Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF REGION SJÆLLAND... 4 1.1.1 REGION SJÆLLAND GEOGRAFI OG NUVÆRENDE SYGEHUSSTRUKTUR... 4 1.1.2 PSYKIATRIPLAN 2008 FOR REGION SJÆLLAND... 4 1.1.3 SYGEHUSPLAN 2010 FOR REGION SJÆLLAND... 4 1.1.4 DEN FREMTIDIGE AKUTTE STRUKTUR I REGION SJÆLLAND... 5 1.2 REGELGRUNDLAGET FOR PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET... 5 1.3 DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 6 1.4 SUNDHEDSBEREDSKABET... 7 2 PLAN FOR DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 8 2.1 MÅLSÆTNINGER FOR UDVIKLING AF DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE... 8 2.2 PRÆHOSPITAL ORGANISATION OG RESSOURCER... 9 2.2.1 AMK-VAGTCENTRALEN... 9 2.2.2 AMBULANCETJENESTEN... 11 2.2.3 AKUTBILER... 14 2.2.4 AKUTLÆGEHELIKOPTER... 14 2.2.5 DEN KØRENDE LÆGEVAGT... 15 2.2.6 FRIVILLIGE AKUTHJÆLPERE... 16 2.2.7 KØRETØJER TILKNYTTET REGIONENS SIDDENDE PATIENTTRANSPORT... 16 2.2.8 ANVENDELSE AF TELEMEDICINSK STØTTE TIL PRÆHOSPITALE ENHEDER... 16 2.3 DEN PRÆHOSPITALE KÆDE... 18 2.3.1 ULYKKE ELLER AKUT SYGDOM OPSTÅR... 19 2.3.2 ALARMERING OG VISITERING... 19 2.3.3 AFSENDELSE AF PRÆHOSPITALE ENHEDER OG INDSATSEN PÅ STEDET... 21 2.3.4 TRANSPORT AF PATIENTER TIL SYGEHUS ELLER ANDET BEHANDLINGSSTED... 22 2.3.5 MODTAGELSE AF PATIENTER PÅ SYGEHUS OG OVERFLYTNING MELLEM SYGEHUSE... 23 SUNDHEDSBEREDSKABET OPGAVER OG DELPLANER... 24 2.4 SYGEHUSBEREDSKABET... 25 2.4.1 PLANLÆGNING AF SYGEHUSBEREDSKABET... 26 2.4.2 MÅL OG FREMTIDIG INDSATS... 27 2.4.3 SYGEHUS NORD... 27 2.4.4 SYGEHUS SYD... 27 2.4.5 DE PRIVATE SYGEHUSE I REGION SJÆLLAND... 27 2.5 PSYKIATRIENS BEREDSKAB... 28 2.5.1 PRINCIPPER FOR DEN KRISETERAPEUTISKE INDSATS... 28 2.5.2 ORGANISERING AF DET KRISETERAPEUTISKE BEREDSKAB I REGION SJÆLLAND... 29 2.5.3 MÅL OG FREMTIDIG INDSATS... 30 2.6 BEREDSKABET I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSSEKTOR... 30 2.6.1 PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE... 31 2.6.2 DE KOMMUNALE BEREDSKABSOPGAVER UNDER DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE... 32 2.6.3 DE REGIONALE BEREDSKABSOPGAVER UNDER DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE... 33 2.6.4 ANSVARSFORHOLD OG BETALING... 34 Version 2-2, 9-09-2010 Side 1

2.6.5 MÅL OG FREMTIDIG INDSATS... 35 2.7 LÆGEMIDDELBEREDSKAB... 35 2.8 SÆRLIGE BEREDSKABER... 37 2.8.1 CBRN-BEREDSKAB OG EPIDEMI... 37 2.8.2 CBRN-BEREDSKABET PÅ SYGEHUSENE... 38 2.8.3 PRIMÆRSEKTORENS OPGAVER I SUNDHEDSBEREDSKABET VED CBRN-HÆNDELSER... 39 2.8.4 ISOLATION OG KARANTÆNECENTRE... 40 2.8.5 MASSEVACCINATION... 40 3 ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET... 42 3.1 REGION SJÆLLANDS ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET... 42 3.1.1 SUNDHEDSBEREDSKABS- OG PRÆHOSPITALT UDVALG... 42 3.1.2 DEN PRÆHOSPITALE LEDER... 42 3.1.3 AMK... 43 3.1.4 KOOL... 43 3.1.5 BEHANDLINGSPLADSLEDER... 44 3.2 NATIONAL ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET... 45 3.2.1 NATIONALE HÆNDELSER... 45 3.2.2 INTERNATIONALE HÆNDELSER... 45 3.3 LEDELSE OG KOORDINERING I BEREDSKABSSITUATIONER... 45 KOORDINATION... 46 KRISESTYRING... 46 4 SUNDHEDSBEREDSKABETS SAMARBEJDSPARTNERE... 47 4.1 SUNDHEDSSTYRELSEN... 47 4.1.1 EMBEDSLÆGEN... 47 4.1.2 SUNDHEDSSTYRELSENS KRISESTAB... 48 4.2 POLITIET... 48 4.2.1 KOMMANDOSTADE KST... 49 4.2.2 KOMMANDOSTATION KSN... 49 4.2.3 DEN NATIONALE OPERATIVE STAB (NOST)... 49 4.2.4 LOKAL BEREDSKABSSTAB... 50 4.3 REDNINGSBEREDSKAB... 50 4.4 BEREDSKABSSTYRELSEN... 51 4.5 HJEMMEVÆRNET... 51 4.6 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND... 51 4.7 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER... 52 4.8 ØVRIGE... 52 5 RISIKO OG SÅRBARHEDSANALYSE... 53 5.1 TRUSSEL... 53 5.2 RISIKO- OG SÅRBARHEDSVURDERING FOR REGION SJÆLLAND... 54 5.3 SÆRLIG RISIKOOMRÅDER... 58 5.3.1 STOREBÆLTSFORBINDELSEN... 58 5.3.2 FEMERN BÆLT FORBINDELSEN... 58 5.3.3 ROSKILDE LUFTHAVN... 59 5.3.4 REGIONENS STORE HAVNE I KALUNDBORG, KØGE, KORSØR OG GEDSER... 59 Version 2-2, 9-09-2010 Side 2

