Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH 2014 2017 Rehabiliteringsafdelingerne Odense og Svendborg
Forord Hermed fremlægges den første fælles strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH. Strategien er forankret i Rehabiliteringsafdelingerne og forpligter ledere og personale til at arbejde for implementering af de initiativer, der indgår i strategien. En strategi for ergoterapi og fysioterapi skal ikke ses som en isoleret strategi, men i en bredere sammenhæng med vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark og med OUHs udviklingsplan. I strategien er der fokuseret på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis på sygehuset, hvor det finder sted på sengeafsnit og i ambulatorier. Ergoterapi og fysioterapi omfatter både ambulante og indlagte patienter herunder også patienter med meget påvirket almentilstand og bevidstløse patienter på intensivafdelinger. Strategi for ergoterapi og fysioterapi indeholder initiativer inden for indsatsområderne Klinisk ergoterapi og fysioterapi, Forskning, Uddannelse, Faglig ledelse samt Tværfagligt samarbejde. Afdelingerne får med strategien en platform for beslutninger om videreudvikling af ergoterapi og fysioterapi på OUH. Med strategien får ergoterapeuter og fysioterapeuter en mulighed for at se deres daglige arbejde med undersøgelse, vurdering, behandling, træning og rehabilitering af patienter i en sammenhæng, hvor der er skabt synlighed omkring en række indsatsområder og mål, som er opstillet for videreudvikling af ergoterapi og fysioterapi på OUH til gavn for patienter og pårørende.
Arbejdsgruppen vedr. Strategi for ergoterapi og fysioterapi Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH 2014 2017 er udarbejdet efter inputs fra en arbejdsgruppe bestående af Chefterapeut Anne Lise Zilmer, chefterapeut Marianne Bjerg, ledende udviklingsterapeut Hanne Kaae, ledende terapeut Annie Hornemann Helms, ledende terapeut Tina Phillipsen, ledende terapeut Lotte Hemmingsen, ledende terapeut Charlotte Oredson, udviklingsterapeut Lisbeth Minet, funktionsleder Winnie Clausen, funktionsleder Lill Kapalla, udviklingsterapeut Eva Friis Kamelarczyk og udviklingsterapeut Stefan Termansen.
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Baggrund for strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH...1 1.2 Opbygning af strategi for ergoterapi og fysioterapi...1 2 Fremtidens ergoterapi og fysioterapi på et universitetshospital...2 2.1 Fremtidens ergoterapi og fysioterapi...2 3 Eksterne og interne rammevilkår...3 3.1 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark...3 3.2 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 2011 2014...3 3.3 OUHs udviklingsplan 2011 2014...3 3.4 OUHs strategi for patientsikkerhed...3 3.5 OUHs forskningsstrategi...4 4 Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis...5 4.1 Indledning...5 4.2 Patient- og pårørendeinddragelse...6 4.3 Højt specialiserede patientforløb...7 4.4 Patientsikkerhed...7 4.5 Kvalitetssikring og -udvikling...8 4.6 Teknologiudvikling...8 5 Forskning... 10 5.1 Indledning... 10 5.2 Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning... 10 5.3 Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer... 11 6 Uddannelse... 12 6.1 Indledning... 12 6.2 Prægraduat uddannelse... 12 6.3 Postgraduat uddannelse... 12 7 Ledelse... 14 7.1 Indledning... 14 7.2 Faglig ledelse... 14 7.3 Samarbejdsrelationer i et tværgående felt... 15 7.4 Understøttelse af patientforløb... 15 8 Samarbejde... 16 8.1 Indledning... 16 8.2 Kompetencer... 16 8.3 Kultur... 17 8.4 Organisatoriske forhold... 17
1 Indledning 1.1 Baggrund for strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH En arbejdsgruppe bestående af chefterapeuter, ledende terapeuter, funktionsledere og udviklingsterapeuter fra Rehabiliteringsafdelingerne i Svendborg og Odense har i perioden fra oktober 2012 april 2013 arbejdet på et oplæg til strategi for ergoterapi og fysioterapi. Målet med strategiarbejdet har været at udvikle ergoterapi og fysioterapi, der gør en forskel i patientforløbene sætte fokus på de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kerneopgaver gøre ergoterapeuter og fysioterapeuter til synlige samarbejdspartnere i patientforløbene styrke og udvikle fagene og den fortsatte professionalisering skabe fælles værdier bevidstgøre betydningen af kultur og de rammer og vilkår vi arbejder i Formål med strategi for ergoterapi og fysioterapi at forankre mål og indsatsområder for udvikling af ergoterapi og fysioterapi i forhold til sygehusets overordnede udviklingsplan og strategier på andre områder at tydeliggøre ambitionerne om videreudvikling af ergoterapi og fysioterapi på OUH i klinikken, indenfor forskning og uddannelse, i forhold til ergoterapi- og fysioterapifaglig ledelse samt indenfor tværfagligt samarbejde at skabe et fælles fundament hos personaler, der leverer ergoterapi og fysioterapi i forhold til patienter på sygehuset at tiltrække potentielle ergoterapeutiske og fysioterapeutisk kandidater til at arbejde med ergoterapi og fysioterapi i klinikken, indenfor uddannelse, forskning og faglig ledelse på OUH at synliggøre OUH som en attraktiv og fagligt kompetent samarbejdspart indenfor ergoterapi og fysioterapi for sygehusets interessenter på regionalt, nationalt og internationalt plan 1.2 Opbygning af strategi for ergoterapi og fysioterapi Strategi for ergoterapi og fysioterapi er opbygget af følgende elementer et indledende kapitel om ergoterapi og fysioterapi. Derefter en redegørelse for de eksterne og interne forhold, der danner rammevilkår for formuleringen af strategi for ergoterapi og fysioterapi, og i forlængelse heraf formuleres de overordnede strategiske mål og indsatsområder for strategi for ergoterapi og fysioterapi. I særskilte kapitler redegøres der for hvert af de fem indsatsområder Klinisk ergoterapi og fysioterapi, Forskning, Uddannelse, Ledelse samt Tværfagligt samarbejde. Afslutningsvis følger kapitler om implementering af strategien, om monitorering af de enkelte initiativer og om rapporteringen i forhold til realiseringen af de enkelte initiativer. 1
