VÆKSTHUS SYDDANMARK SYDDANSKE VIRKSOMHEDER HAR APPETIT PÅ FREMTIDEN HOS VÆKSTHUS SYDDANMARK FÅR VIRKSOMHEDER GJORT UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER

VÆKSTHUS SYDDANMARK SYDDANSKE VIRKSOMHEDER HAR APPETIT PÅ FREMTIDEN HOS VÆKSTHUS SYDDANMARK FÅR VIRKSOMHEDER GJORT UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER

VILJEN TIL VÆKST! Vækst handler om vilje og om sult! Sådan siger robotproducent Enrico Krog Iversen i interviewet side 5, og der rammer han hovedet på sømmet: Vækst er et mindset, en vilje, en appetit men det er også en selvstændig kompetence, som vi i de danske Væksthuse er sat i verden for at understøtte, motivere til og holde fokus på. Resultaterne viser entydigt, at det har gjort en forskel: Virksomheder, som har været i væksthusforløb, har haft større vækst i omsætning, antal medarbejdere og eksport end sammenlignelige virksomheder. Det er ikke os i Væksthusene, der skaber væksten. Men vi er med til at anspore den og styrke kvaliteten af jagten på den. Vi skærper sulten og gør viljen stærkere! God fornøjelse med magasinet! Og det virker. Flere end 2.100 danske virksomheder var sidste år gennem forløb i de fem regionale Væksthuse. Yderligere 3.500 virksomheder har deltaget i workshops eller konferencer ved Væksthusene. Med venlig hilsen Laurids Rudbeck, borgmester i Tønder og bestyrelsesformand for Væksthus Syddanmark. Hver gang samfundet investerer 1 offentlig krone i Væksthusene, så genererer investeringen samfundsøkonomisk værdi for 2,60 kr. Kilde: IRIS Group, Evaluering af Væksthusene, april 2013

Vi omsatte mere på en uge i 2013, end vi gjorde i hele 2009. Årsagen er viljen til vækst. Enrico Krog Iversen, Universal Robots VI SKAL LÆRE NOGET OM SULT! VÆKST ER EN SELVSTÆNDIG KOMPETENCE, SOM MAN KAN LÆRE. DET MENER DIREKTØR ENRICO IVERSEN FRA UNIVERSAL ROBOTS, SOM HAR BEVARET SIN VÆKST OGSÅ EFTER SUCCESSEN. Robotproducent Enrico Krog Iversen er skeptisk overfor erhvervsfremmende tiltag. Han har, som han diplomatisk udtrykker det, ikke altid følt sig udfordret af det, han har mødt. Han kender det ellers indefra. Han er direktør i et af de seneste ti års mest profilerede syddanske erhvervseventyr; Universal Robots, som producerer små, billige, effektive og støjsvage industrirobotter. Universal Robots er skabt med opstartsstøtte fra Syddansk Innovation og senere med bidrag fra Vækstfonden og er i dag en virksomhed, som med erhvervsfremmende støtte har fået så solide vinger, at de har 130 mio. kr. i omsætning (2013) og 100 mand ansat. Den baggrund forhindrer ham ikke i at mene, at erhvervsfremme ikke altid er indsatsen værd: - Problemet med meget erhvervsfremme er, at det kan knibe at finde de rigtige folk til at levere den rådgivning og sparring, der gør en forskel, siger han. Det er således fra tvivlerens ståsted, Enrico Krog Iversen bedømmer resultaterne af Væksthusene - men han er ikke i tvivl om resultatet. - Der er mange gode ting, man kan sige i skåltalerne, som man med god grund skal tage med et gran salt. Men når man kan se, at der isoleret set er skabt mere omsætning, flere arbejdspladser og ikke mindst øget eksport i de virksomheder, Væksthusene har hjulpet, så er det super positivt, siger Enrico Krog Iversen. SULT SKABER Enrico Krog Iversen tror, det er den meget målrettede fokus på vækstskabelsen, som er forklaringen på, at Væksthusene skiller sig ud. - Vækst kan ikke pumpes op eller foregives. Vækst handler om vilje og om sult! Sulten efter vækst driver virksomhederne frem, viljen til vækst skaber reel udvikling. Vækst er dejlig konkret, og derfor er det rigtigt at målrette en indsats på at lære virksomhederne væksten, siger han. Vækst KAN nemlig læres. - Helt afgjort. Vækst kommer af et mindset; en måde at anskue sin virksomhed på. Og man kan lære at få det større blik og tænke internationalt, eksempelvis. Det handler meget om indstilling. Langt hen ad vejen har vi her i Danmark det så godt, at modet til at turde; viljen til at yde den ekstra indsats ikke er der. Men succes mætter hurtigt. Man bliver hurtigt tilfreds, når der står en Audi i carporten. Vækst handler om at bevare den sult, der skal til for at skabe noget, pointerer Enrico Krog Iversen. TRE SKARPE SPØRGSMÅL OM VÆKSTHUSENE SIDE 4 ANDREW HJULER CRICHTON, KONTORCHEF I ERHVERVSUD- VIKLING OG INTERNATIONALE FORHOLD, ERHVERVSSTYRELSEN, GIVER SVARENE. 1. HVORFOR BLEV VÆKSTHUSENE ETABLERET? Væksthusene blev etableret ud fra en vision om at sikre en landsdækkende, kvalificeret erhvervsservice over for virksomheder med vækstpotentiale. Baggrunden var Danmarks præstationer på iværksætterområdet, hvor mange starter, men få bliver vækstiværksættere. SIDE 5 2. HVILKE TANKER LIGGER DER BAG INVESTERINGEN I VÆKSTFREMME? Der er indlysende grunde til at investere i vækst og udvikling af danske virksomheder. For det første skaber nye virksomheder faktisk flere job. For det andet udfordrer nye virksomheder de eksisterende virksomheder på innovation og produktivitet. Det skaber et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv og dermed flere arbejdspladser. 3. HVILKE RESULTATER SKAL VÆKSTHUSENE SKABE? Væksthusene skal stimulere vækst. Væksthusene arbejder som knudepunkter i et sammenhængende og og effektivt erhvervsfremmesystem. Gennem dialog med virksomheder med ambitioner og potentiale kan vejledning gøre en markant forskel. Væksthusene tilbyder også virksomhederne en række projekter, fx regionale strukturfondssatsninger. Vi kan se, at de virksomheder, som benytter Væksthusene, vokser mere end sammenlignelige virksomheder. Det er afgørende vigtigt, at vækstkonsulenterne selv har været der, hvor de har eksekveret. Ingen har respekt for nogen, der har læst sig til det hele. Og her har Væksthus Syddanmark folk, der indgyder respekt og troværdighed, siger Enrico Krog Iversen, Universal Robots.