5.3.5 KOLONNE 2 OG 3 VIRKSOMHEDER... 59 6 KVALITET... 61 7 UDDANNELSE/ØVELSER... 63 8.1. AMK-KURSUS... 63 8.2. KATASTROFEMEDICINSK KURSUS... 63 8.3. STOREBÆLTSØVELSEN... 63 8.4. ØVELSE, ROSKILDE LUFTHAVN... 64 8.5. KOOL KURSUS - FÆLLES TVÆRFAGLIGT INDSATSLEDERKURSUS... 64 8.6. REDDERUDDANNELSER... 64 8.7. TURNUSLÆGEKURSUS... 64 8.8. ØVELSER PÅ SYGEHUSENE... 64 8.9. ØVELSER I PSYKIATRIEN... 65 LINKS/HENVISNINGER... 66 8 BILAG... 67 8.1 BILAG 1: LOVE OG BEKENDTGØRELSER M.V. VEDR SUNDHEDSBEREDSKABET... 67 8.1.1 SUNDHEDSLOVEN... 67 8.1.2 BEREDSKABSLOVEN... 67 8.1.3 BEKENDTGØRELSE AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD SMITSOMME OG ANDRE OVERFØRBARE SYGDOMME... 67 8.1.4 LÆGEMIDDELLOV... 68 8.1.5 BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET OG DET PRÆHOSPITALE BEREDSKAB SAMT UDDANNELSE AF AMBULANCEPERSONALE M.V.... 68 8.1.6 CBRN-BEKENDTGØRELSER OG -VEJLEDNINGER... 69 8.2 BILAG 2: CBRN-BEREDSKABER... 70 8.2.1 C-BEREDSKAB... 70 8.2.2 B-BEREDSKAB... 70 8.2.3 R-BEREDSKAB... 71 8.2.4 N-BEREDSKAB... 72 8.3 BILAG 3: ALARMCENTRALENS FUNKTION... 73 Version 2-2, 9-09-2010 Side 3

1 Overordnede rammer og målsætninger for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. 1.1 Beskrivelse af Region Sjælland Dette afsnit beskriver de forhold i Region Sjælland, der ligger til grund for planlægning af sundhedsberedskab hhv. den præhospitale indsats. 1.1.1 Region Sjælland geografi og nuværende sygehusstruktur Region Sjælland består af de tidligere Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. Region Sjælland varetager opgaver, serviceydelser og interesser for i alt 800.000 borgere, fordelt på 17 kommuner og 7.273 km 2. Den brede vifte af tilbud udgår fra 22 byer spredt ud over hele regionen - lige fra Nykøbing Sjælland i nord til Rødby i syd og fra Kalundborg i vest til Greve i øst. Der er i 2010 ti somatiske sygehuse, opdelt i Sygehus Syd hhv. Sygehus Nord og tre psykiatriske hospitaler samt en lang række andre psykiatriske tilbud i regionen, som desuden varetager driften af en snes store og små institutioner på socialområdet. Region Sjælland har i dag 13 skadestuer og skadeklinikker, hvor der behandles skader, som patienterne har fået inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent en del af døgnet og er bemandet med specialuddannede sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent hele døgnet og har også læger tilknyttet. Derudover er der 2 døgnåbne psykiatriske skadestuer i Roskilde henholdsvis Vordingborg. Den præhospitale organisation i Region Sjælland akutberedskabet, som leverer den indsats, der foregår inden patienten når frem til sygehuset - omfatter et beredskab af ambulancer og akutbiler. Derudover omfatter den præhospitale organisation i en forsøgsperiode på halvandet år en akutlægehelikopter, der deles af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Sjælland er inddelt i 6 beredskabsområder. 1.1.2 Psykiatriplan 2008 for Region Sjælland Regionsrådet behandlede d. 6. marts 2008 Region Sjællands psykiatriplan. Planen indebærer Nybyggeri af den planlagte psykiatri i Slagelse Udbygning af voksenpsykiatrien i Roskilde Renovering af resterende sengeafsnit i Vordingborg. Udbygning af børne- og ungdomsafsnittet i Næstved På sigt, når der er tilvejebragt kapacitet, flyttes sengeafdelingerne fra Holbæk, Nykøbing Sjælland og Dianalund til Slagelse samt fra Køge til Roskilde. Regeringen har i januar 2009 givet foreløbigt tilsagn til investeringer i psykiatribyggeri i Slagelse inden for en samlet investeringsramme på 1,05 mia. kr. 1.1.3 Sygehusplan 2010 for Region Sjælland Regionsrådet i Region Sjælland vedtog d. 16. marts 2010 en sygehusplan, der indeholder planlægning af store sygehusbyggerier på hovedsygehuset i Køge og akutsygehusene i Holbæk, Slagelse og Version 2-2, 9-09-2010 Side 4

