Beredskab. Landsrådsmøde 2012 Se mere på side 4-12. Succesfuld kampagne. Behandlingspladstelt i Fredericia. Ulykker og redning. Nummer 04 / juli 2012

Beredskab Fagmagasin fra Beredskabsforbundet Nummer 04 / juli 2012 Landsrådsmøde 2012 Se mere på side 4-12 Behandlingspladstelt i Fredericia Se mere på side 22 Succesfuld kampagne Se mere på side 26 Samaritter gør en forskel Højt førstehjælpsberedskab ved halvmaraton i Aarhus og Lillebælt sparer ressourcer og indlæggelser det er læren efter to halvmaraton, hvor samaritter var med på sidelinjen. Se mere på side 36 Se mere på side xx TEMA Ulykker og redning

Indhold 3 leder Nu skal redningsberedskabet stå sammen og sikre de rette ressourcer Redningsberedskabet i Danmark er robust. Sådan lyder det ofte, når beredskabet bliver rost. Og vi har virkelig et dygtigt beredskab i Danmark, og vi får meget tryghed for de penge, der bruges på beredskabet. Det viser internationale sammenligninger også. Men spørgsmålet om robustheden er, som vi før har nævnt her i lederen, et spørgsmål om definition. Når man går de operationelle chefer på klingen i spørgsmålet om robusthed, får man den klare opfattelse, at beredskabet kan løse sine daglige opgaver, men der er ikke nødvendigvis meget ekstra at give af. Her kommer de frivillige ind som et uvurderligt element til støtte og supplement, der kan være med til at sikre, at beredskabet er robust og kan klare de store opgaver, hvor der er behov for store mandsskabsstyrker og langvarige indsatser. Og frivillige kan spille en central rolle i at sikre, at befolkningen forstår forebyggelse, og dermed bidrager vi til at lære folk hjælp til selvhjælp. Det øger også robustheden. Vi vil i de kommende forligsdrøftelser tale for en øget brug af frivillige både i operative sammenhænge og i arbejdet med forebyggelse, hvor vi vil søge at få genindført en befolkningsuddannelse, der udover hjemmets beredskabsplan også omfatter livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Helt centrale brikker i samfundets robusthed. Men vores opgave er også under pres vi oplever, at flere kommunale beredskaber har planer om at anvende frivillige, hvor man før ville anvende deltidsbrandmænd. Ikke fordi man var utilfredse med de deltidsansatte, men fordi de frivillige er billigere. Deltidsansatte brandmænd er imidlertid i forvejen en meget billig og effektiv ressource, og er det her, man leder efter penge i budgettet, kan det meget vel være et tegn på, at det overordnet er så som så med robustheden. Det frivillige arbejde har stor samfundsværdi og skal tages alvorligt. Vi er frivillige, fordi vi gerne vil være med til at sikre medborgere og samfundets værdier, når det ekstraordinære eller uforudsete sker. Og fordi vi gerne vil give en hånd med til at støtte til daglig, når der er brug for ekstra hænder til en opgave, eller befolkningen skal uddannes i forebyggelse. Vi indgår som en nøgleressource i begrebet robusthed og støtter og supplerer med såvel vores beredskabskompetencer som vores civile kompetencer. Den opgave kan vi løse, og den skal og vil vi løse. Men vi er ikke frivillige blot for at være den billigste løsning, hvis det samtidig svækker bemandingen og ressourcerne i det øvrige beredskab. Det skaber ikke robusthed. Nu må vi stå sammen i hele det samlede redningsberedskab og sikre de rette ressourcer til et robust beredskab. Vi har en god sag, og et fælles mål, nemlig at sikre et effektivt og robust redningsberedskab i Danmark. Og et minimumsberedskab er og bliver ikke det samme som et robust beredskab. 08 20 36 32 Indhold 04 06 08 Landsrådsmøde 2012 Mine helte er de frivillige Temadag med fokus på rekruttering og udnyttelse af ressourcer 14 Kort Nyt 16 Hæderstegn 2012 18 Strort fald i drukneulykker i 2010 20 De bekæmper vand med vand 22 Frivillige i Fredericia har fået behandlingspladstelt 04 juli 2012 32. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen 25 26 Frivillige til haveselskab hos Droningen Succesfuld kampagne til gavn for beredskaberne 28 Vordingborg Brandvæsen har fået nye folk i dragten 30 Ny kreds i Brønderslev 32 Kort Nyt 33 Ny selvstændig kreds i Albertslund 34 Det norske Storting oplevede danske frivilliges engagement Ansvarshavende redaktør: Direktør Per Kjærholt Oplag: 13.193 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2010 30/6-2011 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. 36 Beredskab sparer penge og indlæggelser på sygehus 37 Bornholms figuranter deltog i international øvelse 38 Redningshundekursus 38 De frivillige sikrer Nordfyn til søs 40 Landschefens Væg 42 Nyt fra regioner og kredse Abonnement: Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Deadline for næste nummer er mandag den 27. august 2012 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net BeredskaB Fagmagasin Fra nummer 04 / juli 2012 BeredskaBsForBu ndet landsråds møde 2012 Se mere på Behandling i Fredericiaspladstelt Se mere på side 4-12 side 22 succesfuld kampagne Se mere på side 26 samaritter gør en Fo rske Højt førstehjæ lpsberedskab Lillebælt sparer ved halvmara ton i Aarhus ressourcer og og indlægge efter to halvmara lser det ton, hvor samaritte er læren Se mere på r var med side 36 på sidelinje n. Se mere på side xx l TeMa Ulykke redni r og ng Forsidefoto: Søren Benthin 04 Juli 2012 Beredskab