2 Fremtidens ergoterapi og fysioterapi på et universitetshospital 2.1 Fremtidens ergoterapi og fysioterapi Fremtidens ergoterapi og fysioterapi fordrer, at ergoterapeuter og fysioterapeuter aktivt fornyer sig og finder nye veje for at sikre, at kerneydelserne er i top. Det er en udfordring at sikre, at de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kerneydelser udføres på et højt professionelt niveau med opmærksomhed på det hele menneske og dets behov og i relation til de tre niveauer i ICF krop, aktivitet og deltagelse. Samfundsbilledet i vores del af verden præges af flere ældre, og halvdelen af alle indlæggelser skyldes livsstilssygdomme. Berettigelsen af indlæggelse problematiseres, og måske kan patienters behandling og pleje i fremtiden i vidt omfang håndteres uden indlæggelse. Ansvaret for ambulant genoptræning er lagt i kommunalt regi, og overgangen fra udredning, behandling og genoptræning på sygehus til genoptræning i kommunalt regi skal opleves sømløst for den enkelte patient. Ergoterapeuter og fysioterapeuter udfordres på at finde balancen mellem den evidensbaserede kliniske praksis, det faglige skøn og patientens præferencer. Fremtidens ergoterapeuter og fysioterapeuter skal være professionelle overfor patienten i udførelsen af kerneydelserne. Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal have fokus på deres kerneydelser ved at være tydelige og til stede så patienten udfordres, men også oplever tryghed i kontakten involvere patient og pårørende som aktive deltagere i forløbet med udgangspunkt i klinikerens indsigt og i patientens og de pårørendes oplevelser fokusere på dokumentation og resultater af ergoterapi og fysioterapi stille skarpt på udvikling af egen praksis engagere sig i at have de rette kompetencer At både udfordre og støtte patienten fordrer kommunikative kompetencer, så patienten kan tage ansvar for eget funktionsniveau samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter må ved at udvikle en innovativ kultur turde sætte organisering, struktur, vaner og rutiner i spil og med henblik på fortsat at sikre en professionel tilgang, så indlæggelser forebygges og effektive forløb implementeres. 2
3 Eksterne og interne rammevilkår Rammevilkårene styres bl.a. af Region Syddanmarks Vision for sundhedsvæsenet, Kvalitetsstrategien og OUHs Udviklingsplan samt strategier for forskellige områder f.eks. patientsikkerhed og forskning. 3.1 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Region Syddanmarks vision for sundhedsvæsenet 1 lyder Du tager ansvar for din sundhed sammen tager vi hånd om din sygdom. Visionen lægger op til et partnerskab mellem patient og sundhedsprofessionelle, hvor patientens ansvar for egen sundhed er indarbejdet, ligesom vigtigheden af dialog og inddragelse af patient og pårørende understreges. I det tværfaglige samarbejde skal ergoterapeuter og fysioterapeuter sikre, at patienten får et optimalt forløb, både på sygehuset og i samarbejdet med andre instanser i primærsektoren. Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal have opmærksomhed på relationen til patient, inddrage patientens og pårørendes ressourcer og sikre inddragelse af patienten via dialog. 3.2 Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 2011 2014 Kvalitetsstrategien 2 udstikker de overordnede indsatsområder for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet de kommende år og indeholder følgende indsatsområder Høj kvalitet i kerneydelserne og løbende monitorering af kvaliteten Ledelse som forudsætning for kvalitetsudvikling Læring fra viden til handling Patient og pårørende som ressource i kvalitetsudviklingen Patientforløb og samarbejde på tværs Forskning i kvalitetsudvikling Det betyder, at der i arbejdet med strategien for ergoterapi og fysioterapi skal indgå initiativer, der understøtter de nævnte indsatsområder. 3.3 OUHs udviklingsplan 2011 2014 OUHs udviklingsplan 3 udstikker tre overordnede mål inden for udvikling, kvalitet og driftsoptimering, som strategien for ergoterapi og fysioterapi skal bygge på at der sker den udvikling, som er nødvendig, herunder fastholdelse og udvikling af universitetshospitalsfunktionerne at OUH er konkurrencedygtig målt på landsdækkende og regionale kvalitetsparametre at der er økonomisk balance og en effektiv driftstilrettelæggelse 3.4 OUHs strategi for patientsikkerhed De indsatser, der har særlig relevans for i OUHs strategi for patientsikkerhed 4, er 1 http://www.regionsyddanmark.dk/wm342058 (20.3.2014) 2 http://regionsyddanmark.dk/wm352387 (20.3.2014) 3 http://info.ouh.dk/wm335043 (20.3.2014) 4 http://info.ouh.dk/wm393308 (20.3.2014) 3
Reduktion af tryksår Hospitalserhvervede infektioner (HEI) I strategien for ergoterapi og fysioterapi skal der indgå initiativer, som understøtter indsatsområderne. 3.5 OUHs forskningsstrategi Forskningsstrategien har målsætninger om forøgelse af peer reviewede publikationer, ansættelse af flere forskere, etablering af eliteforskningscentre på højeste internationale niveau, forskningsunderstøttelse af udviklingsfunktioner inden for de højt specialiserede funktioner samt nye forskningscentre i samarbejde med SDU. Det betyder for forskningen inden for ergoterapi og fysioterapi skal understøtte de nævnte mål for forskningsindsats på OUH. 4
