Præhospitalsdatabasen

Transkript

1 Pilotrapport Tidsperiode: 1. januar december 2016 ENDELIG UDGAVE 6. april 2018

2 2 Hvorfra udgår rapporten Rapporten er udarbejdet af klinisk epidemiolog, overlæge, ph.d. Helle Collatz Christensen og statistiker, cand. scient. Henrik Nielsen, Afdeling for hjerte/kar, kirurgi og Akutområdet, Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram. Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for. Formandskabet for udgøres af Erika F. Christensen, professor, overlæge, Aalborg Universitetshospital og Peter Berlac, enhedschef, præhospital leder, overlæge, MHM, Akutberedskabet, Region Hovedstaden. Kontaktperson for i RKKP er kvalitetskonsulent, MPQM, Anette Weis, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Tlf , ANEWEI@rkkp.dk

3 3 Indhold Hvorfra udgår rapporten 2 Konklusion og anbefalinger 4 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet 7 Oversigt over alle indikatorer 10 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau 11 Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed 11 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed 15 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus 20 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 22 Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk 25 Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet 28 Indikatorresultater for indikator 6a: Andelen af patienter afsluttet telefonisk, der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 31 Indikatorresultater for indikator 6b: Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten. 34 Indikatorresultater for indikator 7: Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) 37 Indikatorresultater for indikator 8: Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi 37 Indikatorresultater for indikator 9: Behanding med PCI efter STEMI* 38 Indikatorresultater for indikator 10: Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer 39 Datagrundlag 43 Styregruppens medlemmer 44 Beregningsregler 45 Regionale kommentarer til rapporten: 48

4 4 Konklusion og anbefalinger Dette er den første offentliggjorte pilotrapport fra. Databasens kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 1. dækker behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Borgerens første møde med den præhospitale del af det offentlige sundhedsvæsen er, når de ringer opkaldet modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes, og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Under samtalen vurderer den sundhedsfaglige visitator, hvor alvorligt og hastende det er. Hovedsymptomet eller ulykken vurderes efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 2 se Fakta boks 1). Hastegraden noteres elektronisk, og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete præhospitale indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder sendes af sted, og tilser samt behandler den syge/tilskadekomne. Enten kan patienten blive færdigbehandlet på stedet eller transporteret videre til behandling på et hospital. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Området er udfordret af de vilkår, der arbejdes under i den præhospitale sektor. Patienterne kan være meget medtagne, og det er ikke altid at patientens identitet er kendt. Den enkelte præhospitale hændelse kan være én syg patient eller en ulykke med flere patienter. Der kan forekomme flere opkald ved samme hændelse, og der er tale om meget korte samlede tidsforløb. Der er tale både om hændelser, dvs opkald, opgaver, dvs. kørsler og patienter. Alt dette giver særlig udfordring med hensyn til kobling af data og skelnen mellem disse tre kategorier. Til at beskrive de præhospitale kvalitetsindikatorer, har der kun været data til rådighed fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk kørselsdisponering af udsendte enheder (udrykningskøretøjer/helikopter = de præhospitale senge ). Disse systemer til kørselsdisponering indsamler data om brug af indsatsenheder, varighed af kørsler, ankomst sted, slut destinationer osv. De enkelte regioner har forskellige tekniske disponeringssystemer, og bruger dem forskelligt. Egentlige kliniske data vedrørende den enkelte patient i en præshopital hændelse har ikke været tilgængelig til denne rapport. Dette præger de valgte indikatorer, og påvirker deres generaliserbarhed. Tre af rapportens indikatorer omhandler særlige sygdomstilstande, nemlig hjertestop, blodprop i hjertet og blodprop i hjernen. Disse indikatorer kan kun belyses ved hjælp at kliniske oplysninger fra fx andre kliniske databaser. Kliniske data på patientniveau kan tillige findes i den Præhospitale Patientjournal (PPJ), der er indført på landsplan i løbet af PPJ er et