Nykøbing Falster. Der vil desuden være elektive specialsygehuse i Roskilde og Næstved. Planen er først endelig gennemført i 2020. Der sker en styrkelse af akutsygehusenes profil og funktion, i takt med at de fysiske muligheder tilvejebringes via bl.a. rokader. En række specialer forudsætter en samlet og koordineret flytning til hovedsygehuset. Derfor vil såvel Roskilde som Næstved Sygehuse i en lang årrække fortsat udføre de fleste af deres nuværende specialfunktioner. Specialeplanen skal implementeres, og en række specialiserede funktioner skal udvikles og hjemtages primært på Roskilde, Næstved og Køge Sygehuse. Der arbejdes fortsat på at samle Psykiatrien i Slagelse. Den præhospitale organisation vil løbende blive udviklet og omlagt i takt med ændringerne i sygehusudbuddet, så den samme kvalitet i akuttilbuddet sikres i hele regionen. 1.1.4 Den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Akutberedskabet i Region Sjælland hænger nøje sammen med udviklingen af regionens sygehuse. Regionsrådet vedtog d. 31. maj 2010 rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, der indebærer at en kommende præhospital struktur blandt andet skal indeholde: o Flere beredskaber, der er bemandende med ekstra uddannede ambulancereddere (paramedicinere) døgnet rundt o Sundhedsfaglig visitation på regionens AMK-Vagtcentral med lægefaglig backup til akutbiler døgnet rundt. o Døgndækkede akutbiler med paramedicinere, placeret i områder med lang transportafstand til nærmeste akutsygehus. Endvidere vil der blive arbejdet videre mod bedre snitflader mellem den præhospitale organisation og de praktiserende læger, lægevagten hhv. akutmodtagelserne/sygehusene til gavn for borgerne i regionen. 1.2 Regelgrundlaget for planlægning af sundhedsberedskabet Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Mens planen for sundhedsberedskabet skal beskrive hvordan regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og hændelser herunder krig er i stand til at udvide og omstille sin behandlingskapacitet, så er præhospitalplanen en beskrivelse af regionens daglige indsats over for borgere, der har brug for hjælp p.g.a. akut opstået sygdom og tilskadekomst. Regionen har desuden en koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste i kommunalt regi. Sundhedsberedskabsplanen skal jf. beredskabsloven indgå som delelement i regionsrådets samt i regionens kommuners beredskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen er i øvrigt også en del af regionens samlede sundhedsplan. De overordnede regler om regionernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet findes i Sundhedslovens kapitel 52 og 65, samt Bekendtgørelse om planlægning af sundheds- Version 2-2, 9-09-2010 Side 5

beredskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26/09/2006). Der henvises til bilag 1, der indeholder en oversigt over gældende love og bekendtgørelser på området. 1.3 Den præhospitale indsats Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor den akut syge, tilskadekomne eller fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats er en integreret del af sygehusvæsenets akutbetjening og skal supplere og understøtte den nye sygehusstruktur, hvor akutte patienter modtages på akutafdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F. Tilstedeværelsen af flere speciallæger døgnet rundt på akutafdelingerne og samarbejdet på tværs af specialer ved modtagelsen af den akutte patient vil sikre, at den rette diagnose stilles og den nødvendige behandling iværksættes hurtigt efter indbringelse på sygehuset. Herved sikres et sammenhængende patientforløb og en bedre kvalitet i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af akutmodtagelsen på færre sygehuse ændrer kravene til den præhospitale indsats, idet transporttiden øges for de patienter, der bliver syge eller kommer til skade langt fra sygehuset. De længere afstande stiller større krav til den præhospitale indsats før og under transporten til sygehus, i de områder, der har lang transporttid til nærmeste akutsygehus. Regionsrådets overordnede målsætninger for udviklingen af den præhospitale indsats er, at: Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer til 112 p.g.a. alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospital indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet. Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb. Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses til den nye sygehusstruktur og specialeplan, der forventes at være fuldt implementeret i 2020. Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringer Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Version 2-2, 9-09-2010 Side 6

1.4 Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i regionernes daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Regionerne skal planlægge en udvidelse af det daglige beredskab, således at regionernes samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Planen skal afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab, og dermed give kontinuitet med dagligdagen. Den, der løser en opgave til daglig, bør også være den, der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/virksomhed anvender til daglig. Princippet om nærhed indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov udover det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme eller terror- eller krigshandlinger, hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation/dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov. Det samlede sundhedsberedskab inddeles organisatorisk i følgende delelementer: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Lægemiddelberedskabet. Regionsrådets overordnede målsætning for udvikling af sundhedsberedskabet er: at der ved større ulykker og katastrofer ydes en sammenhængende beredskabsindsats af alle de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet at sygehusberedskabsplanerne koordineres indbyrdes og i forhold til kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Version 2-2, 9-09-2010 Side 7

2 Plan for den præhospitale indsats Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor den akut syge, tilskadekomne eller fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats er en integreret del af sygehusvæsenets akutbetjening og skal supplere og understøtte den nye sygehusstruktur, hvor akutte patienter modtages på akutafdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F. Tilstedeværelsen af flere speciallæger døgnet rundt på akutafdelingerne og samarbejdet på tværs af specialer ved modtagelsen af den akutte patient vil sikre, at den rette diagnose stilles og den nødvendige behandling iværksættes hurtigt efter indbringelse på sygehuset. Herved sikres et sammenhængende patientforløb og en bedre kvalitet i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af akutmodtagelsen på færre sygehuse ændrer kravene til den præhospitale indsats idet transporttiden øges for de patienter, der bliver syge eller kommer til skade langt fra sygehuset. De længere afstande stiller større krav til den præhospitale indsats før og under transporten til sygehus, i de områder, der har lang transporttid til nærmeste akutsygehus. 2.1 Målsætninger for udvikling af det præhospitale område Udviklingen af det præhospitale område skal ske ud fra følgende overordnede målsætninger: Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer til 112 p.g.a. alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospital indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet. Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb. Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses til den nye sygehusstruktur og specialeplan, der forventes at være fuldt implementeret i 2020. Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringer Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Version 2-2, 9-09-2010 Side 8

