DET FUNKTIONELLE SPROGSYN De nye læreplaner i relation til grammatikundervisning FIP HHX og HTX, foråret 2017 Sara Højslet Nygaard, Aalborg Universitet
Oplæggets struktur Grammatiske landvindinger i læreplanerne Grammatik og sprogtilegnelse Det funktionelle sprogsyn og kommunikativ sprogundervisning Hvad så i virkeligheden? Teori omsat til praksis Teach-the-test: Eksamen og nye prøveformer Summestund Opsummering
GRAMMATISKE LANDVINDINGER I LÆREPLANERNE
Den centrale didaktikparagraf ( ) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Den faglige progression har elevernes egen sprogproduktion i centrum. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem fagets discipliner. Arbejdet med de sproglige aspekter sker ud fra et funktionelt sprogsyn og med udgangspunkt i de grammatiske emner, der bedst fremmer udviklingen af elevernes sprogfærdighed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke innovativt og utraditionelt. For at styrke sammenhængen mellem elevernes viden om og anvendelse af grammatik tilrettelægges grammatikundervisningen med didaktisk variation, så der veksles mellem at inddrage et grammatisk fokus i tekstlæsningen og at arbejde særskilt med grammatik, begge med vægt på grammatiske strukturer i kontekst. ( ) Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier og med strategier for fremmedsprogstilegnelse. ( )
Nedslag med grammatiske briller Det funktionelle sprogsyn Første gang det ekspliciteres i læreplanerne! En række øvrige elementer i paragraffen, der relaterer sig, mere indirekte, til dette ståsted: Vekslen mellem induktive og deduktive tilgange (generelt, men også når det gælder arbejdet med grammatik specifikt) Elevernes egen sprogproduktion central Integration af fagets discipliner (sprog, tekst, kultur) Udgangspunkt i de grammatiske emner, der bedst fremmer udviklingen af elevernes sprogfærdighed Didaktisk variation: isoleret og integreret, strukturer i kontekst Strategier for fremmedsprogstilegnelse
Derudover er grammatikken at finde i Sprogfærdighedsmål Sprogbeskrivelsesmål Kernestof Bedømmelseskriterier
GRAMMATIK OG SPROGTILEGNELSE
Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig Grammatik som sprogets underliggende struktur Sprogundervisningen bør fremme en kognitiv bevægelse Grammatik som metasprog Intersprogets dynamiske udvikling Eksplicit viden versus implicit viden
SLA forskning I Grammatikundervisning har en positiv indvirkning på sprogtilegnelsen Ren formfokuseret undervisning ikke nok Ren kommunikativ undervisning ikke nok Fokus udelukkende på grammatikken Lærer ikke at kommunikere på fremmedsproget Fossilisering (stagnerende færdighed, korrekthed, fluency)
SLA forskning II FOKUS PÅ FORMER (FonFS) Parallel grammatikundervisning Formelt pensum Traditionel tilgang Dagens regel Fx Grammatikoversættelse FOKUS PÅ MENING (FonM) Ingen grammatikundervisning Fx Natural approach FOKUS PÅ FORM (FonF) Integreret grammatikundervisning Grammatik integreret i et kommunikativt pensum Baseret på den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller CLT er nok NB. Gælder alle sproglige aspekter, fx udtaler, ordforråd mv. Fx kommunikativ tilgang
SLA forskning III FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit men pas på!
SLA forskning IV Kvantitativteksperimentelle studier Tester en undervisningsmetode Gør brug af pre-tests og post-tests Afrapporteres udelukkende i kvantitative termer Kritik: umuligt at akkumulere og sammenligne
Både-og frem for enten-eller Didaktikparagraffen igen: For at styrke sammenhængen mellem elevernes viden om og anvendelse af grammatik tilrettelægges grammatikundervisningen med didaktisk variation, så der veksles mellem at inddrage et grammatisk fokus i tekstlæsningen og at arbejde særskilt med grammatik, begge med vægt på grammatiske strukturer i kontekst.
