Årstid: Hele året Forløbets varighed: 5 trin + frie trin + en dagstur Trin for trin Trin 1 På dette trin skal I printe aktivitetskortene ud og se dem igennem med pigerne. Der er mange forskellige aktivitetskort, og de skal bruges til pigernes udfordring. På kortene er der beskrevet en bestemt form, som pigerne skal gå på, og hvad der udløser denne måde at gå på. Leg med aktivitetskortene Lederne læser alle kortene igennem sammen med pigerne. Bagefter lægges kortene i en bunke, og piger og ledere skiftes så med at trække et kort, og så udføre aktiviteten på kortet. I kan vælge, at den der trækker kortet er den der skal udføre aktiviteten, mens alle kigger på. I kan også vælge, at den der trækker kortet kun er den, der læser det højt, hvorefter alle skal udføre aktiviteten sammen. Pigerne udvælger sig sammen de 13 sjoveste kort, som pigerne derefter skal have med sig på deres Udfordring. Lederen må også vælge 2 kort, som pigerne skal have med. Laminering Aktivitetskortene skal lamineres, da de skal kunne holde til alt slags vejr. Hvis ikke I har en lamineringsmaskine, kan I købe nogle lamineringslommer, lægge kortene ind i og derefter lægge et viskestykke ovenpå og så stryge. Det har samme effekt som laminering. I skal derefter klippe jeres kort ud, lave hul i dem og samle dem i en karabinhage/ nøglering/ reb/ snor, så de kan hænge i pigernes bælte, når de er på Udfordring. 1
Materiale Lamineringslommer, evt. lamineringsmaskine, evt. strygejern, evt. viskestykker, karabinhager/ nøgleringe/ reb/ snor Frie trin Pigerne skal på disse trin få et basalt kendskab til både kort og kompas. Da der er stor forskel på, hvor stort et kendskab pigerne kan have til brugen af kort og kompas, er der her mulighed for, at lederne vurderer hvor meget tid, der skal bruges for at pigerne trygt kan sendes på en dagstur, hvor de selv skal finde vej ved hjælp af kort og kompas. Det er op til lederne at vurdere om pigerne har brug for et enkelt trin til genopfriskning eller flere trin til at lære det helt fra starten. Kort Pigerne skal både kunne læse og forstå et kort og kunne anvende det i praksis. Det vil sige, at pigerne skal kunne finde vej ud fra et kort, skal kunne aflæse de mest almindelige kortsignaturer, skal kende til og skal kunne udregne målestoksforhold. Kort information om brug af kort Detaljerne på et kort afhænger af hvilken målestok kortet er lavet i. Den mest anvendte korttype i Danmark er de såkaldte 4 cm-kort/1:25.000. 4 cm-kort er meget detaljerede og dækker desuden hele Danmark. Det er vigtigt i arbejdet med kort at bruge det mest opdaterede kort, det vil sige den nyeste kortudgivelse. I Danmark er det Kort og Matrikelstyrelsen, http://www.kms.dk/, der opdaterer kort, og det er også hos dem, der kan bestilles kort. På denne side, kan man også besøge de gratis online tjenester for at downloade gratis kort til print. Der er i tidens løb udgivet meget godt materiale om brug af kort og kompas af De grønne pigespejdere. Det anbefales, at I kan tage udgangspunkt i Orienteringsguiden, som nu også ligger i scannet form på pigespejdernet under punktet programstof. Signaturer Da kortet er et rentegnet luftfoto, hvor alle midlertidige genstande er fjernet, bruges der symboler, i kortsammenhænge kaldet signaturer, som beskriver genstande, der er på kortet. Det er vigtigt at kunne afkode disse signaturer, når man er på tur efter kort, så pigerne kan aflæse, hvad de møder af oplevelser og forhindringer på deres vej. Alt efter hvor meget målestoksforholdene for kortene forandrer sig, så forandrer signaturforklaringernes udseende sig også en lille smule. Hvis I sammenligner de forskellige signaturforklaringer til de forskellige målestoksforhold, vil I også kunne se, at det ikke er de samme signaturer, der er fra kort til kort. Afprøv om I kan se forskel på de forskellige signaturer til kort i forskellige målestoksforhold. I de forskellige tekstbokse er der nogle korte oprids af, hvilke basale færdigheder pigerne skal have lært, før de skal på Udfordringen. 2
