En glædelig jul og et godt nytår til store og små i Sporskifte fra RoSredaktionen.

RUNDT OM SPORSKIFTE Medlemsblad for de danske foreninger i Sporskifte Nr. 2/2012 INDHOLD Leder: Vi tager cyklerne frem.. 2 Endelig en ny præst i Sporskifte........... 3 Tre Sporskifte-piger på efterskole........4-10 Skolen beretter.....12-15 Elever på Bornholm... 16 Giselas kolde og varme oplevelser...17-19 Sporskifte får en vuggestue........ 20 Ællinger i skoven..... 21 H.C. Andersens første eventyr........ 22 Sporskifte UF inviterer............. 23 Spejderne fyldte rundt........24-25 Spejderkavalkade..26-27 Glædelig jul og godt nytår! Kredsløbet i naturen kan bedst opleves i naturen, ved de i Oksevejens Børnehave. Naturen i nogenlunde fri udfoldelse er cirka 50 meter fra børnehaven, hvor Müggenteich-skoven byder sig til med oplevelser året rundt. Robin Winks var der sammen med kammeraterne. Foto: Oksevejens Børnehave Børnenes jul børnenes verden En glædelig jul og et godt nytår til store og små i Sporskifte fra RoSredaktionen. Denne udgave er præget af den omsorg, som børnene mødes med i vores bydel. En mindre hærskare af voksne har valgt at bruge deres arbejdsliv sammen med børn. Det tages dybt alvorligt, og det er tydeligt, at der udfoldes stor kreativitet for at fylde børnenes liv i SFO en, børnehaven og skolen med meningsfuldt indhold. Om et års tid kan der tilføjes et vuggestue til remsen af tilbud for børn og voksne. Det står nemlig nu fast, at Sporskifte får en vuggestue med plads til 20 nul til treårige børn. Oveni kommer så de frivillige tilbud til bydelens børn og unge. Det kunne godt være flere, men faktisk er tilbuddene ikke så få, og de er blevet flere på det seneste. Spejderne trives som sjældent før og skolen byder ind med et frivilligt børnekor og en masse aktiviteter, der tager udgangspunkt i mottoet Skole i bevægelse Børn i bevægelse. Endelig kunne det se ud som om, at menigheden igen vil øge aktivitetsniveauet. I et år har Sporskifte været uden præst, men for nylig valgte menigheden, at Thomas Hougesen skal udfylde stillingen på halv tid. Og hvem er det lige han er? Han er konsulent for Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde. Så på den religiøse front kommer der måske også til at ske mere for børnene. Nok engang en glædelig jul og et fantastisk 2013 til alle!

Leder: Så tager vi cyklerne frem Hvad er det vigtigste? Et godt morgenmåltid eller at tage turen til skole på cykel? Det overraskende svar får du lidt længere nede i teksten. Skole i bevægelse - børn i bevægelse. Sådan lyder mottoet for Oksevejens Skole. På skolen tages der hånd om børnene i en tid, da fysisk arbejde er på retur, og usunde fødevarer som regel er de billigste og derfor får social slagside. De dårligst stillede får også den ringeste mad, er konklusionen. Derfor er det meget glædeligt at Oksevejens Skole i høj grad tænker bevægelse med ind i skolelivet for uden bevægelse kun ringe bevægelse i den øverste etage. De fleste vil mene, at skolen med et lidt gammeldags ord skal opdrage børnene, så de formår at klare sig (godt) i det tyske samfund såvel som i den danske kultur ja, det står sågar i Skoleforeningens vedtægter. Alle mener formentlig, at den vigtigste opgave i den forbindelse har forældrene. Vi er som andre voksne, børnene kommer i forbindelse med rollemodeller; mennesker, som børnene uden at være bevidst om det, lurer af uvaner såvel som gode vaner. Ny forskning viser, at børn, der cykler i skole, som går, står på skateboard, rulleskøjter og andet bevægeligt, der kræver en fysisk indsats, lærer mere i skolen. Som med så megen anden forskning, så er det måske ikke den store nyhed. Almindelig snusfornuft siger os, at den, der når lidt forpustet og klar i hovedet frem til skolegården, også er mere parat til at indgå i et lærende miljø, end ham der ikke fik nattesøvnen rystet ud af kroppen, da han sad på bussædet eller på familiebilens bagsæde. Professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Univsersitet, har stået i spidsen for en gruppe forskere, der har studeret næsten 20.000 elevers vaner og uvaner, skriver det danske dagblad Politiken. Af undersøgelsen fremgår det, at morgenmad næsten ingenting betyder, og madpakken i det store spisefrikvarter Skoleinspektøren om at cykle i skole RoS sendte en mail til skoleinspektør Susanne Ipsen for at høre hendes holdning til at cykle i skole. Hun skrev: Jeg kan kun sige, at det falder fint i tråd med vores motto: Skole i bevægelse - børn i bevægelse. Det skal selvfølgelig også forstås i overført betydning, men også at vi har fokus på fysisk aktivitet og gennemfører fx udvidede motionsdage (oksefit), legepatrulje, frikvarterer ude med langt flere fysiske udfoldelsesmuligheder end, hvis der var indeordning, planlægger aktive lejrskoler, tilbyder i år fx ekstra introkursus i badminton til 4.-6. klasserne... Og de aller fleste elever er faktisk meget glade for at bevæge sig, deltager gerne i idrætstimerne, er gerne med i legepatruljens tilbud og er godt i gang på legepladsen i frikvartererne. Og af egen erfaring ved jeg godt, hvad en god cykeltur betyder for egen start på dagen :-) (selv om vejret kan altså også kan blive for surt ind i mellem). I øvrigt er det mit indtryk, at rigtig mange af vore elever kommer gående eller cyklende i skole. Jeg kan mest se, at det er børnehavebørn, der - vel af gode grunde - bliver bragt til børnehaven om morgenen. Jeg kan se en udfordring/opgave i, at eleverne, der skal til Flensborg efter 6. klasse, bliver motiveret for at tage cyklen frem for bussen eller køre med i fars/mors bil. Afstanden til Duborg- Skolen er måske lige lovlig lang for nogen, hvis man bor lidt yderligt i distriktet - men jeg møder daenkelte elever, som jeg kan genkende i mørket på vej til Duborg-Skolen, påmin vej ud til Oksevejens Skole om morgenen. Jeg er da også sikker på, at de er klar til undervisning på en helt anden måde, end hvis de havde siddet i en bus/bil. Og den miljømæssige side af sagen - tja, det er i dette tilfælde nok især de voksne, der må tage det på sig. Venlig hilsen Susanne kun havde minimal positiv effekt på forskernes koncentrationsprøve, som børnene skulle udføre efter frokost. Hovedpointen er, at de børn, der har været undervejs i der fri, klart koncentrerer sig bedst. Resultaterne her betyder, at forældrene har et enormt ansvar, siger Egelund og fortsætter: Det er imponerende, at den motion, eleven har fået på vej til skolen, stadig har en effekt fire timer senere. Kun 55 procent af de små elever i indskolingen går eller cykler. Det vokser til 80 procent i 4.