Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2014



Relaterede dokumenter
Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Nyhedsbrev - Lotte Friis December 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2016

Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis November 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2016

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis April 2016

Nyhedsbrev - Lotte Friis Marts 2016

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Agenda. Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca

Et styks påkrævet rejsebrev.

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014

Ansøgning af sponsorat af Tobias Hyttel

Dagbog - Kinaturen. Indledning

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

Møllevangskolen 7. årgang

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

Læs og lær om. Christian Eriksen

Efter styrketræning en morgen i Florida. Vi er så heldige at kunne se solen gå op hver morgen efter træning.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Med Pigegruppen i Sydafrika

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

European Youth Cup Héviz, Ungarn maj 2016

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Livet er for kort til at kede sig

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Rapport fra udvekslingsophold

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

VK Det bedste fundament for uddannelse

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Denne dagbog tilhører Max

To uger som udvekslingselev

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Jo, de var der for fodbolden og intet andet!! og så alligevel

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Coach dig selv til topresultater

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Beretning fra turneringsudvalget:

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

SYLT LAUF Marts

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Mental styrketræning Lørdag d. 7/ kl Martin Langagergaard

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

AIF Royal Fonden Uddeling november 2016.

ISI.dk MAKE YOURSELF HAPPIER. På ISI Idrætshøjskole tilbyder vi aktiviteter i verdensklasse. ISI er dit springbræt til fremtiden!

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Research exchange Lissabon juli 2014

NATIONALT TRÆNINGSCENTER (NTC) BELLAHØJ SVØMMESTADION KØBENHAVN

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Esben Kim Jahn (Slogan)

Hvem er vi Træning Stævner/kalender Stævne regler Dan Nielsen ASK forældremøde

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Selvevaluering

Skjorte, 799,- Tommy Hilfiger Frakke, 2.299,- Tommy Hilfiger Bird bukser, 600,- Tøjeksperten Lloyd sko, 1.299,- Paw Sko DAVID NIELSEN

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Referat Elite- og Talentudvalg

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Evaluering af Styr Livet Kursus

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Transkript:

Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2014

Mit nye liv København, Washington, Saint Petersburg, Austin, Baltimore, Colorado Springs, New York, Mesa, Santa Clara. Paulus Wildeboer Jeg har nu boet fem måneder Over here i Baltimore. Det har været en utrolig spændende og lærerig periode. Min veninde og jeg har langt om længe fundet et sted og bo. Jeg har fundet mig tilrette, med nye trænere, nye træningskammerater, nye venner, en ny livsstil. Med stævner hvor jeg føler, at enhver europæisk svømmer jeg kender nærmest er en tæt ven, for med undtagelse af de amerikanske topsvømmere kendte jeg jo ingen herovre. Mit netværk med de mange europæiske svømmere som jeg gennem mange års international konkurrence har bygget op er ligesom langt væk. Men det er en del af mit nye og spændende liv. Intet, absolut intet er rutine!!! Og jeg har ikke øjeblik fortrudt min beslutning om at min base frem mod OL i Rio 2016 hedder North Baltimore Aquatic Club (NBAC). Den eneste sky der har været på min himmel i denne periode er at min mangeårige træner, Danmarks tidligere landstræner Paulus Wildeboer, i starten af maj tabte kampen mod kræften. Det er et stort tab for svømmeverden. Paulus var en er verdens bedste, mest visionære og engagerede trænere. Han har lært mig så meget, vi har sammen drømt så mange drømme og Paulus har i den grad været med til at gøre mig til den person jeg er i dag, med de mål jeg sætter mig, de drømme jeg drømmer og den stædighed jeg viser. Paulus var manden bag mine 2 VM guld, mine EM guld og mange andre successer. Gennem 4 år var vi på en lang rejse sammen, desværre endte det ikke som vi drømte om ved OL i London, men Paulus vil altid have en stor plads i mit hjerte. Olympic Training Center Colorado Springs. Jeg har oplevet så meget nyt her i 2014. Året startede med træningslejr i Florida og Stævne i Austin, Texas. I februar tog jeg sammen med NBAC High Performance team på træningslejr i Colorado Springs. I tre uger skulle vi bo og træne på US Olympic Training Center (OTC) Vi har en talemåde herhjemme om at i USA er alt større. Og med hensyn til OTC i Colorado passer det perfekt. OTC i Colorado Springs har alt, og jeg mener ALT. Svømmehal, cykelbane, håndbold- volley- og basketball haller, anlæg til skydning og bueskydning og meget andet.

