3.1 DIDAKTISKE PRINCIPPER: HVAD VIL DET SIGE AT ARBEJDE MED GRAMMATISKE STRUKTURER I KONTEKST? Den nye læreplan i relation til grammatikundervisning AP FIP, foråret 2017 Sara Højslet Nygaard, Aalborg Universitet
Oplæggets struktur vforudsætninger vap lærerplanen og vennerne vgrammatik og sprogtilegnelse vgrammatiske strukturer i kontekst, textbook eksempler vintroduktion til gruppearbejde
FORUDSÆTNINGER
Forudsætninger Grammatik er ikke en by i Rusland Men grammatik er heller ikke verdens navle (som så tydeligvis ikke ligger i Rusland!) AP er ikke (kun) grammatik Men grammatik er en del af AP Grammatikken kan ligne et solidt skelet Men grammatikken bliver først meningsfuld i konteksten Subjektsprædikater
AP LÆRERPLANEN OG VENNERNE Et sprogtilegnelsesblik med fokus på det grammatiske
Nedslag med grammatiske briller Fra Identitet og Formål: Forløbet har to elementer, sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Disse sider af forløbet er ligeværdige,betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. I forløbet samarbejder sprogene om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag, herunder det udvidede tekstbegreb. Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, sproglige fantasi og samspillet mellem sprogene. Eleverne skal endvidere opnå viden og kundskaber om sproglige læringsstrategier.
Nedslag med grammatiske briller Fra faglige mål: Eleverne skal kunne: anvende faglig terminologi om grammatik, semantik og pragmatik identificere sætningstyper og gennemføre en syntaktisk analyse i teksteksempler fra latin, dansk og de sprog, de møder i gymnasiet anvende deres viden om morfologi, syntaks og semantik til at gøre sproglige iagttagelser i tekster på dansk og de sprog, de møder i gymnasiet
Nedslag med grammatiske briller Fra Didaktiske principper: Undervisningen i de to elementer, sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed, finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og konkrete eksempler på de involverede sprog, herunder grammatiske strukturer i kontekst. Dette styrker elevernes viden om og anvendelse af grammatik som led i opbygningen af deres sproglige bevidsthed i dansk og de andre sprog, de møder i gymnasiet både i og efter grundforløbet.
Nedslag med grammatiske briller Fra Arbejdsformer: Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel deres sproglige analysefærdighed som deres sproglige bevidsthed og refleksion, og der arbejdes både induktivt og deduktivt. Mundtlig fremstilling og skriftlighed indgår som en væsentlig del af arbejdet for at styrke elevernes formidlingsevne og medvirker til faglig fordybelse og forståelse. Gennem anvendelse af en bred vifte af arbejdsformer og faglige hjælpemidler præsenteres forskellige sprogsyn og sproglæringsstrategier. Arbejdsformerne skal bringe eleverne i en aktiv læringsrolle og skal fremme deres sproglige iagttagelsesevne og generelle bevidsthed om sproglige normer og variationer.
Vennerne Dansk: De tre perspektiver på kernestoffet (litterært, sprogligt, mediemæssigt) indgår i et tæt samspil i undervisningen Engelsk: Funktionelt sprogsyn Fransk: den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision Spansk: den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision Tysk: Arbejdet med de sproglige aspekter tager udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og et kommunikativt tilegnelsessyn
GRAMMATIK OG SPROGTILEGNELSE Det funktionelle sprogsyn og kommunikativ sprogundervisning
SLA forskning I Grammatikundervisning har en positiv indvirkning på sprogtilegnelsen Ren formfokuseret undervisning ikke nok Ren kommunikativ undervisning ikke nok Fokus udelukkende på grammatikken Lærer ikke at kommunikere på fremmedsproget Fossilisering (stagnerende færdighed, korrekthed, fluency)
SLA forskning II FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit men pas på!
Læreplanen igen Både-og frem for enten-eller: Variation Sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed Samspil mellem teoretiske betragtninger og konkrete eksempler Det udvidede tekstbegreb
To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug) FORMELT Viden om sprog ( anvendelse) Strukturalistisk Sprog som struktur, system Saussure, Chomsky Fokus på sætningen og dens opbygning Linguistics applied Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems FUNKTIONELT Sprogfærdighed Kommunikativ Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer Halliday, Fairclough, Hall Fokus på sprogbrug Applied linguistics Sprog = social handlen, ser på dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, openended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use struktur skabt i brugen, ikke før brugen
Tre læringssyn BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK Gode vaner, træne, gentage til noget sidder fast : drills (stadig anvendt) Kritik: unødig fejlforstrækkelse Traditionelle, lærerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer KOGNITIVT- KONSTRUKTIVISTISK INTERSPROG hele tiden i udvikling via dannelse og afprøvning af hypoteser fejl nye hypoteser Den lærende konstruerer ny viden/færdighed på baggrund af eget fundament af viden/færdighed Kræver nye opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lærerstyret undervisning SOCIOKULTURELT Zone for nærmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt læringssyn Fokus på social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion Autentiske, kommunikative arbejdsformer
Lærer- og elevroller FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN Lærer = instruktør, videregiver viden, central Elev = passiv modtager, containermetafor: what FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN Lærer = konsulent, træner, mere perifer Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og frem for enten-eller. MEN udgangspunkt i den kommunikative tilgang!
