Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold: sye11b Bachelorprojekt, modul 14 Afleveringsdato: 20. maj 2014 Vejleder: Anette Buskbjerg Omfang: 70.669 anslag

Resumé Formålet med dette bachelorprojekt var at undersøge de forhold der kan have betydning for sygeplejerskens valg om varetagelse af behov og medinddragelse af den akut syge patients pårørende. Dette er opnået gennem et fokusgruppeinterview med sygeplejersker fra en akutmodtagelse. Empirien er analyseret med afsæt i udvalgte begreber fra Kari Martinsen og Merry Elisabeth Scheels teorier. Vi har ud fra dette kunne konkludere at pårørendes tilstedeværelse er af stor betydning for patientens tilstand. Desuden spiller det en rolle hvorvidt sygeplejersken er i stand til at identificere og imødekomme pårørendes behov. Dette påvirkes bl.a. af sygeplejerskens kompetence og erfaring. Endvidere fandt vi at afdelingskulturen er afgørende for prioriteringen af pårørende. Sidst men ikke mindst konkluderes at alder og social status er en væsentlig faktor med betydning for sygeplejerskens valg om varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. Summary The purpose of this bachelor project was to examine the conditions that may affect the nurse s choice of taking care of the needs and involvement of critically ill patient s relatives. That has been achieved by interviewing nurses from an emergency department. The empiricism has been analyzed with selected terms from Kari Martinsen and Merry Elisabeth Scheel s theories. We have concluded that presence of the relatives is important for the patient s well-being. Whether the nurse manage to identify and take care of the relatives needs, is also important. This among other things is affected by the nurses clinical skills and previous experiences. We furthermore found that the department culture is decisive for the priority of the relatives. At last we concluded that age and social status is a condition of importance for the nurse s choice of taking care of the needs and involvement of critically ill patient s relatives. 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Problembeskrivelse...3 2.1 Krav og standarder... 3 2.2 Pårørendes tilstedeværelse... 4 2.3 Pårørendes behov... 5 2.4 Psykiske konsekvenser for de pårørende... 7 2.5 Afgrænsning... 7 3. Problemformulering...8 4. Metodiske overvejelser...8 4.1 Litteratursøgning... 8 4.1.1 Systematisk litteratursøgning... 9 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang... 10 4.2.1 Vores forforståelse... 11 4.3 Empiriindsamling... 11 4.3.1 Præsentation af deltagere... 12 4.3.2 Etiske og juridiske overvejelser... 13 4.4 Analysemetode... 13 4.5 Teoretisk referenceramme... 14 5. Analyse... 15 5.1 Pårørendes betydning... 15 5.1.1 Hvem er de pårørende?... 15 5.1.2 Vigtigheden af pårørendes tilstedeværelse... 16 5.2 Pårørendes behov... 18 5.2.1 Identificering af pårørendes behov... 18 5.2.2 Pårørendes opfattelse af egen tilstedeværelse... 21 5.3 Sygeplejerskens kompetence og erfaring... 23 5.4 Afdelingens kultur... 24 5.4.1 Sygeplejerskernes prioritering af pårørende... 24 5.4.2 Pårørende som en ressource... 25 5.5 Demografiske variabler... 27 6. Diskussion... 30 7. Metodediskussion... 31 8. Konklusion... 32 9. Perspektivering... 34 10. Litteraturliste... 36 2

1. Indledning I dette projekt vil vi sætte fokus på de pårørendes behov i den akutte situation. Alle sygeplejersker vil møde patienter, der bliver akut syge. Akut sygdom kan opstå hos en tidligere helt rask patient, eller det kan ses som en forværring i en tilstand hos en i forvejen svækket og kronisk syg patient (Wichmann 2013, s. 11). Årligt er ni ud af 10 danskere i kontakt med sundhedsvæsenet. 40 % af kontakterne til sygehusene sker akut (Danske regioner 2011, s. 2). Indenfor de sidste år, er der kommet stort fokus på udvikling og organisering af den akutte sygepleje. Tidligere var akutmodtagelser og akutafdelinger ofte et afsnit i en stor medicinsk eller ortopædkirurgisk afdeling. Dette laves nu om, så akutte patienter samles i særlige akutmodtagelser ofte benævnt Fælles Akutmodtagelse, FAM. Alle akutte patienter skal modtages via samme indgang, uanset om de skal til lægevagten, på skadestuen, til traumemodtagelsen eller modtages til indlæggelse. (sundhedsstyrelsen, 2007, s. 30-31) Tobiasen skriver, at ifølge sygeplejeteoretikeren Janice Morses velfærdsstrategier, er det vigtigt at informere og yde omsorg for de pårørende. Det er en indirekte måde at skabe velvære for patienten (Tobiasen 2013, s.58). 2. Problembeskrivelse 2.1 Krav og standarder I henhold til sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. må sundhedspersonalet kun med samtykke fra patienten videregive oplysninger til bl.a. pårørende. Dog kan pårørende i henhold til kapitel 9, omhandlende patienters medinddragelse i beslutninger og informeret samtykke, i tilfælde hvor patienten er midlertidigt eller varigt ude af stand til at give informeret samtykke, medinddrages i beslutningstagen i forhold til behandlingsforløbet (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2010). Sundhedspersonalets tavshedspligt grunder i, at patienter skal kunne give oplysninger med tillid til at disse ikke gives videre til andre. Oftest ønsker patienten, at 3

pårørende informeres og inddrages i behandlingsforløbet. Dog oplever pårørende alligevel at blive nægtet information om patientens tilstand og behandlingsforløb grundet misforståelser og manglende kendskab til tavshedspligtens omfang. Udover unødvendigt at udelukke pårørende fra viden om patientens tilstand medfører dette, at pårørende ikke vil kunne bidrage med deres ofte relevante viden og kendskab til patienten. For at undgå disse situationer, har sundhedsstyrelsen udarbejdet Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende (Sundhedsstyrelsen, 2002). Vi vil ikke gå dybere ind i ovennævnte lovgivning og vejledning, men mener, at det er vigtigt at have en grundlæggende viden om såvel sundhedsloven, som brugen af denne i praksis, da det er relevant viden i forhold til mødet med den pårørende og samarbejdet med denne. Den danske kvalitetsmodel (DDKM) påpeger ligeledes vigtigheden af medinddragelse af pårørende. Det er Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet (IKAS), som varetager udviklingen af DDKM. DDKM består i praksis af en række målsætninger for god kvalitet som de enkelte institutioner, f.eks. sygehusene, skal leve op til. Disse målsætninger kaldes akkrediteringsstandarder (IKAS a, 2012). En af disse standarder hedder: Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen. Formålet med denne standard er at gøre personalet opmærksomme på de ønsker den pårørende har om information i patientforløbet. Desuden er hensigten at sætte fokus på, at den pårørende kan være en ressource og støtte for patienten (IKAS b, 2012). Også de sygeplejeetiske retningslinjer har fokus på sygeplejerskens rolle ift. de pårørende: Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages (Dansk sygeplejeråd, 2004, s. 3). For at kunne vise respekt og omsorg for de pårørende, er det vigtigt at sygeplejersken har kendskab til og gør sig nogle overvejelser om, hvilke behov de pårørende kan have. 2.2 Pårørendes tilstedeværelse Patienter indlagt med kritisk sygdom oplever ofte en trussel mod deres identitet, da de beskriver oplevelsen af fremmedgørelse og frygt (Engström og Soderberg 2007, s. 1625). 4

I følgende citat beskriver en 43-årig patient betydningen af familiens tilstedeværelse som værende vigtig for at få det bedre: Having a family in ICU is a great feeling and helps you get better faster. You get stressed out and stress is a part of high sugar. When the family is there they make you calm and make you feel better. The love of your family makes you feel better. Having my family there means a lot (Cypress, 2011, s. 277). Vigtigheden af pårørendes tilstedeværelse bekræftes af andre undersøgelser, hvor patienter fremhæver at tilstedeværelsen af pårørende betyder, at de føler tryghed og sikkerhed, idet de pårørende repræsenterer et kendt ansigt i en ellers ukendt verden (Engström og Soderberg 2007, 1623). Undersøgelser viser desuden, at pårørende har et stærkt behov for at opholde sig i nærheden af den kritisk syge, da de føler en forpligtigelse i at være i nærheden. De er samtidig præget af en skyldfølelse ved tanken om, at der skulle ske noget, mens de er væk fra afdelingen. (Eggenberger og Nelms 2005, s. 1622, Maxwell m.fl. 2007, s. 372) I en undersøgelse fremgår det, hvordan pårørende følelsesmæssigt oplever at have et kritisk sygt familiemedlem. De pårørende oplever, at de skal være stærke for alle andre og lægge deres egne behov til side, da det er dem som skal holde sammen på det hele (Cypress 2011, s. 277, Eggenberger og Nelms 2005, s. 1622-1623). 2.3 Pårørendes behov At imødekomme pårørendes behov har, ifølge Khalaila, i flere undersøgelser vist sig at føre til et bedre resultat for både patienten og pårørende (Khalaila 2012, s. 1173). I en norsk undersøgelse har man ønsket at undersøge hvordan de besøgendes demografiske variabler (alder, køn, uddannelse), indlæggelsestid og forholdet til patienten var relateret til deres opfattelse af behov for støtte, information, nærhed og sikkerhed. Af undersøgelsen fremgår det, at de fleste besøgende var patienternes børn, dog viser undersøgelsen at relationen til patienten ingen indflydelse har på de besøgendes behov (Høghaug m.fl. 2011, s. 266). 90 % af de besøgende var yngre end 60 år. De besøgende i den yngre aldersgruppe betragtede behovet for information, tryghed, nærhed og sikkerhed som vigtigere end dem i den ældre aldersgruppe. En mulig forklaring herpå kan være, at 5