5 5 journalsystem for præhospital behandling af patienter, hvad enten de færdigbehandles på skadesstedet eller køres til behandling på et hospital. Udtræk af data fra PPJ er dog endnu ikke i en form, så de er brugbare til analyser og sammenligning. Udrulningen samt ibrugtagningen af journalsystemets muligheder, og validering af data fra PPJ skrider fremad i regionerne, og styregruppen for ser frem til, at kunne bruge PPJ fremadrettet til at belyse kvalitetsmål for det præhospitale område. Resultaterne i den aktuelle pilotrapport skal tolkes med stor varsomhed, grundet de ovenfor nævnte forhold. Der er dog en klar forventning om, at det fortsatte arbejde med data vil bidrage til mere ensartede data på tværs af regionerne, og at PPJ vil bidrage til generel højere datakvalitet, således at kvalitetsmonitorering- og udvikling vil være muligt indenfor overskuelig fremtid. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid (Se Fakta boks 2). Der er ikke videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger, og derfor er der ikke angivet standarder for disse. Kort ambulanceresponstid er af betydning for behandlingsresultatet for visse tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst), men disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger. Langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte tilstande, som ikke på samme måde er afhængige af tidskritiske behandlingstiltag. s indikatorer søger, at beskrive tidsmål, som patienterne oplever dem. Derfor omhandler indikatorer 1 hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil hjælpen er fremme. Dette tidsinterval er, som oftest, længere end den officielle ambulanceresponstid, således som den er defineret i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet. Her beregnes tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance, og indtil ambulancen er fremme på stedet. Imidlertid modtager sundhedsvæsenet ikke opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. Anbefalinger: Med udgangspunkt i de konkrete anbefalinger fra de enkelte indikatorer har styregruppen følgende anbefalinger: - At denne pilotrapport anvendes til at sikre mere fyldestgørende og ensartet registrering indenfor det præhospitale område, hvor data-opsamling og registrering grundet de særlige forhold er vanskelig. 3 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

6 6 - Mht. at sikre fokus på patienter og patienternes behandlingsresultat, ses især et behov for at forbedre registrering af cpr-numre, hastegrad for alle (også E/F) og symptom i henhold til Dansk Index da dette er de helt centrale patientdata. - At regionerne indhenter data om tidspunktet for opkaldet fra politiet/københavns Brandvæsen med henblik på at kunne rapportere den patient-oplevede tid fra opkald til hjælpen ankommer. - At styregruppen fortsætter arbejdet med at få mere fokus på patienterne ved en revision af kvalitetsindikatorer (se under perspektiver) Perspektiver På sigt er målet med, at få mere fokus på patienterne og patient behandlingen. I denne pilotrapport er data primært indhentet fra de (forskellige) regionale tekniske disponeringssystemer, som er designet til at styre kørsler/flyvninger. Dette er velegnet til dele af rapportens tidsmål, men indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra PPJ. Med PPJ, vil oplysninger om patientens symptomer og tilstand, kunne relateres til de beregnede responstider for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop. Dette er langt mere meningsfyldt end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere indikatorerne, så de ønskede kvalitetsmål retvisende kan evalueres. Denne pilotrapport inkluderer opkald til Politiets og Københavns Alarmcentral, som er viderestillet til og har medført en hændelse hos AMK-vagtcentralerne. Rapporten inkluderer således i alt hændelser (alle hastegrader A-F, dog inkluderer Region Hovedstaden tal formentlig kun A-B), som har medført i opgaver (f.eks. kørsler) ved AMKvagtcentralerne i 2016 for de fem regioner (Se tabel nedenfor). Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal Antal Antal Antal Antal Antal Hændelser Opgaver

7 7 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Den præhospitale sektor udgør en væsentlig del af sundhedsvæsenet, nemlig tidlig diagnostik og behandling ved akutte tilstande. Det præhospitale område, består af en hel række indsatser opkald modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Her vurderer en sundhedsfaglig visitator hastegraden (A, B, C, D, E/F) og hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutnings støtte system, kaldes blot Dansk Indeks 4 ). Hastegraden noteres elektronisk og en teknisk kørselsdisponent udvælger og alarmerer elektronisk den/de konkrete indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter. En eller flere af disse enheder behandler patienterne på stedet og under transport til hospital, eller færdigbehandler evt. patienter på stedet. Efter ankomst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet. Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande. Området er udfordret af de vilkår der arbejdes under i den præhospitale sektor, hvor patientens identitet ikke altid er kendt. Dertil kommer, at data indsamles fra AMK-vagtcentralerne, der både modtager og mange andre opkald. Udgangspunktet for indsatsen er den enkelte præhospitale hændelse, som kan være f.eks. én syg patient eller en ulykke med flere patienter. 4