-9. klasse, men falder igen til under 60 procent, når elever skal på gymnasium eller erhvervsskole. Egelund siger også til Politiken:»Dybest set tror jeg, at vi fra naturens hånd ikke er skabt til at sidde stille. Vi skal lære gennem både hovedet og ved at bevæge os. Der sker et eller andet inde i systemet, når vi rører os. Så vi bagefter er bedre i stand til at arbejde med de kognitive sider (kognitiv, det, som angår viden eller det erkendelsesmæssige, red.). Forskernes undersøgelse gælder børnene. Men for at gribe tilbage til snusfornuften, så gælder den med garanti også for de voksne. En rask motionstur om morgenen giver et fantastisk afsæt til en god dag. Eller hvad med at cykle på arbejde? Og kan man ikke det, så kompenser når du har fri. Tænk sig, man kan faktisk cykle til købmanden eller til bageren efter morgenbrød. Samtidig undgår man at forpeste luften og at give sit lille måske daglige bidrag mod klimaforandringer, der allerede i dag gør livet surt for mange. Og så er der det der med rollemodellen. En model, der er værd at efterabe. Niels Ole Krogh 2 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Thomas Hougesen blev enstemmigt kåret som præst af de 21 fremmødte medlemmer, der var forsamlet mandag den 10. december i Det Danske Hus. Foto: Preben Kortnum Mogensen Endelig en ny præst i Sporskifte Børne- og ungdomskonsulent skal varetage præsteembedet på halv tid. - Helt fantastisk. Jeg er meget glad. Sådan reagerede Thomas Hougesen forleden i Det Danske Hus. Forklaringen følger her: Det er et års tid siden, at Sporskifte danske Menighed sagde farvel til Elsebeth Villadsen, der varetog embedet i Sporskifte i 24 år. Siden da har menigheden brændende ønsket sig at få en ny præst. Det ønske er nu gået i opfyldelse. Menigheden har valgt, at konsulent Thomas Hougesen skal varetage jobbet. En kendt mand Hougesen er et kendt ansigt i de sydslesvigske kirkelige kredse. Ikke mindst børn og konfirmander kender ham, for han har være konsulent for Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde siden 2001. Det er en sjældent brugt paragraf, der gjorde det muligt for menigheden på et møde den 10. december i Det Danske Hus at kåre Thomas Hougesen som menighedens præst. Hougesen har adskillige uddannelser, men er ikke teolog. Derfor var det biskop Henrik Ahrendt, Haderslev, der stod for ledelsen af Organist, betjent og skomand Det er en alsidig mand, menigheden i Sporskifte har fået tilbudt som præst. Thomas Hougesen er ikke teolog, som sædvanligvis er en betingelse for at kunne bestride et præsteembede, men han er så meget andet. - Jeg har læst teologi i fem år under det, der dengang hed Jysk Åbent. Det er en særuddannelse, som jeg læste fra 1996 til 2001, siger Thomas Hougesen. I 2001 blev han ansat som MBU-konsulent i Sydslesvig. Thomas Hougesen har virket som politibetjent i København og Tønder. Siden har han været afdelingsleder i skokoncernen Ecco i Bredebro i otte år. Han har også været kursusleder hos Arbejdsformidlingen i to år. Endelig er han både uddannet kordegn og organist. Med et smil på læben kan man således sige, at Thomas Hougesen vil være i stand til at varetage alle funktioner i kirken. - Thomas Hougesen er kendt for at være en meget flittig og folkelig mand. Jeg er overbevist om, at vi bliver glade for ham her i Sporskifte, siger formand for menighedsrådet, Kay von Eitzen. mødet. Han forklarede muligheden og reglerne for en såkaldt kåring, dvs. valg af en lægmand som præst. Præstegård sælges 21 medlemmer af menigheden valgte derefter ved skriftlig afstemning enstemmigt Thomas Hougesen som deres præst. - Det betragter jeg som et godt fremmøde. Der er godt nok 140 medlemmer af menigheden, men vi i menighedsrådet er vant til, at der ikke kommer en sjæl, siger formand Kay von Eitzen. Thomas Hougesen bliver boende i Nørregade i Flensborg. Dansk Kirke i Sydslesvig vil angiveligt sælge præstegården i Sporskifte. Det er tanken, at præsten får kontor i Det Danske Hus og faste kontortider. Tiltræder om tre måneder Præsten virker for Sporskifte fra den 1. april næste år. Der er ordination i Helligåndskirken søndag den 20. januar kl. 19 med efterfølgende kaffebord i Sporskifte, hvor Dansk Kirke i Sydslesvig er vært. Indsættelsen forventes at finde sted påskedag den 31. marts om eftermiddagen. Niels Ole Krogh Rundt om Sporskifte - 2/2012 3

Anna Tove, Rajka og Nina fra Sporskifte er netop nu på efterskole. Hvad sker der der, og hvad får de ud af det? Er det noget for dig eller dit barn? Læs om det på de følgende sider. Tre Sporskifte-piger på efterskole Folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Engang var efterskole et bidrag til elevernes almene dannelse. Det er den også i nogen grad i dag, men vægten lægges på specialiteter indenfor sport og kultur. Efterskolernes hovedsigte er: folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Efterskolen er en dansk skoleform for 14-18 årige. Det er kendetegnende for skoleformen, at eleverne bor på skolen på alle undervisningsdage, og at de også kan opholde sig på skolen i weekenderne. Efterskolerne har ligesom de øvrige frie grundskoler opnået stor selvstændighed og frihed til at definere sit særegne værdigrundlag, pædagogik og praksis. Der er 264 Efterskoler i Danmark. Fædrene Kold og Grundtvig Efterskolen indskriver sig meget tidligt i skolehistorien, da Christen Kold og N.S.F. Grundtvig allerede i 1800-tallet markerede sig med deres tanker om skole og dannelse. De var enige om, at skolen skulle være mere end blot en kundskabsskole, og på flere måder talte de med fælles røst. De var dog uenige om, hvor tidligt i tilværelsen de unge mennesker havde størst gavn af at modtage skoling af deres åndsevner. Kold holdt på vigtigheden af, at de unge mennesker kom i skole efter deres konfirmation, mens Grundtvig mente, at det skulle vente, til de var fyldt 18 år. Forskellen i disse synspunkter giver en historisk forklaring på, at efterskolen er for aldersgruppen 14 18 år, mens Grundtvigs folkehøjskole henvender sig til de ældre. Når mange efterskoler i dag fremhæver, at de trods dette har en grundtvigsk tilknytning, skyldes det, at Grundtvig var meget teoretisk funderet og beskrev sine ideer og tanker i en omfangsrig produktion af skrifter og salmer. Kold var derimod først og fremmest praktiker og efterlod sig kun to bøger. Fra det