen, fordi materialet ikke pakkes væk, men forbliver tilgængeligt på bordet, og derved ubevidst påvirker barnet. Dit barn vil uden tvivl på eget initiativ tage forskellige emner op, fortælle eller stille spørgsmål. Grib chancen, når den byder sig. BLIV INSPIRERET OG INSPIRER ANDRE Der vil højst sandsynligt opstå flere vinkler og andre emner, når dugen kommer i brug. Husk gerne at dele erfaringer og ideer på vores hjemmeside, så du kan inspirere andre forældre her vil du også selv kunne hente inspiration til at bruge dugen på nye og anderledes måder. HUMØR, OMSORG OG EMPATI Børn kan have svært ved at sætte ord på følelser, konflikter og frustrationer og at fortælle om sig selv, lytte og stille spørgsmål. Ved, at barnet i relationerne til andre lærer at give udtryk for deres følelser og behov samtidig med, at det gradvist lærer at forstå andres følelser og behov og at respektere forskellighed, lærer det at være empatiske. Barnet lærer også at sætte grænser for sig selv og andre og at sige til og fra, hvilket er vigtige sociale kompetencer. Når barnet forstår følelser og følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre, og når det kender sine egne og andres grænser og behov, evner barnet selv at udvise empati. Det hjælper barnet til at leve sig ind i en situation og forstå den, f.eks. når det ser et andet barn græde og forstår, at det andet barn er ked af det, og derfor udviser omsorg.
2 AT SÆTTE ORD PÅ FØLELSER Med udgangspunkt i dugens illustrationer kan du hjælpe barnet med at genkende og sætte ord på egne og andres følelser. Du kan f.eks. spørge barnet om, hvilket humør det er i. Drøft også andres humør med barnet ved f.eks. at spørge Hvilket humør, tror du, din ven er i? i en given situation. Følg op med at spørge ind til, hvad der kan gøres, hvis vennen er ked af det eller sur? Brug eventuelt humørbarometeret til at visualisere, om barnet eller vennen er i orange, rød, eller grøn zone. Mange børn har svært ved at beskrive de store følelser, deres små kroppe kan indeholde. Det kan afhjælpes med visuelle effekter, der gør følelserne mere håndgribelige. Tal med barnet om, hvad humør egentlig er for noget, og hvilke forskellige typer humør, der findes. Spørg barnet om, hvordan man ser ud, når man er ked af det, glad, vred, osv. Forklar videre, at det er ok at være glad, ked af det, frustreret, bange osv. Det er nogle grundfølelser, som er en del af livet, og som alle har. Vi skal blot lære dem at kende og lære at kontrollere dem. BRUG ILLUSTRATIONERNE Et andet udgangspunkt kan f.eks. være illustrationen med barnet, som er ked af det. Peg på illustrationen og spørg, hvad barnet ser, om barnet selv har prøvet at være i en situation, hvor han/hun var ked af det. Du giver her barnet en for at tale om, hvordan det har det, og hvad det oplever. Både godt og skidt. Undgå berøringsangst og vis i stedet forståelse. Hvis barnet ikke vil tale om sig selv - og det er helt i orden - kan et alternativ være at digte en lille fortælling, hvor følelsen indgår. HUMØRBAROMETER Barometeret kan bruges som hjælp til barnet, når det skal sætte ord på sit eget og andres humør. Det er ofte let for barnet at tale om sit humør, når det føler sig glad. Omvendt kan det være svært at tale om følelser, der raserer nu og her, når barnet føler sig oprevet. Det er vigtigt, at børn lærer at genkende og sætte ord på egne følelser, så de lærer at forstå og kontrollere dem. Hvis barnet f.eks. virker vred eller frustreret, kan du pege på den vrede pige på dugen og sige "Jeg lægger mærke til, at du rynker dine øjenbryn og folder dine arme ligesom pigen her. I kan også hver især starte dagen med at fortælle, hvordan morgenens humør er på skalaen fra rød til grøn. Hvis nogen ligger i det røde eller orange felt, kan I enten tale om det, eller blot bruge det som en information til andre om, at vedkommende måske lettere bliver sur eller ked af det den pågældende dag. Undgå at bruge de specifikke ord, men omtal det i stedet som A fortæller, at han er lidt gul her til morgen, så lad os hjælpe til, at han kan slutte dagen i grøn.