Højdekurver Højdekurver er punkter med samme højde, kaldet kote, over havet. Følger man en højdekurve ude i terrænet, går man altså hele tiden vandret. Højdekurverne er angivet med brunt på kortene. Ækvidistancen, det vil sige den lodrette afstand, mellem 2 højdekurver er 2,5 m her i Danmark på Kort 25, det vil sige et kort med målestoksforholdet 1:25.000, som også før hed et 4 cm kort. Jo tættere højdekurverne er på kortet, des stejlere er skråningen. Hver anden højdekurve er henholdsvis stiplet og fuldt optrukket. De fuldt optrukne højdekurver angiver 5 m, 10 m, 15 m og så videre over havets overflade. De stiplede linjer angiver de skæve, det vil sige 2,5 m, 7,5 m, 12,5 m og så videre. For at afgøre om et punkt udgør en høj eller en lavning, kan man blot kigge på den nærmeste højdekurve. Er punktet fx angivet til 36,2 m og den nærmeste er stiplet, må den stiplede kurve nødvendigvis være 37,5 meterkurven og der er derfor tale om en lavning. Er den nærmeste kurve derimod fuldt optrukket, må det være 35 meterkurven, og punktet 36,2 er derfor en lille høj. Målestoksforhold Kort er som sagt en form for tegnet luftfoto af et bestemt område, blot med formindskede mål. Målestoksforholdet viser, i hvilken størrelse kortet er tegnet, og står altid på kortet. Ved målestoksforholdet 1:25.000 er 1 cm på kortet i virkeligheden 25.000 cm. Centimeterne omregnes til meter ved at dele med 100, så 1 cm. På kortet svarer til 250 m i virkeligheden. Målestok Afstand på kortet Afstand i terrænet 1 km er på kortet cm 1: 10.000 1 cm 10.000 cm 100 m 10 cm 1: 20.000 1 cm 20.000 cm 200 m 5 cm 1: 25.000 1 cm 25.000 cm 250 m 4 cm m I nogle tilfælde er det også nødvendigt at omregne fra terræn til kort, altså fra meter til centimeter, som f.eks. ved angivelse af poster til et O-løb, hvor afstandene mellem posterne i reglen er opgivet i meter. Når målestoksforholdet er kendt er det meget enkelt at omregne afstande i terrænet (meter og kilometer) til afstande på kortet: Omregning fra terræn til kort: Afstand i meter : målestok i 100 = afstand i cm på kortet Det vil sige, at ved målestok 1:25.000 bliver 1,5 km omregnet på følgende måde: 1.500 m : 250 = 6 cm Omregning fra kort til terræn: Afstanden i cm på kortet x målestok i 100 = afstand i meter i terrænet. Det vil sige, at målestok 1:15.000 bliver 8 cm omregnet således: 8 cm x 150 = 1.200 m = 1,2 km 3
Kompassets opbygning Kompasser er i alt væsentligt opbygget som denne illustration: (se side 22 i orienteringsguiden) Der er 2 mellem hver streg. Gradtallet aflæses ud for marchpilen. Husk at det netop fordi kompasnålen vender sig efter den magnetiske nordpol, vil den være meget følsom overfor magnetiske genstande og metal, herunder også andre kompasser. Sørg derfor for at holde kompasset godt væk fra det. Nogle kompasser er også udstyret med to huller på hver sin side af marchpilens spids, et rundt og et trekantet. De bruges til at markere poster, således at posten befinder sig midt i den tegnede cirkel/trekant. På den måde ødelægges ikke væsentlige signaturer