almene til specialiteter Efterskoleformen har to markante vækstperioder. I 1920 erne giver lovgivningen større selvstændighed til skoleformen, og samtidig oplever højskoleformen en nedgang. Den anden vækstperiode er i 1980 erne, hvor efterskolerne får et folkeligt gennembrud. Det er også i denne periode, at de første efterskoler opretter særlige tilbud indenfor musik eller sport, og den næste tendens er, at der opstår specialiserede musikefterskoler og idrætsefterskoler. Hidtil var efterskolerne fælles om at tilbyde almen undervisning. Der er i 2010 264 efterskoler, og mange markerer sig i dag med at have en særlig profil indenfor idræt, musik etc. De fleste efterskoler har fortsat et alment tilbud for alle, men enkelte efterskoler henvender sig specielt til eliteidrætsudøvere, der konkurrerer på højt plan. Andre efterskoler har specialiseret sig yderligere indenfor eksempelvis rollespil, golf, skak etc. Endelig er der en række efterskoler, der er opstået med et særligt tilbud til elever med specifikke vanskeligheder (f.eks. ordblindhed, og andre har etableret tilbud for elever med generelle vanskeligheder og sent udviklede elever. Kilde: Wikipedia.dk Temaet er skrevet af Niels Ole Krogh Alle elever kan få tilskud Det er ikke billigt at gå på efterskole. Prisen runder 100.000 kroner for 45 uger, men der er tilskud at hente for alle. Dansk Skoleforening for Sydslesvig yder tilskud på linje med de danske kommuner. Satsen er afhængig af forældrenes indtægt. Satserne kan ses på www.skoleforeningen.org kig under menupunktet regler og vedtægter. Er den ene af forældrene dansk statsborger, skal der søges om tilskud i Danmark. Nedenstående links er til de tre skoler, som Sporskifte-pigerne besøger. Der er også et link til Efterskoleforeningen og den sydslesvigske efterskole Ladelund Ungdomsskole: www.nordborg-slots.dk www.vigie.dk (Vojens) www.hoptrupefterskole.dk www.ladelundungdomsskole.de www.efterskoleforeningen.dk 4 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Anna-Tove på Hoptrup Efterskole: Her er ingen kliker det er megafedt En glad Anna-Tove (t.h): Skolen har lært mig så meget om dans. Jeg har udviklet mig helt vildt meget. - Jeg er ikke forandret, jeg er bare meget mere mig selv. 16-årige Anna Tove Sloth Huss lader ingen i tvivl om, at hun er mere end tilfreds med at gå på Hoptrup Efterskole Efterskolen for Scenekunst i Danmark med adresse mellem Aabenraa og Haderslev. Glæden over skolen hænger sammen med glæden ved dansen. Anna Tove har valgt danselinjen, andre musik-, teater-, musical- og sceneteknikerlinjen. - Jeg har udviklet mig helt vildt meget. Jeg er en af dem, der har danset mindst tidligere. Vi har nogen, der har været med i X-faktor, nogle har endda danmarksmesterskaber i dans. - Det fede er, at vi har to danselærere og danser to timer hver dag. Det har fået mig til at elske at danse. Først nu ved jeg, hvordan det er at danse, fortæller Anna Tove og tilføjer, at det kan være ganske hårdt. Eleverne danser i mange genrer: funk, moderne, ballet, showdance og mere. Forleden havde de stort besøg på skolen, der skulle opleve dem i en musical. Til februar skal eleverne på turné med 12 danse, som de viser på efterskoler og i forsamlingshuse. - Jeg har fundet så mange venner her på skolen. Alle er venner med hinanden. Vi har ingen kliker. Det er megafedt, siger Anna Tove, der mener at vide, at der skabes venskaber for livet. - Ikke med alle, men om fem år tror jeg, at jeg stadig har kontakt til mange. Det ved jeg fra kammeraterne, der også var her sidste år. Vi bruger Facebook og Skype, så det er let at holde kontakt, fastslår hun. Dagen begynder med morgenmad klokken 7. En halv time senere er Rundt om Sporskifte - 2/2012 5

der morgenmotion. Det skifter mellem zumba, hulahop, parkour, styrketræning og løbetur alt efter ugedagen. Morgensamlingen har også et varieret indhold. - Det kan være en lærer, der fortæller noget random (tilfældigt, red.) om deres liv. En anden læser historier. En tredje spiller musik, mens vi ligger hen over bordene og lytter. En anden igen viser musicals på film, opremser Anna Tove. På grund af specialerne er de øvrige fag blot dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik og livsoplysning. - Jeg har aldrig haft så gode lærere. De går meget op i deres undervisning. Det fede er, at vi kender lærerne så godt. Min matematiklærer er helt vild god til at forklare. Vi er allerede gennem pensum nu, og når det et par gange mere. Dansk undervises også på en anden, bedre måde. Det er ikke så meget grammatik, men mere sprogstile. Det er mere poetisk. Kristendom, som tidligere var fast bestanddel af de danske efterskoler, er der ifølge Anna Tove ikke meget af. - Det eneste, vi skal i den retning, er, at vi optræder i kirken til jul. I 10 klasse har vi fx ikke religionsundervisning. Vi skal bare passe godt Når der er stilletime, foregår det på værelset eller i klasseværelset. Eleverne skal være i seng kl. 22.30. - Internettet går klokken 23. Vi har stadig mobiltelefonen, men man er virkelig bombet især os dansere. Anna Tove er vegetar lige som fem andre af de cirka 100 elever. - Vi spiser tre hovedmåltider, og der er altid ekstra mad til os. Men den er ikke så god som hjemme. De kan ikke finde ud af at lave tofu. Men de er gode til at tage hensyn til allergikerne, siger hun og fortæller, at der også er tre mellemmåltider. Jeg troede, jeg ville savne mine forældre mere. Men her er så mange søde mennesker. Det gik helt vildt hurtigt med at falde til. Der fyres tyskerjokes af. Men det er ikke noget ondt. på hinanden, sådan sundfornuftagtigt, forklarer hun. Udover to sydslesvigere og en elev, der har gået i tysk skole i Danmark, er der ikke elever med anden baggrund end dansk-dansk. - Der fyres tyskerjokes af. Men det er ikke noget ondt. Jeg har ikke tysk accent, så de rammer ikke mig. I øvrigt er tyskundervisningen helt vildt kedelig. Min lærer har givet mig lov til at læse tyske tekster, mens de andre lærer det, jeg kan, fortæller Anna Tove. Hun er helt vildt glad for sin roomie værelseskammeraten Tilla. - Vi er rigtig gode til at snakke med hinanden, siger Anna Tove, der går i 10. klasse, mens Tilla går i 9. klasse. Sprut, stoffer og samleje er hjemsendelsesgrund. - Lærerne siger, at det er de eneste regler, der er, så dem skal vi overholde. Og da vi har et godt forhold til lærerne, så gør vi det. Anna-Tove savner stort set ikke Flensborg. - Jeg troede, jeg ville savne mine