HVAD ER VÆKST- HUSENE? Væksthusene tilbyder gratis og uvildig vejledning til virksomheder med vækstpotentiale. Målet er blandt andet at afklare ambitioner, opdage ikke-realiseret potentiale og skitsere strategien til vækst. Sidste år var flere end 5.700 danske virksomheder gennem de fem Væksthuse. Der findes et Væksthus i hver af de fem regioner. Langt de fleste brancher har så mange fællesnævnere, at det giver mening at tale om en fælles tilgang til væksten. Og det er den, vi kan bidrage med at få frem, siger Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Væksthus Syddanmark. VÆKSTINDSATS VIRKER VÆKSTHUSENE ER BÅDE KNUDEPUNKT OG NÅLEØJE. HER SKAL INDSATSEN FOR AT SKABE VÆKST SAMLES OG YDES TIL DEM, DER KAN OG VIL VÆKST. DEN STRATEGI HAR GIVET RESULTAT. I Syddanmark er den typiske Væksthus Syddanmark-kunde en mellemstor virksomhed med op til 50 ansatte, som er på vej ud på det internationale marked. Vi hører da den med det nytter jo ikke. Så er det godt at kunne vise, at det gør det faktisk! Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Væksthus Syddanmark Det var på en bekymrende baggrund, at man i dialog mellem regeringen og KL besluttede sig for at oprette fem nationale Væksthuse i 2007. Med Væksthusene ét i hver region skulle man gøre en samlet indsats for at sikre, at flere danske virksomheder ikke bare klarede sig, men også klarede sig godt. Baggrunden for etableringen var nemlig, at for lille en andel af de nye danske virksomheder udviklede sig til vækstvirksomheder. Syv år senere kan man konstatere, at den bundne opgave med at styrke vækstens muligheder faktisk kan løses både nationalt og regionalt: - Virksomheder, der har været gennem Væksthus Syddanmark, har i perioden fra 2009 til 2011 skabt 1.432 job, 3,7 mia. kroner i øget omsætning og 1,4 mia. kroner i øget eksport, siger direktør Liselotte Hohwy Stokholm, Væksthus Syddanmark: - De tal plejer at give mig folks opmærksomhed, siger hun. SUCCES, TAK! Resultaterne har betydet meget for den respekt, der er for det arbejde, Væksthus Syddanmark har leveret siden 2007. For vist er det ikke Væksthuset, der skaber job, kreerer øget omsætning eller eksporterer varer verden rundt. Vi bidrager uvildigt til at vise mulighederne tydeligere og til at få identificeret de barrierer, der står i vejen for at realisere et vækstpotentiale. Men udgangspunktet er altid, at det er virksomhederne selv, der skaber væksten, siger Liselotte Hohwy Stokholm. Målgruppen for Væksthus Syddanmarks indsats er små og mellemstore virksomheder, som har et vækstpotentiale og vækstønske, men som eksempelvis mangler struktur på at få potentialet forløst. Det bidrager Væksthus Syddanmark til med sparring, handlingsplaner og strategi, med relevante procesforløb og arrangementer. Ikke med konkrete løsninger, for dem skal virksomhederne selv udvikle sammen med private rådgivere og specialister forløb, som virksomhederne bliver afklaret om og styrket til at udnytte optimalt FAKTA efter en skarpvinkling af opgaven via Væksthus Syddanmark: - Vi er knudepunktet for indsatsen, en motor for vækst. Vi er en sparringspartner, der samler både de offentlige og private aktører om det fælles mål, siger Liselotte Hohwy Stokholm. Knudepunkt, ja men også et nåleøje. Væksthusene er ensporede: Der er kun fokus på vækst, ikke alt det andet. Og sådan skal det skam være, pointerer direktøren: - Vi betragter vækst som en selvstændig kompetence, som i den rigtige, parate virksomhed kan bidrage til at løfte et potentiale. Det kræver, at vi udelukkende bruger vores kræfter der, hvor vi kan gøre en forskel, og det er vi meget bevidste om. Men hvis man er klar til vækst, så er vi også de rette at sparre med, siger Liselotte Hohwy Stokholm. Virksomheder, som har været gennem Væksthus Syddanmarks afklarende forløb, har bedre vækst end sammenlignelige virksomheder, som ikke har været i dialog med Væksthus Syddanmark. Jobskabelsen for sammenlignelige virksomheder er 1 til 4 for hver gang, en almindelig virksomhed skaber et nyt job, skaber virksomheder med støtte fra Væksthus Syddanmark fire job. Men Væksthus Syddanmarks vækstkompetencer kan bidrage til at rydde vejen, der gør det muligt at forløse potentialet. Og det har flere fået øjnene op for: - Væksthuset leverer ikke vækst; det gør virksomhederne. Men vi bidrager til den. Vi er nye øjne på sagen, vi er andre kompetencer. Væksten i omsætning er ligeledes tydelig: For hver gang, omsætningen vokser med en krone i en almindelig virksomhed, vokser den med fire kroner i en virksomhed, der har fået sparring i Væksthus Syddanmark. Væksthusene er finansieret af kommunerne, og i 2012 var der afsat samlet 327 mio. kroner til Væksthusenes indsats. Ifølge rapporter fra Erhvervsstyrelsen og KL baseret på tal fra Danmarks Statistik var den investering givet godt ud; Hver gang samfundet investerer 1 offentlig krone i Væksthusene, så genererer investeringen samfundsøkonomisk værdi for 2,60 kr. SIDE 7