i postens nærhed. Aktivitetsmateriale Orienteringsguide, kort, kompas, signaturforklaringer Kompas Når der ikke er en vej eller en grøft man kan følge, når man er på tur, eller hvis man er usikker på, hvordan kortet skal orienteres (det skal vendes efter nord), må man have noget andet og sikkert at gå efter. Til det formål benytter man sig af verdenshjørnerne, som ses af kompasrosen. Som huskeregel: Solen er et døgn om at komme rundt om jorden, og derfor vil et verdenshjørne eller en retning på kompasset også være det sammen som den retning, solen står på et bestemt klokkeslæt. Det er jo vel kendt, at ca. klokken 12 middag (normaltid = vintertid) står solen i syd. Og ca. klokken 18 er den ved at gå ned i vest. De øvrige tidspunkter fordeler sig jævnt over hele dagen. 4
Trin 2 Planlægning af ruten for Udfordringen Formålet ved dette møde er at pigerne bliver introduceret for de forskellige muligheder for kort- og rutesøgning på internettet, og at der er mange måder at nå samme mål på. Kortet og ruten for Udfordringen, altså hiken, skal planlægges. Hiken skal være på mindst 10 km. Lederne bestemmer sig på forhånd hvilket område hiken skal foregå i, men planlægger ruten sammen med pigerne. I indtegner altså i fællesskab startpunkt og slutpunkt på det kort, I har valgt, at Udfordringen skal foregå. Ruten på 3-d kort I skal på dette trin prøve at følge ruten for jeres Udfordring ved hjælp af et 3-d kort. Det vil sige, at I på forhånd kan se den rute, I skal hike af. Kort har forandret sig meget over tiden, og 3-d kort er en forholdsvis ny måde at bruge kort på. Ved at se og bruge disse kort, kan man på forhånd danne sig et overblik over, hvilke forhold ruten har og hvad man som vandrer skal være forberedt på. 3-d kort kan dog ikke erstatte fx topografiske kort, men de kan supplere hinanden. Prøv at indtegne jeres rute på google maps, http://maps.google.dk/. Det kan være svært at indtegne ruten, men det er heller ikke sikkert at det bliver den præcise rute, I kommer til at gå. Det er ikke sikkert, I kan se alt, hvad der er på ruten. Hvilke områder er mest detaljerede og hvilke områder er mindst detaljerede? Har I fået nogle informationer ved at kigge ruten igennem ved hjælp af google maps, som I ellers ikke ville have fået? Og får det nogen betydning for jeres oppakning? Eller får det nogen betydning for jeres rute? Skal I måske planlægge at gå et lille stykke andetsteds end først planlagt? Der er mange søgemaskiner på internettet, som kan vise jeres rute. Prøv at indtegne jeres rutes startpunkt og slutpunkt på de forskellige søgemaskiner og se hvilke forskelle, det giver både i kilometertal og i forslag til rute. I kan fx benytte jer af søgemaskinerne: www.krak.dk, www.eniro.dk, www.rejseplanen.dk, www.degulesider.dk, www.findvej.dk, www.kms.dk, http://maps.google.dk/ I kan også afprøve kriterierne for de forskellige rutevalg ved at skrive at det er ved at gå eller cykle eller med bil eller det offentlige. Hvilke forskelle er der ved ruterne her, hvis der er nogen? Hvis der er mere tid, kan pigerne eventuelt afslutte trinnet med at søge på deres egne adresser og se, hvordan det ser ud på google maps. Aktivitetsmateriale: Computer og tilgængeligt internet, landskabskort over rute 5
