Dias 1 Oplæg af Anne Katrine Dahl-Nielsen Naturgenopretning af overdrev Opgivne agre Nåleplantagerydninger
Dias 2 Introduktion Lidt om mig Katrine Dahl-Nielsen Nyuddannet biolog Relevante projekter Speciale om genopretning af (sure) overdrev og heder i Jylland (del af større projekt om Evidensbaseret Naturforvaltning) Fagprojekt om genopretning af kalkoverdrev på Møn Opsamling på udenlandske og danske erfaringer med genopretninger og plejetiltag
Dias 3 Disposition Specialet Om projektet Undersøgelsen Resultater Hvad projektet viste Forslag til forbedring af genopretninger Fagprojekt Væsentligste erfaringer
Dias 4 Kandidatspeciale 2013 Studerende Anne Katrine Dahl-Nielsen Vejledere Hans Henrik Kehlet Bruun (intern) Rasmus Ejrnæs (ekstern) - En undersøgelse af genopretningspotentialet på tidligere agre og nåleplantager Opgivne agre Nåleplantagerydninger
Dias 5 Om projektet Baggrund Naturgenopretningsprojekter for millioner af kr/år Men når de målet? - på kort og langt sigt Kornmark Nåleplantage Tradition for at bruge agerjord det har vi meget af Nåleplantager er nu heller ikke sjældne Overdrev Hede
Dias 6 Om projektet Projektets omdrejningspunkt Er naturpotentialet forskelligt på tidligere ager og nåleplantage? Hypoteser nåleplantager er bedre egnet til genopretning af tør natur end agre jorden er mere næringsrig og mindre sur på opgivne agre, end den er på plantagerydninger successionen forløber forskelligt på de to arealtyper væsentlige barrierer for genopretningssucces med hede og surt overdrev er forhøjede næringsstofniveauer, ph og frøbegrænsning væsentlige barrierer for genopretningssucces på plantagerydninger alene er især frøbegrænsning Kornmark Nåleplantage Overdrev Projektets anvendelse Hvad kommer der ud af genopretningsindsatsen? Hvordan kan fremtidige genopretninger optimeres? Hede
Dias 7 Undersøgelsen Lokaliteter og design 48 lokaliteter i Nord- og Østjylland 6 grupper efter arealtype og alder 4 prøvefelter pr. lokalitet (0.5 0.5 m 2 ) Hensyn ved lokalitetsvalg - nærhed til 3 heder og overdrev - geografiske klynger opgiven ager plantagerydning ung (5-8 år) 8 9 mellem (10-15 år) 9 8 gammel (20-50 år) 7 7 4 5 3 1 5 2 2 6 1 4 3 6 Ung ager Mellem ager Gammel ager Ung plantagerydning Mellem plantagerydning Gammel plantagerydning
Dias 8 Undersøgelsen Lokaliteter og design 48 lokaliteter i Nord- og Østjylland 6 grupper efter arealtype og alder 4 prøvefelter pr. lokalitet (0.5 0.5 m 2 ) Hensyn ved lokalitetsvalg Data - nærhed til 3 heder og overdrev - geografiske klynger vegetation (karplanter, mos, lav & levermos) jordbundsanalyser (ph, fosfor & glødetab) driftshistorie (pleje m.m.) geografiske variable (GIS) Analyser Fidelity, ordination, statistisk modellering m.m. (=en masse statistik) Lokaliteter Variable omfattet arealtype alder felttype klynge lokalitet græsning/høslet successionsretning ph total fosfor plantetilgængeligt fosfor heat-indeks naturandel (50 m) naturandel (1000 m) nåleplantager stød/knust nåleplantager vedfjernelse
Dias 9 Undersøgelsen - lokalitetseksempler Nåleplantagerydninger Opgivne agre Ung plantagerydning, Tolne Ung plantagerydning, Skrup Ung opgiven ager, Uggerby Ung opgiven ager, Skrup Mellem plantagerydning, Mols Mellem plantagerydning, Tolne Mellem opgiven ager, Helgenæs Mellem opgiven ager, Mols Gammel plantagerydning, Mols Gammel plantagerydning, Tolne Gammel opgiven ager, Ålbæk Gammel opgiven ager, Tolne
ndca2 0.0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 Dias 10 Resultater: Ordination Signaturforklaring Opgivne agre plantagerydninger egne opgivne agre Heder Ordination kun ud fra karplantelister - en måde at skildre vegetationens forskellighed Det er ikke x- og y- akser Overdrev Data fra Ejrnæs 2008 Med mine data oveni 0.0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 ndca1
ndca2 0.0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 Dias 11 Resultater: Ordination Signaturforklaring Mønstre i ordinationen Opgivne agre plantagerydninger egne opgivne agre meget få felter udvikler hedeeller overdrevsvegetation - dog flest plantagerydninger heterogene plantagerydninger vs. homogene opgivne agre Heder hede udvikles kun på plantagerydninger overdrev udvikles på begge arealtyper Overdrev successionsbaner (ph) mål for genopretningssucces 0.0 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 ndca1 Hvad ser ud til at have betydning for genopretningssucces?