Vi bruger stadig den midlertidige leder, som Væksthus Syddanmark hjalp os med at finde. Ikke som leder, men som ledelsessparing til ejer og direktør Mia Dela (til venstre), ejerleder i Sebra FAKTA 116 virksomheder har benyttet sig af programmet Lån en Leder og har fået 50 procent i tilskud til en ledelsesekspert indenfor bl.a. ledelse, salg, markedsføring og økonomi. Deltagerne forventer stort udbytte en effektprognose fra marts 2014 viser, at virksomhederne samlet set over de næste tre år forventer: Mervækst i omsætning på 436 mio. kr. Mervækst i eksport på 75 mio. kr. Mervækst på 175 nye job. Kilde: Væksthus Syddanmark, effektprognose fra marts 2014 SIDE 8 Få har taget så meget affære som Mia Dela, der som nybagt mor savnede noget ordentlig indretning til børneværelset. Som direkte konsekvens heraf skabte den designuddannede mor i 2004 Sebra; som siden har vokset sig til en international designvirksomhed af møbler, interiør, sengetøj og masser af andre gode sager til velindrettede børneværelser i 13 lande og arbejdsplads for godt tyve medarbejdere på adressen i Esbjerg. 10 års uafbrudt vækst har ikke levnet meget tid til organisationsdiagrammer og virksomhedsstrategi. Nye markeder er kommet til, nye medarbejdere ansat og kunne arbejdsopgaver og ansvar ikke finde et skrivebord, så endte de ofte hos stifteren og eneejeren selv. STYRKEDE RAMMER Mia Dela har hele tiden været bevidst om, at hun selv var bedst til at designe og være MIN JOB- BESKRIVELSE FYLDTE OTTE SIDER! SEBRA I ESBJERG VAR EN VÆKST- VIRKSOMHED I GOD GÆNGE PÅ 13 EKSPORT- MARKEDER MEN PÅ DE INDRE LINJER VAR DER IKKE MEGET STRUKTUR. kreativ, mens den driftsmæssige side af butikken har været uddelegeret til en administrerende direktør. Men ved årsskiftet 2012-13 stod virksomheden efter et direktørskifte og en fejlslået ansættelse i et ledelsesvakuum. Det førte til en kontakt til Væksthus Syddanmark og deltagelse i programmet Lån en Leder, hvor virksomheder har mulighed for med 50 procent i tilskud at få en dygtig leder ind i virksomheden for en periode: - Vækstkonsulenten fra Væksthus Syddanmark gennemgik vores virksomhed og fik sat ord på de behov, vi havde. Vi havde brug for en ny direktør - men vi var ikke klar til det. Sparringen viste, at vi havde brug for en midlertidig leder, der kunne gøre os klar, siger Mia Dela. Som et led i programmet Lån en Leder hjalp Væksthus Syddanmark med et opslag, der resulterede i kvalificerede ansøgere, og en midlertidig leder blev ansat: - Sebra var en svær virksomhed at træde til i. Det var ikke jobbeskrivelser, der tyngede skufferne her hos os. Mission, vision og forretningsplan var noget, jeg havde i hovedet og strategien var at sælge lidt mere næste år, siger Mia Dela: - Vi har drevet en vækstvirksomhed med gode resultater, men konsulentens arbejde viste, at der var en del processer, der kunne trænge til at blive formuleret på skrift, siger hun. HAR FORMET VIRKSOMHEDEN Struktureringen af Sebra gav anledning til, at vækstvirksomheden fik sat form på sig selv. Jobbeskrivelserne afslørede blandt andet, at ejerens titel som den kreative direktør var en af mange: - Min jobbeskrivelse fyldte otte sider. Og så mange spidskompetencer har jeg altså ikke! Det var en øjenåbner, siger Mia Dela. Efter den midlertidige leders arbejde kunne man ansætte Anne Mette Fischer som administrerende direktør, og hun kom til en virksomhed, som havde gjort sit hjemmearbejde. - Den virksomhed, jeg kom til, er langt fra den virksomhed, den var, siger Anne Mette Fischer: - Nu var der sat ord på missionen, der var bevidsthed om behovet for en strategi, og vi kunne formulere en handlingsplan, der kunne underbygge den. At sælge lidt mere næste år er jo et fint mål, men det er jo ikke nemt at få personalet til at comitte sig til, siger hun. Hun kan se, at den midlertidige leder hjalp med til at forme virksomheden: - Ofte ser man virksomheder gøre det her af nød på grund af et dårligt regnskab eller lignende, sådan var det ikke i Sebra. Derfor var Væksthus Syddanmarks kompetencer også de rette. Det handler ikke om at redde eller rette op, men om at udvikle og skabe vækst, pointerer Anne Mette Fischer. Siden har man brugt Væksthus Syddanmarks hjælp på endnu et område: Afdækning af virksomhedens fremtidige ERP-behov; altså integration af funktioner så som ordrebehandling, FAKTA: DE STÅR BAG LÅN EN LEDER salg, indkøb og økonomisystem i et softwareprogram. - Vi har fået en anden tilgang til at arbejde med konsulenter, siger Anne Mette Fischer: - Vi ved godt, at pengene trækkes rent af bundlinjen. Men vi ved også, at den rette konsulent kan gøre en kæmpe forskel. Væksthus Syddanmarks program Lån en Leder tilfører små og mellemstore virksomheder nye lederkompetencer og ekspertise med det formål at styrke deres vækstpotentiale. Lån en Leder er støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum. SIDE 9