Trin 3 På dette trin skal pigerne finde ud af, hvordan man pakker den rette oppakning, når man skal på hike. Endvidere hvad den rette beklædning er og hvilket fodtøj, man skal have på. Aktiviteter Sko: Først skal I spille fodbold i klipklapper eller gummistøvler eller ballerinasko. Spil i ca. 10 min. Hvordan føltes det? Ville I hellere have haft gummisko eller fodboldsko på? Denne aktivitet skal vise, at der findes forskelligt fodtøj til forskellige ting. Hvilke sko er gode til at gå hike? Svar: Skoen skal have gode gummisåler, gerne med støddæmpning. Vælg et mønster, der ikke bliver glat i regnvejr. Skoene skal være lukkede, men give foden mulighed for at ånde. Du skal ikke købe nye sko dagen før hiken, de skal være gået til, men de må heller ikke være alt for gamle og slidte. Skoen må ikke klemme og ikke svuppe. Giv gerne forældrene besked om at Udfordringen er en hike i god tid, så de eventuelt kan nå at købe nye sko. Prioritering af ting til hike: Alle medbringer deres turtaske. Sørg for ekstra tasker, hvis nogen har brug for at låne. Lige meget hvor lang din tur er, skal din taske være pakket rigtig. Den letteste måde at lære det på, er ved at prøve sig frem. Her skal I prøve en kimsleg for at lære at skelne mellem nyttige og unyttige ting. Under et tæppe på jorden ligger 30 ting. Det gælder om kun at huske de ting, der vil være nyttige at have med på en hike. Lag-på-lag: Lederen har medbragt tøj, så pigerne kan øve sig i at klæde hinanden på efter lag-på-lag-princippet. Stil op til en stafet, hvor to hold dyster om at tage tøjet på i den rigtige rækkefølge hurtigst. Er der ikke så mange piger, kan I tage tid for at se hvem der er patruljens hurtigste. Lag-på-lag kan ses i lommeguiden s. 28 Forslag til ting til kimsleg: Tæppe, lille opvaskemiddel, stor opvaskemiddel, lille saks, stor køkkensaks, sangbog, kortspil, matadorspil (eller andet med mange brikker), rene sokker, regntøj, lille sovebamse, kæmpe sovebamse, notesblok med blyant, lommelygte, solbriller, porcelænskop, mug, en snor, et tungt reb, kamera, dolk, kompas, hårelastik, hårtørrer, mobiloplader, plasticpose. I kan også finde på alternativer til kimslegen, hvis I har nogle andre idéer. Pakning af taske: Lederen har medbragt udstyr til turen. Alle piger skal nu på skift pakke deres taske, for at se om de har plads til det hele og om de kan bære en pakket taske. Tasken må max. veje ¼ af pigernes vægt! Tasken skal pakkes på samme måde som billedet på side 26 i Lommeguiden. Du skal selvfølgelig ikke have helt så meget med på en dagstur, men pak alligevel det tungeste tæt på ryggen. Din taske skal sidde godt på din ryg, den må ikke slaske, og der må ikke hænge løse ting udenpå tasken. De skal være bundet godt fast! Vælg gerne en taske med hoftebælte. Note til lederen: Disse aktiviteter skal ikke trækkes i langdrag, men bare give pigerne en øjenåbner i forhold til, hvor 6
vigtige forberedelser til en tur er. Du kan vælge at bruge mest tid på det, dine piger mangler at lære mest om. Aktivitet nummer 4 er tænkt som en ekstra aktivitet, som pigerne kan prøve 1 og 1 eller 2 og 2 undervejs i mødet, da den vil blive kedelig at gøre alle sammen samtidigt. Hvis pigerne har prøvet at pakke tasker før kan du nøjes med at lade en enkelt pige pakke sin taske og de andre kommentere på det. Materialer: Pigerne skal medbringe: gummistøvler, ballerinasko eller klipklapper og deres egen turtaske. Lederen skal medbringe: fodbold, tøj til lag-på-lag-stafet. Se i lommeguiden s. Udstyr til en dagstur, som pigerne selv kan pakke. 7