De ressourcer og den organisation, der skal sikre, at regionens præhospitale indsats lever op til målsætningerne er beskrevet i de følgende afsnit. 2.2 Præhospital organisation og ressourcer I Region Sjælland er Præhospitalt Center den organisatoriske ramme om styring og koordinering af regionens præhospitale indsats og patientbefordring. Præhospitalt Center er i regionens organisation en operativ enhed på linje med bl.a. sygehusene og psykiatrien. Befordringsservice, der står for ikke-akut patienttransport (siddende og liggende), er en del af samme organisation og er beliggende samme sted. Præhospital Centers ledelse består af en præhospital driftchef, en præhospital leder og en vagtcentralchef. Regionens præhospitale ressourcer omfatter AMK- Vagtcentralen, ambulancetjenesten, paramedicinerbemandede akutbiler samt en akutlægehelikopter, der foreløbig indtil 1.11.2011 er finansieret af TrygFonden som et fælles projekt med Region Hovedstaden. Herudover kan der i konkrete situationer inddrages ressourcer uden for den præhospitale organisation i løsningen af præhospitale opgaver. Det gælder den kørende lægevagt, nødbehandlere hos redningsberedskaberne og køretøjer tilknyttet regionens siddende patienttransport herunder patientbusserne. 2.2.1 AMK-Vagtcentralen I Region Sjælland fungerer AMK (Akut Medicinsk Koordinering) og Vagtcentralen som integrerede funktioner, der er placeret i samme lokale. Herved er der etableret en døgnaktiv AMK-funktion, der skal sikre sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, AMK og den præhospitale indsats samt sygehusenes akutafdelinger AMK fungerer således sammen med vagtcentralen som en udvidet AMK, der dagligt i alle døgnets timer koordinerer den præhospitale indsats, varetager konkret sundhedsfaglig vejledning og støtte til personale i de præhospitale enheder og fungerer som dagligt kommunikations- og koordinationsled mellem den præhospitale indsats og det samlede sundhedsvæsen. Siden 1.5. 2010 har sundhedsfaglige medarbejdere på AMK-Vagtcentralen bistået politiets alarmcentraler med at visitere og prioritere 112-alarmopkald og der er planlagt for, at AMK- Vagtcentralen overtager denne opgave fra 1.2.2011, jfr. afsnit 3.3.2. Det er herefter alene AMK- Vagtcentralen, der vurderer og tager stilling til, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes. AMK-Vagtcentralen vil råde over følgende personelle ressourcer: et lægeligt døgnberedskab i tilstedeværelsesvagt et døgnberedskab af sundhedsfaglige medarbejdere (sygeplejersker og paramedicinere), der varetager sundhedsfaglig rådgivning og visitering af alarmopkald samt AMK-funktionens daglige koordineringsopgaver. tekniske disponenter AMK-funktionen I tilfælde af større ulykker eller katastrofer varetager AMK den medicinske ledelse og koordination på tværs af regionen med henblik på at udnytte behandlingsresourcerne optimalt. I sådanne beredskabssituationer er det AMK, der leder og koordinerer sundhedsvæsenets samlede indsats med Version 2-2, 9-09-2010 Side 9

direkte reference til regionens direktion. AMK varetager endvidere KOOL-funktionen og Storebæltsberedskabet. Funktionen som KOOL (koordinerende læge på skadestedet ved større ulykker) varetages af den vagthavende læge i AMK-Vagtcentralen, der har et udrykningskøretøj med paramediciner til sin rådighed. Såfremt lægen på akutlægehelikopteren er fremme først, fungerer denne midlertidigt som KOOL. Indtil en KOOL-læge ankommer er det ambulancelederen, der varetager opgaven i kontakt med KOOL og AMK-Vagtcentralen. Vagtcentralen Som led i udbuddet af ambulancetjenester har Region Sjælland i lighed med de øvrige regioner etableret egen vagtcentral. Vagtcentralen og dens systemer og data er ejet af regionen. Ved disponering af ambulancer skal der overholdes servicemål i forhold til responstider, der er fastsat i kontrakterne med ambulanceoperatørerne (se afsnit 3.2). En korrekt dimensionering og disponering af ambulanceressourcerne er afgørende for responstidernes overholdelse. Da ansvaret for responstidsoverholdelse ligger hos ambulanceoperatørerne er det dem, der er ansvarlig for at dimensionere kapaciteten og at disponere ambulancerne til de konkrete opgaver. Vagtcentralen drives under de nuværende ambulancekontrakter i et driftspartnerskab med ambulanceoperatørerne, der i indeværende kontraktperiode er Falck og Roskilde Brandvæsen. Ambulanceoperatørerne bemander i fællesskab vagtcentralen med personale, der foretager den tekniske disponering af ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. Endvidere varetager vagtcentralen opgaver i relation til planlagt liggende og siddende patienttransport. Den daglige koordinering af opgaverne i driftspartnerskabet varetages af en vagtcentralleder, som de to operatører har ansat i fællesskab. En driftsgruppe bestående af repræsentanter for ambulanceopereratørerne og regionen varetager de opgaver vedr. den daglige ledelse og styring af vagtcentralen, der ikke umiddelbart kan løses af operatørerne indbyrdes. Regionen har ansat en vagtcentralchef, der har det overordnede ansvar for vagtcentralens drift og som samtidig er chef for regionens befordringsservice, der står for ikke akut patienttransport (siddende og liggende). Vagtcentralchefen samt sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der visiterer og prioriterer opgaverne, er ansat og aflønnet af regionen. Vagtcentralen har et løbende overblik over indsatte og ledige præhospitale ressourcer og kan om nødvendigt foretage omdirigering af ambulancer til en anden opgave eller et andet behandlingssted. Vagtcentralens tale- og datakommunikation med de præhospitale enheder foregår midlertidigt gennem Falcks kommunikationsserver og analoge radionet. Fra begyndelsen af 2011 forventes kommunikation af tale- og disponeringsdata at ske digitalt i det statslige SINE-net, hvilket muliggør direkte kommunikation mellem de præhospitale enheder og andre beredskabsenheder (politi og redningsberedskab m.v.) samt med sygehusenes akutmodtagelser både individuelt og i talegrupper. SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabernes nye fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Den tekniske disponering af og kommunikation med ambulancer og andre præhospitale enheder vil fremover ske ved hjælp af et IT-system, der ejes af regionen. De 5 regioner samarbejder om udbud af et fælles IT-system, der forventes implementeret i 2012. Indtil da benyttes Falcks systemer i h.t. en lejeaftale som Danske Regioner har indgået på regionernes vegne. Version 2-2, 9-09-2010 Side 10

