Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3

Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 1.1. Året der gik... 3 1.2. Virksomhedens klimastrategi... 5 1.3. Fremtidens fokusområder... 7 2. Analyser og rapportering... 8 2.1. Klimapåvirkning fra virksomheden... 8 2.1.1. Energi og vand... 8 2.1.2. Affald... 11 2.2. Klimapåvirkning ved tjenesterejser... 12 2.2.1. Fly... 12 2.2.2. Tog... 13 2.2.3. Taxa... 13 3. Regnskab... 14 3.1. Anvendt regnskabspraksis... 14 3.2. CO2-resultatopgørelse... 17 4. Påtegning af klimaregnskab... 19 5. Noter til resultatopgørelsen... 20 6. Regnskabsdata... 21 2

1. Beretning 1.1. Året der gik I 2010 udledte Energistyrelsen 203,3 ton CO 2. Det er en stigning på 3,1 % i forhold til i 2009. Stigningen skyldes primært 2 modsatrettede årsager: Varmeforbruget steg markant kombineret med en stigning i mængden af genanvendeligt affald, der sendes til genbrug. Pr. 1. marts 2010 er Center for Energibesparelser oprettet som en selvstændig enhed i tilknytning til Energistyrelsen. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission i perioden 2006 til 2010 samt budgetåret 2011 er illustreret i figur 1. Figur 1. Energistyrelsens CO 2 -emission. 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et markant fald på 54,3 % svarende til 241,9 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på omkring 13,6 % svarende til 60,5 ton CO 2. Det markante fald i CO 2 -emissionen fra 2007 til 2008 skyldes primært, at Statens, herunder Energistyrelsens, flyrejser bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) projekter i henholdsvis industri- og udviklingslande. 3

Energistyrelsens CO 2 -emission er sammensat af forskellige elementer på baggrund af de aktiviteter, der finder sted i Energistyrelsen. Figur 2 illustrerer, hvorledes Energistyrelsens CO 2 - emission i 2010 er sammensat af elementerne: El, varme, vand, fly, tog, taxa og øvrige. Figur 2. CO 2 -emission opdelt. 1% 4% 0% 26% Elektricitet Varme Energistyrelsens CO 2 -emission i 2010 stammer primært fra flyrejser samt forbruget af el og varme, svarende til 94 % af styrelsen samlede CO 2 - emission. 54% Vand Fly Tog Taxa Øvrige Energistyrelsens flyrejser dækker alene 54 % af styrelsens samlede CO 2 - emission. 14% CO 2 -emissionen fra tog og taxa m.m. samt øvrige kilder dækker 5 % af 1% Energistyrelsens samlede emission. Endelig stammer 1 % af Energistyrelsens samlede CO 2 -emission fra styrelsens forbrug af vand. Figur 3. CO 2 -emission opdelt (korrigeret) 2% 0%2% 9% 0% Elektricitet Varme Vand Figur 3 viser Energistyrelsens CO 2 - emission i 2010 eksklusiv styrelsens flyrejser, idet disse bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 - kvoter fra Energistyrelsens JI/CDMprojekter. 31% 56% kilder dækker ca. 3 % af Energistyrelsens samlede emission. Fly Tog Taxa Øvrige Figuren viser, at Energistyrelsens CO 2 - emission primært stammer fra forbruget af el, varme og taxa, svarende til 97 % af styrelsen samlede CO 2 - emission. Energistyrelsens el dækker alene 56 % af styrelsens samlede CO 2 - emission. CO 2 -emissionen fra øvrige 4

