Magasinpost IDNR 12757 Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø JEG TROR PÅ, AT VI KAN GØRE EN FORSKEL Britta Bjerre er koordinator i styregruppe for unge under Aalborg lokalforening. Ungegruppen vokser med hastige skridt og gruppen er gavmilde med de gode budskaber om forebyggelse af kræft. AF METTE HØJRUP KJÆR FRIVILLIGINDSATS Jeg er frivillig, fordi jeg tror på, at det gør en forskel. Jeg nægter at acceptere, at et moderne samfund som vores, ikke kan finde en kur mod en livstruende sygdom som kræft. Jeg tror fuldt og fast på, at det nok skal lykkes. Jeg har ikke selv forstand på forskningen, men kan til gengæld være med til at oplyse om kræft og om, hvordan man forebygger det, så vi på den måde kan få antallet af kræfttilfælde ned. Samtidig kan jeg være med til at skaffe penge, som kan hjælpe forskningen. Styregruppen, som Britta har været med til at starte, arrangerer og koordinerer forskellige events og kampagner, som mange unge frivillige så gør mulige at udføre. Når Britta ikke er travl med ungegruppen, er hun med i soludvalget og brystkræftudvalget (lyserød lørdag). Jeg nyder, at jeg kan koble min frivillige indsats med min faglige uddannelse inden for kommunikation og marketing. Jeg kan både føre min faglige viden videre til mit frivillige arbejde og omvendt få rigtig god praktisk erfaring, som jeg kan tage med mig videre. Nu kan de bare komme an Ungegruppen har kun eksisteret i et lille år, og det har selvfølgelig taget lidt tid at lære hinanden at kende. Nu føler vi, at vi kender hinanden godt. Det betyder meget med sammenholdet, så man ikke altid møder op sammen med folk man ikke kender. Vi forsøger også at lave lidt arrangementer uden for Kræftens Bekæmpelse, så vi også kan mødes til god mad og snakke om andet end kampagner og frivilligt arbejde. Alle de gode kontakter og bekendtskaber er virkelig et stort plus. Det er virkelig givende, når man føler, at man er lykkedes med at få et budskab givet videre og folk virkelig har taget det til sig. Når man kan puste ud efter en lang planlægningsperiode og et vellykket arrangement. Når folk er glade og en masse viden og information er blevet delt ud, så er det virkelig godt at være frivillig. Det har også været lidt en glædelig udfordring, at ungegruppen er vokset så hurtigt, som den er. På rekordtid har vi fået rigtig mange medlemmer af gruppen. Det har naturligvis krævet ekstra koordinering og en tunge lige i munden. Men nu har vi øvelsen, så nu kan de bare komme, afslutter Britta med glimt i øjet. EN FRIVILLIG I FOKUS Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I december 2012 SLØJFEN NY GRUPPE FOR DØVE KRÆFTRAMTE side 4 5 HELLEN: HER ER DET PATIENTERNE, DER SÆTTER DAGSORDENEN side 8 9 FRIVILLIG- LEDELSE TIL GAVN FOR DIG OG KRÆFT- SAGEN side 10 11 I HVERT NUMMER AF SLØJFEN TEGNER VI ET PORTRÆT AF EN FRIVILLIG. HAR DU IDEER TIL EN FRIVILLIG, DER HAR GJORT EN SÆRLIG BEMÆRKELSESVÆRDIG INDSATS, HØRER VI MEGET GERNE FRA DIG PÅ SLOEJFEN@CANCER.DK
2 LEDER SENESTE NYT 3 FRIVILLIGLEDELSE TIL GAVN FOR JER OG TIL GAVN FOR KRÆFTSAGEN Den frivillige indsats er uvurderlig for Kræftens Bekæmpelse. Vi arbejder konstant på at styrke rammerne for den frivillige indsats både for at være en god forening at være frivillig i, men også for at levere det bedste til modtagerne af den frivillige indsats alt sammen til gavn for kræftsagen. Et af de emner, som vi i øjeblikket arbejder intenst med, er frivilligledelse. Og for at hente erfaringer og mere viden har vi startet et pilotprojekt, som blandt andet omfatter kurser til omkring 80 frivilligledere i hele landet. Og så kan man spørge, hvorfor vi har fokus på frivilligledelse? Vi har erfaret, at mange af jer frivillige allerede har en uformel ledelsesfunktion, og den vil vi gerne anerkende og styrke. Vi tror på, at god ledelse giver større trivsel og større effekt af vores indsats. Derfor vil vi sørge for, at de af jer, der har opgaver, der omfatter frivilligledelse, er klædt bedst muligt på til at kunne varetage de opgaver, I forventes at løse. Vi vil gerne støtte jer i at blive endnu bedre frivilligledere. Tilstrømningen af frivillige i Kræftens Bekæmpelse er vokset, og det giver behov for yderligere koordinering af de mange forskellige indsatser, som tilsammen gør en kæmpe forskel for kræftsagen. Det er endnu et argument for at styrke ledelsen af de frivillige kræfter. Og hvori består en frivilligleders opgaver? Jo, det handler om at koordinere et team af frivillige, og det handler om rekruttering og fastholdelse. Men det handler i høj grad også om at have kompetencer til og opmærksomhed på at motivere, anerkende og involvere teamet, så vi styrker oplevelsen af, at vi er fælles om vores indsats, og sikrer, at alle ved, at den enkeltes indsats gør en forskel. Endelig handler det om at bidrage til, at teamets indsats støtter op om Kræftens Bekæmpelses værdier og mål. For at skabe de bedste forudsætninger for frivilligledelse i Kræftens SLØJFEN59 Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse Redaktion Mette Højrup Kjær, Frivilligindsats Lisbet Schønau, Forebyggelse og Dokumentation Anne Frøkiær, Frivilligindsats Nanna Kathrine Riiber, Patientstøtte og lokal indsats Mai Brandi Ludvigsen, Kommunikation Steffen Larsen, Politisk sekretariat Jan Lundquist, Fundraising og Marketing Korrektur: Anne-Katrine Ladefoged, frivillig Kontakt redaktionen på 35 25 79 71 E-mail: sloejfen@cancer.dk Læs Sløjfen på nettet: www.cancer.dk/sloejfen Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Modtag FrivilligNyt Modtager du det elektroniske nyhedsbrev Frivillignyt? Frivillignyt udkommer hver 14. dag, og indeholder nyheder og omtale af aktiviteter. Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Michael Bjerg Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450 Bekæmpelse har vi udvekslet erfaringer med andre foreninger, som arbejder med frivilligledelse, og vi har allieret os med et af de førende konsulentfirmaer i Danmark, som arbejder med ledelsesudvikling. I begyndelsen af 2013 samles erfaringerne fra pilotprojektet, og der bliver herefter lagt en plan for den videre udbredelse af frivilligledelse. Vi har store forventninger til frivilligledelse og håber, at det gavner jer, der yder en stor indsats for så gavner det også kræftsagen. Læs mere om frivilligledelse i interviewet af Louise på side 10, og følg med i udviklingen af frivilligledelse på frivillig.dk. LEIF VESTERGAARD PEDERSEN RØGFRI BØRN OG UNGE I KOMMUNERNE NY KAMPAGNEMAPPE AF LOUISE WOHLLEBE Børn, unge og rygning er et særligt fokusområde for Kræftens Bekæmpelses lokalforeningsbestyrelser. Kampagnemappen fra sidste år er nu kommet i en revideret udgave, der indeholder redskaber til, hvordan de frivilliges indsats kan holde unge røgfri. Ud over folkeskoler retter vi nu også kikkerten mod ungdomsuddannelser, hvor der er behov for, at eleverne får hjælp til rygestop. Alle lokalforeningsbestyrelser har fået tilsendt den nye kampagnemappe elektronisk. Læs mere på www.frivillig.dk under gruppen Røgfri unge i kommunen eller kontakt din områdekonsulent. GØR EN FORSKEL TÆNK POLITISK AF LISE-LOTTE NEUMANN WOLFF Har din lokalafdeling en plan for næste års indsatsområder? De politiske fokuspapirer og aktivitetsplanerne giver en introduktion til de vigtigste emner på den politiske dagsorden i 2013. Her finder du også gode råd til, hvordan du kommer i gang med det politiske arbejde. Tanken med planerne er, at vi får skabt et fælles fundament, og at alle arbejder i samme retning. Det styrker foreningen og gavner kræftsagen. Find materialerne på www.frivillig.dk. Opret en profil (hvis du ikke allerede har en), SEND ET KORT DER STØTTER LIVET AF NANNA KATHRINE RIIBER Designstudiet I SISTERBRANDT har kreeret en stribe fine postkort og en notesbog til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Designerne har arbejdet uden honorar, og derfor går hele overskuddet til Kræftens Bekæmpelse. Produkterne støtter Kræftens Bekæmpelses rådgivningsarbejde og er en del af kampagnen Livet. Blomsten, der repræsenterer kampagnen, er designet af keramiker Malene Helbak, og den pry- meld dig ind i din lokalforeningsgruppe, og find papirerne under lokalforeningens Praktisk Information. Alternativt kan du få hjælp og inspiration hos din områdekonsulent. der også en kop, en vase og øreringe fra Helbak/Scherning. Nu fås keramikken i nye farver, der lige som postkort og notesbog kan købes på cancer.dk/netbutik. Notesbogen koster 25 kr. og postkortene koster 20 kr. for et sæt med fire forskellige kort. Læs mere om kampagnen Livet på www.cancer.dk/livet
4 PATIENTSTØTTE 5 Lone Abild Gerhardt (tv.) og Mette Washuus (th.) oplever stor åbenhed i deres gruppe for døve kræftramte. SAMTALE- GRUPPE FOR DØVE Hvordan deler man de tanker, angst og bekymringer, der følger med en kræftdiagnose, når man er døv og kun kan tale med andre gennem en tolk? For Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus, der begge er døve, satte deres personlige og arbejdsmæssige oplevelser med kræft tingene i perspektiv. Derfor har de taget initiativ til Kræftens Bekæmpelses første gruppe for døve kræftramte. AF NANNA KATHRINE RIIBER FOTO: KIM KJÆRGAARD SØRENSEN Jeg er med i en gruppe for kvinder med kræft i underlivet, og det går fint, men hver gang, der er nye med i gruppen, skal de vænne sig til, at der er en tolk med, så samtalen tager længere tid og glider mindre frit, siger Lone Abild Gerhardt. Første møde i august Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus har fået rum for at tale om nogle af de tanker, de går med. Unge er mere åbne Gruppen har indtil videre mødtes 2 gange og har talt om meget forskelligt, lige fra sund mad til angst og seksualitet. Der har været stor åbenhed og lyst til at dele erfaringer. Så selv om der i døvesamfundet ikke er tradition den her gruppe. Det betyder noget. Vi skaber et rum, hvor døve med kræft kan snakke sammen og dele erfaringer. Så nu skal vi bare have budskabet ud. kontaktede Kræftrådgivningen i Odense og for at tale sammen om svære ting, ser Mette Mange kræftramte oplever, at det er en stor fortæller Mette Washuus, der i dag arbejder som kræft, og Mette Washuus har haft forstadier til spurgte, om de måtte starte