DET FUNKTIONELLE SPROGSYN OG KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING
16-03-2017 Side 15 Metodefrihed? Metodefriheden får læreren til at føle ejerskab til sin undervisning. Men friheden er ikke en ret til at vælge de ineffektive metoder, som man selv har mødt på vejen gennem uddannelsessystemet Interview med Hanne Leth Andersen i Hansen & Thejens, 2010
To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug) FORMELT Viden om sprog ( anvendelse) Strukturalistisk Sprog som struktur, system Saussure, Chomsky Fokus på sætningen og dens opbygning Linguistics applied Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems FUNKTIONELT Sprogfærdighed Kommunikativ Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer Halliday, Fairclough, Hall Fokus på sprogbrug Applied linguistics Sprog = social handlen, ser på dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, openended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use struktur skabt i brugen, ikke før brugen
Tre læringssyn BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK Gode vaner, træne, gentage til noget sidder fast : drills (stadig anvendt) Kritik: unødig fejlforstrækkelse Traditionelle, lærerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer KOGNITIVT- KONSTRUKTIVISTISK Intersprog hele tiden i udvikling via dannelse og afprøvning af hypoteser fejl nye hypoteser Den lærende konstruerer ny viden/færdighed på baggrund af eget fundament af viden/færdighed Kræver nye opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lærerstyret undervisning SOCIOKULTURELT Zone for nærmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt læringssyn Fokus på social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion Autentiske, kommunikative arbejdsformer
Lærer- og elevroller FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN Lærer = instruktør, videregiver viden, central Elev = passiv modtager, containermetafor: what FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN Lærer = konsulent, træner, mere perifer Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og frem for enten-eller. MEN hovedvægt i den kommunikative tilgang!
SLA forskning V: CLT Ståstedet nu: Kommunikativ sprogundervisning (CLT) Forankret i et funktionelt sprogsyn Relateret til kommunikativ kompetence: KOMPETENCETYPE Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence Strategisk kompetence KOMPETENCEINDHOLD Sprogets formregler Evne til at kommunikere situationstilpasset Evne til at skabe sammenhængende diskurs Evne til at kommunikere på trods af manglende sprogfærdighed Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)
Nøglebegreber i kommunikativ grammatikundervisning Kontrastivitet Kontekstualisering Bevidstgørelse
Forskellige tilgange under den kommunikative paraply Elevcentreret læring Kooperativ læring CLIL (Content and language integrated learning) Taskbaseret sprogundervisning Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion Grammatik efter behov (FonF i indholdsorienterede forløb, forberedende og korrigerende) Supplement: Bevidsthed om eksamen! Samt plads til ny FonFS også
Didaktikparagraffen igen Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Den faglige progression har elevernes egen sprogproduktion i centrum. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem fagets discipliner. Arbejdet med de sproglige aspekter sker ud fra et funktionelt sprogsyn og med udgangspunkt i de grammatiske emner, der bedst fremmer udviklingen af elevernes sprogfærdighed.
16-03-2017 Side 23 Kommunikativ sprogundervisning på et reflekteret grundlag! Der er behov for en varieret tilgang, hvor læreren arbejder ud fra en reflekteret forståelse for elevernes relative udvikling, og hvor denne har blik for de enkelte arbejdsformer og pædagogiske tilgange og deres potentialer. Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i gymnasiet Systematisk postmetodepædagogik Susana Fernandez og Dorte Fristrup, kap. 3 i Fremmedsprog i gymnasiet
HVAD SÅ I VIRKELIGHEDEN? Teori omsat til praksis
Passer det? Min forskning: Bortset fra to korte sekvenser observerede jeg udelukkende parallel, deduktiv og regelorienteret grammatikundervisning (ca. 130 sekvenser i alt). Men data fra 2009 og 2010 meget kan være sket! Forskning i lærerkognition: Gentagelse af egen læretid som sprogelever (videregivelse af ældre og måske mindre hensigtsmæssige arbejdsformer og rutiner) Påvirkning fra bevidste eller ubevidste erfaringer, der automatiseres gennem den daglige undervisningspraksis (i en travl hverdag benyttes de velafprøvede arbejdsformer) Faren: At man ofte kommer til at reproducere traditionel undervisning, selv om man bekender sig (mest) til et funktionelt sprogsyn (manglende refleksion)
Induktiv og deduktiv til diskussion Integreret grammatikundervisning (FonF) er ikke per definition induktiv! Parallel grammatikundervisning (FonFS) er ikke per definition deduktiv! Forskningen er ikke entydig i forhold til størst effekt Variation er kodeordet. Tilpasset niveau, læringsstile, erfaringsakkumulation og dagsform!