Tabel 1. Nøgletalsoversigt --- ton --- CO 2 -emission i alt 445,1 413,3 192,8 197,1 203,3 192,8 --- kg --- CO 2 -emission pr. ansat 2514,9 2389,2 896,9 838,6 819,6 753,2 CO 2 -emission pr. m 2 42,0 41,9 20,3 20,8 21,4 20,3 --- ton --- CO 2 -emission fra virksomheden 252,0 224,8 168,9 171,5 176,6 167,0 CO 2 -emission fra tjenesterejser 193,1 188,5 268,7 284,0 323,8 323,0 CO 2 -emission fra tjenesterejser, korrigeret 1 193,1 188,5 23,9 25,5 26,6 25,8 1.2. Virksomhedens klimastrategi Energistyrelsen har i kraft af sit ressortområde gennem en lang årrække arbejdet med energibesparelser, energieffektivisering og i det hele taget tilstræbt en klimavenlig adfærd. Energistyrelsen har som mål at være førende, når det gælder om at efterleve de generelle krav og henstillinger. Det indebærer samtidig, qua rollen som regeludstedende myndighed på det statslige område, at være på forkant med opfyldelse af målene og ved god og rigtig adfærd at vise vejen. Organisering af arbejdet Energistyrelsens interne arbejde med energibesparelser og energieffektivitet er organisatorisk placeret i styrelsens område for Administration, hvor såvel styrelsens opgaver vedrørende indkøb, herunder It og ejendomsadministration, er placeret. Energistyrelsen har siden 1996 været lokaliseret i ejendommen Amaliegade 44, der ejes af Slotsog Ejendomsstyrelsen (SES). Følgende andre statsinstitutioner er tillige lejere i ejendommen: Nordsøenheden, DREAM og De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS). Energistyrelsen har påtaget sig visse koordinerende funktioner vedr. den daglige drift af ejendommen for de øvrige institutioner. Energistyrelsens Administration udfører opgaverne vedr. ejendomsadministrationen i tæt samspil med ejendommens ejer SES. I forbindelse med energifaglige og tekniske spørgsmål, støtter Administrationen sig i arbejdet til den del af Energistyrelsen, der arbejder med energibesparelser og klimaspørgsmål samt til Center for Energibesparelser. 1 Se afsnit 5. Noter til resultatopgørelsen, note 1. Køb af CO 2 -kvoter. 5

Energistyrelsens energiansvarlige person (EP) er såvel ansvarlig for ejendommens drift som for indkøb af inventar, kontormaskiner mv. Den energiansvarlige person indgår i det løbende samarbejde på tværs af ministerområdet såvel vedrørende koncernindkøb, som i relation til arbejdet vedr. energibesparelser, der drives af ministerområdets energiansvarlige kontaktperson (MEK), som ligeledes er placeret i Energistyrelsen. Med henblik på at sikre ledelsesmæssig bevågenhed og forankring samt bred medarbejderopbakning i forbindelse med energibesparelsesindsatsen internt i Energistyrelsen, er der i styrelsen nedsat en fast arbejdsgruppe Energisparebanden/-patruljen, der har til formål at lave kampagner, informere og tage initiativ til nye aktiviteter på området. Energisparebanden består bl.a. af repræsentanter for ledelsen samt MEK en og EP en. Eksterne afrapporteringer, forpligtelser mv. Energistyrelsen er ligesom andre statsinstitutioner forpligtet af det generelle krav om en reduktion af energiforbruget på 10 % fra 2006 til 2011. Energistyrelsen indgår i denne forbindelse i Klima- og Energiministeriets koncernsamarbejde vedr. energibesparelser. Et arbejde der bl.a. er afspejlet i, at det indgår som et koncernfælles mål i institutionernes resultatkontrakter for 2009, 2010 og 2011. Energistyrelsen har i 2008 indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) om reduktion af elforbruget. Energistyrelsen har i perioden 2009 til 2011 forpligtet sig til, at nedbringe elforbruget med 3 %. Forbruget skal i 2011 således være reduceret med mindst 9,9 MWh i forhold til forbruget i 2008. Målet blev indfriet i 2009, hvilket ligeledes er tilfældet i 2010. Energistyrelsen forventer en reduktion i størrelsesordenen på 25,0 MWh i forhold til 2008. også fysisk til stede på bygningen. Energistyrelsen har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (nu Center for Energibesparelser) om en reduktion af styrelsens elforbrug i perioden 2008 til 2011. Energistyrelsen redegør på sin hjemmeside 2 for styrelsens interne energiforbrug. Der sker en løbende overførsel af data om styrelsens elforbrug til www.sparel.dk 3, ligesom der internt i styrelsen anvendes Keep-fokus til løbende at følge energiforbruget (el, vand og varme). Endvidere er energimærket for Amaliegade 44, samt de seneste energikonsulentrapporter vedrørende ejendommen gjort tilgængelige via hjemmesiden. Herudover er energimærket 2 Se http://www.ens.dk/da-dk/service/omos/energiforbrug/sider/energiforbrug.aspx 3 Se http://application.sparel.dk/elwebui/el/index.aspx 6