en gruppe for Washuus og Lone Abild Gerhardt lyst på frem- lettelse at møde ligesindede. At snakke med socialpædagog på en døgninstitution for døve. kræft. De har derfor også selv oplevet, hvilke døve kræftramte. Rådgivningsleder Vivi tiden for gruppen og glæder sig til at fortsætte andre, der har mærket sygdommen på egen Blandt døve er der ikke rigtig kultur for særlige problemstillinger det giver at være døv Brandt Rasmussen syntes godt om ideen, deres frivillige gruppe- krop, og som kender alle de tanker og følel- at tale om ting, der er svære. Man taler ikke med kræft. så i august i år var første gruppemøde en lederarbejde. ser, diagnosen sætter i gang. Pludselig er man så meget om følelser. Måske fordi døve som Risikoen for ikke at forstå alt i samtaler realitet. To døve mødte op, og Lone Abild Jeg tror, det er anderledes med den yngre ikke alene. Men hvad nu, når man er døv og børn ikke altid oplever, at der bliver snakket med læger og sundhedspersonale er stor. Gerhardt og Mette Washuus tror, at grup- generation. De er mere vant til at snakke derfor kun kan kommunikere med hørende gennem en tegnsprogstolk? De to døve kvinder Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus er ikke i tvivl. Døve med kræft føler sig mere alene. Jeg har arbejdet som ældrevejleder for døve, og i det arbejde mødte jeg mange ældre, der selv havde kræft, eller som var pårørende til en kræftpatient. Det var min oplevelse, at meget om følelser og bekymringer. Det er måske mere praktiske og konkrete ting, man snakker med barnet om, siger Lone Abild Gerhardt. Samtalesituationen er en anden Lone Abild Gerhardt er privatpraktiserende psykolog. I sit arbejde ser hun derfor også de barrierer, der kan være blandt døve kræft- Samtidig læser en del døve ikke så godt, så det kan også være svært at læse sig til informationerne, forklarer de. Når det så oven i købet er vanskeligt at snakke med pårørende og andre om tanker og bekymringer, så føler man sig nemt meget alene. De to kvinder gik derfor længe med en ide om at lave en samtalegruppe for døve. Da Lone selv oplevede, hvor svært det var at pen stille og roligt vil vokse sig større. Det tager lang tid at starte noget som dette op i døvesamfundet. Budskabet skal spredes, og folk skal lige se det an, siger Lone Abild Gerhardt. Mette Washuus supplerer: Vi snakkede inden opstarten med en del, som var interesserede. Så det skal lige så stille sprede sig, at det her tilbud ikke er noget farligt tværtimod er deltagerne rigtig glade sammen om tingene og vil være glade for et forum som dette, tror jeg. Jeg har også tænkt på, at mange døve pårørende vil have glæde af at komme her. Det er rigtig vigtigt at have et sted at gå hen, så man ikke føler sig alene, siger Mette Washuus. Lone Abild Gerhardt tilføjer: Efter vores første møde gav en af deltagerne mig et knus. Ikke sådan et hurtigt knus og kys på kinden et varmt knus. Jeg VIL DU VIDE MERE Gruppen mødes på Kræftrådgivningen i Odense, og døve kræftramte fra hele landet er velkomne. Kontakt kræftrådgivningen eller Lone Abild Gerhardt og Mette Washuus. odense@cancer.dk Mette Washuus: m.washuus@live.dk Lone Abild Gerhardt: psykologen@mail.tele.dk de gik meget med det selv. Der er ikke mange muligheder for at snakke om sygdommen, ramte i forhold til at snakke om svære emner. Samtidig har Lone Abild Gerhardt selv haft deltage i en almindelig samtalegruppe som døv, fik hun bekræftet, at ideen var god: for at komme. Og deres pårørende er glade, fordi de kan mærke, at deres mand eller kone blev meget overvældet, og for mig viste det helt tydeligt, at vi er inde på noget rigtigt med Du kan se en video om gruppen på www.deaftv.dk søg på kræft.
6 FOREBYGGELSE HVORDAN KAN JEG HJÆLPE KRÆFTPATIENTER TIL RYGESTOP Rigtig mange kræftramte ønsker at holde op med at ryge, og de føler med rette, at de gør sig selv en tjeneste ved at blive røgfri. AF MERETE MÆRSK, PSYKOLOG I FOREBYGGELSE OG DOKUMENTATION FOTO: COLOURBOX Også kræftramte har gavn af at stoppe med at ryge. Altid. Det er vigtig viden, som ikke alle har. Fordelene ved et rygestop er bl.a.: Som røgfri har man større chance for at forblive rask efter endt behandling. Operationssår heler hurtigere og pænere, hvis man er røgfri før operationen. Ubehag og komplikationer ved efterbehandling med stråler og medicin bliver mindre, hvis man er røgfri. Tilbagefald af kræftsygdommen sker sjældnere og efter længere tid, hvis man er stoppet med at ryge, end hvis man fortsætter som ryger. Nogle rygere synes alligevel, at det er en stor beslutning at stoppe med at ryge. De er i tvivl, om de skal fortsætte eller stoppe, og om det kan betale sig at stoppe. I sådanne tilfælde kan det hjælpe at tale med en neutral person om fordele og ulemper ved at ryge og ved at være røgfri. Man ved, at rygestop har størst chance for at lykkes, hvis rygeren får rådgivning og bruger nikotinerstatning. Og hvad gør jeg så? Du kan som frivillig spille en vigtig rolle for kræftramte eksempelvis ved at hjælpe med at tale med dem om røg og ved at henvise til rådgivning. For mange kræftramte er det lettere at tale om