forældre mere. Men her er så mange søde mennesker. Det gik helt vildt hurtigt med at falde til. Omvendt føler jeg mig også hjemme, straks jeg er der igen. - Jeg kan næsten ikke overskue at skulle tilbage til min gamle skole. Vi har simpelthen så seje lærere her og den bedste undervisning. Jeg kan desværre ikke gå her i to år. - Jeg har udviklet mig helt vildt meget og det tager jeg med hjem. Jeg er blevet mere mig; er mere åben overfor folk. Før var jeg usikker overfor, hvad jeg ville, følte mig ikke så tæt på mig selv. Men jeg har ikke ændret mig, jeg har bare udviklet mig. Og afskeden? - Det kan jeg ikke holde ud at tænke på. Det bliver vildt trist. Efterskole er vildt fedt. 6 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Nina på Nordborg Slots Efterskole: - Jeg var så heldig at få Ida som roomie Nina Krogh bor på et slot. På Nordborg Slots Efterskole midt inde i en lille by på Nordals med voldgrav, tårn og kæmpestor park. - Det er skide fedt, at vi er en del af området. Vi har stået for Slotsrock, hvor der kom tre bands og spillede, og til sommer er der Nordals Musikfestival med tusindvis af gæster. Da får vi også en masse opgaver, siger Nina, der er 15 år og går i 10. klasse. Danske efterskoler har ofte i dag en profil, så elever med særlige interesser får lyst til et år på efterskole. På NSE er det linjefagene science, art, extreme, event og performance. De danske ord er videnskab, kunst, ekstremt, begivenhed og optræden. - Eventlinjen planlagde og gennemførte en halloween-fest for børnene i Nordborg, tilføjer Nina, der har valgt performancelinjen. - Det er fedt. Vi har dans, drama og musik og med rigtig mange gæstelærere udefra. Lige nu er vi i gang med et teaterstykke. Jeg får lært en masse om dans, som jeg altid har været glad for, men som jeg først nu ved meget om. Det gode er, at hele onsdagen er afsat til performance, siger Nina. Skolen er også kendt for at gennemføre en række rejser, der delvist knytter an til linjefagene. - Vi skal besøge en gøglerskole i Sydspanien. Vi skal bo hos familier, vi ikke kender. Skolen kommer også på udveksling hos os, fortæller Nina, der også har været i Berlin, og som skal på skiferie til Idre Fjäll i Sverige. Kammeratskabet er noget af det største ved at være på efterskole, mener Nina. - Vi har næsten ikke kliker. Alle er venner med alle. Et par lukker sig lidt inde. Det er nederen. Vi er så tætte på hinanden her, at du er tvunget til at finde dig nogen gode venner. - Jeg har en rigtig dejlig roomie. Og det siger jeg ikke, fordi hun sidder ved siden af mig, siger Nina og griner. - Jeg var så heldig at få Ida. Vi snakker rigtig godt sammen og spiser en masse slik. Vi ser film og hygger os sammen det er skide dejligt. Undervisning? - Ja, jeg får da lært noget. Duborg- Skolens niveau er højere. Her er det mere afslappet. Jeg var totalt skoletræt i Flensborg. Det bliver du ikke her blandt andet fordi en af dagene onsdagen er uden bøger, pointerer Nina. Hun er for tiden på brobygning. Hun besøger handelsskole og gymnasium og skal skrive en opgave om et erhverv, hun interesserer sig for. Eleverne skal, som på de fleste efterskoler, selv gøre rent på deres værelser og deltage i forskellige praktiske gøremål. Det gælder rengøring af spisesal og efter tur tager eleverne også en tjans i køkkenet. Dagen begynder med morgensang efter morgenmaden. Der er meddelelser, postuddeling og nyheder i fjernsynet. - Vi følger med i, hvad der sker, og det er meget godt. Af og til snakker vi om det, vi lige har set. Om torsdagen er der foredrag. Det kan være gamle elever, der har oplevet noget spændende. Forleden holdt Nina (t.v.) sammen med roomien Ida. Vi spiser en masse slik og snakker om alt, siger Nina. Rundt om Sporskifte - 2/2012 7

Forleden holdt en professor foredrag om noget atom-molekylær-mærkeligt noget. Dem fra scienceholdet synes, at det var helt vildt fedt. en professor foredrag om noget atom-molekylær-mærkeligt noget. Dem fra scienceholdet synes, at det var helt vildt fedt, siger Nina. I gangen i den gamle slotsbygning hænger et såkaldt kærestetræ på væggen. Her kan man se, hvem der er singler, og hvem der har kærester på skolen og derhjemme. - Der er Marie og Kalle, Benjamin og Sofie, Kristian og Christine. Har vi ikke en fire-fem par, Ida, spørger Nina roomien og svarer benægtende på det næste spørgsmål: - Nej, det ligger ikke noget pres på os, der ikke har kærester. Savnet af dem derhjemme fylder ikke mere så meget som i begyndelsen. - Du har hele tiden ting, du skal. Det giver dig andet at tænke på. Du har faktisk ikke tid til at savne, siger Nina, der slet ikke forsøger at skjule, at hun er meget glad for NSE. - Afskeden vil jeg slet ikke tænke på nu. Den bliver bare så træls. - Jeg ved ikke, hvad der skal ske bagefter. Umiddelbart ser det ud som om, at jeg skal vende tilbage til Duborg-Skolen. Det har jeg ikke lyst til. Lad os snakke om noget andet... Jeg får lært en masse om dans, som jeg altid har været glad for, men som jeg først nu ved meget om. Det gode er, at hele onsdagen er afsat til performance. Nina går på performanceholdet, der her på gågaden i Sønderborg viser, hvad de har lært. 8 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Rajka turnerer sammen med de 170 andre elever fra efterskolen i Vojens rundt i landet. Superdejligt, når folk klapper bagefter, siger Rajka. Rajka på efterskole i Vojens: - Det fede er, at vi lærer så meget om IT 40-45 gange på et år står Rajka Feddersen på parketgulvet i en dansk idrætshal. Hun er elev på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. - Folk klapper helt vildt meget efter opvisningen, så jo, jeg tror, vi er gode. Det er en fantastisk følelse. Idræt og gymnastik er en stor del af fællesskabet hos os. Vi har serier af hip hop, tøndebånd, sjippetov, bolde og swing med langsomme flydende bevægelser og så en masse springgymnastik. Når vi kører afsted i busserne, så føler jeg, at vi er en gruppe, der hænger sammen, siger 15-årige Rajka, der er i gang med sit andet år på den sønderjyske efterskole. En gang om året er efterskolen på rejse. Det er skiferie til Idre Fjälli Sverige, hvor eleverne bor i hytter og selv sørger for mad. - I den uge bliver vores forhold til hinanden endnu tættere, siger Rajka. Der er 170 elever på skolen. Det er en hvid skole. Eneste islæt fra udlandet i dette skoleår er seks sydslesvigere. - Der gøres ikke forskel på nogen. Vi er lige som alle de andre. Jeg snakker godt dansk, så det er min fordel. En af de andre kommer fra A.P. Møller Skolen i Slesvig. Han har en stærk tysk accent. De kalder ham for tyskeren. Det har han ikke noget imod, for det er kærligt ment, siger Rajka. Hun lærer meget og ikke kun om idræt. - Jeg lærer meget i alle fag på nær tysk. Og det fede er, at vi lærer så meget om IT. Al undervisning foregår på computeren, fastslår hun. Hverdagen begynder med morgensamling. - Vi ser nyheder og synger tre sange. Lærerne spiller til på klaver og guitar. Og det er ikke de kedelige salmer, vi synger. Det er Giv os lyset tilbage og Linedanseren for eksempel. Vi får også besked på, hvad der skal ske i løbet af dagen. - Er der breve eller pakker hjemmefra, så får vi dem til middag. Det gør dig megaglad. Brevene kommer op at hænge på værelset. Rundt om Sporskifte - 2/2012 9