Som en del af det fælles regionale udbud af vagtcentral-it forventes der samtidigt eller efterfølgende implementeret en elektronisk ambulancejournal i ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. I den elektroniske ambulancejournal dokumenteres ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske ambulancejournal vil gøre det muligt for sygehuspersonalet at forberede modtagelsen af patienten allerede inden ankomsten til sygehuset ligesom den kan give ambulancepersonalet adgang til kliniske oplysninger om patientens evt. tidligere sygehusbehandling. Det er målsætningen, at AMK-Vagtcentralen skal udvikles, så den er på forkant med den faglige og teknologiske udvikling og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Med henblik herpå er der igangsat følgende udviklingstiltag: Inden udgangen af 2010 implementeres ny teknologi, der muliggør at SINE-nettet (det statslige digitale radionet) anvendes til tale- og datakommunikation til og mellem alle præhospitale enheder, akutmodtagelser, politi og brandvæsen samt den kørende lægevagt. I 2012 implementeres efter fælles regionalt udbud et nyt IT-system til disponering af præhospitale ressourcer til afløsning af Falcks EVA-2000 system, som regionerne har indgået en midlertidig lejeaftale om. En elektronisk ambulancejournal implementeres samtidig eller efterfølgende. Der implementeres et IT-system, der kan give AMK-funktionen et overblik over behandlingsressourcer på regionens sygehuse til brug i beredskabsmæssige situationer ved større ulykker og katestrofer, hvor et pludseligt og uventet større antal behandlingskrævende patienter skal fordeles mellem sygehusene. 2.2.2 Ambulancetjenesten Ambulancetjenesten sørger for at en ambulance kommer frem til stedet, hvor der er behov for hjælp og transporterer om nødvendigt patienten til nærmeste akutsygehus. En ambulance skal jf. lovgivningen bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person som minimum have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, hvilket i praksis betyder, at denne kan være ambulancebehandler eller paramediciner. Den anden skal som minimum have gennemgået uddannelsen som ambulanceassistent. I løbet af 2011 vil der i Region Sjælland være paramediciner i 10 ambulanceberedskaber. Såvel en ambulancebehandler som en paramediciner har delegerede medicinske kompetencer, hvilket betyder, at ambulancen, udover at transportere patienten, kan løse visse sundhedsfaglige opgaver afhængigt af bemandingen. Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel (herunder liggende transport af patienter til/fra og mellem behandlingssteder). I Region Sjælland udføres al liggende patienttransport af ambulancer, der er udstyret og bemandet i h.t. gældende ambulancebekendtgørelse Regionen er opdelt i 6 geografiske beredskabsområder, hvor private operatører efter udbud har fået 5-årige kontrakter på ambulancetjeneste. Beredskabsområderne følger kommunegrænserne, idet et beredskabsområde består af 2 3 kommuner. I 4 af beredskabsområderne er der stationeret en stor ambulance (XL-ambulance), der kan transportere en patient i en hospitalsseng eller transportere tunge patienter på op til 250 kg. Disse ambulancer kan disponeres til opgaver i alle 6 beredskabsområder. Ambulanceoperatørerne skal overholde servicemål bl.a. i form af responstider, der er fastlagt i kontrakten for de enkelte beredskabsområder. Serviceniveau for akut ambulancekørsel (kategori A og B) måles som responstid. Responstid er den tid der går, fra vagtcentralmedarbejderen har fået til opgave at disponere en ambulance og til ambulancen er fremme på optagestedet. Version 2-2, 9-09-2010 Side 11

Serviceniveau for XL-ambulancer måles som mobiliseringstid, d.v.s. den tid, der må gå, indtil sengeambulancen påbegynder opgaven. Serviceniveau for planlagt ambulancekørsel (kategori C+D) måles i forhold til det ved bestillingen fastlagte tidspunkt for afhentning eller aflevering. Der sondres mellem tidskritiske og ikketidskritiske opgaver. En tidskritisk opgave er f.eks. når en patient har en behandlingstid, der skal overholdes. En ikke-tidskritisk opgave kan f.eks. være hjemkørsel efter indlæggelse på sygehus. Der er i kontrakterne forudsat en ligelig fordeling mellem tidskritiske og ikke-tidskritiske opgaver. Det er iflg. kontrakterne ambulanceoperatørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering således at servicemålene til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. Der er pr. 1.2.2010 i alt 66 ambulanceberedskaber i Region Sjælland. De i kontrakterne fastsatte servicemål for akut ambulancekørsel samt dimensionering og placering af ambulanceberedskaber i hver af de 6 beredskabsområder fremgår nedenfor. 2.2.2.1 Beredskabsområde 1: Roskilde og Lejre kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2009 31.1.2014. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 30% inden for 5 minutter 65% inden for 15 minutter 70% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 90% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 99% inden for 20 minutter 99,5% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Roskilde Brandstation, Gml.Vindingevej 3 2 2.2.2.2 Beredskabsområde 2: Køge, Greve og Solrød kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2010 31.1.2015. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 26% inden for 5 minutter 61% inden for 15 minutter 80% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 95% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 98% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Greve 2 4 Køge 2 1 2.2.2.3 Beredskabsområde 3: Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 25% inden for 5 minutter 46% inden for 15 minutter Version 2-2, 9-09-2010 Side 12

62% inden for 10 minutter 88% inden for 30 minutter 87% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 95% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Nykøbing Sj. 1 Asnæs 1 Holbæk 2 4 Kalundborg 1 2 Ruds Vedby 1 Snertinge 2 1 2.2.2.4 Beredskabsområde 4: Slagelse, Sorø og Ringsted Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 35% inden for 5 minutter 56% inden for 15 minutter 67% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 90% inden for 15 minutter 98% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Ringsted 2 1 Slagelse 2 3 Korsør 1 Skælskør 1 2.2.2.5 Beredskabsområde 5: Næstved, Fakse og Stevns Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 23% inden for 5 minutter 54% inden for 15 minutter 70% inden for 10 minutter 91% inden for 30 minutter 91% inden for 15 minutter 98% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Haslev 1 Næstved 2 Næstved Syd 2 Heddinge 1 Hårlev 1 Fakse 1 2.2.2.6 Beredskabsområde 6: Lolland Guldborgsund og Vordingborg Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 22% inden for 5 minutter 45% inden for 15 minutter 56% inden for 10 minutter 83% inden for 30 minutter Version 2-2, 9-09-2010 Side 13