Trin 4 Da meget af mærkets udfordring går ud på at skulle bevæge sig på bestemte måder på bestemte fastlagte tidspunkter, så skal i på dette trin lave en danseserie. I skal bestemme jer for en bestemt danseserie, som I alle skal lave. I kan enten få en til at komme og undervise jer i den udvalgte danseserie eller også kan I finde inspiration på internettet til de forskellige danseserier. Kriterierne for hvordan en serie skal være er, at der skal være mindst 5 forskellige dansetrin, og selve danseserien skal vare minimum 3 minutter. Her opremses nogle af de dansegenrer og danseserier, som I kan vælge. I kan søge på de forslag, der er til søgeord herunder: Dansestile: Ballet Linedance Riverdance Breakdance Zumba Can can Robotdans, se fx Robotdrengene på dr.dk/ramasjang Og andet som I selv finder på Bestemte danseserier: Kyllingedans Running man Grease lightning Kosak-dans YMCA Saturday night Marcarena Achy breaky heart Og andet som I selv finder på Når I har fundet den udvalgte danseserie, skal I øve jer på den. Denne danseserie skal I bruge hver gang I vil holde en pause. I skal både danse danseserien lige før I skal holde pause, men også lige efter pausen, når I skal op at gå igen. Aktivitetsmateriale: Computer og internet, evt. spejle, så pigerne kan se dem selv danse, cd er eller anden mulighed for at høre musik. Det kan evt. være den musik der spilles på nettet til den video, som pigerne skal efterligne. 8
Trin 5 Indledning Som forberedelse til Udfordringen, skal patruljen nu øve sig på at tænke og bevæge sig anderledes, og på dette trin foregår alt derfor baglæns. I starter derfor med at slutte af og slutter med at starte. Alle har uniformen baglæns på, og man går baglæns under hele mødet. Lederne skal have forberedt et lille kort over området, hvor baglænsløbet skal foregå. Pigerne skal finde posterne ved hjælp af kort og kompas. Ruten kan være tilrettelagt baglæns, så de starter med den sidste post og slutter med den første. For de garvede piger kan I alternativt også lege med at skrive posterne ind så de skal gøre det modsatte af hvad der står. Dvs. nord svarer til syd på kompasset og så videre. Aktivitet Lederne skal have forberedt rute og poster til dette løb. Baglænsløb : Alle postinstruktioner skrives baglæns. Posterne kan enten lægges på en rute i området omkring hytten eller løbet kan laves som et stjerneløb. Alle posterne kan være døde hvis det lægges ud som stjerneløb. Så kan pigerne gå ud og hente en seddel/ting ved posten og så udføre selve opgaven ved basen. Vælg det antal poster, I har tid til. Materialeliste: Papir, morsenøgle, lys eller andet morsesignaleringsudstyr, kop m. Vand, sangbøger, reb, ting til ovmendtkimsleg, bundede knob. Gode råd: Posterne har forskellig længde og kan tilpasses længden af mødet. Der skal ikke være for lang afstand mellem de enkelte poster. Eksempler på poster, som lederne kan lave: Morsekoder sendt baglæns Drikke vand på hovedet Syng en sang baglæns Knob der allerede er bundet, skal bindes op og derefter bindes på ny. Forlæns/baglænsløb hvor pigerne er bundet sammen to og to med ryggen til hinanden. Holdene skal derefter se hvem der kommer først over målstregen Gå omvendtkapløb: Banen er ca. 2 m. Det gælder om at komme sidst. Men man må ikke stå stille, så er der straf i form af et stort skridt fremad. Det gælder altså her om at tage så små skridt som muligt Omvendt-kims. Ca. 20 ting ligger under et klæde. Patruljen får 1 minut til at se på en resultatseddel (En seddel med ca 15 af tingene). Herefter fjernes sedlen og tingene afsløres. Det gælder nu om at udpege de ting, der ikke stod på resultatsedlen. Digt en historie baglæns ud fra slutningen og pigespejderen levede lykkeligt til sine dages ende Posterne kan også være, at pigerne skal udføre forskellige dansetrin. 9