IQ måling og mellemørebetændelse mulige associationer i dansk fødsels kohorte - Et studie i DNBC Projekt protokol: Vejledere: 1
Indhold Problemformulering:... 2 Indledning:... 3 Formål:... 3 Hypotese:... 3 Metode:... 3 Kilde population:... 4 Eksklusionskriterier:... 4 Eksponering:... 4 Outcome:... 5 Confounding:... 5 Styrke:... 5 Data og analyse:... 6 Etiske overvejelser:... 6 Økonomi:... 6 Tidsplan:... 6 Publikationer:... 7 Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere:... 7 Referencer:... 7 Problemformulering: Hørelse og indlæring er tæt forbundet. Hørelse er en forudsætning for tilegnelse af viden. Denne tilegnelse starter tid inden børnene starter i skolen. Indlæring og tilegnelse af viden og færdigheder er en evne der udvikles i barndommen og beror på barnets interaktion med omverden og processering af stimuli herfra. Såfremt disse stimuli udebliver, kan man forestille sig, at evnen til at tilegne sig evner, og evnen til opgaveløsning forringes sammenlignede med andre børn med adækvat irritament og normal udvikling. Ved otitis media og specielt otitis media med effusion, nedsættes barnets auditive interaktion med voksne og jævnaldrene. Børn med gentagne tilfælde med otitis media og effusion, kan således være i risiko for, ikke at have den samme mulighed for indlæring og problemløsning som andre børn. 2
Indledning: Tidligere studier har på forskellig vis evalueret en mulig sammenhæng mellem IQ, indlæring og tidlig otitis media hos børn i førskole alderen. Studierne har forskellige og ofte modsatrettet konklusioner. Dog syntes der at være et midlertidigt reduceret formåen i forhold til nogle opgaver(1 3). Andre studier tyder på at denne effekt kan være medieret af sociale forhold (4,5) og effekten syntes ikke at være blivende resten af ungdommen(6). En større meta-analyse beskriver, at tidligere studier finder ingen til ganske svag association mellem tidligere otitis media med effusion og senere sprog og taleudvikling. Desuden vurderes det, at tidligere studier har manglet styrke og ikke har kontrolleret for kendte konfundere som SES. En mulig association mellem otitis media med effusion og påvirket kognitiv udvikling vurderes medieret af midlertidig nedsat hørelse. Imidlertid har en progressiv behandlingsstrategi med tidlig indsættelse af tympanostomi dræn og reduktion af længden af hørenedsættelsen ikke forbedret den kognitive udvikling (6,7). Tidligere studier har fokuseret på otitis media med effusion som risikofaktor for påvirket kognitiv udvikling. Der foreligger kun få studier der ser på forældre-reporteret otitis media som indikator for påvirket udvikling. Dette skyldes formentlig dels en manglende konsensus om begrebet mellemørebetændelse, samt usikkerhed omkring variablen forældre-reporteret mellemørebetændelse. Vi vurderer alligevel at det er en værdifuld parameter, idet den er direkte målbar via spørgeskemaer samt ved sygepleje interview. Tidligere studier har evalueret parameteren i forhold til klinisk objektive fund og fundet at der er en rimelig sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemørebetændelse ved flere positive besvarelser af spørgsmål om mellemørebetændelse og klinisk objektive fund af otitis media(8 10). Formål: Vi ønsker at besvare spørgsmål omkring sammenhæng mellem forældre-reporteret mellemøre betændelse og nedsatte kognitive evner vurderet ved anerkendte validerede IQ test til børn (WPPSI og TEACh-5). Vi benytter data fra den danske mor-barn kohorte. Desuden evaluerer vi på parameteren forældre-reporteret mellemørebetændelse som proxy for klinisk otitis media. Hypotese: Primær hypotese: Gentagne tilfælde med otitis media og behov for drænanlæggelse er associeret med nedsatte kognitive evner og sprogforståelse. Metode: Studiet er designet som et kohortestudie med prospektiv indsamling af data, via computerassisteret telefoninterviews af trænede interviewere. I tillæg bruges resultater fra test af børnenes IQ, der foreligger som behandlede data i DNBC. 3