Opstilling af indsatsområder og handleplaner Energistyrelsen opstiller løbende målsætninger og handlingsplaner på baggrund af de generelle målsætninger for staten samt på baggrund af de gennemførte konsulentgennemgange af ejendommen. Indkøbsfunktionen er og har til stedse været meget opmærksom på og sikret indkøb af energieffektivt og energirigtigt udstyr (Amærkede). Indkøbsfunktionen har indgået aktivt i skiftende koncernindkøbsfora og påvirket fællesindkøb i energirigtig retning. Tilsvarende har ejendomsadministrationen i tæt samspil med Slots- og Ejendomsstyrelsen løbende sikret, at vedligeholdelse og renovering af ejendommen Amaliegade 44 er foregået så energieffektivt som muligt. Opfølgning og afrapportering Gennemførte energiforbedringer i 2010: Regulering af driftstid på ventilationsanlægget i kantinen og mødelokale Havnesalen Udskiftning af fordelingspumper i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen Udskiftning af belysning i kælder til LED Renovering af kontorbelysning i forbindelse med indflytning af Center for Energibesparelser. Der følges løbende op på indsatsen. Der opstilles mål og afrapporteres i det årlige klimaregnskab. 1.3. Fremtidens fokusområder Energistyrelsen vil fortsat løbende have fokus på indkøb af energieffektive apparater og sikring af bygningens installationer og klimaskærm. I løbet af 2009 blev der gennemført en bygningsgennemgang i kraft af Energimærkningsordningen (EMO), en energigennemgang af DONG Energy, og en termofotografering af bygningen. Gennemgangene mundede ud i to rapporter med anbefalinger. På denne baggrund samt videre drøftelser med Slots- og Ejendomsstyrelsen er der for 2011 planlagt konkrete initiativer i relation til bygningen. For 2011 er der planlagt følgende konkrete initiativer med henblik på reduktion af energiforbruget: 1. Bygningsforbedringer i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen: Renovering af kontorlokaler med efterisolering af ydervæg samt nye belysningsarmaturer forventet besparelse: 1 MWh/år. Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvilket betyder, at der kan lukkes helt for fjernvarmeforsyningen (damp) udenfor fyringssæsonen forventet besparelse: 2 MWh/år. Installation af blødgøringsanlæg til centralvarmen forventet besparelse: 18 MWh/år. 7

2. Nyt IP-baseret telefonsystem, hvilket medfører bl.a. at køleanlæg og server til telefoner kan nedlægges forventet besparelse: 35 MWh/år. 3. Ny kip-steger i køkken forventet besparelse: 5 MWh/år. 4. Udskiftning af frostanlæg i kantinen forventet besparelse: 7 MWh/år. 5. Gennemgang af elspareskinner for at sikre, at de fortsat fungerer samt er installeret korrekt forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 6. Fortsat løbende gennemgang af printere for at sikre, at de er indstillet korrekt samt reduktion i antallet af bordprintere forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 7. Med henblik på at sikre, at energiforbruget ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt, planlægges medarbejderrettede adfærdskampagner vedrørende dels el-besparelser, dels vedrørende rumtemperatur. Erfaringerne viser nemlig, at medarbejderinddragelse i forbindelse med spareaktiviteter har en afgørende betydning og kan skabe en betydelig effekt forventet besparelse: Endnu ikke beregnet. 2. Analyser og rapportering I det kommende afsnit analyseres og rapporteres der på Energistyrelsens klimapåvirkning på to hovedområder for rapporteringsåret 2010. Energistyrelsens klimapåvirkning kommer primært fra virksomheden (domicilejendommen) og ved tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål at vurdere, om Energistyrelsen forvalter sin klimapåvirkning på en hensigtsmæssig måde. 2.1. Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra virksomheden (domicilejendommen) er opdelt i følgende kategorier: Energi og vand samt affald. 2.1.1. Energi og vand Klimapåvirkningen fra energi og vand omfatter Energistyrelsens forbrug af el, vand og fjernvarme. Energistyrelsen har i 2008 indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om reduktion af elforbruget. Energistyrelsen har i perioden 2009 til 2011 forpligtet sig til at nedbringe elforbruget med 3 %. Forbruget skal i 2011 således være reduceret med mindst 9,9 MWh i forhold til forbruget i 2008. 8