sygehuspersonalet er mere opmærksomme på de ældres behov. En anden forklaring kunne være, at de yngre besøgende forventer mere service generelt (Ibid, s. 266). De med lavere uddannelsesniveau havde behov for mere støtte end de med et højere niveau af uddannelse (Ibid, s. 265). Også andre undersøgelser har påpeget en sammenhæng mellem pårørendes niveau af uddannelse og deres behov (Lee og Lau 2003, s. 497). En forklaring på dette kunne være, at sygehuspersonalet ubevidst justerer plejen ud fra de pårørendes sociale status, og der kan derfor stilles spørgsmål om pårørende med lavere social status modtager tilstrækkelig hjælp og støtte (Høghaug m.fl. 2011, s. 267). På trods af dette er der i en anden undersøgelse fundet sammenhæng mellem høj uddannelse og lav tilfredshed blandt de pårørende (Khalaila 2012, s. 1180). Det ser ud til, at der er en forskel i sygeplejerskers opfattelse af pårørendes behov og pårørendes egen oplevelse af deres behov. Sygeplejersker og pårørende vurderer langt hen ad vejen behovene til at være de samme, men forskellen ligger i hvilken betydning henholdsvis sygeplejersken og de pårørende tillægger de enkelte behov. Overraskende viser det sig desuden, at sygeplejerskerne mener, at de i mindre grad imødekommer de pårørendes behov end de pårørende rent faktisk selv mener. Et af de behov sygeplejersker og pårørende er enige i er vigtigheden af information, og lige netop informationen givet til pårørende mener kun 32 % af sygeplejerskerne er tilstrækkelig (Moggia m.fl. 2005, s. 24-26, Maxwell m.fl. 2007, s. 370-372). Undersøgelser viser, ifølge Verhaeghe m.fl., at pårørendes behov ofte ikke bliver identificeret af plejepersonalet og forbliver således forsømte og udækkede (Verhaeghe m.fl. 2005, s. 504). Når plejepersonalet identificerer behovene bliver de ikke altid imødekommet, idet realiteten er, at plejepersonalet først og fremmest er forpligtet til at afsætte deres tid og opmærksomhed på patientens behov frem for de pårørendes samtidig med, at de pårørende opleves som tidskrævende (Bijttebier m.fl. 2001, s. 163). I en anden undersøgelse har man fundet, at pårørende ikke oplever, at plejepersonalet formår at imødekomme de behov som pårørende selv vægter højest. Plejepersonalet varetager i stedet behov som pårørende finder mindre vigtige (Khalaila 2012, s. 1176-1177). 6

2.4 Psykiske konsekvenser for de pårørende Mange pårørende oplever både stress og angst når deres nære bliver indlagt med kritisk sygdom. I en undersøgelse af Auerbach m.fl. har man fundet, at mange pårørende havde symptomer på akut stressforstyrrelse (Auerbach m.fl. 2005, s. 208). I en anden undersøgelse fandt man at 48 % af pårørende, som angav at have fået mangelfuld information, havde symptomer på posttraumatisk stresslidelse (Azoulay m.fl. 2005, s. 993). En undersøgelse viser, at bl.a. personalets adfærd og graden af kommunikation har indflydelse på pårørendes psykiske reaktion (Davidson m.fl., 2012, s. 618). Det viser sig ved, at pårørende som ikke føler, at de får tilstrækkelig information har en større tendens til psykiske følger end pårørende som havde fået en tilfredsstillende mængde information. Dette peger på, at pårørende har behov for informationer og inddragelse for bedst muligt at kunne mestre deres situation. Hvis deres behov ikke imødekommes, stiger deres risiko for psykiske konsekvenser som angst og depression (Ibid, s 608-609). 2.5 Afgrænsning Det er et sygeplejefagligt problem, at der er uoverensstemmelse mellem de behov som de pårørende har og de behov som sygeplejersken dækker. De pårørende kan spille en vigtig rolle for, at patienten bliver hurtigere rask, og det er af stor vigtighed, at de pårørende får deres behov dækket, da det kan have stor betydning for deres psykiske tilstand og mestring af situationen. Intensiv sygepleje er ofte præget af akut opstået sygdom, idet mere end 80 % af de indlagte på intensivafdelingerne bliver indlagt akut (Høghaug m.fl. 2011, s.265). Så på trods af at problemet bl.a. er belyst af artikler med afsæt i den intensive sygepleje, har vi valgt at sætte fokus på den akutte situation. I projektet skelner vi ikke mellem patienter og pårørendes etnicitet eller seksualitet. Vi har dog valgt at ekskludere børn og unge under 18, både som patienter og pårørende. Dette har vi valgt, da vi formoder at pårørenderollen er væsentligt anderledes, hvis den indlagte er et barn/ung. Vi formoder desuden at børn og unge som pårørende har andre behov end voksne. 7

Vi vil belyse problemstillingen ud fra sygeplejerskers perspektiv. 3. Problemformulering Med afsæt i projektets indledning, problemstillinger samt afgrænsning udledes følgende problemformulering: Hvilke forhold, har betydning for sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende? 4. Metodiske overvejelser I det følgende afsnit vil vi gennemgå vores litteratursøgning. Dernæst vil vi belyse vores fremgangsmåde til at besvare ovenstående problemformulering, herunder valg af metode og videnskabsteoretiske overvejelser. Herudover vil fremgå etiske overvejelser, beskrivelse af empiriindsamling samt præsentation af den valgte teoretikere. 4.1 Litteratursøgning Projektets overordnede emne, mødet med pårørende i den akutte situation, dannede i første omgang rammerne for projektets indledende litteratursøgning. Der blevet foretaget fritekstsøgning på bibliotek.dk, google.dk, retsinformation.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmesider, for at skabe et overblik over emnets omfang. Der blev desuden søgt på Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken, for at støtte den sygeplejefaglige relevans. Forud for litteratursøgningen lavede vi en brainstorm over relevante søgeord. Følgende ord blev brugt i fritekst søgningen: pårørende, akut, familie, behov, sygepleje, kommunikation og mestring. Resultatet af den indledende søgning åbnede op for den samfundsmæssige sammenhæng, problematikken er en del af. Søgningen gav ligeledes resultater der viste de mange og individuelle aspekter af mødet mellem den pårørende og sygeplejersken i den akutte situation. Det var på baggrund af disse resultater, vi valgte at fokusere på de pårørendes behov og imødekommelsen af disse. 8

4.1.1 Systematisk litteratursøgning Formålet med en systematisk litteratursøgning er at rette søgningen specifikt mod projektets fokus (Bjerrum, 2005, s. 37). For at præcisere søgningen i forhold til vores udvalgte emne, har vi udført systematisk søgning i databaserne Pubmed og Cinahl, da disse kun optager videnskabelige artikler og er emneafgrænsede til sundhedsområdet. I vores systematiske søgning har vi ekskluderet artikler publiceret før 2004, endvidere er artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk fravalgt. I søgningen er desuden børn og unge under 18 år ekskluderet både som patienter og som pårørende. Forud for søgningen er relevante søgeord oversat til engelsk og blevet præciseret ud fra termer der anvendes på de udvalgte databaser. For at sikre den mest specifikke søgning, er der i hver database anvendt de for databasen definerede søgeord. Dette gør at søgeordene varierer en smule fra database til database. Søgeord anvendt til systematisk søgning: critical care nursing, critical care unit, family, visitors to patients, emergency nursing, family attitudes, intensive care unit, critical care family needs inventory, relatives, professional-family relation, critical care, nursing, family needs, critically ill patients. I Cinahl benyttede vi forskellige kombinationer af søgeordene. Søgeordene blev kombineret med AND og skulle indgå i artiklernes abstract. Disse søgninger gav i alt 47 hits hvoraf vi inkludere syv artikler til gennemlæsning. Dernæst søgte vi i Cinahl Headings, som bruger MESH-termer. Også her kombinerede vi forskellige søgeord med AND. Dette gav 27 hits, af disse inkluderede vi fem artikler til gennemlæsning. I Pubmed gjorde vi ligeledes brug af forskellige kombinationer og AND. Her valgte vi at søgeordene skulle indgå i enten titel eller abstract. Disse søgninger gav 19 hits, hvoraf fem blev udvalgt til gennemlæsning. Vi søgte desuden på MESH-termer med forskellige søgeords kombinationer og AND. Dette gav 98 hits, hvorfor vi indskrænkede søgningen til de seneste fem år, hvilket gav 38 hits. Af disse udvalgte vi ingen nye, men mange af de hits der kom, var artikler vi allerede havde udvalgt. På den baggrund indstilledes søgningen. 9

Alle artikler ekskluderet før gennemlæsning er ekskluderede ud fra overskrift samt abstract på baggrund af manglende relevans for emnet. Ud fra den systematiske søgning blev der fundet 17 artikler med relevans for projektets emne. Efter gennemlæsning af disse blev ni artikler inkluderet i projektet, da vi fandt disse brugbare i forbindelse med udfoldelse af problemstillingen. Med udgangspunkt i artiklerne fundet på hhv. Cinahl og Pubmed kædesøgte vi og yderligere relevant materiale er fundet. Ved kædesøgning tager man udgangspunkt i en allerede kendt artikel eller bog som forholder sig til det emne, man undersøger (Glasdam 2013, s. 37). Vi har altså set referencerne på vores gennemlæste artikler igennem og herved fundet yderligere materiale. Ud fra denne kædesøgning blev yderligere seks relevante artikler inkluderet i projektet. 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vores projekt har til formål at skabe indsigt i sygeplejerskens subjektive oplevelser af, hvilke forhold der har betydning for medinddragelse og varetagelse af pårørendes behov. Dette lægger op til et humanistisk menneskesyn, hvor mennesket vægtes som et bevidst subjekt mod tanker og følelser relateret til den verden som det er en del af (Birkler 2005, s. 93). Med udgangspunkt i denne tankegang har vi valgt at indsamle projektets empiri gennem et fokusgruppeinterview med en hermeneutisk tilgang. Klassisk hermeneutik opstod i 1500-tallet og består oprindeligt af en cirkel der sætter fokus på tekstdele og teksthelheden, som er indbyrdes afhængige af hinanden. Sandhedsindholdet i en tekst er maksimalt når alle enheder passer ind i tekstens helhed (Dahlager og Fredslund 2011, s. 159). I dette projekt arbejdes der ud fra den filosofiske hermeneutik præsenteret af Hans- Georg Gadamer. Her tages udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds udlægning heraf. Gadamer bygger videre på den oprindelige tanke om hermeneutik ved at opstille universelle betingelser om forståelse. Gadamer mener, at vi bliver nødt til at have en forforståelse (fordomme) af det vi gerne vil undersøge, da vi ellers ikke ved hvilke spørgsmål vi skal stille (Ibid, s. 160-161). Gadamer gjorde op med den klassiske forståelse af fordomme og gjorde det klart, at subjektet og objektet er uadskillelige, hvorfor forforståelsen bliver essentiel for forskerens etiske overvejelser inden udførelsen af 10

forskning (Ibid, s.161). Udgangspunktet for forståelse er situationen. Det er dermed det sted, hvorfra vi ser og skal forstå den anden, da det præger vores mulighed for at forstå. Situationen og forståelsen bestemmer tilsammen, hvor vid eller snæver vores horisont er. Situationen er begrænsninger af vores udsyn, mens horisonten er udsynets rækkevidde. Vores forforståelse kan i mødet med andre horisonter sættes på spil og vores horisonter kan rykkes (Ibid, s.161-162). 4.2.1 Vores forforståelse I et sygeplejefagligt perspektiv kan Gadamers filosofiske tanker og menneskets forforståelse bruges som refleksion og bevidstgørelse af egne fordomme. Vi har i dette projekt forsøgt at være vores forforståelse bevidst ved at reflektere over egen forståelse ved projektets start. Fællestrækkene har blandt andet været, at pårørende overses og opleves som tidskrævende. Ingen af os har i vores klinikker i somatikken oplevet, at pårørende i særlig grad er blevet brugt som ressourcer, men i højere grad, at de undgås, idet de bl.a. ofte stiller mange spørgsmål. Denne bevidstgørelse af egne fordomme har været nødvendig for projektet for at kunne forholde sig åben for ny forståelse. Vi har altså en forforståelse omkring emnet der i analysen vil hjælpe os til at opnå forståelse for empirien som helhed, hvor vores forhåndsantagelser i form af de teoretiske begreber giver os mulighed for at uddrage enkelte dele af helheden og analysere disse. Herved kan vi få omformet vores meningshorisont og opnå ny forforståelse. Analysen har således ikke kun til formål at bekræfte vores forhåndsantagelser, men også at tage afsæt i disse og dermed opnå ny viden. 4.3 Empiriindsamling Vi har valgt at lave et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker fra Fælles Akutmodtagelsen (Medicinsk) på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Formålet med fokusgruppeinterviewet var at undersøge, hvilke mulige forhold sygeplejersken skønner, har betydning ift. varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. 11