rygning med en neutral frivillig end med venner eller den nære familie. Du kan eventuelt bruge materiale fra Dyrk røgfrit liv, som en indledning til samtalen med den rygende kræftpatient (www.cancer. dk/dyrk). Derudover skal du huske: Spørg åbent og neutralt om den kræftramte ryger. Har han/hun overvejet at blive røgfri? Henvis rygeren til at tale med en uddannet rygestoprådgiver om rygning eller rygestop f.eks. egen læge eller sygehuspersonale. Fortæl, at disse desuden kan hjælpe med rådgivning og støtte i forbindelse med et rygestop, ligesom der er telefonisk hjælp at få på Stoplinjen (tlf. 80 31 31 31) eller over nettet på www.ddsp.dk. Endelig kan rygere få gratis hjælp til at blive røgfri i deres kommune. Få overblik over de mange tilbud på www.cancer.dk/blivroegfri Skriv til Stopgruppen i Kræftens Bekæmpelse på traekvejretfrit@cancer.dk KALENDER JOB-PORTAL INTERN KOMMUNIKATION KURSUSTILMELDING Mød tre aktive brugere. AF MARIE TYGESEN FOTO: PRIVAT/SØREN NELLEMANN JØRGEN BERNTH, FORMAND FREDERIKSBERG LOKALFORENING Jeg har meldt mig ind i gruppen for Frederiksberg Lokalforening, og jeg har oprettet en gruppe for lokalforeningens bestyrelse. Jeg har også brugt kalenderen til at gøre opmærksom på de kurser eller møder, vi har planlagt. Jeg vil også bruge frivillig.dk til at finde inspiration hos andre lokalforeninger. FRIVILLIG.DK FRIVILLIG.DK KRÆFTENS BEKÆMPELSES UNIVERS FOR FRIVILLIGE LONE BØGELY, FORMAND AARHUS LOKALFORENING Jeg har allerede brugt frivillig.dk meget, for jeg mener, det kun er os selv, der kan gøre frivillig.dk god! Vi er 20 tilknyttet i Hellen, og vi talte om, hvordan vi sikrede intern kommunikation og der var frivillig.dk jo et oplagt redskab i stedet for at sende en hel bunke mails frem og tilbage. I lokalforeningssammenhænge bruger jeg også frivillig.dk vi kan lige så godt lægge referater og den slags på frivillig.dk. Det gør det meget nemmere! NANNA JUUL THOMSEN, NÆSTFORMAND STAFET FOR LIVET AARHUS Vi er en helt ny Stafet for Livet i Aarhus derfor har vi bl.a. brugt frivillig.dk til at opslå frivillige job for at rekruttere nye frivillige. Fremadrettet er det vores tanke, at frivillig.dk skal være vores sociale medie og base. Det skal være her, vi deler tanker, ideer og billeder. På sigt vil jeg måske også tilmelde mig nogle af de kurser, som jeg kan se, der ligger på frivillig.dk. NETVÆRK 7 NETVÆRK DEBAT KREATIVITETEN SPRUDLER Siden opstarten den 1. oktober 2012 har 667 frivillige oprettet sig på frivillig.dk. Og de 667 frivillige har været kreative der er oprettet grupper for alt fra værtsfrivillige til 100 % røgfri dagpleje. En Stafet-tovholder er blevet efterspurgt gennem frivilligjob-funktionen, og i kalenderen er der bl.a. reklameret for walk and talk, workshops og slotssang. Vil du også være med? Besøg www.frivillig.dk og opret en profil. Brug for hjælp? Har du spørgsmål eller problemer med frivillig.dk skriv til frivillig@cancer.dk eller ring til 3525 7979.
8 PATIENTSTØTTE OG FOREBYGGELSE XXXX 9 HER ER DET PATIENTERNE, DER SÆTTER DAGSORDENEN. IKKE SYGDOMMEN OG LÆGERNE Hellen er et værested for kræftpatienter og pårørende i Aarhus. Det lille hus ligger klods op af sygehuset på Tage-Hansens Gade, og stedet er skabt og drevet af frivillige. AF METTE HØJRUP KJÆR FOTO: FRIVILLIGFOTOGRAF, SØREN NELLEMANN/FACEFOTO.DK Hellen er drevet af et frivilligt team, der hver uge, mandag til torsdag, åbner dørene for patienter og pårørende, der har brug for at snakke eller slappe af i rammer, der hverken er hospitalsagtige eller personlige. Her er ikke professionel hjælp i form af psykologer eller socialrådgivere, men til gengæld masser af hjerterum og lyst til at hjælpe. Her kan du møde tre frivillige, der har været med til at udvikle og nu er med til at drive Hellen. NIELS BYGBALLE. FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE, BLANDT ANDET FRIVILLIG PÅ SYGEHUSET I AARHUS. NIELS HAR DESUDEN EN MANDEGRUPPE: RIGTIGE MÆND GIDER IKKE HØRE MERE VRØVL. Det er et fantastisk lille hus, og der er en fantastisk stemning. Her er ikke kontorpersonale eller larm. Her er fredfyldt, og det er tydeligt, at her er tid til eftertænksomhed. Vi vil gerne have det til at dufte af nybagte boller og varm kakao, og vi drikker ikke af AMALIE HAUGAARD NIELS BYGBALLE kopper med hospitalsstempel i bunden. Det giver alt sammen en stemning, som man ikke kan skabe på et hospital. Hellen bliver udelukkende styret af frivillige, og det er medvirkende til den helt unikke intensitet, som man mærker her. Vi er kun frivillige. Vi ønsker det bedste for de patienter og pårørende, der kommer her. Vi er her med andre ord ikke for at kunne hæve vores løn. Hellen er til for patienterne og de pårørende, og vi er ydmyge over for det faktum. Hellen blev indledt i begyndelsen af 2012 som et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Sygehus. Sygehuset tog initiativ til at lave et hus for kræftpatienter og deres pårørende, og Kræftens Bekæmpelse blev inviteret til at være med til at udvikle ideen og til at føre den ud i livet. Det har givet et rigtig godt samarbejde og et godt udgangspunkt for et godt