ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk
største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne skal også have billig og miljøvenlig fjernvarme i fremtiden. Derfor er Københavns Energi gået i gang med det største anlægsprojekt nogensinde. En 4 km lang tunnel 25 40 meter under jorden fra Amagerværket til Fredensgade på Nørrebro. 98 % af Københavnerne har i dag fjernvarme som varmekilde. To tredjedele modtager fjernvarmen i form af varmt vand i rørene, mens den sidste tredjedel blandt andet indre by og store kunder som f.eks. hospitaler og hoteller i centrum stadig får fjernvarme som damp. På sigt er målet, at al damp bliver erstattet af det langt mere hensigtsmæssige fjernvarmevand. Modernisering Baggrunden for at etablere en ny varmetunnel under byen er, at produktionsselskabet Energi E2, som Københavns Energi køber varme af, er i gang med at modernisere sine værker. I den forbindelse flytter Energi E2 hovedparten af den nuværende dampproduktion fra H.C. Ørsteds værket og Svanemølleværket til Amagerværket, som moderniseres til et mere miljøvenligt værk, der blandt andet bruger biomasse som brændsel. Udover tunnelen etablerer vi i alt tre skakte op til gadeplan, hvor de nye fjernvarmeledninger bliver tilsluttet til det eksisterende fjernvarmenet. Nemlig ved Amagerværket, ved Turbinehallerne i Adelgade og på det grønne areal ved Fredensgade. Store driftsbesparelser Det store anlægsprojekt forventes at vare ca. 4 år og stå færdigt i 2009. Det er budgetteret til ca. 750 mio. kr., men det er ikke en omkostning, københavnerne vil mærke på varmeregningen. Der er nemlig tale om en modernisering, som vil give så store driftsbesparelser, at det ikke vil koste forbrugerne noget. Københavns Energi regner med besparelser på helt op til 50 mio. kr. om året ved at overføre noget af varmeproduktionen fra Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket til et moderniseret Amagerværk. Udover driftsbesparelser og mere miljøvenlig varme er der yderligere den fordel ved byens nye underjordiske varmetunnel, at det ikke bliver nødvendigt at genere trafikken og beboerne, når fjernvarmerørene skal efterses og vedligeholdes. Tunnelen bliver så stor, at Københavns Energis medarbejdere kan efterse og renovere rørene i tunnelen. De går blot ned gennem skakterne, hvor der også er mulighed for nedhejsning af rør ved en eventuel kommende udskiftning.
Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen
sådan skal der bores Tunnelens indre diameter er 4,2 meter til sammenligning med Københavns metro, som er 4,8 meter. Den udvendige diameter er 5,11 meter. Tunnelens placeres i kalklaget 25 40 meter under jorden, hvilket betyder, at den nye tunnel vil komme til at ligge under en kommende Metrocityring, der ligger i 20 meters dybde. Skakterne er mellem 15 og 25 meter i diameter. Den boremaskine, der skal bore den nye tunnel, er af en TBM EPB type leveret af Herrenknecht samme type som den, der blev brugt på metroen. Den er 128 meter lang og har en ydre diameter på 5 meter. Arbejdet med skakten ved Amagerværket blev sat i gang i sommeren 2005. Denne skakt fungerer som startskakt for borearbejdet. Herfra bores de 2,5 km frem til skakten i Adelgade, hvor boremaskinen bliver drejet i en ny retning, inden borearbejdet fortsætter 1,5 km videre frem til Fredensgade, hvor maskinen bliver taget op. Det forventes, at der kan bores mellem 10 og 25 meter om dagen. Her bygger Københavns Energi en ny varmetunnel Og for at undgå transport af store mængder boreaffald i form af kalk gennem byen, bliver de udgravede materialer kørt på transportbånd tilbage til skakten ved Amagerværket og kørt væk derfra. Fremtidssikrede fjernvarmerør Når tunnelen er færdig, monterer Københavns Energi tre sæt fjernvarmerør. Det kommer til at foregå fra skakterne ved Amagerværket og i Fredensgade. I første omgang benyttes to Ø500 mm rør til fremføring af damp og et Ø400 mm rør til kondensatet, der bliver pumpet tilbage til værket. Når konverteringen af det københavnske fjernvarmenet fra damp til vand er gennemført, kommer der til at løbe fjernvarmevand i alle rørene. Fjernvarmedampen er 300 C varm, hvilket får varmerørene til at udvide sig i længden med 4 mm pr. meter