VIDEN OM VORES KUNDER VIDEN OM VORES KUNDER 19% 20+ ÅR 20% 0-3 ÅR 12% 0 ANSATTE VORES KUNDER ØGEDE OMSÆTNINGEN MED 3,7 mia. kr. 22% 11-20 ÅR 12,7 ÅR I GENNEMSNIT 40% 10+ ANSATTE 13,4 ANSATTE I GENNEMSNIT 26% 1-4 ANSATTE Kilde: Erhvervsstyrelsen, Væksthusstatistikken, sep. 2013, opgjort for perioden 2009-2011. 39% 4-10 ÅR 22% 5-9 ANSATTE 1,00 KR. = 2,60 KR. ALDER OG ANSATTE SAMFUNDSØKONOMISK INVESTERING Væksthus Syddanmark arbejder med virksomheder, der i gennemsnit er 12,7 år gamle og har 13,4 ansatte. Overordnet set er det veletablerede og solidt drevne små- og mellemstore virksomheder, der søger råd og vejledning. Kilde: Væksthus Syddanmark, Kundebarometer, marts 2014 De fem Væksthuse i Danmark er en samfundsøkonomisk god forretning. For hver krone investeret i Væksthusene får samfundet 2,6 kroner tilbage eksempelvis i form af flere job, større omsætning og eksport. Kilde: Iris Group, Evaluering af Væksthusene, april 2013 VORES KUNDER ØGEDE BESKÆFTIGELSEN MED 1.432 job GEOGRAFI Væksthus Syddanmarks kunder er jævnt fordelt i Region Syddanmark. Kilde: Erhvervsstyrelsen, Væksthusstatistikken, sep. 2013, opgjort for perioden 2008-2011. Kilde: Væksthus Syddanmark, Kundebarometer, marts 2014 SIDE 10 31% UDDANNELSESBAGGRUND Væksthus Syddanmarks kunder spænder fra ufaglærte til personer med lange videregående uddannelser. Hovedparten - 65 procent - ligger i feltet faglærte og korte- eller mellemlange uddannelser. SIDE 11 31% 38% Kilde: Væksthus Syddanmark, Kundebarometer, marts 2014 10% UFAGLÆRTE 20% ERHVERVSFAGLIGE (FAGLÆRTE) 15% KORT VIDEREGÅENDE 30% MELLEMLANG VIDEREGÅENDE 25% LANG VIDEREGÅENDE VORES KUNDER ØGEDE EKSPORTEN MED 1,4 mia. kr. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Erhvervsstyrelsen, Væksthusstatistikken, sep. 2013, opgjort for perioden 2009-2011.

Jeg skal have chefen med ud i produktionen. Så falder skuldrene nemlig ned på plads, så vi kan komme i gang med at snakke forretning, siger vækstkonsulent Hanne Gulløv, som her er fotograferet ved Teknologisk Instituts demonstrationscenter for robotteknologi. Det betyder noget, at iværksætterne kan identificere sig med mig. De ved, jeg har været der selv. Vækstkonsulent Lars Bergholdt om at have afprøvet iværksætterdrømmen selv Det er udvikling eller afvikling. Helt enkelt. Hanne Gulløv om behovet for vækst SIDE 12 HVOR DRØMMENE ER SKYHØJE LARS BERGHOLDT HAR LEVET DEN AMERIKANSKE DRØM. VÆKSTKONSULENTEN HJÆLPER I DAG ANDRE MED AT SLÅ IGENNEM OVER THERE. Udtalen er udpræget californisk og aldeles fri for danske undertoner, når Lars Bergholdt fortæller om sin baggrund. For vist taler han dansk med fynsk tilsnit, men alle engelske ord bærer præg af, at Lars Bergholdt både er amerikansk gift og har boet i USA i otte år. Lars Bergholdt er på mange måder the American Dream, også selv om han egentlig ikke drømte den selv. Det skete bare. Uddannet civilingeniør og med en HD var han i gang med et nydeligt karriereforløb i FL Smidth og engelske Frost & Sullivan i London, inden han i september 2001 rejste til Silicon Valley med en idé og en plan om at starte op for sig selv. Terrorhandlingen i september 2001 ændrede imidlertid meget på verdensordenen, og Lars Bergholdts visioner blev til en hutletur med småjobs og deltidsstillinger. En dag monterede han imidlertid et sikkerhedsgitter for nogle venner, som anbefalede ham til andre: Og pludselig havde jeg en virksomhed med at sikre indbo og inventar mod jordskælv og andre ubehageligheder i San Francisco og omegn med over 350 kunder årligt og tre medarbejdere, siger Lars Bergholdt. FIND POTENTIALET Han solgte sin virksomhed for tre år siden og vendte hjem til Danmark en pæn pose penge i den ene hånd og en masse erfaringer i den anden. Erfaringerne er en del af fortællingen om, at ting kan ske i en fart i USA, og det er noget af det, Lars Bergholdt har med på dagens seminar i Kolding, hvor han sammen med private rådgivere har fem syddanske virksomheder på workshop for at finde ud