4 Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis 4.1 Indledning Ergoterapi og fysioterapi er kendetegnet ved en helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i patientens behov og ressourcer i relation til de fire niveauer i ICF krop, aktivitet, deltagelse og omgivelser. Tilgangen baserer sig på patientens aktive deltagelse og er konkret og mangfoldig. Patient og pårørende deltager aktivt og oplever, at ønsker og forventninger integreres i mål og handlinger. Ergoterapi og fysioterapi udøves på et evidensbaseret, højt fagligt niveau af professionelt klinisk personale, der tager afsæt i forskning og erfaringsbaseret viden. Ergoterapi Ergoterapi kan være med til at forbedre patienters aktivitetsformåen og livskvalitet og medvirker til at øge patienters selvhjulpenhed. Ergoterapi fokuserer på at forbedre mulighederne for selvstændigt at varetage hverdagsaktiviteter både PADL (personal activities of daily living) og IADL (instrumental activities of daily living). Det er vigtigt, at genoptræningen er opgaveorienteret og kontekstspecifik. Kompensatorisk træning benyttes tillige som en del af den fokuserede ergoterapi i forhold til at tilpasse rutiner, roller og omgivelser til den aktivitetskompetence, som patienten har opnået. I den sammenhæng kan der være behov for midlertidig udlån af behandlingsredskaber, der udvælges og tilpasses den enkelte og dennes omgivelser. Fysioterapi Fysioterapi er med til at udvikle, vedligeholde eller genoprette bedst mulige bevægelses- og funktionsevne hos patienterne samt at forebygge komplikationer i forbindelse med operationer og længere tids sengeleje. Fysioterapi med mobilisering skal sættes ind tidligt i indlæggelsesforløbet. Den fysiske træning har klinisk effekt enten ved direkte at påvirke sygdomsudviklingen, f.eks. ved livsstilssygdomme, ved at bedre symptomer ved grundsygdommen, f.eks. ved kronisk obstruktiv lungesygdom eller ved at øge kondition og styrke og dermed funktionsevne og livskvalitet hos patienter, der er svækkede af sygdom, f.eks. cancer og geriatri. Praksis Ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår i tværfaglige teams omkring den enkelte patient og har et tæt samarbejde med læger, plejepersonale, psykologer, socialrådgivere, talepædagoger og diætister. Ved udskrivelsen eller afslutning af et træningsforløb har ergoterapeuter og fysioterapeuter ofte en væsentlig rolle, når der skal tages stilling til patientens behov for videre genoptræning eller rehabilitering og behov for udlån af behandlingsredskaber. Udviklings- og indsatsområder er først og fremmest målrettet tidlig ergoterapeutisk og fysioterapeutisk udredning samt fysisk aktivitet og aktivitetsbaseret træning. Patientens sundhedsfaglige problemstillinger er ofte komplekse med forøget risiko for at udvikle komplikationer og varig nedsættelse af funktionsevne. Patienter med disse særlige sundhedsfaglige problemstillinger har behov for en hurtig og kvalificeret indsats. Den terapeutiske indsats med fokus på udredning af behov for genoptræning, fysisk aktivitet, aktivitetsbaseret træning samt behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler kan være med til at styrke og målrette indsatsen til patienter på OUH. Udførelse af ergoterapi og fysioterapi omfatter identifikation af patientens behov, opstilling af fælles målsætning, gennemførelse, evaluering, justering og eventuel overdragelse af opgaven. Bredden i den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis er stor. Ergoterapi og fysioterapi tilbydes på alle kliniske afdelinger og til patienter i alle aldersgrupper. 5
Der er fokuseret på følgende emner i forhold til den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis Patient- og pårørendeinddragelse Højt specialiserede patientforløb Patientsikkerhed Kvalitetssikring og -udvikling Teknologiudvikling 4.2 Patient- og pårørendeinddragelse Visionen for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark understreger betydningen af, at der er opmærksomhed på relationen mellem sundhedsperson og patient. Via en respektfuld dialog inddrages patient og pårørende, hvorved deres ressourcer sættes i spil og nye kompetencer kan opbygges. Strategi for kvalitetsudvikling i Region Syddanmark indeholder følgende retningslinjer af relevans at patienten oplever sig mødt som et unikt individ, hvor personalet har fokus på den enkelte patients behov, forventninger, ressourcer og livssituation at ergoterapeuter og fysioterapeuter inddrager pårørende og deres ressourcer omkring patientforløbet Aktiv inddragelse af patienter og pårørende understreges ligeledes i OUHs udviklingsplan 2011-14, og det indgår som et af initiativerne, at der skal udarbejdes en strategi for samarbejde med patientforeninger. I DDKM2 har patientinddragelse et særligt fokus på standard 1.2.11 Inddragelse af patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer og standard 2.1.2 Patientens og pårørendes inddragelse som partnere. Formålet med disse to standarder er, at patienters og pårørendes viden, ønsker, behov og kendskab til egen situation efterspørges og anvendes i behandlingsforløbet, og at de kan få indflydelse og mulighed for at handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom. Mål for arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse Patient og pårørende inddrages aktivt i behandlingen og indgår ligeværdigt i samarbejdet om forløbet. Det vil sige, at ønsker og forventninger respekteres og integreres i mål og handlinger. Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal dokumentere, hvorledes der arbejdes med inddragelse af patient og pårørende inden for patient- og pårørendeinddragelse Fokus på kommunikation, information og planlægning af patienternes forløb Ved inddragelse af forskningsresultater og patienttilfredshedsundersøgelser udarbejdes og gennemføres konkrete tiltag, der øger den patientoplevede kvalitet Implementering af motivationssamtalen til at fremme dialogen mellem patient og terapeut Udvikle patientinformationsmateriale i nye formater f.eks. lyd, filmklip og web Sikre at ergoterapi og fysioterapi bliver en del af patientforløbsbeskrivelserne Lokale patienttilfredshedsundersøgelser i Rehabiliteringsafdelingerne Fokus på inddragelse af patienter og deres pårørende Samarbejdet med patienter og pårørende skal styrkes ved aktivt at inddrage dem i forløbet, så de oplever at have medindflydelse, og der skal fokus på kvalitetsbegrebet. Patienternes behov skal afdækkes ved brug af forskellige redskaber f.eks. patientinterviews, observation, fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og dialog med patientforeninger Det skal undersøges om praksis stemmer overens med patienternes behov og om input fra patienter tages alvorligt 6
4.3 Højt specialiserede patientforløb Højt specialiserede patientforløb kræver høj faglig kompetence. Ergoterapeuters og fysioterapeuters kompetence skal styrkes på alle niveauer, så der i alle grupper er højt specialiserede klinikere, der kan deltage i og supervisere i klinisk praksis for at sikre kontinuerlige tilpasninger til og implementering af ny viden. Mål for arbejdet med højt specialiserede patientforløb for at styrke ergoterapi og fysioterapi i højt specialiserede og accelererede patientforløb skal der være specialespecifikke specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter med akademisk overbygning i alle grupper på hele OUH kontinuerlig kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis skal styrkes gennem supervision og konkrete uddannelsesprogrammer i grupperne Specialespecifikke specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter Der skal være højtuddannede specialespecifikke specialiserede kliniske ergoterapeuter og fysioterapeuter i hver gruppe, som kan bidrage til at sikre høj faglig kvalitet ved at undersøge praksis, indhente kvalitativ og kvantitativ evidens og implementere den i praksis Der laves en individuel kompetenceudviklingsplan for alle medarbejdere Der rekrutteres højt uddannet ergoterapeuter og fysioterapeuter Udviklingsterapeuter skal inddrages i den kliniske praksis Midler til specialespecifik videreuddannelse Midler til specialespecifik videreuddannelse prioriteres i puljen til efter- og videreuddannelse. Personale opfordres og motiveres til at søge midler i puljen Oprettelse af netværk lokalt, nationalt og internationalt Der faciliteres til netværksdannelse, der kan fungere som kompetencecentre for udviklingen af tværgående ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kerneydelser f.eks. lungefysioterapi og F.O.T.T. Alle terapeuter deltager i et fagligt kompetencecenter netværk 4.4 Patientsikkerhed For at forbedre patientsikkerheden og forebygge fejl og utilsigtede hændelser på sygehuse har OUH i sin strategi for patientsikkerhed udvalgt en række fokusområder. I forhold til den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis skal der være særlig opmærksomhed på Forebyggelse af fald Forebyggelse af trykskader Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Mål for arbejdet med patientsikkerhed Ergoterapi og fysioterapi skal bidrage til en høj grad af patientsikkerhed især indenfor forebyggelse af fald og af trykskader samt forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Implementering af indsatser til øget forebyggelse af fald Systematisk vurdering af patienters funktionsniveau og relevant inddragelse af omgivelsesfaktorer Struktureret forebyggelse af trykskader hos risikopatienter 7
På baggrund af retningslinjen om trykskader har ergoterapeuter og fysioterapeuter særlig fokus på trykaflastning i forbindelse med lejring og siddestillinger Målrettet indsats til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal have særlig opmærksomhed på at afbryde mulige smitteveje mellem patienter gennem korrekt hånd- og uniformshygiejne og gennem rengøring af behandlings- og træningsredskaber. Ergoterapeuter vil dele deres viden om dysfagi med tværfaglige samarbejdspartnere, for at forebygge at patienterne pådrager sig en aspirationspneumoni i forbindelse med ernæring. 4.5 Kvalitetssikring og -udvikling Ved kontinuerlig kvalitetsudvikling forstås, at der på baggrund af kvalitetsovervågningsdata prioriteres og gennemføres tiltag for at forbedre kvaliteten eller fastholde et højt kvalitetsniveau; at effekten af tiltagene vurderes, og at der herefter tages stilling til, om der skal gennemføres nye tiltag. Denne proces fortsætter som stadigt gentagne gennemløb af kvalitetscirklen. Mål for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling Ergoterapi og fysioterapi skal udøves på et højt fagligt niveau med afsæt i resultater fra forskning Praksis skal baseres på evidensbaseret viden fra nationale standarder og retningslinjer, kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer. Referenceprogrammer samt forløbsprogrammer skal anvendes som konkrete midler til at sikre og udvikle kvaliteten Ergoterapeuter og fysioterapeuter skal dokumentere kvaliteten i de faglige ydelser, og kvalitetsstandarder skal integreres i alle relevante dele af det daglige arbejde Forløbsbeskrivelser Ergoterapi og fysioterapi skal beskrives i relevante nye forløbsbeskrivelser Implementering af trin 3 + 4 i kvalitetscirklen med særligt fokus på at undersøge og handle Der skal arbejdes på at implementere valide måleredskaber, som kan anvendes