83% inden for 15 minutter 95% inden for 45 minutter 94% inden for 20 minutter 98% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 1.2.2010 Stationer Døgn Deldøgn Præstø 2 Stege 1 Vordingborg 1 3 Nykøbing F. 2 1 Maribo 1 4 Nakskov 2 2 2.2.3 Akutbiler Den primære akutindsats sker i et samspil mellem ambulancer og akutsygehuse. I områder, hvor der på grund af lang transportid med ambulance til nærmeste akutsygehus på påregnes at gå op mod 1 time eller mere fra alarmering af 112 og indtil patienten kommer i kontakt med en læge på et akutsygehus, er der et særligt behov for iværksættelse af en supplerende præhospital indsats. En kvalificeret præhospital behandling før eller under transport til sygehuset kan i visse situationer have betydning for patientens muligheder for overlevelse og helbredelse. I områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus indsættes der som supplement til ambulancetjenesten akutbiler bemandet med paramedicinere, der kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden transport til akutsygehuset. Akutbiler er udrykningskøretøjer udstyret med moderne avanceret førstehjælpsudstyr til behandling og en begrænset mængde medicin til brug i særlige akutte tilfælde. Akutbilerne indgår i det samlede præhospitale beredskab, men kan i modsætning til en ambulance ikke transportere patienter. Når Sygehusplan 2010 er fuldt udbygget vil regionen have 8 døgndækkede akutbiler med paramediciner placeret i områder, hvor transporttiden med ambulance til nærmeste akutsygehus overstiger 20 minutter. Ud fra dette kriterium stationeres der akutbiler i områderne omkring Nykøbing Sj., Kalundborg, Roskilde, Næstved, Præstø, Stege, Maribo og Nakskov. Placeringen af akutbiler muliggør, at en paramediciner kan komme frem nå frem inden for 15 minutter i områder med lange afstande til akutsygehus og i større byer uden akutsygehus. Så længe der fortsat er akut modtagelse på sygehusene i Roskilde og Næstved vil der i stedet for akutbiler være ambulancer bemandet med paramediciner. 2.2.4 Akutlægehelikopter Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden 1.5.2010 til 31.10.2011 en fælles forsøgsordning med lægehelikopter. På baggrund af en evaluering af forsøgsordningen skal der tages stilling til, om ordningen skal fortsætte efter 1. november 2011 som led i en statslig finansieret landsdækkende lægehelikoptertjeneste. Lægehelikopteren kan bringe en læge frem til skadestedet og kan om nødvendigt transportere patienten til akutsygehus eller til et højt specialiseret sygehus. Version 2-2, 9-09-2010 Side 14

Lægehelikopterens bemanding består af en pilot og - som en del af helikoptermandskabet - en paramediciner/sygeplejerske, der er supplerende uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik. Desuden medtages en speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer til at behandle livstruende tilstande hos svært tilskadekomne og andre kritisk syge patienter. Helikopteren er fuldt udstyret med medicin og alt nødvendigt behandlings- og monitoreringsudstyr samt udstyr til kommunikation med øvrige præhospitale enheder og hospitaler. Helikopterens base (HEMS-basen) er placeret i Ringsted. I situationer, hvor vejret ikke tillader helikopterflyvning, er et udrykningskøretøj til rådighed på basen, således at lægen og paramedicineren kan fungere som akutlægebil. Besætningen er i beredskab på basen alle årets dage i de lyse timer. I situationer, hvor helikopteren ikke kan flyve p.g.a. vejret, rykker lægen og paramedicineren ud som akutlægebil. Lægehelikopteren visiteres af de to regioners vagtcentraler til opgaver i henhold til en disponeringsvejledning. Region Sjællands vagtcentral varetager den tekniske disponering og kommunikation med akutlægehelikopteren. Lægehelikopteren bruges hovedsagelig til primær indsats på skadestedet (HEMS-operationer), men også overflytning af kritisk syge patienter mellem sygehuse (HICAMS-operationer) udføres i begrænset omfang med helikopteren. Endelig sikrer lægehelikopteren, at der meget hurtigt vil kunne etableres sundhedsfaglig indsatsledelse med en erfaren koordinerende læge (KOOL) overalt i de to regioner i forbindelse med store ulykker eller katastrofer. Helikopteren dækker inden for 20-25 minutter alle geografiske områder på Sjælland og Lolland- Falster samt omliggende øer. Helikopteren anvendes ikke til redningsoperationer på vand, hvor Forsvarets redningshelikoptere (SAR-tjenesten) fortsat anvendes. Helikopteroperatøren er kontraktsligt forpligtet til at sikre, at helikopteren er i luften senest 3 minutter efter at den er disponeret af vagtcentralen. 2.2.5 Den kørende lægevagt Den kørende lægevagt varetager akut lægehjælp til patienter, der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtlægekonsultation. I tidsrummet 16-24 kører 8 læger, og i tidsrummet 24-08 kører 4 læger. Selve kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Visitation til den kørende lægevagt foretages af lægevagtens telefonvisitation. Der er i dag ikke etableret tekniske muligheder for et direkte samspil og samarbejde mellem den kørende lægevagt og den øvrige præhospitale organisation. Således er det ikke muligt for regionens vagtcentral at se, om der befinder sig en kørende lægevagt i et område, hvorfra der indløber et alarmopkald til 112 om f.eks. hjertestop. Det er heller ikke muligt for en kørende lægevagt at kommunikere direkte med en ambulance eller akutbil, som lægevagten rekvirerer til patienten, og det er ikke muligt for vagtcentralen at omvisitere et 112-kald til den kørende lægevagt, hvis patientens behov ikke er en ambulance til sygehuset men derimod besøg af en vagtlæge. Det er regionsrådets ønske, at der etableres et tættere samarbejde mellem lægevagten og den præhospitale organisation, der kan være til gensidig fordel og som kan give en bedre service til regionens borgere. Da de kørende lægevagter er en del af sundhedsberedskabet, vil lægevagtsbilerne blive udstyret med samme kommunikationssystem (inkl. GPS-overvågning) som de øvrige præhospitale enheder. Endvidere vil der blive søgt indgået aftale med lægevagten om, at den tekniske disponering af de kørende lægevagter fremover varetages af AMK-Vagtcentralen i samarbejde med lægevagten. På denne måde bliver det muligt for vagtcentralen at se, hvor de kørende lægevagter befinder sig, og vagtlægen vil kunne aktiveres i beredskabssituationer. Dette vil være en fordel både for lægevagten Version 2-2, 9-09-2010 Side 15