af, hvordan de kan etablere sig i på den amerikanske vestkyst. De fem virksomheder fire af dem IT-virksomheder øver sig i salgsmøder; lærer at begå sig; at pitche et salg the American Way, og bliver i det hele taget klædt på til at begå sig i USA: - De har alle gode muligheder og er nogle spændende virksomheder, som bestemt har et amerikansk potentiale. De er ambitiøse og har produkter, der under de rette omstændigheder kan vokse meget hurtigt og for de brancher er vækstbetingelserne lige nu rigtigt gode i USA, siger Lars Bergholdt. Identifikation af potentiale på det amerikanske marked er en af Lars Bergholdts kompetencer. En passion for iværksætteri er en anden. - Jeg bliver meget nemt meget engageret i iværksættere de er stærkt vanedannende at være sammen med! Jeg er glad for at arbejde med at øse ud af det, jeg har lært og erfaret. Det er dejligt at opleve, at det bliver opfattet som en værdi, og at det jeg har prøvet, kan bruges af andre, siger Lars Bergholdt: - Det er fantastisk at bidrage til, at nogen får en fornemmelse af deres potentiale! FAKTA: Vækstkonsulenterne i Væksthus Syddanmark tilbyder kvalificeret og målrettet sparring til virksomheder med vækstpotentiale. Alle konsulenter har en solid baggrund fra det private erhvervsliv og leverer uvildig, professionel vejledning tilpasset virksomhedernes behov og vækstpotentiale. DER SKAL SPARKES DÆK FØRST VÆKSTKONSULENT HANNE GULLØV TRÆKKER CHEFEN UD AF MØDELOKALET OG UD I PRODUKTIONEN. SÅ KAN DIALOGEN BEGYNDE. - UNDSKYLD RODET OG LARMEN! Sådan har mange virksomhedsejere sagt, når de har haft Hanne Gulløv med på rundtur i virksomheden. For selv om de har dækket op til kaffe i mødelokalet, så er det ikke der, dialogen foregår. Vækstkonsulenten er, med sin baggrund som produktionsingeniør, nemlig langt mere interesseret i produktion og processer end i kaffe og mødeborde: - Derfor begynder de fleste virksomhedsbesøg med, at jeg siger: Vi skal lige ud i produktionen, siger Hanne Gulløv. Det er der mange gode grunde til. For det første giver det Hanne Gulløv lejlighed til at demonstrere, at hun efter 20 år i den produktive ende af det private erhvervsliv er hjemme blandt produktionslinjer og processer. Det skaber respekt og tillid. Og dels er det en rigtig god isbryder at begynde med at sparke lidt dæk i produktionen, også selv om der roder lidt og er en del støj: - Ofte er det ejerledere, jeg møder, og de har skabt en virksomhed på produktion ikke i mødelokalet. De er langt mere fortrolige med produktionslokalets miljø og omgivelser end med mødelokalets eller kontorets. Så snakken går ganske enkelt bedre, når vi lige kommer i de rigtige rammer, hvor de slapper mest af og så lærer jeg meget mere om virksomheden, siger hun. DIALOG GIVER FORANDRING Hanne Gulløv har været vækstkonsulent hos Væksthus Syddanmark siden 2011, og hun har speciale i at pege på hindringer og barrierer for vækst i specielt produktionsvirksomheder. Dem spotter hun ofte allerede under rundturen: - Når jeg får ejeren eller direktøren med rundt, så lærer jeg en masse om hans værdier og ledelsesstil. Nogle gange ser jeg også konkrete ting, jeg kan bruge i arbejdet roder der meget, ved jeg godt, jeg skal være ekstra fokuseret på kvaliteten, eksempelvis. Men generelt giver en rundvisning mig først og fremmest gode redskaber til at forstå, hvad det er for en kultur og stil, der er i virksomheden. Og det er vigtigt for min vejledning efterfølgende, siger Hanne Gulløv. Når Hanne Gulløv har dannet sig et indtryk af virksomheden og ejerens tankegang, så bruger hun en væksthjulsanalyse til at identi- ficere de barrierer, der forhindrer vækst. Typisk vil hun fokusere på tre til fem indsatsområder, som kort ridses op og ellers er det hårdt benarbejde, der skal til. - Jeg er meget optaget af værdien af at mødes. Hvis der skal ske noget, udvikles noget, så skal det ske i mødet mellem mennesker. Jeg vil hellere bruge tiden på at være i dialog med ejeren ude i virksomheden end på at skrive lange rapporter. Dialogen er det, hun holder mest af i sit job, hvor hun har haft 150 virksomheder igennem vækstforløb: - Jeg har et fantastisk job, hvor jeg kan bruge af alt det, jeg har lært de seneste 20 år, og hvor jeg helt uvildigt kan vejlede og give mit bud på, hvad der sker. Jeg henviser til private rådgivere, der hjælper med at implementere løsningerne. Det er en kæmpe force, at vi ikke er ude for at sælge nogen noget. Og så er jeg rigtig glad for at kunne kæmpe for at bevare produktionen og øge konkurrenceevnen i danske virksomheder gennem mødet med rigtigt mange spændende virksomheder, siger hun.