tværsektorielt Der skal udføres systematiske audits for at sikre korrekt registreringspraksis Der skal arbejdes med patienttilfredshed i form af patienttilfredshedsundersøgelser 4.6 Teknologiudvikling Teknologien ændrer sig hastigt, og gør det nødvendigt at forholde sig til praksis. Teknologi muliggør patientinddragelse bl.a. ved at stille informationer til rådighed for patienter og pårørende med henblik på klinisk beslutningstagen. Dette øger nogle patienters mulighed for egenomsorg og monitorering. Teknologi kan for nogle erstatte den personlige vejledning, mens der for andre vil være et behov for individuel vejledning. For nogle patienter vil teknologi afhjælpe problemer og øge deres frihed, selv om den fagprofessionelle rådgivning og vejledning gives på afstand, og i mange tilfælde erstatter det fysiske møde. Anvendelse af teknologi vil også fremover fordre etiske overvejelser, når den mellemmenneskelige relation udfordres. Det understreges, at teknologien ikke kan erstatte nærvær og menneskelig kontakt. Mål Teknologi anvendes, når patienten kan opnå større sikkerhed og øget uafhængighed og frihed Teknologi anvendes på en måde, der sikrer, at patienten opnår en bedre behandling Teknologi anvendes, så patienten rehabiliteres bedst muligt og opnår et bedre forløb Teknologitiltag skal om muligt bidrage til at reducere medarbejdernes arbejdsbelastning i forhold til behandling og rehabilitering 8
Inddragelse af teknologiske og telemedicinske hjælpemidler i træningen af patienter Resultater fra forskning inddrages i arbejdet med at implementere teknologiske og telemedicinske træningsteknologier. Rehabiliteringsafdelingerne undersøger, hvor anvendelse af teknologi kan optimere og forbedre indsatsen til patienten og udvikler og implementerer i samarbejde med eksterne parter tekniske og telemedicinske initiativer, der kan fremme patientens frihed og sikkerhed og reducere arbejdsbelastninger for personalet Styrke patienternes kompetencer Patienternes kompetencer skal styrkes via IT baseret patientinformation f.eks. i forbindelse med præinstruktion eller patientuddannelse og skoler. Alle grupper har i 2017 indført IT baseret patientinformation til patienter og pårørende inden for minimum ét ergoterapeutisk og ét fysioterapeutisk område Ergoterapeuter og fysioterapeuter underviser den enkelte patient ud fra individuelle behov. 9
5 Forskning 5.1 Indledning OUHs forskningsstrategi støtter etablering af forskningsenheder indenfor alle sundhedsfaglige professioner herunder også ergoterapi og fysioterapi. Region Syddanmark, OUH, Klinisk Institut og Institut for regional sundhedstjenesteforskning har i de seneste år arbejdet målrettet på at sikre klare karriereveje for akademikere med en baggrund i de mellemlange uddannelser. Dette har skabt grundlag for, at Rehabiliteringsafdelingerne i Odense nu har en forskningsenhed med forskningsuddannede terapeuter i en post.doc. stilling og et adjunktur. Til enheden er knyttet en ekstern lektor fra Karolinska Institut i Stockholm, en ph.d. studerende samt to præ ph.d. studerende. I Rehabiliteringsafdelingen i Svendborg skal der ligeledes etableres en forskningsenhed med forskningsuddannede terapeuter, og der skal tilknyttes ph.d.-studerende. Forskning vil i fremtiden være en vigtig konkurrenceparameter mellem universitetshospitalerne, og OUH har en klar strategi om at øge antallet af forskerstillinger i de kommende år. Forventningen er, at der i 2018 vil være ca. 240 forskerstillinger på Nyt OUH, og antallet må forventes at stige yderligere i årene derefter. Forskning og nyeste viden skal gennemsyre alle områder på Nyt OUH ikke blot de traditionelt forskningsbaserede funktioner som diagnostik og behandling, men eksempelvis også pleje, forebyggelse og rehabilitering samt hospitalets serviceydelser og administration og ledelse. En forskningsenhed i Rehabiliteringsafdelingerne er vigtig faktor i denne udvikling og medvirkende til, at vi kan tiltrække ergoterapeuter og fysioterapeuter med nødvendig akademisk videreuddannelse. Der er valgt at fokusere på følgende emner i arbejdet med terapeutfaglig forskning og udvikling Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer 5.2 Vision og strategi for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning Megen dansk ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis er i dag baseret på best practice og i mindre grad på forskningsbaseret evidens. Derudover er store dele af den forskningsbaserede viden, der er tilgængelig i international sammenhæng, ikke implementeret i dansk klinisk praksis. Skabelse af ny viden og bidrag til at udvikle ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis kræver forskning og målrettet implementering i hverdagen. Mål Sikre patienter ergoterapi og fysioterapi ud fra bedst tilgængelig evidens Understøtte forskningen indenfor højt specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering Udvikle høj specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering på både nationalt og internationalt niveau Forskningsstrategi inden for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk forskning skal integreres i OUHs forskningsstrategi Iværksætte forskningsprojekter indenfor ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis I 2017 er der initieret forskning inden for mindst 8 større områder i Rehabiliteringsafdelingerne herunder udvikling af forskning indenfor fysisk aktivitet, aktivitetsfremmende indsatser og teknologier med fokus på menneskers muligheder for at klare sig længst muligt i egne omgivelser samt fremme sundhed og livskvalitet og dermed få mest muligt ud af de samlede sundhedsøkonomiske ressourcer Formidling af terapeutfaglig forskning og udviklingsarbejde 10