Eleverne deltager i det praktiske arbejde. Der er køkkentjans tre uger af gangen en gang om året, hvor eleven deltaget i skiftende omfang. Rengøring af værelse og gang hører også til elevernes pligter. Madlavningen er forbeholdt personalet. - Det er et stort arbejde at lave mad til 170 elever plus lærerne, siger Rajka. Den er god, maden, pointerer Rajka. - I hvert fald for det meste. Skolen tænker meget i sund mad. Det hænger sammen med at, vi er en skole, der lægger vægt på idræt. Vi får kulhydrater og proteiner i afmålte mængder. Tre gange om dagen. Desuden mellemmåltider tre gange, og der står altid en skål frugt, fortæller Rajka. Hun deler værelse med Naja, der på nydansk er hendes roomie. - Vi har det rigtig, rigtig godt - også i fritiden. Det betyder meget for mig, at det er tæt. Kammeratskabet er ikke lige godt mellem alle, men mellem Naja og jeg er det bare blevet bedre dag for dag. Rajka får som regel dækket sit søvn behov. Lyset slukkes kl. 23. Internettet lukkes ikke. - Det kan knibe nogen gange, for vores værelse har det med ikke at kunne holde kæft. Men vi skal op klokken syv, og med al den idræt vi laver, så ved vi, at vi har brug for søvnen, siger Rajka. Det er Rajkas andet år på efterskolen. Hverken i år eller sidste år blev elever smidt hjem, fordi de havde røget hash eller drukket. - Jeg har intet hørt om det. Måske er det bare årgangen. Sidste år var der et par stykker, der blev smidt hjem. Den ene stjal en masse penge. Andre røg og havde sex på skolen. Det er forbudt, siger Rajka. Kærester er tilladt. - Rigtig mange finder en. Det er lidt forskelligt, hvor længe det varer, og alle har det ikke samtidigt. De kysser lidt, og det er så det. Der er ingen kløft mellem dem med og dem uden, siger hun. Afskeden fra efterskolen bliver hård næsten ubærlig, ved Rajka fra sidste år. - Lige pludselig er der kun en uge tilbage. Man tænker på, hvor godt vi har haft det, og hvor heldig man var, at man måtte gå her. Vi græd alle rigtig meget. Alle skulle krammes mange flere gange. Vi kunne ikke slippe hinanden. Det var meget hårdt, husker Rajka. Og hvad så bagefter? - Jeg skal tilbage til Duborg-Skolen. Jeg tror, at det bliver ret svært. For det første laver vi alt på computer. På Duborg foregår næsten ingenting på computer. Der har vi heller ikke det tætte forhold til lærerne, som vi jo er sammen med hele tiden her i Vojens. Fordelen er, at du igen kan være sammen med dine venner, og at du får en studentereksamen, der både gælder i Danmark og i Tyskland. 10 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Mindretallets kulturelle forening Den danske hverdag i Sydslesvig leves i SYDSLESVIGSK FORENING KULTUR TIL STORE OG SMÅ Gratis medlemskab resten af året TEATER fantastiske forestillinger i Slesvig, Husum og Flensborg teater for hele familien børneteaterforestillinger ude på skolerne MUSIK både det klassiske, det rytmiske, jazzen, folkemusikken m.m. koncerter for skoleelever FOREDRAG om hvad der rører sig i verden og i vores egen lille andedam udflugter, familiefester og meget mere Se mere på Bliv medlem af mindretallets forening! Det første kalenderår er medlemskab gratis. Og fra 1. januar koster det efterfølgende år kun 20 EUR om året at være medlem eller 35 EUR for en husstand. Ungdomskontingentet er 5 EUR pr. år for unge fra 15 år. Men medlem bliver du ikke automatisk. Du skal melde dig ind. Optagelsesblanket på SSFs hjemmeside www.syfo.de eller ring til Dansk Generalsekretariat på tlf. 0461-14408-0 Rundt om Sporskifte - 2/2012 11

Skolen beretter Drømmene ta r dig til verdens ende En dejlig dag i august, hvor solen skinnede på Oksevejens Børnehave og Skole, rutsjede alle vore nye 1. klasses elever bogstaveligt talt fra børnehaven og ind i skolen. De blev hjulpet op på den lille provisoriske rutsjebane af børnehavens pædagoger og taget i mod af lærerne og eleverne inde på skolens grund. Drømme og forventninger, en anderledes virkelighed og hverdag skal nu til at finde sin form i de små nye elevers dagligdag. Endnu engang: Velkommen til Oksevejens Skole til elever og forældre. Også velkommen til skolens to nye lærere, Kerstin Hansen og Per Oetzmann. Vi glæder os over, at to nye unge lærerkræfter er klar til at løse den vigtige og store opgave, det er både at give en solid faglig undervisning og tage medansvar for elevernes læring og trivsel i samarbejde med forældrene og skolens øvrige personale. Jeg ønsker også for jer, at drømme og høje mål vil være med til at sætte standarden for jeres fremtidige virke. Til Eike Bodenhagen vil jeg også ad denne vej på skolens og egne vegne sige rigtig mange tak for alle de år og timer, hvor du har været med til at løfte en stor og vigtig opgave for Oksevejens Skole. Jeg ved, at du er savnet af eleverne og kollegerne. Vi ønsker dig alle alt godt og håber selvfølgelig, at du ind imellem har lyst til at kigge ind til din gamle skole. 1. klasse bydes velkommen ved at rutche fra børnehaven ned i skolegården - godt hjulpet af lærere og pædagoger Drømmen om fællesskab På nuværende tidspunkt er vi godt i gang med skoleåret og der har været dejlige højdepunkter og fælles arrangementer i skøn vekselvirkning med den daglige undervisning. Vi har på skolen valgt at fejre skolens fødselsdag den sidste hverdag i august. Det gjorde vi så i år ved at lave en stor fælles aktivitetsdag, hvor alle elever sammen med børnehavens førskolegruppe blev delt ind i hold på tværs af alle årgange. Holdene gik fra aktivitet til aktivitet og løste mange forskellige opgaver, der var veltilrettelagt af lærerne og vi fik god hjælp fra personalet i SFO en. Men endnu en fantastisk hjælp fik vi af de mange forældre, der havde bagt boller til alle skolens elever. Rigtig mange tak for også jeres uundværlige medvirken. Og vi havde boller i et antal, der rakte til hele to dage til alle elever. Lige op til efterårsferien gennemførte vi på skolen to hele aktivitets dage OKSEFIT - hvor alle elever og lærere i bogstaveligste forstand var i bevægelse dagen igennem. 