3 AT VÆRE EN GOD VEN Hvordan barnet indgår i sociale fællesskaber er mindst lige så vigtigt som den faglige læring. Sociale kompetencer handler om, at børn kan indgå i positive relationer med andre børn og voksne. Relationer til andre er en grundlæggende forudsætning for, at børn lærer og udvikler sig optimalt. Forskningen viser, at socialt kompetente børn klarer sig bedre i skolen og i deres videre livsforløb. Når børn lærer at dele, at være god ved andre og udvise respekt, vil barnet oftere blive mødt på samme måde af andre og det vil skabe flere positive oplevelser og mindre modstand. Brug illustrationerne af børnene til at tale om følelser, der kan opstå ved at blive uretfærdigt behandlet, og dét at være en god ven. ALLE MÅ VÆRE MED En god ven viser omsorg og inviterer til deltagelse, hvis en anden kammerat ikke er med i legen. Du kan med fordel udfordre barnets legevaner, så det ikke accepteres, at nogen i institutionen, i legegruppen eller i klassen ikke må være med til at lege eller holdes uden for fællesskabet. Tal med barnet om, hvordan det mon føles, når man står uden for gruppen, og hvad der skal til for, at alle kan være med til at lege. Med udgangspunkt i illustrationerne, kan du tale med barnet om at være god ved sine venner. Eksempelvis at kunne dele sit legetøj og lade andre være med i legen - også når der opstår sociale dilemmaer, og nogen gerne vil være med i en leg, som ellers lige var så sjov. AT SÆTTE SIG I ANDRES STED En god vinkel er ofte at få børn til at se det fra den anden side og at lære børnene at stille sig selv spørgsmål som: Hvordan tror jeg, at min ven oplever dette? Hvordan tror jeg, at min ven har det lige nu? Børn er meget impulsstyrede, hvilket kan skabe konflikter. At sætte sig i legekammeratens sted giver en forståelse for, hvad barnets handling får modparten til at føle. Hvad gør jeg, hvis jeg er kommet til at sige ja til at lege med Sofie, men egentlig hellere vil være med til rundbold? Når barnet er i tvivl om, hvad det skal gøre, så hjælper det også at sætte sig i den andens sted. Hvis barnet tror, at det andet barn eller de andre børn kan blive kede af det, misforstå, osv., så skal barnet handle efter det. Barnet skal lære at forstå, at det indimellem må sætte egne lyster til side for at tilgodese andre. Den kan måske betyde, at legen med Sofie gøres færdig, og at barnet udsætter lysten til rundbold til næste frikvarter, eller at der indgås et kompromis, så legen fortsætter i 10 minutter, og derefter spiller de rundbold sammen. På den måde udvikler barnet dets empati, som er én af de vigtigste menneskelige egenskaber, og som i børnehøjde er en vigtigt for at være en god ven.
4 ÅRSTIDER, MÅNEDER, VEJR OG NATUR Tag udgangspunkt i én af årstidstegningerne og tal med barnet om, hvad der kendetegner årstiden, f.eks. vejr og påklædning. Det hjælper barnet til at få en større viden om årstider, de forskellige vejrforhold og hvilken påklædning, der passer hertil. Tal om, hvilke måneder, der hører til hvilke årstider, og hvordan vejret og naturen ændrer sig afhængigt af årstiden. Inspireret af de fire årstider, kan du lade barnet komme med forslag til, hvilke muligheder årstiden giver for leg og aktiviteter i naturen. Snak om, hvad der sker i naturen året igennem, og hvordan årstiderne påvirker træer, blomster og dyr. Brug eksempelvis træerne til at forklare om årets cyklus, og hvordan naturen fungerer. JORDEN FLYTTER SIG I FORHOLD TIL SOLEN Tal med barnet om, at årstiderne skifter, fordi Jorden hele tiden flytter sig i forhold til Solen. Om sommeren har vi lange dage, fordi solen står højt på himlen, og om vinteren har vi korte dage, fordi solen står lavt på himlen. I Danmark har vi 4 årstider, hvilket skyldes at Jordens omdrejningsakse hælder i forhold til dens baneplan, så solindstrålingen varierer i løbet af året. I andre lande kan det være anderledes, f.eks. tæt ved Ækvator, hvor man kun har to årstider (regntid og tørtid), og i dele af Indien har man f.eks. tre årstider (en tør og kølig fra december til februar, en tør og varm fra marts til midten af juni og regntid fra midt i juni til december). URET DIGITALT / ANALOGT Tid er én af de mest grundlæggende måder at organisere livet i vores samfund på. Alle aktiviteter er tilknyttet tidsrum og tidspunkter. For mange børn er tid og klokken et svært, men også et spændende og relevant, emne, da de ofte er interesserede i tidsmålinger- og angivelser som: Hvornår bliver jeg hentet? Hvor lang tid, går der, før vi er der? Med et analogt ur med visere skal barnet lære at holde styr på den lille og den store viser, og ovenikøbet skal barnet lære at forstå begrebet tid. Derfor lærer mange børn i dag det digitale ur først, da de blot skal sige, hvad der står på urets display, og ikke skal forholde sig til visere og kvart i eller kvart over. Stadig er det vigtigt at forstå koblingen mellem analogt og digitalt ur. På dugens ur står klokken på 8:00, hvilket er tidspunktet, hvor mange børn møder i skole eller børnehave.