Fokusgruppeinterviews er overordnet set diskuterende samtaler mellem flere mennesker, hvor omdrejningspunktet er at stimulere gruppens deltagere til at afdække så bred en vifte af idéer, synspunkter, meninger og erfaringer som muligt. Gruppens diskussioner udgår oftest fra en række spørgsmål (interviewguide) som forskeren fremsætter. Diskussionerne lydoptages, transkriberes og analyseres efterfølgende efter den udvalgte metode. (Glasdam 2013, s. 107-111) I et fokusgruppeinterview vil det enkelte gruppemedlem inspirere de andre deltagere i gruppen, hvorved en konstant spiral af meningsassociationer sættes i gang (Glasdam 2013, s. 110). Gruppedynamikken er såvel fokusgruppeinterviewets styrke som dets svaghed. Det sidste fordi det kan være vanskeligt at styre interviewet, især for den udøvende interviewer (Bjerrum 2005, s. 87). Vores undersøgelse er baseret på et semistruktureret interview. På baggrund af dette udarbejdede vi en interviewguide, som er bygget op omkring de emner vi ønsker belyst. Interviewguiden var præget af åbne spørgsmål med mulighed for at interviewet kunne tage nye retninger. Tanken med interviewet var at give interviewpersonerne mulighed for at fortælle om egne oplevelser, og til dels selv bestemme hvad der skulle lægges vægt på. 4.3.1 Præsentation af deltagere Da vi har afgrænset vores problemformulering til at omhandle sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende, var det et kriterium at interviewe sygeplejersker med erfaring fra akutafdeling. Afdelingssygeplejersken udvalgte og formidlede kontakten til tre sygeplejersker og det har ikke været muligt at have indflydelse på valget. To af de tre sygeplejersker har været på FAM, SVS, siden det startede i 2009, og har tidligere arbejdet med akutfunktion på en anden afdeling, hvor mange års erfaring herfra vides ikke. Den tredje sygeplejerske har et års erfaring fra akutafdelingen. En af deltagerne har tidligere i et projekt beskæftiget sig med pårørende. Vi er derfor opmærksomme på at hun, udover levet erfaring, også kan have en anden teoretisk viden omkring emnet. 12

4.3.2 Etiske og juridiske overvejelser Et fokusgruppeinterview nødvendiggør et grundigt forarbejde hvad angår at gøre sig nogle etiske overvejelser. Forud for et kvalitativt studie er det vigtigt at kende og forstå de forskningsetiske principper og regler. Disse står bl.a. beskrevet i Helsinki-deklarationen, som sammenfatter etiske principper for medicinsk forskning omfattende mennesker. Her fremgår det bl.a., at medicinsk forskning er underlagt etiske standarder som fremmer respekt for alle mennesker samt beskytter deres sundhed og rettigheder. Denne type forskning må kun anvendes, hvis formålet er vigtigere end de risici og belastninger forskningen indebærer for forsøgspersonen (Malterud 2011, s. 201). Vi havde forud for projektet gjort os nogle overvejelser om at interviewe pårørende til akut syge. Dette fravalgte vi af flere grunde. Bl.a. da der allerede fandtes en del undersøgelser med dette fokus og vi derfor etisk ikke ville kunne forsvare at udsætte de pårørende for den belastning et interview eventuelt kunne medføre i en sårbar situation. Et fokusgruppeinterview kræver desuden kendskab til De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden, som har til formål sikre at forskeren værner om deltagernes liv, helbred, privatliv og værdighed (SSN 2003, s. 7). For at efterleve disse retningslinjer informerede vi deltagerne mundtligt og skriftligt om undersøgelsens formål, indhold, frivillighed, sikring af anonymitet samt lydoptagelse. Vi indhentede desuden en skriftlig samtykkeerklæring. Vi har desuden sat os ind i uddannelsesstedets juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. For at gøre datamaterialet tro mod de konkrete udsagn og konteksten, valgte vi at lydoptage fokusgruppeinterviewet, hvilket vi efterfølgende gennemlyttede og transkriberede. 4.4 Analysemetode Vi har i projektet valgt at bruge den kvalitative metode, da den bygger på menneskelig erfaring og fortolkning. Dette mener vi kan hjælpe til at opnå forståelse for og indsigt i hvilke forhold, der har betydning for sygeplejerskens valg om varetagelse af behov og 13

medinddragelse af pårørende. Den kvalitative metode bruges til at få mere viden om menneskelige egenskaber såsom erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger og holdninger (Malterud 2011, s. 26-27). Vi vil i analysen gøre brug af tematisk analyse, hvilket er en kvalitativ metode. Vi vil tage udgangspunkt i Bjerrums udlæg heraf. Analyseprocessen består overordnet af to arbejdsgange. Først udledes de tekststykker, som siger noget om problemformuleringen og dens problematikker. Dette kaldes dekontekstualisering. De udledte tekststykker fortolkes og sammenskrives til en sammenhængende tekst. Ved rekontekstualisering kontrolleres, om den nye tekst fortsat giver mening, når den læses i sammenhæng med den oprindelige tekst. Hvis det er tilfældet opnås valide data (Bjerrum 2005, s. 93). For at komme igennem dekontekstualisering og rekontekstueliseringen inddeler Bjerrum tematisk analyse i fem niveauer. I det første niveau, forståelsesniveauet, vil vi gennemlæse vores transkriberede interview for at opnå en helhedsforståelse (Bjerrum 2005, s. 94-95). Ved andet niveau, spørgeniveauet, stiller vi teksten spørgsmål med henblik på at identificere og udlede dele af teksten som siger noget om de enkelte kategorier (Ibid s. 95-100). I synteseniveauet vil vi sammenskrive hver af kategoriernes tekststykker (Ibid, s. 100-102). Ved fjerde niveau, valideringsniveauet, vil vi sammenholde synteserne med den oprindelige sammenhæng for at sikre, at der stadig er overensstemmelse (Ibid, s. 102). I teoriniveauet vil vi skabe mening af den analyserede tekst ved at udlede temaer på tværs af kategorierne (Ibid, s. 102). 4.5 Teoretisk referenceramme Vi vil i følgende afsnit kort præsentere Kari Martinsen (fremover Martinsen) og Merry Elisabeth Scheel (fremover Scheel) som er de teoretikere, vi finder relevante at benytte i projektets analyse. Den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen (f. 1943), er blandt nordens største omsorgsfilosoffer og oprindeligt uddannet sygeplejerske. Hun har siden videreuddannet sig indenfor psykiatrisk sygepleje. Martinsen blev i 1974 magister i filosofi og dr. phil. i 1986. Martinsen er bedst kendt for sin omsorgstænkning (Petersen 2013, s. 4-5). Vi har i dette projekt valgt at tage udgangspunkt i Martinsens bog Samtalen, skønnet og evidensen, da bogen grundigt behandler begreberne omsorg, tillid, magt og 14

svag paternalisme. Vi vil desuden benytte det faglige skøn som beskrevet i bogen Fra Marx til Løgstrup. Den danske sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel (1929-2007) har i mange år forsket i og beskæftiget sig med sygeplejens filosofiske og etiske grundlag. Scheel blev i 1989 cand. phil., i 1991 mag.art. i filosofi og i 2003 ph.d. Scheel er mest kendt for sin opfattelse af sygeplejen som en interaktionel praksis (Nielsen 2011, s. 11). Det er især begreberne horisontsammensmeltning, livsverden og systemverden samt de tre handlemåder beskrevet i Scheels bog Interaktionel sygeplejepraksis vi vil benytte i analysen af vores empiri. Vi vil løbende i analysen udfolde de begreber vi gør brug af. 5. Analyse Af vores empiri har vi udledt fem temaer; pårørendes betydning, pårørendes behov, sygeplejerskens kompetencer og erfaring, afdelingens kultur samt demografisk variabler. I det følgende afsnit vil vi fortolke og analysere på disse temaer med inddragelse af interviewpersonernes udsagn samt den præsenterede teoretiske referenceramme. 5.1 Pårørendes betydning I dette tema vil vi forsøge at opnå en forståelse for, hvem de pårørende er for den enkelte patient samt hvilken betydning disse har for patienten. 5.1.1 Hvem er de pårørende? Sygeplejerskerne i interviewet udtrykker vigtigheden af at indsamle samtykke fra patienter mht. videregivelse af oplysninger til deres pårørende. Dog opleves det at ordet pårørende kan virke skræmmende på patienten: 15