1. og 2. klasse havde idræts- og legeaktiviteter på skolen, og 3.-6. klasse kørte de to dage til Idrætshallen i Flensborg, hvor der blev spillet håndbold, volleyball og bordtennis hele dagen. Højdepunktet var ganske sikkert besøget af Atlar Atlarsson fra SG-Handewitt, der som forælder på skolen, på trods af en nærmest fyldt kalender, havde sagt ja til at træne nogle af vore elever i håndbold. Bedre kunne det sikkert ikke gøres! Mere bevægelse og fysisk aktivitet er planlagt og dels gennemført. I samarbejde med SDU og skolens idrætslærere er der lavet en aftale med badmintoninstruktør Ingo Nielsen, der allerede har haft to 12 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Skolen beretter Dejlige smil fra hjælpende forældre til skolens fødselsdagsfest. timers badmintontræning med 3. og 4. klasse, og 5. og 6. klasse kommer for tur senere i november. Og sidst, men ikke mindst deltog vore elever fra 4. og 5. klasse i det årlige rundboldstævne i august, hvor de dystede mod andre jævnaldrende fra de danske skoler. Spil Dansk Dagen blev i år til endnu en musikalsk dejlig dag. Hvor vi sidste år deltog i arrangementet på Søndertorv i Flensborg, var vi i år takket været held og et godt initiativ fra 3. klasse, så heldige at vinde Så er der serveret fødselsdagsboller. en skolekoncert med gruppen Phønix. Der blev sunget rocket og rullet med på skønne rytmer og sjove sange af et yderst velspillende orkester, der lige fra første øjeblik havde en god kontakt til publikum vore elever. Man kan blive rørt og bevæget på mange måder dette var en herlig måde at være fælles om sang og musik på. En anden måde at være med i et fællesskab omkring sang og musik er at deltage i Skolens Kor. Vi har startet et lille kor, der synger og har det rart sammen hver tirsdag i 7. time. Der er 16 elever med i børnekoret alle glade for at synge og lære nye sange. 8 korelever har tillige tilmeldt sig til Skoleforeningens kommende musical Pinocchio. Sangene til musicalen skal vi snart i gang med at øve os på, så vi kan indgå i det store fælles børnekor, der skal være med i forestillingen. 6. klasse deltog i Smart-Parat-Svar konkurrencen i oktober på Dansk Central Bibliotek i Flensborg og vandt en flot 2. plads, da de dystede med andre danske skolers 6. klasser fra hele Sydslesvig. 3.-5. klasse deltog i et vellykket arrangement Jesus på Flensborg Hus, tilrettelagt af menighedernes børne- og ungdomskonsulent i samarbejde med skoleforeningens konsulent for faget religion. 6. klasse har været på lejrskole på Bornholm i ugen før efterårsferien, og 5. klasse har ligeledes været på lejrskole på en Schulbauernhof. Men også vore små elever begynder allerede nu at bevæge sig over grænsen og ud i verden. 2. klasse glæder sig til et besøg i Padborg på den tyske skole, hvor de bl.a. skal se teater, men også besøge en anden klasse. Kontakten til den tyske skole er bl.a. kommet i stand på forældre-lærerinitiativ og gælder også for den nuværende 1. klasse, der har et samarbejde i gang med skolen nord for grænsen. Drømmen om fairness I det daglige samvær på skolen er der et stadigt og vedholdende arbejde for, at vi skal give gode betingelser for trivsel og fællesskab. Det sker i de enkelte klasser med klasselæreren som det absolutte omdrejningspunkt. Men for blot at nævne tre yderligere initiativer vil der igen i år blive etableret en legepatrulje, der i de mørke måneder tilbyder skolens elever på skift at deltage i forskellige legeaktiviteter i skolens gymnastiksal i nogle af frikvartererne i løbet af ugen. Dette står Gitta Kluge og Heike Ropönus for sammen med elever fra 4. og 5. klasse, der bliver oplært i at organisere og gennemføre lege sammen med og for kammeraterne. Ved at lege og lære regler for lege, vil den enkelte elev uden at tænke videre over det, indirekte få lært meget om at indgå i et fællesskab med andre elever og lære om betydningen af at kunne operere i et fælles rum med andre under nogle givne forudsætninger. Ligeledes har vi som noget nyt i dette skoleår etableret en kontaktlærerordning, der skal give eleverne mulighed for at tale med en voksen om evt. problemer eller være med til at løse evt. opståede konflikter, der kræver en lidt længere samtale. Det drejer sig om Gitta og Heike, Rundt om Sporskifte - 2/2012 13

Skolen beretter der sammen med mig på skift i løbet af ugen i deres skema har indlagt en såkaldt mellemtime, hvor de står til rådighed, når der er brug for det. Indtil nu har vi erfaret, at mange små episoder kan løses, før de vokser sig store, ved at give parterne tid til at tale sammen allerede samme dag konflikten er opstået. Ved lidt større uoverensstemmelser eller mere personlige problemer er den tætte og konstruktive forældrekontakt af største betydning for at finde en fælles løsning til gavn for alle. Men også etablering af klasseforældreråd i alle klasser på initiativ fra samarbejdsrådet skulle gerne have til hensigt at styrke mulighederne for de enkelte klassers forældre at indgå i et samarbejde med hinanden og skolen om gode initiativer, der glæder og gavner den enkelte klasses sammenhold og fællesskabsfølelse. Drømmen om faglighed - er ikke bare en drøm! Vi har ambitioner på elevernes vegne. Når undervisningen er i gang, så sker der noget. Det betyder ikke, at alle elever lærer alting lige godt eller lige hurtigt. Vi ved jo også, at vi alle kommer med forskellige forudsætninger; men vi har for øje, at der skal ydes en indsats for at alle elever kommer så langt, som den enkelte formår. Der skal læses, regnes, skrives ja, kort sagt arbejdes med sagerne, for der kommer ingenting af ingenting. Denne fælles forståelse har vi også indtryk af bliver bakket op i brede forældrekredse. Hver lærer har muligvis sin stil, men ønsket om at give en god undervisning er der hos alle. Set ude fra viser læseprøver taget i 2., 3., 4. og 5. klasse da heldigvis også, at vore elever klarer sig godt også i sammenligning med andre klasser. Det glæder os som skole og motiverer også til det videre arbejde. Men der er altid mange faktorer i spil og det ved vi godt. Drømmen om Skatteøen - ja, tænk om man kunne finde skatten og dermed lykken? Den drøm er der måske en og anden, der har ind i mellem hvad så lykken end er for en størrelse. Men her på Oksevejens Skole er det lige for tiden blevet helt konkret, det med Skatteøen. Frem til jul er 6. klasse i en stor del af deres undervisning optaget af at forberede sig til årets teaterstykke, som bliver opført til skolens to julefester onsdag den 12.12.12 for forældre og Jerrik har fornøjelsen at lytte til positive kommentarer fra klassekammerater. 