Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken
Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Alle mennesker har behov for at være i aktivitet. Dette er vigtigt både fysisk, psykisk og socialt. Har man hjerte- eller lungesygdom kan daglige aktiviteter bliver sværere at gennemføre pga. åndenøs og nedsat energi. Det kan bl.a. være daglige aktiviteter så som indkøb, madlavning, personlig pleje, rengøring eller fritidsinteresser. Mange oplever ofte en stor forskel i hvad man ønsker at lave, hvad man har behov for at gøre og hvad man egentlig kan i løbet af dagen. Det kan være sådanne problemstillinger en ergoterapeut arbejder med. Hvad kan være anstrengende? Det er ofte fysiske anstrengelser, der udløser åndenød. Det er vigtig at tænke på, at det er individuelt hvad der er anstrengende. For personer med en kronisk sygdom der giver åndenød er det sædvanligvis aktiviteter, hvor man bøjer sig ned, arbejder med armene over skulderhøjde, hvor man bruger armene meget eksempelvis; at bære eller løfte noget, eller hvis man står eller går over længere tid. For mange er det ikke den enkelte aktivitet der er hård, men summen af de forskellige aktiviteter i løbet af dagen, ugen eller måneden der tager på kræfterne. Hvorfor er det så anstrengende? Al bevægelse kræver energi og dermed også ilt. Daglige aktiviteter kræver ofte bevægelse i form af bøj og stræk af armene. Samtidig går og står vi meget. Har man problemer med hjerte- lungekredsløbet, så bruger man ofte mere muskelkraft og energi, når man trækker vejret. Nakke og skuldermuskulaturen kan bruges som hjælp til at udvide brystkassen ved vejrtrækning. Ved store bevægelser af armene bruges den samme muskulatur til at bevæge dem. Dette påvirker vejrtrækningen og mange oplever at de hurtigere bliver trætte og forpustede når de bruger armene meget. At bøje sig fremover kan også påvirke vejrtrækningen, da lungerne trykkes lidt sammen. 2
Energibesparende metoder Energibesparende arbejdsmetoder handler om hvordan man bevidst anvender sin energi og vejrtrækningen i løbet af dagen. Det betyder ikke at man skal gøre mindre i løbet af dagen, men at man tænker på, hvad man bruger kræfterne på og hvordan man udfører forskellige aktiviteter. Hvordan kan man mestre sin træthed og åndenød under aktivitet? Kan man kompensere og udføre aktiviteten på en lettere måde? Træning er vigtig og det vigtig at være i aktivitet. Betyder det, at alle de praktiske daglige gøremål skal være træningsøvelser? Hverdagen består af mange aktiviteter. Efter at have udført en aktivitet, er der ofte behov for overskud til at få i gang med en anden aktivitet. Økonomisering af kræfterne gør det muligt at gennemføre de ønskede aktiviteter. Prioritering Vær dig bevidst om hvad du bruger dine kræfter på. Dagen er fyldt med aktiviteter som skal gøres, som man ønsker at gøre og ting som andre forventer at der bliver gjort. Det handler ofte om den rolle man har. Lystbetonede aktiviteter giver ofte ekstra energi, men disse aktiviteter bliver ofte ubevidst sorteret fra. Det er vigtigt at sætte tid af til lystbetonede aktiviteter. På de dage, hvor man har lidt ekstra energi, bør man prioritere det man har lyst til at gøre og ikke bare det der bliver forventet af én. Det er vigtigt at tænke over, hvad der betyder noget for én, samt hvilke aktiviteter og roller man gerne vil bruge energi på. Planlægning Det kan være nyttigt at planlægge aktiviteterne på forhånd og beslutte sig for, hvordan den enkelte aktivitet lettest kan udføres og hvornår. For eksempel kan det være lettest at købe ind, når der er få mennesker i butikken. Planlæg aktiviteten, så der er god tid og så der er plads til at indlægge pauser undervejs. Det er vigtigt at bruge dagen mest hensigtsmæssigt, så man bruger mest energi på det tidspunkt af dagen, hvor man vanligt har mest energi. Det er vigtigt at fordele sine kræfter over hele dagen, så man ikke er helt udmattet midt på dagen. Det samme gør sig gældende i løbet af ugen og måneden. Eksempelvis kan man gøre rent i et rum ad gangen, frem for at gøre hele huset rent på samme dag. Det kan være svært at planlægge dagen, da de enkelte dage varierer i forhold til hinanden. Det er her vigtigt, at man tænker over, ikke at gøre alt det man kan på den dag man er i den bedste form. Det kan føre til ekstra udmattelse og at man efterfølgende får nogle dårlige dage. Forsøg at holde et jævnt aktivitetsniveau. 3