(...) når man siger kan jeg få et telefonnummer til de pårørende... Hvad skal I bruge det til?, ikk? Hvad er det lige I har tænkt Jer med det? Tror I at jeg dør af det her, eller hvad? Det kunne jo godt være sådan nogle tanker de har så det skal man lige sådan nogle gange konkretisere lidt: altså det er kun hvis der er et eller andet. Så er det rart lige at kunne ringe (...) Af dette citat tolker vi, at det kan være godt at overveje hvad ordet pårørende indebærer og at begrebet muligvis vægtes anderledes af en patient eller pårørende end af sygeplejersken. Patienten udviser i citatet desuden en form for angst. Dette kan skyldes patientens frygt for om han/hun overlever. Tilbageholdenheden for at oplyse om pårørende kan også grunde i, at patienten ikke ønsker at bebyrde og forurolige disse. Patienten bekymrer sig altså for sine pårørende, hvilket viser, at relationen mellem patient og pårørende har betydning for sygeplejerskens interaktion med den pårørende. At indgå i relationer med andre er vigtigt, idet Martinsen mener, at omsorg er at knytte bånd og indgå i relationer. At knytte bånd har med afhængighed at gøre. Det er gennem afhængighedsforhold, at mennesket udvikler sin selvstændighed. Afhængighedsforholdet indebærer, at intet menneske er noget i og gennem sig selv alene. Relationer og afhængighed er grundlæggende for menneskets liv (Martinsen 2006, s. 145). Dette umuliggør at patienten ingen har at betegne som pårørende, men spørgsmålet kan være, hvem der for patienten kan betegnes som pårørende. Når patienten stilles dette spørgsmål, kan han/hun blive mindet om det uundgåelige afhængighedsforhold i relationen, hvilket for nogen muligvis kan opleves som skræmmende. Netop hvem patienten selv ville betegne som pårørende, er af betydning for sygeplejerskens interaktion med patient såvel som pårørende. Sundhedsstyrelsens definition af pårørende lyder; nære slægtninge, men det kan også være en god ven. Det afgørende er den faktiske tilknytning (Sundhedsstyrelsen, 2002). Dette er i tråd med det sygeplejersken i interviewet giver udtryk for. 5.1.2 Vigtigheden af pårørendes tilstedeværelse Det er vigtigt at de pårørende gives mulighed for at være til stede hos patienten, da dette kan være til gavn for ham/hende: Men man kan da godt se at der er nogle der blomstrer 16

sådan lidt op, når der kommer en de kender (...). Vi tolker af dette citat, at det på patienten har en positiv indvirkning at være omgivet af sine pårørende. Citatet i ovenstående afsnit viser desuden pårørendes betydning for patienten, idet patienten bekymrer sig for sine pårørende og ikke ønsker unødigt at forurolige dem. Det er dermed af betydning for patienten, at sygeplejersken yder omsorg for den pårørende. For at finde svar på hvorfor det er vigtigt at sygeplejersken yder omsorg for den pårørende har vi valgt at benytte Scheels teori om de tre handlemåder. Scheel lægger i sin teori vægt på, at sygeplejersken skal tilstræbe at tage hånd om det hele menneske i sygeplejen, hvilket bedst gøres gennem integrering af de tre handlemåder. Disse tre handlingstyper vil forekomme samtidig for at opnå helhed, dog vil de vægtes forskelligt alt efter situationen (Scheel 2005, s. 223-224). I den kognitivt-instrumentelle handlemåde er sygeplejerskens observationer og vurderinger styret af eksakt viden fra naturvidenskaben og tilgodeser især patientens legemlige behov, dvs. at der er fokus på vitale værdier. Derudfra foretager sygeplejersken interventioner, der er aktivt indgribende i patientens situation (Ibid, s. 89). Med den æstetetisk-ekspressive handlemåde er sygeplejersken åben overfor patientens udtryk og oplevelse af egen livssituation. Hun lytter, føler og sanser i situationen og hun er i dialog med patienten og evt. pårørende. Sygeplejersken er selvreflekterende og selvfortolkende for at opnå forståelse for patienten og pårørendes perspektiv, så de sammen kan se mening i det, der sker i situationen (Ibid, s. 89). Ved den moralsk-praktiske handlemåde bør sygeplejersken forme forholdet til patienten og pårørende ud fra de etiske normer. Her kan opstå etiske dilemmaer såsom: skal de pårørende være til stede mens der foregår livsreddende behandling af deres kære f.eks. på traumestuen? (Ibid, s. 89) Med den æstetisk-ekspressive handlemåde er det vigtigt at sygeplejersken gør sig nogle tanker om, hvad der er vigtigt for patienten. Når patienten blomstrer op, fordi de pårørende kommer på besøg, viser det, at de pårørende er vigtige for patienten. Det kan derfor være af stor betydning, at sygeplejersken yder omsorg for pårørende for derved indirekte at yde omsorg for patienten. 17

Pårørende ønsker ifølge sygeplejerskerne i interviewet at være behjælpelige, det kan derfor være meningsfuldt at medtænke de dem i den i den kognitivt-instrumentelle handlemåde. Et eksempel kunne være en patient med behov for støtte til at drikke. Her kunne en pårørende ofte hjælpe til, såfremt både patient og pårørende ønsker dette. Herved gør sygeplejersken sig også nogle moralske tanker om unødigt at forstyrre interaktionen mellem pårørende og patient. I tråd med sygeplejerskernes oplevelser viser undersøgelser, at pårørendes tilstedeværelse har en positiv indvirkning på patienters bedring samt giver patienten tryghed og sikkerhed (Cypress 2011, s. 277, Engström og Soderberg 2007, s. 1623). 5.2 Pårørendes behov I dette tema vil vi forsøge at opnå forståelse for hvorvidt sygeplejersken er i stand til at identificere og imødekommer pårørendes behov samt hvordan pårørende opfatter sig selv på akutafdelingen. 5.2.1 Identificering af pårørendes behov Af interviewet fremgår det, at sygeplejerskerne gør meget ud af at spørge ind til de pårørendes behov. Sygeplejerskerne mener, at pårørende især vægter behov for information om tilstand og plan samt at kunne være nær patienten, højt. For at imødekomme disse behov gør sygeplejerskerne sig nogle overvejelser om rummet hvori informationen gives, deres nonverbale sprog og på hvilken måde de giver information og stiller spørgsmål. De mener, at have en fordel ved at være en akutafdeling, bl.a. da de pårørende ofte er til stede ved indlæggelsessamtalen og derved gives den samme information som patienten. Når sygeplejersken står overfor den pårørende tager hun nogle aktive valg ift. at identificere den pårørendes behov samt imødekomme disse. Hun står ifølge både Martinsen og Scheel her med en magt. Martinsen og Scheel tager begge udgangspunkt i 18

Løgstrups forståelse af magtbegrebet. Ifølge Løgstrup er magt et allestedsnærværende fænomen, og et menneske kan derfor aldrig befinde sig i et magttomt rum. Det er ifølge Løgstrup en etisk fordring om at tage vare på et andet menneskes liv og lade magten tjene den anden (Løgstrup 1975, s. 65-68). Magt er til stede i alle menneskelige relationer og der vil altid eksistere en ulighed i magten mellem sygeplejersken og modtageren af omsorgen. Sygeplejersken besidder en viden og erfaring og er derfor i en magtposition, idet de mennesker hun skal pleje og drage omsorg for, oftest er i en svagere position end i andre mellemmenneskelige sammenhænge. Den magt sygeplejersken har er til gavn, så længe den udøves til det bedste for den anden part og ikke tillader andre uvedkommende forhold at få indflydelse herpå (Martinsen 2006, s. 154, Scheel 2005, s. 174-175). Scheel inddeler magt i direkte og indirekte magt. Direkte magt er magt som udøves direkte mellem personer, f.eks. når man tvinger en anden til at gøre noget, personen ellers ikke ville have gjort. Indirekte magt ses når en person afstår fra at gøre noget. Dette kan medføre at mennesker fastholdes i passivitet og afhængighed, idet man undlader at give dem nødvendig viden og dermed forhindrer dem i at tilegne sig de færdigheder, de har brug for til at løse deres problemer og mestre dagligdagens tilværelse (Scheel 2005, s. 172-173). Martinsen mener at sygeplejersken skal bruge magten positivt gennem svag paternalisme. Paternalisme er en slags bedrevidenhed fra sygeplejerskens side, og omsorgsmodtageren fratages muligheden for at deltage i beslutningerne om sine egne muligheder. Martinsen mener at sygeplejersken skal bruge svag paternalisme, således at hun går ind i relationer for at gavne den enkelte omsorgsmodtager mest muligt og hindre at hun skader ham/hende. Dette forudsætter, at sygeplejersken er villig til at sætte sig ind i omsorgsmodtagerens situation (Martinsen, 2006, s. 153-155). Med denne magt kan sygeplejersken vælge, hvorvidt hun imødekommer pårørendes behov. Dette kræver dog, at hun kender de pårørendes behov. Sygeplejerskerne i interviewet gav udtryk for at have forståelse for de pårørendes generelle behov og fortalte samtidig, at de spurgte yderligere ind til de individuelle behov. Hvis sygeplejerskerne derimod valgte ikke at forsøge at identificere de pårørendes behov, ville der ifølge Scheel være gjort brug af 19

indirekte magt, idet sygeplejersken herved forhindrer de pårørende i at få opfyldt deres behov. Når sygeplejersken som i dette tilfælde kender de pårørendes behov, står hun altså med valget om, hvorledes hun vil udøve den magt hun besidder. Her bør hun ifølge Martinsen benytte sig af svag paternalisme med det mål at gavne den enkelte pårørende mest muligt. For at sygeplejersken kan gøre brug af svag paternalisme, må hun kunne sætte sig ind i den pårørendes situation: (...) så kan der altså godt være der hvor vi tænker: ej, altså de pårørende de kommer der og de forlanger alverdens ting og de ønsker så n og så n og så n. Så skal man altså lige trække vejret dybt engang imellem og så tænke: Okay nu prøver vi at sætte os ind i deres situation, hvordan de må have det og alt det der, ikk? Og så som regel så fungerer det også godt nok (...) Af dette citat tolker vi, at mødet med nogle pårørende kan være en udfordring for sygeplejersken. Sygeplejersken vælger at prøve at opnå forståelse for den pårørende og dennes situation og dermed forsøger hun at gøre brug af svag paternalisme. Magten giver desuden sygeplejersken mulighed for at vælge hvilke informationer de pårørende skal gives. I tilfælde af, at den givne information bevidst er mangelfuld, gør sygeplejersken brug af indirekte magt. Interviewet peger i retning af, at sygeplejerskerne formår at identificere de behov, undersøgelser viser at pårørende vægter højest. Her er tale om behov for information, nærhed til patienten og generel tryghed. Dette er dog ikke helt i overensstemmelse med fundene i undersøgelserne som viser, at sygeplejersker ikke altid formår at identificere hvilke behov de pårørende pålagde mest betydning. Desuden viser undersøgelserne at kun 32 % af sygeplejersker mener, at den information pårørende gives er tilstrækkelig (Moggia m.fl. 2005, s. 24-26, Maxwell m.fl. 2007, s. 370-372). Sygeplejerskerne i vores interview giver alle tre udtryk for, at deres opfattelse er, at personalet på afdelingen formår at imødekomme de pårørendes behov i tilstrækkeligt omfang. 20

