Hvilke boliger og mennesker står egentlig i kø?

2013-køen I alt 202 sager er godkendt til at få støtte fra Landsbyggefonden fra 2013 eller senere. Den samlede støtte til de 202 sager er på næsten otte milliarder kroner. På kortet ses de kommuner, hvor renoveringsrammen er på 100 millioner kroner eller over. Hvilke boliger og mennesker står egentlig i kø? >> Renoveringskøen i Landsbyggefonden er på otte milliarder kroner. Det er vigtigt at få nedbragt denne kø. Sådan har argumentet lydt mange gange ikke mindst fra almen side, når man har diskuteret partiernes forskellige planer for udsatte boligområder. For hvad skal man bruge penge på? Og hvem skal betale? Og når staten har gjort sit indhug i Landsbyggefondens midler, hvor mange penge bliver der tilbage til at sætte renoveringsprojekter i gang for boligområder, som har brug for en ekstraordinær indsats for ikke at gå i et alt for voldsomt forfald? Situationen er i øjeblikket den, at Landsbyggefonden må støtte renoveringsprojekter inden for en ramme på 2,4 milliarder kroner om året. Der er allerede godkendt projekter inden for denne ramme for årene 2011 og 2012. Men ud over disse projekter ligger der en yderligere kø af projekter, der vil koste otte milliarder kroner, som den kommende boligaftale kan sætte i gang. Det er denne 2013-liste, der ofte er omtalt i debatten. Bag de store tal gemmer der sig boligområder og beboere, som synes, at der er meget lang tid til år 2013. Kun projekter med et stort og indlysende behov er overhovedet kommet med i køen hos Landbyggefonden. Boligen er taget til og for at få et indblik i, hvad det er for boliger og mennesker, som gemmer sig bag de store tal i debatten om renovering af almene boligområder. 13

h v e m s tå r i kø? Her smuldrer både sten og sammenhold Mens Hasselhøj står i kø i Landsbyggefonden til at få renoveringsstøtte, er bebyggelsen kommet i en negativ spiral. Husene er bogstaveligt i fare for at falde ned om ørene på beboerne, som kæmper for både at holde sammen på boliger og det sociale liv. Af Michael Thorberg Foto: Nils Rosenvold Fakta om Hasselhøj Boligselskabet LAB Opført i 1980-1981 124 boliger på i alt 9.965 kvadratmeter Samlet grundareal 48.320 kvadratmeter Beliggenhed seks kilometer fra bymidten i på en skråning i et grønt område Bebyggelsen indeholder fællesvaskeri, fælleshus og carporte 38 % af husstandene er enlige uden børn 32 % af husstandene er enlige med børn 15 % af husstandene er par uden børn 13 % af husstandene er par med børn 8 % af husstandene bebos af indvandrere eller efterkommere af indvandrere I 2008 fraflyttede 34 børnefamilier Hasselhøj Renovering af Hasselhøj vil koste 90 millioner kroner indtil videre er der kun afsat 40 millioner hos Landsbyggefonden til projektet 14 N år man ankommer til Hasselhøj i Erritsø ved, tror man i første omgang, at det må da være forkert. Det kan da ikke være her, at der er behov for en 90 millioner kroners renovering! Hasselhøj er jo en forholdsvis ny rødstensbebyggelse og ligger smukt i kuperet terræn midt i naturskønne omgivelser og alligevel tæt på skole og indkøbsmuligheder. Arkitekturen signalerer mere dansk design end udanske ghetto-tilstande. Hvad er lige problemet her? Men allerede på parkeringspladsen ved indgangen til bebyggelsen begynder problemets omfang dog at gå op for den besøgende. Tagstenene på carporten er ved at blive skiftet. De smuldrede, gik i stykker og faldt ned på bilerne. Direktør Finn Muus fra Boligkontoret, som administrerer Hasselhøj, viser rundt, og når han skal forklare, hvordan det dog kan gå til, at 124 boliger, som er opført i starten af 80 erne, allerede kan have behov for en samlet renovering på 90 millioner kroner, så er historien om Hasselhøjs tagsten et kapitel for sig. Men typisk for problemernes karakter. Tagstenene har aldrig været gode. Leverandørerne havde så travlt med at skulle levere sten, at de ikke brændte dem længe nok. De smuldrede allerede efter få år, og det førte til, at man igennem årene har skiftet sten, og nogle steder skiftede man hele taget for at rette op på det. Undertagene havde mange steder også taget skade, men det havde man ikke råd til at gøre noget ved. Det har været lappeløsning på lappeløsning, og det går helt galt, hvis vi får en vinter mere med hård frost. Masser af byggesjusk En rapport udført af Rambøll sidste år munder ud i en liste over skader, som skal udbedres, og problemer, som skal løses, før man med nogen rimelighed tør tro på, at de 124 boliger i Hasselhøj også om ti år kan bebos af mennesker. Pluk fra Rambølls liste over Hasselhøjs fysiske tilstand og standard lyder sådan: > Fugtige vægge i underetagen. Skimmel bag møbler. > Sokkel i teglsten under terræn. Det vil sige, at der ikke er nogen pudset sokkel! > Fuger er porøse og i store områder angrebet af murbier. > Overliggere over vinduer skal skiftes. Armeringen i sort stål sprænger overliggerne. > Telgsten nedbrudte af frost. Undertage har begrænset levetid. > Vinduesrammer er rådne. > Hoveddørene er plaget af råd forneden.