Dias 12 Resultater: Model Model for genopretningssucces For at kunne komme med et kvalificeret bud på konkrete lokaliteters chance for at få hede eller overdrevsvegetation y=beregnet sandsynlighed for genopretningssucces x 1-11 = diverse variable Simplificering Hvad har så betydning for genopretningssucces? -alder -fosfor -umiddelbar nærhed til 3 overdrev/hede - 3 overdrev/hede i omegn -ph Lokaliteter Variable omfattet arealtype alder felttype græsning/høslet successionsretning ph total fosfor plantetilgængeligt fosfor heat-indeks naturandel (50 m) naturandel (1000 m) nåleplantager stød/knust nåleplantager vedfjernelse
Dias 13 Hvad projektet viste Er naturpotentialet forskelligt på tidligere ager og nåleplantage? JA Hypoteser nåleplantager er bedre egnet til genopretning af tør natur end agre jorden er mere næringsrig og mindre sur på opgivne agre, end den er på plantagerydninger successionen forløber forskelligt på de to arealtyper væsentlige barrierer for genopretningssucces med hede og surt overdrev er forhøjede næringsstofniveauer, ph og frøbegrænsning væsentlige barrierer for genopretningssucces på plantagerydninger alene er især frøbegrænsning
Dias 14 Hvad projektet viste Ringe genopretningssucces (dog lidt bedre på plantagerydninger) Fosforniveauet er for højt på størstedelen af lokaliteterne Få hede-/overdrevsarter på og omkring lokaliteterne Nåleplantager er ikke friholdt fra gødskning Arealernes udgangspunkt er vigtigere end pleje Genopretningssucces kræver lavt fosforniveau, umiddelbar nærhed til heder/overdrev høj naturandel i omegnen lav ph (hede genoprettes nemmere) alt ved fjernes (på plantagerydninger) ph bestemmer successionsretningen meget sure jorde udvikles mod hede (ph ca. 3.5) (kun plantagerydninger) mindre sure jorde udvikles mod overdrev (ph ca. 5.0) (både opgivne agre og plantagerydninger)
Dias 15 Forslag til forbedring af genopretninger Målret genopretninger til lokaliteter med lavt fosforindhold og meget natur omkring - analysér jordbunden for ph og fosfor for vurdering af mål og nødvendig indsats - mere drastiske metoder til at fjerne næringsstoffer? Ved rydning af nåleplantage bør alt ved fjernes Overdrevs- og hedearter har begrænset levetid i frøbanken Levedygtige frø kan være gemt under nåleførne - overvej fjernelse af nåleførne og udspredning af hø/frø Andre perspektiver overdrevsudvikling tager lang tid kvælstofdeposition
Dias 16 Disposition Specialet Om projektet Undersøgelsen Resultater Hvad projektet viste Forslag til forbedring af genopretninger Fagprojekt Væsentligste erfaringer
Dias 17 Genopretning af kalkoverdrev på Møn Genopretning af kalkoverdrev på Møn Overblik over forsøgsarealet Udpint eller harvet fra 2004-08 Væsentligste erfaringer Dårligt forsøgs setup ingen fosfor-/ph-analyser For kort sigte (ikke overdrev efter 4 år) Litteraturstudie mange udenlandske erfaringer Danske erfaringer med frø-/høspredning (Erling Krabbe, NST, Finn Danielsen, Nordeco) vinterrug /raps vinterrug /havre harvet + frø
Dias 18 Genopretning af kalkoverdrev på Møn Genopretning af kalkoverdrev på Møn Overblik over forsøgsarealet Udpint eller harvet fra 2004-08 Væsentligste erfaringer Litteratur og indsamlede erfaringer Fosforudpining tager lang tid Fosforniveau falder ikke ved naturlige processer Batter få års høst + frøspredning? måske! Kornsorter fjerner mere end andre afgrødetyper Kalkoverdrev? ph skal være høj! Afskrælning effektivt + meget dyrt Dybdepløjning effekt udligner sig Danske erfaringer med frø/høspredning Mange planter, insekter og fugle Reklame: www.conservationevidence.com Vue over høspredt areal, Møn
Dias 19 Finito Tak for opmærksomheden