StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse: ERFA-svend i 2008 Tillidshverv: Klubformand i Vestsjællands Stilladsarbejderklub Tillidsmand i Bolas Landsklubbestyrelsesmedlem Kaldenavn: neess - som mit efternavn StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Martin: - Jeg arbejdede som murerarbejdsmand og arbejdede derfor på stilladser og snakkede med stilladsarbejderne. Jeg syntes, at det så ud til at være et fedt arbejde og havde hørt, at det gav gode penge. En kammerat var startet i et stilladsfirma og ringede en dag og spurgte, om jeg var interesseret. Det var jeg naturligvis og sprang til. Det har jeg ALDRIG fortrudt.
StilladsInformation: - for en størrelse? Hvad er Vestsjællandsklubben egentlig Martin: - Vores klub dækker fra Skælskør, Slagelse, Ringsted, Holbæk og vestpå. Vi er ca. 90 medlemmer fordelt på seks firmaer. Vi har 7-8 mellemstore byer i vores område. StilladsInformation: - Det er mange stillladsfolk i et område uden de helt store byer Hvad skyldes det - store industrier eller en karavane af stilladsbiler ind mod København hver morgen? Martin: - Ikke en karavane af biler mod København, men der er da nogle firmaer, som kører derind. Hovedparten af vores medlemmer kører på værker, knap to tredjedele vil jeg tro. Vi har jo nogle store industrier i vores område - Statoil, Novo, Dong m.m.
StilladsInformation: - Det er jo et stort geografisk område at holde styr på hvordan fungerer det i forhold til kontakt til firmaerne deltagelse på klubmøder og til aktioner osv? Fungerer jeres hjemmeside? Martin: - Vores hjemmeside fungerer ikke og er aldrig kommet op at køre. Jeg har også på fornemmelsen, at folk bruger landsklubbens hjemmeside meget, og der er jo ikke nogen grund til at ændre på noget, som fungerer godt. Vi holder klubmøder første mandag i ulige måneder, og da vi har så stort et område, holder vi klubmøderne på skift i Holbæk, Kalundborg og Haslev. Efterhånden som der er blevet mere klubarbejde har vi i bestyrelsen snakket om at holde møde første mandag i hver måned. Geografien betyder, at det er svært at holde en god kontakt med firmaerne, da de fleste møder på værkerne. Men vi har en mand fra hvert firma i vores bestyrelse, på nær Stjerne Stilladser. Det er meget vigtigt for vores klubarbejde, at vi har disse kontakter i firmaerne. Hvis vi skal bruge hjælp til noget, er det også via disse kontakter det foregår. Vi er aldrig særlig mange på vores klubmøder, men folk er altid velkomne. De meldinger om vest-sjællandsklubbens arbejde, som jeg får rundt omkring, er da også positive.
StilladsInformation: - Du kører i 3-mandssjak med Claus og Nicolai. Er det et bevidst valg, I har gjort eller er det bare blevet sådan? Hvordan fungerer det og tjener I de samme penge som 2-mandssjakkene - mange mener jo ikke man kan holde pengene i 3-mandssjak? Martin: - Bevidst valg ved jeg nu ikke, men Nicolai s makker brækkede desværre foden og måtte gå sygemeldt længe. Så kom Nicolai med os på nogle teltsager, og det kørte fint. Så begik Claus s og min lastbil selvmord ved at sætte ild til sig selv, og så forsatte vi bare i Nicolai s. Vi kører hovedsageligt store sager, og der er det perfekt at være tre mand, for der er altid noget at lave. To mand i toppen og en i bunden med kranen. Det er meget mindre nedslidende, da man førhen altid stod og mishandlede sig selv alene i toppen med noget, som ikke ville makke ret! Man mærker det rigtigt, hvis der er en, som har været væk. Hvis der er en, som er blevet syg eller skal holde ferie, er man stadig to mand tilbage, og man skal ikke med andre sjak og så n. Hvad angår lønnen, så passer det ikke for vores vedkommende. Vi tjener det samme nu, som vi gjorde da vi kørte to. Der er bare mindre nedslidende arbejde. Selv når vi får en lille opgave holder vi altid timelønnen. Martin og hans ene makker - Claus
StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Martin: - Der er jo altid de sædvanlige småskænderier. Men hvis jeg skal nævne noget, så var det nok dengang inde i Taastrupgård, hvor jeg faldt to meter ned og landede på en betonterrasse med to rammer i favnen. Årsagen var et blitz-dæk som vippede. Da jeg kom hjem i firmaet, var min daværende mesters eneste kommentar: Så kan du lære at lave stilladset ordentligt! Jeg var ny i branchen og måtte selv lære at bygge stillads, da ingen i det firma viste een noget. Det gjorde også, at jeg vidste, at det var på tide at komme videre, for det blitz var noget livsfarligt lort! StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Martin: - Bedste oplevelse, den er svær. Jeg syntes, at de fleste dage er en god oplevelse, da det er et fedt job med friheder og gode penge!
Det er også fedt at være i en branche, hvor der er så godt sammenhold og kammeratskab. Det skal vi blive ved med! Hvis jeg skal tage en speciel oplevelse, så er det nok, da vestsjællandsklubben lavede opråb på Statoil mod det norske stilladsfirma BIS Industrier, som lejede deres folk af Stjerne Stilladser. Der kunne man virkelig mærke sammenholdet, når arbejdsgiveren ikke behandlede deres folk ordentligt. Alt dette har senere hen medvirket til, at BIS er blevet et rigtig godt firma med gode forhold og uddannelse. Men igen, intet af dette ville kunne lade sig gøre uden vores gode bestyrelse. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Martin: Som sagt er næsten hver dag er en god oplevelse, men under BIS-konflikten kom den daglige leder rigtig smart gående igennem flokken af stilladsarbejdere og troede, at han var en fandens karl, og at han da skulle bare ind af den låge. Men da han nærmede sig, gik en flok stilladsarbejdere hen og blokerede for ham, så han måtte vende om med uforrettet sag, mens han rystede på hovedet af os. Han fik da også en kommentar eller to på vejen væk. Det skal lige siges at det var ham der ikke kunne behandle sine folk ordentligt! Tak for interviewet, Martin!