Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
|
|
|
- Elisabeth Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt om arbejde og funktionsevne. Anne Møller, læge, ph.d. Arbejdsmedicinsk afdeling, Køge Sygehus Kontakt:
2 DISPOSITION Nedslidning Definition og operationalisering Teorier om mekanismen Forskningsspørgsmål Metode Exposure assesment (incl. validitetsstudium) Outcome Materiale Resultater Associationer mellem fysisk krævende arbejde og fysisk funktionsevne Konklusion Diskussion og perspektivering 2
3 NEDSLIDNING Manglende definition på nedslidning Mange symptomer har været inkluderet i nedslidningsbegrebet Muskuloskeletale symptomer dominerer I dette projekt Nedslidning ses som tegn på muskuloskeletal aldring Muskuloskeletal aldring resulterer i nedsat funktionsevne Møller A, Reventlow S. Muskuloskeletal aldring, arbejdsevne og sundhedsbrøken. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2012;16:
4 TEORIER OM MEKANISMEN Wear and tear Chronic overload increasing the risk of long-term health effects Ved gentagne påvirkninger (og uden mulighed for restitution) forværres effekten af påvirkningerne Risk and rate advancement periods Teori om hvordan påvirkninger f.eks. i arbejdslivet betyder at udsatte personer får en given sygdom tidligere end ikke-udsatte personer Causation not only comprises the occurrence of a disease (that without a specific exposure would not have occurred at all) but also the accelerated occurrence of a disease (that without exposure would have occurred later in life) Seidler A: Physical workload and accelerated occurrence of lumbar spine diseases: risk and rate advancement periods in a German multicenter case-control study. Scand J Work Environ Health
5 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Do Physical Exposures in Working life Affect Physical function in Midlife? Er et arbejdsliv med fysisk krævende arbejde associeret til fysisk funktionsevne midt i livet, målt vha. håndgrebsstyrke, rejsesætte sig test og balanceevne? 5
6 ARBEJDE, EXPOSURE ASSESSMENT Spørgeskemaoplysninger Kategorisering af fysiske krav i arbejdet i fire grupper Siddende Stående/gående Stående/gående med noget løftearbejde Hårdt og tungt arbejde, der udføres hurtigt Suppleret med spørgsmål om varighed Mistanke om problemer i spørgsmålet Kognitive interviews Studium af responsprocessen Semi-strukturerede interviews med deltagere Sammenligning med spørgeskema data 6 A Møller, S Reventlow, J Andersen, K Avlund and O Mortensen. Validity of Workers Self-Reports. Evaluation of a Question Assessing Lifetime Exposure to Occupational Physical Activity. British Journal of Medicine & Medical Research 2012
7 ARBEJDE, EXPOSURE ASSESSMENT Spørgeskemaoplysninger Jobtitel i op til 5 ansættelser og antal år i hver ansættelse Kodning DISCO jobtitler og koder tilknyttes hvert job Merge med Job Exposure Matrix The Knee-Hip Matrix, Tine Steen Rubak, Århus Information om daglig varighed af fysiske påvirkninger i 122 jobgrupper på det danske arbejdsmarked Udregning Summerede antal år med hver påvirkning fra matrix via DISCO Standardisering i hhv. ton-år, knæle-år og stå-år Ton-år (1000 kg/dag i et år) Knæle-år (1 time/dag i et år) Stå-år (6 timer/dag i et år) 7
8 FUNKTIONSEVNE, OUTCOME Håndgrebsstyrke Målt i kg Rejse-sætte sig test Antal gange man når at rejse og sætte sig på 30 sek. Balance Målt som sway-areal på platform Fordele Simple undersøgelser Brugt i mange aldringsstudier Prognostiske i forhold til fremtidig sygelighed og dødelighed 8
9 MATERIALE Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) Forskningsprojekt med fokus på sociale determinanters betydning for tegn på tidlig aldring blandt midaldrende danskere 9
10 Two cohorts in Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) The Metropolit cohort (MP) The Danish Longitudinal Study on Work, Unemployment and Health (DALWUH) 7,750 4,906 12,656 were invited in this sub-study of CAMB 5,095 (40,3%) answered the questionnaire 3,857 (75,7%) attended the examination Chair-rise test 3,444 (89.3%) Balance test 3,664 (95.0%) Hand grip strength 3,843 (99.6%) 10
11 RESULTATER Mænd Kvinder Exp Håndgreb Rejse/sæt Balance Håndgreb Rejse/sæt Balance Tonår Ståår Knæleår Øgning Ingen med 30 statistisk g i håndgrebsstyrke/ signifikant association knæle-år (mean 49,19 kg) - En negativ association mellem exposure og outcome + 0,02 færre En rejse-sætte positiv association sig cyklus/ mellem ton-år exposure og outcome 0,4% dårligere balance/ stå-år Justeret for alder, højde, vægt (kun i Håndgreb), kohorte, erhvervsuddannelse 11
12 KONKLUSION Ikke konsistent association mellem arbejde og fysisk funktionsevne Små forskelle Klinisk relevante forskelle? R 2 er lille De anvendte modeller forklarer mellem 3,5 og 14% af variationen i fysiske udfaldsmål i de justerede analyser blandt mænd hvor de tilsvarende tal er mellem 10 og 23% blandt kvinder I univariate analyser forklarer arbejdet mellem 0,1-2% af variationen i de fysiske tests 12
13 DISKUSSION Design Studiedesign Metode Exposure assesment Analyser Materiale Bias Konklusion og perspektivering Fremtidig forskning 13
14 DESIGN Kohorte studium Retrospektiv vurdering af summerede påvirkninger Ingen base-line oplysninger om fysisk funktion/muskelstyrke Ikke redegøre for kausalitet 14
15 METODE EXPOSURE ASSESMENT Job Exposure Matrix Expertvurderinger er gruppebaserede Risiko for misclassification bias (non-differential) Der tages ikke hensyn til variation i påvirkninger Forskellige opgaver trods samme job-titel Sæsonvariation, ændringer over tid Kønsforskelle i belastning i samme job Fysisk kapacitet Ergonomi og andre hjælpemidler Aflønningsform (akkord/fast løn) 15