Tempo At arbejde i et rigtigt arbejdstempo kan have stor betydning for udførelse af de daglige aktiviteter. Ved at starte i roligt tempo og tage pauser undervejs, kan man holde til at arbejde i længere tid. Nogle gode råd: Planlæg, så der er god tid til den enkelte aktivitet og udfør kun én aktivitet af gangen. Arbejd i et moderat tempo. Brug rolige bevægelser og hold gerne små pauser undervejs i stedet for at skynde dig, så du bliver udmattet, og efterfølgende trænger til en lang pause. Lær at holde små pauser. Ved pause, - så find en god hvilestilling siddende eller stående. Hav evt. noget at læne dig op ad. Tænk på hvilket tempo der er bedst for dig selv at arbejde i, og ikke hvad der er bedst for andre. Husk at finde tid til afslapning og hvile. Vejrtrækningsteknik Ved bevidst at bruge vejrtrækningsteknik kan det lette udførelsen af de daglige aktiviteter. Det første man skal huske er at trække vejret. Mange oplever, at de holder på vejret, når de skal lave noget anstrengende. Det kan være nødvendigt at koordinere vejrtrækningen med de bevægelser du laver. Det kan hjælpe dig, at puste ud under den mest anstrengende del af aktiviteten. Eksempelvis når du bøjer dig fremover for at binde dine sko eller når du rejser dig op fra en stol. Når du trækker vejret ind, så vær bevidst om, at trække vejret helt ned i maven, dvs. din brystkasse udvider sig, når du trækker vejret ind. På denne måde får du mere luft i lungerne. Anvend gerne pustelyd / fløjtemund ved udånding. Denne teknik er en effektiv måde, at holde luftvejene åbne på. Pust roligt ud gennem en smal åbning mellem læberne. Udåndingen skal gerne vare længere end indånding. 4
Arbejdsstillinger Ved at sidde ned frem for at stå på under aktivitet, så sparer du 25 % energi Eliminér højdeforskellen. Flyt arbejdet tættere på dig, eller flyt kroppen tættere på arbejdet. Du kan f.eks. bruge redskaber med et langt skaft. Når du arbejder med en ret overkrop, så får dine lunger optimale arbejdsforhold. Belastningen på din rygsøjle vil ligeledes være minimal. Placer dit arbejde foran dig og tæt på kroppen. Anvend rigtig løfteteknik ved at bruge de store muskelgrupper. Ved at stå med benene let adskilt, så opnår du en bedre balance og bedre kropskontrol. Anvend vægtoverføring ved stående arbejde. Flyt kropstyngden fra det ene ben til det andet. Belastningen bliver på denne måde fordelt på en større del af kroppen og du vil opnå dynamisk muskelarbejde. De fysiske omgivelser For at hjælpe dig selv til at arbejde med gode arbejdsstillinger og energibesparende arbejdsmetoder, så kan man tilrettelægge de fysiske omgivelser. Det kan være små ændringer i boligen, på arbejdspladsen eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at man omplacere i køkkenskabene, så man flytter de ting man oftest bruger til de hylder, der er mest tilgængelige for en. Står det langt oppe eller nede, så bruger man mere energi på at strække eller bøje sig. Det samme gør sig f.eks. gældende i klædeskabet eller lign. Det er vigtigt at tænke på, at have de ting man bruger ofte i en god arbejdshøjde. Hjælpemidler Personer der har fået nedsat funktionsevne har mulighed for at søge om varigt udlån af hjælpemidler. Et hjælpemiddel skal hjælpe til at reducere de praktiske problemstillinger, der kan være i dagligdagen. Hjælpemidler kan hjælpe til at gennemføre og kompensere for en tabt funktion. Eksempler kan være mobilitet udendørs, hjælp under madlavning, personlig hygiejne eller andre aktiviteter i hjemmet. Hjælpemidler skal være nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte. Ergoterapeuten kan hjælpe dig med at finde frem til hvilke hjælpemidler, der kan være hensigtsmæssige for dig og at ansøge om hjælpemidler. 5
Der findes følgende informationer - energibesparende råd og tips til hverdagen: At dække bord At gå på trapper At køre bil At rejse At skifte sengetøj At skovle sne At stryge tøj Madlavning Af- og påklædning Rengøring af badeværelset Seksualitet Søvn og hvile Vaske tøj, hænge tøj op og lægge tøj sammen At støvsuge At tørre støv af At vaske gulv At vaske og ordne bilen At vaske op At vaske sig At vaske vinduer Havearbejde Indkøb Løfte og bære ting Kilde: Hospitalsenheden Horsens, Region Midtjylland 6
Noter 7
Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf. 79 97 00 00 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk Materiale nr: 112622-20.02.2015 Revideres 02.2019