ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Disposition Formål med modellering Model Gennemførte beregninger Resultater Maksimale varmeoptag Øvrige forhold
Formål Undersøge hvilken betydning udvalgt faktorer har for Det maksimale energioptag Temperaturudvikling i undergrunden Vurdere temperaturpåvirkningen ved varmelagring Supplement til tidligere studier Effekt af grundvandsstrømning Kvantificering i forhold til (maksimalt) varmeoptag
Modelværktøj: Feflow Model Numerisk finite element kode Beskrivelse af varmetransport i jordmatrice og ved grundvandstransport Kompleks numerisk model Der findes en række modelværktøjer der er simplere at anvende og som anvendes rutinemæssigt til dimensionering, men disse er bygget på forskellige antagelser og giver ikke mulighed for at vurdere betydningen af disse antagelser
100 m 100 m Model Areal på 100 m x 100 m Opdelt i beregningselementer Enkelt boring placeret centralt Ned til 200 m dybde
Model Areal på 100 m x 100 m Opdelt i beregningselementer Enkelt boring placeret centralt Ned til 200 m dybde Grundvandsstrømning (vest-øst) Observationsboringer til at følge temperaturudvikling
Model - boring Single U-loop Specificering af boringskonstruktion
Analyser 1. Defineret en basismodel Sandet akvifer Temperaturgradient: 3 C/100 m Grundvandsstrømning: gradient på 3 Standard single loop BHE, 100 m dyb 150 dage drift om året, i hvile resten af året Indløbstemperatur på 0 C 2. Udvalgte parametre justeres enkeltvist 3. Opgørelse af effekt ved parameterændring Ændring i det maksimale varmeoptag i forhold til basismodel Temperatur i undergrund (tid og sted)
Følsomhedsanalyse 17 parametre udvalgt 1-7 alternative værdier for hver parameter Ca. 50 forskellige opsætninger
7.962 8.305 7.633 8.736 8.123 9.102 8.613 9.744 Energiudtræk (Kwh/år) 9.102 9.592 Energiudtræk (Kwh/år) Grundvandsstrømning og temperaturgradient 120% 100% 87% 91% 96% 100% 107% 12000 10000 120% 100% 84% 89% 95% 100% 105% 12000 10000 80% 8000 80% 8000 60% 6000 60% 6000 40% 4000 40% 4000 20% 2000 20% 2000 0% 0 1 2 3 5 0 0% 0 1 2 3 4 0 Grundvandsstrømningsgradient ( ) Temperaturgradient ( o C/100m) Grundvandsstrømning i sandakvifer ved forskellige hydrauliske gradienter Grundvandsstrømning og temperaturgradient har sammenlignelig effekt på varmeoptag
4.876 8.029 8.947 9.102 9.102 9.596 Energiudtræk (Kwh/år) Geologi 140% Grundvandsgradient 3 14000 120% 100% 98% 100% 88% 100% 105% 12000 10000 80% 8000 60% 54% 6000 40% 4000 20% 2000 0% 1.32E+06 2.64E+06 1 (Plastisk ler) 1,8 (ler/silt) 2,4 (sand) 3,4 (granit) 0 Volumen-specifik varmekapacitet (J/m3/K) Termisk ledningsevne (J/m/s/K) Jordens termiske ledningsevne (jordens evne til at lede varmen) er den mest betydende faktor af alle undersøgte parametre Ca. en faktor 2 fra bedste til værste materiale Varmekapacitet (jordens evne til at lagre varme) er mindre betydende
4.562 6.924 9.102 10.006 10.905 Energiudtræk (Kwh/år) 11.803 Boringsdybde 140% 130% 14.000 120% 110% 120% 12.000 100% 100% 10.000 80% 76% 8.000 60% 50% 6.000 40% 4.000 20% 2.000 0% 50 76 100 110 120 130 Dybde (meter) 0 For de undersøgte boringsdybder i basisopsætningen ses en (lineær) stigning af varmeoptaget
9.102 9.102 8.365 7.972 7.940 8.954 9.102 Energiudtræk (Kwh/år) 8.551 9.102 9.301 9.102 8.768 9.102 9.244 9.400 9.815 Energiudtræk (Kwh/år) Boringskonstruktion 120% 100% 100% 100% 92% 88% 87% 98% 100% 12000 120% 10000 100% 94% 100% 102% 100% 96% 100% 102% 103% 108% 12000 10000 80% 800080% 8000 60% 600060% 6000 40% 400040% 4000 20% 200020% 2000 0% 0,15 0,20 0,25 0,35 1,0 2,0 2,3 Boringsdiameter (meter) Termisk ledningsevne grout (J/m/s/K) 0 0% 0,03 0,04 0,00290,0037 0,04 0,06 0,07 0,08 0,10 Ydre diam. (m) Godstykkelse (m) Rørafstand (m) 0 Varmeoptag øges des bedre kontakten er med jordmatricen og des mindre interferens der er mellem ind- og udløbsslange