FRA REGIONAL TIL GLOBAL SPILLER EKSPORTRÅDET OG VÆKSTHUS SYDDANMARK SAMARBEJDER OM AT VEJLEDE VIRKSOMHEDER, DER VIL FORFØLGE VÆKST UDEN FOR LANDETS GRÆNSER. Et solidt lokalkendskab og masser af erfaring fra eksportmarkederne. De kompetencer samles i den internationaliseringsrådgiver, Udenrigsministeriets Eksportråd og Væksthus Syddanmark i fællesskab har tilknyttet for at hjælpe virksomheder med eksport og internationalisering. Steen Nymann Andersen har begge kasketter på. Han er Eksportrådets mand i Region Syddanmark, hvor han med udgangspunkt fra Væksthus Syddanmark i Odense både bruger sine mange års praktisk egenerfaring fra eksportrelateret arbejde og trækker på det netværk af specialister, han har i baghånden. Det er erfaringen og netværket, der er hans kompetence, og han opsummerer selv indsatsen enkelt: - Vi leverer blandt andet nogle af de erfaringer, der er dyre at gøre sig ude, men gratis at få hjemme! SPØRG OG SPØRG For der kan være mange faldgruber, erfaringer at gøre og lærepenge at betale på eksportmarkedet, og kan man spare både tid, ærgrelser og penge ved at gå forbi Steen Nymann Andersen med sine eksporttanker, så er man godt på vej. - Min opgave er at vejlede, sparre og udfordre. Vi skal som udgangspunkt afdække om virksomheden er eksportparat samt klarlægge, om det forretningsmæssige og organisatoriske fundament for eksport er til stede, siger han. Det gør han bedst ved at lytte. Men man skal ikke gå til Steen Nymann Andersen i forventning om kun at få svar for man får ofte stillet nye spørgsmål i tillæg undervejs. - Jeg har haft flere dialoger med virksomheder, som gerne ville til Norge fordi de har hørt, at der er masser af penge i Norge. Når det er udgangspunktet, så skal jeg ikke spørge ret meget ind til konceptet og handlingsplanen, før de forstår, at de måske skal tænke planen efter en ekstra gang. Andre gange er virksomhederne meget længere i processen, og der skal mit bidrag afklare nuancer, belyse kulturelle forskelle og sætte virksomheden i forbindelse med nogen, der kan hjælpe dem videre, eksempelvis på ambassaden i det pågældende land eller internt i Udenrigsministeriet, siger Steen Nymann Andersen, og understreger: - Det er vigtigt, jeg bidrager på det niveau, virksomheden har behov. ØGER TILGÆNGELIGHED For Udenrigsministeriet er eksportspecialister i de regionale Væksthuse en vigtig del af de erhvervsfremmende initiativer. Ifølge Svend Olling, kontorchef i Udenrigsministeriet, giver tilstedeværelsen gevinst på flere måder: - De regionale internationaliseringsrådgiver og vækstkonsulenter er en optimal måde at sikre, at vi når ud i landet og taler med de virksomheder, vi kan hjælpe. Dels fungerer samarbejdet med vækstkonsulenterne rigtig godt, fordi der er et fysisk nærvær. Virksomheder i forløb, hvor eksportfremstød kunne være det næste skridt, kan nemt blive sendt videre, så det giver os mange kontakter med dem, vi skal hjælpe, siger han. Desuden betyder samarbejdet meget for ministeriets og Eksportrådets synlighed. Når man hører om Udenrigsministeriet i handelssamarbejder, er det ofte som eksportfremstød med røde snore og royal glans. - Vi kæmper lidt med, at vi bliver opfattet som noget dyrt og flot i København, som almindelige virksomheder ikke kan drage nytte af. De regionale konsulenters indsats bidrager til at gøre op med det image. Vi er i høj grad til stede lokalt, vi har eksperter i ministeriet og specialister på ambassaderne, og vi vil meget gerne bruges. Vi har én internationaliseringsrådgiver i hver region men hver rådgiver har noget af et netværk bag sig, pointerer Svend Olling. Indsatsen har virket: - Jeg kan bestemt mærke, at tilstedeværelsen i og samarbejdet med Væksthusene har gjort en forskel. Vi har nemmere ved at komme ud, og de oplever os som mere tilgængelige. Vores kompetencer bliver sat i spil der, hvor de skal, siger Svend Olling. SIDE 14 VI ER NÅET LÆNGERE - HURTIGERE MICHAEL BOEL OLESEN, adm. direktør, Ribe Jernindustri: Vi har fået hjælp til flere forskellige opgaver; blandt andet at søge de rette medarbejdere, at skabe kontakter til interessante samarbejdspartnere og at selektere kunde-emner på nye markeder. Det er sket via netværkskontakter og ambassader. Væksthus Syddanmark har også bidraget ved at henvise os til EU-støtteprogrammer, vi ikke kendte. Sparringen med Væksthus Syddanmark har betydet, at vi har fået en større eksponering, end vi troede, og har nået det hurtigere, end vi havde regnet med. Det har gjort alle dele af vores proces hurtigere på en kvalificeret måde. Jeg har kun godt at sige om det! KLAR TIL TYSKLAND NIELS FRANK-NIELSEN, salgschef, One Wood Furniture: Udfordringen hos os var helt fra scratch: Vi ønskede at supplere vores eksport til Norge og Sve-rige med det tyske marked. Men vi havde ingen erfaring med at sælge møbler i Tyskland, intet netværk at gå i dialog med ingen parathed. Med Væksthjulet og eksportsparring blev vi tunet ind på opgaven, og gennem seminarer blev vi mere klar på, hvad der skulle til. Vi fik desuden kontakt til tre andre virksomheder fra regionen, som også ønsker at komme ind på det tyske marked og endda er i samme branche som os. Vi fire samarbejder nu rigtig godt om opgaven. Væksthus Syddanmark har betydet, at vi fik et stærkt netværk, gode kontakter, en plan for vejen frem og kontakt til de helt rigtige eksterne rådgivere, som virkelig har givet værdi. Vi har salgsmøder i maj, og jeg vil tro, vi er i gang på det tyske marked i løbet af et par måneder. FINANSIERING GAV OS ØGET VÆKST HANS-OTTO WILDFANG, ejer og eksportchef, Dal-Bo: Hvis man ønsker at sælge landbrugsmaskiner i Østeuropa, så må man indstille sig på nogle lange kredittider. Typisk køber kunden