14 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Skolen beretter Morgengry i skolebiblioteket pårørende til elever i 1.-3. klasse og torsdag den 13.12.12 for forældre og pårørende til elever i 4.-6. klasse. Ud over teaterstykket vil klassernes elever underholde. Drømmen om Skatteøen får lige i skrivende stund lov til at udvikle sig og vokse. Og hvorfor? Fordi vi har mødt en forældreopbakning, der giver os lov til at tro på, at vi sammen kan tilføre stykket et ekstra løft. Forældrene har givet arbejdstimer til at hjælpe med fremskaffelse af rekvisitter og tøj til de medvirkende, de har hjulpet med at fremstille kulisser, de har meldt sig til at være med i korsang, og de har meldt sig til at spille med i et lille orkester, der skal ledsage kor og solister vores Skatteø er nemlig en lille musical. Der er gået tid til dette i både nogle weekender og nogle øveaftener i løbet af ugen. Så selv om vi på dette tidspunkt kun lige er startet, vil jeg gerne sige tusind tak for den gode opbakning. Det er alle tiders! Også klassens lærere er med og vor allesteds nærværende pedel Kay vil være at finde på scenen. Vi glæder os til at kunne byde Velkommen til det gamle England, velkommen til denne gamle kro Susanne Ipsen Rundt om Sporskifte - 2/2012 15

En tur til klippeøen Bornholm Råhygge 6. klasse. Oksevejens Skoles 6. klasse har været på en fantastisk lejrskoletur til Bornholm. Vi startede mandag den 24. september. Efter en lang rejse ankom vi til Hasle vandrerhjem, hvor vi fik en hjertelig velkomst. Vi fik endda kanelsnegle som godnatmad. Vi var dog ikke alene på vandrerhjemmet, men delte det med en jævnaldrende klasse fra Brøndby. Deres piger var søde og drengene var lidt tossede måske synes 6. klasses piger det modsatte ;-) Næste dag var den store fodboldkamp: Oksevejen mod Brøndby, som vi (selvfølgelig) vandt med 1-0. Bølgesprøjt og lækkert slik. Klassen havde et omfangsrigt program. Blandt andet besøgte vi Helligdomsklipperne. Bølgerne slog mod klipperne og sprøjtede os våde. Det var godt nok lidt farligt. En anden dag sejlede vi til Christiansø. Vi startede i Gudhjem og her findes bare verdens bedste slikbutik med slikkepinde og kæmpe-is. Susanne og Marcus syntes nu mere om karamelkogeriet. Sejlturen til øen var godt nok livlig, og nogle af vores kammerater blev da også helt blege i ansigtet. På Christiansø var det dejligt. Der er fæstningsmure næsten rundt om hele øen. Nej, hvor var det fristende at løbe rundt på murene selv om det jo egentligt var forbudt. Øen er mini med kun en lille skole, et Bornholm er en klippeø. værtshus, en kirke og et posthus. På sejlturen tilbage til Gudhjem opdagede vi nogle sæler i vandet. Vi oplevede også mange andre sjove ting. Vi kiggede på Hammershus, Østerlars Rundkirke og Middelaldercenteret, øvede os i roning på Opalsøen, og vi lavede en spændende strandtur, der til sidst blev til en nattevandring. Vi havde rigtig gode folk, der viste os rundt. De fyldte os med informationer, og vi lærte endda lidt bornholmsk. Den sidste aften organiserede Kristian en lille afskedsfest. Vi fik chips og sodavand, og han sagde farvel til os alle sammen, da han nu skal flytte og derfor skifte skole. Det var godt nok lidt trist. Hjemturen startede meget tidligt. I toget hjem gennem Danmark, var vi kede af at tage hjem igen. Vi kunne godt have været der en uge længere mindst!!! Mange hilsener 6. klasse på Oksevejens Skole 16 Rundt om Sporskifte - 2/2012

Sydafrika er et koldt og et varmt land Et underskønt land med et afvekslende klima, der fik især Gisela til at fryse noget så gudsjammerligt. Et land, med et varmt folkefærd, der gav Eike venner på byggepladsen. Parret vendte hjem et år før end planlagt. Gisela og Eike er retur i Sydslesvig efter to år i Sydafrika, Sydtyskland og Frankrig. Gisela og Eike er hjemme igen. Udflugten varede denne gang to år og var en af mange, som ægteparret nærmest har gjort til en livsstil. Gisela Ahlbory kender alle i Sporskifte. Hun har været leder af bydelens danske børnehave i 12 år. Eike Ahlbory er tømrer og nyuddannet bachelor i international mangement, og sådan en uddannelse skal bruges til noget. Derfor besluttede parret at rejse til Sydafrika. Eike, der har familie i det rige land, tog afsted et halvt år før Gisela, der fulgte efter i januar 2010. Land og folk Rundt om Sporskifte talte med Gisela, inden hun satte sig i flyet. Dengang var hun overbevist om, at hun ville lære land og folk bedre at kende, og at hun skulle blive betydeligt bedre til engelsk. I øvrigt ville hun lade oplevelserne komme hende i møde. - Det har jeg også opnået, siger hun. - Jeg fik lært engelsk, mødte mennesker og den pragtfulde natur og havde også besøg af min datter, Ida. Men der blev drysset malurt i bægeret for de to, for det blev ikke til de planlagte to år. For Giselas vedkommende kun til et lille år. Paradoksalt nok fik parret problemer på et felt, som Gisela netop lagde vægt på at slippe væk fra i Tyskland: Bureaukrati. Sort arbejde Eike fik aldrig en arbejdstilladelse. Rundt om Sporskifte - 2/2012 17

18 Rundt om Sporskifte - 2/2012