Der publiceres mindst 2 artikler årligt i peer reviewed tidsskrifter samt formidles på nationale og internationale konferencer og lignende Implementering af forskningsresultater i praksis Udvikling og implementering af viden, kvalitet og målrettet evaluering af ergoterapi og fysioterapi i praksis er en fortløbende udfordring, som hænger tæt sammen med en solid og opdateret faglighed funderet på forskning. Implementering af forskningsresultater i praksis er derfor til stadighed et særligt opmærksomhedspunkt i Rehabiliteringsafdelingernes hverdag. 5.3 Etablering af bæredygtige forskningsmiljøer Opbygningen og udviklingen af et bæredygtigt forskningsmiljø fordrer sparring og samarbejde med etablerede forskere i national og international forskningsmiljøer. Da en forskningsenhed i Rehabiliteringsafdelingerne stadig er under udvikling, er der behov for at gøre en særlig indsats for at opsøge og etablere fællesskaber med andre forskere. Samtidig skal der sikres en kontinuerlig rekruttering af forskere såvel præ- som postgraduat. Rekruttering af kompetente forskere forudsætter, at stillingsstruktur og karriereveje for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske forskere på plads. Mål Udvikle forskningssamarbejde og netværk på nationalt og internationalt niveau Skabe rammer for rekruttering af kompetente forskere Skabe rammer for fortsat rekruttering såvel præ- som postgraduat Udbygge forskningssamarbejdet nationalt og internationalt Det etablerede forskningssamarbejde med Karolinska Instituttet i Stockholm og Universitetet i Tromsø skal forankres og udbygges. Formidling via nationale og internationale konferencer og etablering af forskningsnetværk prioriteres højt Udbygning af Rehabiliteringsafdelingernes forskningsmiljø Forskningsenhederne skal udbygges med flere ph.d. studerende, og i 2017 er der etableret to lektorater samt yderligere en post.doc. stilling i Rehabiliteringsafdelingerne. Størstedelen af forskerstillingerne i afdelingerne forventes etableret som stillinger, der både indeholder forskning og klinisk arbejde. Der vil være en strategisk rekruttering af forskere såvel præ- som postgraduat, således at afdelingernes største specialer på sigt har forskningsaktive terapeuter ansat. Skabe adgang til forskeruddannelse samt og sikre karriereveje for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske forskere Rehabiliteringsafdelingerne støtter kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU og medvirker til udviklingen af en kandidatuddannelse i ergoterapi på SDU. Udarbejde en strategi for finansiering af forskning Rehabiliteringsafdelingerne vil udarbejde strategi for finansiering af forskning mhp. at understøtte forankringen af bæredygtige forskningsmiljøer i afdelingerne samt støtte mulighederne for at indgå i samarbejde med andre forskningsmiljøer til finansiering af forskningsprojekter nationalt og internationalt 11
6 Uddannelse 6.1 Indledning Den kliniske uddannelse af ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende fordrer et læringsmiljø, der gør det muligt for den studerende at tilegne sig både professionsrettede og akademiske kompetencer. Dette forudsætter, at de kliniske vejledere kan honorere dette krav ved at have kompetencer, rammer og vilkår svarende til kravet. Uddannelsesopgaven skal varetages på et fagligt kvalificeret niveau med henblik på at uddanne kvalificerede ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der er et løbende samarbejde med UCL med det formål at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som ergoterapeuter og fysioterapeuter. Derudover tilstræbes, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark styrkes, at uddannelser udbyder relevant og opdateret efter- og videreuddannelse. Der er valgt at fokusere på følgende emner i strategiarbejdet med uddannelse Prægraduat uddannelse Postgraduat uddannelse, herunder strategisk kompetenceudvikling 6.2 Prægraduat uddannelse bæredygtigt læringsmiljø relevante kompetencer til rådighed mulighed for at udbygge kompetencer rammer for uddannelse Mål Velkvalificerede kliniske undervisere både på kandidat og ph.d.-niveau inden for de pædagogiske og terapeutfaglige områder til uddannelse af ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt gode rammer for klinisk undervisning for prægraduate studerende. Videreuddannelse Alle kliniske vejledere har en formel og relevant videreuddannelse Prægraduat studerende Løbende modtagelse af både danske og udenlandske studerende indenfor ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne Læring i klinisk praksis Medvirke til etablering af tværfaglige studieenheder indenfor relevante specialer 6.3 Postgraduat uddannelse Rehabiliteringsafdelingernes særlige udviklingsområder er målrettet tidlig udredning, fysisk aktivitet og aktivitetsrelateret træning. Der er en voksende ældrepopulation og stigende antal patienter med kroniske lidelser, som har forøget risiko for at udvikle komplikationer og funktionstab. Samtidig er der stadig større krav om at accelerere patientforløb og gøre indlæggelsestiden kortere. Patienter indlagt under disse forhold har behov for en hurtig og kvalificeret indsats. Med fokus på terapeutfaglig udredning af behov for genoptræning samt fysisk aktivitet og aktivitetsrelateret træning kan den terapeutiske indsats være med til at styrke og målrette indsatsen til patienter indlagt på akuthospitaler. 12