4 Landsrådsmøde 2012 Af mads jakobsen Landsrådsmøde 2012 Beredskabsforbundets Landsrådsmøde blev traditionen tro afholdt i gode rammer på Hotel Nyborg Strand. Lørdag blev afholdt som temadag og søndag selve landsrådsmødet. Præsident Bjarne Laustsen indledte landsrådsmødet med sin beretning for året, der er gået. Indledningen blev et tilbageblik på 2011. Kigger vi tilbage på året, der er gået, så kan vi være stolte af de resultater, som vi har opnået. Det er blandt andet inden for befolkningskurser i forebyggelse, hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk, hvervning til den internationale personelpulje og kampagne for redningsveste i samarbejde med TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd, sagde Bjarne Laustsen fra talerstolen. Præsidenten kom vidt omkring i sin tale. Der blev blandt andet nævnt oplægget til det næste beredskabsforlig, som sker i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. En vigtig alliance, der har fælles områder, og som tegner sig for størstedelen af personellet i det danske redningsberedskab. Samtidig blev forebyggelse fremhævet som et nyt stort område for forbundet og frivillige. Beredskabsforbundet nåede sine mål i 2011 med afholdelse og udvikling af kurser. Derfor er konceptet også bredt ud landsdækkende i år. Det er en rigtig god måde at komme i kontakt med borgerne på, og præsidenten opfordrede til at komme ud af busken. Ungdomsbrandkorpsene er et andet område, som er under forrygende udvikling. Her ligger et stort potentiale for fremtidens beredskab. I forbundet vil der blive arbejdet for at understøtte og styrke denne udvikling. Fremtiden byder på udfordringer for Beredskabsforbundet og de frivillige. Det handler om synlighed og pressens bevågenhed. Et tema for Beredskabsforbundet er synlighed, hvor vi har et klart behov for styrkelse. Et stort skridt i denne proces er vores nye BF Reporter App. Brug den! Det giver jer mulighed for i endnu højere grad at synliggøre det arbejde, som udføres rundt omkring i landet. Men vi er alle nødt til at løfte i flok og få budskabet ud, når det drejer sig om synliggørelse af de frivillige. Vores magasin BEREDSKAB og månedlige nyhedsbrev FRIVILLIG er to vigtige kommunikationskanaler, der er i stigende vækst. Sørg derfor for at gøre opmærksom på jeres opgaver og indsatser, sagde Bjarne Laustsen. Vedtægtsændringer Forud for landsrådsmødet var der ikke indkommet forslag fra medlemmerne til vedtægtsændringer. Landsledelsen havde tre punkter til afstemning, som alle blev vedtaget. Det drejer sig blandt andet om følgende ændringer: Region Nordjylland kan i lighed med Region Midtjylland og Region Sjælland udpege to viceregionsledere, hvoraf den ene er medlem af landsledelsen, og den anden er stedfortræder Beredskabsforbundets præsidium får to ligestillede vicelandschefer Beredskab 04 Juli 2012

Landsrådsmøde 2012 5 Landschef Per Junker Thiesgaard og den ene af de nye vicelandschefer Else Højsager (th.) takkede Hanne Buchholdt for hendes tid som vicelandschef. Nye vicelandschefer Som det fremgår af vedtægtsændringerne, har Beredskabsforbundet fået to vicelandschefer. Hanne Buchholdt havde forud for landsrådsmødet annonceret, at hun ville stoppe som vicelandschef. Der blev fra landsrådets side taget stående afsked med Hanne Buchholdt, der har fungeret på posten siden 2010. Grundet en stigende arbejdsmængde havde landsledelsen som skrevet indstillet, at der fremover bør være to vicelandschefer. Den ene af vicelandscheferne blev Else Højsager, som tidligere både har været fungerende landschef og vicelandschef. Som den anden vicelandschef faldt præsidentens valg på Lennart Stauersbøl Laustsen Olsson. Jeg er utrolig glad for udnævnelsen som vicelandschef for Beredskabsforbundet. Frivilligtanken har altid haft min store respekt, og jeg håber at kunne være med til fortsat at styrke området. Det skal være attraktivt at være frivillig, og ikke mindst skal vi forsøge at gøre det ekstra krydret med nye tanker og opgaver. Jeg ser frem til at kunne fokusere på en af de mange arbejdsopgaver som fx forebyggelsesarbejdet, som er en meget væsentlig udfordring for Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet. Målet fremadrettet er at skabe nye tiltag for vores frivillige og ikke mindst tiltag, der kan være med til at øge trygheden i samfundet samt at synliggøre Beredskabsforbundet i det danske samfund, siger Lennart Stauersbøl Laustsen Olsson. Han har tidligere været beredskabschef i Nibe Kommune. 04 Juli 2012 Beredskab

6 Landsrådsmøde 2012 Af mads jakobsen Mine helte er de frivillige Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) gav i sin tale på landsrådsmødet udtryk for stor respekt for redningsberedskabets frivillige. Forsvarsministeren lagde ikke skjul på, at frivillige er en vigtig ressource for det danske redningsberedskab: Når vi i Danmark har et robust beredskab, skyldes det jeres indsats som frivillig. Per Junker Thiesgaard, jeres landschef, skrev i jeres blad: Et robust beredskab skaber tryghed i samfundet. Det er rigtigt. Og I er med til at sikre denne tryghed i samfundet. En tryghed som gør, at vi kan leve det liv, som vi ønsker, sagde Nick Hækkerup fra talerstolen på Hotel Nyborg Strand. Forebyggelse som fokuspunkt Et af de aktuelle fokuspunkter for frivillige og Beredskabsforbundet er forebyggelse. Herunder også uddannelse af befolkningen med det nye gratis kursustilbud, som udløber af forrige beredskabsforlig. Vores hverdag som danskere bliver stadig mere kompleks og sårbar både på arbejde, derhjemme og i fritiden. Samfundet forsøger konstant at forebygge og begrænse konsekvenserne af ulykker. Men det kan ikke undgås, at vi selv pludselig står i en kritisk situation. Derfor er det nødvendigt, at vi som borgere hver især kan forebygge og forberede os på at hjælpe til. Også her spiller beredskabet en værdifuld rolle. I skal være med til at hjælpe danskerne, så vi i fremtiden bliver bedre rustet til at kunne håndtere kritiske situationer. I skal være med til at uddanne den danske befolkning, så samfundet også på den måde bliver mere robust, sagde forsvarsministeren til de knap 270 fremmødte. Generelt er frivillige en nødvendig del af redningsberedskabet. Det skyldes ikke mindst det engagement, som de udviser. Viljen til at gøre en forskel for andre, der har behov for det. Det er forsvarsministerens definition af en ægte helt. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Mine helte i det danske samfund er ikke dem, der er bedst til at tænke på sig selv og rage mest til sig selv. Mine helte er dem, der har overskud til at stille op for os andre, som gør en indsats uden at forvente andet end tak til gengæld. Mine helte er de frivillige, der er rygraden i det fællesskab, der gør vores land til noget særligt. Derfor vil jeg også meget gerne bidrage til at sikre de frivillige den anerkendelse, som de har fortjent. Igen i år var der mange eksempler på frivillige ud over det sædvanlige, da vi uddelte Årets Frivilligpriser. Eksemplerne spænder lige fra operative indsættelser over ø-beredskab her tænker jeg selvfølgelig på Fanø over værnepligtige, som stiller deres kompetencer til rådighed for det frivillige arbejde, til arbejdet med at nyttiggøre frivillige i de lokale redningsberedskaber. At være frivillig handler ikke om, hvorvidt man er gammel eller ung, stor eller lille, mand eller kvinde, men om entusiasme. Om at være en ildsjæl. Og om at ville tage ansvar. Viljen til at hjælpe. Det er dét, der samler jer frivillige, uanset hvor i verden I er, og i hvilken sammenhæng I indgår. Beredskab 04 Juli 2012