værested. Vi har været så heldige, at sygehuset har været meget imødekommende og sagt ja til alle vores forslag. De har aldrig sagt nej, og resultatet er blevet utrolig godt. LONE BØGELY LONE BØGELY. LOKALFORENINGSFORMAND I ÅRHUS. LONE HAR EN FORTID SOM DAGPLEJELEDER. Jeg troede, at jeg brændte mest for forebyggelse, men jeg er blevet bidt af Hellen. Det har været usandsynligt spændende at udvikle stedet. Vi har haft en arbejdsgruppe, som bestod af en gruppe frivillige, en konsulent fra lokalkontoret og to sygeplejersker fra sygehuset, og der har ikke været noget de og vi. Der har kun været os, og det har været et godt udgangspunkt for udviklingen af Hellen. Vi frivillige har været med fra start, og vi føler, at det er vores sted. Her er rart at være. Det siger de besøgende også, når de kommer ind ad døren. Vi havde en mor, som var her på Hellen, mens hendes søn var indlagt. Hun sagde det her er mit tempel. Her får jeg så meget god energi, som jeg kan give videre til min dreng. Og det, vi gør, er jo ikke at være psykologer eller rådgivere, men vi er klar til at snakke, og vi giver rum til dem, der kommer her. Helt personligt giver det mig rigtig meget. Jeg føler, at jeg gør en forskel. Jeg kan bruge mine mange års erfaring med at arbejde med mennesker, og jeg nyder at arbejde i den gruppe, jeg er i. Og når vi har det godt indbyrdes, så udstråler vi også noget positivt. Vi har nogle gode vibrationer her. AMALIE HAUGAARD. FRIVILLIG VEJLEDER, KRÆFT- PATIENT OG PSYKOLOGISTUDERENDE. Jeg håber på at jeg kan være med til at hjælpe andre, der er i en svær tid. Det er selvfølgelig studierelevant for mig at være her, men det er ikke den primære grund. Jeg er her mere fordi jeg kan trække på egne erfaringer, og fordi jeg forestiller mig, at rigtig mange har brug for et sted som Hellen. Hellen er et dejligt sted, fordi det giver patienter og pårørende en pause fra fabriksmiljøet, som hospitalet godt kan opleves som. Her på Hellen kommer de i stedet ind i et rum, hvor der er blomster og stearinlys. På hospitalet er det lægen, der sætter dagsordenen. Her er det patienten eller den pårørende. Det betyder, at de kan snakke om det, de har lyst til, og de mærker, at vi rigtig gerne vil lytte. De tanker, som de besøgende ønsker at dele, er dét vi ønsker at tale med dem om. For os er det vigtigt, at de, der kommer, føler sig godt tilpas og oplever, at de får et helle fra sygdommen, sygehuset og de store spørgsmål, som naturligt melder sig i den alvorlige situation, som de står i. Tit har man brug for at snakke om noget andet end sygdommen. Og jeg oplever også, at der er behov for at snakke om noget, som i lægernes og andres øjne er bagateller, men som for patienten eller den pårørende fylder rigtig meget. Det kan for eksempel handle om transporten til og fra hospitalet eller udfordringen i at købe ind og lave mad, for så at miste lysten til mad en halv time efter. Jeg oplever, at det er rart for dem, at jeg kan sætte mig ind i deres udfordringer og dele mine erfaringer med dem. Læs mere om Hellen på www.hellen.skysite.dk EFTERSKOLER TAGER GODT IMOD SOLARIEBUDSKAB De to studerende Micha (22 år) og Katrine (24 år) har kørt Danmark tyndt med et klart budskab til 2500 efterskoleelever. AF SARA JEKES, SOLKAMPAGNEN FOTO: MARTIN WOLSGAARD Skriv en SMS til en veninde/ven, som du opdager er begyndt at tage solarium. Sådan lyder én af de opgaver, som pigerne har haft med på deres danmarksturné. Det fik en dreng fra Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole til at skrive en tankevækkende sms: Hører du er på vej til sol ( ) Du kan dø af det!! ( ) Du må ikke dø!!. Slut med solarium De unges reaktion på workshoppen og deres holdninger til solarium har gjort indtryk på de to praktikanter: Noget af det fedeste har været, når de unge har fortalt, hvilken betydning foredraget har haft for dem. Mange af dem har fortalt, at de ikke længere vil gå i solarium siger Micha og Katrine. Pigerne er kommet i dialog med efterskoleeleverne med film, quizzer og aktiviteter, som udfordrer eleverne på deres holdning til solariesagen. Samtidig har de brugt undervisningsmaterialet Din krop dit liv. Det virker Eleverne har før og efter foredraget besvaret et spørgeskema, og elevernes svar viser blandt andet, at 9 ud af 10 elever har lært noget nyt i workshoppen. Har du fået lyst til at afholde solarieworkshops? Solkampagnen har udviklet et workshopmateriale rettet til kommende konfirmander og folkeskolens ældste klassetrin. Materialet skaber dialog om solariebrug gennem inddragende aktiviteter, film og et kort oplæg. Læs mere på frivillig.dk i gruppen Sluk solariet Følg med i kampagnen Sluk Solariet på www.facebook.com/sluksolariet Se online-magasin om solarium på www.skrunedforsolen.dk/dinkropditliv