I den sammenhæng defineres kompetenceudvikling som alle former for udvikling og læring, herunder jobrotation, turnus, sidemandsoplæring, intern og ekstern kursusaktivitet, efter- og videreuddannelse. Uddannelse og kompetenceudvikling er således en væsentlig del af den kliniske ergoterapi og fysioterapi og en afgørende faktor i forhold til at sikre kvaliteten i rehabilitering. Akademisk videreuddannelse er nødvendig for at udvikle den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske praksis Udvikle og vedligeholde personalets kompetencer, så de til stadighed kan løse de aktuelle terapeutfaglige opgaver i klinisk praksis Mål Velkvalificeret personale, der kan løse opgaverne på et fagligt højt niveau og løbende udvikle praksis Videreuddannelse på akademisk niveau Mindst en fjerdedel har en akademisk videreuddannelse i 2017. Kompetenceudvikling gennem turnusordning Alle nyuddannede fastansatte terapeuter gennemgår to års turnus. Livslang kompetenceudvikling Alle har en kompetenceplan, der justeres hvert år. 13
7 Ledelse 7.1 Indledning Ledere for ergoterapeuter og fysioterapeuter har ansvar for at sikre tilrettelæggelsen af tværfaglige og tværsektorielle patientforløb og udviklingen af kvalitet indenfor ergoterapi og fysioterapi. Det gælder både for de tværfaglige og monofaglige forløb. Lederne skal endvidere sikre gennemførelse af relevante terapeutiske projekter og forskningsprojekter samt implementering af resultater inden for en fastlagt økonomisk ramme i overensstemmelse med løn og driftsbudget. Det en forudsætning at ledere fokuserer på administrative og politisk udmeldte krav om opgaveløsningen. Konsekvenserne af den demografiske udvikling, forskellige generationers ledelsesbehov, det øgede internationale samarbejde, kravet om mere viden deling og udvikling, stiller krav til at lederne har udsyn og et regionalt, nationalt og internationalt netværk til gavn for patienter og medarbejdere i Rehabiliteringsafdelingerne. I det følgende afsnit fokuseres på Faglig ledelse Samarbejdsrelationer i et tværgående felt Understøttelse af patientforløb 7.2 Faglig ledelse Stigende fokus på dokumentation af kvalitet samt målinger af patientoplevet kvalitet og målinger af medarbejdertilfredshed, gør det helt nødvendigt at satse på den faglige ledelse af terapeuter. Terapeutfaglige ledere skal udøve evidensbaseret ledelsespraksis og herunder sikre, at kvaliteten af undersøgelse, behandling og træning fortsat udføres på det højeste faglige niveau. Ledelsen skal gå foran for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og gå i front for at udvikle en høj grad af social kapital. Arbejdet med høj social kapital er de sociale relationer præget af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Samarbejdsevne, tillid og retfærdighed berører alle former for relationer på kryds og tværs i organisationen. Det gælder de daglige relationer i arbejdets udførelse, relationerne på tværfaglige møder og relationerne i formaliserede samarbejdsfora Uddannelsesniveau Den ergoterapeutiske og den fysioterapeutiske leder har en sundhedsfaglige baggrund, hvilket er en nødvendig grundkompetence på chef og ledende terapeutniveau. Denne baggrund yder den nødvendige legitimitet blandt de fagprofessionelle. Den øgede akademisering bevirker, at en væsentlig del af medarbejderne har videreuddannelse på master, kandidat eller ph.d. niveau. Det tilstræbes derfor, at chefterapeut besidder en videreuddannelse på minimum master eller kandidatniveau. Ledende terapeuter har optimalt en sundhedsfaglig videreuddannelse på kandidatniveau og en formaliseret lederuddannelse på minimum diplomniveau. At lede vidensmedarbejdere kræver omfattende indsigt i videnskabelig metode for at kunne vurdere lødigheden af nye undersøgelses og behandlingsmetoder. Ligeledes er det nødvendigt for at kunne indgå i en ligeværdig dialog med de kliniske afdelingsledelser, specialeansvarlige læger og sygeplejersker om såvel faglige som ledelsesmæssige emner. 14
Mål De terapeutfaglige ledere skal være visionære, medinddragende og være ansvarlige for at sikre et højt fagligt niveau Terapeuternes arbejde (undersøgelse, vurdering, behandling og træning) skal kontinuerligt leve op til de politiske og administrative krav om evidensbaseret undersøgelse og behandling, patientinddragelse, tværfaglige koordinerede patientforløb, implementering af den danske kvalitetsmodel, dokumentations- og registreringskrav samt overholdelse af de økonomiske rammer Synlig og værdibaseret ledelse skal ses, høres og føles som en naturlig del af Rehabiliteringsafdelingernes ledelsesstyrke. Lederne skal være rollemodeller, inspirere og motivere nye til ledelse. Strategisk arbejde Der skal hele tiden arbejdes på det strategiske niveau med ajourføring af handleplaner og strategier indenfor nøgleområder. Ledere skal være aktive og opsøgende i forhold til udviklingstendenser, der har betydning for den fortsatte udvikling af ergoterapi og fysioterapi Beskrive uddannelsesniveau for ledende terapeuter. Der skal udarbejdes en beskrivelse af krav til ledende terapeuters og chefterapeuters uddannelsesniveau, herunder en planlægning af uddannelsesforløbene. Hvilke kandidater/ og masteruddannelser støtter bedst op om kravene til faglig ledelse 7.3 Samarbejdsrelationer i et tværgående felt Videnskabelig evidens skal være med til at understøtte bedre og mere hensigtsmæssige patientforløb. Ledelse er også her et omdrejningspunkt, idet flere kliniske afdelinger har erfaringer med, at de terapeutiske indsatser vil kunne forkorte patientforløbene. Der skal etableres formaliserede samarbejdsfora ledelserne imellem for at sikre de bedste patientforløb og styrke det tværfaglige samarbejde. En fremtrædende terapeutfaglig indsats er en nødvendig forudsætning for den forsatte udvikling og implementering af patientforløbene, ikke mindst i forbindelse med overgangen fra sygehus til kommune. Mål Den terapeutfaglige indsats skal