varen i foråret, men kan først betale til efteråret. Det er der en stor risiko ved for os. Via EKF (Eksport Kredit Fonden; Danmarks Eksportkreditinstitut, red.) kunne vi tilbyde vores kunder en finansiering, der gjorde det muligt for dem at lægge en helt anden investering hos os, end de ellers ville. Med EKF i ryggen har vi både nogen at dele risikoen med, og samtidig også et finansieringstilbud med ud, som kunden finder attraktivt. Den hjælp, vi har fået fra EKF, har åbnet nye markeder for os. Vi kunne nok være kommet ind på de markeder uden EKF, men med en langt større risiko og med en langt mindre vækst. Uden EKF havde vi ikke kunnet sælge i det omfang. Jeg vil tro, at 5-10 procent af vores vækst de seneste fire år er direkte begrundet i hjælpen fra EKF. FAKTA Væksthus Syddanmarks og Udenrigsministeriets samarbejde binder den nationale eksportindsats sammen med den lokale. Konsulenten er bindeled til både den lokale ekspertise ambassadernes specialister i de forskellige lande og til sektorspecialisterne i ministeriet, som eksempelvis ved en masse om vand, sundhed, energi eller lignende. Hvis man eksempelvis ønsker at sælge spildevandssystemer i Sydamerika, så vil der både være en sektorspecialist med stor viden om spildevand og en lokalspecialist, som kender de konkrete lande. Vi får vores kompetencer ud, hvor de gør en forskel Ude i virksomhederne. Kontorchef Svend Olling, Udenrigsministeriet, om samarbejdet med Væksthusene SIDE 15

NYE KOMPETENCER GAV FORSTÅELSE FOR BUNDLINJEN MED PROGRAMMET POWER PUSH FIK KAI THOR CATERING NYE KOMPETENCER FØRT HELT UD I PRODUKTIONEN OG NU STYRER ALLE MEDARBEJDERE EFTER SAMME MÅL. SIDE 16 DE STÅR BAG POWER PUSH Væksthus Syddanmarks program Power Push er en del af Region Syddanmarks satsning på en velkvalificeret arbejdsstyrke og er støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum. - Kompetencen var på kontoret. Men det var i produktionen, den kunne gøre en forskel. Sådan siger direktør Martin Færgemann, Kai Thor Catering, om baggrunden for, at virksomheden sidste år deltog i programmet Power Push. Programmet gav mulighed for et skræddersyet forløb, hvor medarbejderne blev videreuddannet og fik ny indsigt. Den fynske cateringvirksomhed leverer kantine- og frokostordninger i Syddanmark og catering og event-mad i hele Danmark. Kai Thor Catering har godt og vel 20 fastansatte medarbejdere og yderligere 200 på freelancebasis og befinder sig i en branche, hvor marginalerne skæres silketyndt. - Økonomi og pris er meget afgørende i cateringbranchen. Og når det kombineres med, at man ikke lærer en hel masse om økonomi på kokkeuddannelserne, så stod vi med et problem: Vi havde stor kompetence og god rapporteringskultur i bogholderiet og på kontoret, men det var ikke integreret operationelt, siger Martin Færgemann. EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Gennem Væksthus Syddanmarks program Power Push fik Kai Thor Catering analyseret, hvordan man kunne flytte kompetencen. - Den viden, bogholderiet havde, skulle formidles til kokkene. De skulle have en bundlinjeforståelse, når de lavede maden og bestilte råvarer. Vi skulle sikre, at vi løb samme vej alle mand, siger Martin Færgemann. Gennem solid dialog med vækstkonsulenten blev en opgaveformulering gjort tydelig, så man kunne hente tilbud på at løse opgaven. Valget faldt på en rådgiver, som havde en baggrund som økonomichef. Han gjorde en forskel. - Den afgørende kompetence var, at han var vant til at formidle det til medarbejderne. Kokkene er jo ikke blevet økonomiuddannede af det her; de har stadig hjerte og sjæl i madlavningen. Men via enkle tavler i cockpittet er nogle vigtige mål og nøgletal nu tilgængelige for alle. Det gør det håndgribeligt og nemt at overskue, hvor der skal sættes ind, siger Martin Færgemann. Effekten er tydelig. Kai Thor Catering fik et 2013-regnskab, som var væsentligt stærkere end 2012 og Martin Færgemann tilskriver den øgede kompetence og økonomiske bevidsthed i det operationelle led en stor del af æren: - Det har helt afgjort betydet en masse. Bevidstheden er direkte på bundlinjen, siger Martin Færgemann. BESTYRELSE ANSAT Som en direkte konsekvens af Power Push-programmet har Kai Thor Catering desuden valgt at etablere en professionel bestyrelse. Formanden for bestyrelsen er den selvsamme økonomirådgiver, som man brugte i strategiprocessen. - Projektet har afledt, at vores behov for igen at få en professionel bestyrelse blev tydeligt, siger Martin Færgemann. - Vi havde det på vores to do -liste, men forløbet her bidrog til at få det effektueret og skubbet ud over rampen. Desuden overvejer vi også at gå videre i et andet program fra Væksthus Syddanmark, hvor vi vil prøve at styrke omsætningen via Lån en Leder. Det forrige program gjorde en forskel på bundlinjen nu vil vi gerne ændre noget i toppen og styrke omsætningen, siger Martin Færgemann. VIRKSOMHEDERNE FORVENTER EFFEKT 178 virksomheder, har benyttet sig af programmet Power Push og har fået 50 procent i tilskud til kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere, som f.eks. svejsecertifikater, sprogkurser, marketinguddannelser og moduler på diplomuddannelser. De deltagende virksomheder forventer stort udbytte en effektprognose fra marts 2014 viser, at de samlet set over de næste tre år forventer: Mervækst i omsætning på 689 mio. kr. Mervækst i eksport på 90 mio. kr. Mervækst på 292 nye job. Kilde: Væksthus Syddanmark, effektprognose fra marts 2014 Programmet hjalp os til at gøre kontorets viden til et aktiv i køkkenet Martin Færgemann, direktør, Kai Thor Catering SIDE 17