5.2.2 Pårørendes opfattelse af egen tilstedeværelse En af sygeplejerskerne i interviewet udtrykker Jeg tror også at de selv synes at de er en ressource (...), hvilket de resterende sygeplejersker udviser enighed i. Dette viser altså, at de pårørende, i sygeplejerskernes øjne, ser sig selv som en ressource. Af interviewet fremgår det, at de pårørende tilmed ofte tilbyder deres hjælp. Dette viser, at de har behov for at føle sig til gavn og nytte. Dette behov kan skyldes, at de pårørende ikke føler sig overflødige og i vejen så længe de har oplevelsen af at de assisterer og føler sig til gavn. Især trængslen på stuerne kan bidrage til at de pårørende føler sig overflødige: (...) at der ikke er rum til det, på en firemandsstue, hvor rart at det så lige at stå der.. jeg tror da også, der er nogle, der kommer til at føle sig i vejen nogle gange og så måske tager hjem hvor de gerne ville være blevet (...). Af citatet tolker vi, at pladsmanglen skaber en udfordring i omsorgen til de pårørende. Udfordringen består ikke i hvordan sygeplejerskerne skaber mere fysisk plads, men i stedet hvordan de med den tilgængelige plads formår at skabe rum til de pårørende, så de ikke forlader afdelingen fordi de føler sig presset til det. At pårørende nogle gange gerne ville være blevet, tolker vi som, at pårørende har et behov for at være tæt på patienten. Sygeplejersken fortsætter med (...) der ligger jo nogen på den anden side og hvor meget hører de lige? (...) gardinerne hjælper jo ikke på lyden (...). De pårørende har altså en oplevelse af, at medpatienterne inddrages i deres private samtale og de kan føle sig utilpasse ved uundgåeligt at overhøre samtaler på den anden side af gardinet. Det kan for nogle pårørende være grænseoverskridende at dele intime samtaler med uvedkommende og samtidig føle at flersengsstuer umuliggør, at man respekterer andres privatliv. Dette kan medføre, at pårørende har oplevelsen af, at der ikke er rum til dem. Når sygeplejersken skal opnå forståelse for den pårørendes situation og behov, kan det være brugbart at medtænke Scheels opfattelse af systemverden og livsverden. Scheel er inspireret af Habermas opfattelse af, at det moderne samfund er opsplittet i en systemverden og en livsverden (Scheel 2005, s. 87). Disse er begge nødvendige i et samfund, hvor de supplerer hinanden alt efter situationen (Ibid s. 88-92). 21

Systemverden er relateret til den fundamentalistiske tilgang, som er styret af økonomi og administration, der reguleres af penge og magt. Menneskelige handlinger er upersonlige, formelle og uden gensidig forståelse mellem mennesker. (Ibid s. 87-88). Livsverdenen er modsætning til systemverdenen. Livsverdenen, som er relateret til den relativistiske tilgang, er styret af den verden og kultur mennesket lever i og hvorfra det får sin grundlæggende erfaring. Livsverdenen er nødvendig for, at mennesket kan orientere sig og opnå forståelse af sproget, verden og kulturen. Kommunikation danner baggrund for handlen og her er forståelsen et vigtigt element. Menneskelige handlinger opnås ved gensidig forståelse (Ibid s. 88). Det er vigtigt, at sygeplejersken har øje for, at afdelingen, og den systemverden denne er en del af, kan være svær at gennemskue for pårørende. Dette kan medføre, at pårørende kan have svært ved at forstå hvordan deres livsverden og denne systemverden interagerer. Derfor kan det være svært for den pårørende at gennemskue, hvornår han eller hun kan indgå som en ressource og hvornår det ikke er muligt. Da afdelingen som nævnt indgår i en systemverden, er der ikke altid rum til, at de pårørende kan få lov at hjælpe til i den grad, de gerne vil. Det kan være pga. avancerede apparater, et krav om en faglig viden eller begrænsning i de omgivelser og faciliteter der er til rådighed på en akutafdeling. Idet systemverdenen bl.a. er præget af penge, er det ikke alle stuer der pladsmæssigt giver mulighed for at de pårørende føler sig tilpas. Dette ses eksempelvis på firmandsstuer og det kan derfor være nødvendigt, at sygeplejersken gør de pårørende bevidste om, at de på trods af dette er velkomne til at være hos deres nærmeste, således de pårørende ikke føler at de af pladsmæssige årsager er en belastning. At sygeplejerskerne oplever, at pårørende ser sig selv som en ressource, kan muligvis forklares med resultater fra undersøgelser som viser, at de pårørende føler, at de har en forpligtelse overfor patienten og føler skyldfølelse hvis ikke de er til rådighed (Eggenberger og Nelms 2005, s. 1622, Maxwell m.fl. 2007, s. 372). 22

5.3 Sygeplejerskens kompetence og erfaring I dette tema vil vi forsøge at klarlægge, om sygeplejerskens kompetencer og erfaring i mødet med den pårørende har betydning for, i hvilket omfang hun varetager pårørendes behov og medinddrager dem. Af interviewet fremgår det, at sygeplejerskerne oplever, at deres erfaring og tilegnelse af kompetencer spiller en væsentlig rolle ift. varetagelsen af de pårørendes behov og medinddragelse. Dette beskrives af sygeplejersken med mindst erfaring: Men man kunne da godt forestille sig det der med, at hvis jeg skulle komme i en akut situation, versus hvis du gjorde det, at du måske havde lidt mere overskud til at tænke: hvad skal vi lige gøre af de pårørende her og sådan noget, end jeg måske havde (...). Af dette tolker vi, at sygeplejersken endnu ikke har tilegnet sig tilstrækkelige kompetencer til i enhver akut situation, at have overskud til at tage hånd om de pårørende. Ovenstående understøtter Martinsen, da hun mener, at sygeplejersken skal gøre brug af det sygeplejefaglige skøn. Det faglige skøn er vigtigt for at yde god sygepleje. Hun opdeler det faglige skøn i to dele; det sanselige og det faglige. I skønnet stiller sygeplejersken sig åben for de sanselige indtryk og det er igennem det sanselige, at sygeplejersken får sin erfaring og lærer at se, hvordan forskellige situationer minder om hinanden. Hendes erfaring vækkes i den konkrete situation og herved forstår sygeplejersken bedre den situation, hun står i. Martinsen mener, at sygeplejersken skal tage udgangspunkt i det sanselige, herunder sine erfaringer, og sammensætte dette med sin faglige viden for at handle til patientens bedste. (Martinsen 2010, s. 151-152). Sygeplejersker med få års erfaring har ikke udviklet det faglige skøn i samme grad som sygeplejersker, der har været i faget i længere tid. Det kan forklare, hvorfor sygeplejersken med mindre erfaring giver udtryk for ikke altid at have det samme overskud til også at tage sig af de pårørende i alle situationer, da hun ikke har de samme erfaringer at trække på. Når sygeplejersken ikke har så mange års klinisk erfaring, sætter det større krav til ens faglige viden. På trods af flere års erfaring giver de andre to sygeplejersker udtryk for, at de stadig udfordres i mødet med de pårørende. Ud fra Martinsens tankegang giver dette mening, da 23

alle situationer ifølge hende er unikke. Sygplejersken vil dog altid kunne trække på sin erfaring fra lignende situationer og derved opnå bedre forståelse for situationen hun befinder sig i. I tråd med Martinsens antagelser beskriver sygeplejersken med længst erfaring følgende: (...) så sådan nogle situationer der, tænker jeg også bare: ej, det er jo godt man sådan har prøvet lidt af hvert så man ved hvad man.. for ellers kunne det jo godt være at man bare gik uden om.. Nej, uh ha. Det her det bliver lidt voldsomt, ikk? (...). Sygeplejersken udtrykker her, hvordan tidligere oplevelser og erfaring kan have stor betydning for omfanget, hvori hun yder omsorg for de pårørende. Hendes erfaring medfører, at hun tør træde til i situationen frem for at undvige de pårørende. Vi har forsøgt at finde forskning, der viser, om sygeplejerskens erfaring har betydning for medinddragelsen af de pårørende samt varetagelsen deres behov. Dog tyder det på, at emnet er relativt uberørt. 5.4 Afdelingens kultur I følgende tema vil vi forsøge at klarlægge i hvilket omfang afdelingskulturen har betydning for sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. 5.4.1 Sygeplejerskernes prioritering af pårørende Det viser sig at afdelings kultur har betydning for medinddragelsen af pårørende og imødekommelsen af deres behov, idet sygeplejerskerne gentagne gange giver udtryk for at de på afdelingen prioriterer at tage hånd om de pårørende, til trods for at der på afdelingen ingen specifik pårørendepolitik foreligger. En af sygeplejerskerne udtrykker: Også i de situationer hvor vi ikke er særligt mange (...) altså de står ikke bare selv og flagrer ude på gangen. Dette viser at de på afdelingen prioriterer pårørende højt, selv i situationer, hvor der ikke er meget personale tilgængeligt. En anden sygeplejerske nævner, at det ikke er usædvanligt at en 24

sygeplejerske, som ikke kender den pårørende eller er i et andet team, træder til, hvis hun kan se, at der er behov for det. Der er altså en klar kultur på afdelingen om, at der drages omsorg for de pårørende. Når den pårørende mødes på gangen af en sygeplejerske formoder vi, at den pårørende har en forventning om eller tillid til at sygeplejersken stopper op og handler for den pårørendes bedste. Både Martinsen og Scheel behandler begrebet tillid ud fra Løgstrups tankegang om, at tillid er en suveræn livsytring. Tilliden er som udgangspunkt altid eksisterende i mødet mellem mennesker, men sygeplejersken skal arbejde for at bevare denne tillid ved at være ærlig, oprigtig, samt udvise empati for omsorgsmodtageren. I tilliden kommer man det andet menneske i møde og tilkendegiver, at man vil have noget med det andet menneske at gøre. Tillid er således grundlæggende for al kommunikation og hører enhver samtale til. Sygeplejersken skal være oprigtig interesseret i den anden. Hvis interessen opleves som uægte, vil mistillid vækkes. Mistillid bliver skabt, hvorimod tillid er medfødt (Martinsen 2006, s. 150-153, Scheel 2005, s. 227-231). Ud fra Martinsens og Scheels tankegang vil mødet mellem de pårørende og sygeplejersken altid rumme tillid. Dog er det ikke nok med en afdelingskultur der medtænker pårørende, det er også vigtigt, at sygeplejersken er oprigtigt interesseret i den enkelte pårørende. Når den pårørende i en sårbar situation mødes på gangen udleverer han/hun sig selv og det er her sygeplejerskens opgave at tage imod den tillid hun vises. Hvis pårørende stiller sig tillidsfulde og åbne overfor mødet med sygeplejersken, men at hun undgår at indgå i mødet, ved f.eks. at gå forbi, vil pårørende opleve, at deres tillid har været forgæves, hvilket kan resultere i tillidsbrud. Foruden at risikere, at der skabes mistillid, risikerer sygeplejersken også at miste en vigtig ressource, ved ikke at imødekomme og medinddrage de pårørende. 5.4.2 Pårørende som en ressource Af interviewet fremgår det, at personalet på afdelingen anerkender og opfatter de pårørende som en vigtig ressource. En sygeplejerske fortæller, hvordan de ved indlæggelsen kan drage nytte af de pårørende: Jeg bruger i hvert fald de pårørende rigtig 25