4.876 8.373 7.900 7.537 9.102 9.267 10.198 9.596 Energiudtræk (Kwh/år) Type geologier Karakterisering af type geologier repræsenterende typiske forhold forskellige steder i landet Maksimale varmeoptag ved samme boringskonstruktion og drift i forskellige type geologier 120% 100% 80% 60% 100% 102% 92% 87% 112% 83% 54% 105% 12000 10000 8000 6000 Grundvandsstrømning ved gradient på 3 i alle beregninger 40% 20% 0% BM 1 2 3 4 5 6 7 4000 2000 0 Lagfølge
Samlet 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% BL01 BL14 BL33 BL34 BL15 BL32 BL26 BL11 BL29 BL08 BL30 BL72 BL63 BL16 BL64 BL58 BL19 BL20-110 BL20-120 BL56 BL60 BL61 BL62 BL47 BL48 BL37 BL38 BL39 BL28 BL40 BL41 BL50 BL51 BL52 BL42 BL43 BL44 BL45 BL46 BL24 BL21 BL22 BL25 BL23 BL29 BL30 GV gradient Dispersion V. kapacitet Termisk gradient Termisk ledningsevne Borings- diameter Borings- dybde Diameter Tykkelse Afstand Slanger Pumpetid Brine Ledn. evne Viskositet Massefylde Type geologier Grout ledn.evne
Energi balance Boringsdybde Øvrige forhold
Grundvandsstrømning Ingen grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Ved grundevandsstrømning tilføres boringen konstant grundvand med baggrundstemperatur Ved anvendelse af boring udelukkende til varmeoptag, vil der hele tiden tilføres ny energi til systemet
Energi balance Ingen grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Ved grundevandsstrømning tilføres boringen konstant grundvand med baggrundstemperatur Ved anvendelse af boring udelukkende til varmeoptag, vil der hele tiden tilføres ny energi til systemet
Energi udtræk (Kwh/år) Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E+10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År i drift Basis model har samme energiudtræk over de 10 år anvendt i simulering Sandet akvifer Grundvandsgradient 3 Pumpetid 150 dage/år 100 m boring Basis
Energi udtræk (Kwh/år) Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E+10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År i drift Basis - gv strøm Uden grundvandsstrømning sker der en løbende nedkøling af undergrunden
Energi udtræk (Kwh/år) Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E+10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År i drift Basis - gv strøm - T grad - gv strøm; T grad Temperatur gradient ændre det maksimale energioptag, men sikre ikke energi balance
Energi udtræk (Kwh/år) Energi balance 4,0E+10 3,5E+10 3,0E+10 2,5E+10 2,0E+10 1,5E+10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År i drift Basis - gv strøm - T grad - gv strøm; T grad Plastisk ler 182 dage drift Grundvandsstrømning sikre energibalance Temperatur gradient øger maksimalt varmeoptag, men sikre ikke energi balance
Boringsdybde Temperatur profil i jordvarmeboring 50 m dyb boring 200 m dyb boring Ved øget boredybde reduceres det specifikke varmeoptag (varmeoptag pr. m.) i udløbsslange pga. interferens mellem slangerne
Boringsdybde Ved øget boredybde reduceres det specifikke varmeoptag (varmeoptag pr. m.) i udløbsslange pga. interferens mellem slangerne Ved temperaturgradient på 3 C/100 m og grundvandsstrømning ved 3 opvejes faldet i specifik varmeoptag af højere temperatur med dybden Uden temperaturgradient falder det specifikke varmeoptag for større boringsdybde 130 m vs. 100 m boring: fald på 4,5 % 200 m vs. 100 m boring: fald på 13 %
Sce. T ind ( C) Gradient grundvand ( ) Basis 0 3 1 20 3 2 35 3 3 35 3 4 35 0 5 35 3 Varmelagring Uden grundvandsstrømning Med grundvandsstrømning Scenarie 4 Scenarie 3 Uden grundvandsstrømning sker der en langsom opvarmning af undergrund Påvirkningen er meget lille 1,1 C; 10 m nedstrøms (35 C indløb) 0,3 C; 100 m nedstrøms (35 C indløb)
Konklusioner Rangeret betydning af fysiske forhold jf. simuleringer 1. Jordens varmeledningsevne 2. Grundvandsstrømning og temperaturgradienter har sammenlignelig betydning 3. Boringskonstruktion, specielt varmeledningsevne af grout og slangers kontakt (med hinanden og jordmatricen) Grundvandsstrømning kan være med til at opretholde energibalance i systemet Ved stadig større boringsdybde falder det specifikke varmeoptag kan blive negativ hvis der ikke er temperaturgradient Simulering viser meget begrænset varmepåvirkning fra boring anvendt til varmelagring