10 FOREBYGGELSE FRIVILLIGLEDELSE 11 FRIVILLIGLEDELSE HANDLER OM ENGAGEMENT OG ANERKENDELSE Louise Mulvad er 24 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed, under uddannelse som psykoterapeut og blandt de første, der har deltaget på Kræftens Bekæmpelses kursus for frivilligledere. For Louise er engagement og anerkendelse centrale størrelser i den fremtidige (frivillige) ledelsesform. AF METTE HØJRUP KJÆR FOTO: MICHAEL BJERG Louise har netop afsluttet et kursus i frivilligledelse. Det har givet mig en følelse af, at jeg virkelig kan bidrage med noget. Det giver noget selvtillid, og jeg føler mig mere kompetent til at løse opgaven nu end før. Det betyder meget for mig, fortæller Louise begejstret. Jeg har et indre drive. Jeg har en helhedsorienteret tilgang til livsstilsdebatten, hvor trivsel og livskvalitet for mig er vigtige parametre. Og det vil jeg gerne være med til at arbejde videre med. Jeg arbejder som QuitCoach rygestopinstruktør, og med uddannelsen i frivilligledelse har jeg mulighed for at få indsatsen op på et andet niveau Louise bliver ved med at arbejde inden for unge og rygning, og hendes opgaver som frivilligleder bliver primært at sammensætte et team af frivillige, have det overordnede overblik over, hvordan teamet fungerer, og koordinere de events og andre ting, som gruppen deltager i. Men jeg vil også være meget optaget af, om de frivillige har det godt og føler sig anerkendt. Jeg tror de vigtigste egenskaber, som man kan komme med som frivilligleder, er engagement og anerkendende lederskab. Og det glæder jeg mig virkelig til at arbejde med. Styrket netværk Uddannelsen i frivilligledelse giver også mulighed for at få et godt netværk blandt Kræftens Bekæmpelses frivillige. Jeg var virkelig tilfreds med kurset og har nu bare lyst til at få endnu mere. Det var den følelse, jeg havde bagefter, og det gav resten af holdet også udtryk for. Holdet, som Louise var på, har oprettet en gruppe på frivillig.dk, hvor de netværker, udveksler erfaringer og ikke mindst arbejder på, at der skal komme et opfølgende kursus. Frivilligledelse er et af de helt store emner i planlægningen af den frivillige indsats i fremtiden. I takt med at Kræftens Bekæmpelse får flere og flere frivillige, øges presset på de lokale bestyrelser, som skal organisere og lede flere. Og når vi så har rigtig mange frivillige, som gerne vil påtage sig ledelsesopgaver, er det oplagt at sætte frivilligledelse på dagsordenen og på den måde få mere struktur på opgavernes udførelse til glæde for alle. Elin Kristensen, områdekonsulent i Region Midt og aktiv i udviklingen og udførelsen af kurser i frivilligledelse. Om frivilligledelse I øjeblikket kører Kræftens Bekæmpelse et pilotprojekt om frivilligledelse. Pilotprojektet omfatter fem kurser med omkring 80 kursister fordelt over hele landet. Det er allerede besluttet, at vi for fremtiden skal sætte fokus på frivilligledelse og gøre det til en fast del af den frivillige indsats. I begyndelsen af 2013 samles erfaringerne fra pilotprojektet, og der bliver herefter lagt en plan for den videre udbredelse af frivilligledelse. På frivillig.dk kan du følge med i udbredelsen af frivilligledelse.
12 FOREBYGGELSE NYHEDER 13 MERE DRØN PÅ SKOLE- GÅRDEN Aktive børn lever sundere, har nemmere ved at lære og klarer sig bedre socialt end deres inaktive kammerater. AF VIBEKE TOFT FOTO: RUNE JOHANSEN OG REALDANIA Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og voksne får pulsen op, sved på panden og bliver forpustede. Hver dag. Anbefalingen lyder således, at børn skal være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen, og at voksne skal være fysisk aktive i mindst 30 minutter om dagen. Vi sætter gang i danskerne Vi arbejder for at gøre det nemt for danskerne at bevæge sig i hverdagen, fordi fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle visse kræftformer og livsstilssygdomme. Vores primære fokus er at gøre leg og bevægelse til en naturlig del af børns hverdag, da tidlige og gode vaner med masser af fysisk aktivitet oftest bliver ført med ind i voksenlivet. Inaktive børn har en tendens til at blive overvægtige, og de går glip af de positive påvirkninger, den fysiske aktivitet har på deres indlæringsevner, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Gode erfaringer fra aktive skoler En god skolegård med spændende faciliteter kan med fordel blive suppleret af andre indsatser. Erfaringer fra skoler peger på, at eleverne er mere aktive, når: De voksne på skolen selv er motiverede for at bevæge sig Frikvartererne er så lange, at børnene har tid til at bevæge sig De fysiske aktiviteter bliver sat i system og integreret i hverdagen Regelmæssig fysisk aktivitet: Reducerer risikoen for at udvikle tyktarmskræft med 27 % Forebygger 10-12 % tilfælde af brystkræft om året Reducerer kvinders risiko for at udvikle livmoderkræft med 30 % Reducerer mænds risiko for at få prostatakræft og forbedrer prognosen betydeligt Styrker den fysiske og mentale sundhed og reducerer risikoen for at udvikle andre livsstilssygdomme Forebygger sandsynligvis andre kræftformer som lungekræft og kræft i bugspytkirtlen På Sletten skole på Fyn har nogle af de voksne og ældste elever være på kursus for at lære, hvordan de sætter gang i legene i frikvartererne, og alle ved, hvem der har ansvaret. Hvis ikke det er skemalagt, hvem der har ansvaret for at organisere aktiviteterne på specifikke dage, kommer de gode intentioner til at