8 8 Data indhentes indtil videre fra AMK-vagtcentralernes systemer til teknisk disponering af udsendte indsatsenheder. Der er tale om meget korte samlede tidsforløb, fra minutter til få timer. Alt dette giver særlig udfordring ift. at beskrive det sammenhængende forløb for den enkelte patient, fra opkald til overdragelse til hospitalet eller afslutning uden hospitalskontakt. Der anvendes særlige begreber, som der skal skelnes imellem: nemlig af hændelser (1-1-2-opkald), opgaver (kørsler) og patienter. I indgår alle opkald (hændelser), som henvises fra alarmcentralerne til AMK-vagtcentralerne ved de regionale præhospitale organisationer. Ved AMK-vagtcentralen betragtes opkaldet som en hændelse. Nogle af hændelserne afsluttes telefonisk med råd eller henvisning til egen læge/vagtlæge, hvorimod andre medfører, at der sendes en eller flere præhospitale indsatsenheder (opgaver), typisk ambulancer. I en hændelse kan der leveres ydelser til en eller flere patienter. Det ikke er altid muligt at få information om patientens cpr-nummer i de akutte situationer. Da dette er et grundvilkår for området, vil der i databasen blive arbejdet på at øge andelen af opgaver, hvor der er tilknyttet et cpr-nummer på en patient. s kvalitetsindikatorer er udvalgt med udgangspunkt i rapporten om nationale kvalitetsmål på det præhospitale område udarbejdet af Danske Regioners temagruppe på det præhospitale område 5. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. I Danmark defineres ambulanceresponstid, i Bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil ambulancen er fremme på stedet. s indikatorer søger derimod tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Indikatorer 1 omhandler således hele intervallet fra AMKvagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil den første hjælp er fremme. Dette tidsinterval er således typisk længere end ambulanceresponstiden. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte, og derfor skal der altså, set fra patientens synsvinkel, tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

9 9 Fakta boks 2: Ambulanceresponstid efter bekendtgørelse Bekendtgørelse 971 om planlægning af sundhedsberedskabet 7 4 Stk. 4.: Ved responstid forstås den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende. 19. Stk. 2. Regionsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov, jf. 13. Stk. 3. Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil eller gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. Bekendtgørelser 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale 8 m.v. 2. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. 5, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler. 7 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, 8 BEK nr 431 af 18/05/2016: Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v,

10 10 Oversigt over alle indikatorer Indikatoroversigt ID Nr Navn Format Standard 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Median tid Ikke fastlagt 2 Tid til ankomst af første supplerende præhospitale indsatsenhed (stratificeret på hhv. paramediciner, sygeplejerske og læge) Median tid Ikke fastlagt 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Median tid Ikke fastlagt 4 Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel 95 % 5a Andelen af hændelser afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Andel Ikke fastlagt 5b Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet (ingen indbringelse med ambulance) Andel Ikke fastlagt 6a 6b 7 Andelen af patienter afsluttet telefonisk der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andelen af patienter afsluttet på skadestedet der følges af en ny kontakt til AMK-vagtcentralen mindre end 24 timer efter kontakten Andelen af patienter der genoplives efter bevidnet hjertestop (Return of Spontaneous Circulation, ROSC) * Andel Andel Andel Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt 8 Tid til indbringelse til trombolyse eller endovaskulær behandling efter erkendt apopleksi* Median tid Ikke fastlagt 9 Behandling med PCI r efter STEMI* Median tid Andel Ikke fastlagt 10 Andel af opkald til hvor der er registreret cpr-nummer (Stratificeret på hastegrad) Andel 90 % *Afventer data fra bl.a. PPJ

11 11 Indikatorresultater på lands-, regions- og afdelingsniveau Indikatorresultater for indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser hvori der indgår hastegrad A (median antal minutter og nedre samt øvre kvartil (IQR)). Med præhospital indsatsenhed menes her en professional indsatsenhed, dvs. en ambulance, an akutbil med sundhedsprofessionelle, en akutlægebil eller akutlægehelikopter Uoplyst Aktuelle år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Danmark (0) 8,3 (6,0;11,7) Hovedstaden (0) 8,2 (6,3;10,8) Sjælland (0) 7,0 (5,0;11,0) Syddanmark (0) 8,7 (6,5;12,0) Midtjylland (0) 8,5 (6,4;11,8) Nordjylland (3) 10,0 (7,0;14,0) Indikator 1: Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed

12 12 Antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A per indbyggere for hver region Antal A-kørsler Antal indbyggere (mio.) Antal A-kørsler pr indbyggere Danmark , Hovedstaden , Sjælland , Syddanmark , Midtjylland , Nordjylland , Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet, vurderes hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 9 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 1 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 1 beskriver tiden fra hændelsen modtages elektronisk hos AMK-vagtcentralen til den første præhospitale indsatsenhed (typisk en ambulance) ankommer på stedet, som opkaldet omhandler, og hvor mindst en af de disponerede indsatsenheder har hastegrad A. Det er vigtigt at understrege, at indikatoren herved er forskellig fra de responstider regionerne selv offentliggør. Regionernes beregnede responstider er defineret fra det tidspunkt for den tekniske kørselsdisponent disponerer en indsatsenhed til ankomst på skadesstedet. Ambulanceresponstiden er derfor som oftest kortere end Tid til ankomst af første professionelle indsatsenhed', som er det tidsmål, der er defineret for indikator 1. Til perspektivering af tallene for indikator 1, er der, som supplement, fremstillet en tabel med antal disponerede indsatsenheder med hastegrad A, som indgår i indikatoren fordelt per region per indbyggere. Fakta boks 3: Indikator 1 Tid til ankomst af første professionelle præhospitale indsatsenhed 9

13 13 Standard: ikke fastlagt Tid fra opkald (hændelsen) modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til ankomst for første præhospitale indsatsenhed for hændelser, hvori der indgår en hastegrad A Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én indsatsenhed med hastegrad A. Angives som median tid I indikatoren indgår hændelser efter eksklusion af 673 hændelser med manglende oplysninger om den disponerede hastegrad. Den mediane tid fra opkaldet er modtaget til første præhospitale indsatsenhed ankomst var på landsplan 8,3 minutter (interkvartil område (IQR) 6,0 til 11,7 minutter). Regionalt varierede mediantiden 7,0-10,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 1 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Som beskrevet oven for er indikator 1 defineret anderledes end de ambulanceresponstider de enkelte regioner vanligvis offentliggør. I Danmark defineres disse responstider i Bekendtgørelse (Fakta boks 2) om planlægning af sundhedsberedskabet, som tidsintervallet fra den tekniske kørselsdisponent modtager den elektroniske melding om en opgave til en ambulance og indtil første ambulance er fremme på stedet. Dette kaldes også ambulanceresponstid. De enkelte regioner definerer og beregner ambulanceresponstider forskelligt ud fra deres egne servicemål. De offentliggjorte værdier kan være opgjort som 90 % percentil, gennemsnit eller medianværdier alt afhængig af, hvordan man lokalt har fastlagt servicemålene. s indikatorer søger tidsmål, sådan som patienterne oplever tidsintervallet. Dette tidsmål påbegyndes tidligere i forløbet med patienten og vil derfor oftest være længere. 10 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

14 14 Indikatorerne 1 omhandler således hele tidsintervallet fra AMK-vagtcentralerne modtager den elektroniske melding fra politiet/københavns Brandvæsen og indtil fx indsatsenheden er fremme. Indikatoren kan desværre ikke vurdere patientens oplevelse af den totale ventetid fra opkald til ankomst af ambulance fuldt ud, da sundhedsvæsenet ikke modtager opkaldene direkte. Derfor skal der, altså set fra patientens synsvinkel, yderligere tillægges den tid, der bruges på opkaldene hos politiet/københavns Brandvæsen. I denne rapport opgøres tiden til ankomst af første professionelle indsatsenhed, uanset om dette er en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller akutlægehelikopteren. Anbefaling til indikator 1 Indenfor en årrække er det målet, at få den patientoplevede responstid fra selve opkaldet til ankomst af den første professionelle indsatsenhed, for udvalgte sygdomstilstande. Det er på sigt målet med, at få mere fokus på patienterne og behandlingskvaliteten. Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den landsdækkende Præhospitale Patientjournal (PPJ). Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, som f.eks. hjertestop, som er langt mere meningsfulde end f.eks. responstider for alle ambulanceudrykninger. Der vil hermed være basis for at redefinere indikatorerne.

15 15 Indikatorresultater for indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre): a) Paramediciner/ambulancebehandler, b) Sygeplejerske, c) Læge. Kun hændelser med mindst en hastegrad A. Alle indsatsenhedstyper: Uoplyst Aktuelle år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Danmark (6) 13,0 (9,0;18,3) Hovedstaden (19) 12,4 (8,9;19,1) Sjælland (0) 12,0 (7,0;17,0) Syddanmark (0) 13,1 (8,9;18,1) Midtjylland (1) 13,1 (9,1;18,2) Nordjylland (11) 14,0 (9,0;19,0) Indikator 2: Tid til ankomst af supplerende præhospitale indsatsenhed