meget (...) Og så bruger jeg meget de pårørende, sådan lige sådan til at supplere, det kunne jo godt være at de har et andet syn på det og har hørt noget andet og sådan (...), men også under indlæggelsen oplever sygeplejerskerne de pårørende som behjælpelige: Det er oftest en ekstra ressource, kan man sige.. nogle gange kan de også være behjælpelige med nogle ting hvis vi har nogle (...). Sygeplejerskerne værdsætter altså muligheden for at inddrage de pårørende og bruger deres viden og oplevelser, da de pårørende kan have en anden opfattelse af situationen end patienten har. På en akutafdeling ses tilmed ofte situationer, hvor patienten ingen information selv kan give, da han/hun kan være bevidsthedssvækket: (...)når de kommer, er de jo ikke altid kontaktbare. Der er det også en stor styrke at ha de pårørende og deres udsagn af hvad der er sket (...). I disse tilfælde ville sygeplejerskerne uden de pårørende stå uden vigtig information om både patientens habituelle tilstand og selve hændelsesforløbet. For at sygeplejersken kan bruge den pårørende som en ressource, er det vigtigt, at de formår at opnå en forståelse for hinandens situation. Denne forståelse beskriver Scheel som en horisontsammensmeltning. Alle mennesker har en horisont som er afhængig af kultur, samfund og historie. Menneskets horisont består af den enkeltes opfattelse af tilværelsen og verden. Gennem dialog mellem sygeplejersken og omsorgsmodtageren om en sag skabes horisontsammensmeltning. Her stiller begge parter sig åbne og modtagende overfor udtrykte meninger og sætter deres fordomme på spil. På denne måde får begge parter forståelse for sagen og kan se både sammenhæng og mening. Forståelse kan ses som horisontsammensmeltning og derved også selvforståelse. Via dialogen opnår sygeplejersken en forståelse for omsorgsmodtagerens situation, liv interesser, og det hun/han gerne vil. Når sygeplejerskerne på afdelingen vælger at bruge de pårørende som en ressource, er det altså nødvendigt med en horisontsammensmeltning. Sygeplejersken og den pårørende har forud for denne horisontsammensmeltning hver især en forståelse af situationen, men på trods af det er samme situation, vil deres forståelse være forskellig. Dialogen mellem den pårørende og sygeplejersken skaber mulighed for at deres forståelser udvides, at de opnår en horisontsammensmeltning. Denne horisontsammensmeltning er en forudsætning for, at 26

sygeplejersken kan gøre brug af de pårørendes informationer og viden og dermed handle for patientens bedste. Uden en klar kultur på afdelingen ville manglen på en pårørendepolitik kunne medføre, at det ville være op til den enkelte sygeplejerske at bedømme omfanget af medinddragelse og varetagelse af pårørendes behov. Dette ville medføre en inkonsistent håndtering af de pårørende og deres behov, hvilket i værste fald kunne resultere i ekskludering af de pårørende. 5.5 Demografiske variabler Det fremgår af vores interview, at sygeplejerskerne oplever, at pårørendes demografiske variabler kan have betydning for i hvilket omfang de medinddrages og om sygeplejersken varetager deres behov. Mens de ældre pårørende er meget stille og i højere grad viser tiltro til, at sygeplejerskerne har den fornødne viden og vil patienten det bedste, opleves det at de yngre pårørende er bedre til at søge informationer, eksempelvis på internettet, hvilket medfører at de stiller større krav og giver tydeligere udtryk for deres behov. Det faktum af den yngre gruppe er mere opsøgende kommer dem i nogle situationer til gode: (...) det er ubevidst at man kommer til at gøre mere hvad folk selv siger, hvis man har travlt (...) end dem der er sådan mere stille, så er det sådan lidt mere overfladisk snak. Uden man egentligt vil det (...). Af citatet tolker vi, at det for sygeplejersken i en travl situation er lettere at identificere de pårørendes behov, når de selv er opsøgende, som oftest de yngre pårørende. Når sygeplejersken er bevidst om disse behov, vil hun måske have en tendens til at imødekomme dem i større udstrækning end hos pårørende som er mere tilbageholdende. Sygeplejersken er bevidst om, at der også skal tages hånd om de mere tilbageholdende pårørende, som ofte er de ældre pårørende. I den travle situation bliver kontakten dog tilsyneladende mere henkastet, idet sygeplejersken ikke kender til de pårørendes konkrete behov og i mangel på tid ubevidst nedprioriterer disse. 27

Vi tolker, at der må være nogle centrale forskelle mellem den yngre og ældre pårørendegruppe. Vi mener at Scheels opfattelse af, at det moderne samfund er opsplittet i en livsverden og systemverden, kan hjælpe til at forklare hvorfor sygeplejerskerne oplever at der er forskel på hvordan de to pårørendegrupper agerer. Alle individer lever i forskellige livsverdener, men der vil ofte være nogle forskelle mellem den ældre og yngre generation som er helt centrale. Generationerne er vokset op i samfund som med tiden har udviklet sig. Af den kultur mennesket lever i, udspringer de normer og værdier, som danner grobund for den enkeltes livsverden. Dette medfører at de yngre og ældre ofte har et forskelligt syn på tilværelsen. Trods forskellige livsverdener er den systemverden de træder ind i, når deres nære bliver akut indlagt, den samme. Dette medfører, at de pårørende kommer med forskellige forudsætninger, som kan have betydning for på hvilken måde, de udtrykker deres behov og opsøger personalet. Da systemverden er styret af økonomi og administration, kan der opstå nogle barrierer i samarbejdet mellem sygeplejersken og den pårørende. Dette kan f.eks. ses i situationer hvor mangel på tid påvirker omfanget af medinddragelsen og varetagelse af den pårørendes behov. I takt med at samfundet med tiden har ændret sig, har systemverden også ændret sig, eks. teknologisk. Det kan derfor være lettere for den yngre generation at relatere til systemverden som den er i dag, end det er for den ældre generation. Da det er nødvendigt at systemverden og livsverden supplerer hinanden, er det sygeplejerskens opgave at medtænke den ældre pårørendes livsverden for også at kunne tilgodese deres ofte mindre synlige behov. I en undersøgelse har man fundet, at yngre betragter behov for information, tryghed og nærhed som vigtigere end den ældre gruppe (Høghaug m.fl. 2011, s. 266). Dette kunne også være en mulig forklaring på hvorfor sygeplejerskerne i vores interview oplever, at den yngre pårørendegruppes behov fremtræder tydeligere end den ældre gruppes. Foruden alder spiller social status og uddannelse også en rolle for de behov pårørende udviser. Som tidligere nævnt er pårørende ofte med ved indlæggelsen. Forud for denne første kontakt kender sygeplejersken ikke social status eller uddannelsesniveau, hvorved dette ikke har indflydelse på i hvilken grad sygeplejerskerne imødekommer de pårørende 28

behov og vælger at medinddrage dem. Når de pårørende har været i afdelingen noget tid, oplever sygeplejerskerne, at der er væsentlige forskelle på behovene alt efter social status og uddannelsesniveau. (...) jeg synes jo mange gange at dem der er højtuddannede (...) de forstår bedre tingenes tilstand.. nogen andre er utilfredse (...) jeg tror ikke de er utilfredse med os, de har bare ikke samme forståelse for.. (...) man skulle tro at de som er højt uddannede stiller krav.. men det synes jeg faktisk ikke, at de gør (...). En anden af sygeplejerskerne oplever, at de med højere niveau af uddannelse har researchet mere. Af citatet tolker vi, at pårørende i denne gruppe har en større almen viden. Den almene viden kan rumme viden om lignende situationer, og derved kan den pårørende trække ligheder mellem den kendte og den nuværende situation, hvilket giver en bedre forståelse af tingenes tilstand. Når sygeplejersken udtrykker, at man skulle tro, at de højtuddannede stiller flere krav, kan det skyldes, at de forventer, at større viden giver mulighed for at stille større krav. Af interviewet fremgår det, at sygeplejerskerne generelt oplever, at de med lavere social status eller uddannelsesniveau er mere utilfredse end de med højere niveau af uddannelse. Når sygeplejersken i citatet siger nogen andre tolker vi, at hun hentyder til pårørende af lavere social status eller med lavere niveau af uddannelse. Sygeplejersken siger i citatet, at utilfredsheden hænger sammen med manglende forståelse for tingenes tilstand. Uvidenhed kan føre til et forvrænget billede af virkeligheden. Når virkeligheden så ikke stemmer overens med dette billede, kan den pårørende opleve sundhedssystemet som ulogisk, hvilket kan medføre en utilfredshed. Det er altså ikke den enkelte sygeplejerske som skaber utilfredshed, men derimod systemets opbygning med de muligheder og begrænsninger det har. For at sygeplejersken kan opnå en forståelse for den pårørendes situation, uanset social status, skabes ifølge Scheel en horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltningen sker gennem dialog, og for at opnå en succesfuld dialog mellem sygeplejerske og pårørende, må sygeplejersken gå fordomsfri ind i dialogen. Det kan dog være relevant, at sygeplejersken gennem sit faglige skøn gør sig nogle overvejelser om sit ordvalg for at opnå en dialog som giver mulighed for fælles forståelse og horisontsammensmeltning. 29