rør. Det betyder, at damprøret i den ene tunnel udvider sig op til 9 meter. Denne bevægelse bliver optaget via svingkompensatorer i skakterne og i mindre grad via en forspænding mellem medie og kapperør. Hulrummet mellem medie og kapperør bliver samtidig udnyttet til at etablere Her bygger Københavns Energi ny varmetunnel et vakuum, som reducerer varmetabet fra damprørene. På trods af isoleringen af rørene, er det nødvendigt at ventilere i tunnelen for at holde temperaturen på 50 C som daglig driftstemperatur. Og i forbindelse med inspektion, kan det være nødvendigt at køle yderligere. Den nye varmetunnel anlægges efter samme princip som metroen og er næsten lige så stor B C A A = Pumpekondensatledning B = Fjernvarmedampledning i stålbøsningsrør C = Fjernvarmeledning FREDENSGADE Fredenspark Sølvgade Sølvtorvet Geologisk Museum Øster Voldgade Kronprinsessegade ADELGADE Borgergade Store Kongensgade Bredgade Amalienborg Fredensbro Sortedams Sø Botanisk Have Kongens Have 0-10 -20-30 -40 4 km 3,5 km 3 km 2,5 km 2 km
Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Eskadrevej Henrik Spans vej Søminegraven Krudtløbsvej Refshalevej Vindmøllevej AMAGERVÆRKET Havn Minebådsgraven Margretheholmen Kalklag 1,5 km 1 km 0,5 km 0 km
omtanke for mennesker, miljø og bygninger Det er næsten altid forbundet med store gener for trafikken og beboerne i København, når der bliver etableret nye fjernvarmeledninger. Men ved at vælge en boret tunnel har Københavns Energi begrænset de potentielle gener til områderne omkring de tre skakte. Her er der også valgt de metoder, der støjer og støver mindst muligt. F.eks. er den traditionelle, meget støjende ramning af stålspuns erstattet af en langt mere støjsvag løsning med nedborede betonpæle (sekantpæle). I hele perioden vil der blive foretaget støjmålinger for at sikre, at Miljøkontrollens støjgrænser bliver overholdt. Københavns Energi er også særligt opmærksomme på grundvandssænkningen af områderne omkring skakterne. Derfor har man valgt en løsning med en relativ tæt skaktvæg ned til kalken, så der kan pumpes vand op fra bunden af skakten. Det vil reducere den oppumpede vandmængde væsentligt og give mindre påvirkning af grundvandsstanden. De omkringliggende bygninger beskytter man mod sætninger og blotlægning af træfunderingspæle ved at pumpe vand tilbage i undergrunden i områderne rundt om skaktene. For ikke at skulle pumpe rent drikkevand tilbage i undergrunden bliver der etableret store (op til 200 m 3 /t) vandbehandlingsanlæg ved alle tre skakte, så det sikres, at vandet er egnet til at blive pumpet tilbage i undergrunden. Alle vibrationsfølsomme bygninger langs tunnellinien bliver kortlagt, og jævnlig kontrol med vibrationsmålere skal sikre, at grænseværdierne overholdes! konstruktivt samarbejde Københavns Energi har indgået en aftale om tunnelprojektering med det rådgivende ingeniørfirma COWI, som blandt andet har stor erfaring fra Metrobyggeriet. Og på entreprenørsiden er der indgået aftale med KFT-JV, der er et joint venture mellem MT Højgaard a/s og det tyske entreprenørfirma Hochtief. Projektet bliver gennemført efter den såkaldte partnering model, som er en samarbejdsform, hvor bygherre, rådgiver og entreprenør indgår en samarbejdskontrakt med den intention, at alle kræfter koncentreres om at løse opgaven optimalt, frem for at hver især optimerer egne interesser. På den måde bliver eventuelle problemer løst i fællesskab frem for, at der bruges kræfter på at placere ansvar. Etableringen af tunnelen er det største anlægsprojekt i Danmark efter denne model.
fakta og tal Budget Hele projektet: 750 millioner kr. Tunnel Længde: 4 km Indre diameter: 4,2 m Ydre diameter: 4,8 m Skakte Amager Værket: Oval 15 x 25 m, dybde 35 m Adelgade: Oval 17 x 19 m, dybde 41 m Fredens park: Oval 12 x 15 m, dybde 28 m Tunnelboremaskine Borer 10 25 meter om dagen Fjerner 450 1100 ton kalk om dagen Maskinen vejer 500 ton Fjernvarmerør 2 stk. Ø 700 mm 2 stk. Ø 400 mm 2 stk. Ø 500 mm i Ø1000 mm stålbøsningsrør til damp I alt ca. 30 km stålrør Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen
Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen www.ke.dk Københavns Energi Ørestads Boulevard 35 2300 København S Tlf. 3395 3395