16 16 Hændelser hvor akutbil med paramediciner/ambulancebehandler er først ankomne supplerende indsatsenhed: Uoplyst Aktuelle år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Danmark (27) 12,0 (7,8;16,0) Hovedstaden Sjælland (0) 11,0 (6,0;15,0) Syddanmark (0) 11,9 (8,2;15,4) Midtjylland Nordjylland (23) 14,0 (9,0;19,0) Hændelser hvor akutbil med sygeplejerske er først ankomne supplerende indsatsenhed: Uoplyst Aktuelle år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Danmark (75) 11,2 (8,0;15,5) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland (10) 11,2 (8,0;15,5) Nordjylland Hændelser hvor akutbil med læge er først ankomne supplerende indsatsenhed: Uoplyst Aktuelle år Standard Antal antal opfyldt (%) Median IQR Danmark (7) 13,2 (9,0;18,7) Hovedstaden (19) 12,4 (8,9;19,0) Sjælland (0) 15,0 (10,0;20,0) Syddanmark (0) 13,4 (8,9;18,7) Midtjylland (1) 13,2 (9,2;18,3) Nordjylland (16) 14,0 (10,0;19,0)

17 17 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglige visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 11 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder: fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 2 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Indikator 2 beskriver tiden fra hændelsen først modtages af AMK-vagtcentralen til ankomst for første supplerende præhospitale indsatsenhed for hændelser med mindst en hastegrad A, hvor den præhospitale indsatsenhed ikke aflyses før ankomst. Der anvendes sidste registrerede hastegrad i hændelsen. Supplerende præhospitale indsatsenhed er defineret, som en indsatsenhed med avanceret behandlerudstyr, men ingen båre til transport af en patient. Dette kan inkludere akutbil med paramediciner/behandler, akutbil med sygeplejerske eller akutlægebil samt lægehelikopter, hvor denne er registreret, som en disponeret indsatsenhed og kommer efter den første præhospital indsatsenhed typisk en ambulance. Fakta boks 4: Indikator 2 Tid til ankomst af første supplerende indsatsenhed Standard: ikke fastlagt Tid fra hændelsen (opkald til 1-1-2) modtages elektroniske hos AMK vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) til ankomst af supplerende behandlingskompetence i et særligt køretøj (som ikke er en ambulance, dvs. beregnet til patienttransport på båre) De supplerende indsatsenheder opdeles i: a) Paramediciner/behandler i akutbil b) Sygeplejerske i akutbil c) Læge i akutlægebil Tæller: Tid fra hændelse modtages elektronisk hos AMK vagtcentralen til manuelt tryk ved ankomst af første avancerede præhospitale indsatsenhed (hvis manuelt tryk ligger mere end 60 sekunder efter elektronisk tidspunkt anvendes dog elektronisk ankomsttidspunkt). Stratificeret på type af først ankomne præhospitale indsatsenhed (fraset helikopter). 11

18 18 Nævner: Alle hændelser indeholdende mindst én hastegrad A og hvor der er mindst én avanceret præhospital indsatsenhed som ikke aflyses før ankomst til skadested. Angives som mediantid I indikator 2 indgår hændelser efter eksklusion af hændelser med manglende oplysninger. Mediantiden er 13,0 minutter (interkvartil område (IQR) 9,0 18,3 minutter). Regionalt varierer den 12,0-14,0 minutter. Det skal bemærkes at patienterne kan have fået avanceret behandling ved paramediciner i primærambulancen (den første professionelle præhospitale indsatsenhed) uden at det regnes med i denne opgørelse, idet denne kun opgør supplerende indsatsenheder. Desuden skal det bemærkes, at lægehelikopter er medregnet i det totale antal (alle typer), men at der ikke opgøres tal på lægehelikopteren særskilt. Ved stratificering på type af første supplerende præhospital indsatsenhed fandtes registrerede hændelser med akutbil med paramediciner/behandler, sammentalt fra Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 12,0 minut på landsplan (IQR 7,8-16,0 minutter). Akutbil med sygeplejerske var første supplerende indsatsenhed ved 944 hændelser, som alle var i Region Midtjylland. Mediantiden fra hændelsen først blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 11,2 minutter (IQR 8,0 15,5 minutter). Akutlægebil var første supplerende indsatsenhed ved hændelser. Mediantiden fra hændelsen blev modtaget ved AMK-vagtcentralen til ankomst var 13,2 minutter (IQR 9,0 18,7 minutter). Regionalt varierede det fra 12,4-15,0 minutter. De målte tidsintervaller, som indgår i indikator 2 er ikke normalfordelt, og derfor opgives medianen i stedet for gennemsnitsværdier, da disse ville være misvisende. Faglig klinisk kommentar Når der sendes (mindst) én ambulance til opkald, vurderet som hastegrad A, skal ambulancen ifølge bekendtgørelse (Se Fakta boks 2) være bemandet med mindst to personer, og heraf skal mindst én være uddannet ambulancebehandler. I flere regioner er et antal ambulancer bemandet med en ambulancebehandler med særlig kompetence, en paramediciner. Udover en ambulance, kan der sendes en eller flere supplerende præhospitale enheder til særligt alvorlige tilfælde. Det kan være akutbil med ambulancebehandler, paramediciner og/eller sygeplejerske, eller det kan være læge i form af en akutlægebil eller akutlægehelikopter. 12 BEK nr 971 af 28/06/2016: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet,