Idet en horisont er skabt af den enkeltes opfattelse af tilværelsen og verden, vil der være stor forskel på horisonter alt efter hvilken social status og uddannelsesmæssig baggrund den enkelte pårørende har. Sygeplejersken vil i mødet med en pårørende med tilnærmelsesvis samme opfattelse af tilværelsen, opleve hurtigere at opnå horisontsammensmeltning. Det kan være en mulig forklaring på, at sygeplejerskerne oplever de veluddannede som mere forstående overfor eks. travlhed. Desuden er det muligt, at sygeplejersken ubevidst gør mere for den forstående pårørende, imens hun ubevidst undviger den uforstående og utilfredse pårørende. 6. Diskussion Vi vil med udgangspunkt i de interviewede sygeplejerskers oplevelse af pårørendes ageren, ud fra deres uddannelsesniveau og sociale status, diskutere vore fund. Sygeplejerskerne i vores interview er enige om, at der gennemgående ses en større tilfredshed hos pårørende med en højere uddannelse. Dette peger i modsatte retning af andre undersøgelser fundet om emnet. Her viser det sig nemlig, at der er en sammenhæng mellem høj uddannelse og lav tilfredshed blandt pårørende (Khalaila 2012, s. 1180). Vi vil ud fra dette diskutere hvilke faktorer vi mener, kan have indflydelse på de modstridende resultater. Vores interview er foretaget i Danmark, hvor samfundet er opbygget på en sådan måde, at folk af lavere social status er berettiget et relativt stort omfang af sociale ydelser, f.eks. økonomisk støtte. Vi antager, at dette kan betyde, at denne gruppe kan have en forventning om at systemet tager hånd om dem og deres problemer. Vi formoder at dette kan medføre, at denne gruppe stiller høje krav til sundhedsvæsenet og stiller sig utilfredse, hvis disse krav ikke imødekommes. Khalailas undersøgelse er foretaget i Israel, hvor mange lever i fattigdom. Da der i Israel ikke ydes samme støtte til socialt udsatte formoder vi, at denne gruppe ikke har samme forventninger som den danske gruppe, og derfor i højere grad stiller sig tilfredse med sundhedsydelserne. Vi antager at denne forskel kan være en af grundene til, at de socialt udsatte pårørende i vores undersøgelse opleves som mindre tilfredse end de i Israel. En anden faktor af betydning for de modstridende resultater kunne være, at opfattelsen af højere og lavere uddannelsesniveau vægtes forskelligt i hver af 30

undersøgelserne. Dette formoder vi kan have indflydelse på hvem kategorierne indbefatter og dermed også indflydelse på hvorvidt de pårørendes opleves som tilfredse. Både vores og Khalailas undersøgelse bygger på kvalitative interviews. Mens vores undersøgelse er baseret på et interview med tre sygeplejersker, er Khalailas undersøgelse baseret på interviews med 70 pårørende i en periode over et år. Vores resultat er udledt fra tre deltageres oplevelser mod Khalailas 70 deltagere, vi formoder derfor, at hans undersøgelse for mange vil opleves som mere troværdig. Der kan desuden muligvis være forskel på hvordan sygeplejersken og den pårørende oplever en given situation. Det er ikke nødvendigvis alle pårørende, der udtrykker deres utilfredshed overfor sygeplejersken, hvilket kan have betydning for den opfattelse sygeplejerskerne i vores interview har af tilfredsheden blandt pårørende. Vi udleder af vores diskussion, at perspektivet hvorfra tilfredsheden ses kan være afgørende for resultatet. Desuden har samfundets mentalitet stor betydning for en undersøgelse omhandlende et emne så subjektivt som tilfredshed. 7. Metodediskussion I det følgende afsnit vil vi diskutere vores tilgang til projektet, herunder metode. Dette finder vi relevant, da der i alle forskningsmetoder findes faktorer der kan påvirke undersøgelsens resultater. Vores projekt tager udgangspunkt i et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker fra en akutmodtagelse. Vi oplevede, at det var svært at styre interviewet, bl.a. grundet vores manglende erfaring samt spørgeteknikker. Vi måtte under gennemlæsningen af det transskriberede interview erfare, at vi ikke fik stillet tilstrækkeligt med supplerende spørgsmål, som kunne have givet mere uddybende svar. Det kunne derfor muligvis have været en fordel at lave interviews af enkeltpersoner, da disse er lettere at styre. Grundet afdelingens rammer og struktur var det ikke muligt at stille specifikke krav til antallet af sygeplejersker samt deres alder, erfaring m.m. og det kan diskuteres om dette har påvirket vores undersøgelse. Desuden kan det diskuteres hvorvidt det faktum, at det kun har været muligt at foretage undersøgelsen på en enkelt afdeling spiller en rolle ift. overførbarheden af resultatet. Når man vælger at foretage en kvalitativ undersøgelse med 31

relativt få deltagere, opstår der ifølge Malterud nogle begrænsninger for omfanget hvori fundene kan overføres til akutmodtagelser på andre sygehuse. (Malterud 2011, s. 62-63) Vi ønskede at opnå viden om sygeplejerskernes subjektive oplevelser af medinddragelsen og varetagelsen af de pårørendes behov i den akutte situation. Af denne grund benyttede vi os af en kvalitativ undersøgelse, velvidende, at en kvantitativ undersøgelse kunne have givet os et resultat, der ville strække sig længere end til en enkelt afdeling. Validiteten af vores resultat begrænses af, at analysen kun er foretaget ud fra sygeplejerskernes synsvinkel, der er altså ikke taget højde for, om pårørende har samme oplevelse af at blive medinddraget samt få varetaget deres behov. Vi er opmærksomme på, at der sandsynligvis er andre forhold, der har indflydelse på sygeplejerskens valg om medinddragelse og varetagelse af de pårørendes behov. På grund af projektets rammer valgte vi at begrænse vores fokus til de fem forhold vores interviewpersoner syntes at vægte højest. Vi valgte i projektet at gøre brug af Scheel og Martinsen, som sygeplejefaglig referenceramme. Overordnet har vi fundet, at den valgte teori har været brugbar til at besvare vores problemformulering. Dog synes teorierne også at have haft sine begrænsninger. Dette bl.a. da begge teorier oprindeligt er rettet mod omsorg for patienten, af denne grund måtte vi i nogle tilfælde bøje teorierne en smule for at de passede til de pårørende som var vores fokus. 8. Konklusion Formålet med projektet har været at besvare følgende problemformulering: Hvilke forhold har betydning for sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. Projektet udmunder i fem centrale forhold, der tager udgangspunkt i udsagn fra sygeplejersker fra en akutmodtagelse. 32

Vi kan af temaet pårørendes betydning konkludere, at de pårørende er betydningsfulde for patienten, hvorfor sygeplejersken skal drage omsorg for disse, da det reflekteres i patientens tilstand. Dette for at sygeplejersken tager hånd om det hele menneske. Temaet pårørendes behov viser, at det er af stor betydning, at sygeplejersken formår at identificere pårørendes behov samt at hun gør sig overvejelser om hvorledes hun vil imødekomme disse. Dette stiller sygeplejersken i en magtposition ift. varetagelse af behov samt medinddragelse af pårørende. Det er desuden ideelt, at sygeplejersken skaber rum til de pårørende for at kunne varetage deres behov. Med udgangspunkt i Scheels tænkning om livsverden og systemverden viser det sig, at det kan være svært for den pårørende at gennemskue hvordan han/hun skal forholde sig. Af temaet sygeplejerskens kompetencer og erfaring udledes, at manglende erfaring kan være en mulig årsag til, at sygeplejersken ikke medinddrager og tilgodeser pårørendes behov i akutte situationer. Desuden kan sygeplejersken med mange års erfaring stadig komme i uvante situationer og må til stadighed reflektere og udvikle sig i hendes sygepleje. Dog har sygeplejersken med mange års erfaring sandsynligvis udviklet sit faglige skøn i en sådan grad, at hun i højere grad formår at handle rigtigt og hensigtsmæssigt. Vi kan af temaet afdelingens kultur konkludere, at afdelingen har en tydelig vision og holdning til pårørende. Ligeledes fremgår det, at vaner og rutiner på afdelingen har skabt en kultur hvor fokus på pårørende er af stor prioritet. Dog er det også vigtigt, at den enkelte sygeplejerske har en oprigtig interesse i den pårørende for at undgå mistillid. Den fælles forståelse på afdelingen skaber grobund for at se pårørende som en ressource, hvilket gør at sygeplejersken medtænker de pårørende i plejen. Afdelingskulturen spiller dermed en stor rolle ift. sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. Vi har i temaet demografiske variabler forsøgt at afklare hvilke demografiske variabler, der har betydning for sygeplejerskens valg om medinddragelse og varetagelse af de pårørendes behov. En variabel af betydning er den pårørendes alder. Dette ses ved at 33

sygeplejerskerne opfatter de ældre som stille, mens de yngre er mere opsøgende, hvilket gør at sygeplejersken ubevidst varetager de yngres behov i højere grad end de ældres. Den tid og dermed kulturen hvori den pårørende er opvokset, har betydning for hvordan han/hun agerer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de stille ældre ingen behov har. En anden variabel af betydning er pårørendes uddannelsesniveau samt sociale status, idet sygeplejerskerne oplever at pårørende med højere niveau af uddannelse er bedre til at sætte sig ind i sygeplejerskens situation. Af samme grund er denne gruppe af pårørende mere tilfredse. Modsat opleves det, at pårørende af lavere social status eller med lavere uddannelsesniveau i mindre grad har forståelse for tingene, hvilket medfører en større utilfredshed. Igennem horisontsammensmeltning kan man opnå en forståelse for hinanden situation hvilket giver et godt udgangspunkt for samarbejdet mellem sygeplejerske og pårørende. Sygeplejersken er muligvis tilbøjelig til, ubevidst, at yde omsorg for den tilfredse pårørende i højere grad end den mindre tilfredse. Vi kan herudfra konkludere, at der er en række forskellige forhold med betydning for sygeplejerskens varetagelse af behov og valg om medinddragelse af den akut syge patients pårørende. 9. Perspektivering I arbejdet med dette bachelorprojekt har vi erfaret, at undersøgelser omhandlende sygeplejerskens erfaring og betydningen af denne i forhold til arbejdet med pårørende er mangelfuld. På baggrund af dette kunne det være interessant med et mere omfattende studie set i lyset af dansk samfund og kultur. Forskning indenfor området kunne bidrage med en viden om såvel sygeplejerskens som den pårørendes oplevelse af erfaringens betydning på en akutmodtagelse. Vi har gjort os nogle tanker om ønskescenariet ift. en sådan undersøgelse, men er bevidste om, at alle disse forestillinger sandsynligvis ikke er mulige i praksis. Vi ønsker at kende sygeplejerskers og pårørendes subjektive oplevelser om, hvorvidt sygeplejerskens erfaring har betydning for hendes valg om medinddragelse af den akut syges pårørende. Derfor mener vi, at en kvalitativ undersøgelse vil give det mest optimale resultat. Undersøgelsen bør dække akutmodtagelser fordelt over hele landet, ligesom 34

deltagernes alder og erfaring bør være ligeligt fordelt for at styrke overførbarheden. Mest optimalt ville det være, hvis undersøgelsen kunne foregå ved enkeltpersonsinterviews, da det for nogle muligvis kunne opleves som personligt og grænseoverskridende at skulle vurdere sin egen såvel som kollegaers erfaring og betydningen af denne. Det ville desuden være ideelt at lave opfølgende interviews f.eks. efter to år. Dette mener vi vil give et mere reelt billede. Desuden kunne man interviewe pårørende for at styrke validiteten. Dette da vi i projektet har erfaret, at sygeplejersker og pårørende ikke nødvendigvis har samme opfattelse af situationen. Formålet med at interviewe pårørende vil også være at klarlægge om pårørende oplever nogen væsentlig forskel på omfanget, hvori de medinddrages alt efter sygeplejerskens erfaring. Ved interview af pårørende bør man være opmærksom på, at de sandsynligvis befinder sig i en sårbar situation, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at interviewet først ligger eks. en måned efter indlæggelsen. Med resultater fra en sådan undersøgelse vil det være muligt at klarlægge, om der er behov for, at sygeplejersker med mindre erfaring gives redskaber som kan øge kompetencer hvorved de i større omfang vil kunne imødekomme pårørendes behov. 35