Anlægget benyttes af eliteklubber og landshold fra hele USA året rundt. Jeg fik fortalt at de serverer næste 350.000 måltider om året. Når man går rundt på området bliver man konstant mindet om, at for amerikanere er OL det største. OL er det der er fokus på 365 dage om året, ikke kun i OL år, nej hvert eneste år. Blot at blive udtaget til OL er kæmpe stort i USA, her omtales alle tidligere OL deltagere konsekvent som Olympians. Og jeg kan godt forstå det for konkurrencen er ekstrem hård. Der er så mange gode udøvere i samtlige discipliner, at de få der udtages, næsten altid når finalerne og de fleste er medalje kandidater. Men tilbage til min træningslejr, Byen ligger i 1800 meters højde, og som altid er de første dage på en højdetræningslejr ekstra hårde ved kroppen. Det er svært at få nok ilt ind når man presser kroppen hårdt i trænings passene og pulsen ryger hele tiden i vejret. Men efter et par dage vender man sig til det.

Jeg havde en rigtig god, hård og udbytterig træningslejr. I efteråret var jeg jo kun i Baltimore 2 x 4 uger så dette var min første længere periode sammen med mine nye kammerater og ikke mindst trænerne. Og jeg synes virkelig at vi er ved at få styr på hvordan vi får optimeret træningen så jeg får mest mulig ud af det. Baltimore Tilbage i Baltimore gik den vilde husjagt. Min veninde og holdkammerat i NBAC Allison og jeg boede nu på 3 måned i et kælderværelse i en ejendom langt fra Baltimore og det var vi ved at være rigtig trætte af. De ejendomme der lå i det område vi gerne ville bo var for dyre, heldet var ikke rigtig med os. Til gengæld fik vi så mulighed for en forlænget weekend i New York, hvor vi kunne bo privat, fed sidegevinst ved at bo herovre. Danish Open / DHM Sidst i marts var jeg hjemme i København for at svømme ved Danish Open. Det var krav fra svømmeunionen at alle udtagelser til sommerens EM i Berlin skulle svømmes hjem ved dette stævne i Bellahøj. Og med risiko for at lyde overlegen var jeg ikke nervøs for at dette ikke skulle lykkes. Jeg havde allerede været under tiderne ved et stævne tidligere på året i USA, og da der var 4 danske pladser at svømme om anså jeg det for ret usandsynligt at der var 4 danske svømmere der kunne slå mig. Så min træner havde valgt at jeg ikke skulle trappe ned til stævnet, lige optil stævnet trænede jeg lige så hårdt som mine holdkammerater i Baltimore. Mine tider blev da heller ikke imponerende, men jeg kom under kravtiderne i de løb jeg skulle. Bortset fra min egne præstationer var det et super stævne med en masse kvalifikationer til EM. 6 SIGMA svømmere kvalificerede sig til EM til sommer, så fedt.

Desværre havde min træner kun givet mig fri i en uge så allerede inden stævnet var helt slut var jeg på vej tilbage til USA. Det betød at jeg desværre ikke kunne deltage at Danske Holdmesterskaber ugen efter og være med til at forsvare det Guld SIGMA vandt i 2013. Jeg håbede til det sidste jeg fik lov men min træner Bob mente at det havde haft en stor negativ effekt at jeg havde været så længe hjemme da jeg var i Danmark ved EM kort at han ville have jeg kom hjem. Som han sagde der er ikke så længe til EM, og vi har meget vil skal have rettet, og EM er din top prioritet denne sæson Min plan var at jeg nu skulle være i USA de næste 3 måneder, arbejde hårdt med nogle detaljer i min svømning og så rejse til København i juni for at få mit visum på plads for de næste år. Men planer er jo til for at ændres, da jeg ved ankomsten til New York løb ind i store problemer i Emigration fordi de amerikanske myndigheder syntes jeg rejste lidt for tit ind i USA, og opholdt mig der lidt for længe (reglerne var overholdt), blev trænerne og jeg enige om at jeg hurtigst muligt skulle rejse hjem igen og få mit visum på plads. Mit nye hjem. Jeg fik aftale i stand til ambassaden i København og bestilte billet til København, afgang i slutningen af april. Selvom min visum situation frustrerede mig og fyldte meget i mit hoved var det en dejlig måned. Allison og jeg fandt langt om længe et byhus til en fornuftig pris, et dejligt hus i 4 etager med en lille terrasse på toppen. Nu kunne vi gå gang med alle de praktiske ting som at få bestilt internet, telefon, forsikring og møbler. Og jeg må konstatere at den slags går både nemmere og hurtigere end i Frankrig hvor jeg jo var gennem den samme øvelse for lidt over et år siden.