flyde, fortæller lærer Gitte Kingo. I SFO en på Stillinge Skole i Slagelse er de opmærksomme på, at de voksne går foran som gode eksempler. Børnene kommer helt af sig selv, når de voksne er gode rollemodeller og motiverede for selv at bevæge sig, siger daglig leder af SFO en Jørgen Grønne Jørgensen. Når børnene er aktive i frikvartererne, smitter det af på undervisningen. En pige fra første klasse på Skolen ved Tuse Næs i Holbæk udtrykker det således: Når vi løber, inden vi læser, kan de vilde drenge og øh piger bedre slappe af. Vi får det alle sammen mere roligt i timerne. Støtte til din skolegård? Bag Drøn på Skolegården står et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Frem til den 28. februar inviteres landets skoler og kommuner til at give deres bud på, hvordan skolegården forbedres, så den motiverer børnene til at bevæge sig. Blandt de indkomne forslag vælges først 15 projekter, som hver får kr. 100.000 til at kvalificere ideerne. Ud af de 15 projekter vælges siden 5 projekter, der får støtte til at realisere Vil du hjælpe med at sætte drøn på skolegården? Du kan som frivillig hjælpe os med at sprede det gode budskab om kampagnen og med at formidle den nye viden om fysisk aktivitet, der fortæller om de mange gevinster ved at bevæge sig hver dag. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside finder du nyttig information og gode ideer til, hvordan der kan arbejdes videre med dette indsatsområde på lokalplan: www.cancer.dk/ fysisk+aktivitet+i+skolen Læs mere om projektet her: www.droen.dk NYT I KRÆFTENS BEKÆMPELSE AF MAI BRANDI LUDVIGSEN STOR UNDERSØGELSE AF DANSKERNES D-VITAMIN STATUS Der er mange meninger om D-vitamin, og blandt de lærde er der heller ikke enighed om, hvorvidt vi får for lidt eller nok D-vitamin. Derfor er Kræftens Bekæmpelse gået i gang med den hidtil største repræsentative undersøgelse af danskernes D-vitamin status. Forskerne er allerede i gang med at måle indholdet af D-vitamin i blodet på 3.000 voksne og 1.000 børn. Alle deltagere får taget to blodprøver. En prøve om efteråret og en om foråret, da niveauet af D-vitamin svinger fra forår til efterår afhængigt af styrken af solens stråler. Derudover indsamler forskerne detaljerede oplysninger om deltagernes kostvaner, vægt, livsstil, hudtype og deres vaner og adfærd i solen. Resultaterne vil gøre os meget klogere på, hvilken livsstil der fører til lavt niveau af D-vitamin i blodet. Er det f.eks. et problem at undgå middagssolen, som kampagnerne anbefaler? Eller er lavt D-vitamin niveau en markør for usund livsstil med forkert kost og mangel på fysisk aktivitet? APP TIL KRÆFTPATIENTER VINDER FN PRIS Kræftens Bekæmpelses mobil-applikation til kræftpatienter har vundet en pris i World Summit Award under FN. Liv med kræft er dermed vurderet til at være blandt de fem mest vidunderlige, forskelligartede og kreative apps i et opløb på flere end 400 bidrag fra 102 FN-medlemslande. For juryen har det afgørende været værdien af indholdet, produktets design og den tekniske realisering. App en indeholder bl.a. en logbog, hvor patienterne kan gemme oplysninger om deres behandlingsforløb, en huskeliste med vigtige spørgsmål til lægen, kolleger og andre samt en GPS-baseret oversigt over de nærmeste rådgivningstilbud og aktiviteter for kræftramte. Du kan hente app en ved at scanne koden. Scan koden med en applikation (f.eks. Scanlife) på din mobil eller send en sms med teksten Scan til 1220. Det koster alm. sms- og datatakst. DET GÅR KNÆK CANCER PENGE TIL De 100 millioner kroner, som danskerne gav til Knæk Cancer indsamlingen på TV 2 i uge 43, skal bruges til markante projekter, Den 4. februar 2013 på World Cancer Day uddeles Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for tredje gang. Det sker i Operaen i København i forbindelse med operaen Carmen af Georges Bizet. Hædersprisen overrækkes af HKH Kronprinsesse Mary. Billetterne til arrangementet kan nu købes på cancer. dk/haederspris. De koster 761 kr. stykket. Mellem uddelingen af hædersprisen og aftenens forestilling vil der være en let buffet. som gør en konkret forskel i kampen mod kræft. Sådan lyder det fra direktør Leif Vestergaard Pedersen: Vi har været helt overvældede over den fantastiske støtte, som TV 2 har genereret til os. Hovedbestyrelsen har fordelt pengene på en stribe spændende projekter. Et af indsatsområderne vil være en mere sikker diagnose for prostatakræft. I dag bliver mange mænd overbehandlet, fordi vi ikke kan skille de alvorlige tilfælde fra de mindre alvorlige, siger han. Et andet projekt bliver det forskerne kalder for 3. generation af Kost Kræft og Helbred en stor befolkningsundersøgelse med vævs- blod- og fedtprøver fra flere end 53.000 danskere. En del af pengene vil også blive brugt til tre store forskningscentre, som Kræftens Bekæmpelse driver på forskellige universitetshospitaler. Fokus er her tidlig opsporing af kræft, rehabilitering og forebyggelse af kræft. Der skal også bruges penge på forskning, som kan bidrage til at bekæmpe den store sociale ulighed i kræft. KOM MED TIL UDDELINGEN AF KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS
14 LANDET RUNDT LANDET RUNDT 15 HAR DU EN GOD HISTORIE? SKRIV TIL SLOJFEN@CANCER.DK Lyserød Lørdag i Skanderborg Lyserød lørdag i Skanderborg Kommune blev en stor succes med aktiviteter i Skanderborg og Ry. Med stor støtte og hjælp fra Lokalavisen Skanderborg blev ca. 30 forretninger aktiveret og foretog indsamlinger. Lokalavisen udgav et særnummer, der fortalte om arrangementerne på selve dagen. I Kulturhuset Skanderborg var der aftenarrangement blandt andet med foredrag med Charlotte Bircow. I Ry var der danseoptræden. Dagen igennem var der aktiviteter i begge byer til glæde for både voksne og børn. Det samlede beløb kom op på ca. 60.000 kr. Folk strømmede til for at støtte brysterne i Hinnerup Der var stor tilstrømning hos frisør HairFair i Hinnerup, da salonen lørdag den 6. oktober samlede ind til Støt-Brysterne-kampagnen. Vi fik 17.084 kr. i kassen til det gode formål fortæller Lisbeth, indehaver af salonen. Hun fortsætter Det var også en succes med den lyserøde BH-guirlande, som snoede sig fra salonen og hen på torvet. National fuldkornsdag 24 fuldkornsfrivillige var for alvor med til at sætte fuldkorn på Danmarkskortet til den første Nationale Fuldkornsdag d. 24. oktober. Fuldkornspartnerskabet tog på roadtrip i et gammelt orange folkevognsrugbrød og besøgte Aarhus, Odense og København. Målet var klart: Vi ville give så mange danskere som muligt smag for fuldkorn. Sammen med Fuldkornsambassadørerne Lotte Heise og Vibeke Hartkorn fortalte vi alle de fremmødte om, hvad fuldkorn er nemlig det hele korn også kimen og skaldelene, hvor de fleste vitaminer, fibre og mineraler sidder, og hvorfor vi skal spise fuldkorn. Tak for en stor indsats til de frivillige. Nye uniformer i Haderslev Lokalforeningen i Haderslev har gode erfaringer med at være på gaden til lyserød lørdag sammen med initiativrige forretninger. Men da vejret kan være utilregneligt, og det kan være svært at holde varmen i de officielle lyserøde t-shirts, er der nu en ny iøjefaldende uniform, som både give varmen og løser nogle praktiske udfordringer, i forbindelse med at gå på gågaden og sælge armbånd mm. Fleeceponchoen skyede oven i købet regnen i år, og i den store lomme foran, var det muligt at have et lille varelager med ud på gaden. Den lille lomme øverst blev brugt til pengekasse. NETBUTIK Gospel koncert i Ejby Kirke Lokalafdelingen i Middelfart arrangerede gospelkoncert i samarbejde med Diabetesforeningen og Hjerteforeningen i oktober. Det var gospelkoret Emmaus fra Odense, der fyldte kirken med skønne toner. Unge går forrest og samler ind til Kræftens Bekæmpelse Leadership-holdet fra HHX i Ringkøbing afholdt i samarbejde med DGI Vestjylland et arrangement i Ringkøbing Svømmehal d. 10. november, hvor der blev sat fokus på Kræft. Hele overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse. Arrangementet blev en stor succes, og i løbet af de fire timer var der hele tiden gæster, der nød godt af tilbuddene med tombola, konkurrencer og salg af kaffe, kage og sodavand. Vera Kristensen, som har været frivillig i Kræftens Bekæmpelse i 28 år, har støttet projektet fra start af. Hun evaluerede arrangementet og sagde: Hvis jeg skal tænke på en ting I skulle gøre anderledes, så kan jeg ikke finde på noget. JULEN ER KOMMET TIL NETBUTIKKEN Det er blevet juletid i netbutikken, og vi har sørget for, at det er nemt for dig at sprede juleglæde blandt venner og familie. Du kan sende en varm julehilsen med årets søde Skytsengle-kort eller bringe glæde den 24.december med årets fine smykker under træet. Og du kan selv komme i dejlig julestemning derhjemme med de små pyntestager og nisser. Du kan se alle julevarerne i netbutikken på www.købogstøt.dk KAN DU KNIPSE PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT? Kræftens Bekæmpelse søger frivillige foto- grafer. Vi bruger fotografer til at dække de mange spændende aktiviteter, som frivillige i lokalområderne arrangerer. Pro- Armbånd i sølvfarvet og sort Dobbelt armbånd med kugler i sølvfarvet og sort. Selve perlerne er af glas og kunststof. Armbåndet er med elastik, så det passer de fleste. Kan bruges samlet eller hver for sig. Pris: kr. 149,- 2 stk. pyntejuletræer Små pyntejuletræer, der kan skabe juleglæde i vindueskarmen, på hylden eller i værtindegave. Hvert juletræ måler ca. 12 cm i højden og 10 cm i bredden. Pris: kr. 119,- for 2 stk. Nissepar med stor hue Hyggeligt nissepar med skæg og store huer. Nisserne er i grå filt og med stor rød hue. Måler ca. 13 cm i størrelsen. Pris: kr. 119,- Skytsengle gavemærker 10 skønne gavemærker med engle i forskellige motiver. Papirklippene er lavet af Alma, Flora og Elvira, der har mistet deres mor til kræft. Overskuddet fra salget går til at hjælpe børn i sorg. Kortene måler ca. 5 cm x 7,5 cm. Fyrfadsstager med mønster Fyrfadsstage i børstet porcelæn med fine udskæringer. Udskæringerne i stagen giver et smukt lys, når stearinlyset er tændt. Stagen måler ca. 7 x 6,5 cm. Pris: kr. 99,- for æske med 2 stk. fessionelle og trænede amatørfotografer kan melde sig til mette@cancer.dk Pris: kr. 30,- for pakke med 10 stk.