Landsrådsmøde 2012 7 Ny rammeaftale på plads Ifølge forsvarsministeren skal de frivillige og Beredskabsforbundet have de rette vilkår. Det vil skabe det bedste resultat til gavn for samfundet. Jeg mener, det er vigtigt, at vi hele tiden kigger på, om vi kan optimere opgaveløsningen og samarbejdet i beredskabet. Så derfor har Forsvarsministeriet i samarbejde med Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen udarbejdet en ny rammeaftale. En rammeaftale, som jeg forventer mig meget af. En rammeaftale, hvor der er sammenhæng mellem de opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse, og de midler, der stilles til rådighed af staten. En rammeaftale, som slår fast, at Beredskabsforbundets fokusområder blandt andet skal være hvervning af frivillige til det kommunale redningsberedskab, muligheden for at indgå i arbejdet med ungdomsbrandkorps og ikke mindst varetage en lokalforankret befolkningsuddannelse i forebyggelse. Jeg håber, at den nye aftale kan være med til at videreudvikle samarbejdet inden for beredskabet, uanset om det er på det kommunale eller statslige niveau, så beredskabet samlet set i fremtiden vil fremstå endnu mere robust. Forlig forude Efter planen er det meningen, at der skal indgås et nyt beredskabsforlig i løbet af efteråret. Det kan betyde større ændringer mellem det statslige og kommunale beredskab. Men udgangspunktet bliver den igangværende analyse, som gennemføres af Deloitte, og som skal ligge klar til politikerne i september. Som bekendt udløber den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet med udgangen af 2012. Det betyder, at der skal indgås en ny politisk aftale om redningsberedskabet i løbet af i år. Det er først og fremmest en aftale, der sætter rammerne for Beredskabsstyrelsen og dermed for den statslige del af redningsberedskabet. Som led i forberedelsen af en ny politisk aftale, er der imidlertid igangsat en analyse, som kigger på det samlede redningsberedskab i Danmark. Altså både det statslige og det kommunale redningsberedskab. En analyse, som jeg har store forventninger til. En analyse, som gennemføres i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Beredskabsstyrelsen, Finansministeriet og Forsvarsministeriet. Analysen skal i første omgang kortlægge det samlede redningsberedskabs organisering og dimensionering samt opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Men jeg har også en forventning om, at analysen vil give et bud på, hvor vi kan gøre det samlede beredskab smartere og mere effektivt, uden at det går udover robustheden. Men hvilke udfordringer står vi så overfor i forbindelse med indgåelsen af en ny politisk aftale om beredskabet? En af de helt store udfordringer bliver at få økonomien i redningsberedskabet til at hænge sammen med vores ønsker om og idéer til, hvad redningsberedskabet skal kunne i fremtiden. Der skal tænkes anderledes både ude i de kommunale redningsberedskaber og inden for det statslige redningsberedskab. I den forbindelse vil det kunne overvejes, om det vil være smartere at flytte dele af de kommunale opgaver til staten eller omvendt? Og på den måde organiseres det samlede redningsberedskab på en ny måde. Hvor skal vi sætte ind, så vi sikrer os, at vi fortsat har et robust beredskab? Og samtidig skal vi også se på, hvordan vi kan få råd til at iværksætte nye initiativer. Det bliver ligeledes en udfordring at sikre, at vi får en aftale, hvor de ressourcer, som bliver afsat, går til de højest prioriterede opgaver og dermed til de opgaver, der giver mest beredskab for pengene. I den forbindelse kan jeg med glæde konstatere, at Beredskabsforbundet og en række andre aktører inden for redningsberedskabet har afleveret deres oplæg og forslag til en kommende aftale om beredskabet. Disse oplæg indgår naturligvis i Forsvarsministeriets overvejelser om fremtidens redningsberedskab. Efter sommerferien skal jeg i gang med de politiske drøftelser om redningsberedskabet med de øvrige partier i Folketinget. Der var stor opbakning blandt partierne til den nuværende aftale om redningsberedskabet, hvilket i min optik viser, at der er et stærkt politisk ønske om et effektivt og robust redningsberedskab til gavn for danskerne, fortalte forsvarsminister Nick Hækkerup om overvejelserne for det kommende beredskabsforlig, som hele redningsberedskabet formentlig venter på i spænding. BF-Stævne 2012. Se film med konkurrenceændringer. Se mere på www.beredskab.dk 04 Juli 2012 Beredskab

8 Landsrådsmøde 2012 Af line nielsen Temadag med fokus på rekruttering og udnyttelse af ressourcer Efter forsvarsministerens indlæg var der paneldiskussion med fire folketingspolitikere omkring, hvordan man kan anvende de frivillige bedre i redningsberedskabet. Herefter var der fokus på det nye samariterkorps, som kredsene i Aarhus og Horsens står for, og slutteligt fortalte Henrik Sohl om udfordringerne for de sønderjyske frivillige brandværn. Politikere talte om bedre udnyttelse af ressourcer Panelet bestod af Holger K. Nielsen (SF), Tom Behnke (K), Hans Christian Thoning (V) og Nikolaj Villumsen (EL). Holger K. Nielsen gav en kort introduktion til debatten. Han fortalte blandt andet, at der i dag ikke eksisterer en militær trussel mod Danmark, men at der stadig er trusler af en anden karakter, som beredskabet skal tage sig af: Beredskab 04 Juli 2012