t lappeløsning på lappeløsning, Direktør Finn Muus: Det har være r mere med hård frost. vinte og det går helt galt, hvis vi får en > Gulve i badeværelser er utætte. Det betyder, at det drypper fra badeværelser på 1. sal, mens Rambøll-rapporten om badeværelser i stueplan konstaterer, at de må antages at være utætte. Finn Muus er ikke i tvivl om, at problemerne stort set alle kan kategoriseres som byggesjusk af værste skuffe. Men alle entreprenører og leverandører er for længst konkurs og borte. Tilbage til at betale regningen har i alle årene kun været lejerne, og det har været dyrt. Penge, som egentlig burde været gået til almindeligt vedligehold, er gået til at holde problemerne med de oprindelige byggeskader i ave. De velfungerende flytter Christina Overgaard, enlig mor til fire børn, og indtil for nylig også afdelingsformand igennem en årrække i Hasselhøj, kender til det med, at det er dyrt at reparere og udbedre skader. Hun betaler (før forbrug) 7.300 om måneden for en fem-værelses-lejlighed. Og havde den så været i tiptop stand, men den lider af alle de samme skader, som er karakteristiske for bebyggelsen. Det er gået meget ned ad bakke de sidste fire-fem år. Før havde vi et virkeligt godt sammenhold, hvor vi sad og grillede hos hinanden. De seneste år kan vi ikke samle nok folk til at holde fastelavn eller Skt. Hans. Det er bare blevet aflyst, fortæller Christina Overgaard. Ifølge hende er der en tæt sammenhæng mellem det svigtende sociale liv og den dårlige stand, som boligerne er i. Det er en negativ spiral: Folk beklager sig og er sure. Negativitet avler negativitet. Rod avler rod. Og så smuldrer sammenholdet. Her er endnu ikke tomme boliger, for der er mange børnefamilier og enlige med børn, som gerne vil bo her. Men de velfungerende familier flytter også hurtigt igen. Også Christina Overgaard flytter. Til en anden almen bebyggelse i nærheden. Men jeg vil ikke udelukke, at jeg flytter tilbage til Hasselhøj, hvis husene igen bliver til at bo i. For det er et dejligt sted. Vi er ikke interessante Grethe Taaning er 65 år og netop blevet folkepensionist. Hun har boet i Hasselhøj siden 1985, og den tidligere rengøringsdame kan nikke genkendende til den afgående afdelingsformands beskrivelse af udviklingen i Hasselhøj. Selv bor hun i en to-værelses-lejlighed til 3.400 om måneden, og hun er vred over, at et stilfærdigt område som Hasselhøj hverken har mediernes eller politikernes bevågenhed. Det her er jo ikke en ghetto. Langt de fleste af os er etniske danskere, og de få, som ikke er, er der ingen problemer med. Vi er ikke særligt kriminelle herude, så vi er slet ikke interessante. Vi kommer aldrig i avisen, og derfor er det ikke så interessant at hjælpe os med vores problemer. Det er drøn uretfærdigt! < Både vinduesrammer og det nederste ramt af råd. af hoveddørene er hårdt nger overligge Stålarmeringen over vinduerne spræ steder i Hasselhøj. rne næsten alle d ærgrer sig over, at det også Grethe Taaning og Christina Overgaar boligen 11 sen 2010 15 forfalder., når bebyggel går ud over det sociale sammenhold