Endvidere er Energistyrelsen bundet af regeringens beslutning om at reducere statens energiforbrug. Det betyder, at Energistyrelsen skal reducere forbruget af el og varme med mindst 10 % i år 2011 i forhold til år 2006. 2.1.1.1. El I 2010 udledte Energistyrelsen 145,0 ton CO 2. Det er et fald på 3,4 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 5,1 ton CO 2. Figur 3. og 4. El 200.000 150.000 100.000 50.000 0 CO2-emission Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et fald på 17,6 % svarende til 30,9 ton CO 2. Det gennemsnitlige årlige fald i CO 2 -emission ligger på 4,4 % svarende til 7,7 ton CO 2. Faldet skyldes, at Energistyrelsen gennem en årrække systematisk har arbejdet med at nedbringe forbruget af el. Sammenholdes det aktuelle forbrug med udmøntningen af regeringens forpligtelse og indgåede aftaler skal elforbruget nedbringes med yderligere 6,2 MWh, svarende til 2,9 ton CO 2. 1.200,0 1.000,0 800,0 600,0 17,0 16,5 16,0 15,5 400,0 15,0 Det vurderes at, det generelle elforbrugsniveau 200,0 14,5 i Energistyrelsen er tilfredsstillende, men der 0,0 14,0 skal iværksættes yderligere tiltag, som kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission yderligere, CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 således at regeringens beslutning samt indgåede aftaler overholdes. Energistyrelsen forventer at nå måltallet for 2011. 2.1.1.2. Vand I 2010 udledte Energistyrelsen 4,4 ton CO 2. Det er et fald på 10,9 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 0,5 ton CO 2. 9

Figur 5. og 6. Vand 6.000 25,0 0,6 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 20,0 15,0 10,0 5,0 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0,0 0,0 CO2-emission CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 Faldet fra 2009 til 2010 skyldes primært, at Energistyrelsen har været opmærksom på, den uheldige udvikling der har været i vandforbruget gennem en årrække. På den baggrund er brugerne af Energistyrelsens domicil, herunder rengøringen, kantinepersonalet og gartnerne blevet opfordret til, at være opmærksom på et unødigt vandforbrug. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser et stigning på 4,7 % svarende til 0,2 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 1,2 % svarende til ca. 0,0 ton CO 2. Det vurderes, at det generelle vandforbrugsniveau i Energistyrelsen er tilfredsstillende, og der ikke isoleret set bør iværksættes flere tiltag, som markant kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission yderligere. Energistyrelsen vil dog løbende følge forbruget tæt. 2.1.1.3. Fjernvarme. I 2010 udledte Energistyrelsen 80,6 ton CO 2. Det er en stigning på 33,3 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 20,2 ton CO 2. Figur 7. og 8. Fjernvarme 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 CO2-emission CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 10

Stigningen skyldes primært, at vinteren både i starten og slutningen af 2010 har været væsentligt koldere end tidligere år, hvilket har bevirket, at Energistyrelsen har anvendt betydelig mere fjernvarme igennem året. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 12,0 % svarende til 8,6 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 3,0 % svarende til 2,2 ton CO 2. Sammenholdes det aktuelle forbrug med indgåede aftaler og regeringens beslutning skal fjernvarmeforbruget nedbringes betydeligt, hvilket bevirker, at Energistyrelsen skal reducere fjernvarmeforbruget med 76,6 MWh, svarende til 8,6 ton CO 2 i 2011. Det vurderes, at det generelle fjernvarmeforbrugsniveau i Energistyrelsen ikke er tilfredsstillende, og der iværksættes betydelige tiltag, som markant kan nedbringe styrelsens CO 2 -emission, således at indgåede aftaler overholdes. Energistyrelsen forventer at nå måltallet for 2011. 2.1.2. Affald Klimapåvirkningen fra affald omfatter Energistyrelsens affaldshåndtering, herunder omfanget af genbrug af papir. Energistyrelsens øvrige affaldshåndtering, fx grønt affald eller affald til forbrænding behandles ikke, idet Energistyrelsen ikke indsamler data herom. Energistyrelsens affaldshåndtering i relation til genbrug af papir betragtes som positiv CO 2 - belastning, svarende til en indtægt i det traditionelle finansielle regnskab. Figur 9. og 10. Genbrug af papir. 0-10.000-20.000 2008 2009 2010 2011 I 2010 reducerede Energistyrelsen udledningen med 53,3 ton CO 2. Det er en stigning i reduktionen på 21,4 % i forhold til samme periode i 2009. -30.000-40.000-50.000-60.000 0,0-50,0-100,0-150,0-200,0 CO2-emission 2008 2009 2010 2011 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Energistyrelsen har i 2010 gennemført en mindre omrokering i forbindelse med, at Center for Energibesparelser pr. 1. marts 2010 er oprettet som en selvstændig enhed i tilknytning til Energistyrelsen, og stigningen fra 2009 til 2010 vurderes at skyldes den ekstraordinære generelle oprydning i forbindelse hermed og den deraf følgende større kassering af genbrugspapir i forhold til 2009. -250,0-6,0 CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. m2 11