SLA forskning V: CLT Ståstedet nu: Kommunikativ sprogundervisning (CLT) Forankret i et funktionelt sprogsyn Relateret til kommunikativ kompetence: KOMPETENCETYPE Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence Strategisk kompetence KOMPETENCEINDHOLD Sprogets formregler Evne til at kommunikere situationstilpasset Evne til at skabe sammenhængende diskurs Evne til at kommunikere på trods af manglende sprogfærdighed Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)
Nøglebegreber i kommunikativ grammatikundervisning Kontrastivitet Kontekstualisering Bevidstgørelse
Centralt under den kommunikative paraply Elevcentreret læring Kooperativ læring CLIL (Content and language integrated learning) Taskbaseret sprogundervisning Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion
09/05/2017 Side 25 Metakommunikation / metakognition Uanset hvilken version ( ) der vælges, er det afgørende at være eksplicit over for eleverne om, hvad målet er, og også at fortælle dem, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er. At tale med eleverne om, hvordan man lærer sprog, er ikke bare en del af de faglige mål for sprogfagene, men også en del af det, der kendertegner den autentiske kommunikation, som forventes af kommunikativ sprogundervisning. Dorte Fristrup, kap. 8 i Fremmedsprog i gymnasiet I den fleksible version af den kommunikative tilgang er der plads til at snakke om sprog, og om hvordan man lærer sprog, som en del af den reelle kommunikation i klasselokalet. Susana Fernandez, kap. 4 i Fremmedsprog i gymnasiet Synlig læring
Læreplanen igen Grammatiske strukturer i kontekst Teoretiske sprogforståelse, sproglige fantasi og samspillet mellem sprogene. Induktivt og deduktivt Mundtlig fremstilling og skriftlighed Aktiv læringsrolle Forskellige sprogsyn og sproglæringsstrategier
GRAMMATISKE STRUKTURER I KONTEKST, TEXTBOOK EKSEMPLER
Materialesnak Hvilke materialer har du til rådighed i AP? Hvordan bruger du det? Hvad er dine erfaringer med det? Materialesupplering
En lille øvelse om Subjektsprædikater, syntaktisk analyse, kopulaverber, syntaktiske ligheder og forskelle på tværs af sprogene Eksempel på grammatisk struktur i kontekst Kan tilgås induktivt og deduktivt (mere herom senere) Kontekstens betydning? Hvilke analytiske betragtninger lægger konteksten op til? Mundtlige/skriftlige outputopgaver med benspænd (historierne bag) Sproglig fantasi: anerkendelse af andres kreativitet og leg med sin egen Grammatisk viden og anvendelse som led i opbygningen af sproglig bevidsthed (læreplan)
Så hvad betyder den der kontekst? Tydeliggør funktionen I integreret grammatik: den tekst (udvidet tekstbegreb), som det belyste fænomen optræder i I parallel grammatik: autentisk tekst OG elevproduceret tekst Så farvel til drilling, isolerede indsætningsøvelser og (lige så langsomt) isolerede, til dagen opfundne, fejlsætningsøvelser
Induktiv og deduktiv til diskussion Integreret grammatikundervisning (FonF) er ikke per definition induktiv! Parallel grammatikundervisning (FonFS) er ikke per definition deduktiv! Forskningen er ikke entydig i forhold til størst effekt Variation er kodeordet. Tilpasset niveau, læringsstile, erfaringsakkumulation og dagsform!
09/05/2017 Side 34 Didaktisering af den interne prøve: Den der arbejder lærer Lad eleverne: finde strukturer/eksempler på grammatiske fænomener i teksten hjemmefra/på klassen udvælge sætninger fra deres favoritserier/sider til syntaktisk analyse fremvise et yndlingsvideoklip og sætte klassen i gang med at finde ordklasser producere en øvelse hjemmefra producere øvelser i grupper på klassen til andre grupper Stationsarbejde bevægelse Gruppearbejde / pararbejde / matrix
INTRODUKTION TIL GRUPPEARBEJDE
Gruppearbejde Lav i grupper jeres egen øvelse med grammatiske strukturer i kontekst Gør brug af det fælles tekstmateriale oploadet I OneNote Upload jeres opgave i OneNote efterfølgende til fælles gavn 30 minutter, så frokost J
Didaktiske overvejelser Hvilke grammatiske former og funktioner inviterer den valgte tekst til at kigge på? Skal opgaven være induktiv eller deduktiv? (samspil teorianalyse hvordan finder bevidstgørelsen sted?) Skal opgaven primært være observerende/analytisk, eller skal der (også) knyttes et outputelement på (mundtligt / skriftligt)? Hvordan skal konteksten aktiveres? Skal der kontrastiveres på tværs af sprog? Andre relevante overvejelser: gruppe/individuelt, lærer- og elevroller, ZPD
MANGE TAK FOR JERES DELTAGELSE