Landsrådsmøde 2012 9 Og det er jo der, at I kommer ind i billedet. Fordi i det omfang, der er trusler, så handler det om naturkatastrofer, det handler om terror, giftudslip, store ulykker osv. Det er trusler, der ikke findes militære løsninger på, og det er derfor, at det civile beredskab i virkeligheden udgør kernen i moderne dansk forsvarspolitik. Forsvarspolitik i dag i forhold til det, der sker i Danmark, det er det, I beskæftiger jer med i det arbejde, I går og laver. Og det er derfor, vi er nødt til at have langt mere fokus på hele beredskabsområdet, når vi diskuterer forsvaret af det danske samfund. Og i den forbindelse tror jeg, at det er vigtigt at have fokus på frivillighedselementet. Det giver dyb mening i forhold til det civile beredskabsområde, at vi har frivilligheden forankret i hele det arbejde, for når der sker store ulykker og katastrofer af den ene og anden karakter, så er det i sidste ende kun de enkelte menneskers vilje og årvågenhed, der er i stand til at håndtere den form for trusler. Det kan man ikke få nogen professionelle soldater til at gøre. Det forudsætter, at vi alle sammen er klar over, hvad der skal gøres, og at vi alle sammen føler et ansvar i forhold til det. Dels jer der er organiseret, men sådan set også de almindelige borgere, som har et alment kendskab til førstehjælp, så de har de instrumenter omkring sig, som man kan bruge, hvis der sker ulykker, og at de har et nogenlunde kendskab til, hvordan man skal løse forskellige opgaver. Det, I laver i jeres arbejde som frivillige i beredskabet, hænger også sammen med, hvordan de unge bliver uddannet, og hvordan man får uddannet befolkningen til selv at kunne gøre nogle ting, når der sker noget. Holger K. Nielsen fortalte desuden, at de folk, der arbejder med beredskabsområdet, er bange for, at kommunerne nedprioriterer beredskabet i kampen om at få budgetterne til at hænge sammen. I kommunen håber man, at ulykken ikke sker inden for kommunens område, men det er en farlig vej at gå. Han syntes desuden, at der er stort behov for at få analyseret og få brugt de ressourcer, der er hos de frivillige. Det er vigtigt, at I begynder at tænke på jer selv som moderne soldater, der skal sikre det danske samfund mod trusler. Det er soldater uden våben i hånd, men det er alligevel mennesker, der har en fantastisk betydning for, at vi har et robust, sammenhængende samfund her i Danmark, sluttede Holger K. Nielsen. Tom Behnke var næste taler, og han mente, at man skal tænke som en frivillig, altså huske på hvorfor man er frivillig og så sørge for at bruge de frivillige. Han mente, at det er vigtigt at lade de frivillige komme til orde. Jeg tror også, at det er vigtigt, at vi sammen lægger stort pres på arbejdsgiverne, som skal slippe frivillige, når det brænder på. Det er vigtigt, at de frivillige har et arbejde, som de kan få fri fra, når de skal være frivillige. Vi fra Konservative har lagt os i selen for at gå hele vores lovgivning igennem med en tættekam for at finde ud af, hvor der er lovgivningsmæssige begrænsninger og hindringer for de frivillige. Selvom man er aktivt jobsøgende, så har vi lovgivningsmæssigt sat begrænsninger for, hvor meget man har lov at være frivillig, men det mener jeg er en forkert måde at anskue det på. Man skal have lov at være frivillig al det, man kan overkomme, for det er til gavn for os alle, og det er også til gavn for den enkelte, der holder sig i gang, frem til der igen er et arbejde at kunne påtage sig, mente Tom Behnke. Hans Christian Thoning syntes, at udfordringen lige nu er økonomien. Det handler om at få det bedste ud af de ressourcer, der er til rådighed. Jeg ser meget gerne, at det statslige og det kommunale beredskab skal have et optimalt samarbejde. Det er begge parter, der skal finde ud af at få det bedste ud af de ressourcer, der er. Jeg har tidligere været borgmester, og jeg vil sige, at beredskabet er nok ikke det, der ligger øverst på dagsordenen i den kommunale verden. Derfor er det vigtigt, at man får fortalt kommunerne, at sker der en katastrofe, så er det dem, der har ansvaret i deres nærområde. Og der tror jeg, at vi har en stor opgave. Han mente desuden, at rekruttering skal prioriteres endnu mere: Hvis ikke man har konceptet og midlerne til at kunne rekruttere, så ved vi jo alle sammen godt, hvilken vej det går, for så står vi jo pludselig og mangler frivillige. Rekruttering og samarbejde mellem det statslige og kommunale beredskab er nogle af nøgleordene for, at vi kan få et stabilt beredskab i fremtiden, mente Hans Christian Thoning. Nikolaj Villumsen er ny på posten som forsvarsordfører og beredskabsordfører, og han sagde, at han meget gerne vil høre fra de frivillige, hvad der er brug for. Det at kunne anvende de frivillige bedre, det kræver jo, at der er frivillige, derfor er rekruttering en helt central ting. En anden ting, der er vigtig, er, at vi får udbredt de gode erfaringer, der er rundt 04 Juli 2012 Beredskab