Endvidere har Energistyrelsen omlagt renovationen med henblik på at øge genanvendelsen af papiraffaldet. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 og 2007 er ikke tilgængelig, idet Energistyrelsen først i 2008 systematisk er begyndt at indsamle data herom. Energistyrelsen har forfinet papirsorteringen, således rent papir, blandet papir og pap nu adskilles, med henblik på at en endnu højere andel fremover bliver anvendt til genbrug. Det generelle niveau i Energistyrelsen vurderes til at være passende, dog kunne der iværksættes en generel kampagne om at nedbringe styrelsens forbrug af papir. 2.2. Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly og helikopter, Tog, metro og bus samt Taxa og bil mv. 2.2.1. Fly Klimapåvirkningen fra fly omfatter Energistyrelsens forbrug af fly og helikopter i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Figur 11. og 12. Fly m.m. 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1.400,0 1.200,0 1.000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 udledning pr. km. CO2-emission CO2-emission pr. ansat 0,145 0,140 0,135 0,130 0,125 0,120 0,115 0,110 CO2-emission pr. flykilometer I 2010 udledte Energistyrelsen 297,2 ton CO 2. Det er en stigning på 15,0 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 38,7 ton CO 2. Stigningen skyldes, at Energistyrelsen i forbindelse med JI/CDM-aktiviteter har haft en betydelig rejseaktivitet til fjernøstlige destinationer, hvilket har medført en øget CO 2 -emission i forhold til en udelukkende europæisk rejseaktivitet. Reduktionen i CO 2 -emissionen pr. flykilometer fra 2008 til 2009 skyldes, at Energistyrelsens rejser i højere grad er blevet langdistance flyvninger, hvilket medfører en lavere CO 2 12

Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 69,8 % svarende til 122,2 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 17,5 % svarende til 30,5 ton CO 2. Energistyrelsens CO 2 -emission i relation til tjenesterejser med fly er inde i en uheldig udvikling med betydelige stigningsrater. CO 2 -emissionen i relation til tjenesterejser med fly vurderes efter en overgangsperiode at komme i balance på et nyt højere niveau, der afspejler opgaveporteføljens rejseaktivitet. Energistyrelsen vil i denne forbindelse undersøge muligheden for i videre omfang, at gøre brug af videokonferencer. Energistyrelsens stigende CO 2 -emission kompenseres der for frem til 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem, idet der indkøbes CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter som kompensation for CO 2 -udslippet fra statslige, herunder Energistyrelsens flyrejser i perioden 2008-2011, jf. afsnit 5 Noter til resultatopgørelsen, note 1 Køb af CO 2 -kvoter. 2.2.2. Tog Klimapåvirkningen fra tog omfatter Energistyrelsens forbrug af tog, metro og bus i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. Figur 13. og 14. Tog m.fl. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 I 2010 udledte Energistyrelsen 4,0 ton CO 2 i forbindelse med tjenesterejser med tog, metro og bus. 0,015 6,0 1.500 Energistyrelsen er først medio 2009 begyndt, at indsamle data om tjeneste- 0,010 4,0 1.000 2,0 0,005 500 0,0 0,000 0 2009 2010 2011 rejser med tog, metro og bus, og har 2009 2010 2011 CO2-emission pr. ansat CO2-emission CO2-emission pr. togkilometer derfor ikke et sammenligningsgrundlag med tidligere år. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt. 0,040 0,035 0,030 0,025 0,020 2.2.3. Taxa Klimapåvirkningen fra taxa omfatter Energistyrelsens forbrug af taxa og bil i forbindelse med styrelsens tjenesterejser. 13