n ta ho ve m bsetnåer i k ø? s vartegn smuldrer I samme tempo som Landsbyggefonden drænes, løsner betonen sig i 35 meters højde i Magisterparken i. L Fakta om magisterparken Opført i 1964 som etagebebyggelse bestående af 9 lave blokke i 3 etager i beton og gule tegl samt et højhus på 13 etager i beton. Antallet af boliger i afdelingen er 319 heraf de 169 i højhuset. Det samlede bruttoetageareal er 24.365 kvadratmeter. Afdelingen er beliggende mellem industriområdet Eternitgrunden (Dansk Eternit A/S) og forstaden Gug, der er en bydel, som er domineret af store almene boligområder samt parcelhuskvarterer fra 1960 erne og 1970 erne. Afdelingen har et fælleshus, Grif- ev fen, og et fællesvaskeri. Endvidere 37 carporte og servicebygninger til ejendomsservice. Beboersammensætningen i Magisterparken: Enlige m. børn: 6,7 % mod 5,4 % i Kommune Enlige u. børn: 60,9 % mod 42,1 % i Kommune Par m. børn: 8 % mod 19,4 % i Kommune Par u. børn: 21,2 % mod 27,4 % i Kommune Husstande med indvandrere el. efterkommere: 11 % 16 Vi holder øje med problemet og forsøger at lappe os ud af det, men det bliver sværere og sværere at følge med. Og dyrere og dyrere. Der skal mere til. Selv for en ualmindelig uteknisk journalistpraktikant er det åbenlyst, at der flere steder på husets facade mangler store stykker beton. Af Marin Ljung Krabbe De er simpelthen faldet ned. Foto: Anne Mette Welling En ting er, hvad der kan ses med det blotte øje, en anden ting er, hvad der gemmer sig øse betonklodser længere inde. større end selv de Ud over betonproble drabeligste merne er der problemer med istapper truer fra 12. etage fugt i gavlene, med isolerinmed at falde ned i gen samt med såkaldte kuldehovedet på folk. Det er realibroer, fortæller Ulrich Tha teten i Magisterparken i Aalgaard, som bliver suppleret af borg. Problemet kan kun løsin direktør Ole Nielsen. ses ved hjælp af en omfat- Vi plejer at sige, at vi tende renovering. Men det er burde pakke huset ind. Det der lange udsigter til. Som sakan tydeligvis ikke holde til gerne står for nuværende, er at stå ude om natten. midlerne i Landsbyggefon Faktisk har Himmerlands den bundet frem til 2013. Boligforening allerede ind Først derefter kan renovehentet en pris på det kæmpering af Magisterparkens 319 mæssige net, som kan blive lejemål komme på tale. endnu en midlertidig løsning i en ikke voldsomt fjern Kuldebroer og fremtid. Nettet skal beskytte betonproblemer mod nedfaldende beton, som Når vandet trænger ind, så vil blive opfanget af en fem ruster jernarmeringen i betometer bred beskyttelsesnen, og når noget ruster, så skærm oven over de nederste udvider det sig. Så kan det etager. ikke være der, og overfladen Men det vil være en helt bliver skudt af nogle gange vanvittig falliterklæring, i store flager, forklarer Ulmener Ole Nielsen, så kan vi rich Thagaard, byggeteknisk sige, her er vores hus I er chef i Himmerland Boligforvelkomne til at flytte ind i ening. det her smuldrende hus, I

n ota b e n e skal bare lige passe på, at I ikke får noget i hovedet. Det bliver et monument over vores manglende evne til at løse problemet der vil vi meget nødig ende. Boligsociale problemer Fra 10. sal strækker den flotte udsigt sig mange kilometer nordover. Kigger man den anden vej, kan man se ind i køkkenerne i de små 1-rumslejligheder, der udgør over halvdelen af lejemålene i Magisterparkens højhus. I et køkken sejler en urgammel opvask, i et andet er køkkenbordet spækket med stedsegrønne Carlsbergdåser, mens små, sorte bananfluer flakser rundt i vinduet. 90 ud af 169 lejemål i højhuset er 1-rums-lejligheder. Samtidig bliver der andre steder i og landet over stadigt færre af den type lejligheder. Det gør der af den simple grund, at den slags lejligheder tiltrækker mennesker, som ikke er særligt ressourcestærke. Paradoksalt nok har vi ingen problemer med at leje de her aldeles utidssvarende lejligheder ud, forklarer Ole Nielsen, som også oplever, at der er stigende boligsociale problemer i afdelingen. Med den fysiske forslumning følger også social forslumning og vice versa. Der er endnu ikke problemer med lejeledighed, men ventelisterne er blevet kortere, og afdelingen er langsomt i færd med at ændre karakter. Det er ikke kun den løse beton, der skal bankes ned det skal de sociale problemer også, som Ole Nielsen formulerer det. Uvisheden Elin Jensen har boet i afdelingen i 13 år og er med i afdelingsbestyrelsen. Hun er også nervøs for, hvor afdelingen er på vej hen. Folk kommer til mig og spørger, hvad der skal ske. De kan se, at huset smuldrer, og at der kommer store plamager med skimmelsvamp bag malerierne. Beboerne kan se, at der skal ske noget, og selvom de i starten var nervøse for, hvor de skulle være, mens renoveringen skulle stå på, så er mit indtryk, at de er klar nu. Jeg oplever, at de nærmest er lidt utålmodige. Himmerland Boligforening har en helhedsplan klar. Prisen er cirka 180 millioner kroner og involverer både bygningsfysiske omforandringer, såsom at få inddækket svalegangen og boligsociale tiltag, som fx omlægning af de små 1-rums-lejligheder, til hvad der må blive ualmindeligt attraktive penthouselejligheder. Ole Nielsen: Vi er klar, planen er klar, beboerne er klar, og bygningerne er i den grad klar. Lad os få sat en dato på. < af de største stykker, som er Vicevært Britta Jensen fremviser et faldet af. Det stammer fra 10. sal. de nyeste skader for byggetekvarmemester Jens Sørensen udpeger Ole Nielsen. tør nisk chef Ulrich Thagaard og direk 17