10 Landsrådsmøde 2012 Kredsleder i Aarhus, Finn Månsson, fortalte om det nye samariterkorps, som Aarhus har startet sammen med Horsens-kredsen. Læge Kristian Groth fra Aarhus fortalte, at han mente, at der er huller i robustheden i det danske beredskab, og at samaritter vil kunne hjælpe ved større ulykker, ikke med behandling, men med at få prioriteret tilskadekomne i den rigtige rækkefølge. omkring. Det lød til, at erfaringerne fra Greve i forhold til ungdomsbrandkorps var gode, og det er da noget, jeg tænker, kunne bruges andre steder. Generelt tænker jeg, at det her med at sikre styrkelsen af en øget rekruttering og give mulighed for, at I og nye, der kommer til, kan gøre en forskel som der jo er brug for er det helt afgørende, når vi taler om Beredskabsforbundet, sagde Nikolaj Villumsen. Jakob V. Andersen fra Københavns Brandvæsen var ordstyrer, og han henvendte sig nu til salen med spørgsmålet: Kan vi med ét ord sige, hvad vi har brug for i dag? Overalt fra salen lød det: Penge! Holger K. Nielsen responderede ved at sige, at han er meget betænkelig ved prioriteringer, som går ud på, at det bliver det civile beredskab, der skal holde for, og specielt at det bliver Beredskabsforbundet og de frivillige. Jeg tror, at der er mange uudnyttede ressourcer, så i forbindelse med at det er en god forretning for kommunerne og samfundet som helhed at satse mere på frivillighedselementet, så vil det være helt hul i hovedet at skære ned på det område. Så er der dyb fornuft i, at man tager konsekvensen og siger, at der er nogle potentialer og muligheder, vi her skal udnytte, og hvor vi gør det målbevidst. Vores udgangspunkt er, at det civile beredskab skal kunne fungere fuldstændig intakt og forhåbentlig bedre, og at frivillighedselementet på ingen måde svækkes. Hans Christian Thoning sagde, at han forventede sig meget af det analysearbejde, der bliver lavet i øjeblikket. Han tror på, at samarbejde mellem det statslige og det kommunale beredskab kan skabe synergier. Mit håb er, at vi kan få strømlinet det så meget, at vi kan få pengene til at slå til. Tom Behnke mente, at det hele handler om holdningen. Han mente, at man i Danmark er blevet forvænt med, at den offentlige sektor løser alle opgaver. Krybben er tom, og det er nødvendigt at indtænke frivillige. Det er bare ærgerligt, at vi er nået så langt, før vi sætter pris på de frivillige. Nu taler alle partier pænt om de frivillige, fordi nu er det nødvendigt det burde man have gjort alle årene. Frivillighedstanken handler ikke om, om vi har råd eller ikke råd, det handler om, at man har den holdning, og at vi bliver ved med at holde den holdning ved lige hos os alle sammen til at gøre en frivillig indsats. Nikolaj Villumsen mente, at det ville være en dårlig idé at skære ned på det frivillige beredskab: Det virker som om, at det ville være dumt af os at skære ned, fordi den mængde nytteværdi, vi får ved at putte penge ind, er så meget større, end det Hvis ikke man har konceptet og midlerne til at kunne rekruttere, så ved vi jo alle sammen godt, hvilken vej det går, for så står vi jo pludselig og mangler frivillige. vi giver ud. En hjælpende hånd kan gøre et større indtryk end et våben, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at få prioriteret beredskabet. Beredskabscheferne Carsten Iversen og Jørgen Pedersen fra henholdsvis Roskilde og Aalborg ville vide, hvad man kan gøre for at skabe mere opmærksomhed omkring beredskabet, og hvordan man får beredskabet på den kommunale dagsorden. Hertil svarede politikerne, at det var vigtigt at få en dialog i gang i kommunerne, hvor man forklarer om vigtigheden af et robust beredskab. Der blev foreslået, at man tager kontakt til Kommunernes Landsforening for at få sat fokus på området. Overordnet var budskabet fra politikerne: Hold jer ikke tilbage, fortæl om beredskabets muligheder. Samariterkorps samarbejde mellem Aarhus og Horsens-kredsene Finn Månsson, kredsleder i Aarhus, fortalte om det nye samariterkorps, som Kreds Aarhus og Kreds Horsens har startet. Horsens havde de store events, men ingen større ressourcer at trække på. Aarhus havde de mange ressourcer at trække på, men ingen store events. Hvad var så mere nærlæggende end at slå os sammen? Vi skulle kunne mere end almindelig førstehjælp, hvis vi skulle have en chance. Det første kursus var et sportsskadekursus. Og det var faktisk ret relevant, da sportsbegivenheder fylder en del i vores kalender, når vi taler samariteropgaver. I og med at der var et personsammenfald mellem samaritterne og de, der ville videreuddanne sig til behandlingspladsen, blev grundstenen til en supplerende behandlingspladsuddannelse skabt. Det betyder også, at vi principielt kan sige ja til alle opgaver uden den store betænkning, velvidende at vi har både mandskab, uddannelse og materiel til det. Den første store opgave var Aarhus City Halvmaraton den 3. juni, her deltog 95 personer. Beredskab 04 Juli 2012

Landsrådsmøde 2012 11 Uddannelsen, som er funderet i den såkaldte ABCDE-vurdering, varer 120 timer over tre år, tre lektioner om foråret og tre om efteråret på lørdage. Vi er i øvrigt slet ikke færdige med at finde emner, men indtil videre er emnerne blandt andet kardiologi, neurologi, stofmisbrug, KOL, medicinkendskab, sygepleje, hygiejne, blodtryk, iltmætning, luftveje alt sammen bundet i, at vi står i en akut situation. Vi har også fået en anmodning fra andre kredse om at være med, blandt andet Varde og Frederikshavn, så vi har mange hold i gang på samme tid. Vi forventer at starte et hold 3 til efteråret. Holdstørrelsen varierer, men der er et snit på 20 personer. Modulerne indeholder stopprøver, og består man ikke, må man gå op igen. Vi fører log over alle kursister, så vi ved, hvor langt alle er. Der betales en pris, der svarer til enhedstimebetalingen. De læger, der deltager, har afstået for honorar, og vi har kanaliseret de penge, som vi får ind fra assistancer, over i udstyr. Vi har valgt at prioritere indkøb her i starten, og pengene kommer igen med assistancerne, og dermed også ved betalingen, vi får. Der er stadig en del tungt udstyr, der skal indkøbes. Vi har en idé om en fælles pulje på landsplan eller regionalt, det kan være lagermæssigt eller logistikmæssigt, fordi mange kredse ville ikke kunne bære de her investeringer selv, og udnyttelsesgraden vil også blive for lille og for dyr, fordi man principielt kan leje sig frem, når man har et arrangement, sluttede Finn Månsson. Samaritergruppen Aarhus/Horsens er stadig en arbejdsgruppe, men på sigt bliver det en rigtig gruppe med rigtig ledelse og rigtige medlemmer. Der er en håndbog på vej med værdigrundlag, retningslinjer mv. Det er vigtigt for gruppen at fremstå som professionelle og troværdige behandlere, som der vil stå respekt om i samfundet. Læge Kristian Groth fra Aarhus fortalte herefter, hvordan han ser samaritergruppens potentiale. I debatten blev der talt om et robust beredskab, og jeg vil vove at påstå, at der er huller i den robusthed. Og det tror jeg, at Beredskabsforbundet kan være med til at fylde ud med lige præcis det, vi går og laver i Aarhus, hvis vi får det dækket alle andre steder også. Og det er jeg måske ikke den eneste, der har opfattet, for Beredskabsstyrelsen har for nylig udtalt i Information, at Øresundsregionen er uforberedt, hvis katastrofen rammer. Der er ikke nogen, der taler om behandling, men vi vil i hvert fald kunne indikere, at den her patient skal have en hurtig behandling i forhold til de andre. Som eksempel på huller i robustheden påpegede Kristian Groth, at der jo kun kan være én tilskadekommen i hver helikopter: Og når vi så taler robusthed i beredskabet, er det så én, vi kan transportere hurtigt i Danmark fra den ene del af landet til den anden. Eller er det, at vi kan behandle eller håndtere rigtig mange, hvis vi bliver udsat for en katastrofe?, spurgte Kristian Groth og fortsatte: Vi kan ikke håndtere ret mange, og vi kan ikke håndtere det på et ret højt niveau. Vores krav er jo reelt set, at man BF-Stævne 2012. Sidste frist for betaling er 1. august. Læs mere på www.beredskab.dk Mød os på Stand 45 Letvægtsløsningen til de tunge nødsituationer. Engangsbeskyttelsesdragter til ethvert tænkeligt beredskab. Få mere info hos: STENNEVAD A/S Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Telefon 75 14 40 00 Fax 75 14 44 73 E-mail: niels@stennevad.dk www.stennevad.dk 04 Juli 2012 Beredskab