Figur 15. og 16. Taxa m.m. 30.000 25.000 20.000 15.000 I 2010 udledte Energistyrelsen 22,7 ton CO 2. Det er en stigning på 4,7 % i forhold til samme periode i 2009, svarende til 1,0 ton CO 2. 10.000 5.000 120,0 100,0 80,0 0 CO2-emission 0,160 0,155 Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2006 til 2010 udviser en stigning på 25,2 % svarende til 4,6 ton CO 2. Den gennemsnitlige årlige stigning i CO 2 -emission ligger på 6,3 % svarende til 1,1 ton CO 2. 0,150 Energistyrelsens CO 2 -emission i forhold til antal 60,0 0,145 40,0 ansatte og antal kilometer er gennem en 20,0 0,140 årrække faldende med en tendens til at flade 0,0 0,135 ud på det nuværende niveau, hvilket generelt CO2-emission pr. ansat CO2-emission pr. kilometer er tilfredsstillende. Der har været et markant fald i CO 2 -emissionen pr. kilometer i perioden 2007 til 2009, hvilket er tilfredsstillende. Årsagen til faldet skyldes, at Energistyrelsen i stigende grad anvendte en transportform med en lavere CO 2 - emission pr. kørt kilometer. Skal CO 2 -emission yderligere nedbringes, kan Energistyrelsens medarbejdere i endnu højere grad anvende cykler i stedet for taxa til korte ture. Energistyrelsen har via Klima- og Energiministeriet samt 4 andre ministerier deltaget i et udbud om klimavenlig taxakørsel, som betyder, at når styrelsen medarbejdere i fremtiden sætter sig i en taxi i København, er det kun grønne taxier, der må fragte medarbejderne. Den kommende aftale skal sikre, at de taxier, der kører for bl.a. Energistyrelsen, som minimum er energiklasse C og har partikelfilter. Aftalen sikrer endvidere, at chaufførerne bliver uddannet i energieffektiv kørestil, hvilket gerne skulle bidrage til, at der køres længere på literen. 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskriver den regnskabspraksis/opgørelsesmetode som Energistyrelsen har anvendt til brug for opstilling af CO 2 -resultatopgørelsen. 14

El El leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 475,0 g CO 2 /kwh, og med 500,0 g CO 2 /kwh når elen leveres via nettet i Vestdanmark, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for el leveret fra DONG Energy opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab, jf. nedenstående. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af én kwh gennemsnitsel giver anledning til. Miljødeklarationen dækker gennemsnitsel leveret fra transmissionsnettet. Nettab i transmissionsnettet er indregnet. Tab i distributionsnettet indregnes med lokale værdier eller 5 % tab som gennemsnit. (Kilde: DONG Energy) Fjernevarme Fjernvarme indregnes med 113 g CO 2 /kwh, idet der anvendes Miljødeklaration 2008 for fjernvarme (vand) leveret fra Københavns Energi (KE), opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettab. (Kilde: Københavns Energi) Vand Vand indregnes med 3,4 g CO 2 /liter, idet belastningen i forbindelse med at lede vandet frem til vandhanen er medtaget. (Kilde: Københavns Energi) Affald til genbrug (papir) Affald til genbrug (papir) indregnes med en reduktion på 4.100 kg CO 2 /ton, idet der lægges til grund at der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2 ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. (Kilde: Miljøstyrelsen, Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger) 15

Flyrejser Flyrejser er indregnet med 175 g CO 2 /person km for kortdistance flyvninger (under 750 km) og 130 g CO 2 /person km for langdistance flyvninger. Flyrejser er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau ViaTravel. (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Togrejser Togrejser er indregnet med 40 g CO 2 /person km samt ved en gennemsnits pris pr. km på 1 kr. Togrejser og gennemsnits pris er opgjort af Energistyrelsens rejsebureau Carlson Wagonlit Travel. (Kilde: Rejsebureauet ViaTravel & Carlson Wagonlit Travel) Arbejdskørsel i egne biler Arbejdskørsel i egen bil indregnes med 175 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte transportgodtgørelse divideret med Statens lave takst for kørselsgodtgørelse. I 2010 var taksten 1,90 kr. pr. km. (Kilde: Klima- og Energiministeriet, www.1tonmindre.dk, CO2 Beregner Beregningsforudsætninger samt egne forudsætninger) Taxa Taxa er indregnet med 199 g CO 2 /km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til taxa, samt en anslået kørselsstrækning på 7,5 km pr. 100,00 kr. taxaomkostning (13,33 kr. pr. km). (Kilde: Færdselsstyrelsen, Hvor lang på literen? 2009, Gennemsnit af Mercedes-Benz modeller C og E med automatgear samt egne forudsætninger) Bus Bus er indregnet med 89 g CO 2 /person km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til busser, samt en anslået kørselsstrækning på 8 km pr. 12,50 kr. busomkostning (1,56 kr. pr. km). 16