16 METODE ANALYSER Multivariat lineær regression Modelkontrol accepteret Opdeling i belastningsgrupper For at se om der var forskel i tidsintervaller Mistanke om ikke-linære sammenhænge Spline regressions Test af non-linearitet Smooth curve fitting Tager hensyn til en manglende lineær dosis-respons sammenhæng 16
17 METODE ANALYSER Multivariat lineær regression Modelkontrol accepteret Opdeling i belastningsgrupper For at se om der var forskel i tidsintervaller Mistanke om ikke-linære sammenhænge Spline regressions Test af non-linearitet Smooth curve fitting Estimerer hældninger for forskellige værdier af x-værdierne Tager hensyn til en manglende lineær dosis-respons sammenhæng 17
18 ANALYSER HÅNDGREBSSTYRKE Mænd. Knæle-år, håndgrebsstyrke Spline regression. Justeret for alder, højde, vægt, kohorte, erhvervsuddannelse 18
19 ANALYSER REJSE-SÆTTE SIG Mænd. Ton-år, Rejse-sætte sig test Spline regression. Justeret for alder, højde, kohorte, erhvervsuddannelse 19
20 ANALYSER BALANCEEVNE Kvinder. Knæle-år, balanceevne Spline regression. Justeret for alder, højde, kohorte, erhvervsuddannelse 20
21 MATERIALE BIAS Healthy worker effekt Dem med langvarig belastning er dem, der kan klare mosten Selection into job De stærke får/tager fra begyndelsen de jobs, der kræver styrke Lav deltagerprocent Selection bias Deltagere i både spørgeskema og undersøgelsen har bedre uddannelse mindre belastning 21
22 KONKLUSION PERSPEKTIVERING Spørgeskemaoplysninger om fysiske krav i arbejdslivet var ikke valide i denne kohorte Konsekvenser for fremtidig forskning Alternativer? Objektive mål ex. Actiheart/Actigraph Arbejdet har lille betydning for fysisk funktionsevne blandt midaldrende danskere i denne kohorte Metode og materiale overvejelser Stor individuel variation i fysisk funktionsevne blandt midaldrende danskere Sundhedsbrøken er relevant Individets ressourcer SUNDHED= Omgivelsernes krav 22
23 FREMTIDIG FORSKNING Follow-up i denne kohorte Studie af ændringer i funktionsevne Andre udfaldsmål Selv-rapporteret funktionsevne Inflammatoriske markører Sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet Studium af begrebet nedslidning Multifaktoriel model for muskuloskeletal aldring Arbejdsmedicin, socialmedicin og almen medicin Nedslidning = Ulighed i (muskuloskeletal) sundhed? 23
24 TAK TIL Arbejdsmiljøforskningsfonden og Beskæftigelsesministeriet for økonomisk støtte Vejledere Susanne Reventlow, Ole Steen Mortensen, Johan Hviid Andersen CAMB Arbejdsmedicinsk afdeling Køge Sygehus Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forskningsenheden for Almen Praksis og Afd. for Almen medicin, Københavns Universitet Afd. for Social Medicin, Københavns Universitet 24
25 Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt om arbejde og funktionsevne. Anne Møller, læge, ph.d. Arbejdsmedicinsk afdeling, Køge Sygehus
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] Funded
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed [email protected] Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017
StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm,
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Ergonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Logistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Sociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
At være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse:
Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Grundelementer i arbejdsmedicinsk journal som i andre specialer - Anamnese Obj. us. ( incl. parakliniske us. ) Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse:
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af
Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Kommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Rehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
OPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske
Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.
Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D. Indhold 1. Hvorfor forskning det er jo bare videosamtaler? 2. Eksempel 1: Det virtuelle diabetesambulatorium
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Curriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: [email protected] Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Projektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: [email protected] Direkte telefon: 65503739
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Arbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Positive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, [email protected] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Studiestøtte og social mobilitet i Norge
Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. [email protected]
Forskningsenheden for Maritim Medicin
Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating
Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering
Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik
Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner
Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Indledning... 1 Hukommelse... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 2 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Definisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland [email protected]
SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