Adjektiver To formål med integreret grammatikopvisning: 1) Nedslag for grammatikkens egen skyld (funktion i kontekst) 2) Uddrive analytisk pointe (effekten i teksten) Leg med funktionen: find, udelad, omskriv, overdriv, lav selv en reklame Prøv selv at opstille regler (eller leg på bagkant af regelgennemgang)
Integreret grammatikopgave om verb tenses Udformet af Poul Tornøe Se hand-out
Integreret grammatikopgave om ingformer (m.fl.) Udformet af Peter Harder Se hand-out
Integrering af sprogligt fokus i tekstarbejdet Forslag til opgaver: 1. Skriv a summary / an essay / a letter om Du skal inddrage tre eksempler på (grammatikstruktur X) 2. Skriv en karakteristik af personerne. Gør brug af (grammatikstruktur X) 3. Lav et interview med en af tekstens personer. Inddrag eksempler på (grammatikstruktur X) 4. Tal med din makker om (text Y). En observatør vil holde øje med sproget. Brug så mange eksempler på (grammatikstruktur X) som muligt du får ét point pr. gang. Vind over dine klassekammerater! 5. Læs (short story X/article Y) og understreg eksempler på (grammatikstruktur X). Forklar hvorfor denne struktur er brugt her.
Funktionelt, kontekstuelt, parallelt 1. Viden om sprog er en vigtig forudsætning for, at vi kan forstå vores omverden 2. Fokus på grammatikken er en nødvendighed, hvis man vil opnå en høj grad af præcision og korrekthed 3. Man husker bedst de sproglige strukturer, man har haft lejlighed til at tænke over mange gange 4. Man lærer mest om sprog, når de grammatiske emner indgår i en konkret sproglig og tekstlig sammenhæng
Spørgsmålet om Engram Hvordan indplacerer Engram sig i forhold til sprogsyn? Hvor kontekstuelle er øvelserne? Hvor meget variation opnår eleverne? Ansporing til refleksion Kan ikke stå alene!
Så hvad betyder den der kontekst? Tydeliggør funktionen I integreret grammatik: den tekst (udvidet tekstbegreb), som det belyste fænomen optræder i I parallel grammatik: autentisk tekst OG elevproduceret tekst F.eks. også grammatiske strukturer i kontekst at lade eleverne rette fejlsætninger taget fra deres egne skriftlige produktioner Så farvel til drilling, isolerede indsætningsøvelser og (lige så langsomt) isolerede, til dagen opfundne, fejlsætningsøvelser Men spiller eksamen ikke en rolle? JO!...
16-03-2017 Side 37 Metakommunikation / metakognition Uanset hvilken version ( ) der vælges, er det afgørende at være eksplicit over for eleverne om, hvad målet er, og også at fortælle dem, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er. At tale med eleverne om, hvordan man lærer sprog, er ikke bare en del af de faglige mål for sprogfagene, men også en del af det, der kendertegner den autentiske kommunikation, som forventes af kommunikativ sprogundervisning. Dorte Fristrup, kap. 8 i Fremmedsprog i gymnasiet I den fleksible version af den kommunikative tilgang er der plads til at snakke om sprog, og om hvordan man lærer sprog, som en del af den reelle kommunikation i klasselokalet. Susana Fernandez, kap. 4 i Fremmedsprog i gymnasiet Synlig læring
Didaktikparagraffen igen Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Den faglige progression har elevernes egen sprogproduktion i centrum. Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem fagets discipliner. ( ) Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier og med strategier for fremmedsprogstilegnelse.