10. Litteraturliste Auerbach m.fl. 2005. Optimism satisfaction with needs met, interpersonal perceptions of the healthcare team and emotional distress in patients family during critical care hospitalization. I: American journal of critical care, årg. 4, Nr. 3. Side 202-209 (8 sider) Azoulay m.fl. 2005. Risk of post-traumatic stress symptoms in the family memvers of intensive care unit patients. I: American journal of respiratory and critical care medicine, årg. 171. Side 987-994 (8 sider) Bijttebier m.fl. 2001. Needs of relatives of critical care patients: perceptions of relatives, physicians and nurses. I: Intensive care Medicine årg. 27. Side 160-165 (6 sider) Birkler, J. 2005, Videnskabsteori - en grundbog. 1. udgave. Munksgaard Danmark. Side 93-102 (10 sider) Bjerrum, M. 2005, Fra problem til færdig opgave. 1. udgave, Akademisk Forlag, København. Side 31-49, 83-103, 113-115 (43 sider) Bo-Kristensen K., Bo-Kristensen M. 2005. Brug de pårørendes ressourcer, I: Sygeplejersken, 2005 nr. 26. Side 22-25 (4 sider) Christensen m.fl. 2011, Det kvalitative forskningsinterview I: VallGårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, Munksgaard Danmark, København. Side 61-89 (29 sider) Cypress, Brigitte 2011. The lived ICU experiance af nurses, patients and family members: A phenomenological study with Merleau-Pontian perspective. I: intensive and Critical Care Nursing, 2011, nr. 27. Side 273-280 (8 sider) 36

Dahlager, L. og Fredslund, H. 2011, Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse I: VallGårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, Munksgaard Danmark, København. Side 157-181 (25 sider) Dansk Sygepleje råd 2004, De sygeplejeetiske retningslinjer. København. Lokaliseret d. 01.04.2014 på: http://www.dsr.dk/ser/sygeplejeetiskeretningslinjer/sider/sygeplejeetiskeretningslinier.a spx (4 sider) Danske regioner 2011, Kvalitet i sundhed. Lokaliseret 01.04.2014 på: http://www.e-pages.dk/regioner/11/ Side 2-15 (14 sider) Davidson m.fl. 2012. Family response to critical illness: postintensive care syndromefamily. I: Crit Care Med, 2012, årg. 40, nr. 2, s. 618-624 (7 sider) Eggenberger, Nelms 2005. Being family: the family experience when an adult member is hospitalized with a critical illness. I: Journal of clinical nursing 2007, nr. 16. Side 1618-1628 (11 sider) Engstrom A, Soderberg S. 2007. Receiving power through confirmation: the meaning of close relatives for people who have been critically ill. I: Journal of advanced Nursing. 2007 årg. 59, nr. 6. Side 569-576 (8 sider) Foged M. M.fl. 2007. Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb en kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. Enheden for brugerundersøgelser, Region hovedstaden. Side 5-51 (47 sider) Fuglsang, M. 2014. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2013. Enhed for evaluering og brugerinddragelse, Region Hovedstaden. Side 25-31 (7 sider) 37

Glasdam, S. 2013, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i 32, 36-46, 95-152, 254-258 (90 sider) Hugh, M. 2000, Sygeplejeteorier og modeller. 1. udgave, Munksgaard, København. Side 187-215, 216-232 (45 sider) Høghaug m.fl. 2011. The visitor s regard of their need for support, comfort, information proimity and assurance in the intensive care unit. I: Intensive and Critical Care Nursing nr. 28. Side 263-268. (6 sider) IKAS a 2012, Hvad går DDKM ud op?, Århus. lokaliseret d. 31/3/2014 http://www.ikas.dk/borger/hvad-går-ddkm-ud-på.aspx (1 side) videnskabelige metode. 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Side 17- IKAS b 2012, Pårørendes inddragelse i patientforløbet, Århus. Lokaliseret d. 31/3/2014 http://www.ikas.dk/sundhedsfaglig/sygehuse/1.-version.-akkrediteringsstandarder-for- sygehuse-(2009-2012)/generelle-patientforløbsstandarder/patientinddragelse- (4)/2.1.3.aspx (2 sider) Indenrigs- og sundhedsministeriet 2010, Bekendtgørelse af sundhedsloven. København. Lokaliseret d. 28.03.2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#k9 (76 sider) Johnson m.fl. 1998. Measuring the ability to meet family needs in an intensive care unit. I: Critical care Medicin nr. 26. Side 266-271. (6 sider) Jørgensen, B. B. 2010, Sygeplejeteori som referenceramme. I: Jørgensen, B. B. og Steenfeldt, V. Ø. (red.) Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. 1. udgave, Gads Forlag. Side 61-76 (16 sider) Khalaila, R. 2012. Patients family satisfaction with needs met at the medical intensive care unit. I: Journal of advanced nursing. Årg. 69, nr. 5. Side 1172-1182 (11 sider) 38

Kvale, S. 2004, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. Udgave. Hans Reitzels Forlag, København. Side 129-175 (47 sider) Kvale, S., Brinkmann, S. 2009, Interview Introduktion til et håndværk. 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag, København. Side 183-242 (60 sider) Lee, L.Y., Lau, Y.L. 2003. Immediate needs of adult family members of adult intensive care patients in Hong Kong. I: Journal of Clinical Nursing, årg: 12. Side 490-500 (11 sider) Løgstrup K. E. 2010, Den etiske fordring. 4. Udgave. Forlaget Klim, Århus. Side 17-40, 65-68 (28 sider) Malterud, K. 2011, Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. 3. Udgave. Universitetsforlaget, Oslo. Side 15-45, 66-112, 129-135, 146-154, 173-188, 201-208 (118 sider) Martinsen, K. 2012, Løgstrup og Sygeplejen. 1. udgave,. Forlaget Klim, Århus. Side 49-149 (101 sider) Martinsen, K. 2005, Samtalen, skønnet og evidensen. 1. Udgave. Gads forlag. (175 sider) Martinsen, K. 2010, Fra Marx til Løgstrup. 2. udgave. Munksgaard Danmark. Side 143-166 (24 sider) Maxwell m.fl. 2007. Needs of family members of critically ill patients: a comparison of nurse and family perception. I: Heart & Lung, 2007, vol 36, nr. 5. Side 367-376 (11 sider) Moggia m.fl 2005. The needs of relatives of patients admitted to italian critical care units: a survey comparing relatives and nurses perceptions. I: The World of critical care nursing, 2005, vol 4, nr. 1. Side 23-26 (4 sider) 39

Nielsen, B. K. (red.) 2011, Sygeplejebogen 3 teori og metode. 3. Udgave. Gads Forlag. Side 11-12 (2 sider) Petersen, K. 2013 Kari Martinsen og dansk sygepleje, filosofi, forskning og videnskab. I: Klinisk Sygepleje, årg. 27, nr. 2. Side 4-7 (4 sider) Rienecker, L., Jørgensen, P. 2012, Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Sumfundslitteratur. Side 253-298, 321-362 (88 sider) Scheel, M. 2005, Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udgave. Munksgaard Danmark. (288 sider) Sievert, A., Chaiklin, S. 2010, Betydning af sygeplejeteori i faglige undersøgelser: belyst i et spørgsmål-metode-konklusion-perspektiv. I: Jørgensen, B. B. og Steenfeldt, V. Ø. (red.) Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. 1. udgave, Gads Forlag. Side 39-58 (20 sider) SSN (Sykepleiernes samarbeid i norden) 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. I: Vård i Norden 2003, nr. 70 årg. 23. Side 5-8 (4 sider) Stryhn, H. 1997, Etik og sygepleje. 1. udgave, Munksgaard, København. Side 208-213 (6 sider) Sundhedsstyrelsen 2007, Akut beredskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. København. Lokaliseret 01.04.2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2007/plan/akutberedskab/styrketakutberedskab.p df (20 sider) 40

Sundhedsstyrelsen 2012, Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, København. Side 6-57 (52 sider) Sundhedsstyrelsen 2002, Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. København. Lokalieret 28.03.14 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=9166 (10 sider) Tobiasen, J. 2013, Observation af den akut syge patient I: Larsen, Mona og Wichmann, Lene (red.) Sygepleje til den akutte patient. 1. udgave, Gads Forlag. Side 55-58 (4 sider) Undervisningsministeriet 2008, Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01-2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. København. Lokaliseret d. 14.03.2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114493 (4 sider) Verhaeghe m.fl. 2005. The needs and experiences of family members af adult patients in an intensive care unit: a review of the litterature. I: Journal of Clinical Nursing, Årg. 14. Side 501-509. (9 sider) Wichmann, L. 2013, Sygepleje i akutmodtagelsen. I: Larsen, Mona og Wichmann, Lene (red.) Sygepleje til den akutte patient. 1. udgave, Gads Forlag. Side 9-11 (4 sider) Ågård, A.S. 2001, Pårørende i intensiv afdeling. En interviewundersøgelse med fokus på pårørendes oplevelser under patientens indlæggelse. Lokaliseret d. 28.03.2014 på: http://www2.dsr.dk/dsr/upload/7/181/0/pã rã rende_i_intensivafdeling_en_interviewund ersã gelse_anne_sophie_ã gã rd_2001.pdf Side 6-54 (49 sider) Sideantal i alt: 1634 41