12 Landsrådsmøde 2012 Formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Henrik Sohl, fortalte om udfordringerne i det sønderjyske. har et 12 timers førstehjælpskursus, hvis man er brandmand i Danmark, så vi kan risikere, at det er det, vi møder med. Så hvis katastrofen rammer os, hvem skal så tage sig af de tilskadekomne; hvem skal tage sig af, at der kommer 300 mennesker af en færge, der brænder? Tænk på Seest, busulykken med børnehavebørn i Nordsjælland, det kunne være Distortion, og så har jeg ikke engang nævnt terror. Hvad kan vi gøre? Mens Kristian Groth talte, faldt en person om i salen. Ind kom samaritterne med en båre og begyndte at undersøge personen. Heldigvis var det blot skuespil for at vise, hvordan man kan bruge samaritterne ved fx en større togulykke. For som Kristian Groth sagde, så kunne han putte fem lægehold ind, og han ville stadig ikke kunne være ved alle patienterne. Noget af det første, man mister i en ulykkessituation, er overblik. Den første den bedste, man finder, der er tilskadekommen, det er den, man fokuserer på. Men det bedste, vi kan gøre i sådan en situation her, er at få de mest tilskadekomne af sted med det samme, så vi kan prioritere dem i den rigtige rækkefølge. Det er det, vi vil kunne hjælpe med. Der er ikke nogen, der taler om behandling, men vi vil i hvert fald kunne indikere, at den her patient skal have en hurtig behandling i forhold til de andre, og så vil lægeholdet kunne prioritere at gå frem til den patient og få behandlet. Det er lidt nytænkning, men det er et forsøg på at opgradere os til moderne udstyr med moderne uddannelse og en moderne tilgang til tingene. Vi skal stabilisere patienten på stedet, og så kan det godt være, at de skal behandles på sygehuset, men man behandler i dag i ambulancen på vej til sygehuset. Det her er ikke kun en samariterfunktion, det er også tiltænkt som en del af beredskabet for at hæve beredskabet, sluttede Kristian Groth. Ny formand fortæller om udfordringerne for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Henrik Sohl fortalte om de 56 frivillige brandværn i Sønderjylland. Mindst tre af værnene har ungdomsbrandværn, og så har vi seks frivillige brandværnsorkestre og vores brandværnsmuseum i Gram. Vi er ca. 1.700 frivillige medlemmer. Det ser ud til, at der er ved at komme skred i at få oprettet ungdomsbrandværn. Der er i hvert fald flere, der er interesseret i at komme i gang med ungdomsbrandværn. De frivillige brandværn er selvstændige foreninger med egne vedtægter. De udfører alt inden for redning, miljø, slukningsopgaver samt at beskytte, bevare og redde liv og værdier i henhold til de kontakter, der er indgået med kommunen. Det er frivilligt at melde sig ind, men så holder frivilligheden også op, for så er man bundet af fællesskabet og pligten til at møde op. Henrik Sohl er selv aktiv brandmand i Broager Frivillige Brandværn og har beklædt mange tillidsposter både i og uden for brandværnet. Hans motto er: En gang frivillig, altid frivillig: Når først det er kommet ind under huden, så er det ikke så nemt at slippe igen. Alle frivillige kan dog ikke være lige aktive i hele perioden, men vi skal være gode til at tilpasse opgaver og udfordringer netop til de enkelte frivillige og så støtte op, når de har overskud til at kaste sig ud i noget nyt. Vi skal lade være med at fortælle de nye, at sådan har vi gjort før, det virkede ikke. Måske virker det for den nye En person faldt pludselig om i salen, men heldigvis var det bare skuespil, for at samaritterne kunne vise, hvad de dur til. generation. Hvis vi ikke formår at ændre os, så taber vi de engagerede, og det er jo dem, der skal løfte arven efter os, når vi ikke er der mere. Så stil krav, det gør vi, og det vil give pote på den lange bane. Henrik Sohl mente, at det er vigtigt at tilrettelægge øvelser, så det passer til medlemmerne, og dermed deres arbejdstid og familieliv. Han anbefalede at koncentrere aktiviteterne på nogle få dage, evt. fridage eller helligdage og gerne på tværs af kommuner. Han talte også om, at det ville være noget dyrere, hvis de frivillige skulle erstattes af entreprise-brandværn: Hvis vi i Danmark ville sætte fuldt ind på at køre beredskaberne som en mere frivillig ordning det er de samme udfordringer, som der er for deltidsberedskaberne i dag. Skal vi have frivillige brandværn i hele Danmark, udfordringen er ens, mente Henrik Sohl. Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har været igennem en hvervekampagne og har opnået en del: Vi er blevet meget mere synlige i Sønderjylland, og vi har fået en del nye medlemmer, og flere har fået øjnene op for den service, vi leverer. Økonomien er under pres også i vores forbund. Vi er stærkt afhængige af tilskud fra private firmaer, og da virksomhederne også er under pres, så er der ingenting til os. Vi må yde, før vi kan nyde. Men ingen kan alt, og sammen kan vi det hele, sagde Henrik Sohl og sluttede af med at takke tidligere formand Arne Christensen for sin enorme indsats for de frivillige brandværn. Beredskab 04 Juli 2012

Emne 13 MøD OS På BrAnDPUnkT STAnD 22 BrAnDPUnkT kampagne ZOLL AEd PrO HjErtEstArtEr + s-cut til særpris Mød os på Brandpunkt stand 22 og se ZOLL AED Pro hjertestarter og S-CUT kniv demonstreret. På standen vil det være muligt at bestille kampagnen til særpris. Kampagnen indeholder: 1 stk. ZOLL AED Pro hjertestarter inkl. elektrode og taske 1 stk. S-CUT kniv Medidyne ApS I Tel +45 35 25 12 48 I www.medidyne.dk I www.hjertevagt.dk 04 Juli 2012 Beredskab

14 Kort Nyt BEREDSKABS- FORBUNDETS APP ER KLAR - BRUG DEN FLITTIGT! Kort Nyt Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder BF Reporter og virker på både Android og iphone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook (www.facebook.com/bfreporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats. Frivillige brandfolk rykker ud som nødbehandlere Særlige førstehjælpere står på spring, når borgerne på Sydals fremover kommer til skade. En ny ordning, der alarmerer førstehjælperne, skal sikre et bedre beredskab i yderområderne. På Sydals har brandfolkene i Kegnæs Frivillige Brandværn fået en ekstra opgave. En nødbehandlerbil er stillet til rådighed, så de nu kan rykke ud til akutte og alvorlige skader eller ulykker for dermed at sikre hurtig indgriben. Beboerne på Sydals behøver således ikke at kigge ret langt efter hjælp, når de kommer til skade. Fredag den 1. juni 2012 indviede Region Syddanmarks formand for Akutog ø-udvalget, Thyge Nielsen (V), nemlig den nye førstehjælperordning. Fremover vil førstehjælperne bliver alarmeret og rykke ud, når en borger falder om i nærheden af dem. Førstehjælperne har fået uddannelse i førstehjælp som alle brandmænd, men derudover har de været på et såkaldt nødbehandlerkursus, hvor de blandt andet har lært at håndtere nakke- og rygskader. Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i førstehjælp, grunduddannelse indsats, funktionsuddannelse indsats, holdleder som teknisk leder, frigørelseskursus, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk Falcks Uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8930 Randers NØ Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk Beredskab 04 Juli 2012