Kilde population: Populationen udgøres af børn af gravide kvinder i Danmark i perioden 1996-2003, der indvilliger i deltagelse i kohorten. I alt 40 % af alle gravide kvinder i den anførte periode accepterer deltagelse i kohorten. Kvinderne bliver rekrutteret via egen læge, ved første konsultation efter konstatering af graviditet. Herefter følger en række af interviews i og efter graviditet, samt indsamling af biologiske prøver. Efter kohortens 5 år, udtages en subpopulation til studie af alkohols påvirkning af børns udvikling. I denne subpopulation testes eksponerede børn samt en kontrolgruppe af ikke-eksponerede børn i forhold til et testpanel. Dette projekt anvender besvarelse fra følgende interviews: 6 måneders interview og 18 måneders interview, samt test resultater fra Lifestyle during pregnancy study. Eksklusionskriterier: Følgende grupper ekskluderes: Børn diagnosticeret med trisomi 21, børn med medfødt læbe spalte eller læbe-gane spalte. Disse grupper har medfødte anatomiske anomalier der øger risikoen for otitis media. Desuden ekskluderes børn diagnosticeret med føtal alkohol syndrom (ICD-10 DQ860). Børn født inden 34. gestationsuge ekskluderes pga. lungemodnende behandling med Betamethason idet behandlingen er mistænkt at øge risikoen for infektion i tidlige barndom samt at denne gruppe generelt er disponeret for infektion. Lungemodning med Betamethason er standard for præmature børn født inden 34. gestationsuge i Danmark. Eksponering: Eksponerede deltager defineres ved besvarelse af 3., 4. og 5. interview, henholdsvis 6 og 18 måneder samt 7 og 11 år efter fødsel, samt 11 års followup, hvor deltagere har svaret ja i spørgsmål C130, D068, Z021 og F075. Yderligere defineres recidiverende otitis media som besvarelse af spørgsmål i interview 3, 4 og 5, hvor antallet af otitis media tilfælde angives til mere end 3 i spørgsmålene C131, D069 og F076. Der registreres på hvilket tidsrum barnet primært har været belastet med otitis media via spørgsmål C132 og D070. Der tages højde for behandling med anlæggelse af dræn i forhold til sværhedsgraden af sygdom fra spørgsmål Z022 og F076. Desuden knyttes disse variable til registrering fra LPR med registeringskoderne 3009 3109 og ICD-10 kode KDCA20. For at skelne mellem hvorvidt infektion alene øger risikoen for symptomer, eller mellemøreinfektion med hørenedsættelse øger risikoen, medtages følgende variable. Infektion: C142, D080, C147, D085, Z017, Z065. 4
Hørelse: D107, D108, D109, Z061, Z062, F134, F135, F136. Sprogudvikling: D145, D146, D147. Outcome: Outcome bestemmes ud fra besvarelse og performance i LPDS test. Der benyttes besvarelser fra WPPSI og TEACh-5: WPPSI: Artimetik, informat, vocabula, block_as, figure_d, object_a. TEACh-5: barking_slow, logdraw, loghs2_present_score3, c2_plus_c3. Der benyttes WPPSI-R, Wechsler preschool and primary scale of intelligence valid fra 4,0 til 7,7 år. Der er udført 3+3 a 6+6 test. Der benyttes TEACh-5, Test of Everyday Attention for Children at Five har 5 subtest fordelt på 2 selektiv opmærksomhedstests og 3 vedvarende opmærksomhedstests. Alle test er udført i denne subpopulation. Confounding: Der tages højde for høj grad af konfounding og interaktion mellem variable. Ved logistisk regression kontrolleres for konfoundere som SES i form af uddannelsesniveau af forældre, sekundær og tertiær tobakseksponering samt hvorvidt barnet er ammet og start i institution. Disse parametre defineres ved SES (uddannelses niveau forældre): D152 og D155. Tobak: A128, A132, A195, C062, C066, D030, D031, Z077, Z079, F210. Amning: C004, D003, D004, D009. Institution: C075, D036, Z005. Mors IQ: n_ik_me3 Styrke: Variabler benyttet til statistisk analyse er dannet ved udtagelse til LDPS gruppen som består af 1782 testede mødre og børn. Niveau for statistisk signifikans defineres som 0,05. 5