19 19 Regionerne har forskellige antal af indsatsenheder med avanceret behandlingsudstyr og forskelle i bemandingen, hvilket afspejles tydeligt i resultaterne. Flere af indikatorer omhandler tidsintervaller, idet der traditionelt er fokus på den såkaldte ambulanceresponstid. Der er ikke videnskabelig dokumentation for generel sammenhæng mellem kort responstid og overlevelse, når man ser på samtlige ambulanceudrykninger. Korte ambulanceresponstider er kun af betydning for overlevelse og behandlingsresultatet for visse, tidskritiske akut livs- og førlighedstruende tilstande (som f.eks. hjertestop og alvorlig tilskadekomst). Disse udgør en mindre del af alle ambulanceudrykninger, idet langt de fleste ambulanceudrykninger går til akutte, men ikke tidskritiske tilstande. Derfor er der ikke angivet standarder for disse. Aktuelt er det valgt at fokusere på supplerende indsatsenhed, hvorfor paramedicinere i ambulancer ikke er medregnet. Anbefaling til indikator 2 Indikatoren fastholdes, men standard fastsættes ikke endnu. Indenfor en årrække vil patientdata kunne indhentes fra den Præhospitale Patientjournal (PPJ). Med PPJ oplysninger om patientens symptomer og tilstand, vil der kunne rapporteres tidsintervaller for specifikke tilstande, herunder tidskritiske tilstande. Der vil hermed være basis for at revidere indikatorsættet til også at fokusere på udvalgte tidskritiske tilstande, og dermed give bedre grundlag for at fastsætte standarder.

20 20 Indikatorresultater for indikator 3: Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus Tid fra ankomst på hospital til patienten er overtaget af hospitalspersonale for opgaver, hvori der indgår en hastegrad A og opgaven afsluttet med aflevering på hospital. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 13 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I indikator 3 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Fakta boks 5: Indikator 3 Tidsforbrug til overdragelse af patient på sygehus - UDGÅR Standard: ikke fastlagt Tid fra ankomst til patienten er overtaget af hospitalspersonale for indsatsenheder (opgaver) hvori der indgår en hastegrad A (opgøres på opgaveniveau) Indtil data vedr. overlevering er tilstrækkelig godt registreret vil tid til opgaven er slut blive anvendt, dvs. når indsatsenheden meldes fri. Tæller: Tid fra ankomst på hospital til at opgaven meldes fri. For begge tidspunkter anvendes tid for manuelt tryk, dog elektronisk tidsangivelse hvis det manuelle tryk ligger >60 sek. efter dette. Nævner: Alle opgaver fra hændelser indeholdende mindst én hastegrad A, hvor opgaven afsluttes med aflevering på hospital. Angives som median tid Faglig klinisk kommentering Indikator 3 søger at beskrive tiden fra ankomst til hospital til patienter er overdraget til hospitalspersonale. Da sidstnævnte tidspunkt endnu ikke er komplet og ensartet registreret i den landsdækkende Præhospitale Patientjournal (PPJ), er der forsøgt anvendt tid til fra ankomst til hospital til at opgaven er afsluttet og køretøjet meldes fri til ny opgave. Denne tid 13

21 21 inkluderede således klargøring til næste tur, hvilket kunne forklare, at der ved denne opgørelse fandtes en median tid på > 20 minutter. Da dette ikke er et udtryk for den reelle overdragelsestid har styregruppen valgt, at indikatoren først afrapporteres, når der foretages valid registrering af overlevering på hospital. Indikatoren kan ikke med nuværende tilgængelige data give et retvisende billede af overdragelsestiden. Det er dog muligt at registrere reelt overleveringstidspunkt i PPJ, og det forventes derfor, at indikatoren vil kunne opgøres indenfor en årrække. Anbefaling til indikator 3 Indikatoren UDGÅR indtil mere korrekte data kan leveres fra den Præhospitale Patientjournal.