(Kilde: Trafikselskabet Movia, Grøntregnskab 2006 samt egne forudsætninger) 3.2. CO2-resultatopgørelse Energistyrelsens CO 2 -resultatopgørelse viser bevægelserne for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 på de enkelte grupper samt periodens samlede resultat. Endelig vises de tilsvarende perioder for henholdsvis regnskabet 2009 og budgettet 2011 til sammenligningsbrug. Tabel 2. CO 2 -regnskab Note CO 2 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Budget 2011 Positiv CO 2 belastning 1 Køb af CO 2 -kvoter -258.520,0-297.197,0-297.197,0 Øvrige positive CO 2 belastning 0,0 0,0 0,0 Positiv CO 2 -belastning i alt -258.520,0-297.197,0-297,197,0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden 2 Energi og vand 215.426,1 229.917,8 218.282,8 Affald til genbrug (papir) -43.889,7-53.300,0-51.250,0 Klimabelastning fra virksomheden i alt 171.536,4 176.617,8 167.0,32,8 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly 258.520,0 297.197,0 297.197,0 3 Tog 3.886,0 3.962,0 3.962,0 Taxa bil og bus mv. 21.660,0 22.680,1 22.836,4 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt 282.253,4 323.839,1 322.995,4 Negativ CO 2 -belastning i alt 455.582,4 500.729,9 490.028,1 Resultat af CO 2 -belastning 197.062,4 203.539,9 192.831,1 Øvrige CO 2 -belastninger Øvrige positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Øvrige negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære CO 2 -belastninger 197.062,4 203.539,9 192.831,1 Ekstraordinære CO 2 -belastninger Ekstraordinære positive CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære negative CO 2 -belastninger 0,0 0,0 0,0 CO 2 -Resultat 197.062,4 203.259,9 192.831,1 CO 2 -resultatopgørelsen viser, at Energistyrelsen i 2010 udledte 203.259,9 kg CO 2. 17

Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden på 176.617,8 kg CO 2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på 323.839,1 kg CO 2. Endvidere indeholder resultatet en CO 2 - kompensation i form af køb af CO2-kvoter på 297.197,0 kg CO 2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra energi og vand på 229.917,8 kg CO 2 og en positiv klimabelastning fra affald til genbrug på 53.300,0 kg CO 2. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på 297.197,0 kg CO 2, en klimabelastning fra tog på 3.962,0 kg CO 2 og en klimabelastning fra taxa m.fl. på 22.680,1 kg CO 2. Udviklingen i Energistyrelsens CO 2 -emission fra 2009 til 2010 udviser en stigning på 3,1 % svarende til 6,2 ton CO 2. Stigningen i CO 2 -emissionen skyldes primært en stigning i belastningen fra energi og vand. 18

5. Noter til resultatopgørelsen Note 1. Køb af CO 2 -kvoter. Statens herunder Energistyrelsens flyrejser bliver kompenseret ved indkøb af CO 2 -kvoter fra Energistyrelsens JI/CDM-projekter. Energistyrelsens CO 2 -emission kompenseres frem til 2012, hvor luftfarten forventes inkluderet i EU's kvotehandelsystem. (Kilde: Finansloven 2010, 29.27.01. og 29.27.03.) Note 2. Energi og vand. CO 2 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Budget 2011 Negativ CO 2 belastning El 150.100,0 144.971,9 142.026,9 Vand 4.882,4 4.352,0 4.250,0 Varme 60.443,7 80.593,9 72.005,9 El, vand og varme i alt 215.426,1 229.917,8 218.282,8 Note 3. Tog. Energistyrelsen har først fra medio 2009 særskilt indsamlet information omkring tjenesterejser med tog. Energistyrelsen har samtidigt omregnet 2009 CO 2 -emmissionen til at have helårseffekt. 20

6. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed 2012 Ansatte, antal årsværk 177,00 173,00 215,00 235,00 248,00 256,00 237,00 Huslejeareal, m2 10.600,00 9.858,00 9.487,00 9.487,00 9.487,00 9.487,00 9.487,00 Elforbrug, kwh 370.300,00 330.600,00 330.300,00 316.000,00 305.204,00 299.004,00 299.004,00 CO2-emission 0,475 kg 175.892,50 157.035,00 156.892,50 150.100,00 144.971,90 142.026,90 142.026,90 Vandforbrug, m3 1.223,00 1.187,00 1.433,00 1.436,00 1.280,00 1.250,00 1.250,00 CO2-emission 0,0034 kg 4.158,20 4.035,80 4.872,20 4.882,40 4.352,00 4.250,00 4.250,00 Varmeforbrug, kwh 636.900,00 564.200,00 512.900,00 534.900,00 713.220,00 637.220,00 637.220,00 CO2-emission 0,113 kg 71.969,70 63.754,60 57.957,70 60.443,70 80.593,86 72.005,86 72.005,86 Affald til genrbug, kg 0,00 0,00 12.392,00 10.704,80 13.000,00 12.500,00 12.500,00 CO2-emission -4100 kg 0,00 0,00-50.807,20-43.889,68-53.300,00-51.250,00-51.250,00 Flyrejser, kr 2.540.480,00 2.538.934,00 3.731.398,00 4.122.088,00 3.757.265,59 3.757.265,59 3.757.265,59 Flyrejser, km 1.222.317,81 1.221.573,97 1.795.312,00 2.135.262,00 2.398.110,00 2.398.110,00 2.398.110,00 CO2-emission kg 175.000,00 170.000,00 244.734,00 258.520,00 297.197,00 297.197,00 297.197,00 Togrejser, kr Togrejser, km 0,00 0,00 0,00 103.670,00 106.245,00 106.245,00 106.245,00 CO2-emission 0,04 kg 0,00 0,00 0,00 3.865,98 3.962,00 3.962,00 3.962,00 Bil, kr 86.673,21 90.503,36 96.912,79 72.775,30 77.473,58 77.473,58 77.473,58 Bil, km 1,90 kr pr. km 47.362,41 49.455,39 52.957,81 39.767,92 40.775,57 40.775,57 40.775,57 CO2-emission 0,175 kg 8.288,42 8.654,69 9.267,62 6.959,39 7.135,72 7.135,72 7.135,72 Taxa, kr 427.446,53 465.241,68 597.519,28 582.984,44 633.573,07 582.985,00 582.985,00 Taxa, km 13,3333 kr pr. km 32.058,49 34.893,13 44.813,95 43.723,83 47.517,98 43.723,88 43.723,88 CO2-emission 0,199 kg 6.379,64 6.943,73 8.917,98 8.701,04 9.456,08 8.701,05 8.701,05 Bus, kr 60.501,22 51.048,68 100.617,15 105.329,57 106.887,94 105.330,00 105.330,00 Bus, km 1,5625 kr pr. km 38.720,78 32.671,16 64.394,98 67.410,92 68.408,28 67.411,20 67.411,20 CO2-emission 0,089 kg 3.446,15 2.907,73 5.731,15 5.999,57 6.088,34 5.999,60 5.999,60 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 1 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 2 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Virksomhedsspecifikke CO2-balastninger 3 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Køb af CO2-kvoter kg 0,00 0,00-244.734,00-258.520,00-297.197,00-297.197,00-297.197,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrige negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære positive CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ekstraordinære negative CO2-emissioner kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Total kg 445.134,61 413.331,56 192.831,94 197.062,40 203.259,90 192.831,13 192.831,13 Total Ton 445,1 413,3 192,8 197,1 203,3 192,8 192,8 Total pr. ansat 2.514,9 2.389,2 896,9 838,6 819,6 753,2 813,6 Total pr. huslejeareal 42,0 41,9 20,3 20,8 21,4 20,3 20,3 Graddage, normalår 1 3247 Graddage 1 2842 2695 2678 2858 3466 3247 3247 Varmeforbrug, graddage korrigeret kwh 727.661,61 679.761,56 621.876,89 607.704,79 668.155,03 637.220,00 637.220,00 CO2-emission 0,113 kg 82.225,76 76.813,06 70.272,09 68.670,64 75.501,52 72.005,86 72.005,86 1) Kilde: DMI, Målt ved Københavns Lufthavn 21