15 Vi brænder for at vise dig..... alle vores spændende produkter og nyheder, som vi har med på Årsmødet i år. Vi vil bl.a. vise den helt nye smartcheck testbænk fra MSA. SmartCHECK byder på masser af funktioner og udstyr til en yderst konkurrencedygtig pris. Men det er ikke den eneste opdatering af vores produktsortiment. Vi har nyheder indenfor lygter, dragter, faldsikring, gasdetektering og så har vi ekstra fokus på vores hjelme i år. Hvad enten du skal bruge en redningshjelm, klatrehjelm, industrihjelm eller brandhjelm, så kan vi helt sikkert finde en løsning, der passer dit behov. Så kom og besøg os på stand 34 + 35. Vi glæder os til at se dig. Mød os på Årsmødet d. 22-24/8 stand 34 + 35 ICM ArSiMa Safety Equipment 04 Juli 2012 Beredskab

16 Hæderstegn Beredskabsforbundets Hæderstegn 2012 På Beredskabsforbundets Landsrådsmøde har præsident Bjarne Laustsen uddelt 14 hæderstegn. Det uddeles til personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. På billedet ses modtagerne, efter at de har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident. Fra venstre: Per Junker Thiesgaard, landschef, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager) Kim Lintrup, beredskabschef, Frederikssund Allan Hald, formand, Beredskabsforbundets Musikkorps Nanna Aggerholm, 1. viceregionsleder, Beredskabsforbundet Region Midtjylland Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundet Ulla Roos, frivillig, Beredskabsforbundet Horsens Peter Bech, frivillig, Beredskabsforbundet Aalborg Jan Justesen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordfyn Hans Henning Thiesen, direktør, Beredskabsstyrelsen Hanne Fabricius Nielsen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen Søren Simonsen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordsjælland Lars Michael Mortensen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen Jan Funk Nielsen, beredskabschef, Greve Tom Behnke, MF, Konservative Bjarne Laustsen, præsident, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager) Ikke til stede: Kurt Koch, oberst, hjemmeværnet Beredskabsforbundet ønsker alle prismodtagerne et stort tillykke. Deltag i overrækkelsen af Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk Fredag den 5. oktober 2012 kl. 11.00 i Holmens Kirke Begrænset antal pladser - tilmelding derfor nødvendig Tilmeldingsfrist: Fredag den14. september 2012 Tilmelding skal ske til Beredskabsforbundet v/line Nielsen på e-mail: lin@beredskab.dk Beredskab 04 Juli 2012

17 VI FORSYNER ET MODERNE BEREDSKAB MED PROFESSIONELT UDSTYR AED BEKLÆDNING FRIGØRELSE STABILISERING TASKER KØRETØJER m.m. Rescue Trading Aps www.rescuetrading.dk Tel. 2635 1109 info@rescuetrading.dk 04 Juli 2012 Beredskab

18 Ulykker og redning Af mads jakobsen Foto: Colourbox.com TEMA Ulykker og redning Stort fald i drukneulykker i 2010 TrygFonden har netop offentliggjort ny druknestatistik. Der er sket et stort fald i antallet af ulykkesrelaterede hændelser forrige år. TrygFondens Nationale Druknestatistik blev offentliggjort i juni. Rapporten viser, at antallet af fatale drukneulykker (ulykkesrelateret) i 2010 er faldet med 30 procent fra et gennemsnit på 69 fatale drukneulykker i perioden 2001-2009. Faldet i drukneulykkerne i 2010 fordeler sig på tværs af alle aldersgrupper, steder og aktiviteter på et år, hvor sommeren i øvrigt viste sig fra sin bedste side. Det skaber en vis optimisme hos landets største kystlivredningstjeneste. I de sidste 14 år har vi i TrygFonden Kystlivredning arbejdet målrettet på at mindske antallet af drukneulykker. Andre aktører offentlige og private har ligeledes arbejdet efter samme mål, og derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan se et markant fald i antallet af fatale drukneulykker. Det er dog for tidligt at konkludere, at der er tale om en varig tendens. Men måske bliver vi klogere på det om et års tid. I mellemtiden vil vi fortsætte vores indsats for at højne bade- og vandsikkerheden i Danmark, siger René Højer, som er områdechef for sikkerhed i TrygFonden. Ifølge kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning Erik Bech, så har andre lande, vi normalt sammenligner os med, også oplevet et fald i antallet af fatale drukneulykker. Men man ved fra et land som Australien, at udviklingen lige så hurtigt kan gå den anden vej. I Australien har de i flere år oplevet et fald i antallet af fatale drukneulykker, men i de sidste to år har man oplevet en stigning, der gør, at antallet af fatale drukneulykker er tilbage på niveauet fra 2003. Så der er stadig brug for en fokuseret indsats her i Danmark, og vi må derfor ikke hvile på laurbærrene, siger Erik Bech. Mænd over 45 år drukner oftere TrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at den ældre del af befolkningen har markant større risiko for at lide druknedøden, og det gælder især mændene. Cirka to ud af tre fatale drukneulykker i perioden 2001-2010 skete for personer over 45 år, og 86 procent af alle drukneulykker skete for mænd. Ifølge René Højer er det typisk for en del af denne gruppe, at de ikke tager budskabet om eksempelvis at bruge redningsvest og at lade alkoholen stå, før de sejler, alvorligt nok. Modsat af, hvad størstedelen tror, så sker de fleste drukneulykker ikke i strandkanten, men derimod på havne og i forbindelse med fritidssejlads. Her er det kendetegnende, at mange af de druknede havde alkohol i blodet og ikke bar redningsvest. Derfor er vi netop nu med til at køre en kampagne under navnet Brug Vesten, som er rettet mod alle, der færdes på havet, siger René Højer. Brug Vesten er et samarbejde mellem TrygFonden, Søsportens Sikkerhedsråd og Beredskabsforbundet. I alt døde 1.195 personer som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2010. Af disse var 670 ude for en drukneulykke, 404 begik selvmord, fire blev dræbt, mens dødsmåden bag de resterende 117 tilfælde var ubestemt. Fokus på fritidsulykkerne til havs I alt skete der 143 drukneulykker i forbindelse med fritidsaktiviteter i båd i perioden 2001-2010. Af disse skete 127 på åbent hav eller fjord, ni i havneområde og seks i sø eller å. Alle druknede var over 18 år, hovedparten var mellem 35-69 år (79 %), og langt størstedelen var mænd (95 %). Knap en tredjedel var beskrevet Beredskab 04 Juli 2012