Mesa I slutningen af april på vej hjem til København deltog jeg ved ARENA Grand Prix stævnet i Mesa i Arizona. Og jeg må erkende at selvom jeg troede jeg havde parkeret mine visum problemer, så fyldte usikkerheden mere hos mig end godt var. Jeg havde et dårligt stævne, med nogle ikke specielt imponerende tider. Næste morgen sad i flyet på vej mod København forhåbentlig snart med mit visum i hånden for rejsen og visum ansøgningen stod mig i 8000,00 kr. København Jeg ankom til København en mandag morgen. Så jeg havde lige en dag til at få samlet de forskellige papirer inden jeg skulle møde på den Amerikanske ambassade tirsdag morgen. Og jeg kunne have sparet mig alle mine bekymringer for jeg fik efter 15 min samtale at vide at de selvfølgelig give mig det ansøgte visum og at jeg kunne hente det i løbe af ca. 10 dage. Så det var en meget glad og lykkelig Lotte der 20 min senere stod på Dag Hammarskjölds Alle. Det måtte fejres, København viste sig fra sin smukkeste side og jeg gik en tur i Nyhavn vor jeg satte mig med en kop kaffe og for første gang turde jeg rigtig drømme om og tænke over hvordan jeg skulle indrette mit nye hjem.

Når jeg nu havde en masse ledig tid, altså ud over mine 2 daglige træningspas, så jeg havde ja til at medvirke i et program der sendes på DR til efteråret. Så der brugte jeg en dag på optagelser. Derudover var der også tid til at være sammen med mine venner og min familie så selvom jeg egentlig bare ventede, så havde jeg en dejlig tid herhjemme. 10 dage senere var jeg tilbage i Baltimore og sov for første gang i mit nye soveværelse, på en luft madras, nu skulle jeg have møbler. Arena Grand Prix i Charlotte 5 dage efter jeg var kommet hjem var der igen stævne. Jeg følte mig ret brugt, havde problemer med en forstrækning i det ene ben, havde jetlag oven på miner rejser til og fra Danmark og ville egentlig helst blive hjemme, få pakket kasser ud og ordnet nogle ting i huset. Men min træner ville have jeg tog afsted. Og godt at han pressede mig, for jeg havde faktisk et rigtig godt stævne. For første gang i mange måneder følte jeg mig rigtig godt tilpas, udfordringer med at finde et sted at bo og visumproblemer var væk og jeg svømmede nogle gode tider på 800m og 1500m fri, min 1500m tid var den næst hurtigste i verden i år. Jeg vandt begge løb.

Og hvorfor så lige North Baltimore Aquatic Club NBAC. Rigtig mange, mange har spurgt hvorfor bliver du ikke i Danmark og svømmer? Det går jo super godt for de andre danske topsvømmere der bliver herhjemme så det vil det vel også for dig? Hvorfor Baltimore? Hvorfor blev du ikke i Nice det havde du jo du jo stor succes? Hvorfor ikke en anden klub i Europa så kan du nemmere komme hjem til Danmark? Og jeg har da også tænkt alle disse muligheder igennem, inden jeg i efteråret traf min beslutning. Allerede efter OL i 2012 vurderede jeg, at såfremt jeg skulle bevare motivationen til at svømme måtte jeg rejse ud. Ikke fordi jeg ikke elsker Danmark over alt, og klart kommer hjem når jeg stopper med at svømme, men fordi jeg havde brug for nye impulser, nye oplevelser, ny inspiration hvis det primære i mit liv stadig skal være svømning. Og ingen tvivl jeg elsker at være en del af barndomsklubben SIGMA når jeg er i Danmark. Men svømning er mit LIV, jeg har nogle mål og drømme som jeg ikke har nået endnu. Jeg vil IKKE på nogen måde gå på kompromis med det jeg tror og føler er det bedste for mig, på kompromis, med den mest effektive måde for mig at nå disse mål. UANSET hvad prisen er. Man lever kun en gang, og i sportens verden får du sjældent en ny chance. Jeg vil ikke om 10, 20 eller 30 år tænke Havde du dog bare gjort. Og hvorfor valgte jeg så NBAC, valgte at flytte langt væk fra venner og familie, til en by hvor de færreste lige kommer forbi, og hvor ingen planlægger at holde ferie?