22 22 Indikatorresultater for indikator 4: Andel af hændelser hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp Andel af indsatser hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-F) og fire cifre (som parvis skal være >00). Uoplyst Aktuelle år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI Danmark / (0) 89,7 (89,6;89,8) Hovedstaden / (0) 81,0 (80,7;81,2) Sjælland / (0) 90,2 (89,9;90,4) Syddanmark / (0) 99,1 (99,0;99,2) Midtjylland / (0) 97,1 (96,9;97,2) Nordjylland / (0) 89,8 (89,5;90,2) Indikator 4: Andel af opgaver hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp

23 23 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Fakta boks 1: Dansk Indeks for Akuthjælp 'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutningsstøtteværktøjet bruges til vurdering af alvorlighedsgrad kaldet hastegradsvurdering, og ligger til grund for prioritering og disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere. Hastegrad A muligt livs eller førlighedstruende tilstande ambulance med udrykning, B hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance C ikke hastende - ambulance D ikke hastende liggende befordring E/F Ikke behov for ambulance eller liggende befordring Beslutningen om at anvende 'Dansk Indeks' er truffet af regionerne i fællesskab på initiativ fra de regionale præhospitale lægefaglige ledere. 'Dansk Indeks' er et anerkendt værktøj og anvendes i lignende udgaver i flere nordiske lande opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 14 ). Hastegraden og symptomet noteres med det samme elektronisk ved et bogstav (A-E/F for hastegrad) og fire cifre (symptom nummer iht. 'Dansk Indeks'), hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. Hvis den sundhedsfaglige visitator ikke vurderer, at der er brug for den disponerede indsatsenhed, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd. I indikator 4 anvendes den sidst registrerede vurdering af hastegraden. Fakta boks 6: Indikator 4 Andel af hændelser (1-1-2-opkald), hvor der er foretaget en kodning i overensstemmelse med Dansk Indeks for Akuthjælp 14

24 24 Standard: 95 % Andel af hændelser, hvor der er kodet korrekt i overensstemmelse med 'Dansk Indeks', dvs. der skal være registreret bogstav (A-E/F) og fire gyldige cifre som parvis skal være >00. (Sidste hastegrad i hændelsen). Tæller: Antal hændelser hvor der er mindst ét gyldigt 'Dansk Indeks' registreret, dvs. med bogstrav A-E/F og fire cifre som parvis er >00. Nævner: Alle hændelser Angives som andel I indikator 4 indgår alle registrerede opkald (hændelser). På landsplan havde 89,6 % (95 % konfidensinterval (CI) 89,6 89,8 %) korrekt registreret 'Dansk Indeks', varierende 81,0 % - 99,1 %. Faglig klinisk kommentar Denne indikator er indført for at beskrive, hvor sufficient der registreres i forhold til Dansk Index. Registrering af hastegrad (bogstav) og symptom (fire cifre) i forhold til Dansk Index er en opgave, som er indført i forbindelse med etableringen af de danske AMK vagtcentraler, for at sikre en dokumentation af visitationen: hvor alvorligt og hastende var det (hastegrad A-E/F) og hvorfor, dvs. hvilket symptom eller hvilken ulykke (fire cifre iht. 'Dansk Indeks'). Denne dokumentation blev indført efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som det minimum, der skal registreres, idet det ikke er muligt at dokumentere skriftligt i større grad under samtalen. Herudover gemmes dokumentationen i form af lydlogs af samtaler. I Region Hovedstaden er der en opfyldelse på 81,0 %. Dette lave tal kan til dels forklares integration mellem og 1813-akuttelefonen, hvor der er mulighed for at omstille opkald fra til videre samtale ved personalet på 1813-akuttelefonen. Denne procedure kodes ikke med 'Dansk Indeks' fx E/F, men med en anden kode specifik for registreringen på akuttelefonen fx SS Traume / Tilskadekomst, Hoved / Hals / Nakke, Øje, Skade/fremmedlegeme i øje/øjenområde, Svejseøjne med svære smerter/ øvrige stråleskader. Da registrering af hastegrad og symptom iht. 'Dansk Indeks' udgør dokumentationen for den sundhedsfaglige vurdering, bør der stræbes mod fuld opfyldelse. Anbefaling til indikator 4 Indikatoren fastholdes med standarden 95 %.