Med signifikans niveau på 0,05 og power på 0,9 vil vi med en prævalence af kognitiv deficit på 6 %, kunne finde en forskel i kognitiv score mellem eksponerede og ikke-eksponerede, hvis forskellen er mere end 3 %. Data og analyse: Til statistisk beregning benyttes SPSS 19 samt SAS 9.4. Der benyttes regressionsanalyse til kontrol for konfunder. Der stratificeres for køn og socioøkonomisk status (SES). Desuden tages højde for konfundere fundet ved litteratursøgning, vurderet ved DAG s. Vi laver Bonferroni post hoc test for at reducere mulighed for type II fejl ved multipel signifikans beregning på samme outcome. Der laves Chi2 test for forskelle mellem subgruppe og kildepopulation for outcome variable. Der stratificeres for alkohol indtagelse for at neutralisere selektionsparameter, desuden kontrolleres for denne parameter ved regressionsanalyse. Etiske overvejelser: Kohorten er forhåndsgodkendt ved biomedicinsk etisk komite: case no. (KF) 01-471/94 Der foreligger godkendelse fra datatilsynet for Primær kohorte godkendt: case no. 2008-54-0431 7 års followup godkendt: case no. 2004-41-4078 11 års followup godkendt: case no. 2009-41-3339 Økonomi: Projektet er finansieret gennem tidligere fondstildeling fra Oticon fondet, samt via Region Sjælland. Desuden søges om yderligere midler til publicering af resultater samt til evt. konference deltagelse. Tidsplan: Projektet er en del af et større projektarbejde omkring otitis media virkninger heraf, og derfor tidsmæssigt relateret til dette. (Otitis media projekt nr: 2014-15). Projektet er beregnet som opgave af et omfang lig kandidatopgave/empiri opgave og skal kunne gennemføres i som sådanne. 6
Publikationer: Resultaterne vil blive publiceret i et peer-reviewed tidsskrift. Positive såvel som negative eller inkonklusive resultater vil blive publiceret. Der påregnes 1 udgivelse på baggrund af dette studie. Projektdeltagere, vejledere og samarbejdspartnere: Projektdeltagere: Vejledere: Samarbejdspartnere: Der er indgået et samarbejde mellem Psykologisk Institut Københavns Universitet og Øre-Næse-Hals afdelingen Køge Sygehus. Referencer: 1. Majerus S, Amand P, Boniver V, Demanez J-P, Demanez L, Linden MV der. A quantitative and qualitative assessment of verbal short-term memory and phonological processing in 8-year-olds with a history of repetitive otitis media. J Commun Disord. 2005 Nov;38(6):473 98. 2. Mody M, Schwartz RG, Gravel JS, Ruben RJ. Speech perception and verbal memory in children with and without histories of otitis media. J Speech Lang Hear Res JSLHR. 1999 Oct;42(5):1069 79. 3. Mortensen M, Nielsen RB, Fisker N, Nørgaard M. Hospitalisation with otitis media in early childhood and cognitive function in young adult life: a prevalence study among Danish conscripts. BMC Pediatr. 2013;13(1):8. 4. Hall AJ, Maw R, Midgley E, Golding J, Steer C. Glue Ear, Hearing Loss and IQ: An Association Moderated by the Child s Home Environment. Tang JW, editor. PLoS ONE. 2014 Feb 3;9(2):e87021. 5. Feldman HM, Dollaghan CA, Campbell TF, Colborn DK, Janosky J, Kurs-Lasky M, et al. Parent-reported language skills in relation to otitis media during the first 3 years of life. J Speech Lang Hear Res. 2003;46(2):273 87. 6. Paradise JL, Campbell TF, Dollaghan CA, Feldman HM, Bernard BS, Colborn DK, et al. Developmental outcomes after early or delayed insertion of tympanostomy tubes. N Engl J Med. 2005;353(6):576 86. 7. Paradise JL, Feldman HM, Campbell TF, Dollaghan CA, Rockette HE, Pitcairn DL, et al. Tympanostomy tubes and developmental outcomes at 9 to 11 years of age. N Engl J Med. 2007;356(3):248 61. 8. Engel J, Anteunis L, Volovics A, Hendriks J, Marres E. Predictive value of parent-reported symptoms in the assessment of otitis media with effusion during infancy. Scand J Prim Health Care. 2000 Aug 8;18(1):25 9. 7
9. Kvestad E, Kvaerner KJ, Røysamb E, Tambs K, Harris JR, Magnus P. The reliability of self-reported childhood otitis media by adults. Int J Pediatr Otorhinolaryngol. 2006 Apr;70(4):597 602. 10. Alho OP. The validity of questionnaire reports of a history of acute otitis media. Am J Epidemiol. 1990 Dec;132(6):1164 70. 8