TEACH-THE-TEST Eksamen og nye prøveformer
Eksamens indtog i undervisningen Man vil jo gerne have, at de består så vi kører på med en masse delprøve 1 ere Uundgåeligt og helt forståeligt vender man sig mod eksamen og planlægger undervisningsindholdet i relation til det, der typisk testes (= teach-the-test) Faren: grammatikken isoleres og bliver mest af alt et spørgsmål om at opnå et stort nok beredskab til at bestå eksamen I dette (tænkte) scenarie bliver grammatikundervisningen triviel, regelfokuseret (regler forud for kontekst og funktion) og meget ofte parallel på udelukkende deduktiv og traditionel vis.
Det gode men At gøre en dyd ud af nødvendigheden De nye prøveformer er langt mere funderet i det funktionelle sprogsyn (og CLT) og bevæger sig dermed mere og mere bort fra isolerede sætningseksempler mv. (høj grad af autentisk tekst) Samtidig har det udvidede tekstbegreb entreret eksamen (lydfiler, videoklip mv.) Så nu er der grund til stille jubel over teach-the-test-fænomenet Fordi de nye prøver dermed inviterer til nye måder at undervise i grammatik på I tråd med læreplanerne: få øje på, at bedømmelseskriterierne præcist matcher de faglige mål
De nye elektroniske prøver HTX Engelsk A Delprøve 1 A: Fejlsætninger B: Outputopgave med benspænd (brug ord og vendinger skjult ordklasseopgave, funktionsorienteret) C: Ordklasser i videoklip (autentisk tekst, bredt tekstbegreb) D: Omskrivning (præsens til imperfektum) HHX Engelsk A Delprøve 1 A: Grammatiske forklaringer på understregede dele (autentisk tekst) B:Forklar brugen af en bestemt, understreget struktur (ing-form) (igen autentisk tekst) C: Fejlsætninger find og forklar (emnerelateret tekst) D: Outputopgave med benspænd (brug ord og vendinger som HTX B)
Didaktisering af eksamensopgaverne I kan selvfølgelig få kursisterne til at arbejde med opgaverne, som de er, på klassen Eller som aflevering (i dele) Altså den velkendte procedure MEN samme form behøver ikke betyde samme fremgangsmåde!
16-03-2017 Side 44 Teach-the-test, version 2.0 Den der arbejder lærer Lad eleverne: producere en øvelse hjemmefra producere øvelser i grupper på klassen til andre grupper finde strukturer/eksempler på grammatiske fænomener i teksten hjemmefra/på klassen finde eksempler i egne stile på grammatiske fænomener, der er i teksten fremvise et yndlingsvideoklip og sætte klassen i gang med at finde ordklasser Stationsarbejde bevægelse Gruppearbejde / pararbejde / matrix
Teach-the-test, version 2.0 Verbers tider, former og bøjninger kan trænes i det daglige ved at bede kursisterne omskrive tider i et tekststykke, I alligevel arbejder med (bonus: tekstuel pointe?, grammatik i kontekst) Ligeledes mht. ordklasser i det talte sprog. Kan integreres som fast praksis i arbejdet med auditive tekster
SUMMESTUND
Reflekter to og to Hvad gør I allerede? Jeres egne kreative idéer til grammatikundervisning og eksamenstræning I bedes summe over de viste opgaver: Det vigtigste ved dem er at de er tekstbaserede (og I kan garanteret lave dem meget bedre selv!) Nogle af dem er måske for svære, men illustrerer princippet om at fokusere på funktionen Prøv også at anskue opgaverne med elevernes øjne Hvordan skal vekselvirkningen mellem parallel og integreret samt deduktiv og induktiv være i jeres undervisning? Zoom ind på læreplanernes faglige mål og bedømmelseskriterier i forhold til det gennemgåede. Afdæk sammenhængene
OPSUMMERING
16-03-2017 Side 49 Nøglebegreber i grammatikundervisningen Variation Metakommunikation Sproglig opmærksomhed Eksamen Bevidstgørende Kontekstualiseret Kontrastivt når nødvendigt Skriftligt og mundtligt sprog kommunikativ kompetence Sjov og kreativ læring Input, output og interaktion FonFS og FonF (parallel og integreret) Eksplicit og implicit Deduktiv og induktiv Tasks Korrektiv feedback Post-metode/poly-metode, pragmatisk eklekticisme baseret på viden og indsigt Læren som reflekteret praktiker med et øje for faglig udvikling
TAK FOR JERES DELTAGELSE