25 25 Indikatorresultater for indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk Andelen af alle hændelser som medfører telefonisk afslutning. Uoplyst Aktuelle år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI Danmark / (0) 12,7 (12,6;12,8) Hovedstaden / (0) 23,3 (23,0;23,5) Sjælland Syddanmark Midtjylland / (0) 22,1 (21,7;22,4) Nordjylland Indikator 5a: Andelen af hændelser afsluttet telefonisk

26 26 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 15 ). Hvis den sundhedsfaglige visitator vurderer, at der ikke er brug for ambulance eller liggende befordring, afsluttes den præhospitale indsats telefonisk af den sundhedsfaglige visitator med f.eks. henvisning til anden hjælp og/eller et råd. Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang dette sker. Fakta boks 7: Indikator 5a Andelen af hændelser som afsluttes telefonisk Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til (hændelser) afsluttet telefonisk (ingen kørsel) Tæller: Antal hændelser som afsluttes (a) telefonisk Nævner: Alle hændelser Angives som andel I indikator 5a indgår hændelser. Andelen for hele Danmark er beregnet til 12,7 % (95 % konfidensinterval (CI) 12,6-12,8 %) Andelen af hændelserne registreret, som afsluttet telefonisk, er vist for Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har ikke leveret data til denne opgørelse. Det i tabellen viste landsgennemsnit er inklusiv de tre regioner, som ikke har kunnet levere data. Hvis man ikke medtager de tre regioner i opgørelsen af denne indikator bliver landsgennemsnittet hævet til 22,9 %. Faglig klinisk kommentar Der er kun data fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden på denne indikator. Anbefaling til indikator 5a 15

27 27 Indikatoren fastholdes som en supplerende indikator, men der kan ikke fastsættes en standard, da det helt afhænger af henvendelsernes karakter, dvs. hvor mange der ringer og hvorfor. Denne indikator anvendes først og fremmest som et grundlag for at vurdere indikator 6a, om hvor stor en andel af de telefonisk afsluttede, der genhenvender sig.

28 28 Indikatorresultater for indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadestedet Andelen af alle hændelser som medfører afslutning på skadestedet. Uoplyst Aktuelle år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI Danmark / (0) 11,9 (11,8;12,0) Hovedstaden / (0) 10,8 (10,6;11,0) Sjælland / (0) 12,4 (12,1;12,7) Syddanmark / (1) 13,3 (13,1;13,6) Midtjylland / (0) 14,4 (14,1;14,7) Nordjylland / (0) 8,1 (7,8;8,4) Indikator 5b: Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet

29 29 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar opkaldet (en hændelse) modtages ikke direkte i sundhedsvæsenet, men besvares først af Politiets Alarmcentral eller Københavns Brandvæsen, hvorfra en elektronisk meddelelse sendes og et opkald vedr. sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af de fem regioners AMKvagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når den sundhedsfaglig visitator modtager opkaldet fra politiet vurderes, hvor alvorligt og hastende det er (hastegrader A, B, C, D, E/F), dvs. om der straks skal sendes en ambulance (hastegrad A-C), eller en ikke hastende liggende befordring (D) eller om der slet ikke er behov for ambulance eller liggende befordring (E/F). Den sundhedsfaglige visitator vurderer tillige hovedsymptomet/ulykken efter Dansk Indeks for Akuthjælp (et symptom-opbygget beslutningsstøttesystem, kaldes blot Dansk Indeks 16 ). Hastegraden noteres med det samme elektronisk, hvorefter en teknisk kørselsdisponent udvælger og disponerer den/de konkrete indsatsenheder (opgave): fx ambulance, akutbil, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Den sundhedsfaglige visitators vurdering af hastegraden kan ændre sig, såfremt der i samtalens løb, fremkommer oplysninger, der betyder, at hastegraden enten skal være større eller mindre. I de tilfælde, hvor der sendes ambulance og evt. akutlæge ud til patienten, kan lægen eller ambulancebehandleren, på ordination af en læge, vurdere at hospitalskontakt ikke er nødvendig, og beslutte at færdigbehandle patienten på stedet. Formålet med denne indikator er, at få et mål for i hvilket omfang, dette sker. Fakta boks 8: Indikator 5b Andelen af hændelser afsluttet på skadesstedet Standard: ikke fastlagt Andelen af opkald til (hændelser) afsluttet på skadesstedet (ingen indbringelse til hospital med ambulance) Andelen af alle hændelser, som medfører afslutning på skadestedet (oplyst af region, vil det typisk være hændelser uden indbringelse med ambulance til hospital dvs. indsatsenhed (køretøj) meldes fri umiddelbart efter afgang skadested uden angivet ankomst til hospital). Tæller: Antal hændelser, som afsluttes på skadesstedet Nævner: Alle hændelser Angives som andel I indikator 5bs nævner indgår hændelser efter eksklusion af 894 med manglende oplysning om afslutningsmåde. På landsplan var 11,9 % (95 % konfidensinterval (CI) 11,8 12,0 %) af hændelser registreret som afsluttes på skadestedet, varierende fra 8,1 14,4 %. Faglig klinisk kommentar 16