- Efter at apartheid brød sammen har det sorte flertal på mange områder indført positiv særbehandling for dem selv. Det betyder for eksempel, at for hver hvid, der får et legalt job, skal der ansættes to farvede og syv sorte. Og da der er stor arbejdsløshed, så stod Eike bagest i køen, kommer det med en vis ærgrelse i stemmen fra Gisela. Parret gjorde mange ihærdige forsøg på at få den ønskede arbejdstilladelse til Eike, der var udset til at tjene pengene, mens Gisela ovenpå en en uddannelse til familieterapeut ville have tid til sig selv. - Mange ting er ikke just logiske i det nye Sydafrika. For eksempel har de lukket den kommunale sagsbehandling og centraliseret det hele. Det betød, at vi skulle ind i centrum af Johannesburg for at stille ganske simple spørgsmål og aflevere ansøgninger. Bilkøer og mangel på p-pladser er den første prøvelse. Bagefter stiller du dig i en kø, der snor sig helt ud på gaden. Når du så efter adskillige timer når frem til skranken, så viser det sig, at medarbejderen nok kan læse, hvad der står på computerskærmen, men ikke aner, hvordan det skal fortolkes, siger Eike. Kulturkløft Meget følger altså ikke den tankegang, som et tysk-sydslesvigsk par er flasket op med. Men facit for parrets rejse er også, at de har mødt et hav af venlige og gæstfrie mennesker. Eike arbejdede som byggeleder for sin svoger. Han satte villaer i stand og havde både hvide og sorte som medarbejdere. - Dejlige mennesker alle sammen og lærenemme. Det var fremmedarbejdere fra Angola og Zimbabwe. I Sydafrika er der ikke nogen uddannelse for håndværkere. De er i mesterlære og lurer de erfarne kunsten af, fortæller Eike. Gisela og Eike boede i søsterens ledige villa, som de også satte i stand. Uheldigvis var vinteren 2010 meget kold. - Jeg frøs gudsjammerligt i seks uger. Vi gik i seng, så snart mørket indfandt sig - med varmedunken i fodenden og alligevel frøs jeg under dynen, siger Gisela og skutter sig ved tanken. Kontrasternes land I medierne hører man ofte Sydafrika omtalt i forbindelse med grov kriminalitet, drab og voldtægt. Mange bliver inde efter mørkets frembrud. - Det er ikke helt forkert, men hvis du tager dine forholdsregler, så er der selv i en millionby som Jo-burg ret sikkert. Vi havde en vagt til at patruljere på vores gade, hvor alle villaerne er omgivet af høje mure. Mange har også private vagter. Vi oplevede ubehagelige ting, men heldigvis uden selv at være involveret. Det er et samfund, der er rig på kontraster. - Der er på én gang meget smukt og frugtbart med et væld af dyr og eksotiske frugter og grønt, og så har du den voldsomme kontrast mellem sort og hvid, rig og fattig. Men i dag har rigtig mange sorte rigtig mange penge, og jeg må sige, de er meget velklædte. De ser rigtig godt ud. Altså dem, der har penge, siger Gisela med en tanke til hendes tidligere besøg i Afrika. Den fattige nabo Opholdet blev krydret med flere små rejser. Blandt andet en til Mozambique, Sydafrikas fattige naboland mod nordøst. - Det var en stærk oplevelse. Kontrasten til Sydafrika er virkelig til at tage og føle på, og man behøver blot at kigge ud af bilvinduet for at se, at børnene vokser op i et samfund med mangel på næsten alt. - Vi kørte til kysten og blev vartet op af en mozambikaner, der absolut ville grille krabber for os. Det er lidt ubehageligt, for du føler dig lidt som det hvide overmenneske. Den der har råd til alt set med deres øjne og som føler, at du er forpligtet til at tage mod deres tilbud, for de har jo så hårdt brug for dine penge, konstaterer Gisela. Hos indfødte i Tyskland Deres sabbatår blev ufrivilligt delt op i to. - Vi indså, at det ikke gik uden arbejdstilladelse, så vi besluttede at flytte til Sydtyskland i håb om at finde arbejde til Eike. Det gjorde vi så også, men det var heller ikke ude problemer, siger Gisela. Eike tager over: - Jeg fik job i en større koncern, men mistede det igen, da prøvetiden var overstået. Så blev jeg tagdækker i Schwarzwald. Hold op, det var hårdt. Jeg svedte så vandet drev af mig, sled og slæbte. Kontrasten til Sydafrika er selvfølgelig stor, men det var lidt trist at gense, hvor dårlig folk er til omgås hinanden her. Mine kolleger mælede ikke et ord, når vi havde spisepause. Der var stort set ingen social kontakt. Udflugt hele livet Eike og Gisela kom efter planen hjem efter sommerferien i år. Deres nedlagte landbrug i Barderup lidt vest for Flensborg er igen ramme om deres liv. De to børn, Ida og Klaus, er flyttet hjemmefra, så der er masser af plads i det store, nænsomt istandsatte hus. Eike kan alt med sine hænder. Køkkenet er sat i stand, og nu skal der indrettes ferielejlighed i noget af den ledige plads. Til februar vil Gisela igen være at finde i Oksevejens Børnehave. Hun lader hilse og siger, at hun glæder sig meget. På et eller andet tidspunkt, finder makkerparret Gisela og Eike med garanti på en ny udflugt. Niels Ole Krogh Rundt om Sporskifte - 2/2012 19

Sådan cirka kommer vuggestuen til at se ud. Det er Det Danske Hus til højre. Tegning: Glenn Dierkings tegnestue. Vuggestuen kommer 20 børn mellem et og tre år kan blive passet allerede om et år i en vuggestue ved Det Danske Hus. Det er nu så godt som sikkert, at Sporskifte får en dansk vuggestue. Skoleforeningen og SSF på landsplan såvel som medlemmer af Sporskifte Samråd har holdt møde om sagen, og alle forhindringer ser ud til at være ryddet af vejen. Arkitekt Glenn Dierking har lavet et udkast til, hvordan vuggestuen kan komme til at se ud, og hvor den skal ligge på grunden. Den bliver i samme stil som det danske hus. Dog uden hat. - Det er vigtigt, at husene adskiller sig fra hinanden, sagde Glenn Dierking på mødet og tilføjede, at man rent optisk ikke må være i tvivl om, at Det Danske Hus er grundens hovedhus. Grunden vil blive udvidet, så en del af vuggestuens legeplads kan brede sig et stykke ind i Müggenteichskoven. Det er et område, som SSF i forvejen har råderetten over. Trekvart million euro Prisen for vuggestuen er ca. 750.000 euro inklusive inventar. Cirka halvdelen af beløbet gives som offentlige tilskud. - Betingelsen er, at byggeriet er fuldført senest ved udgangen af 2013. Derfor har vi meget travlt. Ansøgningen om byggetilladelse er afsendt. Vi håber, at vi i januar kan sende byggeriet i licitation, så det kan påbegyndes i det tidlige forår, siger Skoleforeningens byggechef, Dirk Clausen. Det er SSF, der forærer grunden til Skoleforeningen. Lokale SSF ere havde gerne set, at køkkenet i vuggestuen får en størrelse og indretning, så SSF også kan benytte det eksempelvis til madlavningskurser. Men Dirk Clausen afviser efter en samtale med børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt, at det kan lade sig gøre. - Det vil give praktiske problemer at adskille vuggenstuens køkkenaktiviteter fra SSF s, siger Dirk Clausen. P-problem løst Et parkeringsproblem, der ellers truede med, at SSF måtte indskrænke åbningstiden for Det Danske Hus er løst. Vuggestuens 20 pladser vil ikke blive øremærket lokale forældre. - Men i praksis vil det være sådan, at de lokale vil optage flertallet af pladser. Vi er jo i færd med at realisere flere andre vuggestuer. Derfor forventer jeg ikke, at søgningen til Sporskifte bliver så stor, siger børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt. Niels Ole Krogh 20 Rundt om Sporskifte - 2/2012