og for vagtcentralen. Lægevagten vil kunne kommunikere direkte med en tilkaldt ambulance eller akutbil, og vagtcentralen vil få mulighed for at kontakte lægevagten, hvis denne befinder sig lige i nærheden af en akut syg borger. 2.2.6 Frivillige akuthjælpere Region Sjælland ønsker at bruge frivillige i lokalområdet som ressource i akutte situationer. Frivilligordningerne kan styrke mulighederne for hurtig hjælp i lokalområdet, bl.a. på regionens mange øer. En frivilligordning kræver uddannelse, både i opstartsfasen og løbende som vedligeholdelse. Herudover vil en sådan ordning kræve opsætning at førstehjælpsudstyr på udvalgte steder, som de frivillige har kendskab til placeringen af og adgang til. Frivilligordningerne skal koordineres og disponeres via regionens vagtcentral. Her skal de frivillige registreres, så det hele tiden er muligt at have overblik over disse ressourcer. Samtidig prioriteres registrering af hjertestartere, hjælpekasser mv. til hjælp for de frivillige. Det er målsætningen at undersøge muligheden for at etablere et netværk af frivillige og nødbehandlere i samarbejde med regionens kommuner. 2.2.7 Køretøjer tilknyttet regionens siddende patienttransport Ved løsningen af præhospitale opgaver vil det i en række situationer være hensigtsmæssigt at anvende andre køretøjer end ambulancer til transport af patienter. AMK-Vagtcentralen kan i situationer, hvor der ikke er et sundhedsfagligt begrundet behov for at patienten transporteres i ambulance, disponere en akut siddende patienttransport. De taxaer og andre køretøjer, der er tilknyttet FlexTrafik-ordningen, og som udfører patienttransport for regionen, kan disponeres til en akut siddende patienttransport med en responstid på max. 30 minutter. Et mindre antal af disse køretøjer er efter aftale med regionen som en forsøgsordning udstyret med særlige hvilestole, til brug for patienter, der har behov for at blive transporteret i hvilestilling. Regionens 4 patientbusser, der har sundhedsfaglig bemanding og mulighed for at transportere patienter liggende eller i hvilestole, vil i særlige beredskabsmæssige situationer, hvor mange skal transporteres fra et skadested, kunne disponeres af AMK-Vagtcentralen. 2.2.8 Anvendelse af telemedicinsk støtte til præhospitale enheder Telemedicin er en teknologi, der muliggør, at medicinsk information om patienter transmitteres ved hjælp af kommunikationssystemer og interaktive audiovisuelle medier med henblik på undersøgelse og rådgivning fra specialister, der er placeret på afstand fra patienten. Præhospital telemedicin benyttes i ambulancetjenesten i dag først og fremmest på det hjertemedicinske område for at kunne identificere patienter der skal have gennemført akut ballonudvidelse. Det er med telemedicin muligt at optage, bedømme og videresende biodata fra patienten m.h.p. speciallægebedømmelse og visitation på stedet, hvor patienten befinder sig. Biodata er oplysninger om kroppens tilstand, som optages fra sensorer på patienten. Disse oplysninger (biodata) om patienten kan opsamles med de nuværende og velfungerende systemer i ambulancerne og kan udnyttes i videre omfang og for flere patientgrupper. Version 2-2, 9-09-2010 Side 16

De vigtige medicinske oplysninger, der indhentes om patientens tilstand og akutte problem ved den første præhospitale sundhedsfaglige kontakt, oplysninger om iværksat præhospital behandling samt udviklingen i patientens tilstand, bør også være tilgængelig for de øvrige funktioner, der har ansvar for den akutte behandling af patienten. Det gælder både vagthavende akutlæge på AMK- Vagtcentralen og personale på den akutafdeling, der skal overtage patienten. For at muliggøre dette ønsker regionen at implementere en elektronisk præhospital journal i alle præhospitale enheder. Via en elektronisk præhospital journal kan alle de tilgængelige patientdata, både sygehistorie, biodata og ambulancebehandlerens objektive fund hos patienter på en sikker og effektiv måde overføres til den relevante akutmodtagende afdeling og ikke blot til en specialafdeling som i tilfældet med blodprop i hjertet. En elektronisk præhospital journal vil yderligere forbedre Regionens planlægningsgrundlag ligesom kvalitetsovervågning og udvikling kan gennemføres langt lettere og langt mere præcist. Endeligt kan en sådan automatisk advisere den praktiserende læges elektroniske journal system om kontakten med patienten. Det er målsætningen: at Region Sjælland deltager i den planlagte fælles regionale anskaffelse af en elektronisk præhospital journal at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fra ambulanceoperatørerne, akutafdelingerne og Præhospitalt Center med den opgave at udarbejde: 1. en telemedicinsk strategi for det samlede akutområde, med henblik på en optimal udnyttelse af de eksisterende og fremtidige teknologiske muligheder. 2. en plan for implementering af en elektronisk præhospital journal på akutområdet, herunder integration med de biocensorer, der allerede er i funktion i regionen. 3. et forslag til forsøg med overførsel af billeder og overførsel af præhospitale ultralydsundersøgelser 4. en beskrivelse af mulighederne for telemedicinsk samarbejde med praksissektoren Version 2-2, 9-09-2010 Side 17

2.3 Den præhospitale kæde Den præhospitale kæde benyttes som betegnelse for de processer og aktiviteter, der finder sted, når en borger ringer 112 for at få hjælp ved alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst. Nedenstående figur og de følgende afsnit beskriver kædens led og de aktiviteter, der finder sted i de enkelte led. 112 er betegnelsen for Politiets alarmcentraler og AMK-V for Regionens AKM- Vagtcentral. Kædens led Aktiviteter 1. Ulykke eller akut sygdom opstår Førstehjælp ved lægmand Alarmering til 112 (evt. via egen læge/ vagtlæge) Alarmcentralen modtager opkaldet, stedfæster skadestedet, identificerer anmelderen og viderestiller opkaldet til AMK-V. 2. Alarmering og visitering AMK-V rådgiver lægmand/borger, så denne kan yde bedre hjælp/selvhjælp AMK-V visiterer til den relevante hjælp og foretager herunder en hastegradsvurdering 3. Afsendelse af præhospitale enheder og indsatsen på stedet 4. Transport til sygehus eller andet behandlingssted 5. Overdragelse til og overflytninger mellem sygehuse AMK-V afsender de relevante præhospitale enheder De præhospitale ressourcer på stedet yder hjælp og tager i samarbejde med AMK-V stilling til patientens transport. AMK-V og det modtagende sygehus yder telemedicinsk støtte. Transport af patient til nærmeste akutsygehus, specialsygehus eller lægeklinik afhængigt af visitationsretningslinjer eller konkret visitation fra AMK-V eller på stedet. Modtagelse af patienten på sygehus eller andet behandlingssted Evt. overflytning til andet sygehus (interhospital transport) Version 2-2, 9-09-2010 Side 18