Ulykker og redning 19 som lystfiskeri/jagt (30 %) heraf skete fire fra skydepram, men langt de fleste var sejlet ud i små joller for at fiske eller røgte garn/ ruser. De fleste ulykker skete dog i forbindelse med almindelig fritidssejlads (71, svarende til 50 %). Endvidere var ni personer sejlet ud i kajak og tre i kano. I 13 ud af de 143 drukneulykker (9 %) var det oplyst, at afdøde bar en redningsvest. I 43 tilfælde (30 %) blev genoplivning forsøgt. Der var oplysninger om, at den druknede kan have været alkoholpåvirket i 24 (17 %) af disse drukneulykker. Mange ulykker skete ved, at sejlerne faldt overbord, bl.a. som følge af hård sø, kastevinde, ved start af motor eller ved, at båden kæntrede eller tog vand og sank. De udløsende årsager til disse hændelser var dog ofte ukendte. Ikke kun drukneulykker til havs I alt druknede 112 personer i forbindelse med færdsel på havne i Danmark i perioden 2001-2010, en var 16 år, to var 17 år, og resten var voksne personer over 18 år. Langt hovedparten var mænd (104, svarende til 93 %), og oftest var den druknede mellem 50 og 64 år (54, svarende til 48 %). Kun 16 % af ulykkerne blev overværet af andre, mens de fleste ulykker ofte først blev opdaget ved, at afdøde var savnet dagen efter af pårørende/arbejdspladsen eller blev fundet liggende livløs i havnebassinet. Som følge heraf blev genoplivning kun forsøgt i 19 % af tilfældene. Af dødsattester og redningsrapporter fremgår det, at 10 personer var faldet i havnen under på- eller afstigning af båd, ni personer faldt i havnebassinet fra bådebro/havnemole, kaj eller lignende, mens fire faldt over bord fra deres båd. Karakteristisk for denne gruppe af ulykker er den hyppige tilstedeværelse af alkohol. I 60 % af drukneulykkerne vides afdøde at have været påvirket på ulykkestidspunktet. Derudover blev yderligere 11 personer beskrevet som alkoholmisbrugere, men det vides ikke, om de på ulykkestidspunktet var berusede. Modsat af, hvad størstedelen tror, så sker de fleste drukneulykker ikke i strandkanten, men derimod på havne og i forbindelse med fritidssejlads. ULYKKESRELATERET DRUKNING 2001-2010 Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark: 670 personer døde som følge af en drukneulykke i Danmark i perioden 2001-2010. Der var langt flere mænd (86 %) end kvinder (14 %) blandt de druknede. Drukneulykkerne skete især for voksne i alderen 45-65 år (44 %), mens kun 8 % var under 18 år. Der døde i gennemsnit fire børn under 15 år om året. Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder. Spædbørn druknede i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning. Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke (25 %), særligt udtalt ved ulykker relateret til færdsel på havn (60 %). De hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjorde (26 %), i havne (24 %), langs kysten (18 %), i vandløb (9 %) og i søer (8 %). De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21 %), badeulykker (18 %) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %). De fleste fatale drukneulykker i 2007-2010 skete i følgende kommuner: Bornholm (15), København (11), Norddjurs (10), Ringkøbing-Skjern (10), Aarhus (9), Guldborgsund (7) og Aabenraa (7). Udlændinge udgjorde 43 % af alle dødsfald, som følge af badeulykker i perioden. Ved hver femte drukneulykke mangler oplysninger om den forudgående aktivitet før ulykken. Antallet af druknedødsfald blandt danskere i Danmark faldt markant i perioden, fra 213 i 1970 til 68 i 2010. NYHED Vi er nu nordisk leverandør af Polybilt. www.polybilteurope.com Mød os på FKB 2012 WWW.BSSUPPORT.DK TLF. 26114141. ANELYSTPARKEN 50. 8381 TILST 04 Juli 2012 Beredskab

20 Ulykker og redning Environment Solutions har også tiltrukket interesse fra det franske civilforsvar, Securité Civile. I Danmark har Frederiksberg Kommune som det første beredskab købt de mobile dæmninger for at hindre gentagne ødelæggelser af bl.a. Frederiksberg Hallen. TEMA Ulykker og redning Af mads jakobsen De bekæmper vand med vand Ny, dansk teknologi vil kunne være med til at hindre enorme ødelæggelser ved oversvømmelser. Monsterregn, oversvømmede kældre, ødelæggelser for milliarder. Det er nogle af de overskrifter, der de seneste år har præget medierne, og som før sommeren udløste en miljøaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Aftalen skal bidrage til, at kommunerne fremover bedre kan hindre de enorme ødelæggelser, der følger med voldsomme regnskyl. Et af de mest effektive værktøjer til at yde beskyttelse mod oversvømmelser kommer fra danske Environment Solutions. Populært sagt bekæmper virksomheden vand med vand. Hvor der førhen skulle titusinder af sandsække til for at beskytte beboede områder mod indtrængende vand, kan Environment Solutions i dag tilbyde beredskaberne en mobil løsning, hvor store slanger bliver fyldt op med vand og danner en bræmme mellem vandmasserne og de værdier, der skal beskyttes. 1,2 km til Frederiksberg Frederiksberg Kommune har allerede købt 1.200 meter af de mobile dæmninger. Brandinspektør Brian Eriksson henviser til, at der helt konkret er områder, som kommunen ønsker at beskytte mod vand: Vi har nogle boligblokke med indgangspartier under niveau, hvor det kan være relevant at dæmme op for indtrængende vand. Det samme gælder Frederiksberg Hallen, hvor vi to gange på to år har set vandmasserne trænge ind og ødelægge gulvet med kostbare reparationer til følge. Effektiv løsning Slangerne eksisterer i flere forskellige diametre, er op til 200 m lange og kan via særlige koblinger forbindes i de længder, der er nødvendige for at kontrollere vandmasserne. Løsningen er fleksibel og mobil. Slangerne overflødiggør det enorme arbejde, som udlægning af sandsække kræver. Mens sækkene skal fyldes, stables og siden igen tømmes, er vores løsning etableret og afviklet på ganske kort tid, siger Anders Philipsen, som er direktør for Environment Solutions. Beredskab 04 Juli 2012