BYGGE- OG ANLÆGS- BRANCHEN GØR SIG KLAR TIL VÆKST PARTNERSKABER KAN VÆRE EN VEJ TIL AT BYDE IND PÅ STORE KOMMENDE UDBUDSOPGAVER FOR BYGGE OG ANLÆG. VÆKST- HUS SYDDANMARK GØR BRANCHEN KLAR TIL AT SKAFFE LOKAL VÆKST. Bygge- og anlægsbranchen har tradition for at samarbejde i hoved- og underentrepriser nu skal de lære at samarbejde om fælles entrepriser. Lars Friis Christensen, projektleder, Væksthus Syddanmark SIDE 18 I løbet af de næste 10-15 år skal der investeres 135 mia. kroner i den syddanske bygge- og anlægssektor i form af sygehusbyggerier, større kommunale byggerier og vedligehold af kommunale bygninger. Og det er bare den mængde arbejde, man kender til lige nu. Det er en kæmpe mængde af opgaver, der skal løses men hvis ikke de lokale virksomheder står klar til at gribe mulighederne, så vil hovedparten af arbejdet tilfalde nogle andre. Derfor har Væksthus Syddanmark sammen med Dansk Byggeri og Udvikling Fyn lanceret projektet Klar til Bygge- og Anlægsopgaver. Formålet er at sikre, at regionens mange virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen også får del i de mange opgaver: - Vi skal modne dem til den vækst og de muligheder, der kommer, siger direktør Liselotte Hohwy Stokholm, Væksthus Syddanmark: - Det handler blandt andet om at sikre, at de har en struktur, der gør, at det giver mening at byde på opgaverne. EU-udbud og offentlige licitationer, som vi venter rigtig mange af i de kommende år, har nogle meget præcise krav til, hvordan man giver tilbud. Det handler altså i første omgang ikke om at vinde opgaven, men om overhovedet at kunne ansøge på den måde, der gør, at virksomhederne kommer i betragtning, siger Liselotte Hohwy Stokholm. FRA KRISE TIL KLAR De syddanske virksomheder er nemlig langt fra alle parate til at stå på et væksttog. De seneste års økonomiske afmatning har sat et præg, man ikke bare sådan kommer videre fra. - Vi kommer fra syv års krise, som først nu begynder at slippe grebet så småt, siger projektleder Lars Friis Christensen, Væksthus Syddanmark: - Mange virksomheder har haft rigeligt at se til med at overleve, og de har ikke kunnet udvikle kompetencerne og investere. Det har stor betydning i forhold til at byde ind på det marked, der kommer. Der er nogle helt andre forventninger til, hvad en tilbudsgiver skal kunne i dag, end der har været tidligere. Det gør det vigtigt at få bygge- og anlægsvirksomheder i Syddanmark kompetencemæssigt på omgangshøjde, siger Lars Friis Christensen. Så vidt evnerne til at byde ind lysten og modet skal også følge med. Derfor har Væksthus Syddanmark også fokus på at få den mentale modningsproces sat i system: - Det handler om et skifte i selvforståelsen, siger Lars Friis Christensen: - Man skal turde se sig selv som en virksomhed, der kan byde ind på større opgaver. Hvis man er vant til at bygge enfamilieshuse, så skal man turde binde an med en børnehave. Er man vant til børnehaver, så skal man måske turde byde ind på en skolerenovering. Det er en proces i sig selv, siger han. MOD TIL SAMARBEJDE Det handler også om at lære og at turde se sig selv som en del af et team. For partnerskaber er en rigtig god mulighed for virksomhederne. Partnerskaberne er man ikke vant til i branchen. Det kræver en kulturændring, at man i tillid samarbejder med en anden virksomhed, som måske kan være en konkurrent på andre opgaver. - Evnen til at indgå i partnerskaber er en kompetence, der skal udvikles. Måske skal man endda tilknytte medarbejdere, der har de kompetencer, slutter Liselotte Hohwy Stokholm: Der kommer stor aktivitet og vi skal undgå flaskehalse, der koster os opgaver på grund af travlhed eller manglende kvalifikationer. Derfor skal vi stå klar både med de rette folk på byggepladsen, men også på kontoret. En opgradering af de administrative kompetencer er afgørende vigtigt Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Region Syd og partner i Projekt Klar til Bygge- og Anlægsopgaver FLERE FAGGRUPPER FORENET Projektet Klar til Bygge- og Anlægsopgaver er målrettet små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen i Region Syddanmark. Det gælder alt fra arkitekter, rådgivende ingeniører til håndværkere. 132 virksomheder fordelt over hele regionen deltager i projektet. OVERBLIK OVER OPGAVERNE MED UDBUDSPORTAL Virksomhederne i projektet Klar til Bygge- og Anlægsopgaver får foruden en opkvalificering til at blive prækvalificeret også adgang til en helt særlig fordel: Projektet har udviklet en database, hvor virksomhederne kan følge udbuddene i hele Region Syddanmark. Det skaber et hurtigt overblik, som kun de færreste virksomheder selv ville kunne skabe. DE STÅR BAG KLAR TIL BYGGE- OG ANLÆGS- OPGAVER Klar til Bygge- og Anlægsopgaver gennemføres i et partnerskab mellem Væksthus Syddanmark, Udvikling Fyn og Dansk Byggeri og løber i perioden 2013-2014. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum

DANMARK INVESTERER I VIRKSOMHEDER MED VÆKSTAMBITIONER VÆKSTHUS SYDDANMARK ER ETABLERET FOR AT STYRKE SYDDANSKE VIRKSOMHEDERS MULIGHED FOR AT UDFOLDE DET FULDE POTENTIALE. VÆKSTHUS SYDDANMARK GIVER SPARRING TIL DERES NUVÆRENDE SITUATION OG FREMTIDIGE MULIGHEDER. Følg Væksthus Syddanmark på LinkedIn Forskerparken 10 D/E, 5230 Odense M, Telefon 70 23 55 15, www.vhsyd.dk Omtalte programmer støttes af: Væksthus Syddanmark er udgivet af Syddanske Medier A/S og distribueres med JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Fyens Stiftstidende i et oplag på 146.770 eksemplarer. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry. Redaktør: Per Guldberg Klausen. Journalist: Sune Falther, Pressekompagniet. Forside: Universal Robots. Foto: Ole Joern og Robert Attermann, Red Star Photo. Foto side 11: Jonas Ahlstrøm. Sats og layout: Carsten Nielsen, E-20 reklamebureau. Tryk: Greentech Rotaprint.