udbredes og anvendes i langt flere patientforløb end i dag og samarbejdspartnerne i det tværfaglige felt skal kunne se at den terapeutfaglige indsats vil gøre en forskel Der skal etableres formelle samarbejdsfora på tværs af afdelinger 7.4 Understøttelse af patientforløb I den nuværende afregningsform, er der lagt hindringer ud for at indgå i et samarbejde omkring patientforløbet på en anden måde end den mere traditionelt kendte. Det forekommer uhensigtsmæssigt at afregningsformen er en hindring for det optimale patientforløb og der skal således satses på at ændre afregningsformen. Mål Den terapeutiske viden og ekspertise skal komme alle til gode og stilles til rådighed i alle patientforløb Der skal foretages beskrivelser af de patientforløb hvor den terapeutfaglige indsats ville kunne fremme patientforløbet og medvirke til kortere liggedag og mere hensigtsmæssige ambulante forløb 15
8 Samarbejde 8.1 Indledning Patientbehandling på sygehuse er komplekse opgaver, der kræver et velfungerende og smidigt samarbejde, hvor alle involverede parter er enige om kerneopgaven og bidrager optimalt til løsningen. Som tværgående kliniske afdelinger indgår ergoterapeuter og fysioterapeuter i et tæt tværfagligt samarbejde med stamafdelingernes personale om behandlingen af de patienter, der henvises til ergoterapi eller fysioterapi. Patienterne henvises i varierende omfang fra alle de kliniske afdelinger. Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne skal bringe deres faglighed og kompetencer ind i samarbejdet med det formål, at patienterne tilbydes det fagligt bedste, evidensbaserede behandlingstilbud, på højeste kvalitetsniveau og med den mest effektive ressourceudnyttelse. På OUH er der sat fokus på begrebet social kapital og især den brobyggende sociale kapital, som vedrører relationer på tværs af afdelinger. I det overordnede samarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingerne og de kliniske afdelinger er opbygningen og styrkelsen af den brobyggende sociale kapital vigtig. I det tværfaglige team, der i det daglige varetager behandlingen af den enkelte patient, er det den samlende sociale kapital, som vedrører relationerne internt i teamet, der er i fokus. Social kapital er en egenskab, der sætter en organisation medlemmer i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven. For at kunne løse kerneopgaven er det nødvendigt, at medarbejderne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Et godt samarbejde er betinget af, at der er klarhed om normer for gensidige forpligtigelser klar opgavefordeling tydelige ansvarsområder klar rollefordeling fælles ide om hvor vi er på vej hen, hvad der er vores mål, og hvordan vi bedst kommer derhen I strategien om samarbejde er der fokuseret på Kompetencer Kultur Organisatoriske forhold 8.2 Kompetencer Som universitetshospital skal OUH være excellente og udøve patientbehandling på højeste niveau. Vi skal være blandt de bedste både nationalt og internationalt. Der kræver dygtige og kompetente medarbejdere, som kan samarbejde på højeste niveau Mål Medarbejderne i Rehabiliteringsafdelingerne skal besidder højt udviklede kompetencer indenfor faglighed samarbejde kommunikation sociale relationer selvledelse 16
Indsats alle medarbejdere har en personlig kompetenceplan, som omfatter alle fem kompetenceområder 8.3 Kultur Kulturen på et universitetshospital med mange forskellige professioner kan være præget af stærke fagkulturer, som kan være svære at håndtere. Kultur handler om grundlæggende antagelser, som kan være svære at identificere og ændre. Der skal derfor fokus på, hvad er det for en adfærd, der kan understøtte en god og frugtbar samarbejdskultur. Mål At skabe en samarbejdskultur der ikke er præget af revirtænkning øge ergoterapeuter og fysioterapeuters opmærksomhed på kulturens betydning og de kulturer, de selv er indlejret i øge kendskabet kulturens påvirkning af samarbejdet og opgaveløsningen give ergoterapeuter og fysioterapeuter redskaber, der kan påvirke og udvikle en positiv samarbejdskultur f.eks. gennem anerkendende og værdsættende tilgang, positiv kommunikation og adfærd fokus på tillid og retfærdighed 8.4 Organisatoriske forhold Samarbejdet om patientbehandlingen er organiseret på mange forskellige måder rundt om på sygehuset og i forhold til de mange eksterne samarbejdsparter. Mål at samarbejdet etableres omkring patientens behov gennem behandlingsteams, hvor patienten deltager aktivt og på lige fod være opmærksomme på de initiativer, der sker rundt om i organisationen og byde os til levere positive historier og eksempler på, hvad ergoterapi og fysioterapi kan bidrage med Fokus på samspillet mellem primær og sekundær sektor i patientforløbet Udbygge det forpligtende samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren, vidensdele og indgå i projektfællesskaber for at optimere patientforløbene For at styrke indsatsen i forhold til genoptræning og rehabilitering er det essentielt at sikre bedre sammenhæng mellem indsatsen på sygehuset og indsatsen i kommune, så indlæggelse, udskrivelse, genoptræning og rehabilitering opleves som et sammenhængende forløb Ledelse på alle niveauer i regioner og kommuner skal sikre optimal sammenhæng i patientforløbene og have fokus på det tværsektorielle arbejde. Der er høje krav om evidensbaserede ydelser i sundhedsvæsenet, og den høje faglighed blandt forskellige fagprofessionelle på sygehusene skal formidles videre ud i sundhedssystemet. Sygehusene skal sikre, at kolleger i kommuner og almen praksis får adgang til deres faglige ekspertise, ligesom der skal være en bedre og mere systematisk anvendelse af data og forskningsbaseret viden fra begge sektorer. 17