5 Start med at tale om uret, så barnet bliver fortrolig med viserne, urskiven, tallene, tidsrum, osv. Tal f.eks. om, hvilke tal og ting, der ses på urskiven. Hvor mange timer er der i døgnet? Hvad gør man, når man kun kan vise 12 timer på det analoge ur? Hvad betyder viserne for klokken? Start med den lille viser. HVAD HAR DU LAVET I DAG? En anden vinkel for at skabe tidsforståelse er at tage en snak med barnet om, hvordan dagen forløber. Hvornår på dagen står du op, spiser morgenmad, spiser middagsmad, tager i børnehave, går til sport, osv.? Lad barnet prøve nogle forskellige lege, hvor det bliver fortrolig med tiden for at få en fornemmelse af, hvor lang tid f.eks. 1 minut, 30 sekunder, 2 minutter, osv. er. ALFABETET - KONSONANTER / VOKALER Vores alfabet er på 29 bogstaver. Der er 9 vokaler og 20 konsonanter. Vokalerne er de røde bogstaver. Konsonanterne er de blå bogstaver. At kende forskel på vokaler og konsonanter er en forudsætning for at forstå, hvad ord og stavelser er. At kende den alfabetiske rækkefølge er en rar tryghed og helt nødvendig, når barnet senere skal til at arbejde med opslag i ordbøger og andre alfabetiske inddelinger. Vokaler er de letteste bogstaver at have med at gøre. Du kan kende en vokal på, at dens navn og grundlyd er ens. Alle danske ord indeholder mindst én vokal. Konsonanterne er alle de øvrige bogstaver. Konsonanterne er mere besværlige, fordi deres navne og lyde ikke er ens. Når du siger navnet på en konsonant, består det af to lyde. Man kan også sige, at det lyder som om, navnet staves med to bogstaver fx: k (kå), m (æm), q (ku). STORE OG SMÅ BOGSTAVER Dugens sider er udsmykket med borte med de små bogstaver på den ene side og de store bogstaver på den anden side. Det giver muligheden for, at barnet kan øve sig i at forbinde store og små bogstaver. Du kan pege på bogstavet på den ene side af bordet og lade barnet løbe om og pege på bogstavet på den anden side af bordet. Det kan være en hjælpende hånd at barnet kan tælle bogstaverne, da de står parallelt. At lære alfabetet, bogstaverne og bogstavernes lyde er en forudsætning for at knække læsekoden.
6 BOGSTAVERS NAVNE & LYDE Der er flere holdninger til, hvordan børn bedst lærer at læse. Dugen understøtter derfor, at flere læringsstile kan sættes i spil. Eksempler på brug af dugen: Tal med barnet om, at bogstaver har et navn, men også repræsenterer en lyd, som er anderledes, når man skal læse den. Bogstaverne i sig selv giver ikke mening, hvis ikke man også kender deres lyd. Tal med barnet om forskel på små og store bogstaver, f.eks. at de små bogstaver er dem, man oftest skriver og læser. Store bogstaver bruges i starten af en sætning og til egennavne (som eksempelvis barnets eget navn). DE SMÅ BOGSTAVER FØRST Førhen lærte børn oftest de store bogstaver først. De har, modsat de små bogstaver, samme højde, og de har klare og tydelige former, som er ret nemme at skrive. I mange institutioner og på mange skoler har man dog ændret retning, da barnet oftest vil finde de små bogstaver i bøger. Derfor læres de små bogstaver først og følges af de store. Barnet skal have viden om, at hvert bogstav kan se helt forskelligt ud afhængigt af, hvilken skrifttype, der benyttes. På dugen findes hele alfabetet, og vi har samlet både store og små bogstaver for at synliggøre koblingen. LYDRETTE ORD OG FORLYD Bogstaver og ord genkendes ud fra deres visuelle kendetegn, og på dugen er bogstaverne understøttet af farverige og velkendte billeder med lydrette ord. Snak om billederne og sig forlyden på ordene i samspil med lyden på bogstaverne for at hjælpe barnet med at koble bogstavets navn med dens lyd. Det er første skridt til at lære at læse.
INSPIRATIONSARK BASIS VIDEN TEMA
INSPIRATIONSARK BASIS VIDEN TEMA Basis dugen er til førskolebørn fra 3 år op. Dugen er et innovativt værktøj, der indeholder elementer til læring af såvel faglige som sociale kompetencer, og som bidrager
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mereSkole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
Læs mereDen gode overgang. Fra Oasen til skolen
Den gode overgang Fra Oasen til skolen Den gode overgang Fra Oasen til skolen Forord I Oasen ønsker vi med førskolearbejdet, at skabe den Den gode overgang mellem børnehavelivet og til mødet med skolelivet.
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs mereOVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO
Forårs SFO OVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO Forårs SFO er et særligt tilrettelagt tilbud, der er målrettet aldersgruppen, hvor de pædagogiske aktiviteter skal have fokus på etablering af nye fællesskaber,
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereElba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker
Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merePædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune
I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereI ABC Til forældre 1
I ABC Til forældre 1 Formål og mål for førskolen Hvad er formålet med sammenhænge/overgange set fra et læringsperspektiv: Der laves en ramme som ruster barnet til: At barnet bliver klar til at mestre livet
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereSkriv de ord, du kan se på billederne:
I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.
Læs mereAt være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.
A c Kolding Kommune Bakkeskolen Seestvej 6 6000 Kolding tlf. 7979 7950 Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR
KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereRobuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen
Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende
Læs mereDelmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSkoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.
Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereDenne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen
Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mere