Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Relaterede dokumenter
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Baggrund for indsatsen

Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

KOLLABORATION NEJ 1 NEJ 2 NEJ 3 NEJ 4. Skal eleverne arbejde. Skal eleverne have fælles ansvar? Skal eleverne træffe væsentlige

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer

Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Hornbæk Skole Randers Kommune

Guide til elevnøgler

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

SAMARBEJDSPROJEKT LIND SKOLE OG HERNING BILLEDSKOLE

Et blik på skoleforskning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

LÆRING DER SÆTTER SPOR

PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Indledning. Mål. Målgruppe

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Kollektive vejledningsformer

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Praksisforsøgsbeskrivelse

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Velkommen til Stavnsholtskolen

Arbejdsgrundlag. Børne- og Uddannelsesudvalget

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

Inklusionspolitik på Nordfyn

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

facebook/fablabschooldk

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Børne- og familiepolitikken

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

STRATEGIGRUNDLAG

Bygaden Linjevalg 2018/19

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Læringskurs Gjern Skole

Greve Kommunes skolepolitik

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Program for Temamøde om pejlemærker til Fremtidens skole Gladsaxe Pædagogiske Videns og dokumentationscenter (GPV), Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Jeg har lovet at sige noget om

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Videnssamfund og livsduelighed

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MEDIE- PATRULJE. Pædagogisk LæringsCenter

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?

Transkript:

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Fremtidens kompetencer: Vigtige pointer i relation til det 21. århundredes kompetencer: Overordnede formål er at give alle børn og unge i Horsens Kommune mulighed for at udnytte deres læringspotentialer, for at trives og for at mestre. Der er tale om en overordnet og generel tilgang i arbejdet med kompetencerne for fremtidens børn og unge Tænkningen omkring det 21. århundredes kompetencer er en måde at fremtidssikre den eksisterende målsætning for børn og unge i Horsens Kommune, som netop handler om læring, trivsel og personlig mestring. Forskellige udtryk, men stort set samme indhold Disse kompetencer, som formuleres og vægtes forskelligt, og som ofte benævnes det 21. århundredes kompetencer, 21. Skills kan fx være:

Grov inddeling af fremtidens kompetencer i 3 hovedkompetencer Learning and Innovation Skills Creativity and Innovation Critical Thinking and Problem Solving Communication and Collaboration Information, Media and Technology Skills Information Literacy Media Literacy ICT Literacy Life and Career Skills Flexibility & Adaptability Initiative & Self-Direction Social & Cross-Cultural Skills Productivity & Accountability Leadership & Responsibility

Lars Goldschmidt (.en stemme fra erhvervslivet) Jobkompetencer Faglig dybde Faglig koblingskompetence Faglig applikation Problemknusning Samarbejde Ledelse Salg Omhu og kvalitetsbevidsthed Globalt udsyn og begejstret multikulturel empati Fornyelseskompetence Evnen til at se og opsøge forskelle i behov og muligheder Evnen til at søge efter løsninger i et åbent løsningsunivers Evnen til at overskride og kombinere på en faglig kompetent måde Evnen til at introducere det nye og være fornyer og afviger i en organisation Tryghed i kompetencen til at møde nye udfordringer ikke i status quo Vildskab og begejstring Begejstret multikulturel empati

Vedholdenhed/ihærdighed (personlig mestring) - Læringsaktiviteter, der understøtter børn og unges kompetencer i forhold til at kunne agere og stå stærkt i en omskiftelig verden. Kollaboration - Læringsaktiviteter, der styrker samarbejdsevnen hos børn og unge, så de bliver i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen med andre. IT og læring - Læringsaktiviteter, der understøtter digitale kompetencer hos børn og unge, så de bliver i stand til kompetent at bruge informationer og designe vidensbaserede produkter ved hjælp af it. Videnskonstruktion - Læringsaktiviteter, der understøtter børn og unges mulighed for at konstruere viden, så de bliver i stand til at integrere og vurdere oplysninger for at bruge dem produktivt i deres arbejde. Børn og unge skal kunne konstruere viden, som de kan overføre til og bruge i praksis. Problemløsning og innovation - Læringsaktiviteter, der styrker den kreative tænkning hos børn og unge, så de bliver i stand til at løse virkelige problemer. Selvevaluering - Læringsaktiviteter, der styrker børn og unges evne til at evaluere sig selv og hinanden, så de bliver i stand til at tage ansvar for deres arbejdsprocesser og læring. Kompetent kommunikation - Læringsaktiviteter, der understøtter børn og unges evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper.

Disse kompetencer er allerede i spil i Horsens Kommune: Eksempler på områder: STEAM-projekter I STEAM forløb arbejdes med reel tværfaglighed, hvor forskellige dybdegående faglige perspektiver kobles og bringes i spil ift. løsning af konkrete problemstillinger og behov på måder, som endnu ikke er tænkt eller set, og dermed re- eller omorganiserer eleverne eksisterende viden og forståelser af verden. SAMSPIL - I Samspilsforløbet på 6. årgang arbejder eleverne teamvis med at løse et faktisk problem. De arbejder med at konstruere viden om problemet og årsagerne hertil, og de integrerer denne viden i en innovativ og kreativ løsning af problemet. Fokus på designtænkning, innovation og kollaborativ idéskabelse. Linjer i udskoling Valgfag bl.a. Teknologisk Mestring Kompetenceudvikling af personale og ledelse herunder Læringsdag d. 9. august Engineering i Skolen (VIA) Engineering Lab (Insero) OSV. Og ikke mindst den daglige undervisning med fremtidens kompetencer

Fremadrettede initiativer til fremme af disse egenskaber: Eksempler: SAMSPIL vers. 3.0 Engineering i Skolen (VIA) Engineering Lab (Insero) Talent-projektet Horsens bedste idé Ny-indretning af faglokaler/fablabs OSV.