Der er flere svar på det spørgsmål. Men det vigtigste er nok at i NBAC ville jeg blive en del af et af de stærkeste og mest elitære Teams i verden. I kan blot kaste et blik på denne liste over nogle af mine trænings kammerater: Michael Phelps - Kendt af de fleste Yannick Agnel - 2x Olympisk Guld og verdensmester, min gamle klubkammerat fra Nice Allison Schmitt 3x Olympisk Guld og verdensmester Ousama Mellouli Olympisk Guld og verdensmester Connor Dwyer Olympisk Guld og verdensmester Resten af holdet har alle et super højt niveau flere har vundet medaljer og næsten alle har svømmet deres første internationale finale. Derudover har vi nogle af verdens bedste trænere. Klubben har et yderst professionelt set up. Vi har nogle super faciliteter og de træningstider vi har gør det muligt at leve et almindeligt liv med aftenhygge med venner, biografture og en aften tur langs havnen hvis ellers vejret er til det. På den private side er det fedt at vi laver så mange ting sammen på holdet. Jeg har fået venner uden for svømmehallen. Jeg er en del af et internationalt team, vi er 5 forskellige nationaliteter på holdet. Og endelig er amerikanere jo nogle søde, venlige og meget åbne mennesker og så er det jo noget nemmere at jeg taler amerikansk, i modsætning til mit franske som var mere end begrænset. Ulempen er at Ude af øje ude af sind pressen glemmer lidt at jeg findes, og selv om jeg herovre deltager ved stævner med lige så højt niveau som der ofte er ved stævner i Europa, med lige så store navne, så interessen er desværre ikke ret høj Jeg har dog haft besøg af DR som lavede 55min radio program om mig, mit liv og mine drømme. Og BT har talt om at komme forbi på tidspunkt, men igen, det er den en pris jeg betaler for at opnå det optimale. Og at jeg så rent økonomisk betaler en høj pris for dette, jeg håber min opsparing holder til 2016, er en kendsgerning jeg desværre også må acceptere. Endelig er der savnet af familien og mine venner der jo ikke lige kommer forbi, som de gjorde i Nice, men jeg ved at de alle accepterer mine valg og blot er glade når jeg er hjemme. Jeg er stolt over de valg jeg har truffet gennem de seneste år. Jeg er stolt over og glad for at kunne sige: Jeg hverken kan eller vil gå på kompromis med noget når det drejer sig om min svømme karriere. Jeg kan og vil kun leve med det bedste, det mest optimale for mig, det ultimative. Jeg turde tage udfordringen op selvom det betød jeg rejste fra alt og alle jeg holder af. Jeg ved det har en pris såvel økonomisk som i form af afsavn på den private side. Og når jeg står på startskamlen i RIO så ved jeg ro sjælen kan sige Du har gjort alt hvad du kunne for at præstere i dag!! Jeg ved jeg har truffet de rigtige valg.

Colorado Springs. Midt i maj var vi tilbage på træningslejr I Colorado Springs. Og vi havde et mega hårdt program. 3x daglig træning 3x daglig træning 2x daglig træning 3x daglig træning 3x daglig træning 2x daglig træning FRIDAG Og sådan gik tre en halv uge, og lad mig sige det sådan, der var ingen hygge træningspas i mellem, det var mange km og høj intensitet hver gang. Arena Grand Prix, Santa Clara På vej hjem fra træningslejr var vi lige et smut i Californien. Vi skulle lige prøve vores trætte kroppe af ved et 4 dages stævne i Santa Clara. Så 24 timer efter vi forlod Colorado stod jeg på skamlen, og det skulle selvfølgelig ikke være nemt så det var 1500m fri der var mit første løb. Jeg var lidt nervøs og usikker på hvordan det skulle gå, for jeg følte mig totalt brugt oven på træningslejren, men det gik bare så meget bedre end jeg havde drømt om, 16.00.35 Uden at være presset på noget tidspunkt i løbet vandt jeg, i den 3. hurtigste tid i verden i år. Dagen efter svømmede jeg 400m, jeg vandt i en tid der er en de hurtigste jeg nogensinde har svømmet i ikke nedtrappet stand 4.06.83. Derudover svømmede jeg nogle ok 200m fri, men den sidste aften var jeg for brugt og måtte nøjes med en 2. plads på 800m fri. Hvis er har lyst til at høre/se et par interviews og mig er her links: http://www.youtube.com/watch?v=smoaczdyysm http://www.youtube.com/watch?v=rqqaafhugw4

Lina Jeg indledte jo sidste år et samarbejde med kunstneren Lina Murel Jardorf. Lina har haft et par udstillinger i år, blandt andet på Næsseslottet og jeg glæder mig vildt til at komme hjem og se det billede Lina har malet af mig og Nemo. EM I Berlin Der er nu 7 uger til EM I Berlin starter, og træningen går ind i den sidste hårde fase. I starten af august kommer jeg hjem til København, og så har jeg et par uger sammen med landsholdet hvor Nick og jeg kan starte nedtrapning og jeg kan få jetlaget ud af kroppen. Jeg håber og tror på et godt EM i Berlin, men det er selvfølgelig altid svært når det er det første store stævne efter et år med ny træner og nye træningsmetoder. Men sidste år i Barcelona gik det jo meget godt selvom jeg havde været gennem den samme proces, så jeg ser positivt på det. EM starter den 18. august, og jeg har mit første løb onsdag den 20. Det var alt for nu. Husk du kan altid følge mig og mit liv på http://lottefriis.net/ https://www.facebook.com/pages/lotte-friis/53248818974 og Twitter @lottefriis Lotte