2.3.1 Ulykke eller akut sygdom opstår Førstehjælp ved lægmand Ved akut sygdom eller tilskadekomst har det stor betydning, at de tilstedeværende kan yde førstehjælp inden ambulancen eller andre præhospitale enheder når frem. Ved hjertestop er det af afgørende betydning, at der startes basal genoplivning med hjertemassage evt. ved anvendelse af en hjertestarter. Region Sjælland vil gøre en særlig indsats for at formidle et bredt kendskab i befolkningen til mulighederne for førstehjælp, herunder om placeringen af hjertestartere. De sundhedsfaglige visitatorer på AMK-Vagtcentralen vil i det kommende vagtcentralsystem kunne betjene sig af oversigter over den geografiske placering af hjertestartere og vil ved opkald til 112 give telefonisk vejledning herom til de tilstedeværende. Region Sjælland vil endvidere afdække mulighederne for et samarbejde med personale hos politi, brandvæsen, kommunal hjemmepleje m.v., der har eller som kan bibringes særlige førstehjælpskompetencer ( first responders/nødbehandlere ) med henblik på at disse kan give den fornødne førstehjælp, hvor de er på stedet før ankomsten af præhospitale ressourcer. I den forbindelse kan det være af stor betydning, at AMK-Vagtcentralen kan kommunikere direkte med disse gennem SINE-nettet. 2.3.2 Alarmering og visitering Det er politiets alarmcentraler, som modtager alle 112-opkald. 112 er et fælles alarmnummer, som anvendes ved alarmering af politi, brand og redningstjenester samt ambulancetjenester. Region Sjælland dækkes primært af alarmcentralen i Slagelse, men såfremt et alarmopkald ikke besvares inden for 10 sekunder sker der automatisk viderestilling til en anden alarmcentral i landet. Alarmcentralens funktion er nærmere beskrevet i bilag 3. 2.3.2.1 Arbejdsdeling mellem alarmcentral og vagtcentral Det er planlagt, at der med virkning fra 1. februar 2011 sker en ændring sf arbejdsdeling mellem alarmcentralerne og regionernes AMK-Vagtcentraler, således at opgaven med at vurdere hvilken præhospital indsats der skal iværksættes, og som hidtil har været foretaget af alarmcentralerne, overgår til regionernes AMK-Vagtcentraler. Ved modtagelse af 112-opkald om sygdom/tilskadekomst vil arbejdsdelingen herefter være følgende: Alarmcentralen Identificerer anmelder og skadested Afklarer om andre beredskaber (politi og redningsberedskab) skal aktiveres. Videresender oplysningerne elektronisk til regionens AMK-Vagtcentral Kobler AMK-Vagtcentralen på samtalen med anmelderen AMK-Vagtcentralen Kvitterer elektronisk for modtagelse af opgaven Overtager samtalen med anmelderen Vurderer hastegrad og relevant disponering af præhospitale ressourcer eller anden hjælp. Afsender præhospitale enheder Rådgiver anmelder Version 2-2, 9-09-2010 Side 19

Bevarer et detaljeret overblik over aktiviteten og varetager kommunikationen med de præhospitale enheder. Afgiver relevant sundhedsmæssig, taktisk og sikkerhedsmæssig information til de indsatte præhospitale enheder. Foretager visitation til relevant behandlingssted i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om visitationen i forhold til eksisterende regionale visitationsretningslinjer og der ikke allerede er foretaget en lægelig visitation. 2.3.2.2 Visitering af præhospital indsats Det er vigtigt, at de til rådighed stående præhospitale ressourcer anvendes optimalt, d.v.s. at der i den konkrete situation disponeres den præhospital ressource, der giver det bedste udbytte for patienten i form af bedre udsigt til helbredelse. Visitation af alle opkald til 112 ved sygdom og tilskadekomst eller andre henvendelser vedrørende præhospital indsats foretages af sundhedsfaglige medarbejdere i AMK-Vagtcentralen, der arbejder under lægelig supervision. Ved 112-opkald vil sundhedsfaglig visitator blive inddraget i samtalen med anmelder gradvist eller overtage kommunikationen med det samme afhængigt af situationen. Anmelderen udspørges om tilstanden hos den syge eller tilskadekomne, og på den baggrund træffes beslutning om, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes. Sundhedsfaglig visitator kan herunder give telefonisk rådgivning til anmelderen med instrukser om førstehjælp og håndtering af situationen indtil ambulancen eller anden præhospital enhed er fremme. På baggrund af samtalen med anmelderen tager visitator stilling til, hvilken præhospital indsats eller kombination heraf, der i den foreliggende situation skønnes mest hensigtsmæssig: Telefonisk rådgivning af patienten/anmelderen Henvisning til praktiserende læge/vagtlæge, skadeklinik/skadestue eller egenomsorg Disponering af akut siddende patienttransport Disponering af ambulance Disponering af akutbil Disponering af akutlægehelikopter Som beslutningsstøtteværktøj benytter de sundhedsfaglige visitatorer en ny disponeringsvejledning, Dansk Index, som de 5 regioner i fællesskab har fået udviklet, og som er et værktøj til en bedre disponering og rådgivning i akutte situationer Visitering af akut siddende patienttransport Akut siddende patienttransport kan tilbydes patienter, der henvises til undersøgelse eller indlæggelse på sygehus, skadeklinik/skadestue eller praktiserende læge, men som efter en sundhedsfaglig vurdering ikke har behov for at blive transporteret liggende eller for behandling eller overvågning under transporten Visitering af ambulance Der disponeres ambulance såfremt patienten skal transporteres til sygehus eller andet behandlingssted, og patienten efter en sundhedsfaglig vurdering skal transporteres liggende eller har behov for behandling eller overvågning under transporten. Version 2-2, 9-09-2010 Side 20